Kost 1<0m passet. - vejen til en sund balance. Ministeriet for Fødevarer,I Landbrug og Fiskeri ~y:r;j. Fødevarestyrelsen " ~ "
|
|
- Emil Iversen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kost 1<0m passet - vejen til en sund balance Ministeriet for Fødevarer,I Landbrug og Fiskeri ~y:r;j. Fødevarestyrelsen " ~ "
2
3 Indhold Kostkern passet 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød 10 Spar på sukker 12 Spar på fedtet 14 Spis varieret og bevar normalvægten 16 Sluk tørsten i vand 18 Vær fysisk aktiv 20 Måltidernes huskeråd 22
4 I(ost1<0mpasset Maden er en vigtig del af vores liv. Den giver os vigtige næringsstoffer, men er også en kilde til nydelse, glæde og velvære. Et sundt liv hænger ikke kun sammen med, hvad du spiser, men også hvor meget du bevæger dig - og din livsstil i øvrigt. Samspillet mellem mad og fysisk aktivitet har stor betydning for velvære, appetit og vægt. De 8 kostråd er hverdagens gode råd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene. vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Du nedsætter risikoen for livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft og forebygger, at du tager på i vægt. Hovedparten af den danske befolkning kan med fordel leve efter kostrådene. Undtagelser er børn under 3 år, småtspisende ældre og personer, der har en sygdom, der stiller andre krav til maden. 4 Kostkompasset
5 Spisfrugt og grønt 6 om dagen Spisfisk og fiskepålæg,q flere gange om ugen Spis kartofler. ris eller pasta og fuld kornsbrødbhver dag Spar på sukker~ Spar på fedtet~ især fra sodavand. slik og kager især fra mejeripr~dukterog kød Spisvarieret og bevar~rmalvægten0 Sluk tørsten i vand6 Vær fysisk aktiv~ mindst 30 minutter om dagen Kostkornpasset Kostkompasset viser de 8 kostråd. Kompasset er din vejviser til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Det viser ikke kun det sunde valg, men også hvad du skal spare på. Der er mange veje, du kan gå, men alle 8 råd skal være med. Det er op til dig at finde den vej, der passer til din hverdag. Ikke slankeråd Kostrådene er ikke slankeråd. men råd om hvad der skal til for at leve et sundt liv. Ønsker du at tabe dig - så gør kostrådene til din livsstil, men spis mindre portioner, og bevæg dig mere end 30 minutter om dagen. Så opnår du et sundt vægttab, som det vil være nemmere at holde, og du får nogle sunde mad- og motionsvaner. Kostkompasset 5
6 Spis løs - "6 om dagen" svarer til 600 gram. Børn melfem 4 og 10 år sl<atlhave "3-5 øm dagen". Husk mindst halvdelen skal være grønsager, gerne de grove typer som kål, rodfrugter eg bønner. Frugt og grønt til krop og sjæl Frugt og grønsager gør maden farverig og giver mange forskellige smagsindtryk. Frugter og grønsager indeholder mange kostfibre og forskellige vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer. Spis derfor forskellige slags. Hvad tæller med i "6 om dagen"? 6 om dagen er 600 gram frugt og grønt. Fx 3 stykker frugt og 3 portioner grønsager på hver 100 gram. Frugt og grønsager i maden tæller også med fx i sammenkogte retter, wokmad eller på pizzaen. Vejer en portion frugt/grønt 200 gram, tæller den for to. 6 Spis frugt og grønt
7 Eneste undtagelser er, at kartofler lkke tæller med, og at juice kun tæller for en af dine 6 om dagen - selvom du drikker flere glas. Spis løs af grønsagerne Spis masser af grønsager. Alle er sunde, og de indeholder kun få kalorier. Vælg dem, du bedst kan lide. Det er godt, hvis mindst halvdelen af grønsagerne er grove som rodfrugter, kål og bønner. De indeholder mange kostfibre. som mætter og holder maven i gang. Spis grønsager rå eller tilberedte - til næsten alle dagens måltider, som snack eller tilbehør. Det er lettere at spise mange grønsager, når de er stegte, blancherede eller kogte, end hvis de er rå. Frugt til den søde tand AI frugt er sundt. Nyd danske frugter og bær og eksotiske frugter. Frugt er et sundt mellemmåltid i stedet for andre fristelser som kage, chokolade og slik. Drik ikke for meget juice. Det indeholder lige så mange kalorier som sodavand og saft. NØdder og tørret frugt Nødder og tørret frugt er et godt alternativ til slik og andre søde sager, men hold lidt igen, fordi de indeholder mange kalorier. Nødder og tørret frugt tæller ikke med i dine 6 om dagen. Spis en eller flere slags grønsager til eller i den varme mad hver dag. Bland grønsager i kødretterne, fx kødsovs. frikadeller eller gullasch. Brug dobbelt så meget grønt som I<Ødi gryderetter, lasagne og kødsovs. Spis bagte rodfrugter som varmt tilbehør eller rå eller marineret i salater. Eller spis dem som mos, fx pastinak, persillerod eller gulerod. Spis frugt og grønt 7
8 Spisfisk to gange om ugen til det varme måltid. Eller en gang 01111ugen til det varme måltid og Ræstel11 hver dag som påtæg. Varier mellem fede flsk fx laks, sild og makrel og magre fist< fx torsk, tur og rødspætter. Flskeoller, vitaminer og mineraler Fisk indeholder flskeoller, D-vitamin, jod og selen - stoffer du ikke får så meget af i anden mad. Spis derfor fisk flere gange i løbet af ugen. Forskellige fiskearter indeholder forskellige mængder af de sunde stoffer. Varier derfor mellem forskellige arter - fede og magre. Vælg den fisk du kan li' I løbet af en uge skal du have gram fisk. Det svarer til, at du spiser to fiskemåltider om ugen. Eller et fiskernåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag. 8 Spis fisk og fiskepålæg
9 Er du ikke til ben i fisken, kan fiskehandleren filetere fisken for dig. Du kan også købe flsk frosset i blokke eller som færdigretter, der blot skal på panden eller i ovnen. Vær opmærksom på, at panerede fisk indeholder mere fedt end upanerede. Spis fisk som pålæg eller forret. Vælg imellem forskellige slags fiskepålæg og fiskekonserves, fx marinerede sild, makrel i tomat, torskerogn mv. Spis også gerne skaldyr, fx krebs, rejer eller muslinger. Rovfisk er fx rokke, helleflynder, ollefisk. escolar, sværdfisl<, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun. Gravide og ammende bør begrænse indtaget af østersølaks til højst 125 gram om måneden på grund af et højt indhold af dioxin. Fisk og forurening Flsk kan være forurenet med bl.a. dioxin og kviksølv, men der er fangstforbud, hvor forureningen er størst. Fordelene ved at spise flere og forskellige slags fisk er mærkbart større end risikoen ved forurening. Gravide og børn under 14 år skal holde igen med rovfisk Kvinder, der planlægger graviditet, er gravide eller ammer, og børn under 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. BØrn under 3 år højst 25 gram om ugen. Spis fisk og fiskepålæg 9
10 Vælgfuldkorn først, når du spiser morgenmadsprodukter, brød, ris eller pasta. Spis mindst 75 gram fuldkorn om dagen, fx 1 portion havregryn og 1-2 sklver rugbrød. Spisgerne kartofler hver dag. Varier fx med fulkornsris eller fuldkornspasta et par gange om ugen. Spis kartofler flere gange om ugen Sund mad kan godt indeholde kartofler til aftensmaden hver dag, da kartofler er fedtfattige og indeholder kostfibre, B- og (-vitaminer. Tilbered helst kartoflerne uden brug af fedtstof, fx kogte eller bagte. Køber du frosne kartofler, fx pomfritter og kartoffelbåde, bør fedtindholdet rnaks. være 5 gram pr. 100 gram. 10 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød
11 Varier med fuldkornsris og fuldkornspasta Ris og pasta er et fint alternativ, hvis du ønsker at variere aftensmadens kartofler et par gange om ugen - især hvis du vælger fuldkornsris eller fuldl<ornspasta. Ris og pasta indeholder lidt flere kalorier og færre vitaminer og mineraler end kartofler. Spis derfor flere grønsager og slut eventuelt af med frisk frugt, når du spiser ris og pasta. Også selvom du vælger fuldkornsris eller fuldkornspasta. Fuldkornspasta indeholder en blanding affuldkornsmel og hvidt mel eller består af rent fuldkornsmel. Fuldl<ornsris er fx naturris, brune eller røde ris. Spis fuldkornsbrød og gryn flere gange om dagen Brød og kornprodukter er vigtige i dagens måltider, da de er fedtfattige og bidrager med mange vigtige næringsstoffer - især hvis du vælger fuldkorn. Vælg derfor fuldkornsprodukter til morgenmad, frokost og mellemmåltider. Ud over havregryn og rugbrød kan nogle typer af fx mysli, knækbrød og andre brødtyper også være gode kilder til fuldkorn. O Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede Hvad er fuldkorn? kerner - fx knækkede eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kornet er taget med - også skaldele og kim. Det er nemlig her, at de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder. Fuldkorn bliver brugt i mange produkter fx rugbrød, lysere fuldkornsbrød, havregryn, mysli og fuldkornspasta. Og faktisk er det vigtigt at spise fuldkorn fra forskellige produkter. Så varier dine kilder til fuldkorn. Gå efter produkter med fuldkornslogo på, når du køber morgenmadsprodukter, mel, brød, knækbrød, ris og pasta. Læs mere på Spis mindst 75 gram fuldkorn om dagen. BØrn mellem 4 og 10 år skal dagligt have gram fuldkorn. Sådan får du 75 gram fuldkorn om dagen Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 2 dl havregryn 1 dl mysli 2 skiver rugbrød 1 skive rugbrød 2 fuldkornsbolle 1 fuldkornsknækbrød 1 fuldkorns- 1 portion knækbred fuldkornspasta Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød 11
12 Dril< ikke sodavand, og spis Ikke slil< og kager hver dag. Søde sager indeholder mange kaløl1ielr øg kun få vitaminer, mineraler og 3111åresunde støtffer. Før mange søde sager giver mindre plads til sund mad, og du risikerer at blive overvægtig. Sukker er tomme kalorier Kroppen har ikke brug for sukker, Sukker indeholder kun kalorier og ingen vitaminer og mineraler. Derfor bliver sukker omtalt som tomme kalorier. Indeholder maden for mange tomme kalorier, optager det pladsen for den sunde mad. For meget sukker øger også risikoen for at blive overvægtig og få huller i tænderne. 12 Spar på sukker
13 Rørsukl<er og andre typer af sukker er ikke sundere end almindeligt hvidt sukker. Honning indeholder kun ubetydelige mængder vitaminer og mineraler og er derfor også sukker. Danskerne er alt for søde Vi spiser og drikker et sted mellem 20 og 37 kg sukker omåret. Det er langt mere, end der er plads til, hvis vi skal spise sundt. De største kilder til sukker i vores mad er slik, chokolade og kager samt sukkersød ede drlkke (fx sodavand, saftevand mv.). Tilsammen udgør disse "sødevarer" 80 % af det sukker, vi spiser. Sødemidler som aspartam giver SØd smag uden at give ekstra kalorier. Men sødemidler kan ikke umiddelbart anbefales. De vænner os til, at alt skal smage SØdt. Vi har en tendens til at spise større portioner af "llght't-produkter og ender derfor ofte med at få lige så mange kalorier, som hvis vi havde valgt et traditionelt produkt. Pas på den søde smag Mange produkter er tilsat sukker - også produkter vi normalt finder sunde, fx frugt yoghurt, kiks, boller og mange morgenmadsprodukter. Produkterne kan let torveksles med de mere sunde alternativer. Tjek derfor ingredienslisten på produktet. Her står ingredienserne i rækkefølge efter vægt. Står sukker blandt de første på listen, indeholder produktet meget sukker. Spar pil sukker 13
14 Vælg mager mælk, yoghurt og ost. Vælg magert I<Ød og skær det synlige fedt væk Jirakødet på tallerknen. Undlad eller skrab smørret på brødet, og smid stegefedtet væk. Du har brug for fedt, men ikke for meget. Alt fedt er Ikke lige sundt, brug helst planteolie. Vælg fedt med omtanke Fedt i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men du skal ikke have for meget, fordi fedt indeholder mange kalorier. Spiser du for fedt, øger det risikoen for, at du bliver overvægtig. Alt fedt er ikke lige sundt. Det sunde fedt findes i planteolier og flsk. Det usunde fedt kommer fra kød og mejeriprodukter. Usundt fedt øger risikoen for livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdom og diabetes. 14 Spar på fedtet
15 Skrab brødet og brug planteolie Vælg magert kød og skær synligt fedt væk En stor del af det fedt, vi spiser, smører vi på brødet KØd og kødpålæg giver kroppen forskellige eller tilsætter, når vi fx bager, steger og marinerer. ner og mineraler, Spar på fedtet ved at undlade at få nok af, hvis du ikke spiser I<Ød. fet på brødet. Smid stegefedtet eller skrabe fedtstof- Vælg derfor kød og fjerkræ fx kyllinge- Smør og hårde margariner Brug planteolie, vitami- som det kan være svært væk, og brug gryder eller pander med sliplet-belægning. fedt. fxjern, indeholder meget usundt schnitzel, og kalkunbryst. tykstegsstrimler med maks. 10 % fedt, hakket kød, skinkeeller skinke. når du laver mad. Skær det synlige fedt på kødet væk - fx fedtkanten Vælg magre mælkeprodukter I en sund kost bidrager på koteletten. mælkeprodukter næringsstoffer, bl.a. de fleste vitaminer raler, herunder kalcium, Mælkeprodukter danskernes kilde til kalcium 1/2 liter sundt og efter kostrådene, i Spiser man ca. 250 ml. Et moderat i størrelsesordenen '/4-'/Z mælk, kærnemælk Anbefalet indhold af fedt pr. 100 gram af varen vil man dog kunne nøjes med mindre, De magre produkter bacon, medien gang imellem. mager mælkeprodukt at man får dækket sit kalciumbehov. i forhold Spis kun ribbenssteg, spegepølse og lignende og mine- vil være passende for de fleste danskere og vil sikre, ligt er optimalt sterpølse, B2, B12, fosfor ogjod. er en vigtig kost. Ca. med gode indtag liter mælkeprodukt til at forebygge er fx skummetmælk, og yoghurt dag- sygdom. mini- Mæll< Mælkeprodukter maks. 0,7 gram o" maks. 0,7 gram Ost rnaks. 17 gram KØd og pålæg maks. 10 gram med rnaks, 0,7 % fedt. 5pa r på fedtet 15
16 Spis forskellige typer af brød, frugt, grønt, I<Ød, mejeriprodukter og fisk dagligt. Såfår du alle de vitaminer og mineraler, du har brug for. Bevægervægten sig opad, så grib ind i tide. Lev efter kostrådene, spis mindre portioner, og vær mere fysfsl<aktiv, Spis lidt af det hele De enkelte fødevarer indeholder forskellige vitaminer, mineraler og mange andre sunde stoffer. Ved at spise lidt af det hele sikrer du, at kroppen får alle de næringsstoffer, den har brug for. Sørgfor hver dag eller næsten hver dag at spise noget inden for disse fødevaregrupper - og varier mellem forskellige produkter inden for hver gruppe: frugt og grønt, fisk, brød, gryn, kartofler, ris og pasta, kød og æg, mælk og ost. At spise varieret betyder i praksis at sammensætte måltiderne med mad fra alle fødevaregrupper. Sodavand, sllk, kager, snacks og is er ikke omfattet af rådet om variation, da der Ikke er nogen 16 Spis varieret og bevar normalvægten
17 ernæringsmæssige fordele ved at spise disse pro- fede og søde. Få bevægelse ind som en naturlig del dukter. Når du spiser sundt og varieret samt er af hverdagen ved fx at vælge cyklen frem for bilen fysisk aktiv, er der plads til lidt af det søde - bare eller trappen frem for elevatoren. ikke hver dag. du synes er sjovt. Hold øje med vægten Hvad er normalvægt? Det bedste, du kan gøre for at forebygge overvægt, er at leve efter de 8 kostråd. er du normalvægtig. Ønsker du at tabe dig, så gå efter de overl<ommelige BMI udregnes ved: forandringer. Spis regelmæssige måltider ge grønsager. Spis mindre portioner, Gå til noget sport, Har du et BMI (Body Mass Index) på 18,5-24,9, med man- Find dit BMI i tabellen. vægt i kg og spar på det højde i meter x højde i meter Tabel for BMI Vægt ikg HØjde im , ,55 1, !.2..." "'i3 20 1,65 18,-1,L 1, , ,80-1,85 1,90 - c=::j "",12wAw Undervægtig: Under 18, , lQ... H~,--1? """'24'" c:::::=:jnormalvægtig: ,5-24,9 -~"23 22 c=::j 25 l. 23- I """4'3" ,,-; ,...l\L ad ~ _,0_ 27 Overvægtig: 25-29,9 c:::=:j Svært overvægtig: Over 30 Bemærk: tabellen kan kun anvendes på personer fra 18 år Spis varieret og bevar normalvægten 17
18 Drlk vand flere gange om dagen. Du har brug for ca.l-l1/2iitervæsl<e om dagen. Vand slukker tørsten og indeholder ingel11kalorter. I<roppen har brug for væske Kroppen består af ca % vand. I løbet af en dag afgiver kroppen væske fra huden, lungerne og blæren. I Danmark er det normalt tllstrækkellgt. at voksne drikker 1-11/2 liter væske i døgnet. Men du har brug for mere væske, hvis du sveder på grund af høje temperaturer eller er fysisk aktiv, har diare eller kaster op. Vand Vand tilfører kroppen væske uden at tilføre kalorier fra sukker, alkohol eller fedt. Vand fra hanen i Danmark er rent og indeholder mineralerne kalcium, jod og magnesium. Vand er derfor den bedste måde at dække kroppens væskebehov på. 18 Sluk tørsten i vand
19 Fyld en flaske med vand, og stil den i køleskabet. Så har du altid frisk koldt vand til at slukke tørsten i. Tilsæt fx citronsaft, mynte eller citronmelisse for at give smag og pynt. Mælk Du kan dække '/2 liter af dit væskebehov med mager mælk. Alkohol Alkohol kan bidrage til overvægt og øge risil<oen for bl.a. kræft. Kvinder bør kun drikke op til 7 genstande om ugen, og mænd skal holde sig under 14 genstande om ugen. Drik ikke mere end 5 genstande på en gang - fx på en aften. Sodavand og saft Sodavand, saft og mange andre søde drikke, fx cider og iste, indeholder cirka lige meget sukker. 1'/2 liter er der 50 gram, hvilket svarer til 25 sukkerknalder. Drikker du meget af de søde drikke, øger det risikoen for at tage på i vægt. Sukkeret kan også give huller i tænderne. Det er ikke meget bedre at drikke sodavand uden sukker, fordi syreholdige drikke som fx sodavand og saft også er med til at skade tænderne. Kaffe og te Både kaffe og te indeholder koffein. For meget koffein kan medføre hovedpine, rystelser, nervøsitet og søvn besvær. SØde drikke 7-15 k Maks, 1/2 liter sodavand eller saftevand om ugen. 3-6 år: Mal<s. 1/4 liter sodavand eller saftevand om ugen. Under 3 år: Ingen søde drikke. Sluk tørsten i vand 19
20 Bevæg dig i hverdagen, cyl<lpå arbejde, tag trappen eller gå en twr. Det er en god ide at dyrke sport en til flere gange om ugen. Du har godt af at røre dig hver dag. Voksne mindst lo minutter og børn mindst 60. Det hjælper dig med at bevare normalvægten og holde dig glad og rask. Brug kroppen Kroppen er beregnet til at blive brugt. Daglig brug af dine musl<ler er vigtig for en sund og velfungerende krop. Fysiskaktivitet styrker hjerte, lunger, muskler, sener, led og knogler og dermed din fysiske form. Regelmæssigmotion giver øget velvære og modvirker bl.a. stress og depression. Det giver en naturlig træthed, regulerer appetitten og gør det nemmere at bevare normalvægten. 20 Vær fysisk aktiv
21 Alt tæller med Gevinsten ved at være fysisk aktiv kan ikke spares op - brug derfor kroppen hver dag. Det er ikke nødvendigt at være fysisk aktiv 30 minutter i træk. Den fysiske aktivitet må gerne være delt op i mindre perioder af 10 minutters varighed. Alle former for bevægelse, der øger pulsen og åndedrættet, tæller med. Få sved på panden 2 timer om ugen Det er en fordel at få pulsen op et par timer om ugen med aktiviteter, der giver sved på panden. Gåtil noget sport eller løb en tur. Find noget, du synes er sjovt, så er det lettere at komme af sted. Alller dig med nogle andre, så er der nogen at tale og grine sammen med. De positive effekter af fysisk aktivitet stiger, hvis du bevæger dig i mere end 30 minutter og med større intensitet. Hvis du har brug for at tabe dig, skal der mindst 60 minutter til om dagen. Fravælg det magelige Fysisk aktivitet betyder ikke, at du nødvendigvis skal klæde om eller være medlem af en sportsklub. Det er også gå- og cykelture, dans, havearbejde, rengøring, leg og meget andet. Lad det blive en del af din hverdag at bevæge dig. Vær fysisk aktiv 21
22 Måltidernes huskeråd Råd til en god start på dagen Spis morgenmad Vælg tuldkornsbred hver dag Vælg de fiberrige morgenmadsprodukter uden tilsat sukker, fx havregryn eller mysli Vælg magre surmælksprodukter naturel og tilsæt selv frugt, havregryn, mysli mv. Vælg pålæg som marmelade, banan, røget filet, agurk og ost (rnaks. 17 gram fedt pr. 100 gram). Råd til madpakken eller når der er madder til aften Vælg brød og boller med det orange fuldkornslogo Spis tykke skiver rugbrød og kun lidt pålæg Spis grønsager som pålæg, fx kartoffel, tomat eller agurk Spis fisk eller fiskepålæg til frokost flere gange om ugen Vælg pålæg med maks. 10 gram fedt pr. 100 gram Spis et stykke frugt til dessert Undvær fedtstoffet, eller skrab det så meget som muligt. Y-tallerkenen Råd til det varme måltid - derhjemme eller i kantinen: Brug Y-tallerknen, når du Øser op: - 1/5 kød, fjerkræ, æg, fisk, ost og sovs - 2/5 brød, kartofler, ris eller pasta - 2/5 grønsager, gerne to forskellige slags Varier i løbet af ugen mellem kød, indmad, fjerkræ og flsk Vælg en gang imellem at spise vegetarisk Gem fløde og cremefraiche til ganske særlige lejligheder. På næste side kan du se et eksempel på en y-tallerken med bønnesalat. bagte kartofler og kylling. Råd når du handler Vælg produkter med fuldkornslogo eller nøglehulsmærke - et sundere valg. OR~V 22 Maltidernes huskeråd
23
24 I{ost 1<0m passet Kostkompasset viser de 8 kostråd. Kompasset er din vejviser til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Det viser ikke kun det sunde valg, men også hvad du skal spare på. Der er mange veje, du kan gå, men alle 8 råd skal være med. Det er op til dig at finde den vej, der passer til din hverdag. Læsmere på alt om kost O MAD, MALTIDER OG MOTION (} Udarbejdet i samarbejde med: Danmarks FØdevareforskning, FOB, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Motions- og Ernæringsrådet, Suhrs Seminarium og Sundhedsstyrelsen. FØdevarestyrelsen: september 2010, 4. udgave, 1. oplag' Design: Bysted AIS' Foto: Lars Bahl, Jasper Carlberg Tryk: GP-Tryk, Bestilling: Bestillingsnummer ISBN ~ 0\
Kostkompasset. vejen til en sund balance
Kostkompasset vejen til en sund balance Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød 10 Spar på sukker 12 Spar på fedtet 14
Læs mereKostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3
Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereSpis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn
Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle
Læs mereKostpolitik i Bakkehusene
Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mere- Når du vil tabe dig eller holde vægten
Søvn Brug derfor ikke mere end 2 timer sammenlagt foran en skærm (fjernsynet, computeren, tablet, telefon eller PlayStation) om dagen. Vi anbefaler at skærmtid først er efter kl. 18:00. Undgå at spise
Læs mereInspiration til madpakken
Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereDe 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereMadpyramiden i 3D lærervejledning
1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereMadpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereTræner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.
KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereMad i børnehøjde en eftermiddag med fisk
Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...
Læs mereGrønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereErnæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk
Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine
Læs mereSkansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave
Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereEr maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013
Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereMattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på
Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner FORSTÅ din skolemad med MATmovers Stjerneløb til 4.-6. årgang med fokus på sunde og spændende madpakker Lærerark 1 Lærervejledning
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereMad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.
Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereKulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn
Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt
Læs mereKost, Sundhed og Trivsel
Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,
Læs mereHusk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde
Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød
Læs mereSpis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn
Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske
Læs mereMad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mere/maj Grundkostplan, anoreksi voksen
Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereGrønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter
Læs mereOplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien
Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereJanuar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus
Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus Båring Børnehus kost- og motionspolitik er udarbejdet i fællesskab med
Læs mereKOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereKort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes
Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig
Læs mereKostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg
Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Forord Her på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg formulerede vi i 2006 vores første kostpolitik, idet vi allerede dengang anså det for en vigtig opgave at
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereSpis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 2 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2016 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereStyrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse
er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!
Læs mere