Selvstændiges dækning ved barsel Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller på overført indkomst har svære vilkår, hvis de skal på barselsorlov. De skal være særligt opmærksomme, hvis de overhovedet skal have dagpenge, og de barselsfonde, som etableres i disse år, giver dem som udgangspunkt ingen rettigheder. Det er Håndværksrådets holdning, at der skal findes en løsning for de selvstændige erhvervsdrivende kvinder. De skal have mulighed for at blive optaget i de barselsfonde, der etableres i disse år, og der skal skabes en opsamlingsmulighed for kvinder, der er selvstændige på fuld tid, når de utilsigtet fratages muligheden for barselsdagpenge pga. for lav personlig indkomst. Selvstændige og barselsfondene Barselsordningen for den del af arbejdsmarkedet, som ikke er under en af de få særligt godkendte ordninger, dækker i første omgang ikke selvstændige erhvervsdrivende. I de godkendte ordninger er det uvist, om den selvstændige kan være dækket, hvis vedkommende er ansat i egen virksomhed, dvs. hvis virksomheden drives på selskabsform. Men der er ingen pligt til, at fondene tager selvstændige ind. Selvstændige og medarbejdende ægtefæller kan derfor ikke ved barsel opnå dækning, der går ud over dagpengene. Man kan umiddelbart forestille sig 3 løsninger for de selvstændige og medarbejdende ægtefæller: 1) De godkendte fonde og den for restarbejdsmarkedet forpligtes til at tilbyde optagelse til de selvstændige, der ønsker det.
2) Det gøres obligatorisk for selvstændige at betale for sig selv til den fond, der også betales til for virksomhedens ansatte. Selvstændige uden ansatte skal betale til fonden for restarbejdsmarkedet. 3) De selvstændige får deres egen fond, som alle obligatorisk skal betale til. I Håndværksrådet mener vi, at den første løsning er den bedste. Ad 1 og 2 I de første 2 forslag optages selvstændige i de eksisterende fonde. I 2 er det obligatorisk for alle selvstændige at blive tilmeldt. For det taler, at der indbetales for alle lønmodtagere. Umiddelbart er det derfor nærliggende at konkludere, at alle selvstændige også skal betale til ordningen. Imod at det skal være obligatorisk taler, at barselsfondene er til for at udligne arbejdsgivernes omkostning. Det er ikke lønmodtagernes indkomst under barsel, der udlignes, men arbejdsgivernes udgifter til løn under barsel. Det er derfor erhvervsvirksomhederne og ikke de ansatte, som kommer til at betale for de selvstændige, der tilmelder sig. En frivillig ordning er derfor også solidarisk mellem erhvervsvirksomheder. For at det skal være frivilligt taler også, at det er meget få selvstændige kvinder, der går på barsel. Merudgiften bliver derfor beskeden. For hver måned selvstændige kvinder og medarbejdende ægtefæller samlet holder barsel, holder lønmodtagere 50 måneders barsel. Fondenes udgifter stiger derfor kun i omegnen af 2 % ved at give de selvstændige kvinder mulighed for dækning. Virksomhedernes betaling pr. ansat til fonden kan altså fx stige gennemsnitligt fra 700 kr. årligt til 714 kr. årligt. Fordobles antallet af selvstændige kvinder på barsel øges bidraget fortsat kun med omkring 4 % til fx 728 kr. Det er Håndværksrådets holdning, at der skal udarbejdes regler, der sikrer, at selvstændige ikke kan shoppe ud og ind af ordningen. Selvstændige erhvervsdrivende skal én gang for alle have mulighed for at tilmelde sig. Siger den selvstændige nej, så er det et evigt nej. Selvstændige vil også være forpligtede til at blive i ordningen, så længe de driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Vil en selvstændig erhvervsdrivende dækkes af ordningen, skal alle selvstændige eller medarbejdende ægtefæller i virksomheden betale til den. Det trækker i retning af, at bidraget end ikke stiger så meget, at de frivilligt tilmeldte selvstændige på den måde også bidrager til ordningen, og at færre selvstændige end lønmodtagere vil tage barsel i de fulde 24 uger, fondene dækker. 2
Skal selvstændige obligatorisk betale et bidrag til de eksisterende fonde, der svarer til det gennemsnitlige bidrag pr. ansat, så kommer de selvstændige til at betale langt mere end nødvendigt for at finde barselsdækning til de få selvstændige kvinder, der går på barsel. Det skyldes, at andelen af selvstændige, der går på barsel, er langt mindre end andelen af lønmodtagere. Det bliver også administrativt mere tungt, at selvstændige uden ansatte og uden mulighed for selv at gå på barsel skal indbetale til én af flere fonde. Der skal holdes styr på, hvem der skal betale til hvilken fond, at betalingsfrister overholdes, restancer osv. Det skal også administreres, om hobbyvirksomheder skal betale, og hvor meget de skal betale. Der er ikke i dag nogen afgift, som kun opkræves hos selvstændige, og en sådan vil - uanset det gode formål være en omkostning ved at starte egen virksomhed. Selvstændighedskulturen er synonymt med eget initiativ og valgfrihed. Tvangsindmeldelse vil blive opfattet som en ekstra skat. Ad 3 Etableres en selvstændig fond for de selvstændige, så skal den være obligatorisk. Derfor vil der være de ovenfor beskrevne problemer med det. En selvstændig fond har ydermere det problem, at det giver problemer, når personer på barsel går fra at være selvstændig til at være lønmodtager og omvendt. En separat fond vil dog blive billigere for de selvstændige, end hvis de skal betale et gennemsnitligt bidrag pr. ansat til lønmodtagerfondene. Vi er blevet oplyst om, at Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender har beregnet, at der til en selvstændig fond skal betales knap 300 kr. pr. selvstændig og medarbejdende ægtefælle. Det er en meget beskeden omfordeling at etablere et separat administrativt system for, og administrationsomkostningerne i fonden og i virksomhederne må derfor forventes at blive relativt store. Konklusion Der er vores klare anbefaling, at man finder en løsning for de selvstændige i de eksisterende ordninger og således, at de selvstændige og medarbejdede ægtefæller får mulighed for frivilligt at tilmelde sig. Selvstændige erhvervsdrivende skal én gang for alle have mulighed for at tilmelde sig gennem virksomheden. Tilmelder virksomheden én selvstændig eller medarbejdende ægtefælle, 3
skal alle tilmeldes. Siger den selvstændige nej, så er det et evigt nej. Selvstændige vil også være forpligtede til at blive i ordningen, så længe de driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Alle de virksomheder, der ikke får tilbud fra en godkendt fond, skal så have tilbud om frivillig optagelse i ordningen for den resterende del af arbejdsmarkedet. Er den selvstændige ansat i egen virksomhed, kan den præmie, som den selvstændige skal betale, beregnes efter ordningens regler for ansatte. For de selvstændige i personligt ejede virksomheder vil præmien skulle svare til en omregnet gennemsnitsbetaling pr. ansat eller selvstændig i ordningen dvs. et fast årligt gebyr. Både forslaget om at gøre det obligatorisk at tilmelde sig en af de eksisterende ordninger og forslaget om en separat ordning for selvstændige er administrativt uhensigtsmæssige. Der kan blive problemer med at opgøre, hvor meget fx selvstændige i deltidsvirksomheder eller hobbyvirksomheder skal betale - og om de skal betale. Og så rykker det ved det grundlæggende forhold, at selvstændige ikke i dag er pålagt kollektive afgifter på at drive virksomhed. Selvstændige bør i øvrigt have ret til at afholde præmien som en udgift i virksomhedsregnskabet, ligesom præmien for de ansatte er det. Dagpenge Selvstændige møder som udgangspunkt de samme krav som lønmodtagere for at have ret til dagpenge under barsel. Men de selvstændige er klart mere udsatte, fordi de reelt risikerer, at et ringe år forud for barselsperioden betyder, at de fratages retten til dagpenge. Desuden er deres muligheder for at få nedsatte dagpenge og en modsvarende ret til at arbejde på deltid klart ringere end lønmodtagernes. For at selvstændige erhvervsdrivende skal have ret til dagpenge under sygdom (fra 2 uger efter første fraværsdag) eller barsel, skal vedkommende have drevet erhvervsvirksomhed i mindst 6 af de foregående 12 måneder i væsentligt omfang. Sådan bør det også være fremover. Selvstændige erhvervsdrivende, der ikke har kunnet oppebære en indkomst i året, før de går på barsel, har dog ikke ret til dagpenge under barsel, fordi dagpengesatsen er indkomstaf- 4
hængig. Minimumslønninger på arbejdsmarkedet sikrer, at lønmodtagere på fuld tid så godt som aldrig har ret til mindre end den fulde dagpengesats i barselsperioden. Der kan være flere grunde til, at selvstændige ikke har indkomst i året før. Dels er unge kvinders virksomhed ofte relativt nystartede, og de kan derfor have en interesse i at konsolidere virksomheden. Det kan fx være muligt, hvis kvinden har en opsparing eller en ægtefælle/samlever, hvis indkomst kan forsørge hende i opstartsårene. Pga. store investeringer i etableringsårene kan det også være svært at få et overskud. Unge kvinder kan derfor stå i en situation, hvor de ikke får en krone fra det offentlige til at dække leveomkostningerne i deres barselsperiode. Og det er kun denne gruppe på arbejdsmarkedet, der kan stå i en sådan situation. Fx har gravide kvinder, der forud for deres fødsel fik kontanthjælp, også ret til kontanthjælp i en barselsperiode efter fødslen, hvor de så ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Disse kontanthjælpsmidler skal dog under nogle omstændigheder betales tilbage på et senere tidspunkt. Er den selvstændige erhvervsdrivende tilmeldt den forsikringsordning, der giver selvstændige og medarbejdende ægtefæller ret til dagpenge ved sygdom i arbejdsgiverperioden 1, så er hun også sikret mindst 2/3 af den fulde dagpengesats. Her er altså en løsning for de selvstændige. Desværre er mange unge kvinder ikke opmærksomme på ordningen. Sikkerhed for minimumssats via forsikringsordningen Håndværksrådet mener desuden, at der skal skabes en opsamlingsmulighed til ordningen, der sikrer, at dem, der ikke har kunnet trække indkomst ud af virksomheden, og som ikke har været opmærksomme på at tilmelde sig forsikringsordningen, kan gøre det med tilbagevirkende kraft. Hvis den selvstændige, der skal på barsel, ikke har haft en indkomst, der sikrer hende mindst 2/3 af den fulde dagpengesats, skal hun kunne opnå dækning ved at sandsynliggøre, at hun har ydet en arbejdsindsats på mindst 30 timer ugentligt i sin virksomhed i gennemsnit i året inden. En erklæring på tro og love kan suppleres med relevante oplysninger om virksomhedens omsætning og fx åbningstider. Tilsvarende krav stilles i dag, for at personer der var selvstændige inden de blev ledige, er berettigede til arbejdsløshedsdagpenge. 1 Arbejdsgiverperioden er den periode på 14 dage, hvor det offentlige ikke ellers betaler den syges dagpenge. I lønmodtagers tilfælde er det arbejdsgiveren, dvs. virksomheden, der gør det. 5
Når kvinden har fået godkendt erklæringen, skal hun melde sig ind i forsikringsordningen med 1 års tilbagevirkende kraft uden dog at have ret til sygdomsdækning i det år, der er gået. Hun skal naturligvis også fortsætte i ordningen i hele barselsperioden eller længere. Delvis barselsdækning Lønmodtagere kan efter 2 ugers barsel delvist genoptage arbejdet i op til 29,5 timer pr. uge og så samtidigt få supplerende dagpenge for den resterende del. Selvstændige kan kun være på dagpenge fuld eller halv tid. Såfremt bare en mindre mængde arbejde udføres, fx telefonisk kontakt til enkelte kunder eller leverandører i gennemsnitlig en halv time dagligt, har den selvstændige kun ret til dagpenge i halv tid. Her er der brug for mere fleksible regler, der betyder at selvstændige kun beskæres forholdsmæssigt i dagpengene, når få nødvendige opgaver løses. Alternativt kan udformes en liste over få administrative opgaver, som kan udføres, uden det fører til træk i barselsdagpengene, såfremt disse opgaver ikke er den selvstændiges eller medarbejdende ægtefælles primære opgave. I praksis kan det ellers være næsten umuligt for en selvstændig at få fuld dagpengesats i en periode med barsel, fordi det ofte er sådan, at et vist tilsyn med virksomheden og stillingtagen i nogle spørgsmål vedr. dennes kunder og leverandører er nødvendigt. Mulighed for at selvstændige får højere dagpengebidrag i en kortere periode Såfremt der ikke kan findes en løsning, sådan at selvstændige erhvervsdrivende i personligt ejede virksomheder kan komme ind under de eksisterende ordninger, så kunne det overvejes, om selvstændige erhvervsdrivende i stedet kunne belønnes økonomisk, når de forkorter deres barselsperiode, så de ikke udnytter hele dagpengeretten på 52 uger. Det vil ofte være tilfældet, fordi de er nødt til at komme tilbage til virksomheden i nogenlunde tid og videreføre den. Håndværksrådet har tidligere i et notat beregnet omkostningerne til en ordning, hvor selvstændige erhvervsdrivende, der forkorter barslen, får en merudbetaling på halvdelen af de sparede omkostninger i forhold til situationen, hvor der tages fuld barsel (1 års barsel). En sådan ordning ville koste det offentlige godt 13 mio. kr. årligt. Tallet kan være for højt sat, fordi der ikke er frasorteret selvstændige erhvervsdrivende kvinder, som ikke er fuldtidsbeskæftigede. 6
Ordningen vil være hensigtsmæssig, fordi den målrettet hjælper dem, der er nødt til at vende hurtigt tilbage til virksomheden, mens de, der har mulighed for at prioritere fuld barsel, stilles ligesom alle andre på arbejdsmarkedet. Tal for antal selvstændige på barsel Tal fra Danmarks Statistik fra 2001 viser, at der er 51.100 selvstændige kvinder med personligt ejet virksomhed i Danmark, men kun 3.800 kvinder er under 30 år. Der er 11.500 selvstændige kvinder mellem 30 og 40 år. Desuden er der i alt 10.800 kvindelige medarbejdende ægtefæller på overført indkomst. Af dem er 200 under 30 år og 1.500 mellem 30 og 40 år. I alt er der således maksimalt 17.000 kvinder med et behov for dækning af barsel. Blandt disse kan der være en pæn del, der driver virksomhed ved siden af et primært lønmodtagerjob. Skal beskæftigelsen som selvstændig være den primære for personen, er der ca. 13.500 under 40 år. Mere interessant er det, hvor mange kvinder der får børn, mens de er erhvervsdrivende. Det meget beskedne antal kvinder i 20 erne, der driver virksomhed, kunne tyde på, at kvinder sørger for at få børnene inden. Tal fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender viser, at selvstændige kvinder tilsammen holdt barsel i godt 1.000 mandeår i 2003. Såfremt de selvstændige i gennemsnit holder barsel i fx 8 måneder, så betyder det, at godt 1.600 selvstændige kvinder var på barsel. Det betyder, at næsten hver 10. selvstændige erhvervsdrivende kvinde/medarbejdende ægtefælle under 40 år er på barsel i løbet af et år. Det adskiller sig ikke stort fra andelen af kvindelige lønmodtagere under 40 år, der er på barsel. Lønmodtagere havde barsel svarende til 50.000 mandeår i 2003. Håndværksrådet 16. januar 2005 7