De forunderlige sanser

Relaterede dokumenter
Sanserne og autisme Torsdag d. 18.september Sanserne og autisme. Aspergers personaletræf. Kirsten Bundgaard

Sansemotorik. Tirsdag d. 15. marts Kirsten Bundgaard Neuro-Team

ADHD-konference 2009 Kropslig læring. Nyborg d. 3. September Kirsten Bundgaard Kropslig læring gennem livet

Velkommen Fokus på sanserne i psykiatrien - en aften om sanseintegration

Sansepåvirkning, der kan stresse

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

De forunderlige sanser

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Om besvarelse af skemaet

Motorik og sprog regler

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

APV og trivsel APV og trivsel

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Overbelastning af sanser

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Pædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.

SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre

Go On! 7. til 9. klasse

Når katastrofen rammer

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Vuggestuen Mælkebøtten

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Læreplaner for Kernehuset

Flemming Jensen. Parforhold

KLARTILSTORKEN.DK 5 GODE RÅD TIL DIG, DER VIL VÆRE GRAVID MED GOD KEMI: FIND FLERE GODE RÅD, TEST DIG SELV, OG LÆS OM KEMI PÅ

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Mig som professionel. Fagidentitet

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Emotionel relatering og modtagelse

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Sanseintegration i hverdagen. Fredag 20 maj 2016 Kl Demens Dagene København

Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen. Paarup Skole

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Procedure Forflytningsteknik

En go` start... fra dagpleje til børnehave.

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Natur og naturfænomener eget

Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Far: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.

Relationel klasseledelse

- en vejledning til forældre i Jammerbugt Kommune

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Vi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken.

Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

Pragmatisk profil. af daglige kommunikationsfunktioner hos børn og voksne. ISAAC-DK, Vingsted marts 2013, Edda Medici

Kender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen

Alle børn bevæger sig i skolen

Kære Førskole forældre

Årsafslutning i SummaSummarum 4

Job i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok.

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

En anderledes opdragelse. Autismeprojekt 2009 Karin Bakmand

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

Vi passer på hinanden

Guide til måling af social kapital 2016

Ergoterapi i psykiatrien

De fysiske rammer 146

Seksualpolitik for Bofællesskabet Fyrparken Februar 2007

Pædagogiske læreplaner

Børne Miljø Vurdering

Mediepolitikken tager udgangspunkt i Hvidovre kommunes plan På vej mod digital dannelse

Transkript:

De forunderlige sanser Fokus på sanserne og sensoriske aspekter - særligt hos mennesker med stress, som følge af autisme og mental retardering påvirke vores.. Hvad betyder sanserne for vores måde at være i verden på rent kropsligt Onsdag d. 16. marts 2016 og Pernille Fynne : Betyder sansning og bevægelse Sansestimuli fra fx hånd til hjerne Besked tilbage fra hjerne til fx hånd En kort beskrivelse af, hvor kompleks og integreret den udviklede hjernes handlingsplanlægning er ved udførsel af en frivillig bevægelse. Når en person ønsker at udføre en bevægelse, sendes en ordre fra den motoriske cortex (storhjernen) gennem de corticospinale fibre til rygmarven, og derfra videre ud til den/de implicerede muskler. Samtidig sendes der besked om den ønskede bevægelse til lillehjernen. Lillehjernen modtager samtidig budskab om de øjeblikkelige muskelstillinger og funktioner i hele kroppen og kan sammenligne intentionen fra cortex med den aktuelle tilstand. Lillehjernen beregner hurtigt en korrektion af den sansemotoriske kommando, så den passer til den aktuelle stilling og den ønskede stilling, og i løbet af 10-20 millisekunder indarbejdes denne korrektion i den næste cortikale kommando. Lillehjernens hemisfærer modtager en skitse af en handlingsplan fra den præmotoriske cortex, og lillehjernens opgave er herefter at planlægge detaljerne i muskelbevægelserne. Beskeden sendes herefter tilbage til selve den motoriske cortex. Udover informationerne fra de involverede muskler, aktiviteten i de cortikale motoriske centre og lillehjernen (cerebellum) er bevægelsen afhængig af aktivitet i nervecellerne i basalganglierne, der giver bidrag til bevægelsernes igangsætning, tempo og afslutning. (Østergaard, J.R. i Trillingsgaard et al 1997) Systemmodellen og Den fænomenologiske Sansemotorisk udvikling: Vækst modning adaptation (motorisk) læring Sansemotorisk læring og kontrol Intentionel læring Læring as we go along Læring hen ad vejen www.neuro-team.dk 1

Intentionel læring dækker over den bevidste form for læring læring af relativt nye ting, der både bygger videre på tidligere lignende læring og danner platform for videre opbygning af læring for det spæde barn er stort set al læring ny læring, men det får dog hurtigt en platform, hvorfra det kan videreudvikle sine bevægelser Omgivelsernes betydning for sansemotorisk kontrol: Lukket system Åbent system Omgivelserne er omgivelserne er omgivelserne er forudsigelige næsten forudsigelige uforudsigelige A. Gentil Sansemotorisk læring: Faser i den motoriske udvikling Informationsindsamlingsfasen - den kognitive fase Øvefasen - den associative fase Den automatiserede fase Læring as we go along læring hen ad vejen en tilegnelse af handle- og tænkemåder på et ikke-opmærksomt plan individet indgår bare i handlingerne, uden at tænke nærmere over det indsamler ubevidst informationer fra og om omgivelserne og om de bevægelser, det er relevant at udføre i denne sammenhæng Handicapforståelse i forhold til ASF: Handicapforståelse i forhold til ASF: Nedsat evne til at uddrage mening og deraf manglende motivation, målrettethed og alsidighed ved ikke interesse betonede aktiviteter Nedsat evne til at aflæse kropssprog Nedsat evne til at planlægge, igangsætte og strukturere sansemotoriske handlinger Nedsat evne til at lege som-om-lege og hermed eksperimentere og opleve nye sider af sig selv og sin krops muligheder og begrænsninger Nedsat evne til at overføre og gøre brug af tidligere erfaringer og færdigheder Påvirket modning, erfaringsdannelse og evne til kompensation www.neuro-team.dk 2

Simultankapacitet Der er en grænse for hvor meget vores hjerne kan kapere, både med hensyn til in- og output. Det betyder, at der foregår en (fra)sortering af input til hjernen og en (fra)sortering af output fra hjernen. Slår sig i hovedet Banker hovedet ind i ting Rocker frem og tilbage Snurre og drejer rundt Knalder med døren Sutter på/bider i tøj Kan ikke sidde stille Kan ikke koncentrerer sig - fokusere på en opgave Konstant angst eller bekymring - nej til alt Forsinket reaktion eller overreaktion i forhold til pludselig lyd Forsinket reaktion eller overreaktion i forhold til lugt Fascination af andres lugte Aversion mod parfume eller frisk luft på dåse Foretrækker eller insisterer på at få samme slags mad Foretrækker let berøring eller fast dybt tryk Usædvanlig høj eller lav smertegrænse Over- eller underreaktion i forhold til temperatur Følsom overfor tøjkvalitet - mærker i tøj Kan ikke fordrage nyt tøj Følsom i forhold til sengetøj dynen hader at få skiftet sengetøj Temperamentsudbrud som følge af fortravlede (crowded) omgivelser - krav situationer Klart lys - ubehageligt / dæmpet belysning foretrækkes (lysfølsom) Forvirring i omgivelser med mange visuelle stimuli ( visuelt støj ) Leger med lyset (tænder og slukker) Gentagende nynnen eller verbalt udbrud Overreaktion og ubehag ved lyde med lav eller høje frekvenser www.neuro-team.dk 3

Sidder uroligt på stolen Hører ikke efter fælles beskeder Gider ikke spille bold Spilder altid mælk når han står op og hælder Går ind i alting Virker doven Vanskelig at motivere Venter på at blive sat i gang Er alt for afhængig af andre Nedsat balance Svært ved at holde balancen i siddende Flytter rundt på sig for at fange balancen Bruger sin energi på at holde balancen kan ikke samtidig høre efter Kan ikke holde balancen på et ben og sparke samtidig Kan ikke holde balancen i stående og samtidig koordinere sine bevægelserne i f. t. at hælde mælk Har svært ved at koordinere sine bevægelser udenom forhindringer og holde balancen samtidig Manglende evne til at organisere adfærd Dårlig tidsfornemmelse sekvensopfattelse Forstår ikke den belønning eller fordel, der kan ligge fremme i tid Forstår ikke forventninger Vanskeligheder i forhold til mening Kan ikke holde sig selv beskæftiget Kan ikke være sammen med andre Ødelægger ting Forstår ikke regler eksempelvis omkring social samvær Kan ikke organisere/forvalte sin egen tid Dårlig evne til at vælge til og vælge fra Kan godt lide og/eller distraheres af bestemte detaljer ved ting Mangelfuld evne til at begå sig, at styre sig Foretrækker at aktiviteter og handling gentages mange gange Sansemotorisk handlingskæde: Sansning/tanke Bearbejdning/filtrering af input (Perception/integration/modulation) Motorisk idé Motorisk planlægning Praksis Feedback Korrektion Sansemotorisk indsats Hvad er det så, vi kan gøre for at hjælpe mennesker med MR, ASF og sensoriske udfordringer? Winnie Dunn s Sensory Profile Undersøgelsesmateriale til at udrede personens sensoriske profil Spørgeskema til hhv. Interview til personen selv, hvor det giver mening Interview til forældre og pædagoger www.neuro-team.dk 4

Definition - neurologisk tærskelværdi: Ved neurologisk tærskelværdi forstås mængden af stimuli, der er nødvendig for at der udløses en respons. En høj tærskelværdi medfører således, at der skal mange og kraftige stimuli til før der udløses en respons. Nervesystemet reagerer langsomt. En lav tærskelværdi medfører således, at der skal meget få sansestimuli til at udløse en respons. Nervesystemet reagerer hurtigt. Definition - adfærdsrespons: Adfærdsrespons defineres, som den måde personen handler på i forhold til sin tærskelværdi: Personen kan reagerer passivt i forhold til sin tærskelværdi, dvs. personen har en tendens til lade tingene ske inden vedkommende reagerer. Personen kan reagerer aktivt i forhold til sin tærskelværdi, dvs. personen arbejder imod sin tærskelværdi for at opnå ligevægt. En sensorisk profil kan hjælpe med: at blive klogere på egne reaktioner på baggrund af sensorisk input. at få handlingsstrategier til indsats- og kompensationsområder i forhold til de sensoriske perceptions- og/eller modulations der kan være. at få afklaret om der er brug for at få fjernet eller tilført stimuli. Neuro-Team og Nordbos sensoriske spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet med henblik på en overordnet undersøgelse af en persons sensoriske perception (opfattelse, forståelse, sortering og tolkning af sanseindtryk). www.neuro-team.dk 5

!! Neuro-Team og Nordbos sensoriske spørgeskema! Spørgeskema vedrørende sansefølsomhed Navn.Alder..Dato. Spørgeskemaet er designet til at identificere din måde at opfatte din hverdag på, gennem dine sanser. Spørgsmål Somme altid tider Synssansen aldrig Svar og kommentarer kan sammenskrives til en generel beskrivelse af den enkeltes sansefølsomhed. Er der mange svar i næsten altid og er personen udfordret i sin hverdag, af en anderledes sanseperception, kan det være hensigtsmæssigt at få udarbejdet en egentlig sensorisk profil. Dette kan gøres hos en ergo/fysioterapeut eller en psykolog, med erfaring inden for dette område 1. Jeg er opmærksom på små ting i mine omgivelser små detaljer som generer mig 2. Jeg bliver påvirket af kraftig lys. 3. Jeg kan bedst lide at være i et mørkt lokale 4. Jeg bliver generet af urolige og hurtigt skiftende billeder i film eller på TV 5. Jeg bliver frustreret når jeg skal finde ting i en fyldt skuffe eller i et rodet rum Høresansen altid 6. Jeg kan godt lide høj musik og nynner og synger ofte 7. Jeg bliver nemt forskrækket ved uventede eller høje lyde. 8. Jeg bliver distraheret, hvis der er meget larm omkring mig og jeg undgår larmende omgivelser 9. Jeg har svært ved at arbejde med baggrundsstøj 10. Jeg bruger strategier til at overdøve lyde (hørebøffer, ørepropper, lukker døre) Berøringssansen altid 11. Jeg bliver let generet af mærker i tøj, grove tekstiler eller andre stoffer 12. Jeg flytter mig, hvis andre kommer tæt på mig Somme tider Somme tider aldrig aldrig www.nordbo.dk - www.neuro-team.dk Produktsøgning... 0 vare(r) i kurven 0,00 DKK Forside Om Spektrum Handelsbetingelser Gratis download Størrelsesguide Fleksibel Kugledyne PRODUKTER KUGLEVESTE OG HÆTTETRØJER Her er du: Forside» Kugleveste og hættetrøjer Produktsøgning... 0 vare(r) i kurven 0,00 DKK BØGER OG HÆFTER Forside Om Spektrum Handelsbetingelser Gratis download Størrelsesguide FILM OG MUSIK HJÆLPEMIDLER KUGLEDYNE KUGLEVESTE OG HÆTTETRØJER PRODUKTER Hættetrøje, blå 1.885,00 SQUEASE VESTE Kuglevest fleece, blå 1.615,00 Kuglevest fleece, rød 1.615,00 Her er du: Forside» Squease Kompressions vest» Squease veste SQUEASE KOMPRESSIONS VEST TANGLES BØGER OG HÆFTER FILM OG MUSIK HJÆLPEMIDLER KUGLEDYNE Spektrumshop.dk Forlængerstykke til Squease veste 190,00 Squease kompressions vest 2.425,00 KUGLEVESTE OG HÆTTETRØJER Print Vis uden moms Anbefal DKK SQUEASE KOMPRESSIONS VEST Squease veste Trøjer til Squease vest Handlingsstrategier Bad i forhold til en person med en lav neurologisk tærskelværdi Auditivt - hørelse Luk badeværelsesdøren. Lad vandet løbe gennem en vaskekludlyddæmpe Visuelt - syn Fjern badeprodukter og andre forstyrrende elementer fra badeværelset Vestibulærtbevægelse Ens position ved hvert bad. Undgå store bevægelser i badet. Skab rutiner - vær vedholdende Taktilt - berøring Blødt/ Brug varmt håndklæde og vaskeklud Pres fast/ dup mod huden ved vask og tørring Smag/lugt Multisenso rielt uparfumerede sæbe og creme Etabler og fasthold en bestemt forudsigelig rutine ved badning http://www.thissocks.dk/stroemperuden-soem www.neuro-team.dk 6

Tak for i dag J www.neuro-team.dk 7