Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro



Relaterede dokumenter
Forebyg lejesæd flertrinsraket

Kvælstofgødskning efter potentiale

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen

Spark afgrøden i gang!

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Større udbytte hvordan?

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

GLYPHOSAT. Roundup Max

Hans Henrik Fredsted Fokus på planteavl Gode råd til alle på landet Klik ind på

SEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING

Kvælstof. N-fertilization Annual Report. Otto Nielsen

På vej mod verdensmesterskabet. Vi vil slå verdensrekorden i hvedeudbytte i 2018

Nr. 35. Stankelben- og aksløberlarver. 27. oktober 2015

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hjemmeavlet såsæd,- JA - NEJ - OG DOG

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

SÅDAN SKAL KVÆLSTOF FORDELES

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Rundt om majsen. Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl uden brug

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

HØJERE N-NORMER! Endelig får vi lov til at udnytte planternes potentiale lidt bedre. Hvor tjener vi flest penge på det?

Hvor sker nitratudvaskning?

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Hvad gør de bedste bedre?

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Går jorden under? HighCrop

Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Dato: 11. januar 2001 I LANDSFORSØGENE. Kg gødning. Indsåning husdyrgødning Kg næringsstof pr. ha Tons husdyrgødning pr. ha Kg indhold i varen pr.

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Vårhvede. Markplan/sædskifte. Etablering

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Gødskning af kartofler

Optimeret brug af svampemidler i korn

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 11. april 2014 Uge 15

Gødskningsstrategi til nedsættelse af revnedannelse ved optagning af tidlige kartofler

Afgrødernes næringsstofforsyning

UDBYTTEREKORD I RAPS PÅ GAMMEL FJORDBUND Tlf: info.dk@yara.com

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Projekt Korn på Fyn Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN

MASKINANALYSE OG UFORDELTE OMKOSTNINGER DB2 tjek møde 03/11/2015

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Halmpotentialet i Danmark

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

økonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Yara Flex gødning AgroPro Planteværnsseminar 20 februar 2018

Foders klimapåvirkning

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

Dyrkning af kløvergræs

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,

Erfaringer fra Isbjerg Møllegård, majshøsten Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde.

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Aktuelt i marken. NUMMER juli LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret

Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen. Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose august 2014

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Aktuelt, lys bladplet. De mest udbredte angreb siden 1995

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden

Rødsvingel. Markplan/Sædskifte. Etablering

Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Transkript:

Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

De nye kvælstofnormer

Vintersæd og raps

Frøgræs

Kartofler og roer

Kvælstofnorm N/ha Før og nu (jb 5-6) afgrøde 2016 gl. 2016 ny forskel Procent ekstra Vårbyg 120 140 20 17 % Vinterbyg 156 182 26 17 % Vinterhvede foder 161 188 27 17 % Vinterhvede brød 244 244 0 0 % Hybridrug 147 172 25 17 % Vintertritikale 151 177 26 18 % Vinterraps 177 206 29 17 % Rødsvingel 119 140 21 18 % Engrapgræs plæne 135 158 23 17 % Kartofler spise 129 151 22 17 % Fabriksroer 100 116 16 16 %

Brødhvedetillæg Fastholdes med de nye normer Men brødhvedetillæg øges ikke Forventning om større areal (50.000 ha) Udbyttekorrektion brødhvede 1,7 kg N/Hkg over normudbytte Ex. Udbytte 100 hkg. Norm (jb 5-6) 81 Hkg (korn efter korn) Forskel 19 Hkg Ekstra N (19 x 1,7) = 32 N = (244 + 32) =276 N

Ligevægtsgødskning - vårbyg ligevægtsberegninger kvælstof vårbyg kilo/ha 6 tons 7 tons 8 tons 9 tons 10 tons 11 tons 12 tons vårbyg kilo/ha 6000 7000 8000 9000 10000 11000 12000 protein procent 11 11 11 11 11 11 11 kilo protein 660 770 880 990 1100 1210 1320 kilo kvælstof til kerne 90 105 120 135 150 165 180 halm 3000 3500 4000 4500 5000 5500 6000 kilo kvælstof i halm (6 kilo/tons) 18 21 24 27 30 33 36 rodmasse + avner + stub (kerne x 0,2) 18 21 24 27 30 33 36 kvælstof iflg. Ligevægt 126 147 168 189 210 230 251 N-min. eksempel 15 15 15 15 15 15 15 netto eft. N-min. 111 132 153 174 195 215 236 fosfor 16 19 20 23 25 28 30 kali 40 48 50 57 63 69 75 svovl 16 19 20 23 25 28 30 magnesium 6 8 8 9 10 12 13

Udbyttekorrektion vårbyg Vårbyg udbytteniveau 90 Hkg Normudbytte (eft.korn) 62 Hkg Forskel 28 Hkg Ekstra N (28 x 1,5) 42 N Kvælstofnorm ved 90 Hkg (140 + 42)N Ligevægt ved 90 Hkg med N-min på 30 N kan der høstes 100 hkg Schyss sig det ikke til nogen = 182 N = 189 N (før N-min.)

Vinterhvede foder ligevægtsberegninger kvælstof Vinterhvede udbytte i tons 8 tons 9 tons 10 tons 11 tons 12 tons 13 tons 14 tons 15 tons 16 tons vinterhvede kilo/ha 8000 9000 10000 11000 12000 13000 14000 15000 16000 protein procent 10 10 10 10 10 10 10 10 10 kilo protein 800 900 1000 1100 1200 1300 1400 1500 1600 kilo kvælstof til kerne 140 158 175 193 211 228 246 263 281 halm 4000 4500 5000 5500 6000 6500 7000 7500 8000 kilo kvælstof i halm 24 27 30 33 36 39 42 45 48 rodmasse + avner + stub (kerne x 0,2) 28 32 35 39 42 46 49 53 56 kvælstof iflg. Ligevægt 192 216 241 265 289 313 337 361 385 N-min. eksempel 30 30 30 30 30 30 30 30 30 netto eft. Forfrugtværdi 162 186 211 235 259 283 307 331 355 fosfor 23 26 29 32 35 38 40 43 46 kali 58 65 72 79 87 94 101 108 115 svovl 23 26 29 32 35 38 40 43 46 magnesium 10 11 12 13 14 16 17 18 19

Udbyttekorrektion vinterhvede Vinterhvede udbytteniveau 110 Hkg Normudbytte (eft.korn) 81 Hkg Forskel 29 Hkg Ekstra N (29 x 1,5) 44 N Kvælstofnorm ved 110 Hkg(188 + 44)N = 232 N Ligevægt ved 110 Hkg = 265 N (før N-min.) med N-min på 30 N er der ligevægt (Schyss)

Vinterraps raps tons pr. hektar 4 tons 4,5 tons 5 tons 5,5 tons 6 tons 6,5 tons 7 tons 7,5 tons 8 tons vinterraps kilo/ha 4000 4500 5000 5500 6000 6500 7000 7500 8000 protein procent 20 20 20 20 20 20 20 20 20 kilo protein 800 900 1000 1100 1200 1300 1400 1500 1600 kilo kvælstof til kerne 103 116 129 141 154 167 180 193 206 halm 4000 4500 5000 5500 6000 6500 7000 7500 8000 kilo kvælstof i halm 40 45 50 55 60 65 70 75 80 rodmasse + avner + stub (kerne x 0,4) 41 46 51 57 62 67 72 77 82 kvælstof iflg. Ligevægt 184 207 230 253 276 299 322 345 368 N-min. eksempel 20 20 20 20 20 20 20 20 20 netto eft. Forfrugtværdi 164 187 210 233 256 279 302 325 348 fosfor 22 25 28 30 33 36 39 41 44 kali 92 104 115 127 138 150 161 173 184 svovl 37 41 46 51 55 60 64 69 74 magnesium 18 21 23 25 28 30 32 35 37

Udbyttekorrektion vinterraps Vinterraps udbytteniveau 60 Hkg Normudbytte (eft.korn) 41 Hkg Forskel 19 Hkg Ekstra N (19 x 1,5) 29 N Kvælstofnorm ved 60 Hkg(206 + 29)N = 235 N Ligevægt ved 60 Hkg = 276 N (før N-min.) med N-min på 40 N er der ligevægt (Schyss)

Det gælder om at ramme rigtigt

Kvælstofnorm/ligevægt jb 5-6 afgrøde Normudbytte Kvælstofnorm Ligevægts N Balance Vårbyg 62 Hkg 140 N 126 N + 14 N Vinterbyg 73 Hkg 182 N 160 N + 22 N Vinterhv. F 81 Hkg 188 N 192 N - 4 N Vinterhv. B 81 Hkg 244 N 226 N + 18 N Hybridrug 70 Hkg 159 N 136 N + 23 N Vinterraps 41 Hkg 206 N 184 N + 22 N Der skal flyttes fra vinterbyg og rug til foderhvede Vigtigt at kende potentialet

Prioriteret kvælstoftildeling 1. Foderhvede skal tildeles ekstra (20-30 N) 2. Vårbyg ved højt udbytte (90 Hkg) 3. Vinterraps ved middel udbytte (40 hkg) 4. Rødsvingel/frø 5. Kartofler 6. Vinterbyg (reduceres) 7. Hybridrug (reduceres)

Er kvælstoftildeling afhængig af afgrødepriser? Kan det betale sig at gøde ekstra? Hvad er forskel på lav, middel og høj afgrødepris? Har det betydning for kvælstofniveau?

Konklusion Det er ikke prisniveauet, der bestemmer kvælstofniveau og indsats Det er udbyttepotentialet, der bestemmer indsatsen Det kan altid betale sig at gøre en indsats, uanset lave eller høje priser Når priserne er lave, er det en nødvendighed

Find dit potentiale Ligevægtsgødskning er gødskning efter afgrødens forventede behov Indsatsen skal stå i forhold til potentialet Hvad er potentialet? Potentiale Indsats

Du definerer potentialet Udbyttepotentialet vurderes ud fra: Etablering Klima Nedbør Jordbund Erfaring for potentiale (udbyttemåler) Kvalitet (protein) Ingen kender potentialet bedre end landmanden og hans rådgiver

Hvor meget bortfører afgrøderne? Afgrøder/ næringsstof Kvælstof Udbytte Kvælstof halm Fosfor Udbytte Fosfor halm Kali Udbytte Kali halm Vinterraps pr. tons 30 kg 30 kg 8 kg < 1 kg 6 kg 31 kg Bortførsel ved 6 tons pr. ha. 180 kg 180 kg 48 kg < 1 kg 36 kg 186 kg Vinterhvede pr. tons Bortførsel ved 12 tons pr. ha. 18 kg 3 kg 3 kg < 1 kg 5 kg 5 kg 216 kg 36 kg 36 kg < 1 kg 60 kg 60 kg

Kvælstof er ikke bare kvælstof Nitrat Virker hurtigt Uafhængig af fugtighed Kan udvaskes Kan gi gejl vækst Ammonium Amid Virker langsomt Udvaskes ikke Kan fordampe Virker hurtigt hvis høj jordfugtighed

Nitrat fremmer meldug

Forskellige gødningers indhold af kvælstof

Hvordan virker N i planten (hvede) Stadie 27 fremmer produktionen af småaks Stadie 29 forsinker reduktionen af småaks Stadie 30 nedsat reduktion af småaks Stadie 31 nedsat reduktion af kerner i aks Stadie 32 fremmer antal småaks i aks Stadie 39 kvælstofopbevaring for den senere kimdannelse

Fosfor hæmmer meldug

Kalium hæmmer meldug

Vårbyg Gødningsstrategier Priming (samtidig med første gødning i vintersæd) Glyphosat N ( flydende N før første opharvning) Placering (sammen med såning) Blandet m. såsæd DFF N (lige efter såning) Gødskning efter fremspiring (ved små mængder placeret) Sengødskning (reducerer bladmasse og øger protein)

Med eller uden plov Etablering af vårsæd uden plov medfører: Mere ensartet såbed Mindre udtørring Senere etablering

Kvælstofprognose 9. marts 2016 Men hvorfor vente? Hvad er niveauet på din mark? N-min. tages nu Det er nemt og hurtigt at sende en analyse til Sverige (svar 5 dage)

Husk analyserne

Konklusion Det kan altid godt betale sig at passe afgrøderne optimalt Prioriter hvor ekstra kvælstof anvendes Korrekt anvendt, vil de nye normer være et stort skridt nærmere et bæredygtigt landbrug