Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet
En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner, voksne af Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Side 1 af 19
Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3 Læsevejledning... 3 Sociogeografisk profil... 4 Rygning... 4 Alkohol... 6 Fysisk aktivitet... 8 Kost... 10 Overvægt... 11 Fysisk og mental sundhed (selvvurderet helbred)... 13 Kronisk sygdom... 15 Multisygdom... 16 Social ulighed i sundhed... 16 Side 2 af 19
Om undersøgelsen Sundhedsprofilen for Region Midtjylland bygger på Hvordan har du det? 2013, en spørgeskemaundersøgelse om sundhed, sygdom og trivsel blandt borgerne i Region Midtjylland i alderen fra 16 år og op. Dataindsamlingen fandt sted fra januar 2013 og der blev her udsendt et spørgeskema til 54.300 tilfældigt udvalgte borgere i regionen, hvor 33.285 valgte at deltage. Dette gav en svarprocent for den samlede undersøgelse på 61 %. I 2010 var svarprocenten på 66 %. I Syddjurs Kommune blev 2.500 borgere tilfældigt udvalgt og heraf svarede 1.613 borgere på spørgeskemaet, og dermed en svarprocent på 65 %. Denne rapport ser udelukkende på voksne 25-79-årige med dansk etnisk baggrund, med undtagelse af afsnittet om social ulighed, hvor der kort nævnes visse sammenhænge med anden etnisk baggrund. I Region Midtjylland blev en tilsvarende undersøgelse gennemført i 2006 og 2010. Det giver mulighed for at følge udviklingen i befolkningens sundhedstilstand fra 2006 til 2013. Læsevejledning Neden for præsenteres resultaterne for Syddjurs Kommune, fordelt på forskellige sundhedseller adfærdsparametre. Først gives en kort beskrivelse af parameterens betydning i forhold til sundhed, som er skrevet på baggrund af viden fra Hvordan har du det? 2013-rapporterne. Dernæst beskrives resultaterne for Syddjurs Kommune og hvor det var muligt, sammenlignes med hele Region Midtjylland og oplysningerne fra 2006 og 2010. Denne gennemgang er henvendt til politikere, fagpersoner og andre interesserede. Vigtige tal er markeret med fed. Side 3 af 19
Sociogeografisk profil Sociogeografisk gruppe 5 er de sogne med høj andel med kort uddannelse, høj andel uden for arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder (25-64 år), samt lav gennemsnitlig bruttoindkomst. Modsat er sociogeografisk gruppe 1 de sogne med lav andel med kort uddannelse, lav andel uden for arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder (25-64 år), samt høj gennemsnitlig bruttoindkomst. I Syddjurs Kommune bor over halvdelen (54 %) af befolkningen i sogne i gruppe 3, mens 30 % bor i sogne i gruppe 2 og 15 % i gruppe 4. Kun 1 % bor i et sogn i gruppe 5. Syddjurs har en moderat til høj grad af sociogeografisk homogenitet. Dette viser at behovet for differentierede indsatser ikke er så stort, som i andre kommuner. Jo mere heterogen en kommune er, jo mere bør man overveje at differentiere de kommunale sundhedstilbud til udvalgte geografiske områder. I det følgende vil der under sundheds- og adfærdsparametrene, blive præsenteret hvorledes procentsatsen for de sociogeografiske grupper i kommunen fordeler sig. Rygning Rygning medfører stor risiko for langvarig sygdom og død og øger risikoen for en lang række sygdomme, fx lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Hvert fjerde dødsfald i Danmark var i perioden 2005-2009 relateret til rygning. Antallet af Side 4 af 19
rygere i Danmark har dog været faldende over en årrække, men rygning er stadig en af de mest belastende, dog forebyggelige, risikofaktorer for folkesundheden i Danmark. Dagligrygere indbefatter storrygere ( 15 cigaretter om dagen) og moderate rygere (<15 cigaretter om dagen). Udvikling i andelen af dagligrygere Andelen af dagligrygere 30% 25% Pct dagligrygere 20% 15% 10% Sydjurs Kommune 28% 24% 19% Region Midtjylland 27% 22% 18% Andelen af dagligrygere i Syddjurs Kommune er faldet med 9 procentpoint fra 2006-2013 og med 6 procentpoint fra 2010-2013. Disse udviklinger er statistisk signifikante. Det største fald ses hos storrygere, der fra 2006-2013 er faldet fra 17 % til 10 %, altså et fald på 7 procentpoint. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland. I Region Midtjylland ønsker 70 % af dagligrygerne at stoppe med at ryge på et tidspunkt. I Syddjurs Kommune ønsker 19 % at holde op med at ryge inden for 6 måneder, sammenlignet med 15 % i hele Region Midtjylland. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland. I Syddjurs Kommune ønsker 41 % af dagligrygerne støtte og hjælp til rygestop, hvilket er et fald på 4 procentpoint siden 2010. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen af dagligrygere at være 16 % i gruppe 2, 19 % i gruppe 3 og 22 % i gruppe 4. Side 5 af 19
Udvikling i andelen af hjem med børn hvor der dagligt ryges indendørs Andelen af hjem med børn hvor der dagligt ryges indendørs Pct der ryger i hjem med børn 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Sydjurs Kommune 18% 10% 5% Region Midtjylland 19% 9% 5% Andelen af hjem hvor der ryges dagligt i Syddjurs Kommune, er faldet signifikant mellem 2006 og 2013 med 14 procentpoint og signifikant mellem 2010 og 2013 med 5 procentpoint. Der ses ikke nogen statistisk signifikant forskel mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland. Alkohol Alkohol øger risikoen for flere kroniske sygdomme, herunder kræft og hjerte-karsygdomme. Personer med et stort alkoholforbrug har ofte færre gode leveår og dør i gennemsnit 4-5 år tidligere end personer, der ikke har et stort forbrug. Alkoholmisbrug kan ligeledes have en række afledte negative konsekvenser som medfører en række sociale problemer såsom vold og anden kriminalitet, sygefravær, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, skilsmisser og omsorgssvigt af børn. Et risikabelt alkoholforbrug defineres som værende mindst én af følgende tre former: - Rusdrikkeri (5 eller flere genstande pr. gang mindst én gang om ugen) - Storforbrug (Mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd) - Alkoholafhængighed (Afhængighed er målt vha. CAGE-C, der består af seks spørgsmål om alkoholvaner) Side 6 af 19
Udvikling i andelen af personer med et risikabelt alkoholforbrug Andelen med et risikabelt alkoholforbrug Pct med et risikabelt alkoholforbrug 21% 19% 17% 15% 13% 11% 9% 7% 5% Syddjurs Kommune - Tegn på alkoholproblemer Region Midtjylland - Tegn på alkoholproblemer Syddjurs Kommune - Rusdrikkerri Region Midtjylland - Rusdrikkerri Syddjurs Kommune - Højrisikoforbrug Region Midtjylland - Højrisikoforbrug 19% 18% 17% 15% 15% 14% 12% 10% 9% 11% 11% 10% 10% 8% 9% 7% I Syddjurs Kommune er andelen af voksne der viser tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) faldet med 3 procentpoint fra 2006-2013 og med 1 procentpoint fra 2010-2013. Andelen af voksne rusdrikkere er faldet med 3 procentpoint fra 2006-2013 og med 0,4 procentpoint fra 2010-2013. Andelen af højrisikoforbrugere er faldet med 2 procentpoint fra 2010-2013. Kun udviklingen i rusdrikkerri fra 2006-2013 viser en statistisk signifikant ændring. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen med tegn på alkoholproblemer at være 18 % i gruppe 2, 17 % i gruppe 3 og 13 % i gruppe 4. Andelen af rusdrikkere er 10 % i gruppe 2, 9 % i gruppe 3 og 8 % i gruppe 4. Andelen af højrisikoforbrugere er 8 % i både gruppe 2 og 3 og 8 % i gruppe 4. Sammenlignet med hele befolkningen er der statistisk signifikant flere med et højrisikoforbrug af alkohol og med tegn på alkoholproblemer i Syddjurs Kommune. Der er ikke Side 7 af 19
statistisk signifikant forskel i andelen af rusdrikkere i Syddjurs Kommune sammenlignet med resten af befolkningen. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet forebygger diverse sygdomme og nedsætter risikoen for tidlig død. Fysisk aktivitet er forebyggende for alle aldersgrupper og kan desuden bruges som behandling eller i rehabilitering ved forskellige sygdomme, herunder blandt andet type 2-diabetes. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke på området påpeger især den store gevinst ved at fysisk inaktive bliver aktive. Stillesiddende adfærd er udbredt i den danske befolkning og betragtes som en helbredsmæssig risikofaktor. Der er dog ikke nok videnskabeligt belæg for at anbefale en bestemt grænse for stillesiddende adfærd. En inaktiv person mister i gennemsnit cirka fem leveår sammenlignet med en aktiv person og har desuden i gennemsnit 7 år med nedsat livskvalitet. Fysisk inaktive defineres her som fysisk aktivitet i 30 minutter om dagen højest én dag om ugen. Udvikling i andelen af fysisk inaktive. Andelen af fysisk inaktive 24% 22% 20% Pct fysisk inaktive 18% 16% 14% 12% 10% Syddjurs Kommune 22% 16% 18% Region Midtjylland 23% 17% 18% Andelen af fysisk inaktive i Syddjurs Kommune er faldet med 4 procentpoint fra 2006 til 2013. Denne udvikling er statistisk signifikant. Fra 2010 til 2013 er andelen steget med 2 procentpoint. Denne udvikling er dog ikke statistisk signifikant. Samme tendens ses for Region Midtjylland og der er ikke statistisk signifikant forskel mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland. Af de inaktive i Syddjurs Kommune ønsker 77 % at være fysisk aktive. Side 8 af 19
Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen af fysisk inaktive at være 17 % i både gruppe 2 og 3 og 23 % i gruppe 4. Udvikling i andelen som ikke dyrker idræt eller motion i fritiden Andelen som ikke dyrker idræt eller motion i fritiden Pct der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% Syddjurs Kommune 59% 49% 49% Region Midtjylland 54% 47% 46% Andelen som ikke dyrker idræt eller motion i fritiden i Syddjurs Kommune er faldet med 10 procentpoint fra 2006 til 2013. Denne udvikling er statistisk signifikant. Der ses ingen forskel fra 2010 til 2013. Samme tendens ses for Region Midtjylland. Der ses dog signifikant flere i Syddjurs Kommune, som ikke dyrker idræt eller motion i fritiden i forhold til Region Midtjylland. Blandt de der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden ønsker 63 % at være aktive. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen som ikke dyrker idræt eller motion i fritiden at være 46 % i gruppe 2, 48 % i gruppe 3 og 56 % i gruppe 4. Side 9 af 19
Udvikling i andelen der bruger passiv transport til og fra arbejde Andel der bruger passiv transport til og fra arbejde 85% 80% Pct der bruger passiv transport 75% 70% 65% 60% År 2010 År 2013 Syddjurs Kommune 78% 82% Region Midtjylland 69% 70% Med passiv transport menes bil, knallert, m.m.. Andelen der bruger passiv transport til og fra arbejdet i Syddjurs Kommune er steget med 4 procentpoint fra 2010 til 2013. Denne udvikling er statistisk signifikant. Andelen der transporterer sig passivt, er i Syddjurs Kommune signifikant større end i Region Midtjylland. Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Et sundt kostmønster kan være medvirkende til at sikre et fysisk og psykisk godt helbred og nedsætter risikoen for mange livsstilsrelaterede sygdomme. Forskning viser blandt andet, at risikoen for hjertekar-sygdomme kan nedsættes med 10-20 %, hvis hele befolkningen fulgte Fødevarestyrelsens kostråd. Til at beregne befolkningens kostmønstre benyttes en kostscore. Denne er opdelt i 3 kategorier: 1) sund kost, 2) middelsund kost og 3) usund kost. Scoren er kun valideret i forhold til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, men et kostmønster der forebygger hjerte-kar-sygdomme vil til dels også virke forebyggende på overvægt og andre livsstilsrelaterede sygdomme, for eksempel diabetes. Side 10 af 19
Udvikling i andelen med et usundt kostmønster Pct med et usundt kostmønster Andelen med et usundt kostmønster 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Syddjurs Kommune 13% 11% 13% Region Midtjylland 14% 12% 12% Andelen med et usundt kostmønster i Syddjurs Kommune er faldet med 2 procentpoint fra 2006 til 2010, men er steget med 2 procentpoint igen fra 2010 til 2013. Udviklingen er ikke statistisk signifikant. Forskellen mellem Syddjurs kommune og Region Midtjylland er ikke statistisk signifikant. Af de adspurgte ønsker 49 % at spise mere sundt, hvilket er et fald på 2 % siden 2010. Der er signifikant færre i Syddjurs Kommune der ønsker at spise mere sundt end i Region Midtjylland. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen med et usundt kostmønster at være 7 % i gruppe 2, 16 % i gruppe 3 og 12 % i gruppe 4. Overvægt I år 2000 valgte WHO at betegne den stigende forekomst af overvægt som en fedmeepidemi og næsten samtlige lande har oplevet betydelige stigninger i BMI i perioden fra 1980 til 2008. En metanalyse fra 2010, der er baseret på 52 undersøgelser, viser dog en opbremsning i den kraftige stigning i andelen af svært overvægtige. Overvægt indebærer en forøget risiko for tidlig død og for kroniske sygdomme såsom hjertekar-sygdomme. Ca. 1.300-1.400 dødsfald om året på landsplan er relateret til moderat eller svær overvægt, hvilket svarer til 2 % af alle dødsfald. WHO skønner at 8-15 % af de industrialiserede landes omkostninger ved sygdomme kan henføres til overvægt. Der er altså store helbredsmæssige og økonomiske gevinster i at nedbringe forekomsten af overvægt. Side 11 af 19
Vægtstatus er målt ved hjælp af Body Mass Index (BMI) og defineres: Svær overvægt: BMI 30 Moderat overvægt BMI 25-29,9 Normalvægt BMI 18,5-24,9 Undervægt BMI 18,5 Udvikling i andelen af moderat overvægtige Pct moderat overvægtige Andelen af moderat overvægtige 40% 39% 38% 37% 36% 35% 34% 33% 32% 31% Syddjurs Kommune 38% 34% 39% Region Midtjylland 35% 37% 36% Andelen af moderat overvægtige i Syddjurs Kommune er steget med 0,9 procentpoint fra 2006 til 2013. Fra 2010 til 2013 er andelen steget med 4 procentpoint, hvilket er statistisk signifikant. Der er signifikant flere moderat overvægtige i Syddjurs Kommune end i resten af befolkningen. I Syddjurs Kommune ønsker 23 % af de moderat overvægtige i høj grad at tabe sig, hvilket ikke har ændret sig siden 2010. Dette adskiller sig ikke signifikant fra regionsgennemsnittet. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen af moderat overvægtige at være 37 % i gruppe 2, 39 % i gruppe 3 og 39 % i gruppe 4. Side 12 af 19
Udvikling i andelen af svært overvægtige Pct moderat overvægtige Andelen af svært overvægtige 19% 18% 17% 16% 15% 14% 13% 12% 11% 10% Syddjurs Kommune 15% 18% 18% Region Midtjylland 14% 16% 16% Andelen af svært overvægtige i Syddjurs Kommune er steget med 2 procentpoint fra 2006 til 2013. Denne udvikling er ikke statistisk signifikant. Fra 2010 til 2013 er der ikke sket nogen udvikling. I Syddjurs Kommune ønsker 51 % af de svært overvægtige at tabe sig, hvilket er faldet med 6 procentpoint siden 2010. Dette adskiller sig ikke signifikant fra regionsgennemsnittet. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen af svært overvægtige at være 15 % i gruppe 2, 17 % i gruppe 3 og 24 % i gruppe 4. Fysisk og mental sundhed (selvvurderet helbred) Selvvurderet helbred er en persons egen vurdering af sin helbredstilstand. Undersøgelser har dokumenteret, at personer med dårligt selvvurderet helbred har en øget risiko for blandt andet tidlig død, kræft, arbejdsløshed og førtidspension. Der ses i det følgende på både oplevelsen af eget helbred, oplevelsen af egen trivsel & livskvalitet og oplevet stressniveau. Oplevelsen af eget helbred Side 13 af 19
Udvikling i andelen med dårligt selvvurderet helbred Pct med dårligt selvvurderet helbred Andelen med dårligt selvvurderet helbred 17% 16% 15% 14% 13% 12% 11% 10% Syddjurs Kommune 15% 15% 16% Region Midtjylland 15% 14% 14% Andelen som har dårligt selvvurderet helbred er i Syddjurs kommune steget med 1 procentpoint fra 2006 til 2013. Denne stigning er ikke statistisk signifikant. Forskellen mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland er ikke statistisk signifikant. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen med dårligt selvvurderet helbred at være 14 % i gruppe 2, 16 % i gruppe 3 og 18 % i gruppe 4. Trivsel og livskvalitet Andelen med nogenlunde/dårligt selvvurderet trivsel og livskvalitet er i Syddjurs Kommune steget fra 22 % til 25 %, altså 3 procentpoint flere fra 2006 til 2013. Udviklingen er ikke statistisk signifikant og tallene adskiller sig ikke signifikant fra regionsgennemsnittet. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen med dårlig trivsel og livskvalitet at være 19 % i gruppe 2, 26 % i gruppe 3 og 34 % i gruppe 4. Stress Stress beskrives som en tilstand af kropslig og psykisk ubalance. Personer der score over 16 point på Perceived Stress Scale (PSS) ses som havende stress der udgør en risiko for helbredet. Andelen med højt stressniveau er i Syddjurs Kommune steget fra 24 % til 25 %, hvilket oprundet svarer til 2 procentpoint fra 2006 til 2013. Denne udvikling er dog ikke statistisk signifikant og tallene adskiller sig ikke signifikant fra regionsgennemsnittet. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen med højt stressniveau at være 22 % i gruppe 2, 27 % i gruppe 3 og 28 % i gruppe 4. Side 14 af 19
Kronisk sygdom En kronisk sygdom defineres som en sygdom, der har et langt forløb eller som konstant er tilbagevendende. En kronisk sygdom varer ikke nødvendigvis livet ud, men nogle medfører eftervirkninger og blivende forandringer. Der ligger et stort potentiale for forebyggelse, da livsstilsrelaterede risikofaktorer har væsentlig indflydelse på sygdommens videre udvikling og borgernes gennerelle helbred og livskvalitet, samt risiko for at udvikle andre sygdomme. Det skønnes, at 70-80 % af ressourcerne i sundhedsvæsnet bruges på kroniske sygdomme. I Danmark er de fem sygdomme: hjertesygdom, blodprop i hjernen/hjerneblødning, sukkersyge, kræft og kroniske luftvejssygdomme skønnet til at forårsage cirka 70 % af alle dødsfald i Danmark. Udvikling i forekomst af kroniske sygdomme i Syddjurs Kommune Udvikling i % 2006- Kronisk sygdom Forekomst i pct 2013 Hjerte-kar Forhøjet blodtryk 22% 6%* Hjertekrampe 2% 0,1% Blodprop i hjertet 9% -0,3% Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2% -0,3% Sukkersyge 7% 3% Kræft 4% 1,7% Luftveje Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 5% 0,6% Astma 6% 0% Allergi 17% 0,6% Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt 23% 5% Knogleskørhed 3% 1,9% Diskusprolaps, rygsygdom 14% -0,5% Nervesystem og sanseorganser Migræne, hyppig hovedpine 14% -0,6% Tinnitus 13% 0% Grå stær 3% 0,2% *Procenttallene med fed henviser til en statistisk signifikant stigning eller et statistisk signifikant fald. Siden 2006 er der sket en statistisk signifikant stigning i andelen med forhøjet blodtryk fra 16 % til 22 %, i andelen med sukkersyge fra 4 % til 7 %, i andelen med kræft fra 2 % til 4 %, i andelen med slidgigt og leddegigt fra 18 % til 23 % og i andelen med knogleskørhed fra 1,3 % til 3 %. Side 15 af 19
I Syddjurs Kommune er der signifikant flere end i hele befolkningen i Region Midtjylland der har forhøjet blodtryk og psykiske lidelser (mere end 6 mdr.). Syddjurs er den kommune med højest forekomst af psykiske lidelser (mere end 6 mdr.) med 10 % og psykisk lidelse (mindre end 6 mdr.) med 6 %. Syddjurs har dog den laveste forekomst af personer med grå stær (2,8 %). Multisygdom Multisygdom er, når en person lider af to eller flere kroniske sygdomme samtidig. Mange mennesker med kronisk sygdom er multisyge. Undersøgelser viser, at personer med multisygdom blandt andet har forhøjet dødelighed og forøget risiko for indlæggelse på hospital. Udviklingen i andelen med multisygdom Andelen med multisygdom 40% 35% Pct med multisygdom 30% 25% 20% 15% 10% Syddjurs Kommune 33% 36% 38% Region Midtjylland 30% 34% 35% Andelen som lider af to eller flere kroniske sygdomme i Syddjurs Kommune er steget med 5 procentpoint fra 2006 til 2013. Denne udvikling er statistisk signifikant. Der ses statistisk signifikant flere som lider af to eller flere kroniske sygdomme i Syddjurs Kommune, end i hele befolkningen i Region Midtjylland. Social ulighed i sundhed Social ulighed i sundhed er forskelle i sundhed mellem grupper i samfundet som følge af forskelle i social position, altså at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt. I Hvordan har du det 2013 beskrives variationen i sundhedstilstanden mellem mænd og kvinder og mellem personer i forskellige aldersgrupper. Som gennemgående mål for social position er brugt uddannelsesniveau, sociogeografi og etnisk baggrund. Side 16 af 19
Nedenfor er i resumeform skitseret nogle af undersøgelsens resultater omhandlende ulighed i sundhed, som er baseret på hele Region Midtjylland og således ikke kun for Syddjurs Kommune. Rygning - Der ses en signifikant større andel dagligrygere end i hele befolkningen hos blandt andet mænd, 45-64-årige, hos personer med lavt eller middelhøjt uddannelsesniveau, hos personer i sociogeografisk gruppe 4 og 5 og hos personer der bor alene. - Den største forekomst af dagligrygere, når der opdeles på uddannelsesniveau, ses hos lavtuddannede mænd i alderen 25-34 år hvor, 43 % af de lavtuddannede ryger dagligt, mod 7 % af de højtuddannede. Alkohol - Der ses en signifikant større andel der har tegn på alkoholproblemer end i hele befolkningen hos blandt andet mænd, 45-74-årige, hos personer med middelhøjt uddannelsesniveau, hos personer i sociogeografisk gruppe 1 og hos personer der bor alene. - Der ses signifikant flere personer med en psykisk lidelse der har et risikabelt alkoholforbrug, end blandt alle personer med et risikabelt alkoholforbrug. Fysisk aktivitet - Der ses en signifikant større andel der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden end i hele befolkningen hos blandt andet mænd, 55-79-årige, hos personer med lavt eller middelhøjt uddannelsesniveau, hos personer i sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 og hos personer der bor alene. - Der ses en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen der dyrker idræt eller motion i fritiden. 62 % af de lavtuddannede dyrker ikke idræt eller motion i fritiden, mens tallet er 34 % for højtuddannede. Kost - Der ses en signifikant større andel med et usundt kostmønster end i hele befolkningen hos blandt andet mænd, 35-44-årige, hos personer med lavt eller middelhøjt uddannelsesniveau, hos personer i sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 og hos personer der bor alene. - Personer med anden etnisk baggrund end dansk, har i lavere grad et usundt kostmønster end personer med dansk baggrund. Andelen af personer med anden etnisk baggrund end dansk der gerne vil spise mere sundt er dog markant højere end hos personer med en dansk baggrund. Overvægt - Der ses en signifikant større andel svært overvægtige end i hele befolkningen hos blandt andet 45-54-årige, 65-74-årige, hos personer med lavt eller middelhøjt uddannelsesniveau, hos personer i sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 og hos personer der bor alene. Motivation Side 17 af 19
- Der er generelt stor motivation for at ændre risikable sundhedsvaner på alle uddannelsesniveauer, men motivationen stiger med uddannelsesniveau. Arbejdsbelastninger - De fysiske belastninger i arbejdslivet falder med et højere uddannelsesniveau, hvorimod der ses en omvendt social gradient for andelen der føler at deres arbejde slider på dem rent psykisk. - En højere andel med anden etnisk baggrund end dansk føler at de har flere fysiske og psykiske belastninger i arbejdslivet. Psykosociale belastninger - Lavtuddannede er betydeligt mere udsatte for psykosociale belastninger end højtuddannede. Især den yngre aldersgruppe af lavtuddannede udgør en sårbar gruppe med en høj andel, der ikke er i arbejde, der mangler social støtte, som lever under belastende livsomstændigheder og som har et højt stressniveau. Der ses også en tendens til et højt belastningsniveau blandt lavtuddannede ældre. - En højere andel med anden etnisk baggrund end dansk føler at de har flere psykosociale belastninger end personer med en dansk baggrund. Sygdomsmæssige belastninger - Der ses en betydelig social gradient mellem uddannelsesniveau og henholdsvis dårligt selvvurderet helbred, at en person har mindst én potentielt livstruende sygdom, har mindst én psykisk lidelse eller sygdom i bevægeapparatet eller har fire eller flere kroniske sygdomme. Side 18 af 19