Udvikling af ejendomme til butiksformål. Copsum 20. maj 2015

Relaterede dokumenter
KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Dette notat er forvaltningens vurdering af og kommentarer til Bech-Bruuns notat af 12. februar 2014 vedr. Jafi, Lundborgvej 2A i Viborg.

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

Viborg Kommune har anmodet KL om en juridisk vurdering af sag vedrørende planforhold for ejendommen Lundborgvej 2a, 8800 Viborg.

J.nr. D Den 28. marts 2003

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Krusåvej Løgumkloster til salg

Planlægning. Landzonetilladelse? gives der også begrænsninger. Når der gives muligheder. Regeringenslovgivning. Planlov. Statslig interesse

Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen

Planlovens detailhandelsregulering butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper - i lyset af en ny landsretsdom

Detailhandelsplanlægningens

13. marts 2008 J.nr.: NKN sni. Afgørelse i sagen om opførelse af butiksprojekt på Løversysselvej i Vejle Kommune

Bilag: Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Indholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej

MarkedsPULS 1. KVARTAL MarkedsPULS > 1. kvartal 2013

Forslag. til. Lov om ændring af lov om planlægning (Fornyelse af detailhandelsbestemmelserne)

Tillæg 3. Til kommuneplan Teknisk Forvaltning, Plan & Byg

MarkedsPULS 3. KVARTAL MarkedsPULS > 3. kvartal 2012

Salgsprospekt. for investeringsejendommen. Lillelundvej 10A, 7400 Herning

Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR SKANDERBORG KOMMUNE

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

MarkedsPULS 4. KVARTAL MarkedsPULS > 4. kvartal 2012

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

Detailhandelsstrukturen i Viborg Kommune

Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale butiksstørrelser.

Kommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording FORSLAG

Opførelse af butiksejendom

K O M M U N E P L A N

Uddrag af kommuneplan Genereret på

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder

Kommuneplan for Odense Kommune

Stort showroom med adgang til kantine og mødelokaler udlejes

Salgsprospekt. Domicilejendommen. Lillelundvej 10A, 7400 Herning. Velbeliggende ejendom med mange anvendelsesmuligheder.

Salgsprospekt. for ejendommen. Orebygårdvej 16, 7400 Herning. En multianvendelig ejendom i den nordlige del af Herning by.

Principper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde.

I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr af 20/ offentliggøres hermed Tillæg 01/54 til Ikast Kommuneploan

Kommuneplan for Odense Kommune

1. Udkast til helhedsplan for den østlige del af Ry. Skitse til disponering Skitse til aflastningsområde

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

MarkedsPULS 1. kvartal 2014

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Ændring Bramming Vestby, Tømmerhandel med tilhørende byggemarked ved Vardevej. Maj 2014

Detailhandel i bydelscentre i Viborg by

Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG

Colliers MarkedsPULS. 3. kvartal 2016 MARKEDSLEJE OG AFKASTKRAV. Kategorierne kan defineres således: Markedsleje. Bedste. Standard.

KOMMUNEPLANTILLÆG 1. Kommuneplan FORSLAG 00 januar - 00 marts Sjællandsvej. - pladskrævende varegrupper

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013 Fer.BE.1 Blandet bolig- og erhvervsområde Lodskovvej, Ferritslev

Butik TIL LEJE. Sag 25070

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

STRUER KOMMUNE MAJ 2009

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Colliers MarkedsPULS. 2. kvartal 2016 MARKEDSLEJE OG AFKASTKRAV. Kategorierne kan defineres således: Bedste. Markedsleje. Standard.

Markedspuls. Beliggenhed. MarkedsPULS. Markedsleje og afkastkrav. Januar 2010

Markedspuls. Beliggenhed. MarkedsPULS. Markedsleje og afkastkrav. 3. kvartal 2010

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

NOTAT. Den nye planlov

Frederiksværk butikstorv

Centerstruktur og detailhandel

NOTER FRA FÆLLESMØDET OM GLADSAXEVEJ NORD

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt

Erhvervsområde Horsens Syd, butikker til særlig pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN pladskrævende varegrupper

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper

Detailhandel - udvidelse af aflastningsområde By- og Udviklingsforvaltningen Planafdelingen

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe IKKE GÆLDENDE

Kommuneplantillæg nr Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Tillæg nr. 89 til Kommuneplan 2005 Detailhandel

K O M M U N E P L A N. Kommuneplantillæg for område ved Humlebakken og Langagervej

Kommuneplan for Langeland Kommune

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

LEJEOPSTILLING Kontor. Lyst og indbydende kontorlejemål med gode faciliteter

Udvalgets overvejelser og anbefalinger

Kommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording

Tillæg nr. 84 til Herning Kommuneplan

K O M M U N E P L A N

Afgørelse i sagen om Odder Kommunes tilvejebringelse af kommuneplantillæg nr. 35 for detailhandel i Odder Kommune.

Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade og Borgmester Christiansens Gade i Sydhavn

MarkedsPULS 1. KVARTAL MarkedsPULS > 1. kvartal 2012 > Side 1

Vejledning om detailhandelsplanlægning

Vejledning om detailhandelsplanlægning

3. Baggrund. 4. Relationer til mål. 5. Sagsfremstilling

Byrådscentret

INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Transkript:

Udvikling af ejendomme til butiksformål Copsum 20. maj 2015

Intro: Udviklingen i krav fra kæderne Udviklingen i krav fra investorerne Optimering af butiksejendomme Planlovens betydning for butiksejendomme Niels Parmo Christensen, HD(A), Ejendomsmægler Dansk Supermarked Retail Institute Scandinavia Colliers Hans Vestergaard (Retail) Nybolig Erhverv Aarhus (50%) NP Consult / NP Retail / NP Estate

Udviklingen i krav fra kæderne: Trends med betydning for kæderne: National og global handel på internettet er stigende i de fleste brancher De fysiske butikker bliver i højere grad en del af kædernes branding Ekspansive kæder fokuserer også på likviditeten

Udviklingen i krav fra kæderne: Trends med betydning for kæderne: National og global handel på internettet er stigende i de fleste brancher De fysiske butikker bliver i højere grad en del af kædernes branding Ekspansive kæder fokuserer også på likviditeten Krav fra kæderne: Indbydende facade 150-250 m² salgsareal er mest efterspurgt Igen søjler, niveaufrit salgsareal Lofthøjde min. 3,5 meter gerne dobbelthøjde forrest Betaling af lav eller ingen afståelse Fokus på lav indeksering af huslejen og afståelsesret

Udviklingen i krav fra investorerne: Trends med betydning for investorerne: Faldende afkastkrav på strøgejendomme i København Stort overskud af likviditet i markedet, som skal placeres/investeres Øget fokus på Danmark som safe-haven

Udviklingen i krav fra investorerne: Trends med betydning for investorerne: Faldende afkastkrav på strøgejendomme i København Stort overskud af likviditet i markedet, som skal placeres/investeres Øget fokus på Danmark som safe-haven Krav fra investorerne: Markedskonform husleje Fleksibel ejendom eller lange lejekontrakter Beliggenhed

Optimering og udvikling af butiksejendomme Råd til investor/ejendomsejer: Gennemgang af arealer i lejekontrakt, opmåling, BBR og fællesregnskab Gennemgang af fællesregnskaber (hensættelser til fornyelse) Forbered lejekontrakter og ejendommen, så butiksarealet potentielt kan udvides op, ned eller bagud Hold tæt dialog med butikslejeren om ændringer i behov Pas på, at lejemålet ikke bliver for dybt i forhold til facadebredden

Optimering og udvikling af butiksejendomme Hvis en butikslejer har 10 m² mere (eller mindre) butiksareal end lejeren betaler for, så kan det have stor betydning for ejendommens værdi. Eksempel: Strøget i København 10 m² á kr. 10-18.000 pr. m² Ændring i årsleje kr. 100.000-180.000 Værdi ved 3,75% p.a. i afkast: Potentiale kr. 2,7 mio. 4,8 mio.

Optimering og udvikling af butiksejendomme Hvis kontor på 1. sal omdannes til butiksformål. Butikslejen på 1. sal er ca. 40% af butikslejen i stueplan. Eksempel: 200 m² på 1. sal på Strøget i København Husleje kontor 1. sal kr. 1.400 pr. m² Husleje butik 1. sal kr. 4.000-7.200 pr. m² Ændring i årsleje ved 200 m² på 1. sal: Kr. 520.000 1.160.000 Værdistigning ved 4,75% p.a. i afkast og kr. 1 mio. til ombygning Potentiale på kr. 10,9 mio. 23,4 mio.

Uddrag af Planloven (før): Planloven giver sjældent udfordringer i forbindelse med udvikling og optimering af ejendomme i bymidterne. Den kan give store udfordringer uden for bymidterne. Årsag: 5 d. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by. Stk. 2. Uden for den centrale del af en by eller bydel, jf. stk. 1, kan der dog udlægges: arealer til butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, der ikke kan indpasses i de centrale områder af en by eller en bydel,

Uddrag af Planloven (forskel): Tidligere formulering: Særlig pladskrævende varegrupper er grupper af varer, som i sig selv er store eller som kræver store udstillingsarealer, som for eksempel biler, tømmer, byggematerialer, planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer. Nuværende formulering: Butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler (særlig pladskrævende varer), jf. dog 11 e, stk. 7, I butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, jf. stk. 1, nr. 3, kan der etableres et særligt afsnit med varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer.

Uddrag af Planloven (forskel): Vedr. møbelbutikker uden for bymidten 11e stk. 7. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for etablering af møbelbutikker uden for bymidten, jf. 5 n, stk. 1, nr. 3, skal indeholde en beskrivelse af, hvorfor placering i bymidten ikke lader sig gøre. Redegørelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse af mulighederne for placering i et bydelscenter og, hvis denne placering ikke viser sig mulig, for placering i et aflastningsområde med overskydende rummelighed og, hvis denne ikke viser sig mulig, for placering i et område udlagt til brug for særlig pladskrævende varegrupper. I beskrivelsen skal indgå en vurdering af alternative placeringsmuligheder, herunder ved udvidelse af bymidten, ved ændring af projektets størrelse og udformning og ved forskellige trafikale løsninger. I vurderingen af de alternative placeringsmuligheder skal indgå overvejelser om konsekvenser for bymiljøet og tilgængeligheden for forskellige trafikarter og parkeringsmuligheder.

Uddrag af Planloven (forskel): Tidligere formulering: Særlig pladskrævende varegrupper er grupper af varer, som i sig selv er store eller som kræver store udstillingsarealer, som for eksempel biler, tømmer, byggematerialer, planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer. Praksis var ok til f.eks. tæpper og hårde hvidevarer Nuværende formulering: Butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler (særlig pladskrævende varer), jf. dog 11 e, stk. 7, Praksis er nu, at der ikke gives tilladelse til andet end de nævnte butikstyper

Planlovens betydning: Et hint, som muligvis holder ved udlejning af butikker uden for bymidten: Butikker, som i dag ikke længere kan godkendes jf. reglerne om pladskrævende varegrupper er derfor nu at betegne som udvalgsvarehandel. Butikker uden for bymidten, som lovlig har været anvendt til f.eks. salg af køkkener, tæpper eller hårde hvidevarer kan nu anvendes til salg af udvalgsvarehandel. Det er en åbning for succesfuld genudlejning. Dog skal det ske inden 3 år p.g.a. reglerne om uændret anvendelse.

Indlægsholder: Niels Parmo Christensen HD(A), Ejendomsmægler NP Consult ApS Adelgade 102A 8660 Skanderborg Mobil: 51418415 Mail: npc@npconsult.dk