Kostkompasset vejen til en sund balance
2 Kapitelmarkør
Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød 10 Spar på sukker 12 Spar på fedtet 14 Spis varieret og bevar normalvægten 16 Sluk tørsten i vand 18 Vær fysisk aktiv 20 Måltidernes huskeråd 22
Kostkompasset Maden er en vigtig del af vores liv. Den giver os vigtige næringsstoffer, men er også en kilde til nydelse, glæde og velvære. Et sundt liv hænger ikke kun sammen med, hvad du spiser, men også hvor meget du bevæger dig - og din livsstil i øvrigt. Samspillet mellem mad og fysisk aktivitet har stor betydning for velvære, appetit og vægt. De 8 kostråd er hverdagens gode råd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Du nedsætter risikoen for livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft og forebygger, at du tager på i vægt. Hovedparten af den danske befolkning kan med fordel leve efter kostrådene. Undtagelser er børn under 3 år, småtspisende ældre og personer, der har en sygdom, der stiller andre krav til maden. 4 Kostkompasset
Spis frugt og grønt Spis fisk og fiskepålæg 6 om dagen flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker Spar på fedtet især fra sodavand, slik og kager især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Kostkompasset Kostkompasset viser de 8 kostråd. Kompasset er din vejviser til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Det viser ikke kun det sunde valg, men også hvad du skal spare på. Der er mange veje, du kan gå, men alle 8 råd skal være med. Det er op til dig at finde den vej, der passer til din hverdag. Ikke slankeråd Kostrådene er ikke slankeråd, men råd om hvad der skal til for at leve et sundt liv. Ønsker du at tabe dig så gør kostrådene til din livsstil, men spis mindre portioner, og bevæg dig mere end 30 minutter om dagen. Så opnår du et sundt vægttab, som det vil være nemmere at holde, og du får nogle sunde mad- og motionsvaner. Kostkompasset 5
Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis løs 6 om dagen svarer til 600 gram. Børn mellem 4 og 10 år skal have 3-5 om dagen. Husk mindst halvdelen skal være grønsager, gerne de grove typer som kål, rodfrugter og bønner. Frugt og grønt til krop og sjæl Frugt og grønsager gør maden farverig og giver mange forskellige smagsindtryk. Frugter og grønsager indeholder mange kostfibre og forskellige vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer. Spis derfor forskellige slags. Hvad tæller med i 6 om dagen? 6 om dagen er 600 gram frugt og grønt. Fx 3 stykker frugt og 3 portioner grønsager på hver 100 gram. Frugt og grønsager i maden tæller også med fx i sammenkogte retter, wokmad eller på pizzaen. Vejer en portion frugt/grønt 200 gram, tæller den for to. 6 Spis frugt og grønt
Eneste undtagelser er, at kartofler ikke tæller med, og at juice kun tæller for én af dine 6 om dagen selv om du drikker flere glas. Spis løs af grønsagerne Spis masser af grønsager. Alle er sunde, og de indeholder kun få kalorier. Vælg dem, du bedst kan lide. Det er godt, hvis mindst halvdelen af grønsagerne er grove som rodfrugter, kål og bønner. De indeholder mange kostfibre, som mætter og holder maven i gang. Spis grønsager rå eller tilberedte til næsten alle dagens måltider, som snack eller tilbehør. Det er lettere at spise mange grønsager, når de er stegte, blancherede eller kogte, end hvis de er rå. Frugt til den søde tand Al frugt er sundt. Nyd danske frugter og bær og eksotiske frugter. Frugt er et sundt mellemmåltid i stedet for andre fristelser som kage, chokolade og slik. Drik ikke for meget juice. Det indeholder lige så mange kalorier som sodavand og saft. Nødder og tørret frugt Nødder og tørret frugt er et godt alternativ til slik og andre søde sager, men hold lidt igen, fordi de indeholder mange kalorier. Nødder og tørret frugt tæller ikke med i dine 6 om dagen. Spis én eller flere slags grønsager til eller i den varme mad hver dag. Bland grønsager i kødretterne, fx kødsovs, frikadeller eller gullasch. Brug dobbelt så meget grønt som kød i gryderetter, lasagne og kødsovs. Spis bagte rodfrugter som varmt tilbehør eller rå eller marineret i salater. Eller spis dem som mos, fx pastinak, persillerod eller gulerod. Spis frugt og grønt 7
Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis fisk to gange om ugen til det varme måltid. Eller en gang om ugen til det varme måltid og næsten hver dag som pålæg. Varier mellem fede fisk fx laks, sild og makrel og magre fisk fx torsk, tun og rødspætter. Fiskeolier, vitaminer og mineraler Fisk indeholder fiskeolier, D-vitamin, jod og selen stoffer du ikke får så meget af i anden mad. Spis derfor fisk flere gange i løbet af ugen. Forskellige fiskearter indeholder forskellige mængder af de sunde stoffer. Varier derfor mellem forskellige arter fede og magre. Vælg den fisk du kan li I løbet af en uge skal du have 200-300 gram fisk. Det svarer til, at du spiser to fiskemåltider om ugen. Eller et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag. 8 Spis fisk og fiskepålæg
Er du ikke til ben i fisken, kan fiskehandleren filetere fisken for dig. Du kan også købe fisk frosset i blokke eller som færdigretter, der blot skal på panden eller i ovnen. Vær opmærksom på, at panerede fisk indeholder mere fedt end upanerede. Spis fisk som pålæg eller forret. Vælg imellem forskellige slags fiskepålæg og fiskekonserves, fx marinerede sild, makrel i tomat, torskerogn mv. Spis også gerne skaldyr, fx krebs, rejer eller muslinger. Rovfisk er fx rokke, helleflynder, oliefisk, escolar, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun. Gravide og ammende bør begrænse indtaget af østersølaks til højst 125 gram om måneden på grund af et højt indhold af dioxin. Fisk og forurening Fisk kan være forurenet med bl.a. dioxin og kviksølv, men der er fangstforbud, hvor forureningen er størst. Fordelene ved at spise flere og forskellige slags fisk er mærkbart større end risikoen ved forurening. Gravide og børn under 14 år skal holde igen med rovfisk Kvinder, der planlægger graviditet, er gravide eller ammer, og børn under 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. Børn under 3 år højst 25 gram om ugen. Spis fisk og fiskepålæg 9
Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Vælg fuldkorn først, når du spiser morgenmadsprodukter, brød, ris eller pasta. Spis mindst 75 gram fuldkorn om dagen, fx 1 portion havregryn og 1-2 skiver rugbrød. Spis gerne kartofler hver dag. Variér fx med fulkornsris eller fuldkornspasta et par gange om ugen. Spis kartofler flere gange om ugen Sund mad kan godt indeholde kartofler til aftensmaden hver dag, da kartofler er fedtfattige og indeholder kostfibre, B- og C-vitaminer. Tilbered helst kartoflerne uden brug af fedtstof, fx kogte eller bagte. Køber du frosne kartofler, fx pomfritter og kartoffelbåde, bør fedtindholdet maks. være 5 gram pr. 100 gram. 10 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød
Varier med fuldkornsris og fuldkornspasta Ris og pasta er et fint alternativ, hvis du ønsker at variere aftensmadens kartofler et par gange om ugen især hvis du vælger fuldkornsris eller fuldkornspasta. Ris og pasta indeholder lidt flere kalorier og færre vitaminer og mineraler end kartofler. Spis derfor flere grønsager og slut eventuelt af med frisk frugt, når du spiser ris og pasta. Også selvom du vælger fuldkornsris eller fuldkornspasta. Fuldkornspasta indeholder en blanding af fuldkornsmel og hvidt mel eller består af rent fuldkornsmel. Fuldkornsris er fx naturris, brune eller røde ris. Spis fuldkornsbrød og gryn flere gange om dagen Brød og kornprodukter er vigtige i dagens måltider, da de er fedtfattige og bidrager med mange vigtige næringsstoffer især hvis du vælger fuldkorn. Vælg derfor fuldkornsprodukter til morgenmad, frokost og mellemmåltider. Ud over havregryn og rugbrød kan nogle typer af fx mysli, knækbrød og andre brødtyper også være gode kilder til fuldkorn. Hvad er fuldkorn? Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner fx knækkede eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kornet er taget med også skaldele og kim. Det er nemlig her, at de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder. Fuldkorn bliver brugt i mange produkter fx rugbrød, lysere fuldkornsbrød, havregryn, mysli og fuldkornspasta. Og faktisk er det vigtigt at spise fuldkorn fra forskellige produkter. Så varier dine kilder til fuldkorn. Gå efter produkter med fuldkornslogo på, når du køber morgenmadsprodukter, mel, brød, knækbrød, ris og pasta. Læs mere på www.fuldkorn.dk Spis mindst 75 gram fuldkorn om dagen. Børn mellem 4 og 10 år skal dagligt have 40-60 gram fuldkorn. Sådan får du 75 gram fuldkorn om dagen Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 2 dl havregryn 1 dl mysli 2 skiver rugbrød 1 skive rugbrød 2 fuldkornsbolle 1 fuldkornsknækbrød 1 fuldkornsknækbrød 1 portion fuldkornspasta Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød 11
Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Drik ikke sodavand, og spis ikke slik og kager hver dag. Søde sager indeholder mange kalorier og kun få vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer. For mange søde sager giver mindre plads til sund mad, og du risikerer at blive overvægtig. Sukker er tomme kalorier Kroppen har ikke brug for sukker. Sukker indeholder kun kalorier og ingen vitaminer og mineraler. Derfor bliver sukker omtalt som tomme kalorier. Indeholder maden for mange tomme kalorier, optager det pladsen for den sunde mad. For meget sukker øger også risikoen for at blive overvægtig og få huller i tænderne. 12 Spar på sukker
Rørsukker og andre typer af sukker er ikke sundere end almindeligt hvidt sukker. Honning indeholder kun ubetydelige mængder vitaminer og mineraler og er derfor også sukker. Danskerne er alt for søde Vi spiser og drikker et sted mellem 20 og 37 kg sukker omåret. Det er langt mere, end der er plads til, hvis vi skal spise sundt. De største kilder til sukker i vores mad er slik, chokolade og kager samt sukkersødede drikke (fx sodavand, saftevand mv.). Tilsammen udgør disse sødevarer 80 % af det sukker, vi spiser. Sødemidler som aspartam giver sød smag uden at give ekstra kalorier. Men sødemidler kan ikke umiddelbart anbefales. De vænner os til, at alt skal smage sødt. Vi har en tendens til at spise større portioner af light -produkter og ender derfor ofte med at få lige så mange kalorier, som hvis vi havde valgt et traditionelt produkt. Pas på den søde smag Mange produkter er tilsat sukker også produkter vi normalt finder sunde, fx frugtyoghurt, kiks, boller og mange morgenmadsprodukter. Produkterne kan let forveksles med de mere sunde alternativer. Tjek derfor ingredienslisten på produktet. Her står ingredienserne i rækkefølge efter vægt. Står sukker blandt de første på listen, indeholder produktet meget sukker. Spar på sukker 13
Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Vælg mager mælk, yoghurt og ost. Vælg magert kød og skær det synlige fedt væk fra kødet på tallerknen. Undlad eller skrab smørret på brødet, og smid stegefedtet væk. Du har brug for fedt, men ikke for meget. Alt fedt er ikke lige sundt, brug helst planteolie. Vælg fedt med omtanke Fedt i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men du skal ikke have for meget, fordi fedt indeholder mange kalorier. Spiser du for fedt, øger det risikoen for, at du bliver overvægtig. Alt fedt er ikke lige sundt. Det sunde fedt findes i planteolier og fisk. Det usunde fedt kommer fra kød og mejeriprodukter. Usundt fedt øger risikoen for livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdom og diabetes. 14 Spar på fedtet
Skrab brødet og brug planteolie En stor del af det fedt, vi spiser, smører vi på brødet eller tilsætter, når vi fx bager, steger og marinerer. Spar på fedtet ved at undlade eller skrabe fedtstoffet på brødet. Smid stegefedtet væk, og brug gryder eller pander med sliplet-belægning. Smør og hårde margariner indeholder meget usundt fedt. Brug planteolie, når du laver mad. Vælg magre mælkeprodukter I en sund kost bidrager mælkeprodukter med gode næringsstoffer, bl.a. de fleste vitaminer og mineraler, herunder kalcium, B2, B12, fosfor og jod. Mælkeprodukter er en vigtig kilde til kalcium i danskernes kost. Ca. ½ liter mager mælkeprodukt vil være passende for de fleste danskere og vil sikre, at man får dækket sit kalciumbehov. Spiser man sundt og efter kostrådene, vil man dog kunne nøjes med mindre, ca. 250 ml. Et moderat indtag i størrelsesordenen ¼-½ liter mælkeprodukt dagligt er optimalt i forhold til at forebygge sygdom. De magre produkter er fx skummetmælk, minimælk, kærnemælk og yoghurt med maks. 0,7 % fedt. Vælg magert kød og skær synligt fedt væk Kød og kødpålæg giver kroppen forskellige vitaminer og mineraler, fx jern, som det kan være svært at få nok af, hvis du ikke spiser kød. Vælg derfor kød og fjerkræ med maks. 10 % fedt, fx kyllinge- og kalkunbryst, hakket kød, skinkeschnitzel, tykstegsstrimler eller skinke. Skær det synlige fedt på kødet væk - fx fedtkanten på koteletten. Spis kun ribbenssteg, bacon, medisterpølse, spegepølse og lignende en gang imellem. Anbefalet indhold af fedt pr. 100 gram af varen Mælk... maks. 0,7 gram Mælkeprodukter... maks. 0,7 gram Ost... maks. 17 gram Kød og pålæg... maks. 10 gram Spar på fedtet 15
Spis varieret og bevar normalvægten Spis forskellige typer af brød, frugt, grønt, kød, mejeriprodukter og fisk dagligt. Så får du alle de vitaminer og mineraler, du har brug for. Bevæger vægten sig opad, så grib ind i tide. Lev efter kostrådene, spis mindre portioner, og vær mere fysisk aktiv. Spis lidt af det hele De enkelte fødevarer indeholder forskellige vitaminer, mineraler og mange andre sunde stoffer. Ved at spise lidt af det hele sikrer du, at kroppen får alle de næringsstoffer, den har brug for. Sørg for hver dag eller næsten hver dag at spise noget inden for disse fødevaregrupper - og varier mellem forskellige produkter inden for hver gruppe: frugt og grønt, fisk, brød, gryn, kartofler, ris og pasta, kød og æg, mælk og ost. At spise varieret betyder i praksis at sammensætte måltiderne med mad fra alle fødevaregrupper. Sodavand, slik, kager, snacks og is er ikke omfattet af rådet om variation, da der ikke er nogen 16 Spis varieret og bevar normalvægten
ernæringsmæssige fordele ved at spise disse produkter. Når du spiser sundt og varieret samt er fysisk aktiv, er der plads til lidt af det søde bare ikke hver dag. Hold øje med vægten Det bedste, du kan gøre for at forebygge overvægt, er at leve efter de 8 kostråd. fede og søde. Få bevægelse ind som en naturlig del af hverdagen ved fx at vælge cyklen frem for bilen eller trappen frem for elevatoren. Gå til noget sport, du synes er sjovt. Hvad er normalvægt? Har du et BMI (Body Mass Index) på 18,5-24,9, er du normalvægtig. Find dit BMI i tabellen. Ønsker du at tabe dig, så gå efter de overkommelige forandringer. Spis regelmæssige måltider med mange grønsager. Spis mindre portioner, og spar på det BMI udregnes ved: vægt i kg højde i meter x højde i meter Tabel for BMI Vægt i kg Højde i m 48 52 56 60 64 68 72 76 80 84 88 92 96 100 104 108 1,50 21 23 25 27 28 30 32 34 36 37 39 41 43 44 46 48 1,55 20 22 23 25 27 28 30 32 33 35 37 38 40 42 43 45 1,60 19 20 22 23 25 27 28 30 31 33 34 36 38 39 41 42 1,65 18 19 21 22 24 25 26 28 29 31 32 34 35 37 38 40 1,70 17 18 19 21 22 24 25 26 28 29 30 32 33 35 36 37 1,75 16 17 18 20 21 22 24 25 26 27 29 30 31 33 34 35 1,80-16 17 19 20 21 22 23 25 26 27 28 30 31 32 33 1,85 - - 16 18 19 20 21 22 23 25 26 27 28 29 30 32 1,90 - - 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 27 28 29 30 Undervægtig: Under 18,5 Normalvægtig: 18,5-24,9 Overvægtig: 25-29,9 Svært overvægtig: Over 30 Bemærk: tabellen kan kun anvendes på personer fra 18 år Spis varieret og bevar normalvægten 17
Sluk tørsten i vand Drik vand flere gange om dagen. Du har brug for ca. 1-1½ liter væske om dagen. Vand slukker tørsten og indeholder ingen kalorier. Kroppen har brug for væske Kroppen består af ca. 50-60 % vand. I løbet af en dag afgiver kroppen væske fra huden, lungerne og blæren. I Danmark er det normalt tilstrækkeligt, at voksne drikker 1-1 ½ liter væske i døgnet. Men du har brug for mere væske, hvis du sveder på grund af høje temperaturer eller er fysisk aktiv, har diaré eller kaster op. Vand Vand tilfører kroppen væske uden at tilføre kalorier fra sukker, alkohol eller fedt. Vand fra hanen i Danmark er rent og indeholder mineralerne kalcium, jod og magnesium. Vand er derfor den bedste måde at dække kroppens væskebehov på. 18 Sluk tørsten i vand
Fyld en flaske med vand, og stil den i køleskabet. Så har du altid frisk koldt vand til at slukke tørsten i. Tilsæt fx citronsaft, mynte eller citronmelisse for at give smag og pynt. Mælk Du kan dække ½ liter af dit væskebehov med mager mælk. Alkohol Alkohol kan bidrage til overvægt og øge risikoen for bl.a. kræft. Kvinder bør kun drikke op til 7 genstande om ugen, og mænd skal holde sig under 14 genstande om ugen. Drik ikke mere end 5 genstande på én gang fx på en aften. Sodavand og saft Sodavand, saft og mange andre søde drikke, fx cider og iste, indeholder cirka lige meget sukker. I ½ liter er der 50 gram, hvilket svarer til 25 sukkerknalder. Drikker du meget af de søde drikke, øger det risikoen for at tage på i vægt. Sukkeret kan også give huller i tænderne. Det er ikke meget bedre at drikke sodavand uden sukker, fordi syreholdige drikke som fx sodavand og saft også er med til at skade tænderne. Kaffe og te Både kaffe og te indeholder koffein. For meget koffein kan medføre hovedpine, rystelser, nervøsitet og søvnbesvær. Søde drikke 7-15 år: Maks. 1/2 liter sodavand eller saftevand om ugen. 3-6 år: Maks. 1/4 liter sodavand eller saftevand om ugen. Under 3 år: Ingen søde drikke. Sluk tørsten i vand 19
Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Bevæg dig i hverdagen, cykl på arbejde, tag trappen eller gå en tur. Det er en god idé at dyrke sport en til flere gange om ugen. Du har godt af at røre dig hver dag. Voksne mindst 30 minutter og børn mindst 60. Det hjælper dig med at bevare normalvægten og holde dig glad og rask. Brug kroppen Kroppen er beregnet til at blive brugt. Daglig brug af dine muskler er vigtig for en sund og velfungerende krop. Fysisk aktivitet styrker hjerte, lunger, muskler, sener, led og knogler og dermed din fysiske form. Regelmæssig motion giver øget velvære og modvirker bl.a. stress og depression. Det giver en naturlig træthed, regulerer appetitten og gør det nemmere at bevare normalvægten. 20 Vær fysisk aktiv
Alt tæller med Gevinsten ved at være fysisk aktiv kan ikke spares op brug derfor kroppen hver dag. Det er ikke nødvendigt at være fysisk aktiv 30 minutter i træk. Den fysiske aktivitet må gerne være delt op i mindre perioder af 10 minutters varighed. Alle former for bevægelse, der øger pulsen og åndedrættet, tæller med. Få sved på panden 2 timer om ugen Det er en fordel at få pulsen op et par timer om ugen med aktiviteter, der giver sved på panden. Gå til noget sport eller løb en tur. Find noget, du synes er sjovt, så er det lettere at komme af sted. Alliér dig med nogle andre, så er der nogen at tale og grine sammen med. De positive effekter af fysisk aktivitet stiger, hvis du bevæger dig i mere end 30 minutter og med større intensitet. Hvis du har brug for at tabe dig, skal der mindst 60 minutter til om dagen. Fravælg det magelige Fysisk aktivitet betyder ikke, at du nødvendigvis skal klæde om eller være medlem af en sportsklub. Det er også gå- og cykelture, dans, havearbejde, rengøring, leg og meget andet. Lad det blive en del af din hverdag at bevæge dig. Vær fysisk aktiv 21
Måltidernes huskeråd Råd til en god start på dagen Spis morgenmad hver dag Vælg fuldkornsbrød Vælg de fiberrige morgenmadsprodukter uden tilsat sukker, fx havregryn eller mysli Vælg magre surmælksprodukter naturel og tilsæt selv frugt, havregryn, mysli mv. Vælg pålæg som marmelade, banan, røget filet, agurk og ost (maks. 17 gram fedt pr. 100 gram). Råd til madpakken eller når der er madder til aften Vælg brød og boller med det orange fuldkornslogo Spis tykke skiver rugbrød og kun lidt pålæg Spis grønsager som pålæg, fx kartoffel, tomat eller agurk Spis fisk eller fiskepålæg til frokost flere gange om ugen Vælg pålæg med maks. 10 gram fedt pr. 100 gram Spis et stykke frugt til dessert Undvær fedtstoffet, eller skrab det så meget som muligt. Y-tallerkenen Råd til det varme måltid derhjemme eller i kantinen: Brug Y-tallerknen, når du øser op: - 1/5 kød, fjerkræ, æg, fisk, ost og sovs - 2/5 brød, kartofler, ris eller pasta - 2/5 grønsager, gerne to forskellige slags Varier i løbet af ugen mellem kød, indmad, fjerkræ og fisk Vælg en gang imellem at spise vegetarisk Gem fløde og cremefraiche til ganske særlige lejligheder. På næste side kan du se et eksempel på en y-tallerken med bønnesalat, bagte kartofler og kylling. Råd når du handler Vælg produkter med fuldkornslogo eller nøglehulsmærke et sundere valg. 22 Måltidernes huskeråd
Kapitelmarkør 23
Kostkompasset Kostkompasset viser de 8 kostråd. Kompasset er din vejviser til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Det viser ikke kun det sunde valg, men også hvad du skal spare på. Der er mange veje, du kan gå, men alle 8 råd skal være med. Det er op til dig at finde den vej, der passer til din hverdag. Læs mere på www.altomkost.dk Udarbejdet i samarbejde med: Danmarks Fødevareforskning, FDB, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Motions- og Ernæringsrådet, Suhrs Seminarium og Sundhedsstyrelsen. Fødevarestyrelsen: september 2010, 4. udgave, 1. oplag Design: Bysted A/S Foto: Lars Bahl, Jasper Carlberg Tryk: GP-Tryk, Bestilling: www.sundhedsoplysning.dk og www.fvst.dk Bestillingsnummer 2008227. ISBN 978-87-92109-87-3