POLIT EN Hvis du vil vide signifikant mere! #1 - marts 2005
Indhold 3 4 Leder Institut-stafet Heino Bohn Nielsen: Hvad skal økonomer med økonometri? 12 6 Thygesen En række kendte økonomer aflagde København et besøg til ære for afgående Professor Niels Thygesen 8 Experimental economics Nyt fag på kandidatdelen 10 11 12 14 16 Uni radio Samf/konference Rundt om polit Alt godt fra politstudiet Semesterstartsfest Neuroeconomics Økonomi møder medicin 4 18 19 20 22 23 25 26 RUKO Christian Schultz Fullbright Stud.samf Polit PT AIESEC Go Marianne Karlsmose 16 Polit en udgives af en uafhængig redaktion med støtte fra Økonomisk Studienævn. Indlæg til bladet modtages gerne pr. e-mail eller på diskette. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte fremsendte indlæg. Polit en Politehuset c/o Politrådet Skindergade 36, 2. sal 1159 København K e-mail: politen@econ. ku.dk Redaktion Henriette Høeg Madsen (ansv.) tlf. 22969640 Frederik Svenning Simonsen Anne Christine F. Nierhoff Peter A. Fournais Vibe Musaeus Madsen Søren Guldhammer Bennike Kasper Dybkjær Hounsgaard Mette de Lorent Gad Martin Kragh Hansen Charlotte Kabell Christensen Niels-Jakob Harbo Branislav Mihic Christina Wix Frederik Meinertsen Nina Reumert Louise Stub Petersen Lotte Lyck Foto Søren Roschmann Layout Simon Engelhardt Lisa S. Kofoed Toke Kristensen Forsidefoto RUKO Annoncetegning Henriette Høeg Madsen Tlf: 22969640 Tryk Herman og Fischer A/S Næste deadline 27. april 2005 Oplag: 2100 stk. 2 POLITEN #1 2005
Leder Af Henriette Høeg Madsen VELKOMMEN TILBAGE til et nyt semester på polit! De fleste studerende kan vel blive enige om, at pausen mellem sidste eksamen og semesterstart var alt for kort, men faktum er, at vi endnu engang sidder ved forelæsninger tidligt om morgenen og kun klarer os igennem på uanede mængder af en vis magisk drik fra Arken. Heldigvis går vi mod lysere tider, og som man kan læse i bladet, byder de næste par måneder på en række studierelevante arrangementer, såvel sociale som faglige, der forhåbentligt skulle gøre det lidt nemmere at se lys i mørket. MED FARE FOR at lyde alt for positiv og bryde med den evigt negative og kritiserende rolle, som de fleste af os studerende oftest ynder at påtage os overfor studiet, er det som om der varsles nye tider på polit. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at studiet de sidste par år har gennemgået adskillige studiereformer med det formål at skabe en mere moderne uddannelse, der i højere grad kunne konkurrere med den ellers så populære handelshøjskole! Selvom disse reformer har været med til at skabe en del forvirring og problemer med forskellige forudsætninger fra Bachelordelen, har de i høj grad været med til at igangsætte en fornyelsesproces, hvor fagene er blevet revurderet og ikke blot udbudt, fordi det har været sådan de sidste mange år! SÅLEDES HAR DET sidste år også budt på en lang række nye fag på kandidatdelen. Eksempelvis er studiet blevet mere opmærksom på mange studerendes store interesse for finansiering og har som konsekvens heraf udbudt en lang række nye fag og øvelser indenfor netop det område. Desuden blev der i efteråret 2004 oprettet Finance Research Unit (FRU), hvilket bl.a. blev gjort med det formål at skabe en højere grad af interaktion mellem universitetet og den finansielle verden. DE NYE TIDER mærkes dog ikke kun fagligt, men også socialt på politstudiet. Dette semester har allerede budt på noget så vildt som et farvel til Absalon og goddag til Park, hvilket jo er uvant fine omgivelser for vores semesterstartsfest. Det bør dog tilføjes, at selvom festen (og især de lave barpriser) var en stor succes, er vi nogle der med en vis portion vemod tænker tilbage på de timelange køer til baren og den saunalignende temperatur og luftfugtighed, der ellers var Absalons varemærke. For ikke at nævne det fantastiske klientel der ellers dominerede stedet, og hvor man altid kunne finde en god drikkemakker, når alle politer var gået hjem. Der er sandelig nye tider på vej! Polit ens redaktion POLITEN #1 2005 3
INSTITUT-STAFET: HEINO BOHN NIELSEN Hvad skal økonomer med økono DE SIDSTE PAR SEMESTRE har jeg undervist i det obligatoriske fag økonometri 2 på tredje årsprøve. I forbindelse med undervisningen og i øvrigt også andre steder hører jeg af og til spørgsmål som: Hvad skal en økonom egentlig med økonometri? og Hvorfor skal det være så besværligt; er det virkelig nødvendigt at lære så mange forskellige metoder? Jeg må indrømme, at økonometri kan virke lidt teknisk, og som det er tilfældet med andre redskabsfag, er det nogle gange lidt svært at se lys for enden af tunnelen. Men der er mening med galskaben; og jeg har besluttet at bruge denne Institutstafet min første fristil siden 9. klasse engang i 1989 til at prøve at forklare, hvorfor økonometri hører hjemme i enhver økonoms værktøjskasse, og hvorfor der ikke er et enkelt universalværktøj, som kan bruges i alle situationer. Økonometri betyder egentlig måling af økonomi, og økonometrien er optaget af at analysere økonomiske fænomener baseret på observerede data. I praksis kan de økonometriske redskaber bruges til at teste økonomiske teorier eller i hvert fald implikationer af økonomiske teorier og til at kvantificere styrken af økonomiske sammenhænge. Så hvis man som (kommende) økonom er interesseret i regelmæssigheder mellem observerede variabler, og hvis man vil prøve at forstå de underlæggende strukturer, der driver udviklingen i økonomien, og sætte dem i relation til økonomisk teori, så er økonometri et uundværligt værktøj. Man kan sige, at økonometri er en måde at bygge bro mellem abstrakte økonomiske modeller og den målte samfundsudvikling. Økonomiske modeller har deres egen elegance som abstrakte og forsimplede beskrivelser af små hjørner af verden. Jeg har dog altid syntes, at teoretiske modeller er smukkest, hvis de kan sige noget empirisk relevant om den verden, der omgiver os. Det var også økonometriens potentiale til at skelne mellem forskellige teorier, og til at vurdere den empiriske relevans af teoretiske hypoteser, som i sin tid gjorde mig interesseret i området. Udover muligheden for at kvantificere systematiske sammenhænge i økonomien har økonometrien også et andet potentiale, som formentlig er lige så vigtigt. Ved sin anvendelse af formelle statistiske argumenter får man også kvantificeret den usikkerhed, der er forbundet med et givet resultat. I en kompleks verden hvor tallene flyver om ørerne på hr. og fru Jensen, er det nyttigste bidrag fra en empirisk økonom måske netop, at være med til at formidle den usikkerhed der er forbundet med faktiske tal og afledte konklusioner. Efter den overståede valgkamp, hvor politikere og presse har kastet tal og teknikaliteter efter hinanden, burde det i hvert fald stå klart, at der er et behov for empiriske økonomer, som kan skille skæg fra snot. Svaret på det andet spørgsmål, hvorfor en økonom nødvendigvis skal have så mange forskellige værktøjer i sit bælte, og hvorfor man derfor skal have en hel sekvens af obligatoriske økonometri-fag, er lidt mere indviklet. Det enkle svar er selvfølgelig, at der ikke findes et enkelt værktøj, der kan bruges i alle situationer; og det er en central del af den økonometriske skoling, at man ved, hvilke værktøjer der kan (og ikke kan) bruges i forskellige situationer. Økonometriens arbejdshest er mindste kvadraters metode, også kendt som ordinary least squares (OLS). OLS uddrager korrelationen mellem to variabler, evt. efter at der er korrigeret for andre observerede faktorer. En udregning af korrelationsstrukturen i et data sæt er ofte et godt udgangspunkt for en empirisk analyse, og OLS er det tætteste man kommer en universal-nøgle i den økonometriske værktøjskasse. Desværre er korrelation i nogle sammenhænge et meget misvisende mål for styrken af den faktiske relation mellem to variabler; og det er i sådanne tilfælde meget vanskeligt at tolke resultaterne af en på overfladen simpel analyse. For at forstå det er man nødt til at gøre sig klart, at der findes data med forskellige karakteristika; og korrelationskoefficienter, fx OLS estimatorer, har forskellige egenskaber for forskellige typer data. I datasæt, hvor man med rimelighed kan antage, at observationerne er indbyrdes uafhængige, er korrelationen i de fleste tilfælde et godt mål for styrken af en sammenhæng mellem to variabler, og de redskaber man lærer i sit første regressionskursus kan anvendes uden store komplikationer. Det gælder fx data sæt med tværsnits-observationer for en række individer, virksomheder eller lande. I makroøkonomien er der imidlertid mange sammenhænge, som involverer observationer over tid, fx hvordan forbruget afhænger af indkomst og formue (forbrugsfunktion); hvordan inflationen afhænger af inflationsforventninger og pengepolitik (pengepolitisk transmission); eller hvordan danske priser afhænger af udenlandske priser og valutakurser (købekraftsparitet). For at belyse sådanne problemstillinger vil man typisk følge variabler som indkomst og forbrug over tid såkaldte tidsserier. Et kendetegn ved mange makroøkonomiske tidsserier er, at deres middelværdi (og varians) ikke er konstant over tid. Fx vokser forbrug og indkomst typisk fra år til år. Det viser sig, at for disse såkaldte ikke-stationære tidsserier er korrelationer ikke nødvendigvis et godt mål for den systematiske samvariation man er interesseret i. Har man fx to variabler, som begge vokser over tid, vil de per konstruktion være positivt korreleret, selv om der ikke er nogen kausal sammenhæng mellem dem. Det betyder i praksis, at anvendelsen af almindelige værktøjer fra regressionsanalysen vil give meningsløse resultater. Et af mine 4 POLITEN #1 2005
metri? yndlingseksempler på en sådan nonsenssammenhæng er en regression, der viser, at den kumulerede nedbørsmængde i Storbritannien tilsyneladende kan forklare hovedparten af variationen over tid i forbrugerpriserne (R 2 på 0.98 i en simpel regressionsmodel). Den klassiske regressionsanalyses problemer med at håndtere ikke-stationære eller i bred forstand trendede tidsserier blev løst af bl.a. Clive Granger i midten af firserne. Han fik i øvrigt Nobelprisen i 2003 sammen med Robert Engle. Han definerer kointegration til at betegne det tilfælde, hvor to eller flere tidsserier hver især opfører sig ikke-stationært, men hvor en lineær kombination af serierne er mere stabil. I eksemplet overfor kan det være, at forbrug og indkomst hver for sig vokser over tid, mens opsparingskvoten er meget mere stabil. Intuitivt betyder det, at forbrug og indkomst indeholder de samme drivende trende, som derfor kan elimineres i en bestemt linear-kombination. Granger viste, at man kan tænke på kointegrationssammenhænge som de ligevægtsrelationer, vi kender fra økonomisk teori; og at kointegration forudsætter, at afvigelser fra ligevægt bliver korrigeret af mindst en variabel. Den indsigt betyder også, at man kan skelne mellem faktiske sammenhænge og nonsens-korrelationer. Forbruget vil fx ofte tilpasse sig efter et chok til indkomsten og bringe opsparingskvoten tilbage mod sit ligevægtsniveau, mens priserne næppe vil tilpasse sig ændringer i nedbørsmængden. Min erfaring fra undervisningen er i øvrigt, at tidsserie- og kointegrationsanalyse egentlig ikke er så vanskeligt, som det måske lyder. Skåret ind til benet er det først og fremmest kendte værktøjer, som skal bruges og fortolkes på en ny måde men det skal selvfølgelig også læres. Til gengæld undgår vi, at det bliver Mikael Jarnvig, der som ny Nationalbank-direktør skal styre inflationen. POLITEN #1 2005 5
Den dag vennerne kom forbi EU-kommissær Mario Monti, Guido Tabellini, Paul De Grauwe og Martin Gros blandt mange andre til at lægge vejen forbi København for en enkelt dag. Men når det er en konference til ære for Niels Thygesen er det åbenbart ikke et problem. Og der blev heller ikke sparet på ros og anerkendelse fra kollegerne af Niels Thygesens lange karriere i de mange indlæg. Da Professor Niels Thygesen for nyligt rundede de 70 blev han på grund af universitetets regler nødsaget til at lade sig pensionere fra Københavns Universitet. I den anledning afholdte økonomisk institut en konference til ære for ham fredag den 10. december. Af Vibe Musaeus Madsen EMNET FOR KONFERENCEN var Monetary Union in Europe Historical perspectives and Prospects for the Future. Blandt gæsterne var nogle af de mest prominente økonomer inden for monetær økonomi, herunder en tidligere nobelpristager, en tidligere EU-kommissær og den tidligere direktør for den europæiske centralbank. Namedropping for økonomer Det kan være svært for en simpel stud. polit. at forestille sig den betydning Niels Thygesen har haft for udformningen af den monetære union i Europa. Men med blot et hurtigt kig på listen af gæstetalere til konferencen afholdt den 10. december til ære for Niels Thygesen får man hurtigt en idé om den anerkendelse han har opnået blandt kollegerne. Det er ikke hvem som helst der kan få (og jeg nævner i flæng) nobelpristageren Robert Mundell, tidligere ECB-direktør Willem Duisenberg, tidligere En monetær union fra teori til praksis Emnet for konferencen var Monetary Union in Europe Historical perspectives and Prospects for the Future. Dagen blev indledt med en velkomsttale af Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, hvorefter dagens mange indlæg startede. Der var i alt 16 talere, der alle talte indenfor et af de fem hovedemner dagens konference var delt op i. Der indledtes med den teoretiske baggrund for den monetære union. Det var inden for dette emne, at blandt andre nobelpristager Robert Mundell talte. Robert Mundell, som de fleste studerende kender som den ene bidragsyder til Mundell-Flemming-modellen, var dog forsinket. Han fik således holdt sit oplæg sidst på dagen, men det gjorde det dog ikke mindre underholdende. Udover den teoretiske baggrund blev der holdt oplæg om EMS en, hvordan ØMU en har virket og sidst på dagen gjaldt det Unfinished Business of the EMU, herunder The Fiscal Framework og The Framework for Financial Stability. Dagen sluttede af med at Niels Thygesen holdt sin aftrædelsesforelæsning med titlen: Perspectives on Europe s Monetary Unification. Alle foredragsholdere ved konferencen har bidraget med et essay. Disse bidrag er blevet samlet i en bog (festskrift) redigeret af Peter Birch Sørensen med titlen: Monetary Union in Europe Historical perspectives and Prospects for the Future og udgivet på DJØF s forlag 6 POLITEN #1 2005
POLITEN #1 2005 7
Experimental Economics I 2002 delte Daniel Kahneman og Vernon L. Smith Nobelprisen i økonomi. Kahneman for at tilføre den økonomiske videnskab resultater fra forskning i psykologi og Smith for at have etableret laboratorieforsøg som redskab i økonomiske analyser. Det har selvsagt sat fokus på disse retninger af økonomi. På Økonomisk Institut blev dette for alvor tydeligt, da faget Behavioral & Experimental Economics blev udbudt sidste semester. Underviseren er Jean-Robert Tyran fra Schweiz, som selv har stor erfaring inden for feltet. Af Lars Reenberg FOR FLERE ØKONOMISTURENDE er antagelser om rationelle agenter og fuldkommen information store irritationsmomenter. De fleste er enige i, at disse antagelser kan være nødvendige langt hen ad vejen, men måske savnes et indblik i, hvordan folk reagerer i den virkelige verden. Der er flere muligheder for at studere økonomiske agenters adfærd; det mest indlysende vil være at betragte folks handlinger i deres dagligdag. En anden metode er at spørge folk, hvordan de vil handle i forskellige situationer. Der er dog visse problemer ved begge disse metoder. Ved at betragte folks handlinger i dagligdagen er man sikker på, at de har incitament til at handle korrekt, men man har ingen kontrol over omgivelserne. I spørgeskemaundersøgelser er problemet omvendt, selvom man kan designe spørgsmålene lige som man vil, har agenterne intet økonomisk incitament til at svare korrekt på spørgsmålene. Begge disse problemer kan løses ved laboratorieforsøg, hvor omgivelserne kan kontrolleres, og deltagere i forsøgene betales efter deres indsats og derved har incitament til at handle korrekt. VED AT FØLGE TYRANS undervisning fås et godt indblik i, hvordan økonomiske eksperimenter udføres og hvad de kan bruges til. For studerende, der kommer fra tre års teoretisk undervisning på bachelordelen og er trætte af lærebøger, vil faget være en forfriskende oplevelse. I og med at eksperimenterne ofte har til formål at teste eksisterende teorier, gennemgås der ikke mange teorier, som den gennemsnitlige studerende ikke i forvejen kender. Der forudsættes dog et vist kendskab til især mikroøkonomisk teori, dog ikke i større udstrækning end der undervises i på bachelordelen. Undervisningen består hovedsageligt af almindelige forelæsninger, men de studerende får også lov til at snuse til laboratorieforsøg, idet man selv deltager i en række eksperimenter. Resultaterne fra disse eksperimenter bruges til at skrive opgaver hvis bedømmelse indgår i den endelige karakter. At man selv har prøvet, hvordan det er at deltage i laboratorieforsøg, hjælper til at forstå resultater i artikler, og at forstå, hvorfor folk handler, som de gør. FORELÆSNINGERNE adskiller sig, som før nævnt, fra undervisning i mere teoretiske fag. Pensum er udelukkende artikler, der beskriver og analyserer forskellige eksperimenter. Det er en klar fordel, at Tyran selv har skrevet flere af artiklerne i pensum og altså har stor erfaring i at lave laboratorieforsøg. MAN MÅ ERKENDE, at det ikke er mange fag på studiet, hvis indhold er passende til en hyggelig konversation over middagsbordet. Her skiller Behavioral & Experimental Economics sig ud, da flere eksperimenter vil være interessante for ikke-økonomer. I og med at mange af eksperimenterne er relativt simpelt opbygget, kan de være interessante, selvom man ikke har kendskab til økonomisk teori. Et godt eksempel på dette er Ultimatum spillet. Her er to deltagere, hvoraf den ene tildeles et beløb, fx. 100 kroner, han skal derefter beslutte sig for, hvor mange penge han vil give den anden. Det oplagte ville jo være at give nul kroner, men finessen ved spillet er, at modtageren kan vælge at afvise det tilbudte beløb, hvorved ingen af de to deltagere får noget. Tager vi afsæt i økonomisk teori, bør den første deltager tilbyde så lidt som muligt, hvilket kunne være en krone, og modtageren bør tage imod tilbuddet. Dette er under antagelsen, at deltagerne har positiv nytte af penge, og derfor vil maksimere deres formue, altså vil selv et så lille beløb som en krone være dumt at sige nej til. Virkeligheden er en noget anden, og medmindre man lider af miljøskade fra studiet, vil de færreste nok sige ja tak til en krone, idet man vil føle sig snydt. Hvis modtageren får mere nytte ved at straffe giveren, end ved at modtage det tilbudte beløb, er det indlysende, at tilbuddet vil blive afslået. I eksperimenter tilbyder folk tæt på halvdelen af det beløb de har fået; de er godt klar over, at modtageren ofte vil få nytte af at straffe dem hvis de er for nærige. DET ER IKKE ALLE eksperimenter, der er lige så simple som Ultimatum spillet, og de simple eksperimenter bliver oftest udført adskillige gange for at teste forskellige teorier. En teori angående Ultimatum spillet var, at de anvendte beløb ikke var store nok, og resultaterne ville ændre sig, hvis der var 8 POLITEN #1 2005
tale om betydelige summer. For at spare penge, er et sådan eksperiment blevet lavet i Indonesien med beløb svarende til tre månedslønninger. Resultaterne ændrede sig ikke, og modtagerne kunne finde på at afvise beløb svarende til lønnen for flere ugers arbejde, udelukkende for at straffe den nærige giver. MAN KOMMER INGEN vegne som forsker i eksperimentel økonomi uden gode idéer, og et indblik i folks adfærd i forskellige situationer skader heller ikke. Tyrans undervisning er dog tilgængelig selv for studerende uden en overnaturlig evne til at få gode idéer og en ph.d. i psykologi. Andre folk har sørget for de gode idéer, og de er til at forstå når man læser artiklerne herom. Hvad angår viden om folks adfærd, er det i høj grad noget der tillæres, og indsigten på dette område kommer især ved at studere resultater fra de forskellige laboratorieforsøg. POLITEN #1 2005 9 SAVNES en af- eller bekræftelse af en økonomisk teori eller antagelse, vil økonomiske eksperimenter i mange tilfælde kunne give et svar. For studerende, der drømmer om differentialligninger og ikke kan møde svigermor uden at skulle forklare Gauss- Markov teoremet, er her muligheden for lidt sund kontakt til virkeligheden. Behavioral & Experimental Economics er klart en overvejelse værd, når der skal vælges fag på overbygningen. Eneste åbenlyse mangel er, at man afslutter faget uden svar på, hvorvidt kartoffelvælling i Irland er verdenshistoriens eneste eksempel på et Giffen gode.
Street legends, sort stemning og svedig bas - kunne være sloganet for radioprogrammet Klassens Time, som politstuderende Jacob Graulund sender i æteren på Universitetsradioen. Af Signe Strandby Nielsen REGGAE, SOUL, FUNK og hiphop fylder en del i 22-årige Jacob Graulunds liv. Han er førsteårs-studerende og samtidig programstyrmand på Universitetsradioen. Sammen med Søren, der læser statskundskab, styrer Jacob programmet Klassens Time på andet år. Universitetsradioen 95,5 Mhz og 95,2 Hybrid. Alle hverdage 8:30-11:30 og 22:30-02:00 Universitetsradioen er en ikke-kommerciel lokalradio produceret af studerende for studerende. Ca. 100 frivillige medarbejdere laver programmer, styrer teknikken, oplærer nye medarbejdere, administrerer økonomien, laver PR, afholder kurser, arrangerer fester, køber kaffe og hvad der ellers skal til for at holde radioen kørende. www. universitetsradioen.dk Klassens Time sender mandage kl. 24-01, og er man til alternativ sort musik, god stemning og solid bas, så skal man gå ombord i Klassens Time. Søren og Jacob skiftes til at dreje knapper, vende plader og invitere gæster i studiet. Søren sender reggaerytmer i luften, mens Jacob står for en lækker blanding af soul, funk og hiphop. Rubinstein på urtete 50 % af det vi spiller er aldrig blevet spillet i dansk radio før, skønner Jacob, der ser programmet som et godt alternativ til andre radiostationer. Den alternative musik er gennemgående for Universitetsradioens musikprofil. Søren og Jacob føler sig nogle gange lidt alene blandt radioens mange alternative rockfolk. Ifølge de to hjemmedrenge har radioen en overvægt af humanister, der drikker urtete, hører Cure og maler akvarel. De opfordrer derfor potentielle nye radiofolk til ikke at lade sig skræmme af urte-teen i køkkenet. Morgenbar og sendeklar Under interviewet slår Nik sig ned. Han har lige sendt Universitetsradioens morgenprogram Morgenbar og er i sludrehumør efter tre timers udsendelse. Jacob, Søren og Nik udveksler minder fra årets julefrokost. Nik husker ikke så meget, men det endte vist godt, for stemningen er god, og Nik har ikke noget imod, at Jacob og Søren kalder ham for radioens glade håndværker. Den gode stemning i de hyggelige lokaler på Krystalgade bidrager til Søren og Jacobs entusiasme: Her er hyggeligt at komme, og man kender efterhånden en del her. Og så er der de gode fester. Efter interviewet skal de to ud og have frokost, og mon ikke de også skal på jagt efter næste uges pladedosis til Klassens Time. Der er plads til alle på radioen, hvad enten man drømmer om at blive tekniker, nyhedsvært, pladehaj eller radioens svar på Mogens Rubinstein. På radioens natflade, kan man udover Klassens Time høre alt fra hiphop til heavy over indie, electronica, jazz og rockabilly. Men radionatten byder også på film, computerspil, litteratur, udvekslingsstuderende, filosofi og meget mere. Udvalget er stort, for har man en god idé, så er radioen åben for nærmest alt. Søren og Jacob bag pulten i Klassens Time et af Universitetsradioens mange musikprogrammer. 10 POLITEN #1 2005
Studerende som forskere? RUC ligger i april hus til en gentagelse af sidste års succesfulde nye tværfaglige og tværuniversitære studenterinitiativ Samfundsvidenskabelige Studerendes Konference, som giver alle studerende med en forskerspire i maven eller et fagligt engagement en chance for at møde ligesindede og prøve sig selv af. Af Daniel F. Nathansen, stud.scient.pol. SAMFUNDSVIDENSKABELIGE Studerendes Konference 2005 SSK05 - er en unik mulighed for alle ambitiøse studerende, der ønsker at fremlægge deres seneste overvejelser og undersøgelser. Konferencen er åben for alle kandidat- og ph.d.-studerende ved højere samfundsvidenskabelige uddannelser og afholdes d. 20.-21. april på Roskilde Universitetscenter. SSK s forbillede er de amerikanske og engelske graduate conferences, som alle drives af en tiltro til, at de studerende er en ressource for forskningen, at den bedste forskning kommer ud af kritisk diskussion mellem mange traditioner og fagretninger, samt en selvfølgelig tro på, at studerende tager ansvar for egen læring og engagerer sig. Problemet i en nøddeskal er, at man i Danmark spørger studerende: Hvor langt er du nået?, mens man i USA spørger: Hvad arbejder du med?. Det er troen på den studerende som en selvstændig ressource, vi vil fremme. Når arrangørgruppen, som består af en håndfuld samfundsvidenskabelige studerende fra hovedstadsområdet, har ønsket at gentage konferencen igen i år, så skyldes det, at konferencen i 2004 indfriede alle forventninger. En af forventningerne er, at konferencen kan hjælpe deltagerne til at få formidlet deres forskning til et bredere publikum, og derfor har alle oplæg på konferencen i 2004 været tilgængelige på www.polsci. ku.dk/konference. Arrangørgruppen har erfaret, at deltagere siden er blevet kontaktet af foreninger eller centre, som har bedt den studerende om at holde foredrag på baggrund af den studerendes oplæg til konferencen, og de har dermed haft mulighed for at formidle deres viden til andre end de sædvanlige; vejlederen og læsegruppemakkeren. Et andet formål er at gøre opmærksom på den solide forskning, som især skabes i forbindelse med specialeskrivningen på de højere læreanstalter. Professor Ove Kaj Pedersen fra Handelshøjskolen i København, der var workshopleder ved sidste års konference, udtaler således: Jeg var overrasket over at se, hvor mange gode oplæg der blev præsenteret[ ] kvaliteten var helt i top, og det eneste der undrer mig var faktisk, at der ikke udkom en antologi med de bedste af oplæggene! Arrangørgruppen tilføjer dog, at de faktisk har sørget for at få skabt opmærksomhed omkring de tre bedste oplæg fra sidste års konference, idet to af dem allerede er bragt som artikler i Tidsskriftet Politik, og det tredje kommer i dette tidsskrifts majnummer. Igen i år er planen, at de bedste bidrag til konferencen skal publiceres i Politik. Det tredje formål med konferencen er at skabe kontakt mellem studerende ved de samfundsvidenskabelige uddannelser, og mange studerende faldt da også i snak på på de forskellige workshops (der var organiseret omkring et fælles tema eller en fælles teoretisk tilgang) og til receptionen, frokosten og afslutningsmiddagen på konferencens sidste dag. Arrangørgruppen håber, at dette års konference forløber med lige så stor succes som sidste år, hvor 40 kandidat- og ph.d.-studerende fra statskundskab, samfundsvidenskab, geografi og antropologi deltog. I år er det ydermere målet også at få økonomistuderende til at deltage, hvorfor vi bl.a. har inviteret professor Jørn Henrik Petersen, der er medlem af Velfærdkommissionen, til at være workshopleder på årets konference. I år er det ydermere målet også at få økonomistuderende til at deltage, hvorfor vi bl.a. har inviteret professor Jørn Henrik Petersen, der er medlem af Velfærdkommissionen, til at være workshopleder på årets konference. Mere information Hvis du vil vide mere om konferencen, og hvordan du tilmelder dig så klik ind på: www.samfund.org. På hjemmesiden kan du også tilmelde dig et nyhedsbrev, hvor du blandt andet kan få information om rejsegodtgørelse, pris for at deltage og om transportmuligheder til og fra RUC. POLITEN #1 2005 11
Rundt om polit Af Louise Stub Petersen Claus Thustrup Kreiner ny professor Politracen udfordrer skisporten I uge 4 tog 148 politer afsted til Val Thorens for at politstil, og så var linien jo lagt. afprøve deres evner indenfor forskellige grene af skisporten. Skifald Da et kendetegn ved politracen er, at de altid sørger Dog gik det knap så elegant for sig, da den næste i for at få mest for pengene, var der bestilt masser af flokken skulle udfolde sine atletiske evner. sne og frostvejr helt ned til -38 grader. Afterskiing Alpin Efter endnu et par nedslående, eller måske nærmere Trods 600 km. pister, begyndte den alpine betegnende, nødlandende resultater, ved bl.a. skisportsgren dog hurtigt at kede politerne. skisporten off pist, fandt politerne endelige en sportsgren, der lå mere til deres natur. Denne sport Skihop svarede perfekt til politracens gode kvalifikationer, da De opsøgte derfor større udfordringer til at matche der krævedes både udholdenhed, engagement og deres intelligensniveau, og opdagede skihop-sporten. standhaftighed. Sporten hed afterskiing, og denne Den første fra flokken klarede udfordringen med ægte dyrkede de herefter lystigt til skidagenes ende. Af Louise Stub Petersen Politraadet.dk Når man klikker ind på Politrådets hjemmeside, finder man overskriften Webdesign er ikke vores styrke!. En overskrift, der både beskriver hjemmesidens design og overskuelighed. På trods af manglende webdesign er det dog lykkedes at få samlet en lang række af de vigtigste informationer og links, som man behøver som polit-studerende. Man slipper derfor for den helt store skattejagt på studiets mange andre hjemmesider, da man på Politraadet.dk kan finde alt lige fra links til samtlige fags hjemmesider til studiets vigtigste sider omhandlende studiemiljøet. Man savner dog at hjemmesiden holdes mere opdateret, således at man bl.a. undgår at finde reklame for en velfærdsdebat, der fandt sted ugen forinden. Samlet set må hjemmesiden dog vurderes som indholdsrig og brugbar, når man først har lært at finde rundt. Hjemmesiden får dog hele 5 ner, da de har valgt at placere linket til Politen centralt på stjer- siden! Claus Thustrup Kreiner er pr. 1. januar tiltrådt som professor ved Økonomisk institut. I anledningen af sin tiltræden holdt Claus Thustrup Kreiner tiltrædelsesforelæsning med titlen The Effects and Design of Tax and Transfer Policy, som behandlede indretningen af skattesystemer, overførsler og arbejd sudbudsbeslutninger. Igangværende forskningsprojekter, som Claus Thustrup Kreiner er involveret i, omfatter bl.a. beskatning af ægtepar og et detaljeret studie af omfordeling i Danmark. Claus Thustrup Kreiner kommer fra en stilling som lektor og er 35 år. Mange studerende kender ham fra mikro 1, og han er kendt som en dygtig og engageret underviser. I samme runde tiltrådte Hans Jørgen Whitta-Jacobsen en permanent stilling som professor fra et tidsbegrænset stilling som professor med den særlige opgave at styrke anvendelsesorienterede sider af undervisning og forskning. Heino Bohn Nielsen tiltrådte en stilling som lektor (og har skrevet Stafetten i dette nummer). 12 POLITEN #1 2005
Polithusets kalender for foråret 2005 Fredag d. 4 marts: Ruko fredagsbar. Dette er samtidigt sidste frist for tilmelding til tutor 2005. Økonomisk Institut på det amerikanske jobmarked Hvert år i starten af januar afholder The American Economic Association dens årlige kongres, som efterhånden har udviklet sig til et verdensomspændende jobmarked for nyuddannede Ph.d. er. Foruden anerkendte universiteter deltager større centralbanker og internationale organisationer også. Økonomisk Institut deltog for første gang i år i et forsøg på at være endnu mere internationalt orienteret og gøre sig synlig i et større marked med, ikke kun amerikanske, men også europæiske og asiatiske økonomer. Instituttet modtog på forhånd flere hundrede interessekendegivelser og havde arrangeret 30 interviews over den weekend, hvor Troels Østergaard, Christian Schultz, Claus Thustrup Kreiner og Martin Browning var i Philadelphia, Pennsylvania. Forløbet er endnu ikke ovre og evt. kandidater til adjunktstillinger skal bedømmes af et formelt bedømmelsesudvalg som også vil kigge på interesserede danske Ph.d. studerende. Internationale studerende 26 nye internationale studerende er kommet til Københavns Universitet for at læse økonomi i forårssemesteret. Det første mentorarrangement løb af stablen i forbindelse med semesterstartsfesten den 11. februar og der var stort fremmøde af internationale studerende både i Cafelitten og senere på Park. Der er stadig brug for arrangører og idéer til events i foråret, så er du mentor og har en god idé til et arrangement, kan du henvende dig til Allan på haertell@webspeed.dk. Fredag d. 11 marts: Tyrolerbar. Fredag d. 18 marts: Prolog. Her sælges billetterne til tour de fredagsbar. Fredag d. 8 april: Fredag d. 22 april: Fredag d. 29 april: Tour de fredagsbar. Polithusets årsfest. Polithuset fortsætter succesen fra sidste år med et brag af en fest. Kom og vær med til en af de sidste fester i dette semester. Loungedag i polithuset. Kom og stres af inden det for alvor går løs med eksaminerne Derudover er der planer om oprettelse af lektiehjælp til matematik en gang om ugen. Polithuset har også mulighed for at afspille LP er, så find de gamle plader frem og kig forbi. Ellers byder polithuset som altid velkommen på hverdage fra 10-16. Russtart 2005 I januar startede ca. 40 forventningsfulde russere på politstudiet. Efter introdagene i København bød rusturen på masser af hygge og - trods vejret - en masse udendørsaktiviteter. De fik dermed sagt hej til 350 køer og fik kastet med den nyfaldne sne. Aftenerne bød bl.a. på vandpibe-lounge, tryllekunster og teater - og masser af billige grin. En kold, men sjov og hyggelig, rustur - så et varmt velkommen til Vinter-årgang 2005! POLITEN #1 2005 13
Semesterst Sem 14 POLITEN #1 2005
artsfest esterstartsfest 11. feb. 2005 POLITEN #1 2005 15
New York, February 2005 Neuroeconomics: the future discipline of decision theory? Af Thea Dam IMAGINE LOOKING INTO the human brain and being able to witness utility computation taking place. Imagine seeing precisely which emotions and concerns play a part in determining the outcome of a given choice situation. Would it not be ground-breaking? At the brink of the 21 st century, it should no longer be considered revolutionary to integrate related fields of social science as a means to revise and further develop economic theory. Specifically, the failure of economic theories to predict the common occurrence of economically irrational choices in actual decision-making outside and inside experimental laboratories has forced us to look at other disciplines for inspiration and answers. Behavioral economics, leaning on research and developments within sociology and psychology, has for several years, challenged neoclassic economic models of human decision-making, by acknowledging and assessing the importance of emotional (irrational) motives potentially conflicting the cognitive (rational) motives of homo economicus. In recent years, economic researchers have begun applying neuroimaging (brain scans) to examine behavior in economic games, taking the interdisciplinary decision theory one step further. Also, a somewhat larger but still limited number of neuroscientists have in accordance begun using the economic framework of decision-making to guide their research. Still in its infancy, a new decision discipline is taking form and is building a bridge between natural and social science. I currently have the privilege of taking part in a yearlong seminar at New York University, which provides a forum for this nascent field of neuroeconomics. The weekly meetings are intended to open up an extended dialog between researchers from economics and psychology on one hand, and neuroscience on the other. The seminar, supported by the Department of Economics and the Center for Experimental Social Science at NYU, have professors attending and giving talks from various respected universities like Harvard, Stanford and Cornell, so it is fair to say that the interest is indeed present. Also, curiosity in the field is growing as evidenced by the extensive commentary on current research available on the Internet. But what is the fuss all about? Cohosting the seminar, Professor Andrew Caplin (economics) and Paul Glimcher (neuroscience) find the interlinking of their fields mutually beneficial and they both share the hope and vision that neuroeconomics could prove to be a turning point in understanding human decision-making. Specifically, Glimcher believes that their fields will converge into one unified discipline with the ultimate aim of providing a single, general theory of human behavior. While economists and psychologists are providing conceptual tools for understanding and modeling behavior such as expec-ted utility and Nash-equilibria the neurobiologists provide tools for studying the mechanisms by which decisions are made. Constructing a unified decision science can, in Glimcher s words, give us the basis for a more ambitious theory that explains not just how we make decisions, but also why. Some of his latest research ambitiously aims at identifying a neural representation of expected utility mapping in the brain. If succeeding, it would give us a physical manifestation of the theoretical abstractions of choice, based on relative desirability. Yes, this is tricky! And fair to say, also rather controversial. The Neural Basis of Economic Decision- Making in the Ultimatum Game by Sanfey et al. (2003), serves as a simple, yet intuitive example of the more general neuroeconomic literature. The UG asks two players to split a sum of money. One (the proposer) makes an offer for a division of the money, and the other (the responder) can accept or reject this offer. If the responder accepts, the money is split according to proposal, but if he rejects, neither gets anything. The rational solution to the UG is for the proposer to suggest a negligible amount to the responder, and for the responder to accept any positive offer. However, numerous experimental studies have fair offers (50/50) as a very robust outcome on the part of the proposers, and even more disturbingly, they find rejection of unfair offers as common behavior on the part of responders. Hence, the empirical findings contradict the game-theoretic prediction, thus invalidating the standard economic theory of rational decisionmaking. Psychology provides a possible answer to why people would actively turn down a monetary reward: Unfair offers induce conflict in the responder between the cognitive goal of accumulating wealth (accept) and an emotional goal of punishing unfair treatment (reject). Hence, if the relative gain, from resisting an unfair offer/punishing bad behavior, exceeds the gain from the monetary reward, it would be rational for the subject to reject the offer. The study by Sanfey et al., using fmri brain scanning of subjects playing the role of responder in the UG, gives neurobiological support for this hypothesis. Thus, they find activation in brain areas related to disgust, to be positively correlated with the degree of unfairness in proposals. Further, they find evidence of the subjects decision to accept or reject reflected in the activation of the respective emotional and cognitive areas of the brain (this heavily violates proper terminology). Hence, the neurobiological approach provides a tool for testing an intuition-based hypothesis. This summary of Sanfey s study does not give the paper due credit for its detailed results and methodological approach. However, it hopefully serves to illustrate the potential gains from a unified approach to explaining human decision-making. Neuroeconomics can possibly give us a new and more powerful decision theory, than the three approaches economics, psychology and neurobiology can when operating alone. 16 POLITEN #1 2005
What do human brain scans have to do with economic research? Potentially a lot, according to economists and neuroscientists at some of the most prestigious universities in the United States. By joining forces, they hope to set the stage for future decision science. POLITEN #4 2005 13 POLITEN #1 2005 17
Spring ud som tutor Ansøgningningsfrist fredag den 4. marts Det er vinter i Danmark, der er langt til sommerferien og skiferien er desværre slut for i år. Hvad er der så tilbage af sjov og ballade på Polit? Den opmærksomme studerende ved godt at foråret trods alt er på vej, det bliver lysere, blomsterne springer ud og vigtigst af alt: Tutorgerningen kalder. Af RUKO TUTORGERNINGEN er hård, tidskrævende og til tider præget af utaknemmelige russere. Til en sådan opgave kan man ikke bruge hvem som helst, RUKO 2005 opfordrer derfor netop dig til at springe ud som tutor, så Polit endnu engang kan søsætte Københavns bedste rusforløb, og lokke flest mulige russere til at blive hængende på vores studie. Vi skal bruge tutorer både til sommer og vinter, og selvfølgelig et festudvalg til sommer, så der er brug for mange hjælpende hænder. Til gengæld for dit store engagement og tutor-talent tilbyder vi et enestående socialt samvær, og en garanti for gode venner og bekendte gennem din tid på Polit. DEN GODE TUTOR er forberedt på enhver tænkelig situation, udadvendt, glad for andre mennesker og en gevinst for tutorgruppen. Det er i den sammenhæng vigtigt at den gode tutor får rig lejlighed til at møde andre gode tutorer og lære mange vigtige ting om tutorgerningen. Til det formål har RUKO 2005 planlagt adskillige arrangementer i løbet af foråret, som den gode tutor selvfølgelig deltager i. Der vil den gode tutor udsættes for krævende og lærerige opgaver, sjove og inspirerende indslag og få rig mulighed for at udtrykke sin festlige side. Alt sammen for at gøre den gode tutor endnu bedre så vi kan nå målet: flere russere til Polit. Derfor skal du springe ud som tutor og aflevere din ansøgning i Cafelitten eller Polithuset senest fredag d. 4. marts. Kalender 4. marts Fredagsbar 19. marts Miniseminar 1. 3. april Weekendseminar 18 POLITEN #1 2005
Re-replik til Morten Boje Af Christian Schultz JEG SER med glæde, at Morten Boje har reageret på mit indlæg i Politen i sidste nummer; tværfaglig diskussion er ikke noget, vores fakultet kan prale af at excellere i. Morten opfatter politisk økonomi som dækkende for noget andet, end jeg gør, og det er nok mere et semantisk end substantielt spørgsmål. Forskningsfeltet, jeg interesserer mig for kaldes Political Economy eller Political Economics internationalt. Det har jeg så oversat til Politisk Økonomi og det kan naturligvis diskuteres, om det nu er smart. Mortens definition passer meget godt med den, der trivedes, da jeg læste på økonomistudiet for mange år siden. Da vi nu taler om et fag på Økonomistudiet, ser jeg en vis pointe i at bruge de moderne termer. MORTEN TROR ikke, at rational choice har megen fremtid i Europa, der er vi ikke enige, men det vil tiden jo afsløre. TIL GENGÆLD SYNES jeg ikke, at Morten helt har fanget pointen, når han beskriver, hvad det forskningsfelt, jeg beskriver, egentlig går ud på, og når han hævder at når økonomer indretter samfundsmæssige institutioner, bliver status quo fastholdt. Mangfoldige bidrag indenfor politisk økonomi søger netop at udlede, hvad forskellige politiske institutioner betyder for de politiske beslutninger. Dette er interessant, idet man kan bidrage til afklaringen af, hvilke institutioner, der er hensigtsmæssige enten for alle eller for dele af befolkningen. (Bemærk, at jeg i mit indlæg ikke skriver at man altid kan lave det godt for alle, så naive er økonomer ikke.) Formålet er faktisk snarere det modsatte end at fastholde status quo. Et aktuelt eksempel er spørgsmålet om hvad konsekvenserne er af magtfordelingen mellem centrale og decentrale myndigheder, fx. EU kontra medlemslandene, staten kontra kommunerne. Tilsvarende, hvad er konsekvenserne af at finanspolitik besluttes af demokratisk valgte politikere, mens pengepolitik fastlægges af centralbanker med stor autonomi. Det er forskning, der undersøger konsekvenserne af forskellige politiske institutioner. Mangfoldige bidrag forsøger også at beskrive, hvilke grupperinger, der dannes i samfundet, hvordan de politiske institutioner påvirker dette, og hvordan det påvirker de politiske og økonomiske resultater. Hvorfor dannes politiske partier? Hvilke interesser vil blive repræsenteret? Hvordan grupperer befolkningen sig i forskellige interessegrupper? Hvordan påvirker de politik osv. osv. DET ER heller ikke korrekt, når Morten skriver, at Når økonomer betragter interesser og handlemønstre (fx. nyttemaksimerende, rationelle individer) som eksogent givne, fastfryses bestemte interesser og handlemåder. Som vi ved fra Lucas-kritikken, er antagelsen om rationelt agerende (maksimerende) individer netop hensigtsmæssig, idet den giver en måde at beskrive, hvordan folk reagerer på nye incitamenter og netop ikke er fastfrosset i bestemte interesser og handlemåder. Det er faktisk den væsentligste årsag til økonomernes insisteren på rationel adfærd: Man er sikker på ikke at basere sig på fortidens handlemønstre, men tager eksplicit højde for, at nye institutioner og dermed incitamenter vil give anledning til nye handlemønstre. JEG ER heller ikke enig i, at Velfærdskommissionens sammensætning er helt så udsigtsløs, som Morten synes, men det vil vi lade ligge. Og faktisk er der jo ved at komme et frugtbart samarbejde mellem politologer og økonomer, det er jo blandt andet noget af den forskning, jeg omtaler. HVOROM ALTING ER, godt med noget debat. Og skulle der komme en enkelt Statskundsskabsstuderende forbi på Davids og mit kursus, ville det jo være stort! POLITEN #1 2005 19
Tag til USA som Af med små sko og skyklapper, på med store ambitioner og utallige muligheder. Fulbrighter Af Thea Dam SULTEN EFTER AT prøve kræfter med det amerikanske uddannelsessystem? Brug for et finansielt tilskud? Attraktivt med et lokalt netværk i USA og masser af praktisk hjælp? Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen forvalter Danmarks største samlede gruppe af legater til USA og finansierer sammen generel studievejledning om universitetsstudier og praktikophold i USA. Da det langt fra er gratis at studere i Guds Eget Land og heller ikke ligefrem er ukompliceret at holde styr på optagelseskrav mv., er der virkelig uvurderlig hjælp at hente herfra man kan sagtens få meget ud af en tur op ad trappen i Fiolstræde 24, selvom man ikke nødvendigvis er blandt legatmodtagerne. Og fordelene er ikke kun at finde i forberedelsesfasen. At have status som en Fulbright udvekslingsstuderende nyder meget høj prestige i USA og åbner døre både fagligt og kulturelt. Fx har jeg (som nystartet kandidatstuderende) kunne følge PhD-fag og fået lov til at fejre Thanksgiving og jul i private amerikanske hjem. For ikke at nævne et fuldt betalt weekendseminar i Washington DC, der venter mig til marts. Glæden vil ingen ende tage, for mulighederne i det amerikanske uddannelsessystem er utallige hvad angår højt engagerede professorer og tværfaglige kombinationer (læs fx artiklen om neuroeconomics). Overbevist? Forårets ansøgningsfrist for legater til studier i USA i det akademiske år 2005-2006 er onsdag den 2. marts, 2005 kl. 12.00, og du kan søge uden at have modtaget dit optagelsesbrev endnu. Ansøgningsskemaer og information om senere legatrunder mm. kan findes på www.wemakeithappen.dk. Traditionen tro går vi polit.-studerende ikke legatpuljen ram forbi. Således er fire kandidatstuderende fra polit. i år modtagere af DAF/Fulbrights legater for 2004-2005; tre på Cornell University og undertegnede på New York University. Det skal ikke være nogen hemmelighed at forberedelses-arbejdet Forårets ansøgningsfrist for legater til studier i USA i det akademiske år 2005-2006 er onsdag den 2. marts, 2005 kl. 12.00, og du kan søge uden at have modtaget dit optagelsesbrev endnu. Ansøgningsskemaer og information om senere legatrunder mm. kan findes på www.wemakeithappen.dk. til tider har virket overvældende, for ikke at tale om arbejdskravene i fagene herovre. Men belønningen er tilsvarende enorm. Det er virkelig en berigende oplevelse at prøve kræfter med et af verdens førende uddannelsessystemer, og giver een et skud af selvtillid og faglig stolthed med hjem i bagagen. Ja, jeg ved at det kan lyde en anelse oppustet i danske ører, men der er heldigvis rigeligt højt til loftet og plads til ambitioner på den anden side af Atlanten. Prøv en avis, der tager dig og dit studie seriøst Som studerende sparer du mindst 50% på dit Børsen abonnement. Bestil dit Børsen abonnement inkl. Børsen Online direkte på borsen.dk/studerende 20 POLITEN #1 2005