Mål- og resultatplan
Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 8 Påtegning 8 Model for kvartalsvis opfølgning på mål- og resultatplan 9
Side 3 af 11 Strategisk målbillede Mission og vision Statens It arbejder inden for Finansministeriets fælles mission og vision: Mission Finansministeriet giver regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst og produktivitet samt sikrer effektivisering af den offentlige sektor. Vision Finansministeriet skal være et analytisk kraftcenter, udfordre og udvikle det fulde potentiale i medarbejderne og skabe fremtidens topledere. Finansministeriet skal agere som én koncern og være rollemodel for effektivisering, drift og udvikling af den offentlige sektor i Danmark.
Side 4 af 11 Strategiske pejlemærker Statens It s arbejde med at indfri Finansministeriets mission og vision er operationaliseret i fire strategiske pejlemærker. De strategiske pejlemærker er en del af Statens It s strategi, der er gældende 2015-2018. Strategien og pejlemærkerne er udarbejdet i samarbejde med kunderne og Finansministeriet. Mission og vision, strategi og pejlemærker samt mål for 2015 udgør således Statens It s strategiske målbillede. Den strategiske udvikling hos Statens It ledes af de fire overordnede pejlemærker. Målene for 2015 er således udarbejdet med udgangspunkt i disse fire pejlemærker. Målene er strategisk prioriterede mål, der er fastlagt ud fra en vurdering af, hvordan pejlemærkerne og strategien bedst indfries. I nedenstående afsnit gennemgås de fire pejlemærker og deres relation til de enkelte mål i mål- og resultatplanen for 2015. Pejlemærke 1: Høj tilfredshed og sikker drift Statens It skal levere it-drift, som kunderne er tilfredse med, og driften skal være stabil. De leverede løsninger skal bidrage til at sikre effektivisering af den offentlige sektor. Pejlemærket er afspejlet i mål A vedrørende driftskvaliteten samt mål D vedrørende kundetilfredsheden. Derudover er den høje tilfredshed og sikre drift helt centrale i forhold til, at Statens It kan tiltrække nye kunder og dermed opfylde mål E vedrørende virksomhedsudvikling og vækst i volumenerne. Pejlemærke 2: Konkurrencedygtige priser Statens It skal bidrage til effektiviseringer ved at levere it-drift til konkurrencedygtige priser. Det drejer sig både om den insourcede drift og besparelser på den outsourcede drift. Pejlemærket er afspejlet i mål C vedrørende effektiv it-drift, ligesom mål E vedrørende vækst i volumenerne er en væsentlig faktor for, at Statens It kan levere it-drift til konkurrencedygtige priser. Pejlemærke 3: Værdiskabelse for kunderne Statens It skal udvikle it-tjenester, der skaber værdi hos kunderne. Statens It er et fællesskab på tværs af ministerområder, og det giver muligheder for at udvikle tjenester på tværs af kundekredsen. Pejlemærket er afspejlet i mål F vedrørende udvikling af nye fælles tjenester. Pejlemærke 4: Høj informationssikkerhed Statens It skal teknisk beskytte kundernes informationsaktiver bedst muligt. Derudover skal Statens It gennem en klar og entydig rolle- og opgavefordeling bidrage til, at kunderne kan løfte deres del af ansvaret. Pejlemærket er relateret til mål B vedrørende informationssikkerhed. Fundamentet for opfyldelse af målene og indfrielse af strategien for 2015-2018 er medarbejderne og lederne i Statens It. Det er således helt centralt, at Statens It
Side 5 af 11 formår at rekruttere og fastholde kompetente medarbejdere og ledere samt formår at udfordre og udvikle det fulde potentiale hos både medarbejdere og ledere. Figur 1 Strategisk fundament for målene i 2015 Strategiske pejlemærker Mål for 2015 Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes) brug forøg listeniveau For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk listeniveau 1. Høj kundetilfredshed og sikker drift 2. Konkurrencedygtige priser 3. Værdiskabelse for kunderne A. Driftskvalitet B. Informationssikkerhed C. Effektiv it-drift D. Kundetilfredshed 4. Høj informationssikkerhed E. Virksomhedsudvikling F. Udvikling af nye fælles tjenester Skift til blå baggrund 1. Vælg Design i top menuen 2. Højre klik på Blank blå 3. Vælg Applicér på valgte dias G. Bedre end benchmark for koncernstyring Indsæt tekst i sidefod 1. Vælg Indsæt i top menuen 2. Vælg Sidehoved og Sidefod kriv titel på præsentation ind i tekstfeltet 4. Tryk Anvend på alle december 2014
Side 6 af 11 Mål for 2015 Mål for kerneopgaver A. Driftskvalitet Det er målet, at Statens It leverer høj driftskvalitet til kunderne. Den stabile drift er en kerneopgave for Statens It og fuldstændig afgørende for, at Statens It s ca. 10.000 brugere kan løse deres daglige opgaver. Statens It skal derfor sikre høj tilgængelighed på Statens it-arbejdsplads samt hurtig løsning af incidents, når de opstår. B. Informationssikkerhed Det er målet, at Statens It bliver en aktiv medspiller i forhold til at forbygge, rådgive og imødegå trusler på it-sikkerhedsområdet. Statens It skal hæve informationssikkerheden i samarbejde med kunderne, og Statens It skal indgå i et tæt samarbejde med relevante statslige myndigheder på området. Som værktøj til at opnå dette skal Statens It udarbejde en informationssikkerhedsstrategi. Statens It skal endvidere fastholde ISO 27.001 certificeringen, som blev opnået i 2014. C. Effektiv it-drift Det er målet, at Statens It skal sikre besparelser til staten ved at levere effektiv itdrift til kunderne gennem standardisering af den statslige it-drift. Statens It skal fremadrettet ligge under benchmark i forhold til den skarpe markedspris, uden at det medfører underskud. Desuden skal Statens It opnå besparelser på genudbud af den outsourcede drift. D. Kundetilfredshed Det er målet, at Statens It skal være en attraktiv leverandør med tilfredse kunder. En høj kundetilfredshed er afgørende for Statens It s legitimitet, og kundetilfredsheden skal derfor forbedres i 2015. Kunderne skal være tilfredse med den daglige drift, herunder driftskvaliteten, løsningen af incidents, leverancekvaliteten, bidrag til kundernes udviklingsprojekter samt rapporteringen på driften.
Side 7 af 11 E. Virksomhedsudvikling Det er målet, at Statens It løbende udbreder de standardiserede it-driftsplatforme til nye kunder/institutioner. Med udbredelsen af de standardiserede itdriftsplatforme, herunder Statens it-arbejdsplads, kan Statens It være med til at effektivisere it-driften i staten og øge informationssikkerheden. Samtidig er volumenvæksten afgørende for, at Statens It fortsat kan levere billig it-drift. F. Udvikling af nye fælles tjenester Det er målet, at Statens It tager initiativ til at udnytte den teknologiske udvikling og udvikler og implementerer nye tjenester. For at understøtte kundernes forretning og sikre effektiviseringer skal Statens It udvikle nye tjenester i tæt samspil med kundernes egne digitaliseringsstrategier samt statens overordnede målsætninger på området. Derudover skal Statens It drive standardisering af administrative fagsystemer gennem opbygning af fælles platforme. Mål for intern administration Statens It s mål for 2015 omfatter endvidere mål for intern administration. G. Bedre end benchmark for koncernstyring Det er målet, at Finansministeriets koncern skal være veldrevet og derigennem kunne inspirere og vise vejen for andre statslige institutioner. For at nå målet er det væsentligt, at Statens It i 2015 har bidraget til, at Finansministeriets koncern ligger på eller bedre end benchmark på udvalgte tværstatslige nøgletal for økonomistyring, personaleanvendelse og effektiv drift.
Side 8 af 11 Gyldighedsperiode og opfølgning Mål- og resultatplanen træder i kraft den 1. januar 2015 og er gældende indtil den 31. december 2015. Status på mål- og resultatplanen drøftes kvartalsvist, ligesom opfølgning på målene indgår i den løbende dialog mellem direktøren for Moderniseringsstyrelsen og direktøren for Statens It samt den halvårlige drøftelse med departementschefen. Den endelige målopfyldelse opgøres i styrelsens årsrapport. Opfølgningen på målopfyldelsen sker ved hjælp af vedlagte model, som blandt andet er baseret på milepæle for de enkelte mål. I vurderingen af, om styrelsen opfylder målene, lægges der vægt på, at de opstillede mål realiseres inden for de afsatte økonomiske rammer. Tilpasning af mål- og resultatplanen kan finde sted ved væsentlige ændringer i det grundlag, hvorpå dokumentet er udarbejdet. Påtegning København, den 18. december 2014 København, den 16. december 2014 Departementschef Martin Præstegaard Finansministeriets departement Direktør Michael Ørnø Statens It København, den 17. december 2014 Direktør Niels Gotfredsen Moderniseringsstyrelsen
Side 9 af 11 Model for kvartalsvis opfølgning på mål- og resultatplan Til brug for den løbende drøftelse af og opfølgning på Statens It s mål- og resultatplan for 2015 er der udarbejdet dette bilag. Bilaget skal strukturere den kvartalsvise opfølgning mellem direktøren for Moderniseringsstyrelsen og direktøren for Statens It samt den halvårlige drøftelse mellem departementschefen og direktøren for Statens It og således bidrage til at danne overblik over fremdriften i og/eller opfyldelsen af de i mål- og resultatplanen opstillede strategiske mål. Efter første kvartal 2015 følges som udgangspunkt op på følgende: Statens It skal leve op til SLA er vedrørende incidenthåndtering og tilgængelighed på Statens it-arbejdsplads. (A) Statens It kan tilbyde samtlige kunder to-faktor-autentificering på Statens itarbejdsplads' mailsystem. Statens It skal udarbejde en samlet informationssikkerhedsstrategi. (B) Statens It s placering på benchmark for sygefravær, prognosepræcision, indkøbscompliance og husleje. (G) Efter andet kvartal 2015 følges som udgangspunkt op på følgende: Statens It skal leve op til SLA er vedrørende incidenthåndtering og tilgængelighed på Statens it-arbejdsplads. (A) Statens It fastholder ISO 27.001-certificeringen, og informationssikkerhedsstrategien er forelagt og drøftet med kunderne. (B) Statens It melder foreløbige priser for 2016 ud til kunderne. (C) Statens It gennemfører en kundetilfredshedsundersøgelse blandt kundernes it-koordinatorer. Den gennemsnitlige tilfredshed skal være 3,6 (skala fra 1 til 5). (D) Statens It følger den fælles projektplan for implementeringen af Undervisningsministeriet på Statens it-arbejdsplads. (E) Design og Proof of Concept for en afsondringstjeneste til håndtering af teknologiforældede systemer skal være gennemført. Derudover skal Kundeaftalekomplekset være opdateret jf. strategiimplementeringsplanen. (F) Statens It s placering på benchmark for sygefravær, prognosepræcision og indkøbscompliance. (G)
Side 10 af 11 Efter tredje kvartal 2015 følges som udgangspunkt op på følgende: Statens It skal leve op til SLA er vedrørende incidenthåndtering og tilgængelighed på Statens it-arbejdsplads. (A) Statens It gennemfører en tilfredshedsmåling hos deltagerne i informationssikkerhedskomiteen. Målingen skal belyse Statens It s performance ift. forebyggelse, håndtering, rådgivning og administration af informationssikkerheden. Tilfredsheden skal være 3,7 (skala 1-5). (B) Statens It har i samarbejde med teknikkomiteen udarbejdet roadmaps for Statens it-arbejdsplads 2017 og Microsoft-infrastrukturen. (F) Statens It s placering på benchmark for sygefravær, prognosepræcision og indkøbscompliance. (G) Efter fjerde kvartal 2015 følges som udgangspunkt op på følgende: Statens It skal leve op til SLA er vedrørende incidenthåndtering og tilgængelighed på Statens it-arbejdsplads. (A) Statens It fastholder ISO 27.001 certificeringen. (B) Statens It s priser for 2016 skal ligge under benchmark ift. den skarpe markedspris samtidig med, at Statens It s grundbudget for 2016 er i balance. Statens It har balance mellem indtægter og udgifter i det forventede årsresultat for 2015. Statens It skal desuden have opnået en gennemsnitlig besparelse på minimum 30 % for så vidt angår den årlige betaling på de outsourcede itdriftskontrakter, som genudbydes via miniudbud i 2015. (C) Statens It gennemfører en kundetilfredshedsundersøgelse blandt itkoordinatorerne. Den gennemsnitlige tilfredshed skal være 3,7 (skala fra 1 til 5). (D) Statens It skal have øget antallet af brugere med minimum 10 % sammenlignet med antallet af brugere ultimo 2014. Statens It s pipeline for 2016 skal muliggøre en vækst på minimum 10 % i 2016. (E) Statens It s placering på benchmark for sygefravær, prognosepræcision og indkøbscompliance. (G)
www.statens-it.dk