Specialiserede aflastningspladser i Faxe Kommune

Transkript

1 Formål Formålet med at etablere specialiserede aflastningspladser er At forebygge og reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser At sikre, at der stilles en aflastningsplads til rådighed for borgere, som i en konkret situation er ude af stand til at klare sig i eget hjem, men hvor sygehusindlæggelse ikke er skønnet nødvendig af egen læge. At sikre borgeren en oplevelse af sammenhæng og kvalitet i forløbet 24 timer i døgnet. At sikre borgeren et individuelt målrettet forløb så borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske/psykiske/sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt forløb

2 Idégrundlag Der etableres 4 specialiserede aflastningspladser på Sundhedscenteret i Faxe med virkning fra 2013 Sundhedscenteret (det gamle Faxe Sygehus) er oplagt til formålet idet den nuværende Garantiklinik er indrettet så den nemt kan overtages og indrettes til specialiserede aflastningspladser Pladserne skal ses som et alternativ til sygehusindlæggelser for patienter med midlertidige eller gentagende helbredsproblematikker, som er behandlingskrævende Borgerne skal være bosiddende i Faxe Kommune og skal ikke have behov for specialiserede sygehusydelser. Et ophold på en specialiseret aflastningsplads kan maksimalt vare 10 dage

3 Forskel på specialiserede aflastningspladser og almindelige aflastningspladser Forskellen er, at i de almindelige aflastningspladser kan borgerne bo så lang tid som det er nødvendigt. Der ligger ingen fast plan for opholdets varighed og der betales en takst for rengøringsartikler m.m. På den specialiserede aflastningsplads etableres transportabel ilt og sug efter behov, 24 timers sygeplejedækning, og der skal være en lægehenvisning forinden og en fast lægeordineret behandlingsplan for opholdet. På den specialiserede aflastningsplads er rehabiliteringen i fokus fra start. Der er ingen der for lov til at blive i sengen der sættes gang i forløbsplanen med det samme hvis det overhovedet er muligt.

4 De specialiserede aflastningspladsers målgruppe Borgere, bosiddende i Faxe kommune, der i en kortere periode har behov for øget pleje og omsorg og som ved en hurtig indsats kan komme tilbage til eget hjem eller videre på en rehabiliteringsplads i kommunen. Det er f.eks.: KOL (rygerlunger) Urinvejsinfektion Influenza Lungebetændelse Ukomplicerede brud Cancer med behov for smertedækning eller svækkelse efter kemobehandling Forbehandling til hospitalsindlæggelse; det kan være faste eller udrensning Causa Sociales eller borgere uden diagnose, men med behov for behandling Dehydrering O.a. Der kan, som udgangspunkt, ikke henvises borgere med demens eller borgere der er plejehjemsindstillede

5 Opstart henvisning og personale Det er alene læger (praktiserende læger, sygehuslæger eller vagtlæger) og hjemmeplejens sygeplejersker, der henviser til de specialiserede aflastningspladser; Lægen skal beskrive formålet med opholdet på de specialiserede aflastningspladser og sørge for nødvendige ordinationer. Eventuelle lægebehov under opholdet, varetages af egen læge, efter samme princip, som hvis patienten var i eget hjem. De specialiserede aflastningspladser er døgnbemandet og kan derfor modtage mindre komplicerede og akutte borgere døgnet rundt. Personalet på stuerne består af sygeplejersker og evt. assistenter.

6 Opstart - udfordringer Ud fra tidligere nævnte målgruppe af borgere er 4 pladser sikkert ikke tilstrækkelige hvis samarbejde og henvisninger fungerer optimalt Det er vigtigt at praktiserende læger, sygehuslæger og vagtlæge er bevidst om at henvise til specialiseret aflastningsplads når det er muligt. Det kan evt. være problematisk, at sygehuslægerne i visitations situationen skal huske om borgeren kommer fra Faxe Kommune og derved kan få en specialiseret aflastningsplads. Her er det vigtigt at kommunens koordinerende sygeplejerske er bevidst om problematikken og løbende forsøger at komme den i forkøbet.

7 Økonomi Driftsomkostninger Det er vanskeligt at opgøre økonomien præcist idet det er svært på nuværende tidspunkt at vurdere omfanget af patienter der ville være egnet til et ophold på en specialiseret aflastningsplads. Dog vurderes det at der kræves ansættelse af yderligere to sygeplejersker og evt. en assistent i forhold til nuværende normering. Desuden skal de nuværende sygeplejersker indgå i vagtskifteordning. Ud over personaleomkostninger, som er den største budgetpost, vil der være en række mindre driftsomkostninger i form af f.eks. vask af sengelinned, transportabel ilt, sug, strøm, vand, kørsel m.v. Som modpost til de løbende driftsomkostning kan der forventes en besparelse på den aktivitetsbestemte medfinansiering idet borgere kan undgå indlæggelse eller evt. udskrives tidligere end uden tilbud om specialiseret aflastningsplads Anlægsomkostninger I forbindelse med opstart af 4 specialiserede aflastningspladser vil der være nogle etableringsomkostninger som f.eks. indretning af stuer, indkøb af senge, sengeborde, leasing/køb af sengelinned, sygeplejeartikler, autoklave m.v.

8 Økonomi Økonomisk overblik På nuværende tidspunkt er det meget svært at sige noget præcist om økonomien idet den afhænger meget af efterspørgslen efter specialiserede aflastningspladser. For at kunne få mere indblik i denne viden er de praktiserende læger i Faxe Kommune i gang med at registrere mulige borgere til specialiserede aflastningspladser. Dette gøres gennem en tre-måneders periode, og skal give et statistisk billede af den forventede efterspørgsel. Ud over de kommende udgifter til ekstra personale og vagtordning er der ligeledes endnu ikke et overblik over de forventede driftsudgifter idet de er afhængige af aktiviteten og dermed den forventede efterspørgsel.

9 Erfaringer fra Greve Kommune Greve Kommunen har i 2011 etableret 8 specialiserede aflastningspladser på et plejecenter Den første måned kunne Greve ikke udfylde 8 specialiserede pladser Fra 15. marts til 1. december har der været 4,3 indlæggelse pr. uge i snit. I alt 35 borgere

10 Erfaringer fra Greve Kommune Hvem indlægger på de specialiserede aflastningsstuer

11 Erfaringer fra Greve Kommune Hvad udskrives borgerne til

12 Erfaringer fra Greve Kommune Borgernes egen evaluering Spørgsmålene i skemaet er som følger: (9 borgere har besvaret skemaet) Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Hvor tilfreds er du med den pleje og omsorg du har fået? 6 3 Hvor tilfreds er du med personalets håndtering af din situation? Hvor tilfreds er du med akutpladsen som alternativ til sygehuset? Hvor tilfreds er du med faciliteterne på akutpladsen/stuen? Hvor tilfreds er du med de øvrige faciliteter på plejecentret? 4 5 Hvor tilfreds er du med forplejningen? 6 3 Hvad er dit samlede indtryk af opholdet på akutpladsen? 3 6

13 Erfaringer fra Greve Kommune Regnskab og budget Det faste budget 8 pladser af kr. stk kr. Kørsel (betales kun fra egen bolig til akut stuer) Kost til borgerne kr kr. Nuværende forbrug (15. marts til 31. oktober 2011) Kørsel Kost til borgerne Ilt kr kr kr.

14 Håndtering af udfordringer og fremtidsperspektiv På baggrund af egne overvejelser, KL rapport og Greves erfaringer med lignende specialiserede aflastningspladser anbefales følgende Det giver god kvalitet og tilfredsstillelse for borgerne at blive visiteret til en specialiseret aflastningsplads Det er svært at opgøre økonomien. Udgifterne skal holdes op imod de sparede udgifter der alternativt vil være til indlæggelser på sygehus Det er vigtigt lige fra start at have et godt samarbejde med de praktiserende læger og mulighederne i visitation til en specialiseret aflastningsplads Det er vigtigt med et tæt samarbejde med sygehuslægerne og mulighed for udskrivning til specialiseret aflastningsplads for en næsten færdigbehandlet patient På sigt kan det anbefales at udvide antallet af specialiserede aflastnigspladser således at de gennemsnitlige udgifter pr. plads nedbringes. Dette har dog stor sammenhæng til et tæt samarbejde med lægerne Muligheder for evt. at udvide med fx IV medicin og blodprøvetagning. Udgift til væsker og kørsel mm. er dog en udfordring. Udvidelse af målgruppen kan løbende drøftes dog med fokus på at det til enhver tid skal være patient sikkerheden der er i højsæde