Efterskolens indholds- og årsplan 2014/2015

Efterskolens indholds- og årsplan 2014/2015 GJ Glamsbjerg Fri- og Efterskole 2014/2015

Indholdsfortegnelse Indledning Formål Værdigrundlag Vedtægter Se www.gfeskole.dk De fysiske rammer 3 Eleverne 4 Dagsrytme 4 Undervisningen Fag Skema Evaluering 6 De boglige, prøveforberedende fag Indholdsplan for dansk i 9. og 10. klasse Indholdsplan for engelsk i 9. og 10. klasse 14 Indholdsplan for tysk i 9. og 10. klasse 18 Indholdsplan for fransk i 9. og 10. klasse 21 Indholdsplan for historie i 9. klasse 24 Indholdsplan for kristendom i 9. klasse 26 Indholdsplan for samfundsfag i 9. klasse 27 Indholdsplan for matematik i 9. og 10. klasse 29 Indholdsplan for biologi i 9. klasse 33 Indholdsplan for fysik/kemi i 9. og 10. klasse 35 Indholdsplan for geografi i 9. klasse 37 De praktisk/musiske fag Linjer o Designlinjen o Musiklinjen o Kokkelinjen o Fodbold- og Håndboldlinjen o Livsstilspiloterne Valgfag 48 Efterskolefag Indholdsplan for fællestime Samfundsfag for 10. klasse 62 Hustimer og huslærerfunktion 64 Skolevejledning 66 Emneugerne 66 Startugen 66 Muscialugen 67 Opgaveugen 68 3 3 3 5 5 6 7 7 39 39 40 43 44 45 47 62 62 2

Norgesturen 68 Efterskolelivet 68 Årsplan, ministerielt skema til godkendelse 70 Indledning: Grundlæggende for skolesynet på Glamsbjerg Fri- og Efterskole er interessen for det enkelte menneske og det folkelige fællesskab. Vi har som udgangspunkt, at vi er forskellige og har forskellige ideer med vores tilværelse. Vi ser livet i og omkring skolen ikke blot som en forberedelse til et liv i en fremtid, vi ikke kender. For os har barndommen og ungdomsårene selvstændig værdi. Det er her og nu det sker, og det er nu livet skal leves. Vi lægger vægt på næstekærlighed og gensidig respekt som grundlæggende forudsætninger for retten til forskellighed. Skolelivet skal udfolde sig ikke på trods af, men tværtimod i kraft af vores forskellighed. Der skal være plads til os alle. Det skal gælde for skolen, og det bør gælde for et samfundsliv i et folkeligt fællesskab. Vi ønsker, vores skole skal være et godt sted for børn og unge, et rum, hvor de lærer at tage ansvar og beslutninger, og hvor de får mulighed for at udvikle og bruge egne forudsætninger, et sted, hvor de lærer at leve sammen og bruge hinanden, et godt og trygt værested i en ofte konfliktfyldt og rodløs samtid. Formål: Institutionens formål er at drive en grundtvig/koldsk fri- og efterskole. Undervisningen sker i henhold til de til enhver tid gældende love for fri- og efterskoler og de af Undervisningsministeriet fastsatte bestemmelser. Efterskolens værdigrundlag: Glamsbjerg Fri- og Efterskole vedkender sig de grundtvig/koldske tanker om menneskelivet og skolelivet som udgangspunkt for efterskolens værdigrundlag: Vores grundholdning er, at mennesker er forskellige, og at der i denne forskellighed ligger en stor styrke. Vi mener, at mennesker har brug for positive oplevelser af egne kræfter og evner. Vi ønsker derfor at stimulere de unge menneskers selvværd ved at give den enkelte passende udfordringer så vel fagligt som menneskeligt, ligesom vi ønsker at udvikle det hele menneske. Efterskolelivet er et forpligtende anliggende for såvel skolens ansatte som for de unge mennesker, der skal opleve et værdifuldt fællesskab, hvor de gennem medindflydelse og medansvar oplever sig selv som en vigtig del af helheden. 3 De fysiske rammer: Efterskolens elever bor i 7 huse med elever af begge køn. Husene har 2-, 3- og 4-sengs værelser med eget bad til hvert værelse. I hvert hus bor 12-14 elever på henholdsvis drenge- og pigeværelser. Undervisningen foregår i ny-renoverede undervisningslokaler og i de mange fælles faglokaler og værksteder, som fri- og efterskolen råder over. I hovedbygningen "Kernehuset" findes gymnastiksal, spisestue, køkken, foredragssal med teaterscene, bibliotek, computerrum, billedværksted, opholdsstue med pejs, vaskerum, lærerværelse og kontorer. Udover faciliteterne i Kernehuset har skolen tekstillokale, musiklokale, sløjdhus og naturvidenskabeligt hus med geografi-, biologi- og fysiklokale.

Skolen har endvidere egne boldpladser til bl.a. fodbold, håndbold, basketball, samt multibane. Skolen råder desuden over Solhuset, hvor skolefritidsordningen har til huse, bålsted, bjælkehytte, samt mange udendørs områder til leg og andre aktiviteter. Derudover benytter skolen sig af nogle af lokalsamfundets faciliteter, eksempelvis idrætshal og friluftsbad. Eleverne: Efterskolen har plads til 98 elever, der kommer fra hele landet, ligesom vi altid har elever fra Grønland. De sidste par år har vi desuden haft en enkelt eller to elever med indvandrerbaggrund, og en gang imellem også elever fra Færøerne. Størstedelen af eleverne går i 10. klasse, men vi har som regel et eller to hold, der undervises på niende klassetrin. I efterskolen tilstræbes en nogenlunde ligelig fordeling af drenge og piger. I elevhusene bor både drenge og piger, naturligvis på henholdsvis drenge- og pigeværelser. Ud over skolens almindelige fagtilbud undervises de grønlandske elever i dansk for tosprogede. Undervisningssproget er dansk, men da læreren også behersker grønlandsk, fungerer hun samtidig som en ekstra kontaktperson for de grønlandske elever. Hun informerer dem om forskellige tiltag og arrangementer for grønlandske elever og samarbejder bl.a. med Det grønlandske Hus i Odense. Derudover arrangerer hun sammen med eleverne grønlændertræf for grønlandske efterskoleelever på Fyn. Dansk for tosprogede henvender sig både til grønlandske elever, evt. færøske elever og elever med indvandrerbaggrund. Skolen har desuden lektiecafé på skemaet 1-3 gange ugentligt, hvor bl.a. elever, der har svært ved dansk, kan få ekstra hjælp. Dagsrytme: Mandag - Fredag Inden 7.30 Værelset ordnes. 7.30-8.00 Værelsestjek og dernæst morgenmad. Fælles beskeder. 8.00 Morgenmotion 8.30-8.40 Morgensang (Dog ikke fredag, hvor undervisningen begynder 8.30) 8.40-10.10 Skema 10.10-10.30 Formiddagspause 10.30-12.00 Skema 12.00-13.00 Middagsmad og pause 13.00-17.00 Skema Pause. Eftermiddagste. Tidspunktet varierer fra dag til dag og fra fag til fag. Skema 17.00-17.30 Daglig oprydning i elevhusene. 17.30-18.00 Aftensmad Fredag slutter skoledagen 14.30 18.00 I elevhusene til oprydningstjek 18.30-19.30 Lektiecafé. 19.00-21.00 Fritid, aktiviteter. En computerfri aften i løbet af ugen. 21.00 Hjemmetid på skolen. Aften-te 22.00 Hjemmetid i elevhusene. Pc erne stilles i skabet. Fællesområderne ordnes efter behov og godkendes. 22.30 Sengetid 23.00 Lyset slukkes 4

Morgensang Skoledagen begynder for både fri- og efterskole med fælles morgensang. Morgensang er en vigtig del af skolens liv. Her mødes alle elever og lærere hver dag. Morgensangen består af en morgensang/morgensalme, et fadervor og en sang eller et andet indslag, valgt af eleverne. Derudover er der orientering om stort og småt vedrørende skolens daglige liv. Måltiderne De fælles måltider er en vigtig del af efterskolelivet, og derfor er det vigtigt for os at skabe gode rammer omkring dem. Der er mødepligt til de tre hovedmåltider, og der arbejdes bevidst på at bibringe eleverne værdier og normer for det gode måltid. Middagsmaden er varm mad de 4 første dage om ugen. Om fredagen er der koldt bord, da de fleste, hvad enten de bliver på skolen eller tager hjem, får varm mad fredag aften. Til daglig består aftensmaden af rugbrød og et godt udvalg af diverse former for pålæg, samt enkelte lune retter. Der vil som regel være mulighed for at supplere med andet brød og frugt. Foruden de tre hovedmåltider er der mulighed for eftermiddagste og aftente med boller og frisk frugt, og i forbindelse med hustimen om torsdagen er der som regel hjemmebagt kage. I de almindelige weekender spiser vi som regel morkost kl. 10.30 og varm mad om aftenen. Om aftenlivet, fritiden og weekends henvises til afsnittet om efterskolelivet. Undervisningen: Et efterskoleår er på 42 uger, bestående af 30 uger med fast skema, 4 prøveuger, 7 emneuger samt 1 uges brobygning for elever i 10. klasse og en faguge for elever i 9. klasse. I ugerne med almindeligt skema arbejdes der med: 5 Obligatoriske prøveforberedende fag Elever i 9. klasse Antal ugentlige lektioner Elever i 10. klasse Antal ugentlige lektioner Dansk 5 Dansk 5 Engelsk 4 Engelsk 4 Tysk/fransk 4 Matematik 5 Samfundsfag/kristendom/historie 4 Prøveforberedende Matematik 4 valgfag for 10. klasse Fysik/kemi 4 Tysk/fransk 4 Biologi og geografi 2 Fysik/kemi 4 Øvrige obligatoriske fag Elever i 9. klasse Antal ugentlige lektioner Elever i 10. klasse Antal ugentlige lektioner Fællestime 1 Fællestime 1 Idræt 2 Idræt 2 Hustimer 2 Hustimer 2 Linjer: Musiklinje, Designlinje, Fodboldlinje, Livsstilspiloter og Kokkelinje 5-8 Linjer: Se 9. klasse 5-8 Øvrige valgfag i 1, 2. 3 eller 4 kvartaler Elever 9. og 10. klasse Antal ugentlige lektioner Elever i 9. og 10. klasse Antal ugentlige lektioner Beachvolley 2 Lektiecafé 2 Blandet idræt 2 Løb 2

Boksning 2 Løbeklub 2 CrossFit 2 Mad på SU 2 Filosofi 2 Mountainbike 2 Fodbold 2 Nørdmatematik 2 Foto & film 2 Psykologi 2 Golf 2 Scrapbooking 2 Grammatik 2 Taekwondo 2 Guitarundervisning 2 Tekstil 2 I form til ski 2 Økonomi 2 Elever i 10. klasse skal vælge min. 6 lektioner med valgfag, inkl. tysk/fransk og fysik/kemi. Da skolen vægter de praktisk-musiske fag højt har vi valgt, at linjefag er obligatorisk for alle elever. På den måde sikrer vi, at eksempelvis elever i 9. klasse, som er blevet pålagt mange obligatoriske prøveforberedende fag, også har praktisk-musiske fag på deres skema. Se efterskolens skema: Lektion Tidspunkt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.30-8.40 Morgensang Morgensang Morgensang Morgensang Morgensang 1.-2. 8.40-10.10 Dansk 9 Matematik 9 Engelsk 9 Matematik 9 Dansk 9 Engelsk 10 Dansk 10 Matematik 10 Dansk 10 Engelsk 10 Pause 10.10-10.30 3.-4. 10.30-12.00 Middag 12.00-13.00 Dansk 9 Matematik 10 Tysk 9 Tysk 10 Fransk Tysk 9 Tysk 10 Fransk Lektiecafé Musiklinje Designlinje Kokkelinje Livsstilspiloter Fodboldlinje 6. 13.00-13.45 Hustime Fællestime Fysik 9 Husrengøring 14.00-14.30 Musiklinje Fysik/kemi 10 7. 14.00-14.45 Designlinje Valgfag Hustime Musiklinje Kokkelinje Designlinje Idræt 9 8. 14.45-15.30 Livsstilspiloter Valgfag Kokkelinje Fodboldlinje Livsstilspiloter Valgfag SHK 9 SHK 9 Fodboldlinje 9 16.00-17.00 Valgfag Valgfag Valgfag Bio/Geo 9 Fysik/kemi 10 Valgfag Fysik/Dansk 9 Dansk/Mat 10 Weekend 14.30 6 AP: Anne Poulsen, AS: Anton Siersbæk, EJ: Erik Jegsen, Kr: Kristoffer Pedersen, LD: Line Dam, MD: Mikael Date, MJ: Mogens Mulle Johansen, ML: Marianne Lauritsen, MM: Mette Mule, RH: Rasmus Hansen, Ro: Morten Rohde, TS: Torben Søder Grønne timer er linjetimer, Blå timer er valgfag/tilbudsfag. Evaluering: I efterskolen har vi valgt at arbejde med elevernes realkompetencer. Vi fokuserer på tre hovedområder, nemlig faglige kompetencer, personlige kompetencer (herunder ansvarlighed og selvindsigt) og sociale kompetencer. Når eleverne begynder på skolen, udfylder de et forholdsvist omfattende afkrydsningsskema (beskrivelsesværktøj) om de ovennævnte kompetenceområder mm. Skemaet danner udgangspunkt for en elevsamtale

med huslæreren i begyndelsen af september, og herefter skriver huslæreren elevernes afkrydsninger samt hovedpunkter fra elevsamtalen ind i en udviklingsplan i vores intranet. Forud for skolehjemsamtalerne i november finder endnu en omgang elevsamtaler sted, som huslæreren fører ind i udviklingsplanen, hvor også faglærerne skriver deres faglige vurderinger af elevens udbytte af undervisningen. Forældre og elev har mulighed for at læse udviklingsplan på intra, samt skrive kommentarer til den. På forældredagen i november er det muligt at komme til samtale med de fleste af elevens lærere, og som minimum foreslås en samtale med huslæreren. I januar måned, forud for ansøgningerne til ungdomsuddannelserne, giver faglærerne karakterer og vurderer i samarbejde med skolevejlederen om den enkelte elev er uddannelsesparat. I foråret foretages endnu en evaluering af elevens samlede udbytte af undervisning og efterskoleophold. Faglærere, emneugelærere og huslærere skriver deres evaluering ind i udviklingsplanen, der danner baggrund for et realkompetencebevis. Huslærer og elev har forud for dette haft endnu en samtale, og eleven har været med til at beskrive udbytte af efterskoleåret. Realkompetencebeviset udarbejdes af huslæreren, og der lægger vægt på at beskrive elevens udbytte, udvikling, ressourcer, kompetencer og styrkesider. Realkompetencebeviset udleveres sammen med projektopgave- eller DOSO-udtalelse og afgangsbevis til eleven ved skoleafslutningen. Eleverne får ikke karakterer i den daglige undervisning, men skriftlige afleveringsopgaver o. lign. evalueres som oftest skriftligt og/eller mundtligt i forbindelse med rettearbejdet. Derimod får eleverne karakterer i de prøveforberedende fag 3 gange årligt; første gang i forbindelse med novembers forældresamtaler, anden gang forud for tilmeldingen til ungdomsuddannelser og tredje gang forud for prøverne i maj. På de ugentlige efterskolelærermøder er elever et fokusområde, og der tages ofte enkeltelever op på møderne. Hvis en elev har haft behov for særlig opmærksomhed eller støtte, er det bl.a. her, der er mulighed for at vurdere om der er en positiv udvikling i gang. Her kan også drøftes handleplaner for enkeltelever. Derudover informeres forældrene om, at de altid har mulighed for at kontakte skolen, i praksis ofte huslæreren, hvis de har behov for at høre om, hvordan det går med deres søn eller datter. 7 De boglige, prøveforberedende fag: Superfag, almindelige fag og Dansk som andetsprog: I dansk, engelsk og de naturvidenskabelige fag har vi, foruden de helt alt almindelige hold, hvor der undervises efter Folkeskolens Ny Fælles Mål, oprettet tre superhold: Superdansk, Superengelsk og Superscience. Disse hold er tiltænkt elever i 9. og 10. klasse, der er ekstra fagligt sultne, og som gerne vil have ekstra udfordringer inden for et eller flere af disse fag. Superholdene undervises også efter Ny Fælles Mål, men her er inddraget nogle ekstra stofområder, undervisning på lidt højere niveau eller undervisning med flere udfordringer og forventninger til eleven. Indholdet i Superfagene kan læses efter indholdsplanerne for hhv. dansk, engelsk og de naturvidenskabelige fag, da de bygger oven på disse. Dansk som andetsprog henvender sig til vores grønlandske elever samt andre tosprogede elever, der har svært ved dansk. Indholdet i faget kan læses efter indholdsplanen for Superdansk. Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: På Glamsbjerg Efterskole underviser vi alle vores hold, så eleverne kan aflægge hhv. 9. kl. afgangsprøve og 10. klasseprøven, og så eleverne kan komme videre på en ungdomsuddannelse. Som et ekstra tilbud har vi valgt at oprette en række superhold for de elever i 9. og 10. klasse, der gerne vil have endnu flere faglige udfordringer. Du kan vælge superhold i dansk, engelsk og science (matematik og fysik/kemi). Hvis du vælger et eller flere af superholdene, skal du være indstillet på at være meget aktiv i undervisningen. Du kommer sandsynligvis til at gå på hold med en række unge mennesker, der påtænker en gymnasial

uddannelse, men du kan også vælge et eller flere af holdene, hvis du skal på en erhvervsuddannelse, bare du er fagligt ambitiøs og har de basale færdigheder i orden. Skolen tilbyder desuden gymnasieforberedende kurser som valgfag i almen grammatik og nørdmatematik. Du kan læse mere om de gymnasieforberedende kurser og om superholdene via spotfelterne til højre. Indholdsplan for dansk i 9. og 10. klasse: Undervisere: Dansk 9: Kristoffer Pedersen, Dansk 10: Rasmus Hansen, Superdansk: Kristoffer Pedersen, Dansk som andetsprog: Anne Poulsen Fagets formål Formålet er identisk med formålet med undervisningen i faget dansk i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, 2009: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Slutmål efter 9. klasse Det talte sprog: tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation lytte til norsk og svensk med forståelse 8 Det skrevne sprog læse læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse

vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk Det skrevne sprog skrive styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon. forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog 9 Slutmål efter 10. klasse Det talte sprog udtrykke egne meninger i diskussioner og vurdere, hvad der er saglig argumentation

anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed i overensstemmelse med situationen fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen læse klart og flydende op og udtrykke sig sikkert og personligt om det læste lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling beherske og anvende sprogets samspil med andre udtryksmidler i varierede kommunikationssituationer lytte til norsk og svensk med forståelse Det skrevne sprog læse læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse læse sprogligt udviklende tekster og anvende varierede læseforståelsesstrategier til alle slags tekster beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikker afpasse læsemåder efter læseformål, genre og medie anvende indsigt i forskellige genrers og teksters egenart og virkemidler til bevidst og sikker læsning forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier bruge læsning som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse og forstå norske og svenske tekster Det skrevne sprog skrive styre skriveprocessen selvstændigt fra idé til færdig tekst skrive i et sprog, der er afpasset en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og private virksomheder skrive sammenhængende, sikkert og varieret i en form, der passer til genre og kommunikationssituation beherske formel sproglig korrekthed kombinere tekster og andre udtryksmidler, så det fremmer formidling skrive en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt og sikkert i forskellige skriveforløb bruge skrivning bevidst og reflekteret som støtte for tænkning og som praktisk hjælpemiddel i hverdagen Sprog, litteratur og kommunikation 10

anvende viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, om sprogvariation og om sprogets opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for tekster og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler vise indsigt i både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg forholde sig til litteraturens og forskellige mediers betydning i samfundet anvende viden om litterære og kulturelle traditioner og om sprogets og litteraturens foranderlighed gennem tiderne udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog Delmål: Fagets delmål er identiske med Folkeskolens trinmål efter henholdsvis 9. og 10. klassetrin. Indhold: Undervisningen tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for faget dansk følges. Timetal og holdstørrelse: Faget har et timetal på 5 ugentlige lektioner. Holdstørrelsen er ca. 20 elever. Antal hold: 1 hold på 9. klassetrin og 4 hold på 10. klassetrin i hele skoleåret. Prøveforberedende/ikke prøveforberedende: Faget er prøveforberedende. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klassetrin og med FS10- prøven efter 10. klassetrin. Tekst til hjemmeside: Dansk, der dur! Dansk er et fag for hoved og hjerte I dansk bliver din verden større, du udvider din horisont, og i mødet med andre menneskers tankegang og oplevelser og andre tiders måder at opfatte tilværelsen på bliver du klogere på dig selv og din omverden, på din fortid og nutid, ja måske også din fremtid. Dansk er den levende dialog i klasseværelset og det selvstændige arbejde ved bøgerne eller computeren. Dansk er bøger, film, noveller, digte, drama og meget mere. Vi læser, skriver, debatterer og diskuterer. Vi oplever og fordyber os. Vi påvirker hinanden, og vi påvirkes selv. I dansk arbejder vi med at læse med indlevelse og forståelse, og vi arbejder med at give udtryk for oplevelser og erfaringer, tanker og følelser, synspunkter og holdninger, både skriftlig og mundtligt. Ved du, hvem der står bag citaterne til højre? Hvis ikke, kan du få svaret ved at holde markøren hen over dem. Du kan læse mere om dansk i skolens indholdsplan 11 Indholdsplan for Superdansk

Fagets formål: Formålet er identisk med formålet med undervisningen i faget engelsk i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, 2009: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Delmål: Fagets delmål er identiske med Folkeskolens trinmål efter henholdsvis 9. og 10. klassetrin. Fagets indhold: Undervisningen tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for faget dansk følges. Eleverne får et stort kendskab til de forskellige genrer inden for litteraturen i videste forstand, og de træner dels at genkende, beskrive, analysere og fortolke de forskellige genrer, ligesom de undervises i at udtrykke sig inden for mange forskellige genrer. Derudover arbejdes der i mundtlig dansk med 5 større værker og med litteraturhistorie. I skriftlig dansk skal der afleveres 5 større skriftlige opgaver, og der vil derudover være tilbud om varierende skriftlige opgaver ca. hver anden uge. Timetal og holdstørrelse: Faget har et timetal på 5 ugentlige. Holdstørrelsen er ca. 20 elever. Antal hold: 1-2 hold hele skoleåret. Prøveforberedende/ikke prøveforberedende: Faget er prøveforberedende. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klassetrin og med FS10- prøven efter 10. klassetrin. Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Superdansk Dansk er super! Holder du af at læse, og kan du lide at udtrykke dig både mundtligt og skriftligt, så skulle overveje at vælge superdansk. Superdansk består af alle de elementer, du kender fra danskundervisningen, men i superdansk går vi dybere, og vi når længere. Du skal være indstillet på et højt aktivitetsniveau i undervisningen, og vi forventer naturligvis, at du deltager aktivt. Vi skal arbejde med mange forskellige genrer indenfor faget, og vi skal både arbejde med analyse og fortolkning og med selv at udtrykke os skriftligt i den enkelte genre. Skal du på gymnasiet, vil du være godt klædt på, for vi dykker også ned i litteraturhistorien. 12 Superdanskholdet fungerer samtidig som skolens journalisthold, der bidrager med nyhedsartikler, reportager, interviews, blog-indlæg og meget mere til fx vores hjemmeside og efterskole.dk. Også her lærer du altså at udtrykke dig inden for forskellige genrer og igennem forskellige medier.

Udover din dansklærer er der tilknyttet en universitetsuddannet dansklærer til superdansk. De to lærere supplerer hinanden godt og planlægger i vidt omfang undervisningen sammen. Læs mere om dansk her eller i skolens indholdsplan. Indholdsplan for Dansk som Andetsprog Fagets formål: De tosprogede elever skal, på baggrund af deres individuelle sproglige og kulturelle forudsætninger, have mulighed for at tilegne sig færdigheder i at anvende det danske sprog, forståelse for deres egen tilegnelsesstil og sproglige udvikling samt viden om dansk sprog og kultur. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i efterskolelivet samt elevens eventuelle senere uddannelse og deltagelse i det danske samfund. Undervisningen skal stimulere elevernes lyst til at bruge dansk i - og ikke mindst udenfor Efterskolen. Faget tilbydes på skolen, som selvstændigt fag, når der er elever nok til det. I år har faget samme timetal som dansk. Altså 6 lektioner ugentligt fra sommerferie til jul og 4 lektioner fra jul til sommerferie. Nogle år er der ikke så mange elever der har behov for DSA. Her vil der blive tildelt færre timer, og de vil typisk ligge der hvor de danske elever har tysk el. fysik. Dansk som andetsprog arbejder som andre sprogfag med de 4 centrale kundskabs- og færdighedsområder, nemlig: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Viden om sprogtilegnelse og læring Sprog, kultur og samfundsforhold. Undervisningen i Dansk som andetsprog bygger på og tilrettelægges ud fra den enkelte elevs: sproglige forudsætninger på modersmålet og andre sprog sproglige forudsætninger på dansk alder evt. tidligere skolebaggrund kulturelle baggrund Generelt er det sådan at elevernes danskkundskaber og sprog er på meget forskellige niveauer. Derfor er undervisningen i høj grad differentieret, og der tages udgangspunkt i hver enkelt elev og deres sprog forkundskaber. Gennemførelse Hver elev bliver testet i forhold til det talte og skrevne sprog. De har en samtale med læreren her fortæller de om sig selv og deres drømme for livet og de udfylder en grammatik og ordforråds prøve. Herefter arbejder eleverne efter trinmålene på det niveau, hvor de befinder sig. Undervisningen bliver tilrettelagt ud fra den enkelte elevs forudsætninger som kommunikativ, task-baseret undervisning og hver elev arbejder på egne udviklingsområder og trinmål. Undervisningen foregår i et fast klasselokale, hvor hver enkelt elev har mulighed for individuelt at arbejde med opgaver indenfor dansk som andetsprog på eget niveau samt at anvende diverse undervisningsmidler som f.eks. Film, lydbånd og pc-opgaver. 13

En af de første opgaver eleverne arbejder med, er et power point show hvor de fortæller om sig selv og viser foto fra deres hjemland. De viser deres PP for både store og små på skolen, og bliver således hurtigt tvunget til at bruge sproget til at kommunikere oplysninger og viden. Den daglige undervisning er baseret på genkendelighed og en dobbelt lektion kunne se således ud: Fællesbeskeder gennemgås, hjernegymnastik, ugeprogrammet for skolen. Derefter individuelt arbejde med Fx tekst med oplæsning, udtale, nye ord, opgaver til tekst/ CL opgaver eller tøm billedet for ord og sætninger. Eleverne træner vokal lyde og udtale, og endelig har de tid til frilæsning. I løbet af året arbejdes der med flere temaer Fx familie, dansk kultur og H.C. Andersen. Eleverne kommer på flere ekskursioner, bl.a. til et landbrug og en tur til H.C. Andersens hus i Odense. Turene ligger ofte som indledning eller afslutning på arbejdet med et tema. Elevernes sproglige udvikling vurderes løbende. Der samarbejdes med elevernes øvrige lærere, bl.a. omkring genreundervisning og hjælp til opklaring af sprogforvikling og forvirring. Sprog Tekst til hjemmeside: Sprog på efterskolen Engelsk, tysk og fransk Engelsk er et obligatorisk fag, tysk er et tilbudsfag og fransk er et valgfag, men for alle tre fag gælder det, at vi vil snakke sproget med dig i øjenhøjde; dvs. vi møder dig på dit niveau øve præcision, når vi skriver engelsk; vi kommer ikke uden om lidt grammatik se film, lytte til musik, læse tekster, gå på nettet for at du kan få mere at vide om livet i fx New York City, Los Angeles, London, Sidney, Vancouver, Cape Town, Berlin og Paris. Vi bruger glæde, energi og humor; vi lærer mest og bedst, når vi har det rart sammen faglig dygtighed og ambition; vi er dygtige lærere, som godt vil stille krav til dig og din indsats gensidig respekt; der er ligeværd mellem dig, dine holdkammerater og læreren Fransk Vi er begyndere (næsten) og fortsættere på samme hold. Vi begynder derfor helt fra bunden, men går ret hurtigt fremad, så der bliver udfordringer til dig, uanset hvor god du er til fransk, når du starter. Selvom det er basis-fransk, er det ikke barnagtige ting, vi laver: Vi ser film, læser tekster og går på nettet for at du kan lære om livet i Frankrig og lære at udtrykke meninger og holdninger på fransk. Undervisningen er en god forberedelse til fransk i gymnasiet 14 Indholdsplan for engelsk i 9. og 10. klasse: Undervisere: Engelsk 9: Katja Pedersen, Engelsk 10: Anne Poulsen, Superengelsk: Rasmus Hansen Fagets formål Formålet er identisk med formålet med undervisningen i faget engelsk i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, 2009: Slutmål efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier omen række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans

forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel Sprog og sprogbrug anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk således at centrale grammatiske regler følges stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer anvende centrale samtalemønstre afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre Sprogtilegnelse vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden omskriveprocessens faser være bevidste omegne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis 15

Kultur- og samfundsforhold anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel Slutmål efter 10. klassetrin Kommunikative færdigheder forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af engelsk talt i et autentisk tempo forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og fremlægge et forberedt stofområde deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen også med flere indfødte sprogbrugere udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasse udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel Sprog og sprogbrug anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer anvende centrale samtalemønstre afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre 16

Sprogtilegnelse vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden omskriveprocessens faser være bevidste omegne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol, hensigtsmæssigt udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis Kultur- og samfundsforhold anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer samt kunne sætte denne viden i perspektiv anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. Delmål Fagets delmål er identiske med Folkeskolens trinmål efter henholdsvis 9. og 10. klassetrin. Indhold Undervisningen tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for faget engelsk følges. Timetal og holdstørrelse Faget har et timetal på 4 ugentlige lektioner i både 9. og 10. kl. Holdstørrelsen er ca. 20 elever. Antal hold 1 hold på 9. klassetrin og 4 hold på 10. klassetrin i hele skoleåret. Prøveforberedende/ikke prøveforberedende Faget er prøveforberedende. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klassetrin og med FS10- prøven efter 10. klassetrin. 17 Indholdsplan for Superengelsk: Fagets formål:

Formålet er identisk med formålet med undervisningen i faget engelsk i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, 2009: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Indhold Ved starten af skoleåret vil eleverne blive præsenteret for et forslag til en årsplan. Eleverne vil få mulighed for indflydelse på årets pensum gennem dialog på klassen. Hver enkelt elev kommer med sin specifikke baggrund, viden og oplevelser i forbindelse med engelskfaget. For at sikre motivationen er det afgørende at fagets indholdsmæssige side interesserer og udfordrer elevgruppen. Undervisningsmaterialer Materialerne vil dels være almindelige tekster som fx artikler og noveller, men en stor del af undervisningen vil tage udgangspunkt i Internettet med de muligheder det indebærer. Teksternes sværhedsgrad vil være højere end almindelige engelskhold, ligesom elevernes abstraktionsniveau i forhold til den indholdsmæssige side af faget i højere grad vil blive udfordret. Særligt den internationale dimension er året igennem et tema, hvor eleverne bl.a. skal kommunikere med mennesker i brændpunkter rundt om i verden. Derudover vil hver enkelt elev få en pen pal fra et engelsktalende land. Arbejdsformer Arbejdsformen er varieret med fx rollespil, tekstanalyse, film, lytteøvelser, læseøvelser og sprog- og sprogbrugsøvelser. Igennem de forskellige forløb skal eleverne løbende præsentere emneområder for klassen, samt egne bearbejdninger af disse. Den skriftlige del af faget fylder betydeligt i undervisningen. Eleverne vil komme til at arbejde procesorienteret med egne produktioner. Evaluering Evalueringen af elevens mundtlige og skriftlige produktioner er integreret gennem både elev-, klasse- og lærerrespons. Tekstil til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Superengelsk Vil du udfordres? Går du i 10. klasse, og vil du gerne udfordres i engelsktimerne, så er superengelsk, faget for dig! Timerne foregår naturligvis på engelsk, og arbejdsformen er varieret med fx rollespil, tekstanalyse, film, lytteøvelser, læseøvelser og sprog- og sprogbrugsøvelser. Igennem skoleåret vil vi have løbende kontakt med engelsktalende elever fra andre lande, så der vil i høj grad være en international dimension i faget. Derudover vil der blive lagt ekstra vægt på fagets skriftlige dimensioner, hvor vi i løbet af året vil dykke ned i særlige grammatiske problemområder. Derudover vil det være muligt, i samråd med læreren, at få indflydelse på den indholdsmæssige side af faget. Niveaumæssigt vil teksterne have en højere sværhedsgrad end almindelige engelsktimer, og faget vil fungere som gymnasieforberedende. Forventninger til dig: Du skal være fortrolig med skriftligt arbejde Du skal læse romaner løbende ved siden af Du skal kunne/ville formulere dig flydende på engelsk. 18 Indholdsplan for tysk i 9. og 10. klasse: Undervisere: Tysk 9: Anton Siersbæk, Tysk 10: Marianne Lauritsen Fagets formål Formålet er identisk med formålet med undervisningen i faget tysk i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, 2009.

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Slutmål efter 9. klasse Kommunikative færdigheder forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om centrale og nære emner forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner deltage i samtale om centrale og nære emner redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner Sprog og sprogbrug udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte- og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte viden om ligheder mellem tysk og andre sprog vælge relevante lytte- og læsestrategier vælge relevante kommunikationsstrategier udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og udenfor skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster 19

vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol Kultur- og samfundsforhold anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende vise forståelse for andres levevis og deres kulturer Slutmål efter 10. klasse Kommunikative færdigheder forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om kendte emner læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af forskellige typer tekster deltage i samtaler om kendte emner fremlægge et forberedt emne og redegøre for, kommentere og udtrykke synspunkter udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner Sprog og sprogbrug udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et centralt ordforråd inden for kendte emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte- og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og udenfor skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster 20