PG-Nord. Nyhedsbrev. Juni



Relaterede dokumenter
PG-Nord. Nyhedsbrev. Marts

PG-Nord. Nyhedsbrev. December

PG-Nord. Nyhedsbrev. August

PG-Nord. Nyhedsbrev. Oktober

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

PG-Nord. Nyhedsbrev. Marts

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

PG-Nord. Nyhedsbrev. November

Victor, Sofia og alle de andre

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade

Karen elsker sommer. Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra.

Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer:

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Jørgen Hartung Nielsen. Hilsen til Helene. Sabotør-slottet, 2

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Bilag F - Caroline 00.00

Job i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok.

Vild med film? Film efteråret september 2016 kl Youth USA 2015, Drama (spilletid 2 timer og 4 min)

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Interview med O, bilag 1

Hvis vi er heldige, kan der til august køres fra fantasianlægget og op på modulerne.

NYHEDSBREV NR. 1/2015

Tarup-Paarup Idrætsforening

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Brugervejledning. til. Landsforeningen Danske Folkedanseres. Medlemssystem (For dansere)

Respondenter Procent Skriv navn ,0% I alt ,0% Respondenter Procent I en gruppe ,0% Individuelt 0 0,0% I alt ,0%

Tekster: 3. mos , Gal , Luk

Th. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år

Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!

for, at vi også i dag hører dagens tekst som et glædeligt budskab om Guds uforanderlige godhed.

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Personlig Erfarings LOG (PE Log)


En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB

Bruger Side Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 18. søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 22,34-46.

Conventus brugervejledning

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby årgang

Årsrevisionen kan betyde, at du skal ned eller op i handicap.

Weekendtur til Ny Næstved og Skjoldenæsholm

WORKSHOP. BLIV FRI for rygproblemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..

Bilag 5. Newell s projektøkologi. Opgaveafhængighed: Firstline 1: Firstline 2: Mellemleder 1:

Gurli voksede op, hun spurgte sin mor om alt, og lærte mange ting om livet.

Nyhedsbrev nr. 3/2014. Hjerne. foreningen

BMW X6 Tyveriskade. Indsendt af kenn Mar :51

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

Hejnsvig Jagtforening. Forår 2010


Mit første. Badmintonstævne

APV og trivsel APV og trivsel

Prædiken til pinsedag 2014 kl

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Variabel- sammenhænge

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland. Hjerneskadeforeningen ønsker alle et godt forår. Nyhedsbrev

Her boede Anna, Anne, Karin, Laila, Line, Maja, Mads og Pernille der fulgtes af Kent O., Helle E., Lena, Gerd og Stig.

Bilag 7. August Tilfredshedsmåling. Borgermøde i Nordhavn. August 2011

Sådan foregår det på Brøndby HK s U12 Pige:

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Til stede: Jacob, Flemming, Hannibal, Ulrik, Tine, Sille, Nanna og Vibe

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

DAVID OG JONATAN BESØG. Bibeltime 3 DUKKETEATER I M499. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Beretning for 2012 i Badmintonafdelingen v/formand Jette Bangshaab.

Hurup 2. påskedag, 227, 218, 238, 249, 227,9?- 234

denne fortællingernes

Formandens beretning 2013

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion

Marts Dienesmindes Venner Furvej Skive Tlf

Velkommen til den ordinære generalforsamling i Birkelse Ryaa antenneforeningen.

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed

September September 2011

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

MorescoSpejderne. Logo Bruges som udgangspunkt altid MORESCO. Spejderne MORESCO. Spejderne MORESCO MORESCO. Spejderne MORESCO. Spejderne.

Udviklingssamtaler. Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen

Årsmøde i Danske Gokart 11. januar 2012

Børnehave i Changzhou, Kina

Referat af Generalforsamling februar 2013

og standse angrebet, således at de ikke dræber hele vores art. Michelles sygdom havde givet mig ideen. De vil stadig fjerne alle spor og springe

Op i røven. Finn Janning

Grundejerforeningen Krybily Vest

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Referat af ordinær generalforsamling Samlingssalen på Holtbjergskolen tirsdag den 24. februar 2015 kl. 19:00

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for

Transkript:

PG-Nord Nyhedsbrev 2000 Juni

Bestyrelsen for PG-Nord Formand: Christian Wahl Hvidkildevej 28 C 9220 Aalborg Øst tlf: 22176170 mail: cwahl@stofanet.dk Næstformand: John Nielsen Fyrkildevej 80, st tv 9220 Aalborg Øst tlf: 98154883 mail: tech@eskon.dk Sekretær: Lillian Buus Langelandsgade 28, 1 th 9000 Aalborg tlf: 98770231 (22306441) mail: lb@vuc.edu Chefinst.: Scott Torkelsen Peder Munksvej 28 9300 Sæby tlf: 98461323 (40541312) mail: info@kiropraktik.dk Klubinst.: Palle Bach Jensen Langelandsgade 28, 1 th 9000 Aalborg tlf: 98770231 (22306441) mail: pbj@scanima.dk Koordinator.: Morten Olesen Annebergvej 59 b, 1. 9000 Aalborg tlf: 98139949 (24477742) mail: brittaogmorten@stofanet.dk Kasserer: Per Hansen Kræn Spilmandsvej 7 9440 Aabybro tlf: 98244494 (40734494) mail: phanton@mail.dk Har du spørgsmål eller andre ting, som bestyrelsen måske kan hjælpe dig med, så er du velkommen til at ringe eller tjek vores hjemmeside på: http://www.danskdrageflyverunion.dk/pgnord (mail: pg_nord@wanadoo.dk)

Formandens hjørne Så nærmer sommeren sig med hastige skridt, og det er tid til virkelig at få skærmen luftet. Vejrguderne er dog ikke lige nu med os, men lad os se om ikke det også ændrer sig hen ad vejen, ellers må man jo drage til udlandet. Det er der jo nogle der allerede har været i år, men det kan du læse mere om længere fremme, og så vil jeg da opfordre til, at du overvejer vore klubtur til efteråret, som efter planen skal gå til Fellering i Frankrig. Det vil være hyggeligt at kunne mødes med en masse mennesker der, og få fløjet alt hvad vi overhovedet har energi til. Ellers er der jo også vores Klub Cup 200, som vi virkelig håber bliver til noget, så husk at sætte kryds i kalenderen og bede til vejrguderne, så der bliver flyvevejr i den weekend. Men lad os finde skærmen og så ses vi derude. Christian Wahl Forsiden: Konkurrencestarten i Bassano (foto: Preben Iversen) Billeder i dette Nyhedsbrev stammer primært fra Påskeklubturen samt termikkursus på Fasterholt (foto: Preben Iversen)

Opgraderingskursus Jeg havde tilmeldt mig til det opgraderingskursus 8.-9. April, som Scott afholdt, og nu kender vi jo Scott, og ved at han ynder at prøve at ryste folk lidt, så det kom ikke som den helt store overraskelse at han startede sit kursus med en skriftlig prøve! Vi havde fået et undersvisningslokale på Aalborg seminarium til at afholde dette kursus. Vi måtte pænt sprede os så vi ikke kunne snyde, og vi skulle være helt stille - det bragte minder om fordums eksaminer tilbage! Nå, men Scott havde faktisk brugt en masse tid på at formulere en række nye spørgsmål i stedet for de spørgsmål der blev lavet for en god del år siden og som er blevet genbrugt et hav af gange. Formålet med at kaste prøven i hovedet på os fra starten var således dels at afprøve de nye spørgsmål og dels at få et indtryk af vores færdigheder - fair nok. Efterfølgende gennemgik vi alle spørgsmålene sammen og fik på den måde rettet op på både færdigheder og spørgsmål. Scott erklærede at vi allesammen ville være dumpet! Vi mente selvfølgelig at der var problemer i de Scottske formuleringer! Vi kom rundt om alle de obligatoriske ting som flyveteknik, meteorologi, love og regler, førstehjælp og meget mere. Selv om nogle af spørgsmålene godt kunne forbedres var vi enige om at Scotts nye spørgsmål var en forbedring og mere praktisk orienterede i forhold til de gamle. Om søndagen skulle vi aflægge prøven. Scott havde talt med

Dagmar fra unionen og havde ikke fået godkendt at bruge de nye spørgsmål. Så indtil de forhåbentligt kan blive indarbejdet i systemet måtte vi bruge de gamle. Mig bekendt bestod alle prøven. Efter prøven var vi nogle der kørte til Fasterholt og fik nogle optræk på årets første termikdag. Morten Olesen DDU s ordinære rep.møde Den 26. februar af holdt DDU det ordinære repræsentantskabsmøde på Fasterholt. Der var fremmødt ca. 20 personer og PG-Nord var repræsenteret af Lillian Buus, Scott Torkelsen og Undertegnede. Formanden for DDU s bestyrelse bød velkommen. Efter valget af dirigent aflagde formanden årsberetningen. I pausen blev der overrakt præmier til vinderne af Liga 99 i paragliding og

hanggliding. Efter regnskabet var fremlagt var der indkomne forslag der blev behandlet. Valget af bestyrelsesmedlemmer blev, at Scott Torkelsen blev genvalgt og undertegnede blev indstillet som suppleant, og valgt. Dermed har PG-Nord to repræsentanter i DDU s bestyrelse. Mødet sluttede ca. kl. 18.30 Et mere fyldt referat kan læses i Dragesport. John Nielsen Termikkursus Den 18. marts gik turen til Fasterholt, hvor Lars Bo ville holde et kursus i termik flyvning. Lars Bo er en konkurrence pilot med over 1000 timers flyvning i drageflyver, hvorefter han begyndte paragliding, og har nu 50 timer under skærmen (DHV 3). Vi ankom tidligt i det håb at vi kunne lave et par optræk inden kurset, men ak, vejret var igen imod os, så vi spiste i stedet frokost. Kl 1500 gik Lars Bo igang med det formål at opbygge en forståelse af hvordan luftmasser skubbes rundt af sol, vind, bakker og bjerge. Til sin hjælp havde han medbragt passende rekvisitter, personlige anekdoter, små fif samt en masse energi. Foredraget tog 5 timer, og kunne reelt ikke gøres kortere, hvilket gør det til en meget svær opgave at beskrive indholdet i vores lille

nyhedsbrev. Det mest fascinerende var, hvordan et fænomen forholdsvis let kan forklares når det er konstateret, fordi mekanismerne der skaber det er nogenlunde logiske. Her var for øvrigt et godt tip: Når du ryger ind i noget termik, så kik dig omkring og find årsagen, så du bedre kan forudse det en anden gang. Den mest beroligende kommentar var, at i takt med, at man får mere rutine i at styre en paraglider, får man samtidig mere overskud til at vurdere hvor den gode termik stiger fra jorden, eller hvilke skyer der er godt sug i, og ikke mindst hvilke skyer der er lidt for godt sug i. Det mest irriterende var den lethed hvormed Lars Bo kan gøre dette og flyve væk, når man selv ligger og roder rundt. Hvis jeg må komme med en personlig anekdote her, mødte vi Lars Bo på Fasterholdt 3 uger senere, hvor jeg blev trukket op og fandt 0-løft og var vældig stolt af det. Lidt senere kom Lars Bo op, fløj hen over mig og mærkede lidt på det; det var han åbenbart ikke særlig imponeret af, for han fløj ind under en passerende sky, jeg måtte lande, og jeg mødte ham først igen i Bassano. Og sådan lærte jeg at skyerne kan skabe løft uafhængigt af terrænet. Erik Petersen

Påskeklubtur Fredag den 14. april lagde en propfyldt Vito samt følgebil kurs mod Bassano, Italien. Denne by ligger på grænsen mellem Alperne og Po sletten, og er blandt paraglidere kendt for de gode chancer for flyvning forår og efterår. Der ligger to startpladser et kvarters kørsel fra campingpladsen, en i 720 m, og en i 560 m højde over Fra venstre: Erik, Preben, Brian, Morten, Lillian, Claus, John, Christian og Palle landingspladsen, foruden andre, mere spændende, muligheder længere væk. Det var min første tur til bjerge, og jeg havde dyrket paragliding i et år, og havde 15 flyvetimer. Vel ankomne efter 18 timer kørsel smed vi campingudstyret på campingpladsen og drønede op til den høje start for at få en

nedflyvning. Desværre var kun fire kommet af sted, inden vi hørte et tordenbrag, og så blev enige om at pakke sammen og køre ned. Inden vi nåede så langt som at pakke skærmene sammen, nåede viden fra tordenvejret os, og steg derved fra svag til frisk i løbet af 10 min. Et par timer senere var regnen nået ud til campingpladsen, og var lige ved at skylle lejren væk. Wow - velkommen til bjergene. Dagen efter startede med en nedflyvning fra den lave start inden vi prøvede den høje start. På dagens tredje tur fandt jeg løft lige over kanten af bjerget, hvor jeg fløj lidt frem og tilbage indtil jeg konstaterede at det stærkeste løft førte mig væk fra bjergsiden. Det kunne godt passe med det Lars Bo havde fortalt en måned tidligere på Fasterholt; den varme opadgående luftstrøm vil følge bjerget op og derefter blive skubbet ud over sletten af vinden. Jeg og to andre piloter steg med ca. 2 m/s mens vi fulgte boblen op og ud over Bassano by. Vi nåede hurtigt skybase og jeg begyndte at krybe op langs forsiden af den tilhørende sky. Jeg havde før prøvet at kredse i 0-løft, men det her var noget andet, en oplevelse jeg aldrig glemmer. Jeg kan dog ikke nægte en vis nervøsitet da hullet var ved at lukke til, verden var ved at blive tåget og de to andre piloter var fløjet tilbage mod bjerget. Det udslagsgivende var dog at man ikke længere kunne holde øje med et par skyer som var sådan lidt mørke i

det, specielt gårdagens oplevelse taget i betragtning; så jeg besluttede at lægge ørene ind og komme lidt nedad og hjemad, hvilket bragte mig ud af løftet, og ind i modvind. På turen tilbage mod landingspladsen, som vel var 2-3 km væk, brændte jeg 1100 m af i modvind og kom kun halvvejs tilbage. Jeg kom ned lige ved siden af campingpladsen, og kom i tanke om at acceleratoren sikkert kunne have bragt mig igennem modvinden. Oh well, i det mindste var der ikke så langt at gå. Vi kunne flyve alle dage på ferien, søndagen blandt de bedste. Udover turen ovenfor fløj Lillian, Morten og jeg samt en masse andre piloter fra Tyskland, Norge og ikke mindst Polen rundt omkring hinanden men vi fandt og kredsede i bobler der gik i opløsning, fandt vi andre bobler, mens vi skiftedes til at ligge højest. Det er bemærkelsesværdigt nemmere at finde termik hvis man er mange om at lede, for man kan næsten se hvordan luften bevæger sig. Mandag kunne man flyve på hang, onsdag fik jeg prøvet en (de kaldte den lille) stejlspiral, og kom til at sluge mit tyggegummi da g-kræfterne blev slået til. Onsdag var for øvrigt meget interessant vejrmæssigt. Solen stod op på en klar himmel, og der var god termik, men i løbet af en ½-1 time steg en tæt dis op og lukkede af for

termikken, hvorefter disen forsvandt igen, brændt væk af solen. Denne cyklus gentog sig tre gange i løbet af dagen. Man kunne flyve alligevel, de længste ture gik naturligvis til dem der gik ud lige når solen var kommet i gang, men derefter kunne man flyve på aftentermik; jeg kredsede således en halv time over en lille plet skov sammen med 10-12 drageflyvere, uden at man kunne se solen. Skærtorsdag gik turen til Rubio, Mads Crandal mente det var tid for en opgave. Begynderne skulle lette og flyve tilbage til landingspladsen, mens de mere rutinerede (100+ timer) skulle flyve ud til Marostica (ikke sandt, Lillian), og derfra tilbage til landingspladsen. Turene var 5 henholdsvis 15 km. Okay, - hvor svært kan det være. Jeg fløj på indlands hang i 20 min inden jeg fandt en boble. Den var så tilgengæld kanon. Så stor at man ikke kunne falde ud, så kraftig at man troede det var løgn. I omkring et minut steg jeg med 6-7 m/s, og endte med en højde på 1750 m, inden jeg fløj ud af boblen og lagde kursen ud over dalen med kurs mod landingspladsen. Man skulle hen over en 2 km bred dal, og passere hen over den lave start for at nå landingspladsen. Og undervejs kunne man så hænge mellem to bjergmassiver, med Jorden så langt under dig at den begyndte at blive uklar i den allestedsnærværende dis fra Po sletten, og - nyde udsigten.

Jeg nåede desværre ikke helt hjem, men vil lige nævne at Morten fløj 3 timer og ca. 50 km den dag, noget han forsatte med de følgende dage. Det er selvfølgelig meget mere til turen end flyvningen, vi nævner i flæng middag med landsholdet, bacon-burgere, markedsdag, Bassano Air-Show og godt vejr, men jeg har allerede skrevet for langt, så jeg vil slutte med at anbefale turen til alle der har fået blod på tanden efter noget rigtig termik. Erik Petersen Ny klubtur til efteråret Er du blevet varm på idéen med en termiktur til udlandet efter at have læst indlægget om Påskeklubturen, så er chancen der endnu, for vi arrangerer endnu en klubtur i år. Det bliver i uge 35 (det vil sige sidst i august - starten af september), og efter planen går den til Fellering, som er et rigtig flot sted i Alsace i Frankrig. Fordelen Da vi spurgte om klubtur kunne anbefales... ved at tage dertil er at det er nogle dejlige bløde bakker, og så er der desuden rigtig pænt at flyve. Nogle har måske læst indlægget Morten Olesen lavede i et tidligere nummer af nyhedsbrevet, hvor han beskrev sidste års efterårstur, som også gik til Fellering.

Har du lyst og mod på at tage kampen op med termikken, så husk at skrive uge 35 i kalenderen. Klup Cup 2000 Red. Der er blevet nedsat et udvalg til at arbejde med Klub Cup 2000, som vi håber at kunne afholde i starten af august. Der er afsat weekenden den 5. og 6. august, og hvis vejret er med os, håber vi på nogle sjove konkurrencedage. Uden at kunne sige så meget lige nu, så arbejdes der på små konkurrence på skrænten; så som touch-and-go. Vi håber meget at du har lyst til at deltage i arrangementet og allerede nu sætter kryds i kalenderen. Der vil komme en indbydelse ud lige i slutningen af august, hvor du kan tilmelde dig, så husk at tjekke posten. Vi ses til Klub Cup 2000! Sikkerhedskursus Sikkerhedskurset er i denne omgang ikke været afholdt endnu, idet vejrguderne ikke har været med os. Men Mads arbejder på at finde en anden weekend, så vi håber det bliver afholdt, men du må vente til næste nyhedsbrev med at høre, om der er nogen, der er

faldet i vandet! Red. Klubudviklingsseminar Christian og Palle har været på klubudviklingsseminar, og her er deres version af det, hvilket også kan læses i Dragesport. Vores første indskydelse efter overraskelsen over postkassens øvrige indhold: Det er lige det vi har brug for! En indbydelse til Klubudviklingsseminar. Måske ikke så meget for at udvikle vores egen klub, men mere for at få stillet vores altid umættelige nysgerrighed overfor, hvad det egentlig er der foregår i det der DDU. DDU det mystiske foretagende med sekretæradresse i Gram (!) og officiel optræksbane Træningscenter Fasterholt. Hvad vil de os? Har det noget med vores klub at gøre? Nå, men det det i virkeligheden drejer sig om her er et klubudviklingsseminar arrangeret af DDU med deltagelse af medlemmer fra de forskellige klubber og DDU s bestyrelse. Seminaret blev afholdt et ikke nærmere definerbart sted på Sjælland.

Seminaret var bygget over tre foredrag ved instruktører fra DIF og enkelte oplæg fra DDU s bestyrelse. De tre DIF instruktører kørte alle efter samme bog, De lavede et generelt oplæg/ foredrag, som flydende gik over i konstruktive diskussioner mellem de deltagende personer. Det er en god gammel afprøvet metode og den fungerede da også meget godt, men DIF instruktørerne måtte alle sande at deres oplæg måske var lidt for generelle og ikke passede for godt på vores sport, Vi kan ikke sammenlignes med badminton, fodbold osv, men det gav dog alligevel rigtig mange gode debatter, der med rette drejede sig lige så meget om DDU, som om de enkelte klubber. Det var en broget flok, det sad og diskuterede den weekend først i april, selvfølgelig delt lidt op i para- og hangglidere, men det var engentlig uden den helt store betydning, vi er jo alle interesserede i at flyve. Mere iøjnefaldende var det med den store forskel i aktivitetsniveauet. Hvad er det for en udvikling vi vil sætte i gang i klubberne, hvis halvdelen af klubberne kun er interesserede i at forny deres medlemmers rating-kort en gang om året. Hvis der skal udvikling i klubberne og DDU, skal det komme fra klubberne selv. Hvad lærte vi så om DDU, jo vi lærte at Dansk Drageflyver Union (det lyder som noget stort) hovedsagelig består af 5 mennesker Dagmar og bestyrelsen og stort set ikke andre. Det er selvfølgelig helt uholdbart, når Lone Askirk f.eks. sidder helt alene i

3 ud af 9 mulige udvalg, Hun sidder bla. alene i PR-udvalget som Hanggliderpilot og skal varetage alt PR. for både para- og hanggliding, som hun overtog efter Carsten Søndergård, det gjorde et kæmpe stykke PR. arbejde på paraglider siden og ingen kan da forvente at Lone uden hjælp og som hangglider pilot skal/vil følge op på det arbejde Det er egentlig lidt for dårligt. Klubberne, os selv inklusiv, skal indse at DDU er dem selv og ikke et eller andet stort foretagne, der hersker over os. Vi kom til at stille os selv det spørgsmål: Hvad laver udvalgene i DDU egentlig? Er de handlingslammede fordi de ikke er så mange. Hvad med at tilføre nogle folk fra klubberne ellers kommer der aldrig gang i noget. Kan klubberne overhovedet se ud over deres egen næse eller er vi i virkeligheden interesserede i det. Der skal være et mål med aktiviteterne og hvad er en klub uden mål? Vi har i vores klub prøvet at udvikle os ved at få skoling i gang og kernen i klubben har bevist arbejdet på at udvikle egne evner inden for flyvning. Det er ikke noget vi kan gøre alene vi må ha hjælp af nogen Vi skal som klub engagere os i unionsarbejdet og derigennem udvikle os selv. Med de forventninger vi havde til seminaret gik vi ikke skuffede hjem. Det kan godt være at vi ikke direkte fik så meget ud af foredragene fra DIF, men de satte helt sikkert nogle tanker i gang.

Mange af de spørgsmål vi havde om unionen fik vi besvaret og mere til. Derudover var det sku godt at se at der også er andre i Danmark, der dyrker luftrummet på sammen måde og med samme entusiasme som os selv. Mail- og SMS-system Palle og Christian Som der var et indlæg om i sidste nyhedsbrev, så er der blevet udviklet et mail- og sms-system, som kan bruges hvis det ser ud til flyvevejr. Lige en repetition: Du sender en mail via din mobiltelefon til cdh@scanima.dk og meddelelsen skal indeholde ordet adgjm, da det er det lille ord, der sørger for at sende beskeden videre til de andre på mailingslisten. Din besked vil så blive videresendt til alle, der er tilmeldt mail- og sms-systemet. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så tilmelder du dig ved at sende en SMS besked til cdh@scanima.dk (uden adgjm) ved hjælp af din mobil telefon, hvor du skriver at du gerne vil på pg-listen. Hvordan sender du en e-mail fra mobiltelefonen? Du starter en ny besked med at skrive den mail-adresse, du skal sende til; i dette tilfælde: cdh@scanima.dk efterfulgt af et mellemrum og adgjm. Derefter skriver du din besked: Kører til Løkken - tror der kan flyves eller Flyver i Dokkedal. Beskeden sender du til en nummercentral, og der er forskellige numre alt efter hvilken operatør du har. Hvis du har:

Sonofon er det 40900093 Teledanmark er det 200 Mobilix er det 999 Det er let - brug det! Så er det sket Som mange andre mener vi, at teknologien må kunne bruges til noget fornuftigt, så derfor er vi nogle stykker, der har stukket hovederne sammen over en kop kakao, og set på hvordan vi kunne lave en hjemmeside til PG-Nord, og nu ligger der en lille smagsprøve. Den er stadig under udvikling, så bær over med layoutet. Vi er altid åbne for idéer, hvis du har nogle eller ikke lige fandt det, du måske søgte i første omgang. Og vi vil mægtig gerne have billeder ikke at forglemme - også gerne nogle fra dengang det hele startede., så ligger du inde med nogle billeder du vil dele med andre, så send dem til Lillian, og gerne med en lille historie til. Hjemmesiden finder du på adressen: http://www.danskdrageflyverunion.dk/pgnord Der er også en mailadresse, hvor du kan skrive direkte til PG-Nord og maile, hvis du har noget materiale (billeder, indlæg til nyhedsbrevet, mv.), som vi kan bruge.

Mailadressen er: pg_nord@wanadoo.dk Vi ses på nettet - og i luften!!! DM 2000 Morten, Preben og Lillian Faktisk er det i år sådan at PG-Nord er repræsenteret ved DM med 5 deltagere ud af 13, og disse 5 er Palle B. Jensen, Christian Wahl, Lillian Buus, Mads Syndergaard og Scott Torkelsen. Resultatet fra den første afdeling, som blev afholdt den 17. maj til den 21. maj kan findes på DDU s hjemmeside som har adressen: http://www.danskdrageflyverunion.dk Desværre blev der kun afholdt et gældende heat, så spændingen stiger her til anden afdeling, som afholdes 28. juni til den 1. juli. Du er velkommen til at komme omkring og se på slaget gang, hvis du har lyst. Red. Revideret kalender år 2000 DM Der er DM (2. afd.) d. 28. juni - 1. juli 2000 - du er velkommen til at komme omkring og kigge, selvom du ikke flyver med.

Vi ses med luft under vingen.