FORTØJNING - GØR DET SIKKERT

FORTØJNING - GØR DET SIKKERT En vejledning om at undgå fortøjningsulykker

Denne guideline er lavet i tæt samarbejde med Søfartsstyrelsen og Danmarks Rederiforening Tak til Walter Vervloesem (formand IMCS) A.P. Møller-Mærsk A/S Dampskibsselskabet NORDEN A/S TORM A/S Royal Arctic Line A/S Uni-Tankers A/S Besætningen på M/T Mærsk Bristol Besætningen på M/V Evelyn Mærsk Skibsfører Gert Bjerre Overstyrmand Jakob Holm Førstestyrmand Peter Strand Skibsassistent Stig Arend Rasmussen Lods Ivar Svane Kalundborg Linesmen Aps Marstal Navigationsskole Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) 2 Kilder: Mooring and Anchoring Ships Vol 1-2, The Nautical Institute Mooring Equipment Guidelines 3rd edition, OCIMF Effective Mooring 3rd edition, OCIMF Mooring and unmooring (D101), Nautilus International Guidelines on minimum training and education for mooring personnel, IMO UK P&I CLUB Understanding Mooring Incidents UK P&I CLUB Risk Focus Moorings Fortøjningsulykker på handelsskibe 1997-2006, Søfartsstyrelsen

Indhold Hvorfor en vejledning om fortøjning? 4 Sådan forebygger du ulykker 42 1. Risikovurdering 45 Sådan fortøjer du sikkert 10 1. Forberedelse af fortøjning 10 2. Udfiring af trosser 14 3. Indhaling af trosser/snap back-zoner 22 2. Reparation og vedligehold 57 3. Nearmiss-gennemgang 59 4. Instruktion 65 5. Sikkerhedskultur 66 4. Brug af spilkop/capstan 31 5. Brug af stopper 32 6. Indhaling 36 Værktøjer der forbedrer sikkerhedskulturen 69 Møde før ankomst - tjekliste 70 Evaluering - tjekliste 71 Instruktionsmøde 72 Møde om sikkerhedskultur 74 Løbende fokus på sikkerhedskultur 75 Bilag 76 Udgiver: Ansvarlig redaktør: Tekst og redigering: Oversættelse: Illustrationer: Foto: Grafisk design: Tryk: Søfartens Arbejdsmiljøråd, Seahealth Connie S. Gehrt Søren Bøge Pedersen, Seahealth Eva Thoft, Grontmij Lisbeth Englund Nissen Lars-Ole Nejstgaard Niels Knudsen Walter Vervloesem (formand for IMCS) martinsonnedesign Grefta Tryk A/S Illustrationer er inspireret af Mooring and Anchoring Ships Vol 1-2 Søfartens Arbejdsmiljøråd 2013, København. Alle rettigheder forbeholdes. Alle varemærker respekteres. Begrænset kopiering med kildeangivelse tilladt. ISBN: 978-87-92084-07-1 3 5

FORTØJNING HVORFOR EN VEJLEDNING OM FORTØJNING? Hvorfor en vejledning om fortøjning? Fortøjning er en af de vanskeligste, mest komplekse og farlige opgaver om bord. For det meste går det godt, men ind imellem sker der ulykker, som ofte har meget alvorlige konsekvenser. I årenes løb er der indberettet mange sager om fortøjningsulykker, hvoraf flere af dem har ført til, at søfolk er kommet alvorligt til skade eller ligefrem har mistet deres liv. Ulykker sker uventet I værste fald kommer et besætningsmedlem til skade eller mister livet. Ulykker sker altid, når man ikke er forberedt på det og tror, at alt går som det skal. Du tror, du har styr på fortøjningen, lige som du plejer, men pludselig står du i en situation, som du aldrig havde forestillet dig, hvor en alvorlig krise pludseligt skal håndteres her og nu samt i tiden efter. LODSEN VIL HAVE 3-2 I HVER ENDE FINT - SOM SÆDVANLIGT 10 MINUTTER SENERE BRO! BRO! STYRMANDEN ER RAMT AF EN TROSSE. DET SER SLEMT UD Det ene øjeblik er der fred og ro; det næste sker en ulykke som et lyn fra en klar himmel 4

HVORFOR EN VEJLEDNING OM FORTØJNING? FORTØJNING Formålet med denne vejledning er at hjælpe skibsledelsen og besætningen med at planlægge en mere sikker fortøjning. Her får du redskaber og viden om, hvordan du kan forebygge uden at vejledningen har den endegyldige løsning for alle risici. I vejledningen vil du finde mange eksempler på nearmiss. Brug dem til at reflektere over situationer på dit eget skib. Vil noget lignende kunne ske hos jer? Vi er opmærksomme på, at udformningen af dæk og fortøjningsarrangementer nogle steder sætter begrænsninger for, hvor sikkert man kan fortøje, fordi de er dårligt designet eller forkert konstrueret. Men selvom det er sådan på dit skib, kan du stadig bruge redskaberne her til at gøre fortøjningen mere sikker. Ved at arbejde som et team, være velforberedt, kende risici og passe på hinanden kan I gøre en forskel. Men først: Se på side 6. Her finder du en tegning som viser farlige situationer. Hvor mange kan du finde? Hvem bør læse vejledningen? Denne vejledning er særligt relevant for medlemmer af sikkerhedsorganisationen og skibsledelsen. Det er dem, der planlægger arbejdet om bord, instruerer besætningsmedlemmer og taler med rederiet om udstyr og ændringer på skibet. Når det er sagt, kan menige også have glæde af vejledningen. Fortøjning er forskellig fra skib til skib. Her fokuserer vi på de overordnede principper. Vejledningen er delt op i fire afsnit: Sådan fortøjer du sikkert. Inkl. tommelfingerregler for sikker fortøjning. Sådan forebygger du ulykker. Inkl. eksempler på forskellige måder at registrere risici, forebygge ulykker og opbygge en god sikkerhedskultur. Redskaber til en bedre sikkerhedskultur. Bilag: Fotos af farlige forhold og situationer. ULYKKE BESÆTNINGEN VAR I FÆRD MED AT FLYTTE SKIBET, MENS DET BLEV LASTET. PLUDSELIGT SPRANG FORTROSSEN, FORDI INGEN HAVDE SLÆKKET BREMSEN PÅ AGTERSPILLET. KONSEKVENS TROSSEN RAMTE EN SØMAND I HOVEDET OG GAV HAM KRANIEBRUD. HAN MISTEDE BÅDE SYN OG HØRELSE. Fra indberettede ulykker 5

FORTØJNING HVORFOR EN VEJLEDNING OM FORTØJNING? Se på tegningen - hvor mange farlige situationer kan du finde? (Svaret findes på næste side) JEG KAN IKKE SE, HVAD DU SIGER De bagvedliggende faktorer TRÆTHED DÅRLIGT OPSYN RISIKOVILLIGHED RINGE OPLÆRING UTILSTRÆK- STILTIENDE KELIGE PROCE- ACCEPT DURER 6

HVORFOR EN VEJLEDNING OM FORTØJNING? FORTØJNING TRAVLHED STRESS INGEN FORSTÅELSE DÅRLIG FOR FARER RADIO- DISCIPLIN LEDELSEN MISTER OVERBLIKKET LEDELSEN ER FOR UNG OG UERFAREN 7

FORTØJNING HVORFOR EN VEJLEDNING OM FORTØJNING? 16 6 4 5 2 3 15 1 13 12 14 20 21 19 22 28 25 27 23 29 26 24 30 31 7 9 11 10 17 18 8 1 Dårligt overblik 2 Stopperen går i stykker 3 Olielæk fra spil glideulykke 4 For koldt 5 Skræver over en trosse 6 Dønninger 7 Uorden i trosser på fortøjningsbåd 8 Trosser er stramme og slække/eller af forskelligt materiale, elasticitet og brudstyrke. 9 Kasteline kastes i land uden at varsko trossemand 10 Stærk strøm 11 Skibet bevæger sig 12 Står i en bugt 13 For mange tørn på spilkoppen 14 Sidder på en trosse 15 Uorden i trosserne 16 Forkert påklædning 17 Rod på kajen 18 Trosse hænger fast i fender 19 Skælder ud/dårlig kommunikation 20 Trosser bliver beskadiget af sol og vand 21 Sprogforvirring 22 Dårlig belysning 23 Ringe kommunikation mellem lods, kaptajn og slæbebåd 24 Trossen synger før den springer 25 Våd maling 26 Uopmærksom på risiko ved at opholde sig i en snap back-zone 27 Står på en trosse 28 Dybgang ændrer sig 29 Trossen smutter af pullerten - vinklen er stejl 30 Trossen omkring skruen 31 Flere trosser på samme pullert 8

HVORFOR EN VEJLEDNING OM FORTØJNING? FORTØJNING Årsager til ulykker Hver gang et skib bugseres, hives ind eller fortøjres, er der en enorm spænding i trosser og udstyr. Stærke kræfter er på spil, og derfor skal du tænke dig godt om - især på skibe hvor indretningen gør det svært at have overblik over hele fortøjningsarrangementet på en gang. På skibe som lægger til i forskellige havne, og derfor bruger forskellige fortøjningsarrangementer, skal man være særligt opmærksomme. Som mennesker har vi en tendens til at tænke, at alting fungerer som det skal, hvis ikke der sker ulykker. Der er ingen fare på færde. Man kan sige, at normen for, hvad vi betragter som farligt, ændrer sig over tid. Normalt går det fint med at fortøje, men som tiden går, falder standarderne for sikkerhed. Måske bliver du mindre koncentreret, måske slækker du lidt på sikkerhedsprocedurerne, måske bliver du lidt overmodig. Og så går det pludseligt galt - ikke på grund af en enkelt ting, men fordi flere faktorer til sammen gør situationen farlig. Risikofaktorer kan stamme fra: Udstyr Arbejdsprocesser Besætningens kvalifikationer Besætningens fokus og opmærksomhed Sikkerhedskulturen om bord Vejret Forebyggelse af ulykker handler om at minimere den risiko, som disse faktorer udgør. Den eneste faktor som vi ikke kan påvirke, er vejret. I de næste to kapitler kan du læse om, hvordan du fortøjer sikkert og forebygger ulykker ved at planlægge, træne og opbygge en god sikkerhedskultur. TRE ALMINDELIGE ÅRSAGER TIL ULYKKER Sømænd står i bugter eller i snap back-zoner, og når trosser springer, kommer sømændene ofte galt af sted. Sømænd, som står for fortøjning, har ikke fået tilstrækkelig træning, og de kommer ofte meget slemt til skade, hvis noget går galt. Personen som superviserer fortøjningen, er selv med i fortøjningsprocessen, og kan derfor ikke bevare overblikket. 9

FORTØJNING SÅDAN FORTØJRER DU SIKKERT Sådan fortøjer du sikkert Selvom det er et rutinejob, er fortøjning ofte stressende for det team, som udfører opgaven. Der er ofte kun kort tid at forberede opgaven i, så det er vigtigt, at alle er fuldt opmærksomme på de begrænsninger, der ligger i fortøjningsarrangementet, og at alle yder deres bedste og arbejder sammen som et hold. I dette kapitel kan du læse om, hvordan du fortøjer sikkert, og hvad du især skal være opmærksom på. Principperne som er beskrevet, handler om almindelig fortøjning. 10 tommelfingerregler Det er svært at udvikle et sæt regler, som gælder for alle typer af fortøjningssituationer, men der er dog nogle enkle tommelfingerregler, man altid bør følge. Du kan se tommelfingerreglerne på siden overfor. Med disse 10 tommelfingerregler i tankerne, er det samtidigt vigtigt at bruge dit almindelige sømandskab. Brug den tid det tager at tænke over dit og dine kollegers arbejde, især arbejdsopgaverne for de der er nye om bord eller ikke kender skibet. I det hele taget bør fortøjningen have en fast rutine, og koordineres sådan at besætningen både for og agter arbejder sammen. Timing er ofte en vital faktor, når forskellige trosser skal gøres fast, og hvis ikke det bliver gjort rigtigt den første gang, kan det være en sikkerhedsrisiko. 1 Almindelig fortøjning Rækkefølgen på handlinger er som følger: 1 2 3 4 5 6 Forberedelse af fortøjningsoperation Trosser fires ud Trosser hives ind/snap back-zoner Brug af spilkop/capstan Brug af stoppere Indhaling Forberedelse af fortøjning Før den egentlige fortøjning starter, er det vigtigt at være forberedt i hver en detalje, så fortøjningen kan ske effektivt, sikkert og uden at forsinkelser eller forstyrrelser giver farlige situationer. Når først fortøjningen er i gang, er alle travlt optaget med at gøre skibet fast, og der er ikke tid til at begynde at diskutere ting, der skulle have været taget stilling til i forvejen. Som tidligere beskrevet er fortøjninger altid forbundet med høj risiko. Vi må aldrig på forhånd antage, at folk kender risiciene, den korrekte måde at kommunikere på mm. Folk gør så godt de kan og handler ud fra det, der giver mening for dem i den situation, de er i. Når der sker ulykker, hører vi alt for ofte: Hvorfor vidste de ikke det? Hvorfor var der ikke nogen, der stoppede situationen? Hvorfor handlede de ikke hurtigere? Hvordan kan det være, at de ikke så faren?. Vi bliver nødt til at være sikre på, at alle 10

FORBEREDELSE AF FORTØJNING FORTØJNING 10 TOMMELFINGERREGLER 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Brug altid korrekte personlige værnemidler (PPE). Dette er vigtigt at have med i forberedelserne, da PPE er det sidste forsvar mod skader, hvis alt andet svigter. Sørg altid for at være ude af snap back-zoner, og for at du ikke står på en trosse eller i en trossebugt. Hold øje med dine kolleger. Hvis de står i en farlig position, så advar dem. Alle handlinger skal udføres roligt og uden hastværk. Travlhed fører til fald, snublen eller glid. Hold hele tiden øje med, hvad der foregår omkring dig, og sørg for at have udvej ud af en farlig situation (undgå fx at blive fanget op ad skanseklædningen eller andre genstande hvis en trosse skulle springe). Kom altid et trosseøje på en pullert ved at holde øjet enten på siden eller ved en forhalertrosse, for at undgå at få fingrene i klemme hvis trossen pludseligt strammes op. Hal aldrig i en trosse i blinde. Man skal kunne se, hvad der foregår i den anden ende af trossen. Spil aldrig helt ved at hoppe på trosser, som løber ud over skibssiden, og er ude af din kontrol. Du vil sandsynligvis ryge overbord sammen med trossen. Lad aldrig mere end een trosse gå gennem rulleklyset, da trosserne bliver hurtigere slidt, og taljen kun er beregnet til at kunne holde spændingen af een trosse. Hvis der er noget i vejen med udstyret, så lad være med at bruge det. Hvis du får øje på beskadiget udstyr, skal du rapportere det, og I må bruge en alternativ måde at fortøje på, indtil skaden er repareret. Giv aldrig slip på en trosse med et stærkt træk i, uden først at vide, hvad der gør trossen så tung. Hvis du bliver nødt til at slippe den, må du først tage dine forholdsregler. 11

FORTØJNING FORBEREDELSE AF FORTØJNING forstår fortøjningsprocessen og den rolle, den enkelte spiller om bord. Forberedelse er et afgørende led for at undgå ulykker. I nogle havne bliver fortøjningsmandskabet først informeret ret sent om, hvilke og hvor mange trosser der bliver brug for og om brug af slæbebåd. Denne information kommer oftest fra lodsen, som fortæller skibsføreren, som igen giver besked videre over radioen til fortøjningsmandskabet foran og agter. Det er derfor en god ide at holde et før-ankomstmøde (nogle kalder det et toolboxmøde) før lodsen ankommer, sådan at forskellige metoder og arrangementer kan blive afklaret i god tid uden hast. ET FØR-ANKOMSTMØDE ER GOD FORBEREDELSE Stil følgende spørgsmål: Er al fortøjningsudstyret klar til brug, og er vedligeholdelsesplanen fulgt? (se kapitel II og appendix). Har fortøjningsholdet læst og forstået proceduren i SMS? Hvis der er nogen gaps mellem proceduren, og den måde fortøjningen faktisk foregår på, skal de diskuteres og rettes. Kender alle til risikovurderingen og de seneste nearmissrapporter, hvis der har været nogen? Er alle oplyst om - og oplært i at identificere - snap back-zoner? Kender alle kommunikationsgangene mellem fortøjningsstationer, bro, maskine, lods, slæbebåd og land: hvad skal siges, hvornår, af hvem og til hvem? I travle havne skal alle radiomeldinger indledes med skibets navn for at undgå forvirring. Er det klart, hvad der er uhensigtsmæssig kommunikation, og hvordan det undgås? Er alle radioers batterier fuldt opladede, og er der ekstra batterier klar? En udvalgt radiokanal bør bruges med så lidt forstyrrelse fra andre brugere som muligt mens skibet lægger til. Kontroller, at fortøjningsmandskabet foran og agter kan modtage og sende klart på den valgte kanal. I slutningen af vejledningen er en tjekliste, som du kan bruge til før-ankomstmødet, samt en liste til at evaluere efterfølgende. 12

FORBEREDELSE AF FORTØJNING FORTØJNING SÅDAN GØR VI. ER DER NOGEN SPØRGSMÅL? Fortøjningen planlægges ULYKKE EN SØMAND ARBEJDEDE VED EN CAPSTAN, DA HAN SNUBLEDE PÅ GRUND AF NIVEAUFORSKEL I DÆKKET. KONSEKVENS HAN FIK ET VRID I RYKKEN OG HAVDE SMERTER EFTERFØLGENDE. Fra indberettede ulykker 13

FORTØJNING TROSSER FIRES UD 2 Trosser fires ud Når skibet ankommer til kaj, skal fortøjningstrosserne være klar til at blive ført i land. Når trosserne fires ud, er det ofte med fare for ulykker, især ulykker hvor besætningsmedlemmer bliver fanget i trosserne. Vær sikker på, at der er en person, som holder øje med trosserne, og med hvad der sker om bord og over skibssiden. På den måde bliver mulige problemer opdaget, inden der sker ulykker: Sørg for, at trossen er kontrolleret lige fra begyndelsen. Det kan være meget farligt at forsøge at træde på en trosse, som er løbet løbsk på vej ud over skibssiden. Hvis trossen løber løbsk, er det bedst at sikre den anden ende ved at kaste øjet om en pullert på dækket for at undgå at miste hele trossen over skibssiden, og så ellers holde sig væk fra trossen, mens den løber. Sørg for at stå på den rette side af trossen. Sørg for at bruge passende fodtøj som fx sikkerhedssko med god fæste, hvis han skal træde på trossen. 5 VIGTIGE KONTROLFAKTORER Ligger der for meget trosse i vandet nær skruen, risikerer trossen at blive fanget i den roterende skrue. Sker det, vil der komme et voldsomt ryk i trossen med fare for skade på besætningsmedlemmer og skibsmateriel. For meget slæk i trossen ned til en trossebåden kan gøre det svært at håndtere trossen for mandskabet på trossebåden. Desuden kan den komme i trossebådens skrue. For meget slæk i trossen tæt ved kajen kan gøre, at trossen sætter sig fast i udhæng i kajsiden som fx fendere eller stiger, og så kan trossen ikke strammes rigtigt. Hvis trossen fires ud for hurtigt, risikeres at dens stigende vægt ud over skibssiden overstiger, hvad bremsen kan holde af vægt og hastighed. Trossen kan komme ud af kontrol og bliver i farten muligvis viklet ind i udstyr om bord eller et besætningsmedlem. Hvis udfiringen af trosser standser pludseligt, kan det skyldes en indeklemt tørn på fortøjningsspillet. 14

TROSSER FIRES UD FORTØJNING SIG TIL, NÅR DU HAR SAT TROSSEN FAST Sørg for at have god kommunikation med trossegænget i land 15

FORTØJNING TROSSER FIRES UD STYRING AF EN TROSSE På skibe op til en vis størrelse er det effektivt at styre en trosses vej mod kajen ved at presse en fod mod trossen. Det kræver dog, at sømanden er erfaren og opmærksom på, hvad der foregår omkring ham. DET ER FARLIGT AT STÅ INDEN FOR TROSSENS BANE. DET ER KORREKT AT STÅ UDEN FOR TROSSENS BANE. Sømanden har trossen bag sig og kan blive fanget mellem trosse og skanseklædning, hvis trossen løber løbsk Sømanden har trossen foran sig og kan nemt træde tilbage og ud af farezonen, hvis trossen løber løbsk. 16

TROSSER FIRES UD FORTØJNING KONTROLLER UDFIRING AF TROSSE VED AT VARIERE TRYKKET PÅ DEN MED FODEN. LED TROSSEN MELLEM PULLERTERNE FOR AT ØGE FRIKTIONEN OG SIKRE AT TROSSEN HOLDER DEN SAMME VINKEL TIL KLYDSET. HVIS TROSSEN ER FOR TUNG AT KONTROLLERE MED FODEN, BRUGES EN CAPSTAN. Hvis trossen er for tung til at blive kontrolleret med foden, så læg den en eller to tørn omkring en capstan, og brug et ekstra besætningsmedlem til at hjælpe med udfiring ved at styre trossen ved capstanen. 17

FORTØJNING TROSSER FIRES UD Fortøjningstrosse på opbevaringstromler Brug aldrig trosser direkte fra en opbevaringstromle ved fortøjning, da tromlen vil løbe hurtigere og hurtigere ved udrulning, tynget af trossens stigende vægt på vej ned ad skibssiden og af, at trossen bliver hevet i land af mandskab på kajen. risiko for at en bugt i trossen vikles omkring udstyr på dækket eller et besætningsmedlem. Fortøjningstrosser på tromler bør på forhånd være rullet ud på dækket i en løbelængde, så trossen kan at nå helt i land. Tromlen kan komme til at rulle så stærkt, at trossen lægger sig på dækket, og der er stor DÅRLIG PRAKSIS AT FIRE TROSSER UD DIREKTE FRA TROMLEN. 18 Trossen spændes op på grund af trossens vægt over skibssiden og trækket fra mandskab på kajen.

TROSSER FIRES UD FORTØJNING NEAR MIS S TROSSEBÅD LØFTET UD AF VANDET Under en fortøjning blev fortøjningsspillet betjent forkert. Trosserne blev firet til fortøjningsbåden, som kom i fare, da trosserne blev hevet frem for slækket, mens de endnu var fastgjort til trossebåden. Båden blev delvist løftet ud af vandet. TROSSE LØBER LØBSK Ved ankomst sendte dæksmandskabet fortøjningsliner i land. Breast trossen agter skulle være lang, så en del af trossen var rullet af tromlen og lagt på dækket, klar til at løbe ud af sig selv. Imidlertid stillede et besætningsmedlem sig meget tæt ved trossen på dækket, blev ramt bag på benene og tog et alvorligt styrt på dækket. Virkelige hændelser fra www.nearmiss.dk 19 21

FORTØJNING TROSSER FIRES UD DE BEDSTE MÅDER AT UND- GÅ ULYKKER MED BUGTER I TROSSER: Besætningen må hele tiden være opmærksomme på hvor de står, når de håndterer trosser eller befinder sig i nærheden af dem. Den tilsynsførende skal koncentrere sig om, hvad de andre laver, og skal ikke selv være med til at udføre arbejdet. Nye og uerfarne besætningsmedlemmer bør kun få lov til at håndtere trosser under opsyn. Der skal kun være det nødvendige antal besætningsmedlemmer i fortøjningsområderne. Personer som ikke spiller en aktiv rolle i fortøjningen (maskinfolk eller off-duty mandskab) bør ikke være i et fortøjningsområderne. Derfor er det en god ide at sætte et skilt op, der markerer adgangsbegrænsning. Der skal være hænder nok til stede ved fortøjningsposterne til at arbejdet kan udføres glat. Fanget i en bugt Hold øje med bugter og løkker i trosserne. Det er meget farligt at stå i en bugt. Det er ekstremt vigtigt, at fortøjningsspil betjenes af kompetente folk, så trosser ikke bliver udsat for pludseligt, uventet træk. ULYKKE EN SØMAND HEV I EN SLÆBE- TROSSE, MEN TROSSEN SATTE SIG FAST I EN SKRUE. KONSEKVENS HAN BRÆKKEDE EN FINGER. Fra indberettede ulykker 20

TROSSER FIRES UD FORTØJNING UPS, HER ER FARLIGT Husk - bugter i trosser. 21

FORTØJNING TROSSER HIVES IND/SNAP BACK-ZONER 3 Trosser hives ind/snap back-zoner En betydelig risiko i håndteringen af fortøjningstrosser er snap back, når en spændt trosse springer. Når en trosse spændes, strækker den sig, og dermed opspares en stor mængde af energi i trossen. Hvis trossen pludselig sprænger, frigives energien, og trossen svirper tilbage og rammer alt på dens vej med en enorm kraft. Snap back-zoner er de områder på dækket, hvor besætningen er i fare for at blive ramt af en svirpende sprængt trosse. Ofte er det umuligt at gennemføre en fortøjning uden at komme til at stå i en snap back-zone. Derfor skal besætningensmedlemmerne være opmærksomme og vide, hvornår de skal træde til side og fri af en trosse, som bliver spændt, især hvis skibet af en eller anden grund rykker sig. Derfor er det vigtigt at vide, hvor skibets snap back-zoner er. Ved at holde toolboxmøder før ankomst med al mandskabet der er involveret i fortøjningen, kan I forberede fortøjningsprocessen på en ordentlig måde, og i god tid før processen startes. Sådan et møde vil indeholde en diskussion af snap backzoner for fortøjningstrosser, slæbetrosser m.v. NEAR MIS S FORTROSSE SPRANG OG SVIRPEDE TILBAGE Efter kort tid sprang fortrossen og svirpede tilbage i fuld længde på skibets side. En sømand prøvede at advare sin kollega, men blev ikke hørt på grund af støjen fra skibsskruen. Kollegaen var på vej over mod sømanden, samtidig med at trossen sprang. Heldigvis nåede han at flytte sig væk fra skibets side lige i tide. SVIRPENDE TROSSE RAMMER BEGGE BEN LIGE OVER KNÆENE Under ordre fra broen var en fuldbefaren matros i gang med at hive to agter/breast trosser med fortøjningsspillet for at lægge skibet langs kajen, da den ene trosse sprang tæt ved pullerten på land, og trossen svirpede tilbage og ramte ham på begge ben lige over knæene. Virkelige hændelser fra www.nearmiss.dk 22

TROSSER HIVES IND/SNAP BACK-ZONER FORTØJNING Hold øje med snap backs En professionel sømand vil aldrig stå under et hængende net fuld af proviant, en container som hænger i luften eller andre tunge genstande. Det er sådan, vi er oplært og sådan vi arbejder. Selvom vi har tillid til, at vores udstyr er vedligeholdt efter planerne, og vi har certifikater på alt løfteudstyret, løber man altid en risiko, når man står under noget tungt. Faren ved at stå i en snap back-zone er lige så stor, måske er den endda endnu større, da trosser eller wirer kan have nedsat brudstyrke på grund af dårligt vedligehold, eller der kan komme en pludselig belastning på dem på grund af et skib der passerer. DU VIL IKKE STÅ HER. SÅ HVORFOR VILLE DU STÅ HER? DET ER LIGE SÅ FARLIGT. 23

FORTØJNING TROSSER HIVES IND/SNAP BACK-ZONER TEGNINGERNE VISER SNAP BACK-ZONER I FORSKELLIGE FORTØJNINGS- ARRANGEMENTER. Den sprungne trosses dræbende kraft Tegningerne viser det areal, den sprungne trosse kan færdes i med en kraft, der er stor nok til at dræbe et menneske - en såkaldt snap back-zone. Hvis en trosse springer med et smæld, bevæger de flossede ender sig hurtigere end 690 knob samme hastighed som lyd bevæger sig med igennem luft. Brug den vedlagte plakat til træning. Når trossen springer ved klyset. Når trossen springer ved capstanen. 24

TROSSER HIVES IND/SNAP BACK-ZONER FORTØJNING Når trossen springer ved capstanen. Når trossen springer ved lederullen. Når trossen springer ved klyset. 25

FORTØJNING TROSSER HIVES IND/SNAP BACK-ZONER Snap back mens skibet hives Når skibet flyttes langs med kajen, bliver flere trosser brugt. Derfor bør trosserne føres gennem klys, som minimerer de farlige områder på dækket. Tegningerne herunder viser et farligt og et mindre farligt arrangement til at hive to trosser ind, mens forspringet fires ud på samme tid. DET ER UMULIGT FOR MANDSKABET AT ARBEJDE MED TROSSERNE UDEN KOMME TIL AT STÅ I SNAP BACK-ZONERNE. 26

TROSSER HIVES IND/SNAP BACK-ZONER FORTØJNING BESÆTNINGEN KAN ARBEJDE MED TROSSERNE UDEN AT STÅ I SNAP BACK-ZONERNE. 27

FORTØJNING TROSSER HIVES IND/SNAP BACK-ZONER DE BEDSTE MÅDER AT UNDGÅ AT BLIVE RAMT AF EN TROSSE DER SPRINGER Hold øje med dine kolleger, og advar dem med det samme, hvis de opholder sig i en snap back-zone. Behandl alle trosser i spænd med ekstrem forsigtighed, og husk at holde dig ude af den mulige rute, som den sprungne trosse kan tage. Erfaring viser, at de første trosser i land, som fx spring, er i størst fare for at springe, da de for en stund er de eneste trosser til at holde skibet på plads. Så vær ekstra opmærksom på, hvor du står, når du arbejder med den første trosse. Når trosser udsættes for et lige træk, er snap back-zonen minimal, men hvis trosserne også er vinklet omkring en capstan eller en lederulle, øges snap back-zonen. Mandskabet som arbejder med fortøjning skal være grundigt trænet og uddannet til at kende snap back-zoner. Dette kan klares ved at holde fokus på det ved alle toolboxmøder og ved risikovurderinger. Vær opmærksom på risikoen ved en trosse, der springer og svirper tilbage på dækket, selvom bristepunktet ligger ud over skibssiden, især hvis dækket har åbne rælinger. 28

TROSSER HIVES IND/SNAP BACK-ZONER FORTØJNING MANDSKABET STÅR KLAR AF FAREZONERNE. FAREZONE Når mandskabet er godt oplært og kender farerne ved snap back-zoner, kan de forberede sig og tage deres forbehold. Illustrationen herover viser, at sømanden har ført trossen rundt om en lederulle, så han kan holde i trossen uden selv at stå i snap back-zonen fra spilkoppen på ankerspillet eller klyset i skibssiden. 29

FORTØJNING TROSSER HIVES IND/SNAP BACK-ZONER Opmaling af snap back-zoner Det er en god ide at male snap back-zonerne op på dækket, hvis skibet altid lægger til på samme måde med samme fortøjningsarrangementer. Dette gælder især for færger, som altid sejler mellem samme færgeterminaler. Men husk, at de opmalede zoner aldrig må stå alene. For skibe som lægger til med siden langs kajen på forskellige måder og under forskellige forhold, kan fortøjningsarrangementerne variere. Hvis du vil være dækket ind i alle situationer, skal du male hele vejen omkring skibets forskellige pullerter/blokke m.m. Hvis en trosse springer, og det bliver nødvendigt hurtigt at fire en ny trosse ud fra et andet sted, må I fravige det faste fortøjningsarrangement, og de opmalede snap back-zoner er ikke længere aktuelle. En anden farefaktor kan være, at nogle personer holder op med at bemærke snap backzonerne. Her kan toolboxmøder holde folk på dupperne. Hvis snap back-zonerne er markeret permanent på dækket, er der en fare for at besætningen holder op med at være så årvågne i forhold til, når der er brug for at ændre på arrangementerne. ULYKKE MENS SKIBET VAR VED AT KASTE LOS, BLEV DER GIVET ORDRE TIL AT KASTE ALLE TROSSER PÅ NÆR EN. DA TROSSERNE VAR FRI AF PULLERTER, BLEV SPILLET SAT PÅ AUTOMATIC, OG TROSSERNE BLEV HEVET TILBAGE PÅ DÆKKET. PLUDSELIG BLEV EN TROSSE FANGET PÅ SPILLET PÅ GRUND AF FOR MANGE TØRN. KONSEKVENS ET BESÆTNINGSMEDLEM FIK HÅNDEN I KLEMME VED TROS- SEN DA HAN FORSØGTE AT FÅ DEN FRI. HAN FIK EN HÆVELSE AF HÅNDEN OG EN MINDRE HUDAFSKRABNING. Fra indberettede ulykker 30

BRUG AF SPILKOP/CAPSTAN FORTØJNING 4 Brug af spilkop/capstan Hold en sikker afstand når spilkop eller capstan er i brug. Der er stor fare for, at hænder og fingre bliver klemt mellem spilkoppen og trossen. Der bør ikke være mere end fire tørn om spilkoppen. Hvis der er for mange tørn, kan der være fare for, at trossen ikke kan slækkes på en kontrolleret måde., De dele af spillet, som ikke kommer i kontakt med trossen, kan males, men den centrale del af tromlen eller capstanen skal holdes fri fra maling, rust eller fedt. Spilkoppen bør være glat og dækket med et tyndt lag af kogt linolie eller en godkendt syntetisk væske for beskyttelse. Friktionsvarmen, som kommer, når en syntetisk trosse glider over et underlag, kan medføre, at trossens fibre smelter de steder, hvor den er i kontakt med spilkoppen. Dette kan få punkter på trossen til at klæbe til spilkoppen, og sømanden, som styrer trossen, vil opleve, at den begynder at hoppe mellem hænderne på ham. Hvis trækket på trossen pludseligt øges, og trossen løber hurtigere, vil den blive beskadiget, da den smelter og risikerer at sætte sig fast på spilkop eller capstan og derefter hoppe og måske skade de personer, der står i nærheden. Pas på dine fingre - kom ikke for tæt på 31

FORTØJNING BRUG AF STOPPERE 5 Brug af stoppere Der sker alt for mange ulykker med stoppere. Når du gør stopperen fast på trossen, skal det ske meget hurtigt, da hele vægten som trossen holder, overføres til stopperen, og det kan hurtigt gå galt. Hvis der er for mange tørn på spilkoppen, eller hvis trossen er brændt fast i malingen, kan det være det, der får stopperen til at springe og forårsage en ulykke. Hvis man hiver i en trosse, der er løs, slækkes de øvrige trosser, og hele belastningen overføres til stopperen, som så risikerer at springe. Hvis stopperen er placeret for tæt på pullerterne på dækket, forsvinder spændingen, når trossen tages af spilkoppen. Hvis det sker, bliver hele operationen nødt til at starte forfra. Illustrationen viser proceduren. STOPPERE Det er meget vigtigt, at den rette stopper bruges sammen med den rette trosse. Stoppere skal ikke efterlades på fortøjningstrossen, når først den er gjort fast til pullerten. En stopper til en fibertrosse bør være omkring to meter lang. Den skal være enten single eller dobbelt reb med en markant mindre diameter end fortøjningstrossen, og med et øje i den ene ende som sikres til et øje på enten pullerten eller i dækket nær ved pullerten. Den ideelle stopper bør: Være lavet af syntetisk reb Være meget elastisk, og dens størrelse skal være så lille som muligt Være lavet af materiale med et højt smeltepunkt som fx polyester eller polyamid Have en samlet bæreevne som svarer til 50% af den den maksimale bæreevne på fortøjningstrossen, som den skal bruges sammen med. 32

BRUG AF STOPPERE FORTØJNING TIL KLYS I SKIBSSIDEN MINDST 4 KRYDSTØRN TIL CAPSTAN ELLER SPILKOP Sådan skal det gøres. Stopperen er for tæt på pullerten. Fortøjningstrossen er strammet så meget som muligt i linje med stopperen, før den tages af spilkoppen eller capstanen. 33

FORTØJNING BRUG AF STOPPERE NEAR MIS S EN TROSSE SPÆNDER OP OG ØDELÆGGER UDSTYR Da agterspringet skulle hives ind, gjorde trossegænget springet fri fra pullerten og vendte derefter ryggen til, mens trossen løb hen ad kajen. Den satte sig fast på et hjørne af noget tømmer, som lå stablet på kajen, og trossen spændtes lynhurtigt op. Officeren, som holdt øje med mekanikken og aspiranten ved spillet på den modsatte side, nåede kun lige at få fat i fjernbetjeningen, men han nåede ikke at trykke på nødstoppet, før han hørte trossen stramme til. Trossen blev så spændt, at det lykkedes den at flå et vinklet jernrør på 350 mm i længden og 100 mm i diameter af en pullert. Det ca. 2-4 kg. tunge jernrør ramte først lederulle og blev så kastet imod spillet. Virkelige hændelser fra www.nearmiss.dk 34

BRUG AF STOPPERE FORTØJNING NEAR MIS S STOPPEREN SPRINGER Under fortøjningen blev den tredje trosse strammet, og hele trækket fra de to andre trosser blev overført til spilkoppen. Da stopperen var fastgjort og trossen skulle gøres fast på pullerten, råbte sømand (1) som stod ved stopperen, at der var for meget træk, og alle skulle gå væk. Sømand (2) stod med ryggen til pullerten og var i gang med at tage trossen af spilkoppen og kunne ikke høre råbet. Da stopperen sprang, ramte trossen spilkoppen og langemanden på sømand (2)s højre hånd. Tilsyneladende var den tredje trosse hevet så stramt, at den overtog trækket fra de to andre trosser. Dette blev ikke opdaget før stopperen var monteret og dermed kom til at holde trækket fra hele forenden af skibet. Stopperen var ikke helt ny, men den var hverken slidt eller skadet. Den sprang ved metaløjet. Det understreges nu, at den tredje trosse ikke må hives så tot, at den overtager hele belastningen fra de to allerede fastgjorte trosser. Desuden skal man være sikker på, at stopperen kan holde, før trossen tages af spilkoppen og gøres fast til pullerten. Virkelige hændelser fra www.nearmiss.dk 35

FORTØJNING INDHALING 6 Indhaling Ved afgang skal mandskabet være meget opmærksomme på at få trosserne om bord igen på en sikker måde. I denne del af processen er der stadig stor risiko for, at man kan blive fanget i en trosse eller blive ramt af et svirp. Det er meget vigtigt, at indhaling sker på den rigtige måde, så trosserne ligger korrekt på spillet og er klar til næste fortøjning. Vinklen på trossen på de fleste fortøjningsspil justeres ikke automatisk så hver tørn af trossen lægger sig lige op ad den forrige tørn, når trossen hives ind. Trossen har tendens til at klumpe sammen i den ene ende af tromlen, medmindre den ene tørn lægges ved siden af den forrige under indhalingen. Trossen lægger sig bedre, hvis den hives langsomt ind mens der er noget, der holder lidt igen i den. Ved dårlig indhaling kommer nogle af tørnene til at krydse over andre, og trossen kan blive fanget i mellemrum i nogle af de inderste lag på tromlen. Det kommer til at give problemer, næste gang trossen skal fires ud til mandskabet på kajen ved den næste ankomst. Hvis en trosse ikke er indhalet korrekt, bør den spooles om manuelt inden næste fortøjning. God Indhaling Hver tørn ligger pænt op ad den forrige. 36

INDHALING FORTØJNING DÅRLIG INDHALING KAN FØRE TIL En dårligt indhalet trosse passer måske dårligt på tromlen, og en klump af tørn kan medføre, at trossen går i bekneb med sig selv. Dele af trossen kan smutte ned i mellemrum i de inderste lag af dårligt indhalet trosse og komme til at gå i bekneb. De dele af trossen som sidder fast under krydsende og skæve tørn, kan blive beskadiget hvis tørnene over bliver strammet op. Tørn som krydser over hinanden, kan give problemer for mandskabet som fører trosserne til kaj, fordi trossen løber uregelmæssigt og måske hænger i på vej mod kajen. Et spil kan faktisk øge farten i udfiringsretningen, hvis den støder på en fastklemt tørn på tromlen. Især hvis trosserne føres i land af en trossebåd, er det risikabelt, da båden måske får opbremsninger eller ryk i trossen, hvis spillet stopper på grund af en fastklemt omgang. Dårlig indhaling Trossen er ikke ført kontrolleret op på tromlen, så den klumper tilfældigt sammen på et sted. 37

FORTØJNING INDHALING Ulykke Under afgang kom en 2. styrmand til skade med fingrene på sin venstre hånd. Fingrene blev knust mellem slæbebådens trosse og skibets klys, da slæbebåden blev gjort fri. Lodsen havde bedt skibsføreren om at frigøre slæbebåden, og skibsføreren havde derefter bedt 2. styrmand om at kaste slæbebådens trosse lods. Slæbebådens trosse var fastgjort ved den forreste pullert på agterdækket gennem det andet klys i styrbordsiden. Slæbebåden ville bruge forreste klys for at undgå at skulle arbejde i en uhensigtsmæssig vinkel. Da slæbebåden havde slækket trossen, forsøgte 2. styrmanden at hive slæbebådens trosse om bord manuelt, så hans kollega kunne løsne trossen fra pullerten. 2. styrmanden stod meget tæt ved klyset, mens han prøvede at hive trossen ind. Pludseligt blev slæbebådens trosse uventet spændt op. 2. styrmanden nåede ikke at slippe trossen i tide, og hans venstre hånd blev fastklemt mellem klyset og slæbebådens trosse. 38

INDHALING FORTØJNING Umiddelbare årsager til ulykken: Pludselig spænding 2. styrmanden arbejdede for tæt ved klyset Personen som sejlede slæbebåden var ikke opmærksom på at holde trossen slæk Underliggende årsager til ulykken: Mandskab fra agterdækket gik på broen for at afløse ved roret Forkert vurdering af personen som styrede slæbebåden 2. styrmandens manglende erfaring med fortøjning og de farer, der er forbundet med det Fra den pullert der blev brugt, var det ikke praktisk at bruge et spil til at håndtere slæbebådens trosse Grundlæggende årsager til ulykken: Manglende kommunikation fra slæbebåd til lods, mens slæbebåden var ved at komme på plads Utilstrækkeligt mandskab til at frigøre slæbebåden Den ansvarlige officer havde ikke det fulde overblik over mandskabets opgaver, og kommunikationen var generelt mangelfuld. 39

FORTØJNING INDHALING NEAR MIS S Da man var ved at kaste los agter, fik et besætningsmedlem fingeren i klemme mellem slæbebådens trosse og pullerten, fordi slæbebåden begyndte at hive trossen ind uden at vide, at den var blevet gjort fast om bord. Virkelige hændelser fra www.nearmiss.dk 40

INDHALING FORTØJNING TO SØMAND VAR VED AT HIVE EN CASE FORTØJNINGSTROSSE. DE HAVDE IKKE KOORDINERET DERES ARBEJDE, OG PLUDSELIGT GAV DEN ENE SLIP. TROSSEN SLOG BAGUD OG RAMTE DEN ANDEN HÅRDT PÅ SKULDEREN. HAN FIK EN SENESKADE I SKULDEREN (OG HAVDE LANGVARIGE PROBLEMER OG SMERTER EFTERFØLGENDE) Indberettet ulykke 41

FORTØJNING SÅDAN FOREBYGGES ULYKKER Sådan forebygges ulykker På nogle skibe er der sjældent ulykker med fortøjning. Hvordan kan det være? Hvad gør de på de skibe? Her kan du læse om, hvad de gør, og hvad vi anbefaler, du gør på dit skib. VI KENDER RISICI VED FORTØJNING JEG BRIEFER MIN BESÆTNING OM ALLE ÆNDRINGER VI SMØRER, RØRER OG HOLDER OPSYN VI KONTROLLERER TROSSERNE REGELMÆSSIGT VI BLIVER INSTRUERET OG TRÆNET 42

SÅDAN FOREBYGGES ULYKKER FORTØJNING Hvad de skibe har til fælles, er, at de er bevidste om at gøre følgende: 1 2 3 4 5 Risikovurdering Reparationer og vedligeholdelse Gennemgang af near miss Instruktion (træning) Sessioner med fokus på sikkerhedskultur VI HOLDER EKSTRA ØJE MED NYE KOLLEGER VI LÆRER AF VORES NEAR MISS JEG LEDER OG HAR OVERBLIK VI ER IKKE TRÆTTE VI ADVARER HINANDEN 43

FORTØJNING SÅDAN FOREBYGGES ULYKKER Vi kender risici ved fortøjning. 44

RISIKOVURDERING FORTØJNING 1 Følg processen beskrevet her, sammen med plakaten der følger med denne guideline, som en metode og proces for jeres fælles risikoanalyse. Opfølgning Kortlægning Risikovurdering En risikoanalyse hjælper dig med at finde de risici, som du kan støde på om bord under fortøjning. Risikovurderingsdokument Analyse Handlingsplan 45

FORTØJNING RISIKOVURDERING TRIN 1 - Kortlægning HVAD ER FARERNE VED FORTØJNING? Identificer farerne. Bed alle om at deltage i et kortlægningsmøde på dækket ved fortøjningsarrangementet. Tænk så på hvert af de led i arbejdsprocessen som hvert besætningsmedlem gennemgår ved fortøjning, og se om der er nogen farer. Noter hver risiko på et stykke papir. Se i Appendix for eksempler på trosser og udstyr i dårlig stand. Brug tankerne og fantasien, og overvej at bruge tegningerne fra side 6 og 7 i denne vejledning til at blive klar over, hvad der kan gå galt. 46

RISIKOVURDERING FORTØJNING TRIN 2 - Vurdering HVOR SKAL VI SÆTTE KNUSTE FINGRE OG HÆNDER? RISIKOEN VED ARBEJDE MED FORTØNINGSSPIL SKAL ØGES, FORDI VI HAVDE EN NEAR MISS SIDSTE MÅNED DA EN TROSSE SPRANG. Gå tilbage, og vurder farerne. Brug plakaten fra denne vejledning til at klistre farerne op på. Prioriter, hvilke risici I vil forsøge at gøre noget ved. Vurder hver risiko i forhold til alvorlighed og sandsynlighed. Sæt så sedlen fast i det felt, hvor den passer. 47

FORTØJNING RISIKOVURDERING TRIN 3 - Handlingsplan HVAD SKAL GØRES? HVEM GØR HVAD? INSPICER TROSSERNE JÆVNLIGT. MAL SNAP BACK-ZONERNE OP. DÆKKET SKAL BEHANDLES MED ANTI-SKRID. MERE LYS VED BAKKEN. NYE RADIOER. OPRYDNING PÅ DÆKKET. Hold et møde, hvor I taler forskellige løsningsmodeller igennem for at minimere risici. 48

RISIKOVURDERING FORTØJNING TRIN 4 Dokument med risikovurdering SÅ FOLKENS, VORES RISIKOANALYSE ER KLAR. JEG PRINTER DOKUMENTET UD, SÅ I SELV KAN SE, OM I ER ENIGE. En officer bør lave et dokument, som består af de ting, I har besluttet. Bagefter skal alle relevante personer se det, dvs. alle som har hjulpet med identificere farer, og de besætningsmedlemmer som er med til at fortøje. Brug bagefter dokumentet til at holde jer selv fast på, hvad I har besluttet, og gør så de ting, der er aftalt. Dokumentet kan også bruges til at vise andre besætninger, hvad der er blevet gjort og besluttet om bord, siden de var her sidst. Brug programmet Health and Safety at Sea fra Seahealth. 49

FORTØJNING RISIKOVURDERING TRIN 5 Opfølgning LAD OS NU SE EFTER, VI RENT FAKTISK HAR GJORT, HVAD VI AFTALTE. Officeren bør med jævne mellemrum kontrollere, at det der er besluttet, rent faktisk bliver gjort. 50

RISIKOVURDERING FORTØJNING DE MEST ALMINDELIGE RISICI VED FORTØJNING Udstyr: Brug af gammel, beskadiget trosse Dårligt udstyr Fortøjningsarrangementet er designet dårligt Ikke noget overblik over fortøningsområdet Risikoområder for fare, fald eller snublen er ikke markeret Arbejdsgange: Mangel på kommunikation og planlægning Dårlig håndtering af wire/trosse Besætningens kvalifikationer: Manglende viden om farer ved fortøjningsprocessen Uklare instruktioner Manglende information Manglende tilsyn (den tilsynsførende er optaget af andre ting) Lille, utrænet dæksbesætning Ineffektiv oplæring i fortøjning om bord, så man ikke finder og forstår de farer der er forbundet med snap back-zoner. Besætningens koncentration: Stress og træthed Sikkerhedskulturen om bord: Procedurer følges ikke Man tager genveje Man står de forkerte steder (i snap back-zoner) Man står på eller træder i en bugt Man går over en trosse Hurtig fortøjning modsat sikker fortøjning Ingen proces med risikovurdering forud for fortøjninger Rodet fortøjningsområde Rodet dæk Vejr: Isglat dæk 51

FORTØJNING RISIKOVURDERING Vi kontrollerer vores trosser jævnligt. 52

RISIKOVURDERING FORTØJNING Kontroller trosser, wirer og stoppere Den store fare i fortøjning er trosser og wirer som springer. Det er grunden til at trosser, wirer og stoppere til fortøjning absolut skal være i god stand. Trosser skal regelmæssigt ses efter for udvendigt slid såvel som slid mellem kordelerne. Wirer skal behandles jævnligt med passende smøremidler, og så skal de efterses indvendigt og udvendigt for slid og ødelagte kordeler. Splejsninger i trosser og wirer skal inspiceres jævnligt for at vurdere, om de er intakte. Pas på, at maling, kemikalier eller rengøringsmidler ikke bruges på fortøjningstrosser eller wirer. Bliver ekstra fortøjningsudstyr opbevaret væk fra dækket, helst på en palle, og holdt tørt og ventileret? Hvis fortøjningstrosser og wirer opbevares på dækket under sejlads, så sørg for, at de ikke bliver udsat for sollys, havvand eller sod. Vi foreslår, at der bruges lærreds- eller kraftige polyethylenpresseninger for at forlænge levetiden af trosser/ wirer. DE HER TROSSER ER SLET IKKE GODE 53

FORTØJNING RISIKOVURDERING Forskellige trosser, forskellige styrker Det mest afgørende for en trosses styrke og elasticitet er det materiale, den er lavet af. Naturlige fibre er svagere og rådner nemmere end syntetiske. Der er et bredt udvalg af forskellige slags syntetiskske trosser af forskellige fabrikater. I tabellelen på den modsatte side kan du se de materialer, som primært er brugt til fortøjningstrosser. Du kan også se Medium Breaking Load (MBL) for hvert materiale sammenholdt med stålwirer. MBL-tal er beregnet ud fra en ny trosse, som bliver udsat for et lige træk, men bruges trossen i andre arrangementer, kan MBL-tallet være mindre. Certifikater og logbog Det er vigtigt at have et certifikat på alle de trosser og wirer, som bruges til fortøjning. Besætningen skal vide, hvilke slags trosser der er om bord, så de ikke blander forskellige slags under fortøjning. Det er god praksis at have tydeligt markerede certifikater og sørge for, at de opbevares let tilgængeligt, klar til inspektion. 54

RISIKOVURDERING FORTØJNING KARAKTERISTIK AF SYNTETISKE TROSSER, SAMMENLIGNET MED STÅLWIRE MED SAMME DIAMETER HMPE High Modulus Polyethylene, Dynema, Spectra Ligner stål mht. styrke og elasticitet Let, flyder på vand Smeltepunkt på 150ºC Aramid Kevlar 75% så stærk som stålwire Tungere end HMPE, flyder ikke Smeltepunkt på 425ºC Polyester Dacron, Terylene 30% så stærk som stålwire Tungere end HMPE og flyder ikke, men er elastisk og slidstærk Smeltepunkt 250ºC Polyolefin 30% så stærk som stålwire Let, flyder på vand Smeltepunkt 170ºC Polyamid Nylon 30% så stærk som stålwire Flyder ikke, strækker sig lettere end andre fibre Smeltepunkt 215-250ºC Polypropylen 60% så stærk som polyester Flyder, rimelig slidstærk og billig Smeltepunkt 165ºC MINIMUM BREAKING LOAD 120 100 80 60 40 20 0 TROSSETYPE STÅLWIRE HMPE ARAMID POLYESTER POLYOLEFIN POLYAMID POLYPROPYLEN 55

FORTØJNING SÅDAN FOREBYGGES ULYKKER Vi smører, rører og holder opsyn 56

REPARATIONER OG VEDLIGEHOLD FORTØJNING 2 Reparationer og vedligehold Det er vigtigt at følge producentens vedligeholdelsesplan og udføre rutinemæssige inspektioner om bord. Holdes udstyret vedlige, holder det længere. Der sker færre ulykker, og det sparer bl.a. penge, fordi alle større problemer med udstyret vil blive taget i opløbet. Det er vigtigt, at alle smørenipler er holdt fri, virker ordentligt og ikke er malet over. For at sikre at alle dele af udstyret er smurt, kan det være en hjælp at markere eller give alle nipler et nummer og registrere alle detaljer om vedligehold på en oversigt. Det er en god ide at fremhæve dem med en markering for at undgå, at de bliver overset. Udstyr skal efterses regelmæssigt for slid, skader og tæring. En plan for vedligehold og inspektioner kan hjælpe med at forebygge fejl i udstyret, eller den kan vise potentielle fejl, inden de sker. Så er det nemmere at udbedre problemerne på en enkel måde, inden det bliver en større opgave. Antiskrid-overflader Giv overflader en antiskrid-behandling for at forebygge faldulykker. En effektiv måde at forebygge faldulykker kan være at blande sand eller et godkendt antiskridkomponent i malingen, før den males på overfladerne. Antiskrid-overflader Antiskrid-overflader kan fås på tre måder, ved at: Bruge særlig antiskrid-maling Blande anti-skrid i malingen eller bruge normal maling og strø fint sand over det, mens det endnu er vådt Svejse nupper på overfladen af dækket 57

FORTØJNING GENNEMGANG AF NEAR MISS Vi lærer af vores near miss. 58

GENNEMGANG AF NEAR MISS FORTØJNING 3 Gennemgang af near miss Indholdet og de gode råd, der ligger i near miss materialet, bygger på søfarendes mange års erfaring med fortøjning og ulykker. Men erfaringerne og de gode råd er generelle. De bedste erfaringer gør I på jeres eget skib i egen besætning. Det er en god ide at lære af ulykker. Heldigvis sker der ikke så mange ulykker, men det betyder også, at det ikke er så tit, at der er noget at analysere og lære noget af. Og det er det, som gør near miss så interessant. En near miss er en hændelse, som nemt kunne have udviklet sig til en ulykke - men som ikke gjorde det. Hvis vi bruger isbjerget som metafor, så repræsenterer toppen alvorlige ulykker, som kræver lægebehandling og kan føre til dødsfald. Denne type af ulykker sker sjældent. Men near miss sker meget oftere og de er repræsenteret af den del af isbjerget, som er under vandoverfladen. ALVORLIGE ULYKKER SKER SJÆLDENT NEAR MISS SKER MEGET OFTERE Det er de samme underliggende faktorer som fører til near miss og til ulykker. 59

FORTØJNING GENNEMGANG AF NEAR MISS Pointen er, at de usikkerheder som fører til en near miss, formentlig er de samme som dem, der fører til alvorlige ulykker. Hvis du lærer af din near miss og gør noget ved de risikomomenter, som førte til den, kan du udbedre mange af de farer, som kan føre til ulykker. Det er grunden til, at near miss skal tages så alvorligt. Bag en near miss kan du finde faktorer, som potentielt er farlige. Det er en god ide at registrere near miss og analysere dem. De kan fortælle os meget af det, vi har brug for at vide om, hvorfor ulykker sker. Near miss skal gøres synlige, så andre kan lære af dem. Det kræver en god sikkerhedskultur med en ærlig dialog og fairplay. Erfaring viser, at arbejder man åbent med near miss-rapporteringer, lærer vi ikke bare en masse, som kan forebygge at situationen sker igen, men vi giver også hele sikkerhedskulturen et løft. Det sker, fordi vi bliver bedre til at få øje på utilsigtede hændelser og forhold, til gavn for vores kolleger og skibskammerater, skibet og rederiet. HUSK Gennemgang af near miss går hånd i hånd med risikovurderinger. Hvis der sker en near miss, skal din risikovurdering opdateres med de nye input, der skal laves nye procedurer, og besætningen skal informeres. 60

GENNEMGANG AF NEAR MISS FORTØJNING Bag hver near miss finder du mange potentielt farlige forhold og handlinger. Fx: Ting du kan se: Slidte trosser og wirer Dårlige, glatte overflader Dårlig belysning Dårlig mulighed for overblik generelt Fastrustet rulleklys Ting du ikke kan se: Dårlig kommunikation Træthed Manglende træning, erfaring eller viden Misforståelser Skødesløshed Manglende information om ændringer Manglende standardprocedurer Hvis I løbende deler viden og erfaringer om near miss, kan I sammen handle eller tage initiativer til at forebygge ulykker. Samtidigt styrkes en sikker adfærd og det enkelte besætningsmedlems opmærksomhed. Analysér og bliv klogere Om det er en ulykke eller en near miss brug samme metode og tilgang til at forstå, hvorfor det skete. Tænk processen baglæns sammen med dem, der var involveret Undersøg hvordan flere forskellige problemer, situationer og handlinger har spillet sammen og udløst ulykken Find ud af baggrunden for de handlinger, der blev gjort og hvad, der evt. gjorde dem komplicerede Bliv ved med at spørge hvorfor og hvad, indtil du ved nok om hændelsen til at kunne planlægge forebyggende tiltag Husk at være nysgerrig, men ikke dømmende, når du stiller spørgsmål - ellers lærer du ikke noget. ULYKKE BESÆTNINGEN VAR VED AT FLYTTE SKIBET LANGS MED KAJEN, DA EN TROSSE BLEV FANGET I EN PULLERT KONSEKVENS EN SØMAND KOM TIL SKADE MED SIT KNÆ, HAN FIK EN LÆSION I KORSBÅNDET Indberettet ulykke 67 61