Sundheds- og ældreudvalg

Sundheds- og ældreudvalg

Høringssvar - Sundheds og ældreudvalgets område Nr. Afsender 3 Lars Høvenhof(tandplejen) 4 Ansatte Svaleparken 13 Regionspsykiatrien, Randers 19 MED udvalget Kristrup - Assentoft 29 Beboerne på Støttecenter Sjællandsgade 44 Område Kildevang MED 57 Personalet Kastaniebo 61 Lokal MED område Åbakken 62 TR DSR 63 Sektor Med Psykiatrien - medarbejdersiden 66 Sektor Med Psykiatrien - ledersiden 81 Danske Fysioterapeuter 84 Område MED sundhed og Ældre - personalet 91 Område Kollektivhuset 100 Område Vorup, MED 109 Sektor MED ældre 112 Dragonparken Lindevænget 113 Beboermøde ældreboliger Søren Møllersgade 114 Beboermøde ældreboliger Dragonparken 116 Tandplejen, MED 123 Leder af De Socialpsykiatriske Aktivitetstilbud 124 Personale MED visitationsenheden 134 Handicaprådet vedr. sundhed og ældre 136 Område Borupvænget, MED 137 Område Spentrup Møllevang, MED 140 Ældrerådet vedr. Sundhed og ældreområdet 148 Ergo- og fysioterapeuterne i Sundhed og Ældre, FTR 236 Område Bakkegården, Rosenvænget, MED 251 Sundhedshuset, MED

Oversigt over høringssvar som vedrører sundhed og ældreudvalgets område Nr. Spareforslag Høringsnummer Sundhedsområdet 7101 Sundhedsplejen - undladelse at ansætte fysioterapeut 81 7102 Sundhedsplejen - reduktion af antallet af sundhedsplejersker 7103 Reduktion af sundhedspuljen 7104 Nedlæggelse af KOL rehabilitering 44, 81, 91, 100, 112, 148 7105 Besparelse på kræftrehabilitering 81, 100 7106 Lukning af tandklinikker 44,116 7107 Udsætte ansættelse af klinikassistentelever i tandplejen 116, 251 7108 Tandplejen: Forlænge indkaldelsesintervallet fra nuværende maksimalt 15 måneder til max. 24 måneder. 116 7109 Besparelse ved kommunalisering af dele af den vederlagsfri fysioterapi 19, 44, 84, 100, 134, 148, 251 7110 Tandplejen - mindske udgiften til ledelse 116 Tilbud til ældre 7201 Ændret anvendelse af Aldershvile 44, 61, 100, 124, 136, 137, 140 Omdannelse af Kastaniebo til 7 handicapboliger og salg af de resterende 7 boliger 44, 57, 61, 100, 136, 137, 140 7202 7203 7204 Ombygning af Optimus til to-rums ældreboliger 44, 61, 91, 100, 124, 136, 137, 140 Nedlæggelse af fløj på plejecentret Lindevænget (Søren Møllersgade fløjen) 44, 100, 112, 113, 136, 137, 7205 Dragonparken ændres fra døgnbemandede til ældreboliger 100, 112, 114, 124, 136, 137, 140 7206 Privatisering af plejecenter, f.eks. Kristrupcentret 19, 44, 100, 7207 Ændring af rengøringsinterval i udeområdet fra hver 2. uge til hver 4. uge 19, 44, 61, 84, 91, 100, 109, 112, 124, 134, 140,236 Træning i stedet for hjælp til rengøring og strammere 19, 44, 61, 81, 84, 100, 112, 124, 7208 visitationskrav 136, 137, 140, 148 Færre medarbejdere i aktivitetscentrene 19, 44, 61, 81, 100, 109, 112, 136, 7209 137, 140, 148,236 Færre aftensygeplejersker 19, 44, 61; 62, 84, 91, 100, 109, 7210 112, 140,236 Færre administrative medarbejdere, ledere og pedeller 19, 44, 61, 84, 91, 100, 109, 112, 7211 136 Centralisering af døgngenoptræningspladser på Åbakken 4, 19, 33, 44, 61, 81, 84, 91, 100, 7212 109, 124, 140, 148 Reduceret åbningstid i ældreområdets caféer 44, 61, 100, 112, 124, 140 7213 7214 "Tvungen" brug af sygeplejeklinikker 44, 61, 100, 112, 136, 137, 140 Alternativt forslag til forslag 7207 Ændring af rengøringsinterval i udeområdet fra hver 2. uge til hver 3. uge 19, 44, 61, 134, 140 7215

7216 Alternativt forslag til forslag 7212 Lukning af varmtvandsbassin på Åbakken 44, 61 7217 Forhøjelse af billetprisen på dagcenterkørsel 19, 44, 61, 100, 124, 140 7218 Besparelse ved at reducere antallet af forebyggende hjemmebesøg fra 2 til 1 om året 44, 61, 124, 136 7219 Reduktion af antallet af tilsynsbesøg på ældreområdet 44, 61, 100, 136 7220 Elektronisk kommunikation mellem hjemmepleje og sygehus 44, 61 Tilbud til voksne med særlige behov 7301 Lukning af Industricentret, Mirabellevej 13, 63, 84, 100, 123, 134 7302 Gennemgang og revisitation af alle botilbudssager samt takstnedsættelse på Paderuphus og Åbo 63, 134 Ledelse - Nedlæggelse af lederstilling (niv. 4) og omorganisering af øvrig ledelse 100 7303

file://h:\budget\budget 2011-14\Høringssvar\Høringssvar\SÆ\(3) vedr spareforslag 4302 - tandplej... Side 1 af 1 07-09-2010 Fra: Lars Høvenhoff (Tandplejen) Sendt: 5. september 2010 21:49 Til: Budgetkontor Emne: vedr spareforslag 4302 Jeg vil hermed gerne gøre opmærksom på, at en gruppe frivillige tandplejeressourcepersoner hovedsageligt fra den kommunale tandpleje er bekymrede for forslaget om nedlæggelse af Perron 4. Bekymringen vedrører den mobile tandklinik der står for at åbne til oktober. De / vi ( jeg har selv meldt mig som frivillig ) var blevet stillet i udsigt, at der altid ville være en socialmedarbejder tilstede når klinikken var åben. En medarbejder fra Perron 4 der kender de mulige brugere. Det vil lette kommunikationen med denne målgruppe så vores fokus kunne rettes mod tilvænning, undersøgelse, smertelindring og behandling. Hvis denne bemanding fra perron 4 side bortfalder, vil det være svært at rekruttere yngre tandlæger tandplejepersonale - også fra privat praksis. Det er ligeledes perron 4 s medarbejdere der skal sørge for rengøring og autoklavering af udstyr samt klargøring og renhold af mobil klinik. Jeg vil med denne henvendelse gøre spareforslagsstillerne bekendt med, at der er givet 1.2 mill. fra satspuljen til dette projekt. Projektet er afhængig dels af en frivillig indsat fra nogle engagerede mennesker ; men også en nødvendig support fra ansatte omkring brugerne og den mobile klinik. Med venlig hilsen Lars Høvenhoff Overtandlæge

Høringssvar til spareforslag fra sundhed og ældre nr. 7212: Centralisering af døgngenoptræningspladser på Åbakken Vi vil gerne komme med en kommentar til forslag om nedlæggelse af døgngenoptræningspladserne på Svaleparken og centralisering på Åbakken: Tvivl om de beregnede besparelser! Vi sætter spørgsmålstegn ved, om Randers Kommune virkelig kan spare det beregnede beløb på at centralisere genoptræningspladserne på Åbakken og nedlægge genoptræningspladserne på Svaleparken. Det fremgår ikke af beregningen i forslag 7212, hvad det koster at etablere 13 døgngenoptræningspladser på Åbakken. For at kunne rumme et større genoptræningssted og gøre lokalerne tidssvarende på Åbakken, vil det medføre store omkostninger til renovering af stuer og ombygning af træningsfaciliteter. Vi tænker det vil være i samme prisniveau at udbygge Svaleparken til det ønskede antal pladser. Vi mener ikke, at det er altafgørende for et optimalt døgngenoptræningstilbud, at man kan træne i varmtvandsbassin, som der er på Åbakken. Mange af borgerne på døgngenoptræningsafdelinger, er i et kompliceret sygdomsforløb og har dermed mange forhold, som gør, at de af sundhedsmæssige årsager ikke må benytte varmtvandsbassin. På Svaleparken, der er bygget i 2003/2004, er bygningerne fra starten opført til genoptræning, hvorfor der ikke er behov for udgift til renovering. F.eks. er stuerne og badeværelserne indrettet, så de kan tilpasses de forskellige borgers behov og samtidig opfylde de gældende APV-krav ift. arbejdsmiljøloven. Vores træningssal er placeret centralt i genoptræningsafdelingen, hvilket bevirker, at borgerne selv kan varetage en del af træningen, da personalet kan holde øje med træningssalen uden at gå fra afdelingen. Dette er p.t. ikke muligt på Åbakken, hvor træningslokalerne ligger i kælderen. Derudover er der i maj 2010 blevet bygget udendørs træningsfaciliteter på Svaleparken. Disse faciliteter bruges meget i borgernes genoptræning. Frit valg og nærhedsprincip! Vi mener, det er hensigtsmæssigt at bibeholde to døgngenoptræningsafdelinger i Randers Kommune. Med to afdelinger har borgerne mulighed for frit valg mellem disse to steder i det omfang, der er pladser ledige, og dette styrker nærhedsprincippet ift. den enkelte borgers genoptræning. Ved at samle døgngenoptræningspladserne et sted, vil der grundet kommunens størrelse, blive et større behov for transport tid i forbindelse med hjemmebesøg, hvilket bevirker lavere ATA-tid mellem borger og terapeut. Reduktion af antallet af døgngenoptræningspladser. I 2006 havde den daværende Randers Kommune ingen døgngenoptræningspladser. Ved kommunesammenlægningen i 2007 fik Randers Kommune 10 pladser. Grundet stort behov og efterspørgsel blev der oprettet yderligere 5 genoptræningspladser pr. 1. januar 2009. Vi kan oplyse, at der i 2009 har været 75 borgere på døgngenoptræningsophold på Svaleparken. Borgerne har i gennemsnit været på afdelingen i 5,3 uger. I det første halvår af 2010 har der været 48 borgere på døgngenoptræningsophold på Svaleparken. Disse borgeres ophold har varet 3,5 uger. Dette bevidner, at mange borgere har haft behov for at komme på døgngenoptræningsophold på Svaleparken. Vi mener, at der fortsat er brug for døgngenoptræningspladser i Randers Kommune. 1. F. eks. udskriver sygehuset borgerne tidligere og tidligere i sygdomsforløbet, hvilket betyder at ressourcesvage borgere ikke er i stand til at komme direkte hjem til egen bolig. Såfremt borgeren ikke bliver genoptrænet efter indlæggelse på sygehus, er der stor risiko for genindlæggelse, og/eller varigt behov for massiv hjemmepleje hvilket er omkostningstungt.

2. Døgngenoptræningspladserne gør også Randers Kommune i stand til at varetage de komplicerede genoptræningssager, hvor der er behov for en større tværfaglig indsats samt øget træningsmængde ift. områdecentrenes tilbud. 3. Antallet af ældre i befolkningen er stigende, hvilket øger behovet for døgngenoptræningspladser. 4. Desuden vil en reduktion i døgngenoptræningspladserne medføre større ventetid på ophold, hvilket bevirker en større udgift til hjemmepleje samt forringer borgerens rehabiliteringsforløb. Målet, med at arbejde med borgerens sundhedsfremme samt gøre dem så selvhjulpne som muligt, ses vanskeligt at opnå med en reduktion af døgngenoptræningspladserne. Vores dokumentation på afdelingen viser, at størstedelen af de indlagte borgere forbedrer deres funktionsniveau væsentligt under opholdet, hvilket styrker den ældres egne muligheder for at understøtte optimal livskvalitet, jf. Randers Kommunes ældre politik, vision 2016.r for at understunderstøt Venlig hilsen På vegne af hele genoptræningsafdelingen: Randi Nielsen (Fysioterapeut) Louise Munkholt Hauton (Fysioterapeut og medarbejder-repræsentant i lokal-med) Tove W. Poulsen (Ergoterapeut) Louise Jungersen (Ergoterapeut, Tillidsrepræsentant for ergoterapeuter i enhed 3, Social tillidsmand i område Kristrup/Assentoft samt medlem af lokal-med)

Afs. Louise Juncher Støttecenter Sjællandsgade Sjællandsgade 4, 3. tv 8900 Randers C Indsigelse vedr. nedskæringer på bostederne i Randers. Vi beboere, på Støttecenter Sjællandsgade, har i fællesskab sammenfattet et brev omkring vores bekymringer vedr. nedskæring i personalestanden på bostederne i Randers. De omtalte nedskæringer vil kunne få store konsekvenser for de enkelte bosteder, og i vores tilfælde er vi nået frem til følgende konsekvens liste og risiko faktorer. Konsekvens liste: - Mindre personale kontakt og mindre relationsarbejde omkring den enkelte beboer. - Mindre mulighed for støtte til at skabe sociale relationer andre steder end bosted. - Mindre tid til støtte omkring daglige gøremål, og indkøb, til fælles miljø. - Mindre tid til støtte omkring daglige gøremål i egen lejlighed. - Mindre tid til samtale terapi. - Mindre mulighed for hjælp/støtte til læge besøg mm. - Mindre tid til støtte omkring indkøb af tøj, sko mm. - Mindre tid til støtte omkring opretholdelse af personlig hygiejne mm. Risiko faktorer: - Større risiko for indlæggelser pga. manglende personale kontakt. - Risiko for personlig isolering som dermed kan medføre indlæggelse. - Større stress faktor hos personale, som derved reflekteres over på beboere. - Risiko for fraflytning af beboere som, ved nedskæringer, risikerer at miste deres grundlag for ophold på bostedet. Også selvom de endnu ikke er parate til at opretholde en hverdag uden personale og derved skal trække ressourcer fra andre støtte foranstaltninger i kommunen. - Nedlægning af fælles måltider, som specielt hos os betyder meget for livskvaliteten for de enkelte beboere. Disse måltider bruges blandt andet til opretholdelse af social kontakt og træning i daglig gøren. (som gerne skulle være et af grundlagene for i fremtiden at kunne klare sig selv i egen lejlighed.) Håber at I vil tage disse udsagn med i Jeres overvejelser. Med venlig hilsen Louise Juncher - på vegne af beboerne på Støttecenter Sjællandsgade

Side 1 af 2 Emne: Sender: (57)%20Personalet%20Kastaniebo.htm Fra: Line Rosborg Hansen Sendt: 11. september 2010 22:37 Til: Henning Jensen Nyhuus; Susanne Koch Byrådet; Leif Gade; Berner Nielsen; Ellen Petersen; Steen Bundgaard; Aage Stenz; Jørgen Bruno Andersen; Fatma Cetinkaya; Karen Lagoni; Claus Ørsted; Ole Skiffard; Malte Larsen; Tanja Lauenborg (Byrådet); Anders Buhl-Christensen; Louise Høeg Jensen; Christian Boldsen; Christian Kirk; Hans Kortbek; Jens Peter Hansen; Lars Søgaard; Marianne Høj Madsen (Pol); Helle Dahl Skøtt; Daniel Madié; Julie Bay-Hahn; Frank Nørgaard; Bjarne Overmark; Lone Donbæk Jensen; Kasper Fuhr Christensen; Mogens Nyholm; Erik Poulsen (Byrådet) Emne: Kastaniebo, kastanievej 7-9 8930 Randers nø Ang. Kastaniebo, Kastanievej 7-9 Harridslev. Vi er blevet orienteret om, at den nye spareplan kommer til at berøre Kastaniebo. Dette vil vi jo gerne gøre indsigelse imod. Kastaniebo's historie: Vi har haft mange forskellige ledere. I forbindelse hermed er der hver gang blevet lavet nye tiltag samt struktur ændringer. Endvidere har en ny leder, skulle sætte sig ind i stedets økonomi, hvilket desværre har haft nogle uheldige udfald. Kastaniebo har fra August 2007 til april 2008 været uden center leder, hvilket gjorde at personalet stod for den daglige drift, vagtplanlægning mad indkøb osv. osv. Vi som personale føler, at økonomien har været skjult for os, idet vi aldrig har vidst, hvad vi egentlig har haft og gøre med, eller haft indblik i budgetter for stedet og lign. I den sidste sparerunde fik vi en center leder, som desværre ikke havde den nødvendige kompetence. Dette blev gjort, da der skulle sparres 2 sygeplejersker i området, og der skete derfor en omrokering så disse blev ansat i leder stillinger. Kastaniebo fik den ene. Dette var en meget uøkonomisk situation for stedet, og det er nok i den forbindelse vi har fået det største minus. Pga. de mange udskiftninger af ledere har dette givet frustrationer blandt personalet og bevirket stor udskiftning af personale gruppen. Da Kastaniebo i sin tid blev opført, var det meningen, at det skulle fungere som en boenhed, dette var dog ikke muligt da klientellet der flyttede ind, var de svage ældre, som havde brug for den mere omfattende pleje, hvilket ville sige, at der også var brug for flere ansatte end først antaget. Endvidere var det også meningen, at stedet skulle kunne fungere uden fast nattevagt, som absolut heller ikke kunne lade sig gøre. Kastanibo's nutid: (Og forhåbentlige fremtid.) Den 1.februar 2010 fik vi ny leder, dette var en meget positiv omvæltning for Kastaniebo. Der blev foretaget en masse nye samt gode tiltag, og kom struktur I hverdagen. Vi er i dag medinddraget, og føler stort ansvar i dagligdagen for beboer, kolleger og funktionen af stedet.. Det har givet ro i en nu stabil personalestab med minimalt sygefravær og brug af få afløsere samt vikarer. Dette giver stor tryghed for beboerne og højner det faglige niveau, samt øger kvaliteten af praksis. Økonomien er nu vendt til et fornuftigt resultat, og vi er alle bevidste og meget fokuseret på at bibeholde den positive fremgang. Visioner for Randers kommune og derved Kastaniebo: Randers kommune har selv skrevet de visioner vi vil referer til, bl.a. kan der nævnes de overordnede fra 2010, som indeholder ord som medborgerskab, naturnære boliger for alle og 13-09-2010

Side 2 af 2 kvalitet i alt hvad vi beskæftiger os med. Dertil kommer visionsområderne for ældre: vision 2016 med værdier og hovedmål, brugerfokus/værdier og holdninger. Henvisning især til B, C og G, og de andre taget i betragtning ligegodt. Med henvisning til dette, kan vi så byde vore ældre beboere at flytte dem væk? Og kan de holde til det? Det er trods alt de svageste I samfundet. En anden vision som er decideret for Kastaniebo: Boliger i lokal området, dette støtter op om de nære relationer til netværk som pårørende samt livet i området gennem hele deres liv. Vi vil spørge jer som politikere; Vil I selv være indstillet på, at når I engang selv får brug for hjælp, at skulle flytte fra lokalt netværk, samt behandles som navne og numre på et stykke papir og ikke som mennesker? Hvis vi som personale måtte komme med et ønske for Kastaniebo samt beboerne, ville dette være at I som politiker, tog Kastaniebo op til overvejelse, og i disse overvejelser tage dette brev til eftertanke, samt de ændringer der er sket, og hvordan den fremtidige udsigt ser ud. En omstilling tager selvfølgelig tid, men vi er allerede på rette kurs. Vi er overbeviste om, at hvis vi fik lov, kan vi fremvise et positivt resultat fremover. På Kastaniebo s vegne Social og sundheds assistent Rikke kidmose tlf. 27 51 31 82 Social og sundhedshjælper Line Rosborg Hansen tlf. 28 57 99 23 13-09-2010

Høringssvar i forhold til besparelser Lokal MED område Åbakken Drøftet på MED møde d.8. september 2010 7201 Aldershvile er et samlingspunkt for både ældre og yngre i Havndal. Ved at nedlægge Aldershvile, kan det medføre, at nogle kan blive mere ensomme og derved måske få en forringet livskvalitet. Opmærksomheden skal rettes mod, at det er et udkantsområde. Det kan indebære konsekvenser for hele samfundet i Havndal, hvis Aldershvile lukkes som ældrecenter. Obs på den kollektive trafik, som også varsles nedskåret. Hvor kan man fremover styrke og vedligeholde de ældres motoriske kunnen? Det er, for største del af de fremmødte til genoptræning på Aldershvile, borgere fra byen. Forslag til alternativ anvendelse, hvis lukning skulle blive en realitet. Flytte de nuværende 2 døgngenoptræningssteder til Aldershvile. 7202 Borgerne i Harridslev vil ikke have mulighed for at flytte ind i en plejebolig i nærområdet. Medarbejderne på Kastanjebo vil være meget kede af at miste deres arbejdsplads. Vi kan dog godt se, at med kun 7 boliger tilbage, vil det blive en for lille enhed at drive videre. 7203 Vi kan tilslutte os forslaget. 7204-7206 Ingen kommentarer 7207 + 7215 Bekymring om borgernes sundhed og medarbejdernes arbejdsmiljø. Det er for stor en omvæltning, hvis det er fra hver 2. uge til hver 4., så hellere fra hver 2. til hver 3. En negativ konsekvens kunne være, at borgerne vælger den kommunale hjemmepleje helt fra og vælger rengøring ved de private firmaer. Hvad med træning? 7208 Træning og rengøring hænger sammen. Der er muligvis borgere der kan trænes op til at kunne gøre rent. Der kunne evt. tilbydes rengøring hver 2. uge, hvor halvdelen af tiden er til genoptræning og halvdelen af tiden er til rengøring udført af hjemmeplejen. 7209 Vi foreslår, at der i hvert område kun er 1-2 steder for aktivitet. En konsekvens kunne være, at de svageste borgere har brug for et sted tæt på, hvor de kan være med lidt tid ad gangen, så meget de nu kan holde til. Der kunne være selvstyrende grupper måske frivillige, som står for aktivitet på de små centre, som i vores område er 3 steder.

Vi skal bevare aktiviteter for de svageste borgere. Fremover skal vi satse mere på de yngre frivillige i de forskellige grupper. 7210 Så vidt vi ved kører der på nuværende tidspunkt kun en sygeplejerske i hvert område. Vil det være realistisk med en besparelse på 0,75 stilling i hvert område? 7211 Forslaget er ikke gennemskueligt, når vi ikke kender den nye organisationsstruktur. Vi har nedlagt en pedelstilling og en lederstilling i område Åbakken og vores cafelederstilling bliver ikke genbesat. 7212, 7214, 7216, 7217, 7219 og 7220 Vi kan tilslutte os forslagene. 7213 Alle cafeer kan ikke tages over en kam, der er cafeer der har døgnforplejning for beboerne på ældrecentrene. 7218 Er ikke et realistisk forslag i vores område, i det det allerede er reduceret.

Høringssvar fra tillidsrepræsentanterne for sygeplejersker i Randers Kommune vedrørende direktionens spareforslag. Vi er meget bekymrede for besparelser på sygeplejerske området, set i forhold til de mere komplekse sygeplejeopgaver kommunerne skal overtage fra regionerne. Ifølge sundhedsaftalen forventes, at ca. 65% af akutte patienter udskrives efter 24 timer og kommunen skal have et akut beredskab med let og entydig adgang til en sygeplejerske både dag, aften og nat. Desuden ligger der i aftalen at en færdigbehandlet patient, er en patient der efter lægelig vurdering er færdigbehandlet, men ikke nødvendigvis sygeplejemæssigt. Det kan blive dyrt for kommunen, hvis man ikke er i stand til at overtage disse komplekse sygeplejeopgaver på grund af manglende sygeplejefaglige kompetencer. Samtidig kommer der flere koordinerende opgaver i forhold til ambulante behandlinger, hvor der også er be hov for sygeplejefaglige kompetencer. Det er problematisk i forhold til disse aftaler / opgaver, hvis man vil spare på sygeplejerske timer. Dette set i lyset af den nednormering der har været på antallet af sygeplejersker i Ran ders Kommune. Fra 2009 til 2010 er antallet af sygeplejersker faldet med 13 % og Randers Kommune ligger nu med en af de laveste normeringer i Region Midtjylland. Kun Struer og Syddjurs har en lavere normering. I forhold til hele landet ligger vi med et index på 84. I 2007 lå det på 97. På vegne af tillidsrepræsentanterne Sonja Boye Fællestillidsrepræsentant / DSR

Høringssvar til besparelser i Psykiatriafdelingen. Medarbejderne i Psykiatriafdelingens Sektor-Med har følgende kommentarer til besparelser i Psykiatriafdelingen samt til afledte virkninger fra eventuelle besparelser i andre forvaltninger: 1. Psykiatriafdelingens målgruppe er som borgere generelt set en udsat gruppe, som har behov for at Randers kommune stiller passende og relevante tilbud til rådighed, for derved at øge brugernes livskvalitet og at minimere risikoen forværring i sygdommen og indlæggelser i Psykiatrisk Afdeling. Ved at reducere brugernes tilgang til passende dagtilbud kan det frygtes, at brugerne bliver sat i en yderligere udsat position. 2. En eventuel nedlæggelse af Den Blå Paraply, Perron 4 (i Social og Arbejdsmarked) samt Industricentret Mirabellevej (som er et visiteret kerneydelse område i Psykiatriafdelingen) kan medføre negative afledte praktiske og økonomiske virkninger i Psykiatriafdelingen. Det kan blive dyrere økonomisk set, at man nedlægger de nævnte foranstaltninger, da brugerne ellers efter Servicelovens bestemmelser skal have tilbud på anden vis. 3. Besparelser på bo tilbuddene vil betyde en direkte serviceforringelse for beboerne. 4. Medarbejderne på Industricentret Mirabellevej kan anses for at være en særlig udsat medarbejdergruppe, da de er ansat som værkstedsassistenter. I den forbindelse bør personalepolitikkens bestemmelser komme i anvendelse f.eks. i princippet om, at: Hvis det viser sig at en eller flere faggrupper i særlig grad rammes af besparelser/omlægninger fokuserer der i særlig grad på kontakten til denne gruppe. 5. Sektor-Med er erfaringsmæssigt en bærende sammenhængskraft i Psykiatriafdelingen. Venlig hilsen Medarbejdersiden i Psykiatriafdelingens Sektor-Med

Side 1 af 1 Annemette La Cour Fra: Ulla Falkesgaard Sørensen Sendt: 13. september 2010 10:30 Til: Budgetkontor Cc: Gitte Vesti Emne: høringssvar vedr. spareforslag fra ledelsesside i psykiatriafdelingens sektor-med Fra ledelsessiden i psykiatriafdelingens sektor-med er der følgende bemærkning til spareforslag: det ønskes ikke at nedlægge sektor-med, som erfaringsmæssigt er en bærende sammenhængskraft i Psykiatriafdelingen Med venlig hilsen Ulla F. Sørensen Konsulent Randers Kommune Sundhed og Ældre Sekretariatet Laksetorvet, 8900 Randers Tlf. nr.: 89151876 13-09-2010

Byrådet Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C Høringssvar på Randers kommunes sparekatalog Dato: 13. september 2010 Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland har med interesse læst Randers kommunes sparekatalog. Sparekataloget indeholder en række forslag, som omhandler træning og fysisk aktivitet. Hermed følger Danske Fysioterapeuters kommentarer til disse forslag. E-mail: midtjylland@fysio.dk Tlf. direkte: +45 51 35 64 40 Forslag 7208, 7209 og 7212: Aktiv træning forud for praktisk hjælp. Færre medarbejdere i aktivitetscentrene. Nedlæggelse af pladser på døgn-genoptræningsenhederne. Det er en rigtig god idé at tilbyde træning til svage borgere, som derved får mulighed for at blive mere selvhjulpne. Det ønsker langt de fleste mennesker at være. Forslaget om mere træning i forbindelse med ansøgning om praktisk hjælp er den rigtige vej frem. Danske Fysioterapeuter foreslår dog en udvidelse af træningstilbuddet, sådan at det også gælder borgere, der har brug for hjælp til personlig pleje. Erfaringerne fra Fredericia kommune viser, at plejebehovet blev reduceret og kommunen sparede 15 mio. kr. ved at tilbyde træning både til såvel borgere, der havde brug for praktisk som personlig hjælp. Borgerens funktionsniveau forbedres også gennem fysisk aktivitet i forbindelse med døgn-genoptræning og træningstilbud på aktivitetscentrene. Derfor undrer det, at to spareforslag handler om dels at nedlægge to døgngenoptræningspladser på Svaleparken, dels at skære i træning efter serviceloven på aktivitetscentrene. I kommunerne vil der formentligt blive et stigende behov for døgngenoptræning. Det skyldes blandt andet, at indlæggelser på hospitalerne bli-

ver kortere og kortere. Kommunerne overtager derfor patienterne tidligere i forløbet, hvor behovet for træning og pleje vil være større. Døgn-genoptræningstilbuddet gælder også for borgere, der ikke har været indlagt, men som kommer fra eget hjem. Hvis der er ventetid på døgngenoptræning øges risikoen for, at borgeren bliver dårligere og dårligere inden genoptræningen igangsættes. Derved vil både genoptrænings- og plejebehovet øges. Danske Fysioterapeuter opfordrer til, at man fastholder de nuværende trænings-tilbud til borgerne. Forslag 7104 og 7105: Nedlæggelse af KOL- og kræftrehabilitering. Det er dokumenteret, at målrettet træning har effekt på negative følger af behandling af kræftbehandling, som for eksempel træthed, manglende glæde, dårlig livskvalitet og fysisk svækkelse. Det er også dokumenteret, blandt andet gennem hollandske studier, at målrettet fysisk træning kan bryde den inaktivitets-spiral, som KOL-patienter ofte befinder sig i. Træningen øger blandt andet konditionen, gangdistancen og livskvaliteten. Hvis Randers kommune vælger at nedlægge sine velfungerende KOL- og kræftrehabiliteringstilbud, vil den enkeltes sygdomsperiode blive forlænget og livskvaliteten under sygdommen vil blive forringet. Det er derfor vigtigt, at Randers kommune fortsat tilbyder KOL- og kræftrehabilitering, så de sygdomsramte kommer i bedre form, har mindre behov for hjemmehjælp, hurtigere kan vende tilbage til sit job og har mindre brug for lægeydelser. KOL- og kræftrehabilitering er en god investering for både borger og kommune. Forslag 7101: Undersøgelse af børnenes motoriske udvikling. Sundhedsstyrelsen anbefaler i sit høringsudkast til forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, at alle børn vurderes motorisk ved indskolingen. Randers kommune har i øjeblikket en fysioterapeut ansat på halv tid til at løfte denne opgave. Det er godt, for børn med motoriske vanskeligheder skal opdages og hjælpes i tide. Ellers kan det få store konsekvenser for såvel barnet, familien og skole-gangen. 2/3

Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at det er et tværfagligt team, som kan afdække eventuelle problemer og efterfølgende kan handle på dem. Danske Fysioterapeuter opfordrer derfor til, at Randers Kommune fastholder at have en fagperson ansat, som kan udføre de motoriske tests. Foreningen anbefaler, at spareforslaget ikke gennemføres. Fokus på resurser frem for passiv hjælp. Afslutningsvist vil Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland opfordre byrådet i Randers til at holde fast i tre principper, når besparelsesforslagene behandles: borgerne skal kunne være mest muligt selvhjulpne behovet for passiv pleje skal mindskes problemer skal opfanges hurtigst muligt, så de ikke når at få store konsekvenser. Det kan for eksempel ske ved at prioritere træning og rehabilitering til ældre eller syge, samt at have fokus på børns trivsel og udvikling. Det koster penge her og nu. Men alternativet er en langt større regning på et senere tidspunkt, når følgerne af en manglende indsats viser sig. I øvrigt vil jeg henvise til KL s nye ældrepolitiske udspil Nye ældre, nye muligheder. Her fokuseres målrettet på de ældres resurser frem for deres behov for personlig og praktisk hjælp. Jeg håber, at Randers kommune vælger at følge op på KL s udspil, og fastholder og iværksætter de nødvendige initiativer og tilbud, som kan gøre en positiv forskel for borgerne. Jeg står gerne til rådighed for uddybende dialog. Både i forhold til de aktuelle spareforslag samt nye ideer og muligheder indenfor fysisk aktivitet. Med venlig hilsen Tina Frank Regionsformand 3/3

Annemette la Cour budgetkontor@randers.dk Sekretariatet Sundhed og ældre Telefon +45 8915 1515 Telefax karina.ibsen@randers.dk www.randers.dk 8. september 2010 / 10/005302-21 Høringssvar fra medarbejdersiden i Område MED Sundhed og Ældre Medarbejdersiden i område MED for Sundhed og Ældre har følgende kommentarer til direktionens spareforslag for budget 2011-14. Man ønsker, at der kommer konkrete udmeldinger fra Byrådet om, hvor der skal spares og hvad der evt. skal lukke. Så det ikke bliver rammebesparelser. Der ønskes, at der tages ansvar fra byrådet side, således at byrådet melder ud, at besparelserne vil give serviceforringelser. Besparelserne på ældreområdet vil kræve en ny struktur på området. Der sættes spørgsmålstegn ved, om der samlet set, kan spares så mange årsværk ved at aftensygeplejerskerne skal køre ud fra færre centre. Desuden er vi bekymrede for den foreslåede reduktion af sygeplejersker, samtidig med at sundhedsaftalerne lægger op til flere komplekse sygeplejeopgaver. De opgaver som administrative medarbejdere og pedeller varetager i de enkelte områder er meget forskellige. Nogle af de opgaver de varetager i dag vil skulle overtages af andre. En analyse af områderne er nødvendig. Med rengøring hver 4. uge kan man måske forvente at flere vælger privat leverandør, hvor de kan købe tillægsydelser. Desuden vil det gå ud over bytteydelserne, da det ikke vil være muligt at undlade rengøring. Man er bekymret for børnenes tænder og føler ikke man kan tage det ansvar, hvis indkaldeintervallet i tandplejen ændres fra nu 15 måneder til 24 måneder. Det foreslås at man også kigger på omsorgstandplejen og specialtandplejen i forbindelse med besparelser. Man er bekymret for de afsmittede virkninger det vil give i psykiatrien, hvis man lukker Industricentret, perron 4 og den Blå Paraply. Vedr. Vederlagsfri fysioterapi er man bekymrede for om et tilstrækkeligt stort antal