Ny fabrik på Haldor Topsøe A/S på Linderupvej 2 i Frederikssund

Ny fabrik på Haldor Topsøe A/S på Linderupvej 2 i Frederikssund Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg Del 2 Ikke teknisk resumé Del 3 VVM-redegørelse August 2011

Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på - mennesker, fauna og flora - jordbund, vand, luft, klima og landskab - materielle goder og kulturarv, og - samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen med ikke teknisk resumé af VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunal-bestyrelsen. Miljøstyrelsen varetager imidlertid opgaven for de anlæg, hvor Miljøstyrelsen har godkendelseskompetencen og anlægget kan etableres inden for rammerne af den gældende lokalplan. Ny fabrik på Haldor Topsøe A/S, Linderupvej 2, Frederikssund Forslag til kommuneplantillæg, Ggrafisk tilrettelæggelse NIRAS og Haldor Topsøe A/S Forsidefoto: Haldor Topsøe A/S Udgivet august 2011 af Miljøstyrelsen Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Telefon 72 54 40 00 e-mail ros@mst.dk Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen ISBN 978-87-927779-19-9 (PDF) 2

Indhold 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 4 1.1 VIRKSOMHEDEN HALDOR TOPSØE A/S 4 1.2 VVM-REGLER 4 1.3 LÆSEVEJLEDNING 5 1.4 INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG 6 1.5 DEN VIDERE PROCES 6 TILLÆG NR. 009 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 FOR FREDERIKSSUND KOMMUNE 8 2 PLANLÆGNINGSREDEGØRELSE 9 2.1 NUVÆRENDE AREALANVENDELSE OG AKTIVITET I OMRÅDET. 9 2.2 REGIONPLAN 2005 FOR HOVEDSTADSREGIONEN OG FINGERPLAN 2007 9 2.3 KOMMUNEPLAN 2009 TIL 2021 9 2.4 LOKALPLAN 11 2.5 REGIONPLANTILLÆG MED VVM FOR NYT KATALYSATORANLÆG HOS HALDOR TOPSØE A/S. MAJ 2006. HUR. 13 2.6 DE KYSTNÆRE DELE AF BYZONEN 13 2.7 VAND OG NATURPLANER 13 2.8 NATURA 2000 OMRÅDE NR. 136, FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDE NR. F105 OG HABITATOMRÅDE H120. ROSKILDE FJORD OG JÆGERSPRIS NORDSKOV. 14 2.9 BILAG IV ARTER I HENHOLD TIL HABITATDIREKTIVET 14 2.10 OMRÅDER OMFATTET AF NATURBESKYTTELSESLOVENS 3 14 2.11 GRUNDVAND 14 2.12 STRANDBESKYTTELSESLINJEN 15 2.13 TRAFIK 15 2.14 IGANGVÆRENDE PLANLÆGNINGSINITIATIVER. 15 3 MILJØRAPPORT I HENHOLD TIL MILJØVURDERINGSLOVEN. 16 3.1 INDLEDNING 16 3.2 ANDRE MYNDIGHEDER 16 3.3 BESKRIVELSE OG VURDERING 16 3.4 FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM 16 3

1 Indledning og baggrund 1.1 Virksomheden Haldor Topsøe A/S Haldor Topsøe A/S er en dansk virksomhed der beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af katalysatorer til mange forskellige typer virksomheder. Katalysatorerne fremstilles på to større fabrikker i Frederikssund og i Houston, USA. Fabrikken i Frederikssund har været beliggende på ejendommen Linderupvej 2 siden 1958. Fabrikken beskæftiger ca. 650 medarbejdere og producerer årligt ca. 20.000 tons katalysatorer. 5 mm En katalysator er et stof, der fremmer en kendt proces uden selv at blive forbrugt. Katalysatoren kan således øge produktionshastigheden og/eller nedsætte energi-forbruget ved fremstilling af forskellige stoffer. Brug af katalysatorer i forskellige processer bidrager derfor til et bedre globalt miljø. Haldor Topsøe A/S ønsker at etablere et anlæg til fremstilling af tre mellemvarer på fabrikken i Frederikssund. Der er ikke tale om farlige produkter og Miljøstyrelsen er bekendt med sammensætningen. Den nye produktionslinje skal etableres i en ny fabriksbygning (P6). De tre produkter skal indgå i produktionen af katalysatorer til olieindustrien og svovlsyrekatalysatorer. Formålet for virksomheden med selv at producere disse varer er opnåelse af bedre egenskaber i de færdige katalysatorer samt større leveringssikkerhed. Mellemvarerne skal anvendes på virksomhedens fabrikker i Houston og Frederikssund, hvor de skal anvendes i de eksisterende produktioner af katalysatorer. Ved fremstillingen dannes natriumnitrat som et biprodukt. Natriumnitrat kan sælges som gødning og som råvare til produktion af anlæg til solenergi. 1.2 VVM-regler Miljøstyrelsen har vurderet, at virksomheden er omfattet af obligatorisk VVMpligt, jf. VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af lov om planlægning), bilag 1, punkt 25 Virksomheder og anlæg, der er anmeldepligtige efter 5 i Risikobekendtgørelsen og punkt 6b Integrerede kemiske anlæg (dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen), og som er b) til fremstilling af uorganiske grundkemikalier. Produktionen af katalysatorer i Frederikssund er omfattet af reglerne i Risikobekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1666 af 14. februar 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer), og det er biproduktet (natriumnitrat) fra den ny fabrik også. 4

Miljøstyrelsen har vurderet, at udvidelse af virksomheden med et nyt fabriksafsnit er omfattet af VVM-bekendtgørelsens punkt 39 Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag. Det nye anlæg til fremstilling af mellemvarer kræver ifølge reglerne om VVM, at der udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Etablering af anlægget og den nye produktionslinje kræver også en miljøgodkendelse. Både kommuneplantillægget med VVM-redegørelse og miljøgodkendelsen udarbejdes af Miljøstyrelsen. Da Miljøstyrelsen er miljømyndighed og dermed planmyndighed for fabrikken, er det Miljøstyrelsen, der har udarbejdet både kommuneplantillæg med VVMredegørelse og miljøgodkendelse. Anlæg og projekter, der er VVM-pligtige, kan ikke realiseres før der er udarbejdet retningslinier i kommuneplanen om beliggenhed og udformning af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Af planloven fremgår endvidere, at såfremt et anlæg eller projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen påhviler det planmyndigheden, at udarbejde et forslag til kommuneplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt. Frederikssund Kommune har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en ny lokalplan for området i forbindelse med opførelsen af den nye bygning. Idet kommunen er indstillet på at dispensere fra bygningshøjden for skorstenen. Da der skal udarbejdes et kommuneplantillæg, skal det ansøgte også vurderes efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen indgår som en del af VVM-redegørelsen og kommuneplantillægget. De miljømæssige hovedproblemer, der behandles i VVM-redegørelsen, vurderes at være støj. Derudover behandles alle miljøforhold, der kan siges i et eller andet omfang at kunne påvirkes af den nye fabrik. Samlet set vurderes det, at der ikke er nogen af de nævnte eller andre mulige miljøpåvirkninger, der omtales i VVM-redegørelsen, der har et sådant omfang eller en sådan karakter, at påvirkningerne er så væsentlige, at projektet ikke kan gennemføres. Forslag til miljøgodkendelse offentliggøres sammen med forslaget til Kommuneplantillæg med VVM. Miljøstyrelsen har besluttet at sende dette forslag til kommuneplantillæg med VVM redegørelse samt et forslag til miljøgodkendelse i offentlig høring fra den 2. august 2011 og frem til den 27. september 2011. Høringen annonceres i lokalavisen Frederikssund sammen med forslag til miljøgodkendelse. Indsigelser og bemærkninger sendes til: Miljøstyrelsen Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde ros@mst.dk Att: Iris Haastrup/J.nr. MST-1274-00013 1.3 Læsevejledning Denne publikation er opbygget som tre dele. 5

Del 1 indeholder Forslag til kommuneplantillæg som er nærværende del. Denne del gennemgår forslag til kommuneplantillæg til Frederikssund Kommunes Kommuneplan 2009-2021. Kapitel 2 indeholder en gennemgang af forholdet til anden planlægning. Kapitel 3 indeholder en miljørapport over kommuneplantillæggets virkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Del 2 indeholder et ikke-teknisk resumé af den VVM-redegørelse, der er indeholdt i del 3. Miljøstyrelsens vurderinger af miljøpåvirkningerne fremgår af det ikketekniske resumé. Del 3 er VVM-redegørelsen uden det ikke-tekniske resumé, som fremgår af del 2. Del 1 og del 2 er udarbejdet af Miljøstyrelse som myndighed i samarbejde med Haldor Topsøe A/S og Frederikssund Kommune. Del 3 er udarbejdet af Haldor Topsøe A/S som bygherre i samarbejde med Miljøstyrelsen som VVM-myndighed. Denne arbejdsdeling er betinget af, at VVM-myndigheden i henhold til planlovens 57a kan anmode bygherren om at give de oplysninger og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, når bygherren påtænker at etablere VVM-pligtige anlæg. I de fleste sager sker dette ved, at bygherren, evt. sammen med sine konsulenter, udarbejder et udkast til VVM-redegørelse, som så færdigredigeres i samarbejde med VVM-myndigheden. Det er i sidste ende VVMmyndigheden, der er ansvarlig for gennemførelsen af den offentlige høring omkring forslaget til kommuneplantillæg med VVM. Samtidig med offentliggørelsen af forslaget til kommuneplantillæg med VVM, er der offentliggjort et forslag til miljøgodkendelse. 1.4 Indkaldelse af ideer og forslag Miljøstyrelsen har forud for udarbejdelsen af dette kommuneplantillæg med VVMredegørelse indkaldt ideer og forslag til planlægningen. Hovedformålet med den første offentlige høring er at danne grundlag for fastlæggelsen af VVM-redegørelsens indhold, idet VVM-redegørelsen dels tager udgangspunkt i lovgivningens krav til planlægningen, dels til de indkomne idéer og forslag for at sikre, at alle relevante og nødvendige problemstillinger bliver behandlet. Indkaldelse af ideer og forslag blev igangsat med annonce og ideoplæg. Offentliggørelsen sluttede den 10. maj 2011. I debatperioden indkom 3 idéer og forslag, som efterfølgende er blevet inddraget i VVM-redegørelsen. 1.5 Den videre proces Når den offentlige høring af dette forslag til kommuneplantillæg med VVMredegørelse er afsluttet, vil indkomne indsigelser og bemærkninger blive behandlet af Miljøstyrelsen Roskilde. Miljøstyrelsen Roskilde udarbejder en sammenfattende redegørelse, der indeholder en sammenfatning af de indkomne indsigelser og bemærkninger og et udkast til afgørelse med begrundelse for afgørelsen. Den sammenfattende redegørelse sendes i høring i Frederikssund Kommune. Derefter beslutter Miljøstyrelsen om et endeligt kommuneplantillæg skal udstedes, og den nye fabrik kan etableres. 6

7

Tillæg nr. 009 til Kommuneplan 2009-2021 for Frederikssund Kommune Området er i Kommuneplan2009-2021 benævnt E.1.1. og med dette kommuneplantillæg udgår det skraverede område af udpegningen som beskyttelsesområde med landskabelige interesser (Kort 2.1.B) og af udpegningen som grøn kile (Kort 2.2.A) som vist på nedenstående kortbilag. Supplerende retningslinje På fabriksområdets sydvestlige del, som skraveret på ovenstående kortbilag, kan ny fabrik placeres. Anlægges kan opføres og anvendes i overensstemmelse med VVM-redegørelsen herfor. 8

2 Planlægningsredegørelse 2.1 Nuværende arealanvendelse og aktivitet i området. Katalysatorfabrikken i Frederikssund ligger i byzone i et erhvervsområde. Erhvervsområdet er omgivet af boliger mod øst og vest. Syd for fabrikken ligger virksomhedens administrationsbygning og parkeringsområde og længere væk mod syd en række etageboliger. Virksomheden Topsil A/S ligger i erhvervsområdets nordvestlige del. Naturområdet ved Klinten mod nordvest er udlagt til offentligt tilgængeligt fritidsområde. Stien langs fjorden, der fortsætter på Klinten mod syd og langs strandengene mod øst giver offentlig adgang til naturområdet. Der er udsyn til katalysatorfabrikken fra boligområdet ved Græse Bakkeby mod nordøst. Roskilde Fjord og strandengene er omfattet af naturbeskyttelsesinteresser. Langs strandengen nord for katalysatorfabrikken løber en offentlig gangsti. Arealet for det nye byggeri anvendes i dag som skurby, parkeringsplads m.v. 2.2 Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen og Fingerplan 2007 Retningslinjerne for vand i Regionplan 2005 er gældende, indtil vandplanerne vedtages, se afsnit 2.5. For vandområdet ud for Haldor Topsøe A/S er der fastsat en skærpet målsætning. Fingerplan 2007 udlægger selve Frederikssund by som en af byfingrene, der strækker sig fra Københavnsområdet langs banen. Haldor Topsøe A/S ligger indenfor Frederikssundfingeren med nærhed til trafiknettet. 2.3 Kommuneplan 2009 til 2021 Rammeområde E 1.1 Topsil/Topsøe og Islebjerggård er udlagt til erhverv såsom liberalt erhverv, industri, håndværks-, værksteds- og lagervirksomhed. Området udlægges ligeledes til offentlig og privat service, herunder administration og materielgård. Klasse 1-5 iht. zoneringskort. Se nedenfor. 9

Zoneringskort Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 45, og bebyggelsens rumfang må ikke være større end 2½ m 3 pr. m 2 grundareal inden for det samlede område. Bebyggelsens højde må ikke være større end 2 etager, og bebyggelsens højde må ikke overstige 10 m. Såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør det, kan byrådet tillade en større bygningshøjde end de 10 m. Den nye fabrik kan rummes inden for kommuneplanens rammer for bebyggelsesgrad, der giver mulighed for et samlet bygningsvolumen på ca. 400.000 m 3. Der er indtil nu opført ca. 314.000 m 3. Den nye bygning, der kaldes P6, får et volumen på ca. 40.000 m 3. Med byggeriet af P6 vil ca. 85 % af det tilladte bygningsvolumen være udnyttet. Det fremgår endvidere af kommuneplanen, at der ikke må foretages ændring i strandengområdernes tilstand. Der må ikke etableres boliger og eksisterende boliger må ikke udvides. Rammeområde E.1.1 er vist på nedenstående kort. Ifølge kommuneplanen må enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt (VVM-pligtige anlæg), ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse. 10

Kort over rammeområde E.1.1. 2.4 Lokalplan Området er omfattet af Frederikssund Kommunes Lokalplan nr. 23 Erhvervsområde ved Linderupvej/Heimdalsvej vedtaget i 1993. Lokalplanen dækker udover katalysatorfabrikkens også Topsil A/S, Frederikssund Kommunes materielgård og en ungdomsklub samt det rekreative område ved Klinten. Katalysatorfabrikken ligger i delområde II. Se kort nederst Den maksimale byggehøjde er fastlagt til 10 m i lokalplanen. Byrådet kan meddele tilladelse til højere byggehøjde, såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift gør det nødvendigt. Bygninger på fabriksområdet er opført med højder på 8,5 til 14,5 m. De nyeste bygninger er opført med en højde på 11,25 m efter tilladelse fra kommunen. Den nye bygning planlægges opført med samme højde. Frederikssund Kommune vil blive ansøgt om tilladelse til bygningshøjden og til opførelse af 1 skorsten på 20 m, og tre mindre afkast på bygningen med en højde på 15, 13 og 12 m. Det vil foregå som led i byggesagsbehandlingen, der finder sted senere. 11

I lokalplanen er der krav om et tæt beplantningsbælte på 25 m mod syd, øst og vest, og til Asgård på 10 m. Hvor der er eksisterende, godkendt jordvold kan bredden af beplantningsbæltet reduceres. Beplantningen berøres ikke af projektet. Placeringen af den nye fabrik får ikke konsekvens for offentlighedens adgang til fritidsområdet ved Klinten nordvest for fabriksarealet. Kort over lokalplanområdet. 12

2.5 Regionplantillæg med VVM for nyt katalysatoranlæg hos Haldor Topsøe A/S. Maj 2006. HUR. I det omtalte regionplantillæg fra 2006 blev dele af udpegningen for kystkile og meget værdifuldt landskab ændret, således at afgrænsningen kun omfatter det ubebyggede areal. Frederikssund Kommune har ved en fejl ikke fået indarbejdet den nye afgrænsning i Kommuneplan 2009-2021 Derfor vil afgrænsningen fra regionplantillægget fra 2006 nu blive tilføjes i dette kommuneplantillæg. Den vurdering af de grønne kiler og meget værdifuldt landskab, der blev foretaget i 2006, vurderes fortsat at være aktuel, og grundlaget for at ændre afgrænsningen af udpegningen i overensstemmelse med gældende forhold. Katalysatoranlægget, der blev planlagt i 2006, er aldrig blevet etableret. 2.6 De kystnære dele af byzonen Kommunalbestyrelsen skal for de kystnære dele af byzonen vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, at der tages hensyn til bevaringsværdie helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, og at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg. Samt at offentligheden sikres adgang til kysten. Denne vurdering skal blandt andet gennemføres i forbindelse med Kommuneplantillæg med VVM. Når det er Miljøstyrelse, der udarbejder et kommuneplantillæg med VVM, er det miljøstyrelsen, der har vurderingspligten. De visuelle vurderinger i VVM redegørelsen godtgør, at det ansøgte projekt ikke ændrer på områdets grundkarakter af industrielt område, ligesom anlæggets samlede profil i kystlandskabet ikke ses at blive væsentligt ændret. Det er herudover Miljøstyrelsens vurdering, af VVM redegørelsen godtgør, at projektet ikke berører naturinteresserne i nærområdet, herunder især Natura 2000 områderne. Projektet ændrer desuden ikke noget på offentlighedens adgangsforhold i området. 2.7 Vand og Naturplaner Der gennemføres i øjeblikket en omfattende planlægning, der tager udgangspunkt i Lov om miljømål. Det drejer sig dels om nye vandplaner, der skal udgøre det fremtidige grundlag for forvaltning af alle vandområder grundvand, overfladevand i form af søer og vandløb og de kystnære dele af havet. Herudover drejer det sig om nye naturplaner, der skal udgøre grundlaget for forvaltningen af Natura 2000 områder og strengt beskyttede dyre- og plantearter. Natura 2000 områder er de internationale naturbeskyttelsesområder, der er omfattet af Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet eller Ramsarkonventionen. Vand- og naturplanerne forventes at være klar i løbet af 2011. Når planerne foreligger skal kommuneplaner og kommuneplantillæg være i overensstemmelse med de nye planer. Vandplanen vil blandt andet indeholde mål for kvaliteten i Roskilde Fjord. Naturplanerne vil blandt andet indeholde mål for kvaliteten af det Natura 2000 område (Roskilde Fjord), der er beliggende vest/nordvest for Haldor Topsøe A/S. Roskilde Fjord er udpeget til både habitatområde nr. H120 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F105. 13

Miljøstyrelsen Roskilde har ved udarbejdelsen af nærværende kommuneplantillæg søgt at tage højde for det forventede indhold i Vand- og naturplanerne. Det kan dog ikke afvises, at der efterfølgende kan vise sig at være mindre uoverensstemmelser mellem den aktuelle VVM-redegørelse og de planlægningsmål og retningslinjer, der bliver slutresultatet af den igangværende planlægning. I det omfang, sådanne uoverensstemmelser har mere end en formel karakter, må der tages stilling til de mulige justeringer af de planlægnings- og miljømæssige forhold omkring Haldor Topsøe A/S. 2.8 Natura 2000 område nr. 136, Fuglebeskyttelsesområde nr. F105 og Habitatområde H120. Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Haldor Topsøe A/S støder mod vest/nordvest op til et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000 område). Det fremgår af bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, at der i redegørelsen til planforslag, der kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt, skal indgå en vurdering af forslagets virkninger på området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger. Haldor Topsøe A/S ligger uden for Natura 2000 områderne, og i VVM redegørelsen er der foretaget en vurdering af effekten af projektet i forhold til bevaringsstatus af relevante arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget ud fra en væsentlighedsvurdering. Denne vurdering er indarbejdet som en del af VVMredegørelsen. Det fremgår af VVM redegørelsen, at der ikke sker en væsentlig påvirkning på Natura 2000 området. 2.9 Bilag IV arter i henhold til Habitatdirektivet Ifølge EU`s habitatdirektiv, artikel 12, er medlemslandene forpligtet til at indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et habitatområde eller udenfor. Disse arter fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Dette betyder blandt andet, at der skal foretages en belysning af bilag IVarter, hvis der er grund til at antage at disse arter findes i det berørte område. Denne vurdering er sket i VVM redegørelsen, og konklusionen er, at de arter, der forventes at optræde i området omkring Haldor Topsøe A/S ikke vil blive berørt af nærværende projekt. Der er ikke fundet bilag IV-arter på selve Haldor Topsøe A/S s område. 2.10 Områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 VVM redegørelsen godtgør at de 3 beskyttede strandenge og søer der ligger nord/nordøst for anlægget ikke bliver berørt af den nye fabrik. 2.11 Grundvand Området er i kommuneplanen udpeget som område med begrænsede drikkevandsinteresser. 14

2.12 Strandbeskyttelseslinjen Fabriksarealet er mod nord op til Roskilde Fjord omfattet af strandbeskyttelseslinje. Det betyder, at nye bygninger ikke kan planlægges opført ud mod fjorden. Den nye bygning P6 ligger længst væk fra Roskilde Fjord, bag de eksisterende bygninger og bag strandbeskyttelseslinjen. 2.13 Trafik Byrådet i Frederikssund har i 2010 vedtaget en trafiksikkerhedsplan, som udpeger en række indsatsområder for at nedbringe antallet af trafikulykker samt at øge trygheden blandt borgerne. Bl.a. er skolevejen Byvej, Frederikssundsvej, Linderupvej udpeget som værende utryg for skolebørnene. Frederikssund Kommune har vurderet, at utrygheden kan afhjælpes ved at etablere et blåt cykelfelt i rundkørslen ved Linderupvej (Frederikssund Kommune, 2010). Frederikssund Kommune har siden 2000 haft et regulativ for parkering af tunge køretøjer. Lastbiler må kun parkeres på to pladser om natten (Frederikssund Kommune, 2009b). 2.14 Igangværende planlægningsinitiativer. Frederikssund Kommune skal vedtage en ny planstrategi i 2011. Kommunen besluttede i februar 2011 at igangsætte arbejdet som en kombineret Planstrategi og Lokal Agenda 21-strategi. Visionen tager udgangspunkt i Frederikssund Kommunes styrker i et regionalt perspektiv. Frederikssund Kommune er TÆT PÅ tæt på storbyens tilbud, men også de store naturoplevelser i fjordlandskabet. Frederikssund Kommune har PLADS plads til både fremtidens erhverv og til udvikling af boligområder, hvor man kan leve godt. Frederikssund Kommune er derfor en kommune med store muligheder for og med stærkt ønske om udvikling. I kommunens udvikling over de næste 12 år sættes der således fokus på udvikling, landskab og bæredygtighed. Visionen og forslag til emner for ny planstrategi præsenterer ikke noget, som er i strid med den ansøgte etablering af nyt fabriksanlæg. Debatoplægget blev offentliggjort den 5. juli 2011. 15

3 Miljørapport i henhold til miljøvurderingsloven. 3.1 Indledning I forbindelse med VVM-processen er der sket en udredning i forhold til Lov om planer og programmer (Miljøvurderingsloven, bekendtgørelse nr. 936/2009 af love om miljøvurdering af planer og programmer). Miljørapporten er en beskrivelse og vurdering af den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og af rimelige alternativer. Rapportens omfang og detaljeringsgrad er fastlagt efter høring af andre myndigheder, hvis områder berøres af planforslaget. Dette afsnit i kommuneplantillægget udgør miljørapporten. Afsnittet suppleres af den faglige uddybning i VVM redegørelsen. 3.2 Andre myndigheder I forbindelse med Idefasen er Frederikssund kommune, interesseorganisationer, region hovedstaden og ministerier blevet hørt. 3.3 Beskrivelse og vurdering I VVM-redegørelsen er gennemført en beskrivelse og vurdering af den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og af rimelige alternativer til projektet. Der henvises derfor til VVM-redegørelsen. 3.4 Forslag til overvågningsprogram Miljøstyrelsen skal overvåge, om planens miljøpåvirkninger bliver som forventet ved udarbejdelsen af miljørapporten. Der vurderes ikke at være behov for ekstra overvågning af miljøtilstanden i området ud over den overvågning, som myndighederne allerede udfører, f. eks NOVANA Det nationale program for overvågning af Vandmiljøet og DEVANO Decentralt Vand og Naturovervågning. Arbejdet i anlægsfasen vurderes ikke at kræve overvågning ud over, hvad der kræves i driftsfasen. Overvågningsprogrammet er derudover indeholdt i de vilkår Haldor Topsøe A/S har i henhold til virksomhedens nuværende miljøgodkendelse, samt det forslag der er udarbejdet i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse af projektet. De præcise fremtidige vilkår for overvågning vil fremgå af virksomhedens endelige miljøgodkendelse. 16

17

Ny fabrik på Haldor Topsøe A/S på Linderupvej 2 i Frederikssund Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg Del 2 Ikke teknisk resumé Del 3 VVM-redegørelse August 2011

Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på - mennesker, fauna og flora - jordbund, vand, luft, klima og landskab - materielle goder og kulturarv, og - samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen med ikke teknisk resumé af VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunal-bestyrelsen. Miljøstyrelsen varetager imidlertid opgaven for de anlæg, hvor Miljøstyrelsen har godkendelseskompetencen og anlægget kan etableres inden for rammerne af den gældende lokalplan. Ny fabrik på Haldor Topsøe A/S, Linderupvej 2, Frederikssund Forslag til kommuneplantillæg, Ggrafisk tilrettelæggelse NIRAS og Haldor Topsøe A/S Forsidefoto: Haldor Topsøe A/S Udgivet august 2011 af Miljøstyrelsen Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Telefon 72 54 40 00 e-mail ros@mst.dk Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen ISBN 978-87-927779-19-9 (PDF)

Indhold 3 IKKE TEKNISK RESUMÉ 4 3.1 INDLEDNING 4 3.2 ALTERNATIVER 5 3.3 BYGGE- OG ANLÆGSFASE 5 3.4 RESSOURCER OG AFFALD 6 3.5 LUFTFORURENING OG KLIMA 6 3.6 STØJ 6 3.7 TRANSPORT 7 3.8 OVERFLADEVAND OG SPILDEVAND 7 3.9 JORD OG GRUNDVAND 7 3.10 NATUR 7 3.11 VISUELLE FORHOLD 8 3.12 MENNESKER OG SIKKERHED 8 3.13 SAMMENFATNING 8 3

1 Ikke teknisk resumé 1.1 Indledning Haldor Topsøe A/S udvikler og producerer katalysatorer. Katalysatorerne anvendes til rensning af røggasser og i kemisk industri. Haldor Topsøe A/S ønsker at etablere et anlæg til fremstilling af tre mellemvarer i en ny fabriksbygning (P6) på katalysatorfabrikkens område i Frederikssund. De 3 mellemvarer anvendes allerede i dag i produktionen af katalysatorer. Ved egen produktion opnås dels bedre egenskaber i de færdige katalysatorer, dels større leveringssikkerhed. De 3 mellemvarer skal anvendes i Frederikssund og i Houston. Den nye produktionslinje vil ikke medføre en øget katalysatorproduktion. Det nye anlæg vil være i funktion i døgndrift 7 dage om ugen. Der vil være ca. 35 ansatte tilknyttet anlægget. Byggeriet forventes påbegyndt i 1. kvartal 2012 med start af produktion primo 2014. På den sydlige del af fabriksarealet opføres en ny bygning i samme stil og med samme højde som de nærmeste bygninger. Der planlægges en ca. 20 m høj skorsten. Frederikssund Kommune vil i henhold til lokalplanen blive ansøgt om dispensation for bygningshøjden. Modtagelse af råvarer og håndtering af mellemvarer og færdigt produkt vil foregå efter samme principper som for de øvrige fabriksanlæg. Flydende råvarer modtages fra tankvogne og opbevares i lagertanke placeret i betongrav. Produktionen omfatter i hovedtræk blanding, fældning og filtrering af vandige opløsninger. Herefter kan der ske en tørring med efterfølgende brænding. De anvendte råvarer indgår i forvejen i produktioner på katalysatorfabrikken. Miljøstyrelsen skal meddele miljøgodkendelse til det nye anlæg. I godkendelsen vil alle miljøpåvirkningerne blive reguleret i overensstemmelse med lovgivningen. 1.2 Læsevejledning Denne publikation er opbygget som tre dele. Del 1 indeholder Forslag til kommuneplantillæg og derudover en miljørapport over kommuneplantillæggets virkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Del 2 som er nærværende rapport indeholder et ikke-teknisk resumé af den VVMredegørelse, der er indeholdt i del 3. Miljøstyrelsens vurderinger af miljøpåvirkningerne fremgår af det ikke-tekniske resumé. Del 3 er VVM-redegørelsen uden det ikke-tekniske resumé, som fremgår af del 2. Del 1 og del 2 er udarbejdet af Miljøstyrelsen som myndighed i samarbejde med Haldor Topsøe A/S og Frederikssund Kommune. 4

Del 3 er udarbejdet af Haldor Topsøe A/S som bygherre i samarbejde med Miljøstyrelsen som VVM-myndighed. Denne arbejdsdeling er betinget af, at VVM-myndigheden i henhold til planlovens 57a kan anmode bygherren om at give de oplysninger og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, når bygherren påtænker at etablere VVM-pligtige anlæg. I de fleste sager sker dette ved, at bygherren, evt. sammen med sine konsulenter, udarbejder et udkast til VVM-redegørelse, som så færdigredigeres i samarbejde med VVM-myndigheden. Det er i sidste ende VVMmyndigheden, der er ansvarlig for gennemførelsen af den offentlige høring omkring forslaget til kommuneplantillæg med VVM. Samtidig med offentliggørelsen af forslaget til kommuneplantillæg med VVM, er der offentliggjort et forslag til miljøgodkendelse. I dette ikke tekniske resume er der under overskrifterne vist hvilket afsnit i VVM redegørelsen, der er resumeret. 1.3 Alternativer Kap. 2.3.2 Det såkaldte 0-alternativ er en beskrivelse af, hvordan tilstanden forventes at være, hvis projektet ikke gennemføres. Hvis ikke Haldor Topsøe A/S etablerer nyt fabriksanlæg til produktion af 3 mellemvarer, vil disse fortsat blive produceret hos ekstern leverandør og transporteret til Haldor Topsøe A/S i Frederikssund. Da mellemvarerne til produktion skal anvendes på virksomhedens fabrikker i Houston og Frederikssund er det mest hensigtsmæssigt at placere det nye anlæg på en af disse lokaliteter. Begge steder vil egen produktion betyde at transporten minimeres. I Frederikssund ligger produktionsanlægget i nærheden af udviklingsafdelingen i Lyngby, som sikrer den rette ekspertise. Desuden findes der et etableret infrastrukturanlæg på anlægget, som kan understøtte den nye fabriksbygning. Der er i idefasen foreslået som alternativ, at den nye fabriksbygning blev placeret ved Centervej. Da området ved Centervej ikke er udlagt til industri i kommuneplanen, er det ikke muligt at etablere en produktionsvirksomhed her. 1.4 Bygge- og anlægsfase Kap. 2.2.3 Der vil forekomme emissioner til luften fra byggearbejdet. Bl.a. udstødningsgas fra maskiner og støv fra anlægsarbejdet. Støvgener fra anlægsarbejdet minimeres ved renholdelse samt sprinkling/-vanding af arealerne i tørre perioder. Med den høje afskærmende beplantning vurderes det, at udsendelse af luftformig forurening fra motorer eller støv ikke vil være til gene for de nærmeste boliger under byggeriet. Der må forventes en vis støjpåvirkning ved naboerne under byggeriet, specielt hvis der skal pælefunderes/piloteres, men anlægsarbejderne skal udføres indenfor Frederikssund Kommunes støjkrav. Det betyder bl.a., at aktiviteterne kun må udføres mandag til fredag fra kl. 7.00 til 18.00. Vibrationer vil pga. afstanden til nærmeste naboer være dæmpet så meget, at de ikke giver anledning til bygningsskader eller væsentlige gener. 5

Inden byggeriet går i gang vil virksomheden udføre detaljerede geotekniske undersøgelser, som bl.a. skal bruges til at dokumentere, at byggearbejdet ikke vil medføre spredning af jordforureningen med nikkel, som er konstateret ved en nærliggende produktionsbygning 1.5 Ressourcer og affald Kap. 5.2 Udnyttelsesgraden af råvarerne i produktionen vurderes at være høj. Fra procesluften genvindes ammoniak, der indgår i processen igen. Biproduktet natriumnitrat genanvendes til gødningsformål. Flere led i processen med opvarmning og inddampning giver et højt energiforbrug. Virksomheden arbejder med energioptimering, herunder energigranskning af hele projektet. Affaldsproduktionen fra den nye produktion vurderes ikke at give anledning til særlige problemstillinger. Alle processer styres og overvåges, således at spild hurtigt opdages og affaldsmængder minimeres. Desuden arbejder virksomheden med genanvendelse af affaldet. 1.6 Luftforurening og klima Kap. 5.3 Fra den nye bygning P6 vil der blive udledt støv med indhold af aluminium samt ammoniak og NO X. Der udledes desuden CO 2 fra forbrænding af naturgas. I det nye anlæg vil de nyeste og bedst egnede renseteknologier blive anvendt til rensning af procesluften. Og der installeres udstyr til kontinuert egenkontrol for sikring af rensningens effektivitet. Udledningen til omgivelserne af ammoniak vil være ubetydelig. Udledningen af støv og NO x fra det nye anlæg udgør kun en mindre forøgelse af den samlede udledning fra katalysatorfabrikken, og de vejledende grænseværdier for koncentrationsbidrag i omgivelserne, B-værdier, vil kunne overholdes med god margin. Udledningen af CO 2 fra den ny fabrik vil være underlagt kvotesystemet, og CO 2 udledningen skal reduceres tilsvarende et andet sted. 1.7 Støj Kap. 5.4 Den nye fabrik vil ikke øge støjen i omgivelserne fra katalysatorfabrikken. Det bemærkes især, at den nye fabrik ikke vil bidrage til støjen i det område, hvor støjgrænsen om aftenen og natten ikke er overholdt i dag. Det vurderes, at den nye fabrik kan medvirke til at reducere den samlede støjbelastning fra katalysatorfabrikken i forhold til naboerne mod vest pga. bygningens skærmende effekt. Efter gennemførelse af Haldor Topsøe A/S s handlingsplan 2011-2012 for dæmpning af støjen fra eksisterende fabrikker forventes miljøgodkendelsens støjgrænser at kunne overholdes. 6

1.8 Transport Kap. 5.5 Ved den nye produktion vil levering af tre mellemvarer blive erstattet af levering af flydende råvarer. Herved forventes en marginal stigning i den samlede tunge transport ad Linderupvej på gennemsnitligt 3 lastbiler på hverdage i dagtimerne. Udvidelsen af medarbejderstaben vil desuden medføre en mindre forøgelse af transporten med lette køretøjer på Heimdalsvej. Den tunge transport vil foregå efter samme regler og begrænsninger som den eksisterende transport. Forøgelsen i transporten vurderes ikke at øge de af trafikken afledte gener for beboerne. 1.9 Overfladevand og spildevand Kap. 5.6 Der fremkommer ikke spildevand ved produktionen i det nye anlæg og sanitært spildevand kan afledes indenfor den eksisterende spildevandstilladelse. Roskilde Fjord er udpeget som internationalt beskyttelsesområde. Det nye anlæg med den nye bygning og større befæstede arealer medfører, at der vil blive udledt større regnvandsmængder til Græse Å, som har sit udløb i fjorden. Da den nye produktion ikke omfatter stoffer indeholdende metaller eller andre miljøfremmede stoffer, der kan være problematiske i forhold til vandmiljøet, og udledning til Græse Å sker via regnvandsbassin med sandfilter, hvorved partikelbåren forurening tilbageholdes, vurderes udledning af tag- og overfladevand ikke at medføre påvirkninger af Græse Å eller Roskilde Fjord. 1.10 Jord og grundvand Kap. 5.7 Alle arealer, hvor der kan forekomme håndtering af kemiske stoffer bliver befæstet med materialer, der er resistente overfor disse. Og eventuelle spild kan opsamles, da kloaksystemet er sektioneret med afspærringsventil. Desuden ligger katalysatorfabrikken i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. 1.11 Natur Kap. 6.2 Natura 2000 område nr. 136: Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov ligger nord for katalysatorfabrikken. I Natura 2000 området indgår strandenge på både øer og fastlandet samt skovbevoksninger med bl.a. meget gamle ege. Endelig indgår flere søer langs fjordkysten. Området er af både national og international meget stor botanisk betydning. Den største aktuelle trussel mod fjordens marine og terrestriske naturtyper er eutrofiering. Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle og på holmene i fjorden yngler hvert år 10-20.000 par fugle fordelt på 25-30 arter. Af disse er havørn, hvinand og dværgterne opført på den danske rødliste som truet eller næsten truet. Desuden er strandengene nord/nordøst for virksomheden samt enkelte søer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Det fremgår af VVM redegørelsen at der 7

ikke sker en væsentlig påvirkning på Natura 2000 området og på 3 områderne hverken i anlægs- eller driftsfasen. 1.12 Visuelle forhold Kap. 6.3 Bygningen bliver opført i samme stil som de nyeste fabriksbygninger og vil ikke afvige med hensyn til bygningshøjde og skorstene fra øvrige bygninger på fabriksarealet. Ved indsigt fra Roskilde Fjord fremstår katalysatorfabrikken tydeligt som et industrianlæg. Da den nye bygning placeres bag det eksisterende fabriksanlæg, vil den ikke være synlig fra kysten. Den ny skorsten vil som de eksisterende skorstene være synlig fra kysten, men vurderes ikke at ændre det visuelle billede af et industrianlæg. Udsynet til virksomheden fra boligområderne vest, syd og øst for virksomheden begrænses af et 25 m bredt beplantningsbælte, særligt i sommerhalvåret. Som følge af højden vil skorstene fra den nye fabrik kunne registreres i landskabet. Den nye fabrik vil dog ikke medføre væsentlige ændringer i det visuelle og landskabelige billede. 1.13 Risiko Kap. 5.8 For den nye produktion er naturgas og natriumnitrat omfattet af Risikobekendtgørelsen pga. klassificering som hhv. brandfarlig og brandnærende. Haldor Topsøe A/S har derfor risikovurderet de nye produktioner og indsendt en sikkerhedsrapport sammen med ansøgningen. Risikobekendtgørelses myndighedesområde varetages af det kommunale redningsberedskab, Artbejdstilsynet og Miljøstyrelsen i fællesskab. Der er i forhold til den nye produktion af Brand og Redningsberedskabet for Frederikssund Halsnæs meddelt, at det ansøgte ikke kræver en særskilt brandmæssig godkendelse. Miljøstyrelsen har ligeledes vurderet sikkerhedsforholdene ved den nye produktion og konstateret, at den nye produktion ikke medfører risiko for større uheld med alvorlige følger for det eksterne miljø. Arbejdstilsynets afgørelse vil foreligge sammen med den endelige miljøgodkendelse af projektet. 1.14 Kumulative effekter Kap. 5.7 Der er ikke kendskab til andre projekter i området der kan give anledning til kumulative effekter. 1.15 Sammenfatning I VVM-redegørelsen er etableringen af en ny fabrik på Haldor Topsøe A/S på Linderupvej 2 i Frederikssund beskrevet, og miljøpåvirkningerne er beskrevet og vurderet. Overordnet set bygger VVM-redegørelsen på oplysninger, som virksomheden har tilvejebragt i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er væsentlige mangler i disse oplysninger, og at vurderingen af miljøpåvirkningerne bygger på et tilstrækkeligt grundlag. 8

Den ansøgte etablering af ny fabrik for mellemvarer ligger indenfor de planmæssige rammer, bortset fra at erhvervsområdet er omfattet af udpegningen for landskabelig værdi og grøn kile. Disse vil ved et kommuneplantillæg blive ophævet for det område, hvor den nye fabrik etableres. Ved etablering og drift af den nye fabrik vil der blive taget tilstrækkelige hensyn til at undgå påvirkninger af miljøet. Det er Miljøstyrelsen vurdering, at den beskrevne nye fabrik kan etableres uden væsentlige gener for omgivelserne. 9

Ny fabrik på Haldor Topsøe A/S på Linderupvej 2 i Frederikssund Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse August 2011

Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på - mennesker, fauna og flora - jordbund, vand, luft, klima og landskab - materielle goder og kulturarv, og - samspillet mellem disse faktorer. Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen med ikke teknisk resumé af VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. Miljøstyrelsen varetager imidlertid opgaven for de anlæg, hvor Miljøstyrelsen har godkendelseskompetencen og anlægget kan etableres inden for rammerne af den gældende lokalplan. Ny fabrik på Haldor Topsøe A/S, Linderupvej 2, Frederikssund Forslag til kommuneplantillæg, Ikke teknisk resumé og VVM-redegørelse. Redaktion og grafisk tilrettelæggelse NIRAS og Haldor Topsøe A/S Forsidefoto: Haldor Topsøe A/S Udgivet august 2011 af Miljøstyrelsen Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Telefon 72 54 40 00 e-mail ros@mst.dk Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen ISBN 978-87-92779-19-9 (PDF) 2

Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 VVM-PROCES 5 1.2 LÆSEVEJLEDNING 6 1.3 REKVIRERING AF RAPPORTEN 6 2 PROJEKTBESKRIVELSE 7 2.1 KATALYSATORFABRIKKEN I FREDERIKSSUND 7 2.2 NY FABRIK 8 2.2.1 BELIGGENHED 10 2.2.2 FYSISK UDFORMNING 10 2.2.3 BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER 12 2.2.4 PRODUKTION 14 2.3 ALTERNATIVER 16 2.3.1 0-ALTERNATIVET 16 2.3.2 ANDRE ALTERNATIVER 17 3 METODE OG PRINCIPPER FOR VVM-UNDERSØGELSEN 18 4 MILJØPÅVIRKNINGER 19 4.1 METODE 19 4.2 RESSOURCER OG AFFALD 19 4.2.1 MILJØPÅVIRKNING 19 4.2.2 MILJØVURDERING 20 4.3 LUFTFORURENING OG KLIMA 21 4.3.1 EKSISTERENDE EMISSIONER 21 4.3.2 EMISSIONER FRA NY FABRIK 21 4.3.3 MILJØVURDERING 23 4.4 STØJ 24 4.4.1 STØJ FRA EKSISTERENDE FABRIK 24 4.4.2 STØJ FRA NY FABRIK 26 4.4.3 VURDERING 27 4.5 TRANSPORT 28 4.5.1 TRANSPORT TIL EKSISTERENDE FABRIK 28 4.5.2 TRANSPORT TIL NY FABRIK 28 4.5.3 VURDERING 29 4.6 OVERFLADEVAND OG SPILDEVAND 29 4.6.1 EKSISTERENDE FORHOLD 29 4.6.2 NY FABRIK 29 4.6.3 MILJØVURDERING 30 4.7 JORD OG GRUNDVAND 30 4.7.1 EKSISTERENDE FORHOLD 30 4.7.2 SPILD 31 4.7.3 MILJØVURDERING 31 4.8 RISIKO 31 4.8.1 RISIKO FOR STØRRE UHELD 32 4.8.2 VURDERING 32 4.9 FORBYGGENDE FORANSTALTNINGER OG OVERVÅGNING 32 5 ØVRIGE PÅVIRKNINGER 34 3

5.1 METODE 34 5.2 NATUR 34 5.2.1 NATURA 2000 OMRÅDE NR. 136 34 5.2.2 FORSLAG TIL VANDPLAN FOR HOVEDOPLAND 2.2 ISEFJORD OG ROSKILDE FJORD 38 5.2.3 BILAG IV ARTER 39 5.2.4 BESKYTTEDE NATURTYPER 39 5.2.5 VURDERING AF NATURA 2000 39 5.2.6 KVÆLSTOFDEPOSITION TIL ROSKILDE FJORD 46 5.2.7 KVÆLSTOFDEPOSITION TIL ØVRIGE BESKYTTEDE NATUROMRÅDER 46 5.3 VISUELLE FORHOLD 46 5.4 MENNESKER OG SUNDHED 47 5.5 SOCIOØKONOMISKE KONSEKVENSER 48 5.6 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG OVERVÅGNING 48 5.7 KUMULATIVE EFFEKTER 49 6 EVENTUEL MANGLENDE VIDEN 50 7 REFERENCELISTE 51 8 ORDLISTE 54 9 BILAG 56 Bilag A Naturtyper indenfor Habitatområde H120 4

1 Indledning Haldor Topsøe A/S ønsker at etablere et anlæg til fremstilling af mellemvarer, i en ny produktionsbygning (P6). Mellemvarerne skal indgå i produktionen af katalysatorer, og erstatte indkøb af mellemvarer fra eksterne leverandører. 1.1 VVM-proces Miljøstyrelsen Roskilde har vurderet, at udvidelse af virksomheden med et nyt fabriksafsnit er omfattet af VVM-bekendtgørelsens punkt 39 Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag. Det nye anlæg til fremstilling af mellemvarer til katalysatorproduktion kræver ifølge reglerne om VVM, at der udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Indeværende Del 3 indeholder VVM-redegørelsen, mens Del 1 indeholder forslag til kommuneplantillæg og del 2 er det ikke tekniske resumé. Desuden skal der laves en vurdering af kommuneplantillægget i forhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007, som ændret ved lov nr. 250 af 31. marts 2009 (Miljøministeriet, 2010a). Omlægningen kræver også en ny miljøgodkendelse iht. Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2010d), jf. bekendtgørelse af listevirksomhed (Miljøministeriet, 2006b). Procesdiagrammet for VVM er vist i Figur 1. Figur 1 - Procesdiagram for VVM VVM-processen igangsættes med en offentlig høring. Hovedformålet med den første offentlige høring er at danne grundlag for fastlæggelsen af VVMredegørelsens indhold, idet VVM-redegørelsen dels skal tage udgangspunkt i lovgivningens krav til planlægningen og dels i de indkomne ideer og forslag for at sikre, at alle relevante/nødvendige problemstillinger bliver behandlet. Indkaldelse af idéer og forslag for den nye fabrik blev igangsat med annonce og ideoplæg. Annonceringen skete i den lokale ugeavis (Lokalavisen Frederikssund) og løb frem til den 10. maj 2011 og via Miljøstyrelsen Roskildes internetside. 5

Der indkom i alt 3 breve med ideer og bemærkninger i høringsperioden. Miljøstyrelsen Roskilde har på baggrund af de indkomne forslag udarbejdet planforslag samt VVM-redegørelse inklusiv miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. På nuværende tidspunkt er processen nået til 3. fase, hvor forslag til kommuneplanretningslinier samt VVM-redegørelsen fremlægges i en 8 ugers offentlighedsperiode. I denne periode er der mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til Miljøstyrelsen Roskilde. I fjerde og sidste fase skal Miljøstyrelsen Roskilde tage stilling til de indkomne bemærkninger og eventuelle tilpasninger i projektet inden vedtagelse af planerne. 1.2 Læsevejledning VVM-redegørelsen består af denne rapport, som udgør del 3. Del 1 er forslaget til kommuneplantillægget med redegøres for de planlægningsmæssige forhold i området, og del 2 er ikke-teknisk resume. VVM-redegørelsen indeholder selve beskrivelsen af den nye fabrik og en vurdering af konsekvenserne ved det ansøgte. VVM-redegørelsen indledes med en beskrivelse af projektet inkl. alternativer. Herefter redegøres for projektets forhold til anden planlægning efterfulgt af en beskrivelse og vurdering af miljøpåvirkninger og øvrige påvirkninger. Miljøpåvirkninger omfatter de påvirkninger af omgivelserne, der reguleres via miljøgodkendelsen iht. Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2010d), mens øvrige påvirkninger omfatter de påvirkninger, der reguleres iht. anden lovgivning f.eks. Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2009a). Til sidst gives en beskrivelse af hvilke foranstaltninger, der påtænkes etableret for at mindske miljøbelastningerne Bagerst i VVM-redegørelsen findes en ordliste, der forklarer de tekniske udtryk, der er anvendt. 1.3 Rekvirering af rapporten VVM-redegørelsen samt de tekniske baggrundsrapporter kan læses og downloades fra www.mst.dk/annoncer. 6

2 Projektbeskrivelse 2.1 Katalysatorfabrikken i Frederikssund Katalysatorfabrikken blev etableret i Frederikssund i 1958/1960 og er løbende udbygget. Fabrikken beskæftiger ca. 650 medarbejdere og producerer årligt ca. 20.000 tons katalysatorer. 5 mm En katalysator er et stof, der fremmer en kendt proces uden selv at blive forbrugt. Katalysatoren kan således øge produktionshastigheden og/eller nedsætte energi-forbruget ved fremstilling af forskellige stoffer. Brug af katalysatorer i forskellige processer bidrager derfor til et bedre globalt miljø. På fabrikken produceres en række katalysatorer. Produktionsanlæggene er fordelt på 8 produktionsbygninger. Der findes 3 store lagerbygninger til råvarer og færdigvarer, og et overdækket, udendørs tromlelager samt værksteder og bygninger med laboratorier og administration. Tabel 1 Oversigt over bygninger på området og deres anvendelse Bygning Katalysatortype (Anvendelse) F Katalysatorer til nafta-reforming, til fremstilling af brint til ammoniakproduktion og til formaldehydproduktion K1 +K2 Katalysatorer til svovlfjernelse og til produktion af metanol og svovlsyre M1 + M2 Katalysatorer til ammoniakproduktion Brintproduktion P1 Katalysatorer til reforming af naturgas P2 Produktion af alumina og biproduktet kaliumnitrat P3 Katalysatorer til rensning fra røggas fra kraftværker mv. og udstødningsgasser fra køretøjer og skibe for kvælstofilter P4 Del af bygning P1 med produktion af katalysatorer til fjernelse af svovl fra olie P5 Pakkeanlæg for P4 P6 Planlagt ny produktion L1, L2, L3 Lagre H Spildevandsrensning 7

Katalysatorfabrikken i Frederikssund ligger i byzone i et erhvervsområde, der er omgivet af boliger mod øst og vest. Syd for fabrikken ligger virksomhedens administrationsbygning og parkeringsområde og i længere afstand en række etageboliger. Virksomheden Topsil A/S ligger i erhvervsområdets nordvestlige del. Fabrikken har en samlet miljøgodkendelsen, der sidst blev revideret i 2009. Miljøgodkendelsen omfatter en godkendt kapacitet for den samlede katalysatorfabrik på ca. 25.000 tons katalysatorer og 15.000 tons råvarer til bærere (alumina) om året. Den godkendte kapacitet er fastsat som maksimalt tilladt produktion af hver enkelt katalysatortype. Kapaciteten udnyttes ikke fuldt ud. Dette skyldes primært svingninger i afsætningsmulighederne for de enkelte typer af katalysatorer, men også at nogle produktionsanlæg kan anvendes til flere typer af katalysatorer Der kan desuden fremstilles 30.000 tons kaliumnitrat om året. Kaliumnitrat, der er et biprodukt fra produktionen, anvendes til gødning og glasproduktion.. Den nye fabrik skal have en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 5. Miljøstyrelsen Roskilde har udarbejdet et forslag til miljøgodkendelse, der ledsager denne VVM-redegørelse med kommuneplantillæg. Godkendelsen er en tillægsgodkendelse til den samlede miljøgodkendelse for fabrikken fra 2009. Katalysatorfabrikken er omfattet af Risikobekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2006a). Haldor Topsøe A/S har med ansøgningen om miljøgodkendelse indsendt en opdateret risikoanmeldelse og sikkerhedsdokumentation i henhold til Risikobekendtgørelsen Som et led i at sikre en effektiv produktion og den bedst mulige arbejdsplads er katalysatorfabrikken certificeret efter en række nationale og internationale standarder, herunder: - ISO 9001 Kvalitetsstyring - DS 2403 Energiledelse - OHSAS 18001 Arbejdsmiljøledelse - ISO 14001 Miljøledelse Katalysatorfabrikken arbejder specielt med fire indsatsområder. Det er områder, som er væsentlige i forhold til den påvirkning, de har på miljøet omkring fabrikken, og som virksomheden derfor har valgt at give særlig fokus med henblik på at reducere påvirkningen. De fire områder er affald, udledninger til luft, vandforbrug og udledning til Græse Å. For alle fire områder er der opstillet forbedringsmål for 2011. 2.2 Ny fabrik Haldor Topsøe A/S har planlagt en ny produktionsbygning P6. Bygningen kan placeres jf. Figur 2. 8

Figur 2 Eksisterende og planlagt bygning P6 på fabriksarealet Haldor Topsøe A/S ønsker at etablere en ny produktionslinie i P6 til fremstilling af 3 mellemvarer. Af konkurrencemæssige årsager er sammensætningen holdt fortrolig i denne redegørelse, men Miljøstyrelsen Roskilde er bekendt med sammensætningen. Som biprodukt fremstilles natriumnitrat. Mellemvarerne anvendes allerede i dag i produktionen af katalysatorer. Ved at producere egne mellemvarer opnås dels bedre egenskaber i de færdige katalysatorer, dels større leveringssikkerhed. De 3 mellemvarer skal anvendes i Frederikssund og i Houston. Den nye produktionslinie vil ikke medføre en øget katalysatorproduktion. Natriumnitrat kan sælges som gødning og som råvare til produktion af anlæg til solenergi. Det nye anlæg vil være i funktion i døgndrift 7 dage om ugen. Der vil være ca. 35 ansatte tilknyttet anlægget. Byggeriet forventes påbegyndt i 1. kvartal 2012 med start af produktion primo 2014. Modtagelse af råvarer og håndtering af mellemvarer og færdigt produkt vil foregå efter samme principper som for de øvrige fabriksanlæg. Flydende råvarer modtages fra tankvogne og opbevares i lagertanke placeret i betongrav. 9

Produkterne transporteres til lager på Linderupvej eller Centervej. Biproduktet natriumnitrat opbevares på trailer, inden det transporteres til modtager. Oplagring og transport foregår på befæstede områder. 2.2.1 Beliggenhed Den nye bygning P6 placeres på den sydvestlige del af fabriksområdet. Bygningen vil ligge syd for P5 og parallelt med bygning P3. Øst for arealet ligger boligområdet ved Frejasvej (Grundejerforeningen Klinteparken). Mod syd ligger Haldor Topsøe A/S s administrationsbygning Islebjerggård, og syd herfor en række etageboliger. Mod sydvest ligger parcelhusområdet Asgård. Mellem fabriksområdet og Asgård mod vest er der en skrænt med tæt, høj beplantning. Fabrikken ligger således ca. 10 m lavere end boligområdet. Mod nordvest ligger virksomheden Topsil A/S. Afstanden fra den nye bygning P6 til de nærmeste boliger er ca. 150 m. 2.2.2 Fysisk udformning Den nye produktionsbygning P6 får et bebygget areal på ca. 3.200 m 2. Bygningen bliver 80 m lang og 40 m bred. Bygningshøjden planlægges til ca. 11 m, ca. samme højde som nabobygningen. Den nye fabrik kan rummes inden for kommuneplanens rammer for bebyggelsesgrad, der giver mulighed for et samlet bygningsvolumen på ca. 400.000 m 3. Der er indtil nu opført ca. 314.000 m 3. Den nye bygning, der kaldes P6, får et volumen på ca. 40.000 m 3. Med byggeriet af P6 vil ca. 85 % af det tilladte bygningsvolumen være udnyttet. Bygningen opføres i samme stil som de eksisterende nyere produktionsbygninger. Facaderne vil fremstå hvidmalede med gavle med beklædning af lærketræ. Bygninger på fabriksområdet er opført med højder på 8,5 til 14,5 m. De nyeste bygninger er opført med en højde på 11,25 m efter tilladelse fra kommunen. Den nye bygning planlægges opført med samme højde. Frederikssund Kommune vil blive ansøgt om tilladelse til bygningshøjden og til opførelse af skorstene. Det vil foregå som led i byggesagsbehandlingen, der finder sted senere. 10

Figur 3 Indretning af P6 Bygningen indrettes med produktionshal og kontrolrum samt råvarerum med tanke for flydende kemikalier. Der etableres ca. 200 m 2 kælder under bygningen. Uden for bygningen mod øst vil der, mod nord, være opstillet et køletårn og i den sydlige del være opstillet tanke til oplagring af råvarer. Tankene placeres i tankgård. Syd for bygningen står en trailer, som benyttes til oplag af Natriumnitrat (NaNO3). Der opføres en skorsten med en højde på 20 m over terræn og diameter på ca. 1,5 m. Skorstenen placeres ved bygningens nordgavl. Til sammenligning er højden på de eksisterende skorstene på P1 og på P4 25 m høje, mens skorstene ved P3 og længst mod fjorden er 44 og 48 m høje. 11

Desuden etableres tre mindre afkast på hhv. 4, 2 og 1 m over tag på den nordøstlige del af bygningen. Udendørs arealer udføres med tæt belægning. 2.2.3 Bygge- og anlægsarbejder Byggeriet af det nye anlæg planlægges påbegyndt i 1. kvartal 2012 og forventes at have en varighed på ca. 1 år og 3 mdr. Jordarbejder og byggemodning vil vare 3 måneder. Herefter opføres bygningen, og efter ca. 6 måneder påbegyndes installation af udstyr, hvilket vil vare omkring 1 år. Til byggeriet vil der være et forbrug af materialer til såvel opførelse af bygning som installation af procesudstyr. Der vil i byggeperioden endvidere være ekstra trafik fra tilkørsel af byggematerialer og udstyr. Byggearbejdet vil primært foregå i dagtimerne. Støj og vibrationer Bygge- og anlægsarbejder kan give anledning til støj og vibrationer til omgivelserne fra såvel selve byggeaktiviteterne som transport af materialer og anvendelse af entreprenørmaskiner. Baseret på erfaringer fra tidligere byggerier forventes det at blive nødvendigt at foretage pælefundering/-pilotering. Frederikssund Kommune har vedtaget en forskrift for støj og vibrationer (Frederikssund Kommune, 2007c). I forskriften stilles bl.a. krav om overholdelse af støjkrav under bygge- og anlægsaktiviteter. Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af byggepladsen skal ske så omgivelserne og naboerne generes mindst muligt af støj og vibrationer. Særligt støjende aktiviteter må ikke udføres uden for normal arbejdstid. Aktiviteterne må kun udføres mandag til fredag fra kl. 7.00 til 18.00. Frederikssund Kommune definerer særligt støjende aktiviteter som: - Elektriske bore- eller skæremaskiner eller lignende - Ramning af spuns - Anvendelse af tårnkraner eller hydrauliske mobile kraner - Anvendelse af elektriske lifte eller lignende - Anvendelse af pneumatisk værktøj, herunder betonhammere eller lignende - Opstilling og anvendelse af kompressorer - Opstilling eller nedtagning af stillads - Af- og pålæsning af byggematerialer og affald - Afspilning af musik - Lignende støjende aktiviteter Byggeriet skal overholde de i Tabel 2 angivne støjkrav for bygge- og anlægsaktiviteter. 12

Tabel 2 Støjkrav til bygge- og anlægsarbejder (Frederikssund Kommune, 2007c) Tidsrum Mandag til fredag kl. 7.00 18.00 Udenfor dette tidsrum samt Støjkrav 70 db(a) 40 db(a) helligdage Støjspidser (nat: 22.00 7.00) 55 db(a) Frederikssund Kommune har et regulativ for tomgangskørsel, som fastlægger, at motoren i et holdende motorkøretøj ikke må være i gang længere end højest nødvendigt og højest et minut. Dette gælder dog ikke så længe det af hensyn til køretøjets anvendelse efter dets funktion er nødvendigt at udnytte motorens trækkraft til f.eks. af og pålæsning (Frederikssund Kommune, 2007a). Samtidig aktivitet med en kran, en gravemaskine og to lastbiler giver et samlet lydeffektniveau på L wa = 109 db. Beregnet støjbelastning uden skærmning, ved frit felt og over akustisk porøst terræn i en afstand af 150 m fra bygge-pladsen, er 51 db. Pælefundering/pilotering ved nedramning eller nedvibrering vil være den mest støjende aktivitet under byggeriet, men vil kun foregå i dagtiden og kun i en begrænset del af byggeperioden, nemlig under jordarbejderne som vil vare ca. 3 måneder. For nedramning med hydraulisk hammer er lydeffektniveauet L wa = 128 db og for nedvibrering er L wa = 115 db. Beregnet støjbelastning i en afstand af 150 m fra byggepladsen ved fuld aktivitet over en arbejdsdag er hhv. 71 og 57 db. Hvorvidt nedvibrering kan anvendes i stedet for nedramning vil afhænge af de geotekniske forhold, men alternativt kan aktivitets-niveauet ved nedramning sænkes, således at støjkravet overholdes. Frederikssund Kommune har desuden fastsat grænseværdi for vibrationer (Frederikssund Kommune, 2007c) til maksimalt 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau) ved de omliggende boliger. Pælefundering vil blive varslet til naboer 14 dage før det igangsættes. Vibrationer dæmpes meget over afstand, og med afstande til nærmeste naboer på mere end 100 m vurderes det, at vibrationer vil være dæmpet så meget, at de ikke giver anledning til væsentlige gener for beboere eller bygninger. Det vurderes således, at anlægsarbejderne kan udføres indenfor Frederikssund Kommunes krav, der må dog forventes en vis støjpåvirkning ved naboerne. Støv Der vil forekomme emissioner til luften fra byggearbejdet bl.a. udstødningsgas fra maskiner og støv fra anlægsarbejdet. Støvgener fra anlægsarbejdet minimeres ved renholdelse samt sprinkling/-vanding af arealerne i tørre perioder. 13

Med den høje afskærmende beplantning, vurderes det, at udsendelse af luftformig forurening fra motorer eller støv ikke vil være til gene for de nærmeste boliger under byggeriet. Jord og grundvand Ved tidligere geotekniske prøver i nærheden af den nye bygning er der konstateret et øvre og et nedre sekundært grundvandsmagasin i kote +1,0 m og + 0,8 m. Den planlagte bygning P6 bygges i ca. kote + 4,0 m og bunden af kælderen vil ligge i kote 1,0 m, hvilket er over grundvandet. Der skal således ikke udføres grundvandssænkning i forbindelse med byggeriet. Inden byggeriet går i gang udføres detaljerede geotekniske undersøgelser som bl.a. skal bruges til at eftervise jord- og grundvandsforholdene, herunder dokumentere at der ikke vil være påvirkning af jordforurening med nikkel, som er konstateret andre steder på virksomheden På baggrund af ovennævnte grundvandsforhold vurderes det, at det nye byggeri kan indrettes således, at der ikke skal ske nogen grundvandssænkning eller grundvandsoppumpning. Der vil naturligvis dog skulle ske almindelig tørholdelse af byggegrube ved fjernelse af tilstrømmende overfladevand (infiltrerende og tilstrømmende regnvand). Skulle der, mod forventning, blive tale om at skulle oppumpe grundvand fra det øvre (terrænnære) sekundære grundvandsmagasin vil der blive truffet passende foranstaltninger for at undgå spredning af nikkelforureningen ved P1. Dette kan eksempelvis gøres ved at sikre en passende afsænkning af det terrænnære grundvand ved P1, hvorved nikkelforureningen ikke kan spredes mod P6. Ved udgravning til fundament og kælder/teknikrum under gulvplan vil der fremkomme overskudsjord. Jorden planlægges om muligt anvendt til opfyld på virksomhedens areal efter regler for terrænændringer, alternativt køres bort til deponi. Hvis overskudsjord fra byggeriet skal bortskaffes skønnes det, at ca. 3.000 m 3 jord skal bortkøres. Det svarer til ca. 100 lastbiler. Inden byggeriet går i gang, vil der i forbindelse med de geotekniske forundersøgelser blive udført en screening af jorden for forurening. Såfremt der konstateres forurenet jord, vil dette blive håndteret efter aftale med myndighederne. Affald fra byggearbejdet kildesorteres med henblik på størst mulig genanvendelse og bortskaffes efter Frederikssund Kommunes anvisninger. 2.2.4 Produktion Råvarer og hjælpestoffer Der anvendes råvarer, der i forvejen indgår i produktioner på katalysatorfabrikken, som blandt andet vandige opløsninger af natriumhydroxid, salpetersyre og alkalialuminat. Der er kun mindre forskelle i råvareforbrug til de tre produktioner. Processer Produktionen vil foregå på procesanlægget som vist i diagram i figur 4, der viser produktionsprocessen. Afhængigt af hvilket produkt/mellemvare, der skal produceres, vil de nødvendige procesanlæg indgå i produktionen. Der vil blive produceret i separate kampagner, idet de 3 mellemvarer ikke kan fremstilles samtidig på anlægget. Produktionen omfatter i hovedtræk blanding, fældning og filtrering af vandige opløsninger. Herefter kan der ske en tørring med efterfølgende brænding. I det følgende beskrives de enkelte procestrin, som indgår i produktionsanlægget. 14

Figur 4 Diagram, der viser produktionsprocessen Blanding Produktionsprocessen starter for alle tre produkter med, at råvarer blandes i en vandig opløsning. Blanding sker i en lukket tank med omrøring. Krystallisation Råvareopløsning overføres til en krystallisator, hvor der dannes krystaller af opløsningen. Krystallisatoren bruger energi i form af damp til opvarmning og kølevand til køling. Filtrering og vask Den tilførte blanding fra krystallisatoren filtreres og vaskes med vand på et filter. Herefter vaskes med en vandig ammoniak -opløsning. Filtratet bruges som moderlud, idet den føres tilbage til blandetanken (moderludopsamling), hvor det indgår i produktionen igen. Regenerering af ammoniumnitrat For at genanvende ammoniak i vaskevandet regenereres dette ved at tilsætte natronlud (natriumhydroxid) for at hæve ph. Når ph hæves strippes ammoniak fra i luften, og den kan nu opsamles i en skrubber, hvor den absorberes i vand, der er tilsat en syre (salpetersyre). Herved dannes ammoniumnitrat, som anvendes til fremstilling af bi-produktet natriumnitrat Tørring Filterkagen tørres i et tørreanlæg, som opvarmes med naturgas. Røggassen filtreres i et posefilter, inden det udledes via skorsten A-P6. 15

Kalcinering Det tørrede produkt kalcineres, hvilket er en brænding, der udføres med høj varme i en roterovn. Opvarmningen sker med naturgas. Røggassen fra brændingen indeholder ammoniak, og den ledes derfor til en scrubber, som vasker ammoniak ud af røggassen, inden den ledes til afkast. Filtrering og tørring Produktet opløses igen i vand, filtreres og tørres i et tørreanlæg af samme type som tidligere. Røggassen filtreres i et posefilter, inden det udledes via skorsten A-P6. Pakning af produkt Det færdige produkt sigtes for at få et ensartet produkt, og pakkes i bigbags. Fremstilling af natriumnitrat De vandige opløsninger af ammoniumnitrat, der opsamles fra stripperen eller fra vask af produkterne, tilsættes natronlud, og sendes til et inddampnings-anlæg. Her inddampes det til 50% opløsning i en fler-trins inddampnings-proces. Vandet, der kondenserer i inddampningsprocessen, bruges som vaskevand på filteret. Damp til inddampningen bliver genereret af dampkedler. Den inddampede natriumnitrat-opløsning ledes til en krystallisator. Her udskilles natriumnitrat som krystaller, når opløsningen nedkøles. Til sidste centrifugeres krystallerne og de tørres i et varmluft tørreanlæg. Herefter pakkes natriumnitrat-produktet, og er klar til afsendelse. Hjælpeanlæg Der er til produktionen knyttet en række forsyninger og hjælpeanlæg. Vand Kondenseret vand fra inddampning af natriumnitrat genbruges som vaskevand på filtrene. Et eventuelt overskud af vand vil blive genanvendt i andre produktioner på fabrikken. Damp Der produceres damp til opvarmning, kalcinering og inddampning. Dampen produceres i 2 dampkedler, hver med en effekt på 2 MW. Kølevand Ved inddampning og krystallisation af natriumnitrat, samt til ammoniak skrubberne er der behov for køling af processerne. Køling forsynes fra et køletårn, og herefter varmeveksles produktionsudstyret med det kolde kølevand, som recirkulerer over køletårnet. Varmeanlæg Til opvarmning af kontorer og produktionsafsnit, vil der blive installeret et naturgasfyr på 100 kw. 2.3 Alternativer 2.3.1 0-alternativet 0-alternativet er en beskrivelse af, hvordan tilstanden forventes at være, hvis projektet ikke gennemføres. 16

Hvis ikke Haldor Topsøe A/S etablerer nyt fabriksanlæg til produktion af 3 mellemvarer, vil de fortsat blive produceret hos ekstern leverandør og transporteret til Haldor Topsøe A/S i Frederikssund. Bebyggelsesgraden for arealet er ikke udnyttet endnu, og der vil således kunne etableres en anden bygning på arealet, såfremt der kan opnås de nødvendige miljøtilladelser til den planlagte anvendelse. 2.3.2 Andre alternativer Formålet med at etablere egen produktion af disse mellemvarer er at styrke virksomhedens konkurrenceevne ved opnåelse af bedre egenskaber i de færdige katalysatorer og med større leveringssikkerhed. Hermed kan Haldor Topsøe A/S sikre kvaliteten af deres produkter og forbedre deres markedssituation. Da mellemvarerne til produktionen skal anvendes på virksomhedens fabrikker i Houston og Frederikssund, er det mest hensigtsmæssigt at placere det nye anlæg på en af disse lokaliteter. Begge steder vil egen produktion betyde at transporten minimeres. Biproduktet natriumnitrat produceres på samme måde som kaliumnitrat, der i dag kun produceres på fabrikken i Frederikssund, og virksomheden ser det som en fordel at udnytte den lokale viden om biproduktionen og afsætningen heraf. Tilstedeværelsen af den rette ekspertise ved opstart og drift af produktionsanlægget er meget vigtig for virksomheden og nærheden til udviklingsafdelingen i Ravnholm/Lyngby har været afgørende for Haldor Topsøe A/S s valg af en placering i Frederikssund. Etablering ved det eksisterende fabriksanlæg betyder, at man kan udnytte den allerede etablerede infrastruktur som afløbssystemer med opsamling af overfladevand. Desuden findes der her hjælpefunktioner som bl.a. trykluft-forsyning og værksted. Det betyder, at etablering af en ny bygning P6 på det eksisterende fabriksområde kan gennemføres med en mindre miljøpåvirkning end ved at starte byggeriet på et nyt sted. Det er ikke muligt at etablere ny fabrik ved Haldor Topsøe A/S s lager på Centervej, idet matriklen på Centervej jf. lokalplan nr. 95 ikke er udlagt til industri, og dermed ikke kan bruges til produktion. Der blev i 2004 gennemført planlægning med VVM-redegørelse for produktion af katalysatorer i et område ved Stigsnæs. Området er ikke taget i brug. Ved en placering i Stigsnæs vil der være de samme ulemper og øgede miljøpåvirkninger til etableringen som de andre alternativer med etablering af produktionsanlægget som det første i et nyt fabriksområde. Der vil være mere transport, idet mellemvaren skal transporteres til produktionsanlæggene i Frederikssund og Houston. 17

3 Metode og principper for VVMundersøgelsen I den første offentlighedsfase, som er en indkaldelse af ideer og forslag for projektet Ny fabrik på Haldor Topsøe A/S på Linderupvej 2 i Frederikssund, har Miljøstyrelsen Roskilde ud fra en foreløbig vurdering peget på nogle mulige miljøpåvirkninger: - Luftforurening - Støj - Energi og vand - Transport - Spildevand og affald I de følgende afsnit beskrives og vurderes projektets mulige virkninger på omgivelserne, som det er krævet jf. Planloven og VVM-bekendtgørelsen (Miljøministeriet 2010). Projektets mulige virkninger opdeles i miljøpåvirkninger, der reguleres i henhold til Miljøbeskyttelsesloven via miljøgodkendelsen og andre påvirkninger, der skal reguleres iht. anden lovgivning. Miljøpåvirkninger: - Ressourcer og affald - Luftforurening - Støj - Transport - Overfladevand og spildevand - Jord- og grundvand - Risiko Andre påvirkninger: - Natur - Visuelle forhold - Mennesker og sundhed Hvert afsnit vil have følgende struktur: - Metode anvendt til vurderingen - Eksisterende forhold (0-alternativet) - Miljøpåvirkninger under drift - Miljøvurdering - Forslag til afværgeforanstaltninger og overvågning 18

4 Miljøpåvirkninger 4.1 Metode I dette afsnit beskrives og vurderes de miljøpåvirkninger, som det nye anlæg forventes at få i driftsfasen, og som reguleres i henhold til Miljøbeskyttelsesloven via miljøgodkendelsen. Miljøpåvirkninger fra anlægsfasen og vurderinger af disse er beskrevet i afsnittet om bygge- og anlægsarbejder, som findes under beskrivelsen af det nye anlæg. Vurderingerne er foretaget på baggrund af Haldor Topsøe A/S s kendskab til det nye anlægs produktion og miljøpåvirkninger baseret på erfaringer fra det eksisterende anlæg og andre anlæg, samt miljøgodkendelsen fra 2009 for katalysatorfabrikken. De beregningsmetoder, der er anvendt, er anført i de relevante afsnit. Vurderingerne er desuden foretaget i forhold til anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Der findes ingen BREF-note, der specifikt beskriver produktionen af heterogene katalysatorer, men følgende BREF-noter giver retningsliner for enkelt dele: - BREF for LVOC. - BREF for spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer. - BREF for industrielle kølesystemer. - BREF for immissioner fra oplagring. - BREF for uorganiske kemikalier i storskalaproduktion faste stoffer og andre stoffer. Støjbelastningen er vurderet ud fra støjberegning foretaget af nne pharmaplan for såvel eksisterende aktiviteter på katalysatorfabrikken som samlede aktiviteter efter udbygning med P6. Jord- og grundvandsforholdene er beskrevet ud fra eksisterende kilder som Kommuneplan 2009-2021og boringsprofil P1-4 fra GEO. 4.2 Ressourcer og affald 4.2.1 Miljøpåvirkning Råvarer Flydende råvarer, som natriumhydroxid, salpetersyre og alkali-aluminat modtages fra tankvogne og opbevares i lagertanke placeret i betongrav. Sure og basiske væsker holdes adskilt. Transport af flydende råvarer til produktionsstedet foregår i rørsystem. Væskemængder mindre end 1.000 liter modtages i palletanke. Mellemvarer, færdigvarer og biprodukter transporteres til lager på Centervej eller Linderupvej i big bags. Biproduktet natriumnitrat opbevares på en trailer, der fungerer som separat lager, indtil det afsættes til anden virksomhed. 19

Energi Der skal anvendes energi i form af el samt varme og damp produceret fra naturgas. Forventet årligt forbrug af el og naturgas fremgår af Tabel 3. Tabel 3 Årligt forbrug af el og naturgas Årligt forbrug Elektricitet 2.040.000 kwh Naturgas 1.620.000 Nm 3 Procesluft vil blive nedkølet gennem varmevekslere, hvorved der opnås høj energiudnyttelse. I roterovnen anvendes rekuperative brændere, dvs. brændere hvor brænderluften varmeveksles med den afgående røggas, så maksimal brændervirkningsgrad opnås. Der vil desuden i forbindelse med projekteringen blive foretaget en energigranskning af anlægget til sikring af minimering af energiforbruget. Vand Af kommunalt ledningsvand anvendes der ca. 1.400 m 3 pr. år til sanitære formål. Vand til procesformål og rengøring genvindes som kondensat fra natriumnitratanlægget. Eventuelt overskud af kondensat vil indgå i fremstillingen af nyt vand til brug andre steder i fabrikken og erstatter derved egen indvundet vand fra grundvandsboring. Affald I forbindelse med produktionen opstår ca. 10 tons affald pr. år. Affaldet vil bestå af kasserede filterklæder/-poser, emballageaffald og kasserede mellemvarer og færdigvarer. Affaldet oplagres i et af katalysatorfabrikkens eksisterende lagre og bortskaffes sammen med det øvrige affald fra fabrikken til godkendt modtagestation og affaldsselskab. Støv fra posefiltre kan genanvendes som råvare til produktionen. Alle processer styres, overvåges og registreres i computersystemer, så spild hurtigt opdages og affaldsmængder minimeres. Som et led i virksomhedens miljøledelsessystem er der løbende fokus på registrering, minimering og genanvendelse af affaldsmængderne. 4.2.2 Miljøvurdering Udnyttelsesgraden af råvarerne i produktionen er høj og affaldsmængden er lille. Fra procesluften genvindes ammoniak, der indgår i processen igen. Biproduktet natriumnitrat genanvendes til gødningsformål. Flere led i processen med opvarmning og inddampning giver et højt energi-forbrug. Ifølge BREF noter er det BAT at genvinde varme fra opvarmet gas via varmevekslere og anvende rekuperative brændere i roterovn. Desuden arbejder virksomheden med energioptimering, herunder energigranskning af hele projektet. Energiforbruget til produktion ligger under det foreskrevne BAT-niveau (BREF). 20

Affaldsproduktionen fra den nye produktion vurderes ikke at give anledning til særlige problemstillinger. Ifølge BREF noter vedr. affald og spild er det BAT, at affaldsproduktionen løbende registreres samt at alle processer styres, overvåges og registreres i computersystemer, således at spild hurtigt opdages og affaldsmængder minimeres. Desuden arbejder virksomheden løbende med minimering og genanvendelse af affaldet. 4.3 Luftforurening og klima Fra den nye bygning P6 vil der blive udledt støv med indhold af aluminium samt ammoniak og NO X. Der udledes desuden CO 2 fra forbrænding af naturgas. 4.3.1 Eksisterende emissioner Katalysatorfabrikken har 7 væsentlige procesafkast. Herfra udledes bl.a. metalholdigt støv, NO x og ammoniak. Den samlede udledning af disse stoffer er angivet i Tabel 4. Tabel 4 Udledning af forurenende stoffer i 2010 og fra ny fabrik Årlig udledning eksisterende fabrik Tons Årlig udledning inkl. ny P6 Tons Støv 26 26,6 NO x 21 22,4 Al 2 2,1 CO 2 30.000 34.000 Katalysatorfabrikkens luftforurening er reguleret via miljøgodkendelsen. Der er fastsat stofspecifikke emissionskrav og krav om maksimalt bidrag til stofkoncentrationen i omgivelserne (B-værdier) iht. anbefalingerne i Miljø-styrelsens vejledninger. Virksomheden har igennem en årrække installeret nye og bedre filtre samt skrubbere og denox-anlæg for reduktion af emissionerne. Afkastene er underlagt egenkontrol med kontinuerlige målinger for støv, ammoniak og NO x. Alle kontinuerlige målere er underlagt fabrikkens systematiske vedligeholdelsesprogram. Egenkontrolmålingerne har over en årrække vist, at katalysatorfabrikkens emissioner generelt ligger indenfor et snævert interval, under de fastsatte grænseværdier. 4.3.2 Emissioner fra ny fabrik Støv Støv kan genere omgivelserne. Partikler mindre end 10 µm (PM 10 ) er sundhedsskadelige primært som årsag til luftvejssygdomme og hjertekarsygdomme. Ved af- og pålæsning, transport og håndtering af faste råvarer vil der være lokal afsugning indeholdende støv. Og i produktionsforløbet vil afkastluften fra 21

procesventilation fra tørring og pakning indeholde støv. Støv fra fremstilling af en af mellemvarerne indeholder aluminium. Afkastluften renses i posefiltre med en maksimal emission på 5 mg/nm 3, inden det udledes via skorstenen A-P6. Der opsættes støvvagter efter pose-filtre, og udstyr til kontinuerlig måling af støv i afkast A-P6. Udledningen af støv fra ny fabrik vil svare til en ca. 2 % forøgelse af katalysatorfabrikkens samlede emissioner af støv. Ammoniak Ammoniak i vaskevandet fra filtrering bliver regenereret i et lukket stripper/- skrubbersystem. Der er dog trykudligning til omgivelserne for at undgå overtryk/undertryk ved temperaturforskelle i anlægget, f.eks. ved opstart eller nedlukning. Trykudligningen sker via skrubber og trykudligningsrøret føres 1 m over tag. Udledningen til omgivelserne vil være ubetydelig. Røggassen fra brænding indeholder ammoniak. Røggassen føres til en sur skrubber, hvor ammoniakken udvaskes i modstrøm. Skrubberen har en rensningsgrad på 99,5 %. Luftflowet ud af systemet er forsvindende. Udluftningsrøret føres 1 m over tag. For at sikre, at ammoniak ikke ledes til afkast ved strømsvigt, forsynes skrubberne med nødstrøm. NO x NO x er en samlet betegnelse for kvælstofoxiderne NO og NO 2. NO 2 er luftvejsirriterende og kan nedsætte lungefunktionen og menneskers modstandskraft mod infektioner i lungerne. NO x virker som gødning for planter og medvirker til eutrofiering af både land- og vandmiljøer (se afsnit 6.2 Natur). I produktionsforløbet vil afkastluften fra procesventilation fra tørring og brænding indeholde NO x. Afkastluften udledes via skorstenen A-P6. Røggassen fra 100 kw naturgasfyr og 2 stk. 2 MW dampkedler indeholder NO x. Der anvendes low NO x brændere i energianlæg. Emissionen af NO x er fastsat som den maksimalt tilladelige emissionsgrænseværdi iht. Luftvejledningen på 65 mg NO x som NO 2 /Nm 3 ved 10 % O 2 (Miljøstyrelsen, 2001). Røggassen afledes til hver sit afkast. Udledningen af NO x fra den nye fabrik vil svare til ca. 7 % forøgelse af katalysatorfabrikkens samlede emissioner af NO x. Lugt Der vil ikke være emissioner fra diffuse kilder. Der har i perioder kunnet konstateres en syrlig lugt fra den eksisterende katalysatorfabrik. Den syrlige lugt formodes at stamme fra sur røggas (svovlsyre) fra skorstenen ved fjorden. Dette forhold er nu ophørt, idet rensningssystem er fuldt optimeret. Der vil ikke være emissioner af denne type fra P6 og dermed forventes heller ingen lugtgener af betydning. CO 2 CO 2 (kuldioxid) er en "drivhusgas", som kan medvirke til at opvarme kloden. Haldor Topsøe A/S er omfattet af EU s kvoteordning, hvor EU har fastsat et samlet loft for, hvor stor den samlede drivhusgasudledning må være, og mål for 22

årlige reduktioner. Haldor Topsøe A/S må således tilkøbe nye kvoter for at kunne udlede CO 2 fra den nye fabrik. Udledningen af CO 2 vil nu ske fra Haldor Topsøe A/S i stedet for den nuværende producent af mellemvarerne til katalysator produktionen, og samlet set øges CO 2 udledning ikke. Immissioner Fastlæggelse af skorstenshøjder og beregninger af luftforurening - bidrag til koncentrationer i omgivelserne, immissionskoncentrationer - er udført med OMLmodellen. For alle afkast er NO x den dimensionerende faktor, hvilket skyldes virksom-hedens øvrige NO x emissioner. Skorstenshøjden for A-P6, dampkedler og naturgasfyr er beregnet til hhv. 20, 15 og 13 m. OML-modellen benyttes til at vurdere, om de såkaldte B-værdier, der er fastsat i Miljøstyrelsens Luftvejledning, overholdes. P6 s bidrag til immissionen fremgår af Tabel 5. Tillige fremgår immissionen fra virksomhedens samlede udledning efter udbygning med P6. Immissionen er den maksimale timemiddelværdi (99 % fraktil), der optræder uden for katalysatorfabrikkens skel. I alle tilfælde er den samlede immission efter udbygning med P6 væsentlig mindre end B-værdien. Tabel 5 Immission til omgivelserne Immission µg/m 3 Støv Aluminium NO x Ny fabrik P6 3 0,4 23 Katalysatorfabrikke n med P6 19 1 93 B-værdi 80 10 125 4.3.3 Miljøvurdering Ifølge BREF noter er det BAT, at der installeres posefiltre efter støvende processer, at ammoniak fjernes med sur vådskrubning med henblik på genvinding og at der anvendes low NO x brændere i energianlæg. Udledningen af støv og NO x fra det nye anlæg udgør kun en mindre forøgelse af den samlede udledning fra katalysatorfabrikken, og de vejledende grænseværdier for koncentrationsbidrag i omgivelserne, B-værdier, vil kunne overholdes med god margin. Sikring mod udslip som følge af strømsvigt ved etablering af nødstrøm er BAT. Tilsvarende foranstaltninger gælder for de eksisterende anlæg på virksomheden. Udledningen af CO 2 fra katalysatorfabrikken vil stige som følge af det øgede energiforbrug. Idet katalysatorfabrikken er underlagt kvotesystemet, skal CO 2 udledningen reduceres tilsvarende et andet sted, og klimaet påvirkes således ikke. 23

4.4 Støj Støjen fra katalysatorfabrikken kommer fra en lang række kilder, som typisk er produktionsudstyr og ventilationsanlæg, samt fra transport med lastbiler og trucks på fabriksområdet. Støjkilder for den nye fabrik vil alle være af samme typer som for den eksisterende fabrik. 4.4.1 Støj fra eksisterende fabrik Haldor Topsøe A/S har i gennem de seneste år gennemført omfattende støjdæmpninger af anlæg, som har medvirket til at reducere støjbidraget. Samtidig har det været muligt at ændre og udvide produktionsanlæggene på fabriksområdet. Det var således muligt at tage 3 nye fabrikker i drift; P1, P2 og P3 i perioden fra 1997 2000 samtidig med at støjbidraget blev reduceret. I årene herefter har Haldor Topsøe A/S fortsat arbejdet med støjdæmpninger, og der er investeret ca. 15 20 mio. kr. i disse tiltag. For at følge effekterne af støjdæmpninger udføres der løbende målinger på virksomhedens støjkilder og ajourføring af støjberegningen. Ved den årlige opdatering af støjberegningen i 2010 var støjbidraget i omgivelserne steget i forhold til tidligere på grund af bidraget fra især 2 skorstene. Begge skorstene blev støjdæmpet tilbage i 2003 som led i den samlede støjdæmpningsplan, som i perioden fra 2003 2007 betød at støjbidraget hos de nærmeste naboer blev reduceret med næsten 10 db, og som i 2007 viste at støjgrænserne var overholdt. Handlingsplanen omfattede støjdæmpning af ca. 50 tekniske installationer og omlægning af transportmønstre samt indkøb af eldrevne trucks. Støjberegningerne er udført efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder, på baggrund af en støjkortlægning af hele virksomheden og egenkontrolmålinger. Som beregningsprogram er benyttet det grafisk baserede beregningsprogram SoundPlan 6,5, version 25.11.2010. SoundPlan beregner støjen i et givent punkt på basis af en 3-dimensionel digital model af virksomheden og dens omgivelser. SoundPlan regner efter den fællesnordiske beregningsmodel for industristøj, som Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 er baseret på. Støjbidraget er beregnet i de fire referencepunkter, der er fundet mest kritiske for overholdelse af støjgrænserne: boligen Linderupvej 33 ved fabrikkens østskel, boliger ved Ægirsvej i Asgård-kvarteret vest for fabrikken, etageboliger langs Heimdalsvej mod syd og bolig ved sydøstlig hjørne, Frejasvej 74, se Figur 5. 24

Figur 5 Referencepunkter for støjberegning Ved genmåling af de 2 store skorstene i 2010 har det imidlertid vist sig, at effekten af de installerede lyddæmpere er reduceret. Haldor Topsøe A/S har derfor udarbejdet en revideret støjhandlingsplan med konkrete støjdæmpninger, som skal sikre at støjniveauet nedbringes, så grænseværdierne kan overholdes i 2012. De 2 store skorstene og tilhørende ventilatorer og kanaler for de 3 produktionsanlæg, der er tilkoblet skorstenene, ombygges, så støjen dæmpes. Resultatet af de seneste beregninger fra egenkontrollen 2010 er vist i tabel 6. Tabel 6 Støjbidrag fra katalysatorfabrik i 2010 Støjbidrag db Område Dag Aften Nat Linderupvej 33, R1 47 44 44 Ægirsvej 2, R2 43 40 40 Frejasvej 75, R4 37 35 35 Grænseværdi ved boliger 45 40 35 Heimdalsvej 63, R3 43 39 39 Grænseværdi ved etageboliger 50 45 40 25

I dagperioden er støjgrænserne, overholdt alle steder i omgivelserne. Et støjbidrag på for eksempel 47 db overholder grænsen på 45 db, idet usikkerheden på beregningen på 2 db fratrækkes, når man vurderer om støjbidraget overholder stæjgrænsen I aften og natperioderne er støjgrænserne ikke overholdt ved de nærmeste boliger ved Linderupvej 33 og boliger langs virksomhedens øst skel, dvs. den nordlige del af Frejasvej. Referencepunktet Frejasvej 75 ligger ved virksomhedens sydøstlige hjørne, og her er grænseværdierne overholdt. Støjbelastningen i boligområderne øst og vest for fabrikken aftager med afstanden fra fabrikken. Ved de nærmeste boliger syd for virksomheden, etageboligerne ved Heimdalsvej er støjgrænserne overholdt med god margin. 4.4.2 Støj fra ny fabrik De væsentligste støjkilder fra ny fabrik P6 er køletårn, port, ventilationssystem, afkast og skorsten samt intern transport med truck og tilkørsel af råvarer på lastbil. Anlæg som køletårn og tanke med råvarer, der skal stå udendørs, bliver placeret, så de skærmes af nabobygningen, og de støjdæmpes i nødvendigt omfang. Virksomhedens erfaringer med indretning, brug af støjsvagt udstyr og støjdæmpning af bl.a. skorstene og køletårne bliver anvendt i nye projekter til at sikre, at støjbidraget bliver begrænset. Det er tilstræbt at placere udstyr indendørs for at begrænse støjen, det gælder f. eks. filteranlæg. I den nye bygning P6 er porten placeret mod syd, hvor den giver det mindste bidrag til støj i de kritiske punkter. Kørselsmønstre for intern transport af materialer er tilrettelagt ud fra støjhensyn, og der anvendes udelukkende el-drevne trucks, som har et meget lavt støjbidrag. Der vil være behov for intern transport med truck mellem P6 bygningen og lagrene på Linderupvej 2 gange i aften perioden kl. 18-22 og 2 gange om natten fra kl. 22 06. Hovedparten af transporten vil foregå i dagperioden. Der er udarbejdet en støjberegning for katalysatorfabrikken, hvor støjbidrag fra den planlagte nye P6-bygning er indregnet. Resultatet af beregningen giver det samme overordnede resultat, som for den eksisterende fabrik (nne pharmaplan, 2010). Støjbidraget fra den nye fabrik, som det vil være uden den eksisterende fabrik, er vist i tabel 7. Støjbidrag beregnes ikke lineært, men logaritmisk, hvilket betyder at når det nye støjbidrag er mindre end hhv. 20, 20 og 25 db for nat, aften og dagperioden vil de ikke have betydning for overholdelse af støjgrænser på 35, 40 og 45 db. Tabel 7 Støjbidrag fra ny bygning P6 Støjbidrag db Område Dag Aften Nat Linderupvej 33, R1 22 6 7 Ægirsvej 2, R2 16 12 12 Frejasvej 75, R4 18 11 11 Heimdalsvej 63, R3 27 18 19 26

Den samlede ændring i støjbidrag med den nye fabrik er vist i tabel 8. Beregningen viser, at ændringerne i støjbidragene er under 1 db og i de mest belastede områder vil støjen være uændret, eller falde marginalt ved etablering af det nye anlæg. Beregningerne er baseret på, at virksomheden har nedbragt støjbidraget fra den eksisterende fabrik til grænseværdierne. Tabel 8 Ændringer i støjbidrag fra katalysatorfabrik efter udbygning med P6 Støjbidrag db Område Dag Aften Nat Linderupvej 33, R1 0,0 0,0 0,0 Ægirsvej 2, R2-0,7-0,3-0,4 Heimdalsvej 63, R3 + 0,3 + 0,2 + 0,2 Frejasvej 75, R4 + 0,6 + 0,5 + 0,5 Ved den mest støjbelastede bolig på Linderupvej 33 sker der ingen ændringer i støjbelastningen. Ved Ægirsvej 2, dvs. boliger mod vest, vil støjbelastningen falde, idet den nye bygning vil skærme for støjkilderne på de eksisterende bygninger. For Frejasvej og Heimdalsvej vil der være en mindre stigning i støjbidraget, men støjgrænserne vil fortsat være overholdt. Desuden skal bemærkes, at den mindste ændring, det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring på 1 db, og kun når to lydniveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. En forøgelse af lyden med 5 db kan tydeligt høres. De forudsætninger, der indgår i støjberegningen, vil blive indarbejder i specifikationer for udstyr og anlæg til den nye fabrik. Infralyd og lavfrekvent støj Det nye anlæg vil ikke have udstyrstyper, der er kendetegnet ved udsendelse af lavfrekvent lyd. Vilkår i miljøgodkendelsen for udsendelse af lavfrekvent infralyd og lavfrekvent støj vil således kunne overholdes. 4.4.3 Vurdering Den nye fabrik vil ikke ændre ved støjbelastningen i omgivelserne til katalysatorfabrikken, idet bidraget er mindre end 1 db. Det bemærkes især, at den nye fabrik ikke belaster de områder, som har den største støjbelastning fra denne eksisterende fabrik. Den nye fabrik giver heller ikke problemer med at overholde støjgrænser i andre punkter udenfor fabriksområdet. Ud fra støjberegningen for katalysatorfabrikken inkl. P6 vurderes det, at den nye fabrik ikke vil ændre det samlede støjbidrag for virksomheden. Udendørs placeret udstyr vil være støjsvagt, og det vurderes, at den nye fabrik kan medvirke til reducere den samlede støjbelastning fra katalysatorfabrikken i forhold til naboerne mod vest pga. bygningens skærmende effekt. Støjbidraget fra den nye P6 bygning vil blive reguleret i miljøgodkendelsen for anlægget. Inden den nye fabrik tages i brug vil støjdæmpning af de eksisterende anlæg være endeligt gennemført, og dermed vil virksomheden overholde støjgrænserne. 27

4.5 Transport 4.5.1 Transport til eksisterende fabrik Transport til og fra katalysatorfabrikken består af tilkørsel af råvarer og hjælpestoffer, udkørsel af færdigvarer, personalekørsel og servicetransporter. Det overordnede vejnet omkring byen leder tung trafik fra Frederikssundsvej (hovedvej 211) via Byvej ved Græse Bakkeby til Linderupvej. Personalekørsel foregår hovedsageligt via Heimdalsvej, mens tunge transporter foregår via Linderupvej, der i lokalplan 23 (Frederikssund Kommune, 1993) er udpeget som adgangsvej til Erhvervsområdet Topsøe Topsil. Linderupvej er en afgrænsningsvej med boliger på kun den ene side af vejen. Tung trafik til virksomheden skal begrænses mest muligt og må kun finde sted mandag til fredag i tidsrummet kl. 06.00 18.00 samt lørdag kl. 8.00-14.00. Lørdag og helligdage må der maks. forekomme 10 lastbiltransporter (Miljøcenter Roskilde, 2009). Frederikssund Kommune har i 2000 indført begrænsninger for parkering af tunge køretøjer i Frederikssund om natten. Parkeringsbegrænsningerne har til formål at forbedre miljøet og trafiksikkerheden i boligområderne (Frederikssund Kommune, 2009b). Tunge køretøjer må kun parkeres om natten, kl. 19.00 til kl. 07.00, i byområder, hvor dette er angivet ved færdselstavler. Parkering af tunge køretøjer kan ske på Centervej og Smedetoften i særlige holdebaner. De eksisterende trafikale gener på Linderupvej er knyttet til beliggenheden af boliger tæt ved katalysatorfabrikken. Haldor Topsøe A/S modtager af og til henvendelser fra naboerne vedrørende transport. Enten fordi der er foregået transport uden for fabrikkens åbningstid eller fordi lastbiler parkerer på Linderupvej uden for fabrikken til gene for naboernes udsigt til Roskilde Fjord. Ved hver henvendelse kontakter Haldor Topsøe A/S leverandøren og forklarer reglerne for transport. Byrådet i Frederikssund har i 2010 vedtaget en trafiksikkerhedsplan, som udpeger en række indsatsområder for at nedbringe antallet af trafikulykker samt at øge trygheden blandt borgerne. Bl.a. er skolevejen Byvej, Frederikssundsvej, Linderupvej udpeget som værende utryg for skolebørnene. Frederikssund Kommune har vurderet, at utrygheden kan afhjælpes ved at etablere et blåt cykelfelt i rundkørslen ved Linderupvej (Frederikssund Kommune, 2010). 4.5.2 Transport til ny fabrik Ved den nye produktion vil levering af tre mellemvarer blive erstattet af levering af andre, flydende råvarer. Herved forventes en stigning i den samlede tunge transport til virksomheden på gennemsnitligt 3 lastbiler på hverdage i dagtimerne, hvilket kan sammenlignes med ca. 80 transporter fra den eksisterende fabrik. Udvidelsen af medarbejderstaben vil desuden medføre en mindre forøgelse af transporten med lette køretøjer på Heimdalsvej. Den tunge transport vil foregå efter samme regler og begrænsninger som den eksisterende transport. 28

4.5.3 Vurdering Transporten til- og fra virksomheden øges kun marginalt ved etablering af ny fabrik. Denne forøgelse vurderes ikke at øge de af trafikken afledte gener for beboerne. Haldor Topsøe A/S forsøger at begrænse den tunge trafik ved, at råvarer og færdigvarer i videst muligt omfang transporteres i fyldte biler eller containere. 4.6 Overfladevand og spildevand 4.6.1 Eksisterende forhold Overfladevand Daværende Frederiksborg Amt har i 2006 meddelt godkendelse til udledning af tag- og overfladevand til Græse Å. Tilladelsen er revideret af Miljøcenter Roskilde i 2009 og indarbejdet i miljøgodkendelsen (Miljøcenter Roskilde, 2009). Virksomhedens befæstede arealer er forsynet med afvanding til regnvands-kloak, der er sektioneret, og hvor hver sektion er forsynet med afspærrings-ventil, som lukkes, hvis der forekommer spild på arealerne. Regnvandskloakken er forsynet med sandfang og olieudskiller samt et 800 m 3 sedimentationsbassin efterfulgt af et sandfilter, der renser overfladevandet for evt. partikelbåren forurening, især tungmetaller, før udledning til Græse Å. Regnvandssystemet er indrettet med overløb til Roskilde Fjord. Overløb må forekomme med en hyppighed på maks. 2 gange om året. Både udløbet til Græse Å og til Roskilde Fjord kan afspærres ved behov i tilfælde af brand på virksomheden eller større udslip af miljøfarlige stoffer på udendørsarealerne. Virksomheden må udlede renset tag- og overfladevand til Græse Å fra i alt 6,2 ha befæstet areal. Udledningen må maksimalt udgøre 13 l/s. Den udledte vandmængde registreres kontinuert. Der udledes overfladevand fra 5,04 ha befæstet areal. Virksomheden udfører egenkontrol for bl.a. metaller i overfladevandet for udledningen til Græse Å. Der vil ikke være metaller i spildevandet fra den nye fabrik. Spildevand Spildevand fra virksomheden afledes til Frederikssund Kommunes centralrensningsanlæg. Frederikssund Kommune har i 2007 givet en spildevandstilladelse til afledning af 50.000 m 3 spildevand pr. år (Frederikssund Kommune, 2007b). 4.6.2 Ny fabrik Overfladevand Overfladevand fra tag på bygning P6 og befæstede arealer omkring bygningen, i alt 0,5 ha befæstede arealer, ledes sammen med overfladevand fra virksomhedens øvrige befæstede arealer via regnvandsbassinet til Græse Å, hvilket kan rummes indenfor de 6,2 ha, som sedimentationsbassinet er dimensioneret for. Tabel 8 Afvandet areal 29

Eksisterende fabrik Areal overfladevand ha Ny P6 I alt inkl. P6 Afvandet areal 5,04 0,5 5,54 Overfladevand fra det nye anlæg vil udgøre ca. 2.500 m 3 /år, svarende til overfladevand fra 15 parcelhuse. Regnvandskloak fra bygning P6 vil blive etableret som en ny sektion med en afspærringsventil. Eneste metal der indeholdes i de produkter, der håndteres i bygning P6, er aluminium. Der er ikke i bekendtgørelse nr. 1022 (Miljøministeriet, 2010c) fastsat kvalitetskrav til aluminium og koncentrationen af aluminium i overfladevandet vil være så lille, at den vurderes at være uden betydning for vandmiljøet. Produkterne indeholder ikke miljøfremmede stoffer, der er problematiske i forhold til udledning til Roskilde Fjord. Spildevand Der fremkommer ikke spildevand ved produktionen i det nye anlæg i bygning P6. Spulevand, der fremkommer i forbindelse med rengøring, vil blive opsamlet, renset og genanvendt i produktionen. Hvis der opstår processpildevand, der ikke umiddelbart lader sig genanvende i processen, f.eks. ved processkift, bortskaffes dette til Kommune Kemi. Der forventes afledning af 1.400 m 3 sanitært spildevand pr. år fra P6 til offentlig kloak. I 2010 udledte virksomheden 43.900 m 3 spildevand til offentlig kloak. Det sanitære spildevand fra P6 kan således rummes indenfor den eksisterende spildevandstilladelse. 4.6.3 Miljøvurdering Det sanitære spildevand vurderes at kunne afledes indenfor den eksisterende spildevandstilladelse. Roskilde Fjord er udpeget som internationalt beskyttelsesområde. Det nye anlæg med den nye bygning og større befæstede arealer medfører, at der vil blive udledt større vandmængder til Græse Å, som har sit udløb i fjorden. Da den nye produktion ikke omfatter stoffer indeholdende metaller eller miljøfremmede stoffer, der kan være problematiske i forhold til vandmiljøet, og udledning til Græse Å sker via regnvandsbassin med sandfilter, hvorved partikelbåren forurening tilbageholdes, vurderes udledning af tag- og overfladevand ikke at medføre påvirkninger af Græse Å og Roskilde Fjord. 4.7 Jord og grundvand 4.7.1 Eksisterende forhold Katalysatorfabrikken ligger i et område med begrænsede drikkevands-interesser, hvilket er den laveste prioritet for drikkevand ud af tre kategorier. Der foreligger geologiske data fra en miljøteknisk boring, der er udført i 2007 i forbindelse med miljøundersøgelser omkring bygning P1. Denne boring viser fyldlag af sand og ler til 2,4 m s dybde (~ kote + 1,3 m), der tilsyneladende er 30

udlagt på det oprindelige underlag. Under fylden kommer et tyndt ferskvandslag af tørvemuld over marine aflejringer af gytje, der er truffet ned til 3,4 m s dybde (~ kote + 0,3 m). Disse havbundsaflejringer underlejres af en 4 m tyk formation af moræneler (sandet, gruset og stenet istidsler). Fra kote 3,7 m underlejres morænen af smeltevandssand indtil boringens bund i 8 m s dybde (kote -4,3 m). Der er konstateret et øvre og et nedre sekundært grundvandsmagasin i kote +1,0 og + 0,8 m. Den planlagte bygning P6 bygges i ca. kote + 4,0 m og bunden af kælderen vil ligge i kote 1,0 m, hvilket er over grundvandet. 4.7.2 Spild Alle arealer, hvor der kan forekomme håndtering af kemiske stoffer bliver befæstet med materialer, der er resistente overfor de anvendte kemiske stoffer. Det vil være arealer til omlæsning og transport samt under fyldning af tanke. Tanke for flydende kemikalier placeres i betongrave og rørføring fra tanke placeres overjordisk i tankgrav. Tankgraven vil kunne indeholde volumenet af den største tank samt 10% til regnvand. Der etableres læssepladser til påfyldning af flydende råvarer, der modtages i tankvogn. Der etableres automatisk styring, således at påfyldning kun kan ske, når ventilen til afløbet fra læssepladsen er lukket. Al varetransport på udendørs befæstede arealer foregår i lukkede og tætte emballager på lastbil. Befæstede arealer afvandes til sektionsopdelt kloaksystem med afspærrings-ventil. Eventuelt spild vil blive fejet op eller fjernet ved hjælp af slamsuger eller andet egnet udstyr. Der er udarbejdet procedure herfor som led i virksomhedens beredskabsplan. 4.7.3 Miljøvurdering Ny fabrik vil være omfattet af relevante driftsprocedurer i fabrikkens ledelsessystem, ligesom alt personale har gennemgået undervisning i miljøforhold. Herudover er der i miljøgodkendelsen vilkår om, at befæstede arealer og gulve skal inspiceres for skader og revner mindst en gang i kvartalet. Endvidere kan tilsynsmyndigheden kræve, at en uvildig sagkyndig foretager eftersyn af de befæstede arealer og gulve. Med den beskrevne indretning og drift af ny fabrik, herunder vilkår i miljøgodkendelsen, forventes den nye produktion ikke at øge risikoen for jord- og grundvandsforurening. 4.8 Risiko Katalysatorfabrikken er omfattet af Risikobekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2006a) som en kolonne 3 virksomhed, og har dermed en sikkerhedsrapport omfattende hele fabrikken. For den nye produktion er naturgas og natriumnitrat omfattet af Risikobekendtgørelsen. Naturgas indgår i listen over farlige stoffer pga. dets klassificering som brandfarlig jf. bilag 1, del 1 Yderst letantændelig flydende gas (inklusiv F-gas) og naturgas. Natriumnitrat indgår pga. klassificering som brandnærende jf. bilag 1, del 2, kategori 3 Brandnærende. 31

I henhold til Risikobekendtgørelsen har Haldor Topsøe A/S den 22. december 2010 indsendt en anmeldelse og sikkerhedsrapport, der indeholder oplysninger om identifikation og analyse af uheldsrisici og forebyggelsesmidler samt beskrivelse af foranstaltninger for at begrænse følgerne af et uheld. Den interne beredskabsplan for katalysatorfabrikken udvides til at omfatte den nye fabrik. 4.8.1 Risiko for større uheld Større uheld er i Risikobekendtgørelsen defineret som en hændelse af større omfang, som f.eks. udslip, brand eller eksplosion, som følge af et ukontrolleret hændelsesforløb i forbindelse med driften af en virksomhed omfattet af denne bekendtgørelse, hvori et eller flere af de i bilag 1 nævnte stoffer indgår, og som umiddelbart eller senere kan medføre væsentlig fare for personer på virksomheden eller uden for virksomheden eller for miljøet. Haldor Topsøe A/S har udarbejdet sikkerhedsrapport med risikoanalyse. I forbindelse med udarbejdelse af risikoanalysen er det vurderet, at de uheld, der kan forekomme på ny fabrik, ikke er alvorlige for personale eller produktionsudstyr og i øvrigt er begrænset til tæt på uheldsstedet (indenfor egen matrikel). Konklusionen i risikoanalysen er, at der ikke er risiko for større uheld, som kan give påvirkninger uden for virksomheden. Naturgas Naturgassen anvendes i gasbrændere til opvarmning, dampproduktion, tørringsprocesser i ovne og rumopvarmning. Risikoen ved naturgas er brandfaren. Ved brand vil der dannes uskadelige forbrændingsprodukter. Naturgassen oplagres ikke og mængdemæssigt udgør den kun en forsvindende mængde, idet den kun forekommer i forsyningsledningerne. Natriumnitrat Biproduktet tørt natriumnitrat er omfattet af Risikobekendtgørelsen på grund af sin brandnærende egenskab, det betyder at stoffet ikke er brandfarligt i sig selv, men kan nære en brand. Natriumnitrat oplagres kun i mindre mængder på trailer ved sydenden af bygning P6 inden transport til eksternt lager. Der sker ingen håndtering af natriumnitrat udover transport. 4.8.2 Vurdering Med separat oplag af natriumnitrat i begrænset mængde vurderes der ikke at være risiko for påvirkning af det eksterne miljø ved et uheld Der er således ikke risiko for et større uheld eller for dominoeffekt. 4.9 Forbyggende foranstaltninger og overvågning Forebyggelse af uheld sker på basis af fabrikkens miljø- og sikkerhedsledelsessystem, der indeholder procedurer for at forebygge uheld. På den nye fabrik etableres følgende afværgende foranstaltninger: - Alle processer styres, overvåges og registreres i computersystemer, så spild hurtigt opdages. 32

- For at sikre effektiviteten af støvfiltre, opsættes støvvagter efter posefiltre og udstyr til kontinuerlig måling af støv i afkast A-P6. - Skrubbere forsynes med nødstrøm for at sikre, at ammoniak ikke ledes til afkast ved strømsvigt, og skrubbere styres med ph målinger mv. - Alle arealer, hvor der kan forekomme håndtering af kemiske stoffer, bliver befæstet med materialer, der er resistente overfor de anvendte kemiske stoffer. - Tanke for flydende kemikalier placeres i betongrave og rørføring fra tanke placeres overjordisk i tankgrav. Tankgraven vil kunne indeholde volumenet af den største tank samt 10 % til regnvand. Der etableres læssepladser til påfyldning af flydende råvarer, der modtages i tankvogn. Der etableres automatisk styring, således at påfyldning kun kan ske, når ventilen til afløbet fra læssepladsen er lukket. - Regnvandskloakken for befæstede arealer er sektioneret, og hver sektion er forsynet med afspærringsventil, som lukkes, hvis der forekommer spild på arealerne. - Eventuelt spild vil blive fejet op eller fjernet ved hjælp af slamsuger eller andet egnet udstyr. Der er udarbejdet procedure herfor som led i virksomhedens beredskabsplan. Tillige stiller miljøgodkendelsen en række krav til gennemførelse af egenkontrol. Herudover vurderes det ikke nødvendigt med særlige overvågningstiltag i driftsfasen. Af hensyn til natriumnitrats brandnærende egenskaber etableres særskilt oplag for dette. Miljøstyrelsen Roskilde og de øvrige risikomyndigheder vil vurdere og beslutte, om der skal stilles yderligere krav til anlægget og sikkerhedsforanstaltningerne. Under byggeriet vil entreprenøren, såfremt der skal pælefunderes/piloteres, i planlægningsfasen blive bedt om at dokumentere, at aktiviteten kan udføres indenfor de gældende støjkrav, og under udførelsen dokumentere, at støjkravene bliver overholdt. 33

5 Øvrige påvirkninger 5.1 Metode I dette afsnit er øvrige påvirkninger af omgivelserne beskrevet og vurderet. Det omfatter natur, visuelle forhold og mennesker og sikkerhed. Naturen er beskrevet ud fra Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov og forslag til Vandplan 2010-15, Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Depositionen fra ny fabrik er beregnet med udgangspunkt i OML-beregning af årsmiddelværdien af immissionen af NO x. Vurdering af depositionens påvirkning af naturen er foretaget i forhold til tærskelværdier for beregnet kvælstofafsætning for en enkelt kilde til særlig kvælstoffølsomme naturområder fra DMU. Beskrivelser og vurderinger i afsnittet Mennesker og sikkerhed er i hovedsagen hentet fra Haldor Topsøe A/S s sikkerhedsrapport og udgør dermed en form for resume af sikkerhedsrapporten. 5.2 Natur 5.2.1 Natura 2000 område nr. 136 Natura 2000 område nr. 136: Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov ligger i en afstand af ca. 380 m nord for den nye fabrik P6. Figur 6 viser afgrænsningen af området samt de nærliggende Natura 2000 områder. Disse ligger dog alle i en afstand af mindst 6,5 km, hvortil projektet ikke vurderes at medføre en påvirkning. Figur 6 Oversigt over Natura 2000 områder i nærheden af Haldor Topsøe A/S. 34

Natura 2000 område nr. 136 er udpeget til både Habitatområde H120 og H199 samt Fuglebeskyttelsesområde F105 og F107. Af disse områder er H120 og F105 beliggende nærmest katalysatorfabrikken. Natura 2000-området ligger i Halsnæs, Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner og indenfor vandplanområdet hovedvandopland 2.2 Roskilde Fjord Isefjord (Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). Den marine del af Natura 2000 området omfatter 10.470 ha. Fjorden er en brakvandsfjord med omkring 30 småøer og holme. Gennemsnitsdybden i fjorden er 3-4 meter, men med flere dybe huller med vanddybder ned til omkring 32 meter (Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). De marine naturtyper i Roskilde Fjord udgør: 1110: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand på 600 ha. Naturtype 1140: Mudder- og sandflader blottet ved ebbe på 50 ha. Naturtype 1150: Kystlaguner og strandsøer på 10 ha, og naturtype 1160: Større lavvandede bugter og vige på 9.830 ha (Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). I Natura 2000 området indgår strandenge på både øer og fastlandet samt skovbevoksninger med bl.a. meget gamle ege. Endelig indgår flere søer langs fjordkysten. Området er af både national og international meget stor botanisk betydning. I Tabel 7 er vist de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde H120. De naturtyper, der er aktuelle i denne vurdering er angivet i Tabel 11 Tabel 7. Udpegningsgrundlag og tålegrænser for Habitatområde H120 (Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010a; Naturstyrelsen, u.å.; Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003). Naturtypekode Naturtype Tålegrænse 2 kgn/ha/år 1110 Sandbanke - (1) 1140 Vadeflade - (1) 1150 *Lagune 30-40 1160 Bugt 30-40 1210 Strandvold med enårige planter - (1) 1220 Strandvold med flerårige planter - (1) 1230 Kystklint/klippe 15-25 1310 Enårig strandengsvegetation 30-40 1330 Strandeng 30-40 3140 Kransnålalge-sø 5-10 3150 Næringsrig sø - (2) 3160 Brunvandet sø 5-10 3260 Vandløb - (1) 6120 *Tør Kalksandoverdrev 15-25 6210 *Kalkoverdrev 1 15-25 6230 *Surt overdrev 10-20 6410 Tidvis våd eng 15-25 6430 Urtebræmme - (1) 7140 Hængesæk 10-15 7220 *Kildevæld 15-25 35

Naturtypekode Naturtype Tålegrænse 2 kgn/ha/år 7230 Rigkær 15-25 9110 Bøg på mor 10-20 9130 Bøg på muld 10-20 9160 Ege-blandskov 10-20 91D0 *Skovbevokset tørvemose 10-20 91E0 *Elle- og askeskov 10-20 Artskode Art 1014 Skæv vindelsnegl 1084 *Eremit 1166 Stor vandsalamander 1393 Blank seglmos 1903 Mygblomst * Angiver at arten eller naturtypen er prioriteret. 1 Kun vigtige orkidélokaliteter er prioriteret 2 Tålegrænser for arter er ikke kendt. (1) Tålegrænse for denne naturtype er ikke relevant, da naturtypen er naturligt kvælstofrig, ufølsom overfor atmosfærisk tilførsel eller forventes at modtage det største bidrag fra andre kilder, f.eks. grundvand eller afstrømning. (2) Mange søer og vandhuller er eutrofieret som følge af næringstilførsel fra andre kilder. For de rene, ikke eutrofierede søer af type 3150 kan tålegrænsen for de øvrige søtyper på 5-10 kgn/ha per år anvendes, hvis søen er kvælstofbegrænset. Den i forhold til projektet aktuelle trussel mod fjordens marine naturtyper er eutrofiering. Roskilde Fjord har et stort opland på ca. 1.200 km² og næringsstofbelastningen til fjorden er stor. Endvidere er forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer fjorden for høj (Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). Strandengsområderne i Natura 2000 området er truet af permanente ændringer i vandstanden og tilstrømning af grundvand, den naturlige vegetationsudvikling (tilgroning som er den største trussel). Samt ændringer i landbrugsmæssige driftsformer. (Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). Med undtagelse af strandengene er de kortlagte lysåbne terrestriske naturtypers kvælstoftålegrænse overskredet stedvis i Natura 2000 området. Kvælstofnedfaldet (depositionen) på naturområderne ligger mellem 11 og 19 kg N/ha/år, alt afhængig af den lokale husdyrtæthed og naturområdernes overfladeruhed (Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). Baggrundsbelastningen af kvælstofdeposition i Frederikssund udgør 11,2 kgn/ha (DMU, 2011). Laveste tålegrænse for kvælstofdeposition er overskredet for naturtyperne kalkrige søer og vandhuller med kransnålsalger (3140), brunvandede søer og vandhuller (3160), hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand (7140) og artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund (6230). For 6 forekomster af naturtype 7140 og alle forekomster af 3140 er også den højeste tålegrænse overskredet. For de øvrige naturtyper er den lave ende af tålegrænseintervallet stedvis overskredet (Miljøministeriet, By og Landskabsstyrelsen, 2010a). Påvirkning af voksestederne for blank seglmos og mygblomst og levestederne for arterne stor vandsalamander og skæv vindelsnegl med kvælstof vil på sigt udgøre en trussel mod arterne (Miljøministeriet, By og Landskabsstyrelsen, 2010a). 36

Flere af de beskyttede naturtyper er under tilgroning og vil hurtigt vokse til i rørsump, højstauder, åbne krat og skov, hvis den traditionelle græsning og høslæt ophører. Afvanding og eutrofiering kan medføre en accelereret tilgroning. Fragmentering er en trussel for de kortlagte overdrevstyper kalksandsoverdrev (6120), kalkoverdrev (6210), surt overdrev (6230), hængesæk (7140) og rigkær (7230). Reduceret antal og fragmentering af levesteder udgør en trussel mod arten eremit, da den kun har en spredning på nogle få hundrede meter pr. generation. Tilsvarende ligger de egnede ynglelokaliteter for stor vandsalamander meget spredt visse steder i Natura 2000-området. Alle de kortlagte lysåbne naturtyper på lavbundsjorder i Habitatområde H120 påvirkes af afvanding og/eller vandindvinding. For alle naturtyperne er der tale om, at afvanding medfører sommerudtørring og begyndende tilgroning. Uhensigtsmæssig hydrologi i de våde lysåbne naturtyper vil også påvirke eksisterende og potentielle levesteder for arterne skæv vindelsnegl, mygblomst og blank seglmos. Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyper forringes eller ødelægges. Hugst og rydning af gamle løvtræer med hulheder, samt stående og liggende døde træer med stor stammediameter, er en trussel for eremittens levesteder. I alle de lysåbne naturtyper i Habitatområde H120 er der registreret forekomst af invasive plantearter. Menneskers færdsel fører visse steder i Natura 2000 området til forstyrrelse, især af yngle- og rastelokaliteter for fugle. Det drejer sig om færdsel og aktiviteter på land og på fjorden, såvel i området som over området. Fiskeri efter blåmuslinger, fiskeri med bundslæbende redskaber, vurderes at udgøre en trussel mod marine naturtyper, idet der sker en fysisk ødelæggelse naturtyperne. Den overordnede målsætning for Natura 2000 området i forslag til Natura 2000 planen er følgende (Miljøministeriet, By og Landskabsstyrelsen, 2010a): Roskilde Fjord og de større søer i Natura 2000 området opnår en naturtilstand med god vandkvalitet. Fjorden har en artsrig undervandsvegetation med forekomst af flere af de karakteristiske arter. Området er et godt levested for normalt forekommende arter af bunddyr og fisk. Den artsrige marine flora og fauna giver optimale livsbetingelser for de store internationalt vigtige forekomster af rastende vandfugle, som blandt andet ansvarsarterne knopsvane, sangsvane, grågås og troldand, samt for vigtige bestande af ynglefugle, f.eks. den truede art dværgterne. - Alle Natura 2000 områdets habitatnaturtyper og -arter har god/høj naturtilstand. - Områdets truede naturtyper og arter prioriteres højt. Det gælder naturtyperne kalkoverdrev (orkidélokaliteter) (6210), tørt kalksandsoverdrev (6120), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410) og rigkær (7230) samt arten eremit. - Forekomster af naturtyperne kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær målsættes til naturtilstand I. Arealet af naturtyperne og levestederne for eremit øges, og der skabes så vidt muligt sammenhæng mellem forekomsterne. - Områdets økologiske integritet sikres i form af en for natur- og skovtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode spredningsmuligheder for naturtypernes karakteristiske og sjældne arter samt for arterne på udpegningsgrundlaget. 37

Fuglearterne på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F105 fremgår af Tabel 8. Af tabellen fremgår endvidere artens bevaringsprognose i området. Tabel 8 Arter på udpegningsgrundlag for F105 samt bevaringsprognose (Miljøministeriet, By og Landskabsstyrelsen, 2010a). Art Ynglefugl (Y) / trækfugl* Bevaringsprognose Sangsvane Tn Ukendt Havørn Tn Ukendt Klyde Y Gunstig Fjordterne Y Gunstig Havterne Y Ugunstig Dværgterne Y Ugunstig Knopsvane T Ukendt Grågås T Ukendt Troldand T Ukendt Hvinand T Ukendt Stor T Ukendt Skallesluger Blishøne T Ukendt *T = trækfugl, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn = trækfugl, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle og på holmene i fjorden yngler hvert år 10-20.000 par fugle fordelt på 25-30 arter. Af disse er følgende arter i Natura 2000 området opført på den danske rødliste som truet eller næsten truet: havørn, hvinand og dværgterne. Rotter har vist sig at udgøre en trussel for fuglearterne klyde, havterne, fjordterne og dværgterne på områdets øer og holme og kommunerne omkring Roskilde Fjord sørger for, at der bliver foretaget rottebekæmpelse, når den kommunale overvågning af ynglefugle viser, at der er behov (Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). Reduceret areal med annelgræsbælte - gnaves væk pga. højere vandstand - fører til færre egnede ynglelokaliteter for fjordterne (Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). 5.2.2 Forslag til Vandplan for Hovedopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Roskilde Fjord er omfattet af forslag til Vandplan, Hovedopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord (Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2010b). Målsætningen for Roskilde Fjord er fastsat til god økologisk tilstand, som skal være opfyldt i 2015. Der er knyttet en række miljømål for biologiske kvalitetselementer til god økologisk tilstand. For Roskilde Fjord er disse: - Ålegræssets dybdegrænse for ydre Roskilde Fjord er 4,1 m, og niveau for N som støtteparameter er på 399 µg/l. - Ålegræssets dybdegrænse for indre Roskilde Fjord er 3,0 m og niveau for N som støtteparameter er på 623 µg/l. 38

Miljømålene relaterer sig alene til ålegræs dybdegrænse. Støtteparametrene er væsentlige for målsætningen, da indsatsen for at opnå målopfyldelse mht. ålegræs primært går på at begrænse kvælstoftilførslen. De angivne kvælstofkoncentrationer svarer således til det forventede niveau ved målopfyldelse. Det foreslåede mål for god økologisk tilstand er ikke opfyldt i dag, bl.a. fordi kvælstof-belastningen til Roskilde Fjord generelt er for høj. De største kilder stammer fra udledninger fra landbruget og renseanlæg samt atmosfærisk deposition. Forslag til Vandplan indeholder en indsatsplan for reduktion af påvirkning af kystvande, herunder et mål om at reducere fjordens kvælstofbelastning. Imidlertid er Miljømålslovens og Vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelse om forlængelse af tidsfristen for opfyldelse af miljømålet anvendt ved fastsættelse af indsatskravet for samtlige kystvande i forslag til Vandplan 2010-15. En nærmere præcisering af indsatsbehovet forudsættes afklaret til Vandplan 2015 baseret på et forbedret videngrundlag blandt andet via resultater fra de kommende års overvågningsprogrammer. 5.2.3 Bilag IV arter Frederikssund Kommune har vurderet arealet, hvor bygning P6 skal opføres mht. forekomst af arter listet på Habitatdirektivets bilag IV (EF, 1999). Frederikssund Kommune, Natur og Miljø, har ikke kendskab til forekomst af bilag IV-arter i området og bedømmer dette som usandsynligt, idet arealet allerede i dag er tæt besat med skurvogne og med kørearealer som naboarealer. Frederikssund Kommune vurderer derfor, at opførsel af den nye bygning P6 ikke vil påvirke bilag IV-arter negativt, og emnet behandles derfor ikke yderligere. 5.2.4 Beskyttede naturtyper Langs hele kyststrækningen nord for virksomheden findes strandenge beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens 3 (Miljøministeriet 2009b). Nogle af disse indgår endvidere i Natura 2000 området Roskilde Fjord. Endvidere findes enkelte 3- beskyttede søer i området omkring virksomheden. Vurdering af påvirkninger på beskyttede naturtyper er foretaget i afsnit 5.2.7. 5.2.5 Vurdering af Natura 2000 Inden der træffes afgørelse om tilladelse/godkendelse/dispensation til et ansøgt projekt, skal der i henhold til Habitatbekendtgørelsens 7 stk. 1 foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Hvis det vurderes, at projektet kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt, skal der ifølge bekendtgørelsens 7 stk. 2 foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000 området under hensyn til områdets bevaringsmålsætning. Der kan ikke meddeles tilladelse m.v. til et projekt, som vurderes at ville skade Natura 2000 området. I det følgende er der foretaget en vurdering af effekten af projektet i forhold til bevaringsstatus af relevante arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget ud fra en væsentlighedsvurdering (Habitatbekendtgørelsens 7 stk. 1). De miljøparametre, der potentielt kan påvirke Natura 2000 område nr. 136 er vurderet til at være emission og efterfølgende deposition af NO X samt støj i anlægsfasen. 39

. Kvælstofdeposition til naturtyper Indenfor Natura 2000-område nr. 136 er Habitatområde H120 Roskilde Fjord beliggende tættest på virksomheden jf. Figur 6. Baggrundsbelastningen af kvælstofdeposition i Frederikssund Kommune inkl. Haldor Topsøe A/S s nuværende bidrag til depositionen i Frederikssund Kommune udgør 11,2 kgn/ha (DMU, 2011). Depositionen til naturtyperne som følge af emission af kvælstof fra det nye anlæg er estimeret for at kunne vurdere potentiel påvirkning af naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Habitatområde H120. Depositionen er beregnet på baggrund af årsmiddelværdien af immissionen af NO x fra den nye fabrik beregnet ved OML samt depositionshastighed for hhv. NO og NO 2 jf. Tabel 9. Der er udelukkende beregnet tørdeposition, idet NO x er meget lidt vandop-løselig, hvilket betyder, at der kan ses bort fra våddeposition af kvælstof i nærområdet (Miljøcenter Roskilde, 2010). Kun en del af NO 2 afsættes direkte via tørdeposition til planter, jord m.m. Hovedparten omdannes via en række kemiske processer til salpetersyre og en række forskellige nitratsalte, som bliver bundet til luftens partikler eller i luftens vanddråber (Miljøcenter Roskilde, 2010). Kvælstofforbindelser kan derfor transporteres mange hundrede kilometer væk fra kilden. Kvælstofilter fra forbrændingsprocesser består af ca. 95 % NO og 5 % NO 2. NO omdannes efterfølgende til NO 2. På baggrund af dette antages det i depositionsberegningerne, at NO X består af 50 % NO og 50 % NO 2 (Miljøcenter Roskilde, 2010). Tabel 9. Depositionshastighed for NO og NO 2 (Miljøstyrelsen, 1994) Stof Land (græs) cm/s Vand cm/s Land (græs) m/år Vand m/år NO 2 0,605 0,00022 190.800 69,4 NO 0,098 0,000035 30.900 11,0 Af tabel 9 fremgår, at deposition over land for både NO og NO 2 er betydelig større end deposition på vandoverflader. Beregning af deposition er foretaget ved at gange depositionshastigheden på den beregnede immission i OML-beregningen for den nye fabrik: Deposition (kg/ha) = 0,5 * (depositionshastighed(no) + depositionshastighed(no 2 )) * immission (µg/m 3 ) Deposition fra den nye fabrik er beregnet ved udvælgelse af årsmiddelimmissionen baseret på emissionskrav for NO x i de angivne afstande i OMLberegningen uafhængig af retning. Alle afstande er angivet med udgangspunkt i OML-beregningens centrum, som er det eksisterende afkast A39, jf. Figur 7. 40

Figur 7 Placering af OML-beregningens centrum (rød prik) afkast A39 Resultatet af depositionsberegningen svarer til den maksimale årsmiddeldeposition i den pågældende afstand. Den beregnede maksimale årsmiddeldeposition fremgår af Tabel 10. 41

Tabel 10 Beregnet merbelastning i deposition (kgn/ha) fra ny fabrik for hhv. land, skov og vand i forskellige afstande fra afkast A39 Afstand m Græs 150 0,35 200 0,35 250 0,35 300 0,35 350 0 400 0 Deposition kg N/ha pr. år Vand 500 0 0 750 0 0 1000 0 0 1500 0 0 Af Tabel 10 fremgår det, at der ikke vil forekomme målbar deposition fra det nye anlæg i en afstand over 350 m fra afkast A39. Naturtypen strandeng i habitatområdet ligger nord for virksomheden i en afstand af ca. 80 m fra virksomhedens bebyggede areal. Dette svarer til en afstand af ca. 380 m fra afkast A39. Merbelastning i deposition fra den nye fabrik i afstanden 380 m fra afkast A39 er beregnet til 0 kgn/ha pr. år. Habitatområde Roskilde Fjord vil dermed ikke få tilført yderligere kvælstof ved NO X -emission fra den nye fabrik. Jf. DMU s notat af 26. juni 2005 er et rimeligt skøn for tærskelværdien for en enkelt isoleret kilde ca. 0,6 kgn/ha pr. år med det nuværende belastningsniveau. Ved denne tærskelværdi vurderer DMU, at der ikke forventes påviselige effekter fra kvælstofdeposition til kvælstoffølsomme naturområder (DMU, 2005). Med den højeste belastning beregnet til 0,35 kgn/ha/år ved strandengene nord og nordøst for virksomheden forventes der på baggrund af DMU s notat ikke påviselige effekter fra kvælstofdeposition til naturtypen. Det vurderes derfor usandsynligt, at der vil forekomme en væsentlig påvirkning på naturtypen strandenge som følge af merbelastning af kvælstofdeposition fra den nye fabrik. Tålegrænser for udvalgte naturtyper i Habitatområde H120 Tålegrænserne for de naturtyper, der er relevante for vurderingen, fremgår af Tabel 11. I udpegningsgrundlaget for Habitatområde H120 Roskilde Fjord er følgende naturtyper beliggende i nærheden af virksomheden (jf. bilag A): Strandenge (1330). Mellem bygningsarealet og kysten findes strandenge (1330). Denne naturtype ligger dog også delvist uden for Natura 2000 området i en afstand på 0-20 m til virksomhedens bygningsareal. Strandenge omfattet af Natura 2000 området ligger ca. 80 m fra virksomhedens bygningsareal. Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholding bund (6210). Naturtypen ligger ca. 500 m vest for den fremtidige placering af bygning P6. Rigkær (7230). Korteste afstand til naturtypen er ca. 900 m nordøst for virksomhedens bygningsareal. 42

Mudder og sandflader blottet ved ebbe (1140). Nærmeste marine naturtype i Natura 2000 området Roskilde Fjord er Mudder og sandflader blottet ved ebbe (1140). Naturtypen ligger ca. 80 m nord for virksomhedens bygningsareal. Kystlaguner og strandsøer (1150). Kystlaguner og strandsøer (1150, prioriteret naturtype) ligger ca. 80 m fra virksomhedens bygningsareal. Større lavvandede bugter og vige (1160). Naturtypen Større lavvandede bugter og vige (1160) ligger ca. 125 m fra virksomhedens bygningsareal målt som korteste afstand. Tabel 11 Tålegrænser samt afstand til naturtypen fra afkast A39 Naturtypekode Tålegrænse kgn/ha/år Afstand fra afkast A39 M 1140 - (1) 420 1150* 30-40 420 1160 30-40 450 1330 30-40 420 6210 15-25 570 7230 15-25 1.270 *Prioriteret naturtype (1) Tålegrænse for denne naturtype er ikke relevant, da naturtypen er naturligt kvælstofrig, ufølsom overfor atmosfærisk tilførsel eller forventes at modtage det største bidrag fra andre kilder, f.eks. grundvand eller afstrømning. (Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003). Naturtyperne ligger overvejende umiddelbart nord og nordøst for virksomheden og afkast A39. Nærmeste terrestriske naturtype er strandengene ca. 420 m fra afkast A39. Alle naturtyperne i Tabel 11 ligger i en afstand over 350 m fra afkast A39, hvor merbeastningen i kvælstofdeposition fra den nye fabrik udgør ca. 0 kgn/ha pr. år. Projektet vil derfor ikke kunne påvirke naturtyperne væsentligt som følge af kvælstofdeposition fra det nye anlæg. Konklusion Det vurderes, at der ikke kan forekomme væsentlige påvirkninger på naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 136: Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov som følge af merbelastning af kvælstofdeposition fra den nye fabrik. Der er ikke kendskab til andre planlagte projekter i området, med potentielt merbidrag af kvælstof, der kan give anledning til kumulative effekter. Kvælstofdeposition til arter i Habitatområde H120 Skæv vindelsnegl Arten er påvist på 3 levesteder i perioden 2001-2005. Det drejer sig om tre kalkrige rigkær ved hhv. Ll.Rørbæk, Gyldenstrand og Selsø Sø. Kvælstofdepositionen i Natura 2000 område Roskilde Fjord påvirker de åbne, terrestriske naturtyper og dermed også levesteder for skæv vindelsnegl (Skov- og Naturstyrelsen, 2007a). 43

Levestederne for skæv vindelsnegl ligger mere end 6 km fra katalysator-fabrikken. Kvælstofdeposition fra den nye fabrik er dermed ikke aktuelt i forhold til skæv vindelsnegl. Eremit Eremit er efter 1991 blevet påvist på 3 levesteder, som alle ligger på Bognæs (Skov- og Naturstyrelsen, 2007a). Endvidere findes Eremit i fredskovsarealer for Kohave og Nordskoven (nord for Jægerspris), Østskov (øst for Sønderby) samt Boserup Skov (Skov- og Naturstyrelsen, 2007b). Eremit findes dermed mere end 4 km fra katalysatorfabrikken. Kvælstof-deposition fra den nye fabrik er dermed ikke aktuelt i forhold til eremit. Stor Vandsalamander: Arten er i 1990 erne påvist på 3 ynglesteder på Bognæs, som blev gen-registreret ved NOVANA-artsovervågningen i 2006. En del småsøer/ vandhuller i området er desuden kortlagt som potentielt egnede ynglesteder for arten (Skov- og Naturstyrelsen, 2007a). Som beskrevet tidligere er depositionshastigheden til vandoverflader meget lille (over 2.500 gange mindre end til græsoverflader, jf. Tabel 9). Dermed vil merbelastning i kvælstofdeposition til vandhuller o.l. være begrænset og kun relevant for afstande mindre end 350 m fra afkast A39. Dermed indgår ingen registrerede levesteder for stor vandsalamander i merbelastningszonen. Blank seglmos Arten er fundet på et levested ved Lille Kattinge Sø, hvor den blev opdaget i 2005, men ikke kunne genfindes i 2006. I 1980erne var den blevet angivet fra et andet sted i området ved Ll. Rørbæk, hvor den siden flere gange er blevet eftersøgt forgæves senest i 2006. Både de angivne findesteder og to andre steder i området regnes dog foreløbigt som potentielle levesteder for arten, idet små bestande kan være meget vanskelige at påvise (Naturstyrelsen, 2007a). Nærmeste kendte potentielle levested er Ll. Rørbæk, beliggende mere end 6 km fra katalysatorfabrikken. Kvælstofdeposition fra den nye fabrik er dermed ikke aktuelt i forhold til blank seglmos. Mygblomst Arten er påvist på et levested ved Skuldelev (i perioden 1999-2005). Her blev den også fundet i 1988, og i perioden 1983-1990 er den desuden fundet fåtalligt på yderligere et levested ved Ll. Rørbæk. Sidstnævnte sted er siden jævnligt blevet eftersøgt forgæves ved såvel amtets regionale botaniske naturovervågning som ved NOVANA-artsovervågningen. Stedet regnes dog fortsat som et potentielt levested for mygblomst (Naturstyrelsen, 2007a). Kendte potentielle levesteder for mygblomst ligger mere end 6 km fra katalysatorfabrikken. Kvælstofdeposition fra den nye fabrik er dermed ikke aktuelt i forhold til mygblomst. Konklusion Det vurderes, at der ikke kan forekomme væsentlige påvirkninger på arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 136: Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov som følge af merbelastning af kvælstofdeposition fra den nye fabrik. 44

Der er ikke kendskab til andre planlagte projekter i området, med potentielt merbidrag af kvælstof, der kan give anledning til kumulative effekter. Fuglebeskyttelsesområde F105 Kvælstofdeposition Fuglebeskyttelsesområde F105 er beliggende ca. 380 meter fra det nye anlæg. Som det fremgår af afsnittet ovenfor er merbelastningen med kvælstof som følge af projektet marginal og under tålegrænserne. Der vurderes derfor ikke at være påvirkninger af fuglenes levesteder og fødegrundlag, der kan skade arterne på udpegningsgrundlaget. Støj I byggeperioden vurderes nedramning som den eneste aktivitet, der potentielt kan medføre en støjpåvirkning på fugle. Såfremt nedramning skal anvendes i anlægsfasen er det beregnet, at den gennemsnitlige støjbelastning vil være 64 db i en afstand af 380 m fra anlægget (på kanten af Natura 2000 området). Effekten af støj på fugle er generelt ringe kendt, da der kun i meget begrænset omfang er forsket på området. Resultaterne af den forskning, der er foretaget, har som regel ikke ført til entydige konklusioner. Der, hvor der i første omgang ses en reaktion på en ny støjkilde, lærer fuglene gerne hurtigt at ignorere støjen. Selvom velfunderet videnskabelig baggrund mangler på området, er 60 db(a) en almindeligt anvendt grænse for acceptabel støj i områder med følsomme fuglearter. Højere støjniveauer menes muligvis at have en negativ indflydelse. Kriteriet på 60 db(a) bygger på en antagelse af, at fuglenes akustiske kommunikation bliver besværliggjort ved støjniveauer højere end, hvad man normalt finder i naturen. Når effekterne af støj på fugle bliver bedre forstået, er det sandsynligt, at en højere grænse for støj kan anvendes. Et amerikansk studium viser, at mange ænder, hønsefugle og spurvefugle generelt findes i store antal tæt på trafikerede veje (Kaseloo, 2006). Chambers Group (2008) har konkluderet, at fugle har god ynglesucces i trafikstøj, der når langt over 85 db(a). I nogle situationer og visse lande anvendes 85 db(a) derfor som grænsen for et acceptabelt støjniveau for fugle. I forslag til Naturplan for Natura 2000 område nr. 120 fremgår, at områdets eksisterende og potentielle ynglelokaliteter for klyde, fjordterne, havterne og dværgterne ikke må forstyrres i fuglenes yngletid (Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). Havørn er regelmæssig gæst i Jægerspris Nordskov og vurderes at kunne begynde at yngle i skoven, såfremt der sikres tilstrækkeligt fredelige, egnede ynglesteder. Havørn har ynglet på Bognæs siden 2007 (Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). Det fremgår endvidere af forslag til Naturplan, at lav ynglesucces for fjordterne, havterne samt for svane bør søges afværget. Der skal derudover sikres tilstrækkeligt store områder med uforstyrrede raste-, fouragerings- og/eller fældningspladser for knopsvane, sangsvane, grågås, troldand, hvinand, stor skallesluger, havørn og blishøne (Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010a) Konklusion Såfremt nedramning skal anvendes i anlægsfasen vil den gennemsnitlige støjbelastning være 62 db(a) i en afstand af 380 m fra anlægget, hvilket omtrent svarer til kanten af Fuglebeskyttelsesområde F105. Korteste afstand fra det nye anlæg (bygning P6) til Fuglebeskyttelsesområdets afgrænsning er ca. 390 m. 45

Ynglefuglene er overvejende lokaliseret på øer og holme, som ligger i mindste afstand af ca. 1 km fra støjkilden. I den afstand vil støjniveauet være reduceret til 50 db(a).. Støjbidraget til omgivelserne vil være kortvarigt og midlertidigt og holde sig tæt på og under den grænseværdi, der anses for at være acceptabel for områder med støjfølsomme fuglearter. Det vurderes derfor, at støj i anlægsfasen ikke vil påvirke fuglearter på udpegningsgrundlaget væsentligt.. 5.2.6 Kvælstofdeposition til Roskilde Fjord I henhold til forslag til Vandplan for Hovedopland 2.2 udgør depositionen af kvælstof på vandoverfladen af kystvand 8,1-8,2 kgn/ha/år Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010b). Korteste afstanden fra afkast A39 til Roskilde Fjord er ca. 420 m. I afstande over 350 m fra afkast A39 vil der ikke ske merbelastning i kvælstofdeposition fra den nye fabrik. Det vurderes derfor samlet, at NO X -emission fra den nye fabrik ikke vil medføre kvælstoftilførsel til Roskilde Fjords marine område. 5.2.7 Kvælstofdeposition til øvrige beskyttede naturområder Nærmeste naturtype beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 er strandengene nord/nordøst for virksomheden samt enkelte søer. Strandengene ligger i en afstand af ca. 300 m fra afkast A39. Merbelastning af kvælstofdeposition i afstanden 300 m fra afkast A39 er beregnet til ca. 0,35 kgn/ha pr. år. Sammen med baggrundsbelastningen i Frederikssund Kommune vil merbelastningen fra det nye anlæg resultere i en deposition til naturtypen på 11,6 kgn/ha pr. år, hvilket er under tålegrænsen for naturtypen. Det vurderes derfor, at der ikke vil ske påvirkning af strandengene som følge af merbelastningen i kvælstofdeposition fra den nye fabrik. Deposition af NOx til vandoverflader er generelt meget lav, og det vurderes derfor, at de 3 beskyttede søer ikke vil blive påvirket af merbelastningen af kvælstofdeposition fra den nye fabrik. I henhold til forslag til Vandplan for Hovedopland 2.2 udgør depositionen af kvælstof på vandoverfladen af søer ca. 15 kgn/ha/år (Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010b). Nærmeste 3 beskyttede sø ligger 90 m sydøst for afkast A39. OML-beregningen er foretaget med korteste afstand fra centrum på 150 m. Den maksimale årsmiddel-immission fra den nye fabrik i denne afstand er i OML-beregningen beregnet til 1 µg/m 3. Dette svarer til en deposition på vandoverflader på 0,0001 kgn/ha pr. år. Merbelastningen ved etablering af den nye fabrik udgør dermed maksimalt 0,0007 % af luftdepositionen af kvælstof til vandoverflader på søer. Det vurderes derfor, at merbelastningen af kvælstofdeposition fra det nye anlæg ikke vil påvirke områdets 3 beskyttede søer. 5.3 Visuelle forhold Området, hvor bygning P6 skal placeres, er i dag en skurby uden visuelle kvaliteter. 46

Bygning P6 vil blive placeret i tilknytning til de eksisterende produktionsbygninger i den sydlige del af byggefeltet på ejendommen. Teknisk udstyr som tanke og køletårn mv. anbringes på østsiden af bygning P6, således at indsigt hertil fra vest skærmes af bygningen og fra øst skærmes af eksisterende bygninger. Bygning P6 bliver opført i samme stil som de nyeste produktionsbygninger og vil ikke afvige med hensyn til bygningshøjde og skorstene fra øvrige bygninger på fabriksarealet. Figur 8 Katalysatorfabrikken set fra øst med ny bygning P6 placeret som den sydvestlige bygning Ved indsigt fra Roskilde Fjord fremstår katalysatorfabrikken tydeligt som et industrianlæg. Da bygning P6 placeres bag det eksisterende fabriksanlæg, vil den ikke være synlig fra kysten. Ny skorsten vil som de eksisterende skorstene være synlig fra kysten, men vurderes ikke at ændre det visuelle billede af et industrianlæg. Udsynet til virksomheden fra boligområderne vest, syd og øst for virksomheden begrænses af et 25 m bredt beplantningsbælte, særligt i sommerhalvåret. Som følge af højden vil skorstene fra bygning P6 kunne registreres i landskabet. Den nye fabrik P6 vil dog ikke medføre væsentlige ændringer i det visuelle og landskabelige billede. 5.4 Mennesker og sundhed Miljøkonsekvenserne af etablering af en ny fabrik er generelt små, hvilket primært skyldes typen af produktion og regulering af påvirkningerne gennem miljøgodkendelse mv. De afledte effekter for befolkningen er derfor også begrænsede. I afsnit 5.8 om risiko er det vurderet, at der ved et uheld ikke vil være risiko for et større uheld, og dermed ikke påvirkning af det eksterne miljø. 47

Støj og vibrationer Støj og vibrationer kan påvirke befolkningen med en genevirkning i form af irritation og forstyrrelser. Dette kan påvirke menneskers helbred og være årsag til søvnbesvær, forhøjet blodtryk og mere alvorlige lidelser. Desuden påvirker støj mennesker forskelligt, således at nogle er mere følsomme og bliver mere generet af støj og vibrationer end andre. Jf. afsnit 2.2.3 vil anlægsarbejderne medføre støj ved naboerne, men ingen væsentlige vibrationer. Ved tilrettelæggelse af anlægsarbejderne skal Frederikssund Kommunes krav overholdes og de støjende aktiviteter vil forekomme i perioder af anlægsperioden på 1 år og 3 måneder. De støjende aktiviteter vil forekomme i dagsperioden på hverdage. Støj og vibrationer vurderes derfor ikke at medføre væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed. I driftsfasen vil den nye fabrik ikke jf. afsnit 5.4 ændre ved støjbelastningen i omgivelserne til katalysatorfabrikken. Desuden vil der inden den nye fabrik tages i brug være gennemført støjdæmpning af de eksisterende anlæg, således at den samlede fabrik vil overholde støjgrænserne. Etablering af den nye fabrik vurderes således ikke at påvirke menneskers sundhed. Luftforurening Luftforurening kan påvirke menneskers sundhed. En forøgelse af udledningen af især NO x (NO 2 og NO) og partikler vil have negative påvirkninger. NO 2 er luftvejsirriterende og kan nedsætte lungefunktionen og forårsage luftvejslidelser. Partikler kan forårsage luftvejslidelser og hjerte-karsygdomme. Anlægsarbejderne vil jf. afsnit 2.2.3 kunne give gener primært i form af støv i tørre perioder. Emissionerne, der genereres fra entreprenørmaskiner og transport af materialer mv., vil være lille, og vurderes ikke at give anledning til væsentlig påvirkning af menneskers sundhed. I driftsfasen øges emissionen af støv og NO x med hhv. 2 og 10 % jf. afsnit 5.3, men virksomhedens samlede immissionskoncentration ligger under B-værdien, der er den grænseværdi, som Miljøstyrelsen har fastsat for at beskytte befolkningen mod skadelige effekter/gener fra luftforureningen. Luftforurening fra den samlede katalysatorfabrik vurderes ikke at give anledning til væsentlig påvirkning af menneskers sundhed. 5.5 Socioøkonomiske konsekvenser Socioøkonomiske konsekvenser omfatter erhvervsmæssige og økonomiske konsekvenser for større samlede erhvervs- eller samfundsgrupper, som skønnes at kunne opstå som følge af projektets miljøpåvirkninger. Da ny fabrik etableres i område udlagt til erhverv, og der som beskrevet i de foregående kapitler forventes at være meget begrænsede miljøpåvirkninger, vurderes det, at der ikke vil være nogen negative socioøkonomiske konsekvenser ved drift af ny fabrik. Drift af den nye fabrik vil skabe 35 nye job til gavn for regionen. 5.6 Afværgeforanstaltninger og overvågning For såvel natur, visuelle forhold som mennesker og sundhed vurderes det ikke at være nødvendigt med afværgeforanstaltninger og særlige overvågningstiltag. 48

5.7 Kumulative effekter Ud fra beregningen af det samlede støjniveau for katalysatorfabrikken efter etablering af P6 er det vurderet, at den nye fabrik ikke vil ændre det samlede støjbidrag for virksomheden. Inden den nye fabrik tages i brug vil støjdæmpning af de eksisterende anlæg være endeligt gennemført, og dermed vil virksomheden overholde støjgrænserne. Der er ikke kendskab til andre planlagte projekter i området, med potentielt merbidrag af støj, der kan give anledning til kumulative effekter. Overfladevand fra tag og befæstede arealer omkring P6 giver en øget udledning til Roskilde Fjor. Det er vurderet, at indholdet af aluminium, det eneste problematiske stof i overfladevandet, vil være så lille, at det er uden betydning for vandmiljøet. Der er ikke kendskab til andre planlagte projekter i området, med potentielt merbidrag af aluminium, der kan give anledning til kumulative effekter. Ved drift af P6 vil der blive udledt mere kvælstof fra katalysatorfabrikken, der giver anledning til en merdeposition af kvælstof til omgivelserne. Det er vurderet, at der ikke kan forekomme væsentlige påvirkninger på naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 136: Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov som følge af merbelastning af kvælstofdeposition fra den nye fabrik. Der er ligeledes vurderet, at der ikke i Fuglebeskyttelsesområde F105 vil være påvirkninger af fuglenes levesteder og fødegrundlag, der kan skade arterne på udpegningsgrundlaget. Der er ikke kendskab til andre planlagte projekter i området, med potentielt merbidrag af kvælstof, der kan give anledning til kumulative effekter. 49

6 Eventuel manglende viden Der er ikke fundet mangler i vurderingsgrundlaget. 50

7 Referenceliste BREF: BREF for uorganiske kemikalier i storskalaproduktion faste stoffer og andre stoffer. DMU (2011): Deposition af N komponenter 2009 - kommuner. Sidst opdateret 04.04.2011. DMU (2009): Depositioner af kvælstof og tungmetaller ved Avedøreværket. 16. oktober 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. DMU (2005): Usikkerheder i modeller for ammoniak i forbindelse med VVM og tærskelværdi for beregnet kvælstofafsætning for en enkelt kilde til særlig kvælstoffølsomme naturområder. Juni 2005. Danmarks Miljøundersøgelser. EF (1992) Habitatdirektivet. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. EF (1979) Fuglebeskyttelsesdirektivet. Rådets direktiv 79/409/EØF af 1979 om beskyttelse af vilde fugle. Frederikssund Kommune (2010). Trafiksikkerhedsplan 2010, Frederikssund Kommune. Frederikssund Kommune (2009a): Kommuneplan 2009 2021, Frederikssund Kommune. Frederikssund Kommune (2009b): Parkeringsbekendtgørelsen for Frederikssund Kommune, oktober 2009. Frederikssund Kommune (2007a): Regulativ om tomgangskørsel i Frederikssund Kommune, april 2007. Frederikssund Kommune (2007b): Spildevandstilladelse for Haldor Topsøe A/S. Frederikssund Kommune, maj 2007. Frederikssund Kommune (2007c): Forskrift for støj og vibrationer i Frederikssund Kommune, juni 2007. Frederikssund Kommune (1993): Lokalplan nr. 23. Lokalplan for et erhvervsområde ved Linderupvej/Heimdalsvej. Frederikssund Kommune, oktober 1993. Miljøcenter Roskilde (2010): VVM-redegørelse for omlægning af brændselsindfyringen samt medforbrænding af affald på Avedøreværket. Tillæg til Hvidovre Kommuneplan. Del 3. Udgivet oktober 2010 af Miljøcenter Roskilde. Miljøcenter Roskilde (2009): Miljøgodkendelse af Haldor Topsøe A/S Linderupvej 2 i Frederikssund, Miljøcenter Roskilde, 2009. 51

Miljøministeriet (2010a): Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på i medfør af lov om planlægning miljøet (VVM-bekendtgørelsen). Miljøministeriet (2010b) Bekendtgørelse nr. 90 af 4. januar 2010 om Roskilde Fjord Vildtreservat. Miljøministeriet (2010c) Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Miljøministeriet (2010d) Miljøbeskyttelsesloven. Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. Miljøministeriet (2009a) Naturbeskyttelsesloven. Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 om naturbeskyttelse. Miljøministeriet (2009b). Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøministeriet (2007a). Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet (2007b). Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Miljøministeriet (2006a): Bekendtgørelse nr. 1666 af 14. februar 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Risikobekendt-gørelsen). Miljøministeriet (2006b): Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed (Godkendelsesbekendtgørelsen). Miljøministeriet (2004): Pjece: Nationalparker i Danmark? De syv pilotprojekter. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (2003): Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003 (med senere opdateringer). Miljøstyrelsen 2001: Luftvejledningen. Miljøstyrelsen, Vejledning nr. 2, 2001. Miljøstyrelsen (1994): Havforskning fra Miljøstyrelsen nr.35 (1994): Processer for tørdeposition. Miljøstyrelsen Roskilde (2011): Ny fabrik på Haldor Topsøe A/S på Linderupvej 2 i Frederikssund. Indkaldelse af idéer og forslag. April 2011. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelse (2010a): Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Natura 2000-område nr. 136. Habitatområde H120, H199. Fuglebeskyttelsesområde F105, F107. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelse (2010b): Forslag til Vandplan 2010-15. Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Miljøministeriet 2010. 52

Naturstyrelsen (u.å.) Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge Sø, Jægerspris Nordskov og Kongens Lyng. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (2007a): Basisanalyse for Natura 2000 områder i Frederiksborg Amt (2006): Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge Sø og Jægerspris Nordskov med Kongens Lyng. Habitatområde 120, Habitatområde 199, Fuglebeskyttelsesområde 105 og Fuglebeskyttelsesområde 107. Bidrag fra Frederiksborg og Roskilde amter til Skov- og Naturstyrelsen, juli 2006. Tilrettet 2007. Miljøministerie, Skov- og Naturstyrelsen (2007b): Natura 2000 Basisanalyse for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde 120 Roskilde Fjord, Fuglebeskyttelsesområde nr. 105 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø. Udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen, Landsdelscenter Nordsjælland, 2007. Nne pharmaplan (2010): Haldor Topsøe A/S, Miljømåling Ekstern støj, Nybygning P6. 53

8 Ordliste BAT: BREF: B-værdien db(a): Deposition: Emission: Immission: Katalysator: BAT står for Best Available Tecniques (på dansk bedste tilgængelige teknik) - det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks principielle praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, generelt begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed. EU Kommissionen har for visse virksomhedstyper udarbejdet "BAT reference documents" (BREFdokumenter), som beskriver processer og forureningsniveauer samt identificerer de miljøpræstationer, der er opnåelige ved anvendelse af BAT for den pågældende virksomhedstype. Grænseværdien for virksomhedens bidrag til koncentration i omgivelserne (bidragsværdien). Måleenhed for støj. A står for, at der korrigeres for ørets følsomhed. Skalaen er logaritmisk. Nedfald eller afsætning af luftbårne stoffer. Deposition kan være både våd og tør, alt afhængig af vejret. Ved våddeposition findes de luftbårne stoffer opløst i nedbøren og afsættes til overflader sammen med nedbøren. Mængden, der afsættes, afhænger af stoffernes koncentration i luften, stoffernes egenskaber, nedbørsintensitet samt øvrige meteorologiske forhold. Ved tørdeposition afsættes de luftbårne stoffer til overflader ved tyngdekraften eller ved turbulens (lufthvirvler). Tørdeposition er en proces, der forekommer hele tiden, også under nedbørshændelser. Mængden, der afsættes ved tørdeposition, afhænger af stoffernes koncentration i luften, meteorologiske forhold samt stoffernes og overfladernes egenskaber. Emission er udsendelse af forurenende stoffer. Emissionen måles i afkast eller skorstene på virksomheden. Inmissionen er koncentrationen af et forurenende stof i omgivelserne. Immissionen beregnes normalt i næse højde -1,5 m over jorden. En katalysator er et stof, der får en kemisk reaktion til at foregå hurtigere. Katalysatoren bliver ikke omdannet eller brugt ved reaktionen. Katalysatorer medfører lavere aktiveringsenergi for reaktioner og muliggør også reaktioner mellem stoffer, der ellers ikke ville have reageret. 54

OML-modellen: VVM-undersøgelse: Årsdøgntrafik: OML står for Operationel Meteorologisk Luftkvalitets model. OML-modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der anvendes til at beregne udbredelsen af luftforurening. Modellen benyttes til at vurdere, om B- værdien overholdes. Vurdering af Virkninger på Miljøet. Vurderingen foretages af myndighederne i samarbejde med virksomheden for at kunne forudsige konsekvenserne, inden anlægget besluttes, sammenligne alternativer, foreslå foranstaltninger for at undgå, mindske eller kompensere for de negative virkninger og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. Årsdøgnstrafik (ÅDT) er antallet af køretøjer på en gennemsnitlig dag i året. I praksis er der sjældent foretaget målinger/tællinger alle årets dage. I stedet gennemføres tællinger i kortere perioder i løbet af året, og ud fra viden om sæson- og ugedagsvariation foretages en opregning til årsdøgnstrafik. 55

9 Bilag 56

Bilag A Naturtyper indenfor Habitatområde H120 Røde ringe angiver afstande fra afkast A39, hvor immissionen af kvælstof er beregnet ved OML.

Forslag til miljøgodkendelse Haldor Topsøe A/S Mellemvareproduktion i bygning P6 Tillæg til miljøgodkendelse revurderet den 15. december 2009 Miljøstyrelsen Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Tlf. 72 54 40 00 Fax 33 32 22 28 CVR 25798376 EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 ros@mst.dk www.mst.dk

Haldor Topsøe A/S Linderupvej 2 3600 Frederikssund Roskilde J.nr. MST-1270-00484 Ref. damoe Den 26. juli 2011 Tlf. 72 54 43 27 damoe@mst.dk Forslag til miljøgodkendelse Mellemvareproduktion i bygning P6 Tillæg til miljøgodkendelse revideret den 15. december 2009 For: Haldor Topsøe A/S Linderupvej 2 3600 Frederikssund Matrikel nr.: Matr. nr. 15a,15aø, 16a og 16ai, Ude Sundby, Frederikssund Jorder CVR-nummer: 418 53 816 P-nummer: 1.003.065.230 Listepunkt nummer: D101 Godkendelsen omfatter: Mellemvareproduktionen i bygning P6 Dato: 5. august 2011 Godkendt: Dana Østergaard Civilingeniør Annonceres den Klagefristen udløber den Søgsmålsfristen udløber den Godkendelsen udløber den Revurdering påbegyndes senest i 2

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...5 2. AFGØRELSE OG VILKÅR...7 2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen...7 Generelle forhold... 7 Indretning og drift... 7 Luftforurening... 8 NOx/NO 2... 8 Energianlæg... 9 Støj... 9 Lavfrekvent støj og infralyd... 9 Spildevand og overfladevand... 9 Affald... 10 Jord og grundvand... 10 Driftsforstyrrelser og uheld... 10 Indberetning... 10 Ophør... 10 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER...11 3.1 Begrundelse for afgørelse...11 3.2 Miljøteknisk vurdering...11 3.2.1 Planforhold og beliggenhed... 11 3.2.2 Generelle forhold... 12 3.2.3 Indretning og drift... 13 3.2.4 Luftforurening... 15 3.2.5 Lugt... 19 3.2.6 Spildevand, overfladevand m.v.... 19 3.2.7 Støj... 20 3.2.8 Affald... 22 3.2.9 Overjordiske olietanke... 22 3.2.10 Jord og grundvand... 22 3.2.11 Til og frakørsel... 23 3.2.12 Indberetning/rapportering... 24 3.2.13 Sikkerhedsstillelse... 24 3.2.14 Driftsforstyrrelser og uheld... 24 3.2.15 Risiko/forebyggelse af større uheld... 25 3.2.16 Ophør... 26 3.2.17 Bedst tilgængelige teknik... 26 3.3 Udtalelser/høringssvar...28 3.3.1 Udtalelse fra andre myndigheder... 28 3.3.2 Udtalelse fra borgere mv... 28 3.3.2 Udtalelse fra virksomheden... 28 4. FORHOLDET TIL LOVEN...29 4.1 Lovgrundlag...29 4.1.1 Miljøgodkendelsen... 29 4.1.2 Listepunkt... 29 4.1.3 Revurdering... 29 4.1.4 Risikobekendtgørelsen... 29 4.1.5 VVM-bekendtgørelsen... 29 4.1.6 Habitatdirektivet... 30 4.2 Øvrige afgørelser...30 Ud over denne godkendelse gælder:...30 4.3 Tilsyn med virksomheden...30 4.4 Offentliggørelse og klagevejledning...30 3

Søgsmål... 31 4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen...31 5. BILAG...32 Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse/miljøteknisk beskrivelse.32 Bilag B: Støjberegninger...32 Bilag C: Gældende vilkår i henhold til Revurdering af miljøgodkendelsen af 15. december 2009...32 4

1. INDLEDNING Haldor Topsøe A/S ønsker at etablere et anlæg til fremstilling af mellemvarer, i en ny produktionsbygning (P6). Mellemvarerne skal indgå i produktionen af katalysatorer, og erstatte indkøb af mellemvarer fra eksterne leverandører. Det drejer sig om fremstilling af 3 uorganiske produkter baserede på aluminium- og siliciumforbindelser. Ingen af produkterne er mærkningspligtige. De 3 produkter anvendes i virksomhedens katalysatorproduktion. Som biprodukt fremstilles natriumnitrat. Natriumnitrat sælges til brug som gødning og som råvare til produktion af anlæg til solenergi. Egen fremstilling af mellemvarerne medfører bedre egenskaber i de færdige katalysatorer og større leveringssikkerhed. Virksomhedens produktion udgør i dag i alt ca. 70.000 tons forskellige typer katalysatorer, alumina og kaliumnitrat. Den nye produktionslinie vil ikke medføre en øget katalysatorproduktion. Virksomheden blev etableret på ejendommen i 1958. Virksomhedens miljøforhold har siden 1974, hvor miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft, været reguleret af en række delgodkendelser meddelt af Hovedstadsrådet eller Frederiksborg Amt. Disse blev i 1998 erstattet af en samlet godkendelse, som amtet meddelte den 12. maj 1998. Godkendelsen blev anket af naboer til virksomheden men stadfæstet af Miljøstyrelsen den 4. februar 1999. Den 1. lovpligtige revurdering af miljøgodkendelsen blev udført i 2009. De reviderede vilkår blev meddelt den 15. december 2009. Det nye anlæg vil fungere efter de samme proces- og anlægsmæssige principper og ud fra råvarer som er ens med, eller tilsvarende de produkter, der allerede anvendes i eksisterende produktioner på fabrikken. Produktionen vil være i døgndrift 7 dage om ugen. Der vil være ca. 35 ansatte tilknyttet anlægget. Til det nye anlæg har Haldor Topsøe A/S planlagt at opføre en ny produktionsbygning P6. Bygningen placeres i den sydvestlige del af fabriksarealet og vil ligne øvrige fabriksbygninger af nyere dato på området. Byggeriet forventes påbegyndt i 1. kvartal 2012, mens produktionen forventes idriftsat primo 2014. Anlægget forsynes med eget dampproduktion, men øvrige forsyninger er koblede på de eksisterende anlæg. Afledning af proces- og regnvand vil ligeledes ske via de eksisterende anlæg. Flydende råvarer modtages fra tankvogne og opbevares i lagertanke placeret i betongrav. Produkterne transporteres til lager på Linderupvej eller til det eksterne lager på Centervej. Biproduktet natriumnitrat opbevares på en trailer, som køres væk dagligt. Oplagring og transport foregår på befæstede områder. 5

Virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsens 1 5. I forbindelse med ansøgningen er der i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen fremsendt sikkerhedsrapport, som omhandler det nye fabriksanlæg. Miljøstyrelsen Roskilde har vurderet, at udvidelse af virksomheden med det nye fabriksafsnit er omfattet af VVM - bekendtgørelsens punkt 39 Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag. Miljøstyrelsen har derfor i overensstemmelse med reglerne om VVM udarbejdet et kommuneplantillæg med tilhørende VVM - redegørelse, som er i offentlig høring frem til den 27. september 2011. Samtidigt hermed offentliggøres nærværende forslag til miljøgodkendelse. Godkendelsen er et tillæg til den gældende miljøgodkendelse, senest revideret i december 2009. Vilkår i denne godkendelse, som omhandler hele virksomhedens miljøforhold vil herefter også gælde for den nye produktion og skal revurderes samtidigt med disse vilkår. De vilkår i nærværende godkendelse, som er specifikke for dette anlæg skal først tages op til revurdering, når der er gået 8 år fra meddelelsesdatoen. Godkendelsen omfatter alle miljømæssige forhold, som defineret i kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven, i Godkendelsesbekendtgørelsen og Risikobekendtgørelsen. Godkendelsen omfatter såvel overjordiske som underjordiske anlæg. 1 Bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 6

2. AFGØRELSE OG VILKÅR På grundlag af oplysningerne afsnit 3 / bilag A, ansøgning om miljøgodkendelse, godkender Miljøstyrelsen hermed etablering af et nyt anlæg til fremstilling af mellemvarer i en ny produktionsbygning (P6) på virksomheden Haldor Topsøe A/S, Linderupvej 2 i Frederikssund. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 33, stk. 1, i Miljøbeskyttelsesloven. Godkendelsen er et tillæg til den gældende miljøgodkendelse, der er senest revideret den 15. december 2009. De vilkår i denne godkendelse, der regulerer virksomhedens generelle miljøforhold og som herefter også gælder for den nye produktion er specifikt angivet under de vilkårsafsnit, de reguleringsmæssigt hører til. En komplet liste over disse vilkår er ordret gengivet i Bilag C. Kun vilkår/forhold, der er specifikt knyttede til den nye produktion er underlagt en retsbeskyttelsesperiode på 8 år fra godkendelsens dato. 2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen Generelle forhold 1. Tillægsgodkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens dato. Indretning og drift 2. Vilkår 1-5, 7-8, samt 11 12 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning P6. 3. Al procesluft fra produktionsanlægget skal være tilsluttet den nye skorsten A_P6. Der må derudover kun forekomme afkast fra energianlæggene, trykudligningsrør fra skrubber samt afkast fra komfortventilation. 4. Detailprojekt for indretning af produktionslokaler og udendørstankanlæg med angivelse af placeringen af de forskellige installationer og apparatur, herunder filteranlæg, skrubbere og afkast skal være sendt til Miljøstyrelsen, før etablering af det pågældende anlæg eller installation påbegyndes. Hvis afkastforholdene er ændrede i forhold til ansøgningen, skal materialet desuden indeholde dokumentation i form af sprednings beregninger ved hjælp af OML- Multi modellen for korrekt dimensionering af den nye skorsten A_P6 samt fornyede støjberegninger foretaget efter Miljøstyrelsens anvisninger. 7

Luftforurening Lugt 5. Vilkår 13-16 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning P6. Metalstøv 6. Vilkår 18 og 19 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning P6. Støv i øvrigt 7. Vilkår 20 og 21 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning P6. Ammoniak 8. Vilkår 23 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter også for de 2 ammoniakskrubberanlæg i bygning P6. Forslag til egenkontrol for skrubberne skal sendes til Miljøstyrelsen senest 1 måned før idriftsættelse af anlæggene. Dokumentation for skrubbernes overholdelse af renseeffektivitetskravet skal sendes til Miljøstyrelsen senest 6 måneder fra idriftsættelse af an læggene. 9. Vilkår 24 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning P6. NOx/NO 2 10. Timemiddelemissionen af NOx i afkast A_P6 må ikke overstige 60 mg/nm 3. 11. Vilkår 27 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning P6. Emissionsmålinger 12. Virksomhedens egenkontrol- og registreringsprogram fastsat ved vilkår 31 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 udvides herefter til derudover at omfatte kontinuerlig måling af total-støv, samt halvårlige præstationsmålinger af total-støv, NOx/NO 2, NH 3 og Aluminium i afkast A_P6. 8

13. Vilkår 32-34 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning P6. Energianlæg 14. Vilkår 36 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive de fyringsanlæg, der er tilknyttet den nye produktion i bygning P6. 15. Dokumentation for at vilkår 14 er overholdt skal foreligge senest 6 måneder fra idriftsættelse af det enkelte anlæg. Kontrollen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet, dog maks. én gang årligt. Støj 16. Vilkår 40, samt 42-47 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning P6. 17. Bidraget fra den nye produktion i bygning P6 til det ækvivalente korrigerede støjniveau i boligområderne uden for virksomhedens skel må i tidsperioden kl. 22 06 ikke overstige 20 db(a). Vilkåret gælder alle ugens dage. 18. Overholdelse af vilkår 17 skal 1. gang kontrolleres ved at virksomheden senest 3 måneder fra kommerciel idriftsættelse af anlægget lader et akkrediteret støjfirma eller firma godkendt af Miljøstyrelsen foretage kildebestemmelser samt beregning af støjbidraget i omgivelserne fra den nye produktion efter retningslinjerne i vilkår 46 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009. Derefter skal kontrollen blot indgå i egenkontrollen anført i Miljøstyrelsens vilkår 46 fra 15. december 2009. Lavfrekvent støj og infralyd 19. Vilkår 48-50 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning P6. Spildevand og overfladevand 20. Regnvand fra befæstede arealer tilknyttede den nye bygning P6 skal tilsluttes virksomhedens eksisterende regnvandssystem og være indrettet efter de samme principper, som det eksisterende system, dvs. med mulighed for afspærring af sektioner ved eventuelt uheld eller spild, og opsamling af evt. forurenet vand. 9

Projektet for bortledning af overfladevand skal forelægges for Miljøstyrelsen for accept mindst 2 måneder før anlægsarbejderne påbegyndes. 21. Vilkår 51 58 og 60-63 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning P6. Affald 22. Vilkår 64 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning P6. Jord og grundvand 23. Etablering og drift af bygning P6 og de dertil knyttede arealer må ikke give anledning til spredning af den konstaterede nikkelforurening under og omkring bygning P1/P5. Dokumentation herfor skal være accepteret af Miljøstyrelsen, før byggearbejderne sættes i gang og eventuelle foranstaltninger, der skal forhindre spredning af nikkelforureningen skal forud for iværksættelse være accepterede af Miljøstyrelsen. Forholdene skal herefter kontrolleres senest 6 måneder fra færdiggørelse af byggeriet. Kontrolproceduren skal aftales på forhånd med Miljøstyrelsen og afrapportering af resultater skal være Miljøstyrelsen i hænde senest 1 måned efter, at kontrollen er udført. 24. Vilkår 65 og 66 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning P6. Driftsforstyrrelser og uheld 25. Vilkår 69 77 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning P6. Indberetning 26. Vilkår 87 og 89 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning P6. Ophør 27. Vilkår 90 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning P6. 10

3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER 3.1 Begrundelse for afgørelse Haldor Topsøe har sendt en ansøgning med en miljøteknisk beskrivelse af den nye produktion, som kan ses i bilag 1. Virksomheden har i ansøgningen beskrevet den forurening, der kan dannes ved den ansøgte produktion og de foranstaltninger, der vil blive tage i brug til at forebygge og begrænse denne. Virksomheden har desuden gjort rede for valg af teknologi og dokumenteret, at der taget udgangspunkt i de bedst tilgængelige teknikker, beskrevet i de BREF noter, der er relevante for denne type produktion. Herudover har virksomheden ladet foretage støjberegninger for den nye bygning og aktiviteter, og af støjforholdene på virksomheden, efter at projektet er gennemført, som kan ses i bilag B. Virksomheden grænser op til Roskilde Fjord, som er et Natura 2000 område. Der er derfor foretaget en konkret vurdering af den nye produktions eventuelle konsekvenser for udpegningsgrundlaget for området. Vurderingen er gennemført som led i VVM processen og fremgår af kommuneplantillæggets VVM redegørelse, der er offentliggjort sammen med godkendelsesforslaget. Virksomheden har derved vist, at den har truffet de nødvendige og tidssvarende foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra den nye produktion og at virksomheden indrettet og drevet som beskrevet, og under nærmere fastsatte vilkår, ikke vil påføre forurening i omgivelserne, som er uforenelig med de eksisterende forhold. Miljøstyrelsens vurdering af de enkelte miljøforhold fremgår af nedenstående afsnit. 3.2 Miljøteknisk vurdering 3.2.1 Planforhold og beliggenhed Området er omfattet af Frederikssund Kommunes lokalplan nr. 23 og er udlagt til erhvervsformål som bl.a. industri, håndværk og lagervirksomhed. Øst for fabriksarealet ligger boligområdet ved Frejasvej (Grundejerforeningen Klinteparken). Mod syd ligger Haldor Topsøe A/S s administrationsbygning Islebjerggård, og syd herfor en række etageboliger. Mod sydvest ligger parcelhusområdet Asgård. Mellem fabriksområdet og Asgård mod vest er der en skrænt med tæt, høj beplantning. Fabrikken ligger således ca. 10 m lavere end boligområdet. Mod nordvest ligger virksomheden Topsil A/S. 11

Den nye bygning P6 placeres på den sydvestlige del af fabriksområdet. Bygningen vil ligge syd for P5 og parallelt med bygning P3. Bygning P6 s placering på fabriksarealet er vist i nedenstående figur 1. Afstanden fra den nye bygning P6 til de nærmeste boliger er ca. 150 m. Adgangen til såvel Topsøe som Topsil sker i overensstemmelse med lokalplanen for området, via Linderupvej. Herudover er der separat adgang for personbiler via Heimdalsvej. 3.2.2 Generelle forhold Fabrikken har en samlet miljøgodkendelse, der sidst blev revideret i 2009. Hele virksomhedens miljøforhold, herunder luftforurening, støj, jord og grundvand, samt risikoforhold blev gennemgået og vilkårene blev revideret. 12

En oversigt over de nugældende vilkår for virksomhedens miljøgodkendelse findes sammenstillet i bilag C. Den nye produktion svarer til de allerede eksisterende produktioner på fabrikken og den nye bygning opføres og indrettes på samme måde som de eksisterende bygninger på virksomheden. Den nye produktion adskiller sig således ikke væsentligt fra de øvrige produktionslinier. Forureningen fra den nye produktion kan derfor reguleres via de allerede eksisterede vilkår. Den nye produktion godkendes derfor ved tillæg til den gældende miljøgodkendelse, og vilkårene herfor vil fremover også gælde for denne nye produktion. Kun de specifikke miljøforhold ved produktionen vilkårsreguleres særskilt. Produktionen er ansøgt som permanent. Tillægsgodkendelsen omfatter således kun den ansøgte produktionslinie og tilknyttede energianlæg mm. i bygning P6 uden nogen form for tidsmæssig begrænsning. Godkendelsen bortfalder imidlertid, hvis etableringen ikke er startet inden 2 år fra godkendelsens dato. 3.2.3 Indretning og drift Den nye produktionsbygning P6 får et bebygget areal på ca. 3.200 m 2. Bygningen bliver 80 m lang og 40 m bred. Bygningshøjden planlægges til ca. 11 m, ca. samme højde som nabobygningen. 13

Luftstrømme fra procesanlæggene vil blive samlet sammen til afkast via en fælles skorsten (A_P6) med en højde på 20 m over terræn. Udendørs råvaretanke placeres i tankgrav. Natriumnitrat opbevares ligeledes udendørs direkte på en overdækket trailer. De udendørs arealer udføres med tæt belægning og afvanding til virksomhedens overfladevandsbehandlingsanlæg. Der anvendes råvarer, der i forvejen indgår i produktioner på katalysatorfabrikken, som blandt andet vandige opløsninger af natriumhydroxid, salpetersyre og alkali-aluminat. Der er kun mindre forskelle i råvareforbruget til de tre produktioner. Produkterne vil blive produceret i separate kampagner, og kan dermed ikke fremstilles samtidig på anlægget. Produktionen omfatter i hovedtræk blanding, fældning, krystallisering og filtrering af vandige opløsninger, hvorefter produktet tørres og brændes i rotérovn. For en mere detaljeret beskrivelse af forløbet og af de enkelte anlæg henvises til bilag A. Til krystallisering anvendes der damp til opvarmning og kølevand til køling. Filtratet genanvendes i produktionen. Krystallerne vaskes, og vaskevandet strippes for ammoniak, som efterfølgende opsamles i en skrubber med vand, der er tilsat salpetersyre. Væsken anvendes til fremstilling af biproduktet natriumnitrat. Filterkagen tørres i et tørreanlæg, som opvarmes med naturgas. Tørreluften filtreres i et posefilter, inden det udledes til det fri via skorsten A_P6. Det tørrede produkt kalcineres/brændes i en rotérovn. Opvarmningen sker med naturgas. Røggassen fra brændingen indeholder ammoniak, og den ledes derfor også til en skrubber, som vasker ammoniak ud af røggassen, inden den ledes til skorsten A-P6. Det færdige produkt sigtes for at få et ensartet produkt, og pakkes i bigbags. De vandige opløsninger, der opsamles fra stripperen eller fra vask af produkterne, tilsættes natronlud, og sendes til et inddampningsanlæg. Vandet, der kondenserer i inddampningsprocessen, bruges som vaskevand på filteret. Damp til inddampningen bliver genereret af dampkedler. Den inddampede natriumnitratopløsning ledes til en krystallisator. Krystallerne centrifugeres og tørres i et varmlufttørreanlæg. Herefter pakkes natriumnitrat-produktet i bigbags som stilles udendørs på en trailer, der dagligt køres væk. Hjælpeanlæg Der er til produktionen knyttet en række forsyninger og hjælpeanlæg. 14

Der produceres damp til produktionen i 2 dampkedler, hver med en sammenlagt indfyret effekt på 4 MW. Anlægget er forsynet med low NO x brændere. Kølevand Køling forsynes fra et køletårn, og herefter varmeveksles produktionsudstyret med det kolde kølevand, som recirkulerer over køletårnet. Varmeanlæg Til opvarmning af kontorer og produktionsafsnit, vil der blive installeret et naturgasfyr på 100 kw. Der er i den gældende godkendelse fastsat krav om tæt belægning på kørearealer, udendørs pladser samt indendørs gulvarealer, hvor der forekommer håndtering af kemikalier, og om minimum højde for afkast og skorstene samt om indretning af tankgrave mv. Disse krav vil fremover også gælde for de nye produktionsarealer og bygning. Der stilles krav specifikt til projektet, om at al procesluft skal afkastes samlet via den nye skorsten. Eftersom den nye produktionslinie endnu ikke er færdigprojekteret, stilles der vilkår om, at virksomheden inden produktionslokalerne, tankgravene filtre og afkast installeres skal have indsendt detailprojekt herfor til Miljøstyrelsens vurdering. Giver detailprojekteringen anledning til ændringer af væsentlig karakter, skal virksomheden samtidigt indsende dokumentation i form af fornyede sprednings- og/eller støjberegninger. 3.2.4 Luftforurening Procesanlæg Katalysatorfabrikken har 7 væsentlige procesafkast. Herfra udledes bl.a. metalholdigt støv (aluminium samt en række tungmetaller), NO x og ammoniak. Katalysatorfabrikkens emissioner til luften er regulerede via miljøgodkendelsen. Der er fastsat stofspecifikke emissionskrav og krav om maksimalt bidrag til stof-koncentrationen i omgivelserne (B-værdier) iht. anbefalingerne i Miljø-styrelsens vejledninger. Virksomheden har igennem en årrække installeret nye og bedre filtre samt skrubbere og denox-anlæg for reduktion af emissionerne. Afkastene er underlagt egenkontrol med kontinuerlige målinger for støv, ammoniak og NO x. Alle kontinuerlige målere er underlagt fabrikkens systematiske vedligeholdelsesprogram. Egenkontrolmålingerne har over en årrække vist, at katalysatorfabrikkens emissioner generelt ligger indenfor et snævert interval, under de fastsatte grænseværdier. 15

Fra den nye bygning P6 vil der ligeledes blive udledt støv med indhold af aluminium og ammoniak samt NO X fra forbrændingsprocesser. Støv: Ved af- og pålæsning, transport og håndtering af faste råvarer vil der være lokal afsugning indeholdende støv. Og i produktionsforløbet vil afkastluften fra procesventilation fra tørring og pakning indeholde støv. Afkastluften renses i posefiltre med en maksimal emission på 5 mg/nm 3, inden det udledes via skorstenen A-P6. Der opsættes støvvagter efter posefiltre, og udstyr til kontinuerlig måling af støv i afkast A-P6. Støv fra posefilteret bliver efterfølgende genbrugt. Det meste af støvet er inert. Kun støv fra fremstilling af en af mellemvarerne indeholder aluminium. Emissionskoncentrationen for Al forventes at ligge på maksimalt 0,8 mg/nm 3. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi er på 5 mg/nm 3 Der er i gældende miljøgodkendelse fastsat emissionskrav til såvel aluminium som støv i øvrigt, som følger anbefalingerne i Miljøstyrelsens vejledninger. Disse vilkår vil fremover også gælde for afkast fra den nye produktion. Emissionerne fra den nye produktion, indrettet og drevet som beskrevet i ansøgningen, vil ligge langt under kravværdierne, jf. vilkår 18 og 20 i bilag C. Anvendelse af posefiltre til den her type støvemission er i overensstemmelse med anbefalingerne i EU s tværgående BREF-dokument vedrørende rensningsforanstaltninger i den kemiske industri. Ammoniak: Vaskevandet fra filtrering bliver regenereret i et stripper/skrubbersystem og overskydende ammoniak bliver genanvendt. Ammoniakstripperen er et lukket system. Der er dog trykudligning til omgivelserne for at undgå overtryk/undertryk ved temperaturforskelle i anlægget, f. eks. ved opstart eller nedlukning. Trykudligningen vil ske via skrubber 1 og trykudligningsrøret føres 1 m over tag. Udledningen af ammoniakdampe til omgivelserne i situationer med overtryk i anlægget vil være ubetydelig på grund af den sure skrubber 1. Stripper/skrubbersystemet ph overvåges, for at sikre en tilstrækkelig høj ph i stripperen og lav i skrubberen. Kommer ph en uden for de fastsatte grænser afgives alarm og fødestrømmen til systemet vil stoppe og der vil dermed ikke blive tilført mere NH 3 til systemet. Når ph igen er inden for grænserne kan fødestrømmen genstartes. 16

Også procesluften efter brænding indeholder ammoniak. Der frigives under brænding maksimalt 30 kg ammoniak/h. Ammoniakken og røggassen føres til skrubber 2, hvor der vaskes modstrøms med salpetersyre, så ammoniakken genanvendes og vanddampen efterfølgende kondenseres. ph måling/overvågning sikrer at vaskevandet hele tiden er svagt surt. Afkastet fra skrubber 2 ledes til det fri via A-P6 Der er i gældende miljøgodkendelse fastsat emissionskrav til såvel aluminium som støv i øvrigt, som følger anbefalingerne i Miljøstyrelsens vejledninger. Disse vilkår vil fremover også gælde for afkast fra den nye produktion. Emissionerne fra den nye produktion, indrettet og drevet som beskrevet i ansøgningen, vil ligge langt under kravværdierne, jf. vilkår 18 og 20 i bilag C. Anvendelse af skrubbere til rensning for ammoniak er i overensstemmelse med anbefalingerne i EU s tværgående BREF-dokument vedrørende rensningsforanstaltninger i den kemiske industri. Der er i gældende miljøgodkendelse fastsat renseeffektivitetskrav til ammoniakskrubbere, som følger anbefalingerne i BREF-dokumentet. Disse krav, jf. vilkår 23 i Bilag C skal også gælde de 2 ammoniakskrubbere, der installeres ved den nye produktion. Der stilles vilkår herom i tillægsgodkendelsen, samt vilkår om, at skrubbernes overholdelse af kravet dokumenteres senest 6 måneder fra idriftsættelse af anlæggene. NOx: NOx emissionen stammer udelukkende fra naturgasbrændere i energianlæg og fra de naturgasopvarmede tørring- og brændingsanlæg. Afkastluften udledes via skorstenen A-P6. NOx i røggasser, som udnyttes direkte i processer er omfattet af luftvejledningens anbefalinger og grænseværdier gældende for udledninger fra industrielle processer. Den aktuelle vejledende grænseværdi ligger på 400 mg/nm 3. Fastlæggelse af skorstenshøjder og beregninger af luftforurening - bidrag til koncentrationer i omgivelserne, immissionskoncentrationer - er udført med OML-modellen. For alle afkast er NO x den dimensionerende faktor, hvilket skyldes virksomhedens øvrige NO x emissioner. Skorstenshøjden for A-P6, dampkedler og naturgasfyr er beregnet til hhv. 20, 15 og 13 m. P6 s bidrag til immissionen og den fremtidige forventede immissions bidrag fra virksomhedens samlede udledning efter udbygning med P6 ses i nedenstående tabel. I alle tilfælde ligger den samlede immission efter udbygning med P6 væsentlig godt under B-værdierne for de pågældende stoffer og de krav der er 17

stillet i virksomhedens nugældende miljøgodkendelse, og som fremover også vil gælde for denne produktion. Immission µg/m 3 Støv Aluminium NO x Ny fabrik P6 3 0,4 23 Katalysatorfabrikken 19 1 93 med P6 B-værdi 80 10 125 Spredningsberegningerne foretaget med udgangspunkt i den aktuelle skorstenshøjde viser, at den maksimalt tilladelige koncentration i skorstenen A_P6 skal ligge på maks. 60 mg/nm 3, for at skorstenen selv skal kunne overholde B-værdien for NO 2. dette fastsættes som vilkår i tillægsgodkendelsen. Egenkontrollen med virksomhedens emissioner er i stort omfang baseret på kontinuerlig overvågning af støv- og NOx emissionen, suppleret med enkelte præstationsmålinger udført som parallelkontrol. Hvert 2. år udføres præstationskontrollen akkrediteret. Der er endvidere stillet krav til at eget udstyr, der anvendes til egenkontrollen, er kalibreret og vedligeholdt forskriftsmæssigt. Disse krav vil fremover også omfatte emissionerne i afkast A_P6 fra den nye produktion. Energianlæg Røggassen fra 100 kw naturgasfyr og 2 stk. 2 MW dampkedler indeholder NO x, som reguleres i henhold til luftvejledningens kapitel 6 vedr. energianlæg. I henhold til denne samt vilkårene i den gældende miljøgodkendelse er kravet til emissionen af NO x på 65 mg NO x som NO 2 /Nm 3 ved 10 % O 2. Der anvendes low NO x brændere i samtlige energianlæg. Røggassen fra fyr og dampkedelanlægget afledes til hver sit afkast. Dimensionering af afkastene er foretaget ud fra den maksimalt tilladelige emissionsgrænseværdi i henhold til Luftvejledningen - 65 mg/nm³ ved 10 % O 2. Gældende krav til virksomhedens øvrige energianlæg, jf. vilkår 36 i Bilag C vil herefter også gælde for ovennævnte nye anlæg. Der stilles derudover krav om, at virksomhedens dokumenterer overholdelsen af emissionskravene for energianlæggene (dampkedlerne) senest 6 måneder efter idriftsættelse af anlæggene. Kontrollen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, dog maks. 1 gang om året. 18

3.2.5 Lugt Der vil ikke være emissioner af lugtstoffer fra afkastene, og der vil heller ikke findes diffuse kilder. Der har i perioder kunnet konstateres en syrlig lugt fra den eksisterende katalysatorfabrik. Den syrlige lugt vurderedes til at stamme fra svovlforbindelser i skorstenen ved fjorden. Dette forhold er nu ophørt, idet rensningssystem er siden hen blevet optimeret. Der vil ikke være emissioner af denne type fra den nye produktion og dermed forventes heller ingen lugtgener af betydning. Der er i gældende miljøgodkendelse fastsat grænseværdier for lugtemissionen fra virksomheden, som følger anbefalingerne i Miljøstyrelsens vejledninger. Disse vilkår vil fremover også være gældende for afkast fra den nye produktion. 3.2.6 Spildevand, overfladevand m.v. Overfladevand Virksomheden udleder tag- og overfladevand til Græse Å iht. krav fastsat i virksomhedens miljøgodkendelse. Virksomhedens regnvands-kloak er sektioneret, hvor hver sektion er forsynet med afspærrings-ventil, som lukkes, hvis der forekommer spild på arealerne. Regnvandskloakken er forsynet med sandfang og olieudskiller samt et 800 m sedimentationsbassin efterfulgt af et sandfilter, der renser overfladevandet for evt. partikelbåren forurening, især tungmetaller, før udledning til Græse Å. Regnvandssystemet er indrettet med overløb til Roskilde Fjord. Overløb må forekomme med en hyppighed på maks. 2 gange om året. Både udløbet til Græse Å og til Roskilde Fjord kan afspærres ved behov i tilfælde af brand på virksomheden eller større udslip af miljøfarlige stoffer på udendørsarealerne. Overfladevand fra tag på bygning P6 og befæstede arealer omkring bygningen, i alt 0,5 ha befæstede arealer, ledes sammen med overfladevand fra virksomhedens øvrige befæstede arealer via regnvandsbassinet til Græse Å, som med god margen kan rumme den ekstra vandmængde. Regnvandskloakken fra bygning P6 vil blive etableret som en ny sektion med en afspærringsventil. Virksomheden udfører egenkontrol for bl.a. metaller i overfladevandet for udledningen til Græse Å. Produkterne indeholder ikke miljøfremmede stoffer, der er problematiske i forhold til udledning til Græsse Å eller Roskilde Fjord. 19

De fastsatte krav til indretning af kloakken og udledningen til fjorden mv. i den gældende miljøgodkendelse vil herefter også omfatte overfladevandet fra det nye produktionsområde. Spildevand Processpildevand fra virksomhedens produktioner behandles i virksomhedens egne spildevandsrenseanlæg. Der vil ikke fremkomme spildevand ved produktionen i det nye anlæg i bygning P6. Spulevand, der fremkommer i forbindelse med rengøring, vil blive opsamlet og genanvendt i produktionen. Hvis der opstår processpildevand, der ikke umiddelbart lader sig genanvende i processen, f.eks. ved processkift, bortskaffes dette til Kommune Kemi. Sanitært spildevand vil, sammen med virksomhedens øvrige sanitære spildevand, blive udledt til offentlig kloak tilsluttet Frederikssund Kommunes centralrensningsanlæg. 3.2.7 Støj Støjen fra katalysatorfabrikken kommer fra en lang række kilder, som typisk er produktionsudstyr og ventilationsanlæg, samt fra transport med lastbiler og trucks på fabriksområdet. Støjkilder ved den nye produktionslinie vil være af samme typer som ved den eksisterende fabrik. De væsentligste kilder vil være køletårn, port, ventilationssystem, afkast og skorsten samt den interne transport med truck og tilkørsel af råvarer på lastbil. Det er tilstræbt at placere typisk støjende udstyr indendørs for at begrænse støjen mest muligt, det gælder f. eks. filteranlæg. Køletårnet og råvaretankene, der skal stå udendørs, placeres, så de skærmes af nabobygningen, og de støjdæmpes. I den nye bygning P6 er porten placeret mod syd, hvor den giver det mindste bidrag til støj i de kritiske punkter og kørselsmønstre for intern transport af materialer er tilrettelagt ud fra støjhensyn. Der anvendes udelukkende eldrevne trucks, som har et meget lavt støjbidrag. Hovedparten af transporten vil foregå i dagperioden. Haldor Topsøe A/S har i gennem de seneste år gennemført omfattende støjdæmpninger af anlæg, som har medvirket til en kraftig reduktion af støjbidraget i omgivelserne. I årene siden godkendelsen i 1999 har Haldor Topsøe A/S gennemført støjdæmpning af ca. 50 tekniske installationer, omfattende omlægninger af transportmønstre samt indkøb af eldrevne trucks med investeringer på ca. 15 20 mio. kr. Det indebar, at støjbidraget hos de nærmeste naboer blev 20

reduceret med næsten 10 db, og virksomheden i 2007 kunne dokumentere overholdelse af samtlige støjgrænser fastsat i miljøgodkendelsen. Dette var sket samtidigt med, at virksomheden har udvidet produktionsanlæggene på fabriksområdet og etableret 3 nye fabrikker i drift. Der udføres løbende målinger på virksomhedens støjkilder og ajourføring af støjberegningen i henhold til virksomhedens miljøgodkendelse. Støjberegningerne udføres efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder, på baggrund af en støjkortlægning af hele virksomheden og egenkontrolmålinger. Ved den årlige opdatering af støjberegningen i 2010 var støjbidraget i omgivelserne mod forventning steget igen. Det skyldes bidraget fra især 2 skorstene, hvis lyddæmpning udført i 2003 har vist sig være kraftigt reduceret. Virksomheden har i forlængelse dermed udarbejdet en ny støjhandlingsplan med konkrete nye støjdæmpninger, som skal sikre at støjniveauet nedbringes. De 2 store skorstene og tilhørende ventilatorer og kanaler fra de produktionsanlæg, der er tilkoblet skorstenene, ombygges, så støjen dæmpes, og grænseværdierne igen kan overholdes i 2012. Dette arbejde er allerede sat i gang. Der er for den planlagte nye P6-bygning udarbejdet en støjberegning, der viser bygningens særskilte bidrag til støjen i omgivelserne. Disse beregninger, jf. nedenstående tabel viser, at det nye anlægs bidrag i natperioden som er den støjmæssige mest kritiske periode ligger under 15 db ved parcelhusene og under 20 db ved etageboligerne. Bidraget fra den nye produktion vil således ligge 20 db under støjgrænsen om natten ved samtlige boligområder (dvs. 35 db for boliger med åben- lav bebyggelse og 40 db for etageboliger, jf. vilkår 40 i Bilag C). Disse beregninger ses i bilag B. Støjbidrag db fra P6 Område Dag Aften Nat Linderupvej 33, R1 22 6 7 Ægirsvej 2, R2 16 12 12 Frejasvej 75, R4 18 11 11 Heimdalsvej 63, R3 27 18 19 Også i dag- og aftenperioden vil støjbidraget fra det nye anlæg ligge over 20 db under støjgrænserne gældende for begge boligområdetyperne. Da bidraget fra det nye anlæg vil ligge så meget under støjgrænserne for de pågældende områder vil det nye anlæg ikke i sig selv kunne have nogen betydning for støjniveauet i de omkringliggende boligområder. Den nye produktion vil således, på ingen måde være til hinder, eller i sig selv medvirke til, at virksomheden ikke kan overholde de grænseværdier, der er fastsat i 21

den gældende miljøgodkendelse. Det bemærkes, at de fastsatte krav, jf. vilkår 40 i Bilag C, svarer til Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier i Støjvejledningen. Det er imidlertid vigtigt, at det nye anlæg etableres og drives støjmæssigt som ansøgt og beskrevet i nærværende tillægsgodkendelse. Der stilles derfor krav om, at det nye anlæg om natten maksimalt må bidrage med 20 db til støjen i omgivelserne. Overholdelse af kravet skal 1. gang dokumenteres når det er gået 3 måneder efter kommerciel idriftsættelse af anlægget. Infralyd og lavfrekvent støj Det nye anlæg vil ikke have udstyrstyper, der er kendetegnet ved udsendelse af lavfrekvent lyd. Vilkår i miljøgodkendelsen for udsendelse af lavfrekvent infralyd og lavfrekvent støj vil således kunne overholdes. Virksomheden skal, inklusive denne nye produktion fortsat kunne overholde grænseværdierne for infralyd og lavfrekvent støj fastsat i den gældende miljøgodkendelse, jf. vilkår 48 50 i Bilag C. 3.2.8 Affald Fra den nye produktion forventes bortskaffet ca. 10 t affald. Affaldet vil bestå af kasserede filterklæde/poser, emballageaffald, evt. fejlproduktioner af færdigvarer og mellemvarer. Affald vil blive oplagret i et af virksomhedens lagre på samme vis som affaldet fra de eksisterende produktioner. Aktuelle krav til affaldsopbevaringen vil herefter også være omfattet affald fra den nye produktion. 3.2.9 Overjordiske olietanke Der etableres ikke overjordiske olietanke i forbindelse med den nye produktion. 3.2.10 Jord og grundvand Der findes ikke drikkevandsinteresser i området. Tanke for flydende råvarer placeres i tankgrave mens kørearealer og arealer, hvor der kan forekomme håndtering af kemiske stoffer, vil være tæt befæstet. Der er i øvrigt fastsat vilkår herom i den gældende miljøgodkendelse, som herefter også gælder for den nye produktion. Der er ligeledes i den gældende godkendelse sat vilkår om at gulve, herunder brønde, rander, gruber mv. ind i produktionsbygningen skal til stadighed være tætte og udført i materialer, der er resistente over for de pågældende kemikalier. 22

I henhold til gældende godkendelse skal virksomheden jævnligt inspicere bunden i tankgravene, de befæstede arealer samt gulvene i produktionslokalerne for evt. revner eller anden beskadigelse, samt krav om omgående udbedring af eventuelt konstaterede skader. Virksomheden skal ligeledes syne interne nedgravede transportledninger og processpildevandsrør efter et fast program, som herefter også skal omfatte produktionen i P6. Der er i 2006 konstateret en nikkelforurening i jord- og det øvre grundvand under nabobygningen P1. Det er vigtigt, at etableringen af den nye bygning ikke medvirker til spredning af denne forurening. Det er oplyst, at den planlagte bygning P6 bygges i ca. kote + 4,0 m og at bunden af kælderen vil ligge i kote 1,0 m, hvilket er over grundvandsstanden på det pågældende sted, og at der derfor ikke vil blive foretaget grundvandssænkning i forbindelse med byggeriet. Inden byggeriet går i gang vil virksomheden udføre detaljerede geotekniske undersøgelser som bl.a. skal bruges til at eftervise jord- og grundvandsforholdene, herunder dokumentere, at der ikke vil være påvirkning af jordforurening med nikkel, som er konstateret andre steder på virksomheden. Den almindelige tørholdelse af byggegrube ved fjernelse af tilstrømmende overfladevand (infiltrerende og tilstrømmende regnvand) forventes ikke umiddelbart, at kunne påvirke spredning af nikkelforureningen. Virksomheden oplyser desuden, at skulle der, mod forventning, blive tale om at oppumpe grundvand fra det øvre (terrænnære) sekundære grundvandsmagasin vil virksomheden træffe passende foranstaltninger for at undgå spredning af nikkelforureningen ved P1. Dette kan eksempelvis gøres ved at sikre en passende sænkning af det terrænnære grundvand ved P1, hvorved nikkelforureningen ikke kan spredes mod P6. Der stilles krav til etableringen, at den ikke må give anledning til spredning af nikkelforureningen og at dokumentation herfor skal forelægges for Miljøstyrelsen, før byggearbejderne sættes i gang. Forholdende skal efterfølgende kontrolleres, efter at byggeriet er færdiggjort. Kontrolproceduren skal være på forhånd aftalt med Miljøstyrelsen. 3.2.11 Til og frakørsel Transport til og fra katalysatorfabrikken består af tilkørsel af råvarer og hjælpestoffer, udkørsel af færdigvarer, personalekørsel og servicetransporter. Den samlede tunge transport til virksomheden i forbindelse med denne virksomhed vil ligge på gennemsnitligt 3 lastbiler, alle forekommende på hverdage og kun i dagtimerne. Det overordnede vejnet omkring byen leder tung trafik fra Frederikssundsvej (hovedvej 211) via Byvej ved Græse Bakkeby til Linderupvej. 23

Personalekørsel foregår hovedsageligt via Heimdalsvej, mens tunge transporter foregår via Linderupvej, der i lokalplan 23 (Frederikssund Kommune, 1993) er udpeget som adgangsvej til Erhvervsområdet Topsøe Topsil. Linderupvej er en afgrænsningsvej med boliger på kun den ene side af vejen. Tung trafik til og fra virksomheden er reguleret i den gældende miljøgodkendelse, jf. vilkår 44 i Bilag X skal begrænses mest muligt og må kun finde sted mandag til fredag i tidsrummet kl. 06.00 18.00 samt lørdag kl. 8.00-14.00. Lørdag og helligdage må der maks. forekomme 10 lastbiltransporter. Dette krav omfatter herefter også transporterne forbundet med aktiviteterne ved P6. 3.2.12 Indberetning/rapportering De gældende vilkår om årsrapport videreføres, jf. vilkår 87 og 89 i bilag C. 3.2.13 Sikkerhedsstillelse Ikke relevant. 3.2.14 Driftsforstyrrelser og uheld Forebyggelse af uheld sker på basis af fabrikkens miljø- og sikkerhedsledelsessystem, der indeholder procedurer for at forebygge uheld. Virksomheden har veletablerede vedligeholdelsessystemer for både produktionsanlæg og renseforanstaltningerne. Der er installeret overvågning ved de væsentligste filtre og renseanlæg som ved alvorlige fejl lukker for processerne og dermed begrænser evt. udledninger til omgivelserne. Erfaringerne viser, at systemerne fungerer efter hensigten. På den nye fabrik vil der blive etableret afværgende foranstaltninger, svarende til tilsvarende eksisterende produktionsanlæg, dvs.: Alle processer vil blive styret, overvåget og registreret i computersystemer, så spild hurtigt opdages. Støvfiltrene forsynes med støvvagter og der installeres udstyr til kontinuerlig måling af støv i afkast A-P6. Skrubbere forsynes med nødstrøm for at sikre, at ammoniak ikke ledes til det fri ved evt. strømsvigt, og deres effektivitet overvåges og styres med ph målinger mv. Alle arealer, hvor der kan forekomme håndtering af kemiske stoffer, bliver befæstet med materialer, der er resistente overfor de anvendte kemiske stoffer og tanke for flydende kemikalier placeres i betongrave og rørføring 24

fra tanke placeres overjordisk i tankgrav som kan indeholde volumenet af den største tank samt 10 % til regnvand. Der etableres læssepladser til påfyldning af flydende råvarer, der modtages i tankvogn. Der etableres automatisk styring, således at påfyldning kun kan ske, når ventilen til afløbet fra læssepladsen er lukket. Regnvandskloakken for befæstede arealer vil blive sektioneret, og hver sektion forsynes med afspærringsventil, som lukkes, hvis der forekommer spild på arealerne. Eventuelt spild vil blive fejet op eller fjernet ved hjælp af slamsuger eller andet egnet udstyr og der er udarbejdet procedure herfor som led i virksomhedens beredskabsplan. Ovennævnte tiltag opfylder de pt. gældende krav til forebyggelse af driftsforstyrrelser og uheld, der er fastsat af Miljøstyrelsen ved vilkårsrevisionen af 15. december 2009, som den nye produktion herefter er omfattet af. Det gælder vilkår 69 77, som kan ses i bilag C. 3.2.15 Risiko/forebyggelse af større uheld Virksomheden er omfattet af Risikobekendtgørelsens 1 stk. 2, nr.1 og har som følge deraf udarbejdet en omfattende sikkerhedsrapport med risikoanalyse af de uheld, der kan forekomme på fabrikken de 3 risikomyndigheder (Redningsberedskabet for Frederikssund og Hundested, Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen) vurderede og godkendte den 15. december 2009. Miljøstyrelsens opgave er kun relateret til uheld, hvor udslip eller spild kan medføre skader uden for virksomhedens skel, eller på virksomhedens undergrund. Miljøstyrelsens risikovilkår kan ses i Bilag C. Der indgår 2 produkter, der er omfattede af risikobekendtgørelsen i de nye produktioner. Det drejer sig om naturgas og natriumnitrat, begge tilhørende gruppen af brand- og brandnærende stoffer. Haldor Topsøe A/S har risikovurderet derfor de nye produktioner og indsendt en sikkerhedsrapport sammen med ansøgningen. Naturgassen anvendes i gasbrændere til opvarmning, dampproduktion, tørringsprocesser i ovne og fyringsanlæg. Risikoen ved naturgas er brandfaren. Naturgassen oplagres ikke på virksomheden og forekommer kun i meget begrænset mængde. Natriumnitrat fremstilles som biprodukt. Stoffet er kun brandnærende, hvilket betyder, at stoffet ikke er brandfarligt i sig selv, men kan forstærke en evt. igangværende brand. Natriumnitrat oplagres kun i mindre mængder i en udvejningssilo og udendørs på en trailer ved sydenden af bygning P6 inden det transporteres til eksternt lager. Der vil ikke findes brændbart materiale eller tændkilder i nærheden af traileren. 25

Brand og Redningsberedskabet for Frederikssund Halsnæs har den 26. januar 2011 meddelt, at det ansøgte ikke kræver en særskilt afgørelse. De indretningsmæssige forhold vil blive reguleret i forbindelse med byggetilladelsen. Miljøstyrelsen har ligeledes vurderet sikkerhedsforholdene ved den nye produktion og konstateret, at den nye produktion ikke kan medføre risiko for større uheld med alvorlige følger for det eksterne miljø. Der er dermed ikke nødvendigt med en særskilt risikoregulering af denne produktion. Miljøstyrelsens gældende risikovilkår fremgår af bilag C. 3.2.16 Ophør Der er fastsat krav om de aktiviteter, som virksomhedens skal gennemføre i tilfælde af at virksomhedens ophør, jf. vilkår 90 i Bilag C. Dette vilkår vil fremover også omfatte den nye produktion i P6. 3.2.17 Bedst tilgængelige teknik Haldor Topsøe A/S er i Danmark alene om produktion af heterogene katalysatorer til den kemiske procesindustri og til miljøforbedrende foranstaltninger som røggasrensning og katalytisk forbrænding af opløsningsmidler. Der findes ingen BREF-note der specifikt beskriver produktion af heterogene katalysatorer. I det følgende gives eksempler fra følgende BREF -noter. 1) BREF for LVOC 2) BREF for spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer. 3) BREF for organiske finkemikalier, december 2005. 4) BREF for Industrielle kølesystemer. 5) BREF for immissioner fra oplagring. 6) BREF for uorganiske kemikalier i storskalaproduktion - faste stoffer og andre stoffer For Haldor Topsøes katalysatorfabrik er specielt EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer" og Emissioner fra oplagring relevante. Derudover kan en af de nyere BREF med tværgående anvendelse, Industrielle kølesystemer, også finde anvendelse. På overordnet plan foreskriver BREF dokumenterne anvendelse af miljøledelsessystemer og -værktøjer, herunder indførelse og opretholdelse af et system, der bl.a. omfatter organiseringen af miljøarbejdet med tydelig ansvarsplacering, opstilling af miljømål, afholdelse af audits, regelmæssig overvågning af den miljømæssige præstation, offentliggørelse af årlige miljøregnskaber, løbende risikovurdering og vurdering af energi- og vandforbrug og affaldsfrembringelse, gode vedligeholdelsesrutiner, mv. 26

Virksomheden har siden 2006 haft et certificeret miljøledelsessystem, og siden 2002 arbejdet med indførelse af et risikoledelsessystem. Virksomheden har således procedurer og instrukser, der til fulde opfylder ovennævnte BREF anbefalinger. Virksomheden er desuden omfattet af bekendtgørelsen om grønt regnskab og aflægger hvert år et miljømæssigt regnskab, der offentliggøres i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen. Den nye produktionslinje bliver underlagt de samme ledelsessystemer. Med hensyn til kølesystemer vil der også i den nye produktion etableres varmeveksling med røggas og sikre en høj energiudnyttelse. Det køletårn, der installeres er et recirkulerende kølesystem, hvori der anvendes renset processpildevand. Pumper mv. vælges efter et lavt støjniveau. Tanke for flydende råvarer placeres i tankgrave som foreskrevet at BREFdokumentet for væskeoplag, og rørføring fra tanke placeres overjordisk i tankgrav. Sure og basiske væsker holdes adskilt. Alle arealer, hvor der kan forekomme håndtering af kemiske stoffer tæt befæstes med materialer, der er resistente overfor de kemiske stoffer. Tankgraven indrettes i overensstemmelse med BREF til at kunne indeholde volumenet af den største tank plus 10 % ekstra kapacitet til regnvand. Der etableres læssepladser, ved påfyldning af flydende råvarer, der modtages i tankvogn. Der etableres automatisk styring, således, at påfyldning kun kan ske når ventilen til læssepladen er lukket. Affaldsproduktionen opgøres og registreres. Der udarbejdes hver måned rapport over udgifter til bortskaffelse af farligt affald og en opgørelser over mængde, type og pris for bortskaffelse. Al registrering foregår ved hjælp af virksomhedens registreringssystem, SAP. Alle processer styres, overvåges og registreres i computersystemer, så spild hurtigt opdages. Alt skyllevand genbruges i processen og der opstår således intet processpildevand. Al procesventilationen behandles i posefiltre med et maksimum emission på 5,0 mg/nm 3, svarende til anbefalingerne i BREF- en for luft- og lugtemissioner. Der opsættes støvvagter efter filtrene og udstyr til kontinuerlig støvmåling I skorstenen. Støvemissionen vil ligger på 0,4 kg/ton, hvilket er under den beskrevne BAT. Ammoniak fjernes ved sur vådskrubning med henblik på genvinding, som er BAT i henhold til BREF- en for luft- og lugtemissioner. Der etableres sur skrubber efter henholdsvis brænding og ammoniakstripper, hvor væskefasen genanvendes i processen. Der anvendes low NO x brændere i energianlæg. Roterovnen udstyres med rekuperative brændere, hvor brænderluften varmeveksles med den afgåen- 27

de røggas. Virksomheden har desuden energiledelse, og der er herunder foretaget energigranskning af hele projektet. Vand til procesformål genvindes som kondensat fra produktionsprocessen. Eventuelt overskud af kondensatvand vil indgå i fremstillingen af nyt vand til brug i fabrikken og erstatter derved egen indvundet vand fra grundvandsboring. 3.3 Udtalelser/høringssvar 3.3.1 Udtalelse fra andre myndigheder Udarbejdelse af kommuneplantillægget og VVM er foregået i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune. Kommunen har ikke haft bemærkninger til spildevandsforholdene eller de trafikale forhold. 3.3.2 Udtalelse fra borgere mv. Ansøgningen om godkendelse har været annonceret som led i VVM processen. Annonceringen skete i den lokale ugeavis (Lokalavisen Frederikssund) den 10. maj 2011 og på Miljøstyrelsens hjemmeside. Der er kommet i alt 3 breve med ideer og bemærkninger i høringsperioden. Brevene er fra Grundejerforeningen Klinteparken, Grundejerforeningen Asgård og Jakob Helt - Hansen, Asgård 47. Der er i forhold til projektet især kommet bemærkninger til virksomhedens støj, herunder akkumuleret effekt med eksisterende værk, bl. a. som følge af den øgede transport til anlægget. Der er i den forbindelse fremsat idéer om, hvordan de interne transportveje vil kunne tilrettelægges og indrettes, så støjudsendelsen minimeres. Der er desuden bemærket, at det eksisterende forhøjede støjniveau fra nuværende anlæg bør granskes nærmere med henblik på reduktion og støjbeskyttelse, og at der bør sikres at den nye produktion projekteres så støjsvagt som muligt, således at alle støjregulativer overholdes for det samlede fabriksanlæg. Der er desuden fremkommet en bemærkning om oplevet lugtgener i området (en syrlig lugt) fra fabrikkens eksisterende produktion og anmodning om, at der sikres, at det samlede anlæg kommer til at fremstå luftforurenings- og lugtgenemæssigt bedre, end før. Der er herudover peget på vigtigheden af at sikre, at spildevandsudledningen fra virksomheden bliver mere belastende, end før. 3.3.2 Udtalelse fra virksomheden Virksomheden har ikke haft bemærkninger til vilkårene i udkastet. 28

4. FORHOLDET TIL LOVEN 4.1 Lovgrundlag Oversigt over det anvendte lovgrundlag findes i bilag D. 4.1.1 Miljøgodkendelsen Denne godkendelse gives i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven og omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af denne lov. Godkendelsen gives som et tillæg til virksomhedens miljøgodkendelse revideret den 15. december 2009 og gives under forudsætning af, at såvel de vilkår, der er anført i denne godkendelse som vilkår i førnævnte godkendelse overholdes. En ibrugtaget godkendelse bortfalder, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. miljøbeskyttelseslovens 78a. 4.1.2 Listepunkt D101 4.1.3 Revurdering Godkendelsen vil blive revurderet i overensstemmelse med gældende regler i godkendelsesbekendtgørelsen om, at en miljøgodkendelse skal revurderes senest 8 år efter, at godkendelsen er meddelt første gang. Revurderingen vil således senest ske i 2019. 4.1.4 Risikobekendtgørelsen Virksomheden er omfattet af 5 i risikobekendtgørelsen. Der er foretaget en særskilt vurdering af risikoforholdene og de foranstaltninger, virksomheden etablerer for at forebygge større uheld og imødegå følgerne deraf. Vilkår, der regulerer risikobetonede forhold, er indarbejdet i godkendelsen. 4.1.5 VVM-bekendtgørelsen Virksomheden er opført på bilag 1 i VVM-bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen har derfor besluttet, at der skal udarbejdes en særskilt VVM af anlæggets virkning på miljøet og et kommuneplantillæg, som nu i udkast foreligger i offentlig høring frem til den 27. september 2011. 29

4.1.6 Habitatdirektivet Virksomheden ligger i nærheden af Natura 2000 område og er derfor omfattet af reglerne i habitatbekendtgørelsen. Der henvises til VVM redegørelsen. 4.2 Øvrige afgørelser Ud over denne godkendelse gælder: Revurdering af miljøgodkendelse af 15. december 2009. 4.3 Tilsyn med virksomheden Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for virksomheden. 4.4 Offentliggørelse og klagevejledning 2 Denne miljøgodkendelse vil blive annonceret i [avis] og kan ses på www.mst.dk. Miljøgodkendelsen Miljøgodkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen Sundhedsstyrelsen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Miljøstyrelsen [afdeling], [gadenavn og nr., postnr. og by.] eller [e-mailadresse]. Klagen skal være modtaget senest den [dato= 4 uger fra annonceringstidspunktet] inden kl. 16.00. Miljøstyrelsen [afdeling] videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og 3.000 kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. 2 Udfyldes først i den endelige godkendelse. 30

De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Miljøstyrelsen. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage. Betingelser, mens en klage behandles Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid, Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes miljøgodkendelsen indebærer dette dog ingen begrænsning for Natur- og Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål Et eventuelt søgsmål om miljøgodkendelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. 4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen 3 3 Udfyldes først i den endelige godkendelse. 31

5. BILAG Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse/miljøteknisk beskrivelse Ansøgningen er vedlagt som selvstændigt dokument. Bilag B: Støjberegninger B1: Støjberegning for det nye produktionsanlæg i bygning P6 B2: Støjkortlægning 2010 Bilag C: Gældende vilkår i henhold til Revurdering af miljøgodkendelsen af 15. december 2009 Med venlig hilsen Dana Østergaard Civilingeniør 32

Bilag A Ansøgning om miljøgodkendelse (Findes i separat dokument) 33

Bilag B Støjberegninger: Støjberegning for den nye produktion i bygning P6 Støjkortlægning 2010 (eksisterende virksomhed) (Findes i separat dokument) 34

Bilag C: Gældende vilkår i henhold til Revurdering af miljøgodkendelsen af 15. december 2009 Indretning og drift 1. Samtlige permanente kørearealer og parkeringspladser, hvor der kan forekomme håndtering af kemikalier skal være med tæt belægning og afvanding herfra skal ske til virksomhedens regnvandskloak. Kontrol af belægningens tæthed skal udføres som beskrevet i vilkår 65. (Tidl. vilkår 2) 2. Gulvbelægningen i bygninger, hvor der opbevares og/eller håndteres olie, kemikalier (farlige stoffer 4 ) eller farligt affald, skal til enhver tid være tæt 5 og uden revner eller andre skader. Kontrol af belægningens tæthed skal udføres som beskrevet i vilkår 65. (Nyt vilkår) X 3. Der må på de udendørs arealer uden for tankgravene kun opbevares kemiske stoffer og produkter, herunder farligt affald på de dertil godkendte pladser, der er vist i Bilag B (Nyt vilkår) X 4. Afkast fra produktionshaller og produktionslokaler skal som minimum være ført 1 m lodret over tag. (Tidl. vilkår 4) 5. Samtlige afkast fra produktionsanlæg og -udstyr (punktudsugninger o. lign.), samt laboratorier skal som min. være ført 1 m lodret over tag eller den nærmeste højeste tagkonstruktion relevant for spredningen. (Tidl. del af vilkår 5) 6. Afkast fra værksted som kan indeholde svejserøg skal være indrettede og forsynede med rensning efter anvisningerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 13/1997, Begrænsning af luftforurening fra virksomheder der udsender svejserøg. (Tidl. del af vilkår 5) 7. Samtlige afkast nævnt i vilkår 4-6 skal være indrettede således, at de ved behov kan forsynes med målestudse placeret i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens Luftvejledning, pt. vejledning nr. 2/2001, kapitel 8. (Tidl. vilkår 6) 4 I.h.t gældende bek. om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, pt. Miljøministeriets bek. nr. 329 af 16. maj 2002 5 I.h.t.Orientering nr. 6/2008 fra Miljøstyrelsen om Forebyggelse af Jord- og Grundvandsforurening s. 76 35

Lugt 8. Samtlige støvholdige luftstrømme fra produktionen skal have passeret et filteranlæg i fuld funktionsdygtig stand, før de må ledes ud til atmosfæren. Virksomheden må dermed hverken idriftsætte eller anvende støvende anlæg, hvis tilknyttede filtre ikke er i fuld funktionsdygtig stand. ( Tidl. vilkår 7) 9. Samtlige nikkel- og/eller krom(vi)holdige afkast skal være forsynede med dobbeltfilter før udledning til det fri. Slutfiltrene skal som minimum på rensiden overholde en støvkoncentration på 0,2 mg totalstøv/nm³. (Del af tidl. vilkår 8) 10. Samtlige før- og slutfiltre nævnt i vilkår 9, undtaget HEPA - filtre, skal være forsynede med filtervagt (kontinuert støvdetektion eller tilsvarende efter accept fra tilsynsmyndigheden). (Tidl. vilkår 10) X 11. Alle tanke indeholdende kemikalier, der er flydende ved atmosfærisk tryk skal være placerede i tankgrave, der som minimum kan rumme den største tanks indhold. Tankgravene skal være udført med tæt belægning 6. Fjernelse af regnvand mv. fra tankgraven skal ske ved oppumpning til virksomhedens procesvandsbehandlingsanlæg eller anden godkendt bortskaffelse. Tæthedskontrol af gravene fremgår af vilkår 65. (Tidl. vilkår 11) X 12. Der må til energifremstilling i permanente anlæg normalt kun anvendes naturgas. Ved svigtende gasleverance må der kun anvendes gasolie. (Tidl. vilkår 17) X 13. Lugtkoncentrationsbidraget fra virksomhedens afkast må i boligområder ikke overskride 5 LE/m 3. Vilkåret anses for at være overholdt, hvis spredningsberegninger, foretaget ved hjælp af en beregningsmetode, der er anerkendt af tilsynsmyndigheden, ud fra gennemsnitsværdier af timeemissionen i de relevante afkast, målt som angivet i vilkår 16, viser bidragsværdier i de pågældende områder under eller lig med kravværdien. (Tidl. vilkår 28) 14. Virksomheden må ikke i områder, der ikke er omfattet af vilkår 13, give anledning til lugt som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er generende. (Tidl. vilkår 29) 15. Såfremt virksomheden giver anledning til lugt, der skyldes diffuse emissionskilder, og som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er uacceptabel for omgivelserne, skal virksomheden bekoste en undersøgelse af den diffuse emission fra fabrikken, samt foranstalte de 6 I.h.t. Orientering nr. 6/2008 fra Miljøstyrelsen om Forebyggelse af Jord- og Grundvandsforurening s. 76 36

nødvendige tiltag til begrænsning af den diffuse forurenings spredning. (Tidl. vilkår 30) 16. Virksomheden skal på tilsynsmyndighedens forlangende dog højest 1 gang om året bekoste målinger af lugtemissionen i samtlige relevante afkast på virksomheden, samt udføre beregninger til dokumentation for at vilkår 13 er overholdt. Luftforurening Målingerne skal udføres under normalt forekommende maksimale emissionsforhold og bestå af min. 3 delmålinger, eller efter måleprogram nærmere aftalt med tilsynsmyndigheden. Målingerne skal udføres af laboratorium/firma akkrediteret hertil og i overensstemmelse med retningslinjerne herfor i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985. Måleprogrammet skal forinden være accepteret af tilsynsmyndigheden. Målerapporten skal omgående indsendes til tilsynsmyndigheden vedlagt resultater af samtlige parameterbestemmelser samt udførlige oplysninger om drifts- omstændighederne på måletidspunktet. Spredningsberegningerne skal foretages ved hjælp af OML- Multimodellen, eller anden beregningsmetode accepteret af tilsynsmyndigheden, ud fra gennemsnittet af delmålingerne. Rapporten skal indeholde fuldstændigt dataindlæg samt resultater, og udformes således at resultaterne direkte kan sammenlignes med kravene i vilkåret. Hvis kravværdierne ved målingen er overskredet, kan tilsynsmyndigheden forlange, at virksomheden bekoster gentagelse af målingerne. (Nyt vilkår) X Metalstøv 17. Virksomhedens timemiddelemission af nikkel- og krom(vi)forbindelser, målt eller beregnet som Ni og Cr (VI), i ufortyndet procesluftstrøm efter sikkerhedsfilter må i hvert afkast sammenlagt ikke overstige 0,1 mg/nm 3. (Tidl. vilkår 31) 18. Virksomhedens timemiddelemission af aluminiumforbindelser, målt eller beregnet som Al i ufortyndet procesluftstrøm må i hvert afkast ikke overstige 5 mg/nm 3. 1 (Tidl. vilkår 33) X 19. Virksomhedens bidrag til koncentrationen af følgende metaller udenfor virksomhedens skel, beregnet ved hjælp af OML-spredningsmodellen (multi-versionen), ud fra målte og/eller beregnede maksimale timemiddelemissioner i samtlige relevante afkast på virksomheden, må ikke udgøre mere end følgende værdier: 37

Parameter B-værdi mg/m³ Ni 0,0001 Cr (VI) 0,0001 Al 0,01 (Tidl. vilkår 35) X Støv i øvrigt 20. Virksomhedens timemiddelemission af totalstøv i ufortyndet procesluftstrøm må i hvert afkast ikke overstige 10 mg støv/nm 3. Grænseværdien er dog 20 mg/nm 3 for afkast A8 frem til 1. juni 2010, og for afkast A33 frem til 1. september 2011. (Tidl. vilkår 36) X 21. Virksomhedens bidrag til koncentrationen af total støv under 10 μm udenfor virksomhedens skel, beregnet ved hjælp af OML-spredningsmodellen (multi-versionen), ud fra maksimale målte og/eller beregnede timemiddelemissioner i samtlige relevante afkast på virksomheden må ikke udgøre mere end 0,08 mg/m 3. (Tidl. vilkår 37) Ammoniak 22. Virksomhedens timemiddelkoncentration af ammoniak i ufortyndet procesluftstrøm efter ethvert DENOx anlæg må ikke overstige 100 mg/nm 3. Overvågning af ammoniakemissionen efter DeNOx anlæggene skal ske kontinuerligt som anført i vilkår 31. For DENOx anlægget i afkast A1/SK-produktionen gælder dog en grænseværdi på 200 mg/nm 3 indtil 1. juli 2011. (Tidl. vilkår 38) X 23. Ammoniakskrubbersystemet på A7 skal sikre en renseeffektivitet på min. 90 %. Dokumentation herfor skal sendes til miljøcentret senest 1. marts 2010. Virksomheden skal føre egenkontrol med skrubbersystemets effektivitet. Forslag herfor skal ligeledes indsendes senest 1. marts 2010. (Tidl. vilkår 38) X 24. Virksomhedens bidrag til koncentrationen af ammoniak uden for virksomhedens skel, beregnet ved hjælp af OML-spredningsmodellen (multi-versionen), ud fra målte og/eller beregnede maksimale timemiddelemissioner i samtlige relevante afkast på virksomheden, må ikke udgøre mere end 0,3 mg/m 3. (Tidl. vilkår 39) 38

NOx/NO 2 25. Timemiddelemissionen af NOx i luftstrøm efter ethvert DENOX anlæg må ikke overskride 100 mg/nm 3. Overvågning af NOx emissionen efter DeNOx anlæggene skal ske kontinuerligt jfr. også vilkår 31. (Nyt vilkår) X 26. Timemiddelemissionen af NOx i ufortyndet luftstrøm i nedenstående afkast må ikke overstige følgende grænseværdier: Afkast Koncentrationsgrænseværdi mg/nm 3 A1 400 A33 120 A39 ø 200 (efter incinerator) Vilkåret gælder ikke for NOx fra forbrændingsprocesser til dampproduktion eller rumopvarmning.(tidl. vilkår 40) X 27. Virksomhedens bidrag til koncentrationen af NO 2 uden for virksomhedens skel, beregnet ved hjælp af OML-spredningsmodellen (multiversionen), ud fra målte og/eller beregnede maksimale timemiddelemissioner i samtlige relevante afkast på virksomheden, må ikke udgøre mere end 0,125 mg/m 3. (Vilkåret gælder for både proces- og energianlæg). (Tidl. vilkår 41) SO 2 28. SO 2 - skubberanlæggenes renseeffektivitet skal ligge på mindst 90 %. Dokumentation herfor skal sendes til miljøcentret senest den 1. januar 2010. Egenkontrol med skrubberes effektivitet i P3 skal ske ved kontinuerlig registrering af ph i skrubber. Registreringerne skal opbevares i mindst 3 år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. For skrubberanlægget i K1 skal dokumentationen foregå ved halvårlige målinger af SO 2 og SO 3. (Tidl. vilkår 42) X Opløsningsmidler 29. Virksomhedens timemiddelemission af TOC i ufortyndet procesluftstrøm efter incineratoranlægget og efter CATOX anlægget må ikke overstige 100 mg/nm 3. Overvågning af TOC emissionen efter CATOX- og incinerator anlæggene skal ske kontinuerligt jfr. vilkår 31. (Tidl. vilkår 44) X 30. Virksomhedens bidrag til koncentrationen af opløsningsmidler uden for virksomhedens skel, beregnet vha. OML-spredningsmodellen (vejledningsversionen) ud fra maksimale, målte eller beregnede 39

timemiddelemissioner af TOC, må ikke overskride B-værdien for TOC på 0,1 mg TOC/ Nm 3. (Tidl. vilkår 45) X Emissionsmålinger 31. Virksomheden skal som minimum foretage emissionsmålinger for nedenstående parametre og afkast med følgende hyppighed: Kontinuert : Parameter Total-støv NOx og NH 3 TOC Afkast A33, A38 og A40 A1 (delstrøm efter denox-anlæg v. SK), A38 (delstrøm efter denox-anlæg) A40 (delstrøm efter denox-anlæg) A39 (delstrømme efter hhv. incinerator- og catoxanlægget) Præstationskontrol: Parameter 1 gang hver 3. måned: Totalstøv NOx 1 gang hver 6. måned: Totalstøv NOx NH 3 SO 2, SO 3 Nikkel Krom(VI) Aluminium Afkast A1 A1 A8, A33, A38, A40 A33, A38, A40 A1, A39, A38, A40 A1 (delstrøm fra K1 skrubber) A1, A38, A40 A1 A1, A33, A38, A40 Kontinuerlige målinger - Instrumenter Instrumenter til kontinuerlig måling skal være korrekt monteret på målestedet og være serviceret og vedligeholdt regelmæssigt af kvalificeret personale i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Procedureregler for drift og vedligeholdelse af det enkelte udstyr skal kunne fremvises til myndighederne på forlangende. 40

Måleinstrumenterne skal kalibreres i henhold til fabrikantens anvisninger. Servicerapporterne opbevares i min. 3 år og fremvises til myndighederne på forlangende. Kontinuerlige målinger - Registrering Samtlige måledata fra de kontinuerlige målere skal løbende vises på en skærm og registreres. Måledataene skal derudover registreres som timemiddelværdier og månedsmiddelværdier. Måledataene skal opbevares i mindst 3 år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Præstationsmålinger Præstationsmålingerne skal udføres under normale driftsforhold og bestå af min. 3 delmålinger af 1 times varighed, eller efter måleprogram nærmere aftalt med tilsynsmyndigheden. De præstationsmålinger, der udføres i afkastene, jf. ovenstående måleprogram, skal udføres som parallelmålinger. Dette gælder også de akkrediterede målinger der skal gennemføres i henhold til nedenstående vilkår 34, 1 gang hvert 2. år. Der skal for hver målerunde udarbejdes en intern målerapport bl.a. omfattende resultater af samtlige parameterbestemmelser og udførlige oplysninger om driftsomstændighederne på måletidspunktet. Den interne rapport skal kunne forevises for tilsynsmyndigheden på forlangende og arkiveres på virksomheden i min. 3 år. Målingerne kan udføres af virksomhedens eget laboratorium, eller andet laboratorium godkendt af tilsynsmyndigheden, men til enhver tid i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens gældende Luftvejledning, pt. nr. 2/2001. Såfremt målingerne foretages af virksomhedens eget laboratorium og personale, skal dokumentation for jævnlig og forskriftsmæssig kalibrering af udstyret til enhver tid være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Acceptregler Ved den kontinuerlige kontrol anses emissionsgrænseværdien for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af samtlige 1- timesmålinger i løbet af en kalendermåned er mindre end eller lig med grænseværdien. Perioder uden emission af det pågældende stof medregnes ikke. For præstationskontrollen gælder, at emissionsgrænseværdien anses for overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af de 3 1-times enkeltmålinger er mindre end eller lig med grænseværdien. 41

Med hensyn til eftervisningen af vilkår 29 skal omregningen af målte ppm TOC til mg/nm 3 ske situationsbestemt, på baggrund af en konkret vurdering af opløsningsmiddelsammensætning, repræsentativ for målingen, og beregnet ud fra anvisningerne i Referencelaboratoriets metodeblad for TOC måling 7. (Del af tidl. vilkår 69A) X 32. Hvis en præstationsmåling udviser overskridelse af kravværdien skal virksomheden gentage målingen. (Del af tidl. vilkår 69A) 33. Hvis en præstationsmåling eller en kontinuerligt målt 1-timesmåling udviser overskridelse af kravværdien med en faktor 3, skal virksomheden omgående underrette tilsynsmyndigheden herom. Der skal gøres rede for årsagen til overskridelsen og foranstaltninger iværksat for at undgå fremtidige overskridelser. (Del af tidl. vilkår 69A) 34. Virksomheden skal som minimum 1 gang hvert 2. år næste gang i 2011 lade et akkrediteret laboratorium/firma foretage prøvetagning og analyse for nedenstående parametre og afkast: Parameter Totalstøv NOx NH 3 SO 2, SO 3 Nikkel Krom(VI) Aluminium Afkast A8, A33, A38, A40, A39, A40 A1, A33, A38, A40 A1, A38, A39, A40 A1 (delstrøm fra K1 skrubber) A1, A38, A40 A1 A1, A33, A38, A40 De akkrediterede målinger skal gennemføres på samme måde som anført i vilkår 31 og målerapporten skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder fra prøvetagning. (Tidl. vilkår 70A) 35. Der skal foretages lækagetest på de HEPA-filtre, hvor der håndteres procesluft, der kan indeholde nikkel eller krom (VI). HEPA-filtrene skal altid kontrolleres for lækage senest 10 arbejdsdage efter montering og reparation og mindst 1 gang om året. Lækagetesten skal udføres af et akkrediteret firma/en certificeret person eller et firma/en person som på forhånd er accepteret af tilsynsmyndigheden. Kontrol af HEPA-filtre skal udføres som en totallækagetest som anført i Bilag C. Kontrolregel fremgår ligeledes af Bilag C. 7 MEL - 07, rev. 2003. 42

Dokumentation for kontrol af det enkelte HEPA-filter inkl. filtercertifikater skal indføres i en filterjournal. Dokumentationen/journalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden i hele filtrets levetid, dog mindst 3 år. (Del af tidl. vilkår 69A) X Energianlæg 36. Emissionen fra de naturgasfyrede kedelanlæg samt fyringsanlæg tilsluttet produktionsovne o. lign, der er større end 120 kw må ikke overskride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier. (Nyt vilkår) X Emissionsgrænse Stof mg/nm 3 tør røggas ved 10 % O 2 Eksisterende anlæg: NOx regnet 125 som NO 2 Nye anlæg: NOx regnet som NO 2 65 Alle anlæg: CO 75 37. Virksomheden skal inden 3 måneder, efter meddelelse af denne revision dokumentere, at grænseværdierne i vilkår 36 er overholdt. For anlæg mindre end 3 MW kan dokumentationen i første omgang bestå af målinger foretaget i forbindelse med eftersyn af fyringsanlæggene. Resultaterne skal være modtaget af tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter at målingerne er gennemført, og være vedlagt oplysninger om bl.a. belastningen på anlægget på måletidspunktet. Ligger måleresultaterne for disse anlæg over 80 % af grænseværdien skal eftervisningen for det pågældende anlæg suppleres med akkrediterede målinger. For anlæg med en indfyret effekt større eller lig med 3 MW skal eftervisning af kravoverholdelsen ske ved akkrediterede målinger foretaget under repræsentative driftsforhold (normaldrift). Dokumentationen skal være modtaget af tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter at målingerne er gennemført, og indeholde bl.a. udførlige oplysninger om driftsforholdene under målingen. Ved den akkrediterede måling anses emissionsgrænsen for at være overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af 2 enkeltmålinger, hver 43

Støj af 45 minutters varighed, er mindre end eller lig med grænseværdien. (Nyt vilkår) X 38. Virksomheden skal senest den 1. maj 2010 sende en redegørelse om mulighederne for etablering af SCN 8 rensning på de energianlæg der anvendes i produktionen. (Nyt vilkår) X 39. Kontrollen nævnt i vilkår 37 skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet, dog maks. én årlig dokumentation, hvor udgifterne afholdes af virksomheden. (Nyt vilkår) X 40. Virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i omgivelserne må i nedennævnte områder ikke overstige følgende værdier: Ved etageboliger: Hverdag kl. 06-18 50 db(a) Lørdag kl. 06-14 50 db(a) Hverdag kl. 18-22 45 db(a) Lørdag kl. 14-22 45 db(a) Søn- og helligdage kl. 06-22 45 db(a) Alle dage kl. 22-06 40 db(a). I områderne for åbent-lavt boligbyggeri: Hverdag kl. 06-18 45 db(a) Lørdag kl. 06-14 45 db(a) Hverdag kl. 18-22 40 db(a) Lørdag kl. 14-22 40 db(a) Søn- og helligdage kl. 06-22 40 db(a) Alle dage kl. 22-06 35 db(a). Støjens spidsværdi i boligområderne må om natten ikke overskride de angivne grænser med mere end 15 db(a). 8 Selektiv katalytisk reduktion af NOx 44

I erhvervsområdet: Alle dage og indenfor samtlige tidspunkter: 60 db(a). Vilkåret er overholdt når egenkontrollen jf. vilkår 46 viser værdier, der fratrukket ubestemtheden er lig med ovennævnte grænseværdier eller derunder. (Tidl. vilkår 47) 41. Virksomheden skal inden udgangen af 2009 have fuldført støjdæmpninger svarende til handlingsplanen for støjdæmpning, der fremgår af Bilag D. (Nyt vilkår) X 42. Alle støjende aktiviteter skal i aften- og nattetimerne foregå indendørs og for lukkede døre, vinduer og porte. Undtaget herfra er intern truckkørsel, der er nødvendig for drift af produktionen. Vilkåret gælder indtil virksomheden kan dokumentere, at støjgrænsen for dette tidsrum overalt er overholdt uden fratræk af ubestemtheden. (Tidl. vilkår 12) X 43. Intern transport af varer mv. i aften- og nattetimerne skal begrænses mest muligt. Intern transport der krydser Linderupvej må i perioden 22.00-06.00 kun foregå med de særligt støjsvage transportvogne, pt. Toyota eltruck type 7FBMF30S med en lydeffekt LWA på maks. 82 db(a). (Tidl. vilkår 15) X 44. Tung trafik til og fra virksomheden skal begrænses mest muligt og må kun finde sted mandag til fredag i tidsrummet 06.00-18.00 samt lørdag mellem kl. 8.00 og 14.00. Der må ikke forekomme tung trafik om søndag eller 1. juledag. Om lørdag og på øvrige helligdage må der maks. forekomme 10 lastbiltransporter. (Tidl. vilkår 14) X 45. Virksomheden skal føre et støjkildekatalog indeholdende identifikation af hver støjkilde, herunder placering, art/type, kildenavn og kildenr., etableringsår, og driftstid. Kataloget skal derudover indeholde oplysninger om eventuelle støjdæmpende foranstaltninger, samt resultater af gennemførte støjkildemålinger og tidspunkt/årstal for næste måling. Kataloget skal opdateres løbende. Opdateringer skal sendes til tilsynsmyndigheden 1 gang om året, sammen med støjberegningerne i vilkår 46. (Tidl. vilkår 72A) 46. Virksomheden skal hvert år inden 1. marts indsende dokumentation for overholdelse af støjkravene i vilkår 40. Dokumentationen skal bestå af opdaterede modelberegninger af støjbelastningen i omgivelserne, baserede på de seneste målinger af alle relevante støjkilder. I tvivlstilfælde, skal støjkildernes relevans være vurderet af en person eller et firma, der er godkendt af Miljøstyrelsen til Miljømåling - ekstern støj. 45

Som grundlag for beregningerne skal virksomheden årligt lade foretage akkrediterede kildestyrkemålinger af nye eller ændrede støjkilder, samt min. 1/5 del af de eksisterende uændrede støjkilder. Kontrolmåling af lydeffektniveauet/kildestyrken skal tilrettelægges således, at samtlige støjkilder på virksomheden bliver målt mindst 1 gang inden for en periode på 5 år. Målingerne og beregningerne skal udføres efter anvisningerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Målingerne skal udføres af en person eller et firma, der er godkendt af Miljøstyrelsen til Miljømåling - ekstern støj. Beregningsmodellen skal være accepteret på forhånd af tilsynsmyndigheden. (Tidl. vilkår 73A) 47. Tilsynsmyndigheden kan dog højest hvert 5. år, såfremt støjberegningerne i vilkår 46 rutinemæssigt udføres af virksomheden, forlange, at virksomheden bekoster beregningerne for det år i stedet udført af et af Miljøstyrelsen godkendt laboratorium. (Tidl. vilkår 74A) Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer 48. I boliger uden for virksomhedens grund må den målte værdi af virksomhedens bidrag til støjen målt indendørs ikke overstige: I frekvensområdet 10-160 Hz: kl. 18-06 : kl. 06-18 : L pa,lf = 20 db L pa,lf = 25 db I frekvensområdet under 20 Hz: Hele døgnet: L pg = 85 db. Vilkåret er overholdt når egenkontrollen udført efter Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997 viser værdier der er lig med ovennævnte grænseværdier eller derunder. (Tidl. vilkår 49) 49. Ved boliger i boligområder skal virksomheden over hele døgnet overholde en vibrationsgrænseværdi for det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau (med tidsvægtning S) L aw = 75 db re 10-6 m/s 2. (Tidl. vilkår 50) 50. Tilsynsmyndigheden kan - dog højest én gang årligt- forlange at virksomheden dokumenterer at vilkår 48 og/eller 49 er overholdt. Dokumentationen skal foreligge som en støjmåling, henholdsvis niveauregistrering af det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau med tidsvægtning S udført af et af Miljøstyrelsen godkendt laboratorium eller person efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens Orientering 46

nr. 9/1997 vedrørende lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i det eksterne miljø. Hvis kravværdierne ved den forudgående måling er overskredet, kan tilsynsmyndigheden forlange, at virksomheden bekoster en gentagelse af målingerne. (Tidl. vilkår 75) Spildevand og overfladevand (Retsbeskyttelsen for vilkår 48 60 udløber den 21.11.2014) 51. Der må til Græse Å udledes renset tag- og overfladevand fra i alt 6,2 ha befæstet areal. Udledningen må maksimalt udgøre 13 l/s. (Del af tidl. vilkår 79) 52. Der må til Roskilde Fjord kun udledes: - Koncentrat fra 1. osmosebehandling i råvandsbehandlingsanlægget - Overløb fra rørbassin for tag- og overfladevand opstået i forbindelse med særlig kraftige regnhændelser og med en hyppighed på maks. 2 gange om året. Udledningen sker via den østlige grøft. (Del af tidl. vilkår 79) X 53. Overfladevand, der udledes til Roskilde Fjord, skal som minimum have passeret et sandfang og en olieudskiller dimensioneret til 140 l/s over 10 min (2 års hændelse), samt en lettilgængelig målebrønd (gennemløbsbrønd), med en diameter på min. 1,25 m. (Tidl. vilkår 80) 54. Virksomheden skal ved spild af kemikalier eller farligt affald på befæstede arealer, eller i forbindelse med brand omgående afspærre den pågældende del af regnvandskloakken, således at belastningen af regnvandsbassinet begrænses mest muligt, og udledning af særlig forurenet regnvand til Roskilde Fjord eller Græse Å undgås. (Tidl. vilkår 81) 55. Der skal i udløbet efter sandfilteranlægget være opstillet flowmåler til kontinuert registrering af de udledte vandmængder. Usikkerheden på flowmålingerne må ikke overstige 5 %. Flowmåleren skal kalibreres mindst 1 gang pr. år. (Tidl. vilkår 82) 56. Der skal i overløbet fra rørbassinet til Roskilde Fjord installeres udstyr til registrering af antal og tidspunkt af overløb til fjorden. Måleren skal efterses minimum 1 gang om året. (Tidl. vilkår 83) 57. Virksomheden skal sikre at der ikke sker udledning af overfladevand udover det hermed godkendte, jf. vilkår 51 og 52, herunder evt. ud- 47

ledning på grund af forstyrrelser i driften af renseanlægget og tilhørende pumper og ledningsnet. (Tidl. vilkår 84) 58. Udledningen til Græse Å skal overholde nedenstående grænseværdier. Metal Udlederkrav (µg/l) Kobber (Cu) 30 Krom (Cr) 100 Molybdæn (Mo) 100 Nikkel (Ni) 1600 Vanadium (V) 10 Zink (Zn) 1100 Grænseværdierne for Cu, V og Mo er vejledende indtil der er meddelt endelige ud lederkrav. (Tidl. vilkår 85) 59. Virksomheden skal senest 1. marts 2010 indsende en redegørelse over indkøringsforløbet med de nødvendige oplysninger til brug for meddelelse af endelige udlederkrav. (Tidl. vilkår 85) 60. Der skal kontinuert udtages flowproportionale prøver af overfladevandet i udløbet fra renseanlægget. De kontinuert opsamlede flowproportionelle prøver indsamles og analyseres for parametrene nævnt i vilkår 58 1 gang pr. måned. Den udledte spildevandsmængde siden sidste prøveudtagning skal samtidigt hermed registreres. Kontrolperioden er kalenderåret. Vilkår 58 er overholdt, når de vandføringsvægtede middelkoncentrationer af stofferne beregnede på baggrund af målinger foretaget i kontrolperioden er mindre eller lig med kravværdierne. Analysemetoder og detektionsgrænser fremgår af nedenstående tabel: Parameter Enhed Metode/Detektionsgrænse Zink (Zn) mg/l DS259/DS 2211 / 0,1 mg/l Nikkel (Ni) mg/l DS259/DS 2211 / 0,003 mg/l Chrom (Cr) mg/l DS259/DS 2211 / 0,003 mg/l Vanadium (V) mg/l DS259/DS 2211 / 0,001 mg/l Molybdæn (Mo) mg/l DS259/DS 2211 / 0,001 mg/l Kobber (Cu) mg/l DS259/ ICP/MS/ 0,001 mg/l Vandmængde m 3 /år Flowmåler/ +/- 5 % (Tidl. vilkår 86) 48

61. Prøvetagning og analyse af prøver nævnt i vilkår 60 kan udføres af et akkrediteret laboratorium, eller af virksomhedens eget laboratorium. Analyse af prøver udtaget i de sidste 3 måneder før, og de første 3 måneder efter indkøringsperiodens slut, skal udføres af et firma, der er akkrediteret til at udføre pågældende analysetyper. Herefter skal der som minimum udføres akkrediterede analyser 1 gang om året. Tilsynsmyndigheden kan ved behov, dog højest 1 gang om året kræve, at også prøvetagningen er foretaget akkrediteret. (Tidl. vilkår 87) X 62. Hvis målingerne jf. vilkår 60 foretages af virksomhedens eget laboratorium og personale, skal dokumentation for jævnlig og forskriftsmæssig kalibrering af udstyret og måle/analysemetodens overholdelse af kravene i vilkåret til enhver tid være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. (Tidl. vilkår 88) 63. Egenkontrollen af udledningen af overfladevand skal rapporteres til tilsynsmyndigheden sammen med den øvrige halvårlige rapportering fra virksomheden og omfatte forhold anført i vilkår 87. Frem til der er meddelt endelige udlederkrav til Mo, V og Cu skal analyseresultaterne desuden indsendes løbende og senest en måned efter prøvetagningen. (Del af tidl. vilkår 89) Affald 64. Kemikalieholdigt affald skal til enhver tid opbevares indendørs eller overdækket og med mulighed for opsamling af eventuelt spild. Virksomhedens oplag af kemikalieaffald, må på intet tidspunkt overstige 600 tons. (Tidl. vilkår 51) X Jord og grundvand 65. Befæstede arealer, herunder tankgrave, samt gulve i produktions- og lagerbygningerne skal inspiceres for skader og revner min. 1 gang i kvartalet. Enhver form for utæthed eller skade skal udbedres hurtigst muligt og senest 1 uge fra de er konstateret. Kan udbedring ikke ske inden for 1 uge skal tilsynsmyndigheden kontaktes med henblik på at aftale en konkret handleplan. Inspektionerne skal registreres i en journal, hvori tillige noteres evt. konstaterede skader samt de afhjælpende tiltag, der er igangsat. 49

Journalførelse kan ske elektronisk. Journalen skal til enhver tid kunne forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage et eftersyn af de befæstede arealer, dog højest en gang om året. Rapport af resultatet af eftersynet skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter eftersynet. (Nyt vilkår) X 66. Hele regnvands- og processpildevandskloaksystemet, herunder nedgravede brønde og interne ledninger skal være synet for utætheder mindst 1 gang hvert 5. år. Eftersynet kan ske etapevis. Hele kloaksystemet skal 1. gang være synet senest 1. januar 2012. Rapport med resultater og evt. udførte afhjælpende foranstaltninger skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned fra afsluttet etapeeftersyn. Planen for afvikling af eftersynene skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 1. marts 2010. Eftersyn afholdt i perioden 2007 2009 kan indgå i planen. Dokumentation for disse skal indsendes sammen med planen. (Nyt vilkår) X Olietanke 67. Virksomheden skal inden 1. juni 2010 sende kopi af tankattest eller overensstemmelseserklæring for samtlige overjordiske olietanke, der er i brug. (Nyt vilkår) X 68. For de overjordiske tanke, der er etableret efter den 1. september 2005 gælder: At de skal være forsynede med overfyldningsalarm placeret således, at den kan registreres ved påfyldningsrøret. At de skal være placerede på et jævnt og varigt stabilt underlag At de placeres således at det er muligt at inspicere såvel bund som bagside. At hvis de er udstyret med tankudløb, skal der være monteret afspærrings anordning umiddelbart ved tankudløbet. At tankene skal sløjfes senest 30 år fra fabrikationsåret. At ved sløjfning skal restindhold fjernes, og anlægget fjernes eller påfyldnings studs og udluftninger afmonteres og tanken afblændes, således at påfyldning ikke kan ske At oplysninger om sløjfning af tanken og trufne foranstaltninger skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 4 uger efter sløjfningen At tankene må flyttes, såfremt de er forsynede med oprindeligt mærkeskilt. At krav om vedligeholdelse, anvendelse m.v., som fremgår af tankattesten eller overensstemmelseserklæringen skal overholdes. 50

At anlæggene til stadighed skal være i en sådan vedligeholdelsestilstand, at det ikke foreligger en åbenbar, nærliggende risiko for forurening fra anlæggene At de nødvendige reparationer skal finde sted omgående og foretages af sagkyndige. At evt. konstateret utæthed på anlægget, eller mistanke herom skal omgående indberettes til tilsynsmyndigheden. Eventuel udstrømning fra anlægget skal omgående bringes til ophør fx ved tømning af anlægget. (Nyt vilkår) X Driftsforstyrrelser og uheld 69. Funktionen af filtrene nævnt i vilkår 8 skal overvåges kontinuert og resultaterne registreres sammen med oplysninger om eftersyn og vedligeholdelse, herunder udskiftning af filtermateriale. Registreringerne skal til enhver tid kunne forevises tilsynsmyndigheden på forlangende, og opbevares i min. 3 år. (Tidl. vilkår 66) X 70. DeNOx-, CATOX-, incinerator- og skrubberanlæggenes funktion skal overvåges kontinuert, og resultaterne registreres sammen med oplysninger om relevante driftsforstyrrelser, herunder oplysninger om årsagerne til afvigelsen og de gennemførte regulerende foranstaltninger samt udført eftersyn og vedligeholdelsesarbejder. Dataene skal opbevares i min. 3 år og forevises for tilsynsmyndigheden på forlangende. (Tidl. del af vilkår 67) 71. Virksomheden skal sikre, at samtlige luftstrømme, der kan indeholde farlige gasarter, herunder NOx, SO 2, NH 3 og opløsningsmidler i koncentrationer, der kan give anledning til overskridelser af B-værdien selv ved strømsvigt bliver renset effektivt og sendt ud til det fri via skorstenene. Virksomheden skal senest 1. marts 2010 sende en miljøteknisk redegørelse baseret på konkrete emissionsvurderinger og spredningsberegninger, der viser, hvordan ovennævnte krav kan opfyldes, vedlagt en økonomisk redegørelse og en handlingsplan, der sikrer, at evt. manglende tiltag er implementeret senest 1. januar 2012. (Nyt vilkår) X 72. Nødstrømsanlæggene skal afprøves min. 1 gang om måneden. Dokumentation for afholdte afprøvninger skal opbevares i 3 år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.(nyt vilkår) X 73. Spild af kemiske stoffer eller produkter under håndtering eller transport på virksomheden skal fjernes omgående og området skal straks rengøres/vaskes grundigt. Det gælder også spild på godkendte oplagspladser. Der skal i hver transportvogn/truck forefindes instruks 51

for håndtering af spild i henhold til ovenstående. Samtlige truckførere/transportører skal være bekendt med instruksen. (Nyt vilkår) X 74. Udendørs arealer og transportveje, hvorpå der håndteres kemiske stoffer og produkter skal inspiceres min. en gang dagligt for spild af kemiske stoffer og produkter. Eventuelt spild skal fjernes omgående og pladsen skal straks rengøres grundigt for at undgå, at forureningen bliver ledt ud til regnvandskloakken. Eller siver ned til undergrunden. Runderingerne, herunder konstaterede spild samt iværksatte aktioner skal registreres. Dokumentationen/registreringen for runderingerne skal opbevares i min. 3 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. (Nyt vilkår) X 75. Udendørs arealer og transportveje skal rengøres regelmæssigt min. 2 gange om ugen ved våd rengøring med opsugning af urenheder og uden støvgener for omgivelserne. Rengøringens effekt på overfladevandets tungmetalbelastning skal evalueres senest 1. september 2010. Frekvensen kan på det grundlag nedsættes efter konkret aftale med tilsynsmyndigheden. Opsamlet materiale skal opbevares som farligt affald. (Nyt vilkår) X 76. Samtlige afspærringsventiler på regnvandskloakken skal afprøves regelmæssigt min. 1 gang om måneden. Der skal foreligge dokumentation for gennemførte afprøvninger, som skal opbevares i min. 3 år og forevises for tilsynsmyndigheden på forlangende. (Nyt vilkår) X 77. Samtlige sandfang og olieudskillere på virksomhedens areal skal tømmes efter behov og som minimum 1 gang om året. Tidspunkt herfor og arbejdets omfang skal registreres. Registret skal opbevares i min. 3 år og til enhver tid være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. (Tidl. vilkår 58) Risiko/forebyggelse af større uheld 78. Der skal ved ammoniaktankanlægget (de 2 x 15 tons ammoniaktanke) gennemføres nedenstående tiltag: Inden 1. juli 2010: i. Der skal etableres ammoniaksniffere egnede steder ved påfyldnings pladsen ii. Påfyldningsslangerne skal være forsynede med pull-away koblinger iii. Der skal være etableret nødstop, som lukker væskeventilerne i stedet for snøretræksystemet iv. Der skal være etableret automatisk lukning af slangeventilerne og af kompressoren, styret fra samtlige sniffer 52

v. Der skal være 2 uafhængige niveaumålere, den ene der stopper kompressor/pumpe og den anden der også stopper kompressor og samtidigt lukker for tilførselsventilen. Dette kan ske ved at niveautransmitteren PIC561/562 laves til både at stoppe kompressoren og lukke for de fjernbetjente ventiler under tankene, UV117/119 Inden 1. september 2012: vi. Der skal monteres rørbrudsventiler på de manglende væskeudtag. På det nederste udtag for niveauvisning kan dog i stedet for rørbrudsventil laves en restriktor med en diameter på 4-5 mm. (Nyt vilkår) X 79. Ammoniaktankene skal undersøges for spændingskorrosion i svejsninger, på den indvendige side min. hvert 5. år, første gang inden 1. september 2012. Resultatet heraf skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 uge efter, at resultaterne foreligger. (Nyt vilkår) X 80. Virksomheden skal forud for hver påfyldning af ammoniaktankene sikre sig at tankbilen er udstyret med automatisk bremse og rørbrudsventiler.(nyt vilkår) X 81. Alle 3 døre i ammoniaktankgården skal være åbne under påfyldning.(nyt vilkår) X 82. Alt el-drevet kritisk udstyr relevant for sikkerheden ved ammoniaktankanlægget samt SK - anlæggets rotérovn og jernreaktor skal inden 1. januar 2011 være tilsluttet nødstrømsforsyning, medmindre der på tilfredsstillende vis er dokumenteret, at pågældende udstyr ved strømsvigt ikke forringer sikkerheden på anlægget. (Nyt vilkår) X 83. Virksomheden skal evaluere og ajourføre sikkerhedsledelsessystemet, når forholdene begrunder det, og mindst 1 gang om året. Referat deraf skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned fra evalueringsdato. (Nyt vilkår) X 84. Der må ikke udledes brandslukningsvand til recipient eller jorden. Opsamlet brandslukningsvand skal bortskaffes efter konkret aftale med miljøcentret. (Nyt vilkår) X 85. Udløbene til såvel Roskilde Fjord og Græse Å skal afspærres omgående ved større brand på virksomheden, ved generelt strømsvigt samt ved større udslip af flydende miljøfarlige stoffer på virksomhedens befæstede arealer eller tagoverflader. Lukning af ventilerne/udløbene skal kunne aktiveres såvel automatisk som manuelt Nødstoppet skal kunne aktiveres fra begge virksomhedens to kontrolcentre. (Nyt vilkår) X 53

86. Udendørs rør, herunder evt. rørføringer på tag, som anvendes til transport af miljøfarlige stoffer, der er flydende ved atmosfærisk tryk skal senest 1. september 2010 være forsynede med rørbrudsventiler koblede til den pågældende produktions alarmsystem. Kravet gælder ikke for rør, der løber over tankgrave eller områder, der afvander til virksomhedens processpildevandsrensningsanlæg. Ventilerne skal vedligeholdes som kritisk udstyr. Dokumentation for ventilernes vedligehold skal opbevares i min. 3 år og kunne fremvises til myndighederne på forlangende. (Nyt vilkår) X Indberetning 87. For hvert kalenderhalvår skal egenkontrollen sammenstilles i en halvårlig rapport, som sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter kontrolperiodens udløb, dvs. senest 1. marts, henholdsvis 1. september. Den halvårlige rapport skal indeholde: Luft Resultater fra præstationskontrollen, jf. vilkår 31 og 34 udført i kontrolperioden Resultater fra den kontinuerlige overvågning, jf. vilkår 31, herunder for hver kalendermåned angive de 3 højeste timemiddelværdier, og deres aritmetiske gennemsnit, samt det aritmetiske gennemsnit af 1-timemålingerne udført i den pågældende kalendermåned. Timemiddelværdierne fra de kontinuerlige målinger skal desuden præsenteres grafisk for samtlige målinger udført i perioden. Opgørelser over de kontinuerligt målende instrumenters driftsstabilitet i måleperioden og dato for seneste kalibrering Eventuelle overskridelser og de korrigerende handlinger, de har givet anledning til skal der fyldestgørende være redegjort for i rapporten. Ajourførte diagrammer, der viser de forskellige afkasts aktuelle forhold med hensyn til tilkoblede rensningsudstyr, filtervagter og de instrumenter, der er installeret til kontinuerlig måling af parametre iht. vilkår 31 Spredningsberegninger til dokumentation for virksomhedens overholdelse af vilkår 19, 21, 24, 27 og 30. Spredningsberegningerne skal foretages ved hjælp af OML-multi modellen, ud fra det højeste af gennemsnittene af timemiddelværdierne fremkommet som beskrevet ovenfor, suppleret med bestemmelser eller velfunderede beregninger af tilsvarende emissioner i de øvrige, for den pågældende parameter relevante afkast 54

Fuldstændigt dataindlæg samt resultater, der direkte kan sammenlignes med kravene i vilkåret. Vand Analyseresultater og udledninger siden sidste rapportering, af de i vilkår 58 anførte parametre. Oplysninger om antallet og tidspunkter for overløb af tag- og overfladevand fra rørbassinet til Roskilde Fjord, Dato for sidste service/kalibrering af overløbs- og flowmåler. (Tidl. vilkår 71A og 89) 88. For hvert kalenderår skal virksomheden inden 1. maj sende en risikoårsrapport med følgende indhold: Referat af ledelses evaluering jf. vilkår 83 Opdaterede lister over kritisk udstyr for henholdsvis SK-anlægget og ammoniaktankanlægget, med oplysninger om dato og frekvens for eftersyn og ændringer. Dokumentation for at eftersyn er foretaget opbevares i min 3 år og skal til en hver tid være tilgængeligt for myndighederne. Oplysninger om antallet af afholdte beredskabsøvelser i løbet af året Opdaterede indholdsfortegnelser for sikkerhedsrapporten og beredskabsplanen Opgørelse over afprøvninger og evt. ændringer ved afspærringsventilerne på udløbet til henholdsvis Roskilde Fjord og Græse Å En opdateret liste over de i vilkår 86 nævnte rørbrudsventiler og de afprøvninger heraf, der er foretaget i kontrolhalvåret. (Nyt vilkår) X Ophør 89. Virksomheden skal hvert år, inden 1. maj sende en årsrapport til tilsynsmyndigheden, herunder en redegørelse for det forløbne års produktion af de forskellige katalysatortyper, forbrug af råvarer, brændsel og hjælpestoffer samt produktion af affald fordelt på affaldskategorier og angivet bortskaffelsessted. (Tidl. vilkår 78) 90. Senest 1 måned før planlagt ophør skal virksomheden sende til tilsynsmyndigheden en plan for miljømæssig forsvarlig afvikling af aktiviteterne på ejendommen, herunder bortskaffelse af affald, rengøring af produktionsudstyr og anlæg, samt øvrig sikring af udstyr og anlæg, så risiko for forurening af jord, grundvand eller recipient elimineres. 55

Samtidigt skal virksomheden sende en redegørelse over evt. stedfundne uheld med spild på de udendørs arealer, og en vurdering af hvorvidt virksomhedens såvel indendørs som udendørs aktiviteter, har kunnet give anledning til forurening af undergrunden. (Nyt vilkår) X 56

Ansøgning om etablering af ny fabrik 2011 Udarbejdet af: Tina Pehrson Alan Willumsen 14. juli 2011

A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold. - 4 - B. Oplysninger om virksomhedens art - 4 - C. Oplysninger om etablering - 5 - D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed - 5 - E. Tegninger over virksomhedens indretning - 7 - F. Beskrivelse af virksomhedens produktion - 8 - G. Oplysning om valg af bedste tilgængelige teknik - 14 - H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger _ - 16 - J. Forslag til vilkår og egenkontrol -20.- K. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld - 21 - L. Ikke-teknisk resume - 21 - Liste over bilag - 23 - - 2 -

Indledning Denne miljøansøgning omhandler etablering af en ny produktionslinie til fremstilling af 3 råvarer, der af konkurrencemæssige årsager herfra betegnes A, B og C. Ingen af de 3 råvarer er mærkningspligtige. Miljøstyrelsen Roskilde er bekendt med sammensætning. Som biprodukt fremstilles natriumnitrat. De 3 produkter skal anvendes som råvarer i produktion af katalysatorer. Natriumnitrat kan sælges som gødning og som råvare til produktion af anlæg til solenergi. Ved at producere egne råvarer opnås dels bedre egenskaber i de færdige katalysatorer, dels større leveringssikkerhed. De 3 råvarer skal anvendes i Frederikssund og i Houston Den nye produktionslinie vil ikke medføre en øget katalysatorproduktion. Virksomhedens produktion udgør i dag i alt ca. 70.000 tons forskellige typer katalysatorer, alumina og kaliumnitrat. Katalysatorer er kemiske produkter der fremmer en kemisk proces uden selv at blive forbrugt. Katalysatoren kan således øge produktionshastigheden og/eller nedsætte energiforbruget ved fremstilling af forskellige stoffer og produkter. Katalysatorerne anvendes i den kemiske industri ved fremstillingen af f. eks. ammoniak og metanol, i olieindustrien til rensning af olieprodukter for uønskede stoffer som f. eks. svovl, og i kraftværker, kraftvarmeanlæg og skibe til rensning af røggas for kvælstof- og svovlforbindelser. Alumina anvendes som mellemvare i katalysatorproduktionen i Frederikssund og på Haldor Topsøes fabrik i Houston. Kaliumnitrat bliver solgt som råvare til glasfremstilling og til gødningsformål. Virksomheden blev etableret på ejendommen i 1958. Virksomhedens miljøforhold har siden 1974, hvor miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft, været reguleret af en række delgodkendelser meddelt af Hovedstadsrådet eller Frederiksborg Amt. Disse blev i 1998 erstattet af en samlet godkendelse, som amtet meddelte den 12. maj 1998. Godkendelsen blev anket af naboer til virksomheden men stadfæstet af Miljøstyrelsen den 4. februar 1999. En revision af godkendelsen forelå i december 2009. Virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsens 1 5. I forbindelse med ansøgningen er der i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen fremsendt sikkerhedsrapport, som omhandler det nye fabriksanlæg. 1 Bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. - 3 -

A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold. 1. Haldor Topsøe A/S Nymøllevej 55 2800 Lyngby Tlf. 45 27 20 00 CVR. nr. 418 53 816 2. Haldor Topsøe A/S Linderupvej 2 3600 Frederikssund Matr. nr. 15a,15aø, 16a og 16ai (16ai sammatrikuleres senere med 16a), Ude Sundby, Frederikssund jorder. P-nummer: 1.003.065.230 3. Ejer er identisk med ansøger. 4. Tina Pehrson Linderupvej 2 3600 Frederikssund tlf. 4527 8827 / 2249 6627, e-mail: miljoe_frs@topsoe.dk B. Oplysninger om virksomhedens art 5. Virksomhedens listebetegnelse er D101 og J103. 6. Produktionen af de 3 råvarer skal foregå i nye anlæg i en ny fabriksbygning, P6 med målene 80 m * 40 m og højden 11 m. Den årlige produktionskapacitet oplyses af konkurrencemæssige årsager ikke her, men er kendt af Miljøstyrelsen Roskilde. 7. Katalysatorfabrikken er som helhed omfattet af 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Risikobekendtgørelsen). I den nye fabrik vil der ske en inddampning af natriumnitratopløsning til fast natriumnitrat, der er omfattet af Risikobekendtgørelsens definition af farlige stoffer. En vurdering af, om disse stoffer kan medføre risiko for større uheld i natriumnitratanlægget fremgår af den udarbejdede sikkerhedsrapport. I Sikkerhedsrapporten vurderes det, at der ikke er risiko for større uheld med - 4 -

natriumnitrat. 8. Der er ikke tale om en midlertidig produktion. C. Oplysninger om etablering 9. Det ansøgte projekt indebærer etablering af 1 ny bygning med betegnelsen P6. 10. Bygge- og anlægsperiode for P6: Start: 1. kvartal 2012 Slut: 2. kvartal 2013 Forventet start af produktion: Primo 2014 D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed 11. Området er omfattet af Frederikssund kommuneplan 1989-2001, område E 2.1, samt Frederikssund kommunes lokalplan nr. 23. Bygning P6 s placering på fabriksarealet er vist i figur 1 side 6 og viser fabriksområdet, der består af matriklerne 15aø, 15a,16a og16ai. - 5 -

Figur 1. P6 s placering på fabriksarealet - 6 -

12. Virksomhedens erhvervsareal er ikke fuldt udbygget og det ønskes at udnytte arealet til en produktion. Nærheden til udviklingsafdelingen hos Haldor Topsøe A/S i Ravnholm, Lyngby er en væsentlig parameter med hensyn til placeringen i Frederikssund. Virksomhedens øvrige funktioner f.eks. trykluftsforsyning, lagerfaciliteter, værkstedsfaciliteter vil indgå i driften af produktionen i bygning P6. Produktionen i P6 vil organisatorisk være en selvstændig afdeling under fabrikkens ledelse. 13. Den daglige drifttid vil være døgndrift 7 dage om ugen i omkring 330 døgn, idet anlæggets karakter, størrelse og driftsmåde gør, at det er uhensigtsmæssigt at lukke ned for produktionen lørdag og søndag. Lukkes anlægget ned vil det være af længere varighed, dvs. mindst en uge. 14. Til - og frakørsel af varer foregår ad Linderupvej til tankanlæg og til bygning L1, L3 og Centervej. På grund af stigningen i den samlede produktion vil tung transport øges på hverdag med 3 lastbiler i gennemsnit. E. Tegninger over virksomhedens indretning 15. Tegning over beliggenhed, placering og indretning. Se figur 1. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen endelige indretningsplaner. Kun enkelte funktioner og anlæg er placeret i og udenfor bygningen. Se bilag 1. Tegning over interne transportveje. Se vedlagte rapport i bilag 5 Miljømåling ekstern støj. Tegning der viser placering af skorstene, ventilationsafkast og afkast fra fyr. Se vedlagte rapport i bilag 5 Miljømåling ekstern støj. Tegning der viser støj- og vibrationskilder Se vedlagte rapport i bilag 5 Miljømåling ekstern støj. - 7 -

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 16. Produktionskapaciteten: Produktionskapaciteten oplyses af konkurrencemæssige årsager ikke her, men er kendt af Miljøstyrelsen Roskilde. Tilsvarende har Miljøstyrelsen Roskilde modtaget en detaljeret liste over de råvarer og hjælpestoffer, der indgår i produktionen. Som biprodukt ved A, B og C fremstillingen vil der blive produceret natriumnitrat. Natriumnitrat kan sælges som råvare til produktion af anlæg til solenergi samt som gødning. Flydende råvarer modtages fra tankvogne og opbevares i lagertanke placeret i betongrav. Transport af råvarer til produktionsstedet foregår i rørsystem. Væskemængder under 1000 liter modtages i palletanke. Efter tømning vaskes palletankene (genbrugsemballage) og vaskevandet indgår i produktionsprocessen. Mellemvarer, færdigvarer og biprodukter transporteres til henholdsvis L3 centervej eller L1 i "big bags". Biproduktet natriumnitrat opbevares på trailer inden det transporteres til eksternt lager i Hundested. Der vil ved alle tømnings- og påfyldningsprocesser være lokal afsugning og/eller skrubber, således at uønsket støvvirkning eller emission af dampe undgås. Den afsugede luft indgår i procesventilationen og renses sammen med denne før den sendes til afkast i skorsten A_P6. Oplagring og transport af faste mellemvarer og færdigvarer anses ikke at give anledning til forurening da alle varer er emballeret i UN godkendte emballager. Oplagring og transport foregår på befæstede områder. - 8 -

Forbrug af vand: Af kommunalt ledningsvand anvendes der pr år: 1400 m³ til sanitære formål (der er der regnet med 40 m 3 pr. ansat pr. år). Vand til procesformål og rengøring genvindes som kondensat fra natriumnitratanlægget. Eventuelt overskud af kondensatvand vil indgå i fremstillingen af nyt vand til brug andre steder i fabrikken og erstatter derved egen indvundet vand fra grundvandsboring. Forbrug af energi: A: Naturgas: 900.000 Nm 3 Elektricitet: 1.500.000 kwh Vandforbrug 600 ton B: Naturgas: 360.000 Nm 3 Elektricitet: 360.000 kwh Vandforbrug 360 ton C: Naturgas: 360.000 Nm 3 Elektricitet: 180.000 kwh Vandforbrug 360 ton NaNO 3 Naturgas: 200.000 Nm 3 Elektricitet: - 9 -

17. Procesforløb Generelt Den nye fabrik skal fremstille A, B og C. Produktionen omfatter blanding, fældning og filtrering i et vandigt miljø. Herefter sker der en tørreproces med efterfølgende brænding. Som biprodukt dannes natriumnitratopløsning, der inddampes og krystalliseres i særskilt anlæg. Processer der forløber i bygning P6 A: Se også vedlagte blokdiagram bilag 2a. De vandige råvareopløsninger blandes i en tank med omrøring. Blandingen overføres til en krystallisator, hvori der dannes krystaller. Blandingen filtreres og vaskes. Filtratet, der indeholder natriumnitrat sendes til natriumnitratanlægget og filterkagen opslemmes med vand og pumpes tilbage til blandetanken. Filterkagen behandles nu med en opløsning af ammoniak og vaskes herefter med vand. Vaskevandet bliver regenereret så overskydende ammoniak bliver genanvendt. Regenereringen sker ved at ph hæves med natriumhydroxid og ammoniakken strippes fra, ammoniakken ledes til en skrubber hvor den absorberes i en blanding af vand og salpetersyre så der dannes ammoniumnitrat, som genanvendes. Der er ingen emission af ammoniak fra skrubberen, Der vil være mulighed for trykudligning til omgivelserne ført 1 m over tag, jf. afsnit 22. Væsken fra stripperen indeholder natriumnitrat og pumpes til inddampning i natriumnitratanlægget. Filterkagen tørres til pulver i tørreovnen. Tørreluften opvarmes direkte med naturgasbrænder. Røggassen fra tørreovnen ledes igennem posefilter 2 med en maksimal emissionskoncentration på 5 mg/nm³ til afkast i skorsten A_P6. Herefter brændes produktet. Brændingen foregår ved inddirekte opvarmning med naturgasbrænder og i en kontrolleret dampholdig atmosfære fra dampkedelanlægget. Procesluften fra brændingen indeholder ammoniak og vanddamp og behandles i skrubber 2. Der er ingen emission af ammoniak fra skrubberen, Der vil være mulighed for trykudligning til omgivelserne ført 1 m over tag, jf. afsnit 22. Røggassen fra naturgasbrænderen ledes til afkast i skorsten A_P6. Produktet kan nu bruges som det er eller der kan foretages en metalfjernelse, hvor produktet behandles i en salpetersyreopløsning efterfulgt af filtrering og - 10 -

vask med vand. Filterkages tørres til pulver i tørreovnen. Tørreluften opvarmes direkte med naturgasbrænder. Røggassen fra tørreovnen ledes igennem posefilter 2 med en maksimal emissionskoncentration på 5 mg/nm³ til afkast i skorsten A_P6. Det færdige produkt emballeres i big bags. Lokalafsugning herfra sendes via posefilter 1 til afkast i A_P6 B Se også vedlagte blokdiagram bilag 2.b. De vandige råvarer blandes i en tank med omrøring. Blandingen filtreres og vaskes, og filterkagen tørres i en direkte naturgasopvarmet tørreovn. Røggassen fra tørreovnen ledes igennem posefilter 2 og lokalafsugning ved råvarehåndteringen ledes igennem posefilter 1, begge med en maksimal emissionskoncentration på 5 mg/nm³, før det ledes til afkast i A_P6. Filtratet indeholder natriumnitrat og inddampes i natriumnitratanlægget. Herefter opslemmes pulveret fra tørreovnen i vand. Der tilsættes lidt base for at hæve ph. Opslemningen filtreres og vaskes med varmt vand. Filterkagen behandles med ammoniakopløsning og vaskes herefter af flere omgange til al ammoniaknitrat er vasket ud. Vaskevandet regenereres idet ph hæves med natriumhydroxid og ammoniakken strippes fra i en ammoniakstripper og ledes til en skrubber 1, hvor den absorberes i en blanding af vand og salpetersyre så der igen dannes ammoniumnitrat som kan genbruges. Væsken fra stripperen, som indeholder natriumnitrat pumpes til inddampning i natriumnitratanlægget. Den vaskede filterkage tørres i tørreovnen. Efter tørring er produktet færdig og fyldes på bigbags. Lokalafsugning ledes til posefilter 1 med en maksimal emissionskoncentration på 5 mg/nm³, før det ledes til afkast i A_P6. C Se også vedlagt blokdiagram bilag 2.c. De vandige råvarer blandes hvorved, der sker en fældning. Blandingen filtres og vaskes med vand. Filtratet, der indeholder natriumnitrat pumpes til inddampning og filterkagen med produktet tørres i en tørreovn. Tørreluften opvarmes med naturgas. Røggassen fra tørreovnen ledes igennem posefilter 2 med en maksimal emissionskoncentration på 5 mg/nm³ til afkast i skorsten AP_6. - 11 -

Det tørrede produkt pakkes i big bags. Lokalafsugning ledes til posefilter 1 med en maksimal emissionskoncentration på 5 mg/nm³, før det ledes til afkast i A_P6. Natriumnitratanlæg Se også vedlagte blokdiagram bilag 2.d. Vandige opløsninger med natriumnitrat sendes til inddampningsanlæg for produktion af fast natriumnitrat. Fra alle produktionerne (A, B og C) kommer der natriumnitratholdigt filtrat fra vask af produkterne fra A og B kommer der ligeledes natriumnitratholdigt vand fra ammoniakstripperen. Fra en fødetank sendes vandet til inddampning, hvor det opkoncentreres til ca. 50%. Inddamperen opvarmes med damp og er delt i flere separate trin. Kondensatet fra inddamperen genanvendes i processen som vaskevand. Kondensatet fra opvarmningsdampen sendes retur til dampkedelanlægget. Den inddampede natriumnitratopløsning pumpes herefter til krystallisatoren, hvor natriumnitratopløsningen nedkøles. Herved udskilles natriumnitraten som krystaller. Krystallerne centrifugeres, og det fracentrifugerede vand sendes retur til krystallisatoren. De centrifugerede krystaller tørres herefter i et tørreanlæg direkte opvarmet ved hjælp af naturgasbrænder. Røggassen fra tørreanlægget filtreres i posefilter 3 med en maksimal emission på 5 mg/nm³, hvorefter halvdelen af luften ledes til skorsten A_P6, den anden halvdel genbruges og ledes tilbage gennem gasbrænderen til tørreanlægget. Lokalafsugning fra emballering filtreres i posefilter 4 med en maksimal emission på 5 mg/nm³ før det ledes til afkast i skorsten A_P6, 18. Energianlæg Til brug for rumopvarmning af kontorer og eventuelt produktionsafsnittet i P6, vil der blive installeret et naturgasfyr på 100 kw. Damp til brug for opvarmning, brænding og inddampning leveres fra 2 dampkedler på hver 2 MW. Anlægget er forsynet med low NO x brændere. 19. Driftsforstyrrelser og uheld. Det er vor vurdering, at sandsynligheden for, at der indtræffer driftsforstyrrelser eller uheld med alvorlige miljømæssige følger, er meget lille. - 12 -

Driftforstyrrelser og uheld i forbindelse med fremstillingen af natriumnitrat er beskrevet i sikkerhedsrapporten, der følger med denne ansøgning. Der er principielt mulighed for, at driftsforstyrrelser eller uheld kan ske som følge af: - Filterbrud, der kan medføre forøget emission af faste stoffer. - Brud på tanke og rørsystemer, der kan medføre spild af flydende stoffer på fabriksgulv eller i tankgrave. - Spild under omlæsning og transport og under påfyldning af tanke. Spild af faste og flydende råvarer kan ske på kørselsarealer, på fabriksgulv, på læssepladser eller i betongrave. - Brand. Der udsendes røg og der opstår forurenet slukningsvand. - Begge skrubbere forsynes med nødstrøm for at sikre at ammoniak ikke ledes til afkast 20. Særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg Der vil være en kort indkøringsperiode ved start af krystallisator og båndfilter, hvor produktet ikke vil overholde givne specifikationer, og derfor må kasseres. - 13 -

G. Oplysning om valg af bedste tilgængelige teknik 21. Redegørelse for anvendelse for bedste tilgængelige teknik. Haldor Topsøe A/S er i Danmark alene om produktion af heterogene katalysatorer til den kemiske procesindustri og til miljøforbedrende foranstaltninger som røggasrensning og katalytisk forbrænding af opløsningsmidler. Haldor Topsøe A/S udfører løbende udvikling af dels nye katalysatortyper og dels optimering af eksisterende typer, samt de tilhørende produktionsprocesser. Udover at opfylde kundernes tekniske behov og ressourcemæssige forhold (begrænsede råvarer, økonomiske mv.) foretages denne udvikling også med øje for renere teknologi for at tilgodese ønsker eller krav stillet af virksomhedens øvrige interessenter. Der findes ingen BREF-note der specifikt beskriver produktion af heterogene katalysatorer. I det følgende gives eksempler fra følgende BREF -noter. 1) BREF for LVOC 2) BREF for spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer. 3) BREF for organiske finkemikalier, december 2005. 4) BREF for Industrielle kølesystemer. 5) BREF for immissioner fra oplagring. 6) BREF for uorganiske kemikalier i storskalaproduktion - faste stoffer og andre stoffer Bat ifølge BREF noter vedr. ledelse: Haldor Topsøe A/S har miljø, - og energiledelse, der sikrer at der arbejdes vedholdende og systematisk med miljø og energi forhold. Procedure 23.10 sikrer at alle nye medarbejdere gennemgår undervisning i miljøforhold indenfor 1. måned. Bat ifølge BREF noter vedr. procesudvikling. Anlæggene er placeret hensigtsmæssigt og projekteret i henhold til procedure 12.10. Anlæggene projekteres i samarbejde med arbejdsmiljø-, miljø-, energi- og vedligeholdelsesafdelingerne samt sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg. Bat ifølge BREF noter vedr. kølesystemer: Nedkøling af den opvarmede gas sker gennem varmevekslere, hvorved der - 14 -

opnås høj energiudnyttelse. Køletårnet udføres som et åbent recirkulerende kølesystem med ét gennemløb, hvor der anvendes renset processpildevand som kølevand. Pumper og drev vælges efter et lavt støjniveau. Bat ifølge BREF noter vedr. oplag af væsker: Tanke for flydende råvarer placeres i tankgrave og rørføring fra tanke placeres overjordisk i tankgrav. Sure og basiske væsker holdes adskilt. Alle arealer, hvor der kan forekomme håndtering af kemiske stoffer er befæstede, med materialer, der er resistente overfor de kemiske stoffer. Tankgraven vil kunne indeholde volumenet af den største tank samt 10 % til regnvand Der etableres læssepladser, ved påfyldning af flydende råvarer, der modtages i tankvogn. Der etableres automatisk styring, således, at påfyldning kun kan ske når ventilen til læssepladen er lukket. Bat ifølge BREF noter vedr. affald og spild: Affaldsproduktionen opgøres og registreres. Der udarbejdes hver måned rapport over udgifter til bortskaffelse af farligt affald til Kommunekemi. Rapporten indeholder en opgørelse over mængde, type (varenummer og indholdsstoffer) og pris for bortskaffelse. Al registrering foregår ved hjælp af virksomhedens registreringssystem, SAP. Alle processer styres, overvåges og registreres i computersystemer, så spild hurtigt opdages. Bat ifølge BREF noter vedr. spildevand: Generelt opstår der ikke processpildevand, idet skyllevand genbruges i processen. Skulle der opstå processpildevand, der ikke kan genanvendes i processen, f.eks. ved processkift bortskaffes dette til Kommune Kemi. Bat ifølge BREF noter vedr. luft,- og lugtemissioner: Al procesventilationen behandles i posefiltre med et maksimum emission på 5,0 mg/nm3. Der opsættes støvvagter efter filtrene. Støvemissionen ligger på 0,4 kg/ton, hvilket er under den beskrevne BAT. Der installeres posefiltre efter støvende processer. Der opsættes udstyr til kontinuerlig måling af støv i afkast A P6. Det er BAT at fjerne ammoniak med sur vådskrubning med henblik på genvinding. Der etableres sur skrubber efter henholdsvis brænding og ammoniakstripper. Det dannede ammoniumnitrat kan genanvendes i processen. Der anvendes low NO x brændere i energianlæg. Bat ifølge BREF noter vedr. støj og vibrationer: Ved udformningen af bygningen, produktionslinien, valg af materialer, placering af støjende maskiner mv., er der i udstrakt grad taget hensyn til at støjniveauet i bygningen og omgivelserne bliver så lave at virksomhedens samlede støjniveau ikke ændres, og dermed ikke får betydning for overholdelse af støjgræn- - 15 -

serne 45, 40, 35 dba for henholdsvis dag-, aften- og natperioden. Der vil endvidere blive stillet krav til leverandører, der leverer anlægsdele som skal placeres udenfor bygningen. Eksempel på Bat ifølge BREF noter vedr. energi: Haldor Topsøe A/S har energiledelse, der sikrer at der arbejdes vedholdende og systematisk med energiforhold, herunder energigranskning af hele projektet. Vand til procesformål genvindes som kondensat fra produktionsprocessen. Eventuelt overskud af kondensatvand vil indgå i fremstillingen af nyt vand til brug i fabrikken og erstatter derved egen indvundet vand fra grundvandsboring. Vaskevand til brug for fjernelse af opløste salte skal ligge under det foreskrevne BAT niveau på 4-28 m³/ton produkt. I P6 tilføres maksimalt 1 m³ nyt vand/ton produkt. I roterovnen anvendes rekuperative brændere dvs. brændere hvor brænderluften varmeveksles med den afgående røggas så maksimal brændervirkningsgrad opnås. Energiforbrug til produktion af A ligger under det foreskrevne BAT-niveau. - 16 -

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger 22. Luftforurening. Se også bilag 3 over luftflow A P6 Til skema 1 på side 18, der gælder for bygning P6, skal følgende uddybende beskrivelse tilføjes: Støv: Ved af - og pålæsning, transport og håndtering af faste og flydende stoffer vil der være lokal afsugning. Afkastluften vil blive renset i et posefilter med en maksimal emission på 5 mg/nm³. Støv fra posefilteret bliver efterfølgende genbrugt. Efter filtrering sendes afsuget til afkast i skorsten A_P6. I produktionsforløbet omfattende opberedning af råvarer, tørring og pakning vil afkastluften fra procesventilationen indeholder støv, aluminium, NH 3 og NO x fra gasbrændere. Procesluften fra tørreovnen og fyldestation renses i et posefilter med en maksimal emission på 5 mg/nm³ og afsuget sendes til skorsten A_P6. Støvet er inert og indeholder ikke krystallinsk siliciumdioxid. Emissionskoncentrationen for Al forventes at ligge på maksimalt 0,8 mg/nm 3, idet den maksimale aluminimumskoncentration forekommer i B med en vægtprocent på 15,9 wt%. Ammoniak: Vaskevandet fra filtrering bliver regenereret så overskydende ammoniak bliver genanvendt. Stribber/skrubbersystemet består af: En buffertank til vandig opløsning af ammoniumnitrat og natriumnitrat Ammoniak stripper Ammoniak skrubber 1 Opløsningen af NH 4 NO 3 og Na NO 3 ledes ind i stripperen hvor der tilsættes NaOH ud fra ph måling for at holde ph høj således at NH 3 ved hjælp at den tilførte damp kommer på gasform. NH 3 gassen og evt. vanddamp bliver ført til skrubber 1, hvor der skrubbes med en svag salpetersur opløsning og køles. I skrubberen recirkuleres den sure væske så der er god kontakt mellem væskeog gasfasen.. Ammoniakstripperen er et lukket system. Der er dog trykudligning til omgivelserne for at undgå overtryk/undertryk ved temperaturforskelle i anlægget, f. eks. ved opstart eller nedlukning. Trykudligningen sker via skrubber 1 og trykudligningsrøret føres 1 m over tag. Udledningen af ammoniakdampe til omgivelserne i situationer med overtryk i anlægget vil være ubetydelig på grund af den sure skrubber 1. Volumenstrømmen vil være maksimalt 5 Nm³/h med en maksimal koncentration på 500 mg/nm³. - 17 -

I normal drift vil alarmer på ph målingen sikre at ph er høj i stripperen og lav i skrubberen. Kommer ph en uden for de fastsatte grænser vil fødestrømmen til systemet stoppe og der vil dermed ikke blive tilført mere NH 3 til systemet. Når ph igen er inden for grænserne kan fødestrømmen igen startes. Procesluften efter brænding indeholder ammoniak, og der vil under brænding maksimalt frigives 30 kg ammoniak/h. Ammoniakken og røggassen ført til skrubber 2, hvor der vaskes modstrøms med salpetersyre, så ammoniakken genanvendes. PH måling sikrer at vaskevandet hele tiden er svagt surt. Luftflowet ud af skrubber 2 er, ligesom for skrubber 1, forsvindende lille, da vanddampen bliver kondenseret i skrubberen og ammoniakken reagerer med den tilsatte salpetersyre. Volumenstrømmen vil være maksimalt 5 Nm³/h med en maksimal koncentration på 500 mg/nm³ Udluftningsrøret føres 1 meter over tag. NOx: NOx emissionen stammer udelukkende fra naturgasbrændere i energianlæg og i de naturgasbrænder opvarmede tørring- og brændingsanlæg. Kildestyrken er beregnet ud fra maksimal tilladelig emissionsgrænseværdi i henhold til Luftvejledningen - 65 mg/nm³ ved 10 % O 2. - 18 -

Skema 1. Emissioner fra produktionen af A, C og B Procestrin Flow Nm3/t Filter nr. eller anlæg Støv mg/nm 3 Lokalafsugning, pulverhåndtering 2000 Posefilter 1 5 2,78 0,44 Tørreovn 3900 Posefilter 2 5 5,4 0,86 0,02 Brænding 1000 Røggas fra brændere 0,02 Tørreanlæg. Støv mg/s Al mg/s 7000 Posefilter 3 5 9,72 0,01 Fyldestation NaNO 3 1000 Posefilter 4 5 1,39 NOx g/s * I alt afkast fra P6, der ledes til afkast i A_P6 Dampkedelanlæg 2 stk 2 MW Kondenserende fyr til opvarmning 100 kw 14900 20 0,05 4260 0,1 10 0,002 * NO x kildestyrke er beregnet ud fra maksimal tilladelige emissionsgrænseværdi på 65 mg/nm³ ved 10% O 2 Datablade for filtre og skrubberanlæg fremkommer senere når leverandør er valgt og projektering er foretaget. 19

Den aktuelle afkasttemperatur i skorsten A_P6 bliver ca. 130 C og lufthastigheden 3,5 m/s ved en skorstensdiameter på 1,5 m. Skorstenens højde er 20 m. Afkastet efter dampekedelanlægget og kondenserende fyr er henholdsvis 15 og 13 meter højt, Disse højder tilgodeser et tilpas lille bidrag til immissionsværdien for NO x, der skyldes virksomhedens øvrige NO x - emissioner. A_P6 s bidrag til immissionsværdierne for NO x, støv og Al for virksomhedens skel fremgår af nedenstående tabel. Tillige er vist typiske værdier for virksomhedens samlede immissionsværdier for de samme stoffer (taget fra en OMLberegning under normale driftsbetingelser). Immissionsværdierne er den maksimale timemiddelværdi (månedlig 99 % fraktil), der optræder uden for virksomhedens skel. I alle tilfælde er summen af værdierne for den nye aktivitet og den eksisterende fabrik væsentlig mindre end B-værdien. Skema 2. Immissionsværdier Immissionsværdier maks. værdi uden for skel µg/m 3 Stof Støv Al NO x P 6 3 0,4 23 Katalysatorfabrikken med P6 19 1 93 B-værdi 80 10 125 Resultat af OML beregningen for støv, Al og NO x fremgår af bilag 4 (nyt bilag 4) Der er anvendt en kildestyrke på 3,2 mg/s idet den højeste alumininumskoncentration forekommer i B med en vægtprocent på 15,9 wt%.. 23. Emissioner fra diffuse kilder: Der er ingen diffuse kilder. 24. Afvigende emissioner ved opstart/nedlukning. Se pkt. 20. 25. Afkasthøjde 26. 27. 28-29 30. Støj Ved OML-beregningen er afkasthøjden for A_P6 beregnet til 20 m. Spildevand Der fremkommer ikke spildevand ved produktion af A, B og C. Spulevand, der fremkommer i forbindelse med rengøring, vil blive opsamlet, renset og genanvendt i produktionen. Sanitært spildevand vil, sammen med virksomhedens øvrige sanitære spildevand, blive udledt til offentlig kloak tilsluttet Frederikssund kommunes centralrensningsanlæg. Ikke relevant Tabel over lydeffektniveauer (kildestyrker) for støjkilder angivet i Bilag 5 NNEpharmaplan rapport: Miljømåling ekstern støj af dato 22/12 2010 20

Der bliver ikke andre støjkilder med betydning for støjbelastningen. Støjniveau P6 giver følgende bidrag til omgivelserne Støjbelastningen Dag Aften Nat Referencepunkt dba dba dba R1, Linderupvej 33 22 6 7 R2, Ægirsvej 2 16 12 12 R4, Frejasvej 75 18 11 11 Bidraget fra P6 giver følgende ændringer i virksomhedens støjbelastning: Ændring i støjbelastningen Dag Aften Nat Referencepunkt db db db R1, Linderupvej 33 0,0 0,0 0,0 R2, Ægirsvej 2-0,7-0,7-0,7 R4, Frejasvej 75 0,6 0,5 0,6 Reduktionen i støjbelastningen i R2 skyldes skærmvirkningen af bygning P6 i forhold til virksomhedens øvrige støjkilder. Stigningen i R4 giver ikke anledning til overskridelse af grænseværdierne på henholdsvis 45, 40 og 35 dba. Virksomhedens støjbelastning i 2010 ligger på 36,5 dba for dagperioden og 34,7 dba for aften,- og natperioden 2. 34-35. Affald Affald vil blive oplagret i et af virksomhedens lagre: L3. Til bortskaffelse: 10 ton/år Affaldet vil bestå af kasserede filterklæde/poser, emballageaffald, off.spec. færdigvarer og mellemvarer. Off spec færdigvarer og mellemvarer tilhører EAK kode 060315 Kasserede filterklæder tilhører EAK kode 150110. 36. Jord- og grundvand Tanke for flydende råvarer placeres udenfor for bygning P6, se også tegning over interne transportveje og over placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald. Tankgraven vil kunne indeholde volumenet af den største tank, og vil blive udført i et materiale, der er bestandigt overfor de kemikalier, der skal være i tankene. 2 Efter støjdæmpninger udført i 2011 falder støjniveauet i R4 til 32,5 31,9 og 31,9 dba for henholdsvis dag-, aften- og natperioden. 21

J. Forslag til vilkår og egenkontrol 37. Der henvises til virksomhedens nuværende vilkår, med halvårlige præstationsmålinger af støv, Al og NO x. 22

K. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld 38 Se punkt 19. 39 40 Der projekteres og gennemføres omfattende foranstaltninger for at begrænse risikoen for og følgerne af de under pkt. 19 nævnte typer af driftsforstyrrelser og uheld. Foranstaltningerne er af samme karakter som foranstaltningerne i de nyere fabrikker på fabriksarealet. Af foranstaltninger kan nævnes følgende: - Der installeres posefiltre på alle procesafgange med støvindhold. Filtrene vil blive efterset og vedligeholdt regelmæssigt. - Gulvafløb i fabrikshallen og afløb fra tankgrave sendes til internt rensningsanlæg. - Kørearealer og læssepladser indrettes efter samme principper som regnvandssystemet på den øvrige del af katalysatorfabrikken. - Brandrisikoen i anlægget er lille. Røgen vil indeholde samme komponenter som røg fra en bygningsbrand. Slukningsvand vil enten blive ledt til eget rensningsanlæg eller blive opsamlet i afspærret regnvandssystem, hvorfra det kan fjernes med slamsuger. - Der installeres et computerbaseret processtyringsanlæg, der svarer til processtyringen i de nyere fabrikker, hvilket reducerer risikoen for driftsforstyrrelser. Fabrikkens sikkerhedsledelsessystem og beredskabsplan indeholder en række procedurer, hvis formål er at begrænse risici for uheld og følgerne heraf. L. Ikke-teknisk resume 50. Indledning En væsentlig del af Haldor Topsøe A/S koncernen beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af katalysatorer til mange forskellige typer virksomheder. Katalysatorerne fremstilles på to større fabrikker i Frederikssund og i Houston, Texas, USA. En katalysator er et stof der fremmer en kendt proces uden selv at blive forbrugt. Katalysatoren kan således øge produktionshastigheden og/eller nedsætte energiforbruget ved fremstilling af forskellige stoffer og brug af katalysatorer i forskellige processer bidrager derfor til et bedre (globalt) miljø. De katalysatortyper som Haldor Topsøe A/S fremstiller benyttes især inden for 23

olieindustrien til rensning af olieprodukter for uønskede stoffer som f. eks. svovl. Til kraftværker, kraftvarmeanlæg og skibe producerer vi katalysatorer, der renser røggas for kvælstof- og svovlforbindelser, som ellers ville danne syreregn og smog. Endvidere producerer vi katalysatorer til produktion af ammoniak og svovlsyre i gødningsindustrien Endelig produceres en række katalysatorer til den kemiske industri f. eks. til produktion af træsprit, formalin og industrielle gasser som brint og kulilte. Alle katalysatorer er udviklet i Haldor Topsøe A/S og stort set hele produktionen går til eksport. Denne ansøgning omhandler produktion af A, C og B på Haldor Topsøe A/S s fabriksanlæg i Frederikssund. Som biproduktet produceres natriumnitrat, der anvendes dels som gødning og dels til fremstilling af anlæg til solenergi. Miljøpåvirkninger Produktionen af katalysatorer vil som en hver anden produktion eller menneskelig foretagsomhed give anledning til brug af ressourcer, støj og luftforurening samt trafik til og fra området. Miljøpåvirkningerne er små og begrænses med bedste teknologi. Spildevand Der vil ikke blive udledt proces spildevand idet alt vand kan anvendes i produktionen. Sanitært spildevand vil, sammen med virksomhedens øvrige sanitære spildevand, blive udledt til offentlig kloak tilsluttet Frederikssund kommunes centralrensningsanlæg. Emission til atmosfæren Der vil blive udledt støv med indhold af Al som stammer fra råvarerne. Emissionen til atmosfæren begrænses hos Haldor Topsøe med moderne filtre der sikrer meget lave emissioner. Der vil desuden blive udledt små mængder ammoniak og NO x Alle emissioner vil ligge langt fra gældende grænseværdier Støj Der vil være støj i forbindelse med produktionen og intern transport. Støjbidraget ligger under de vejledende grænser, så lavt at det ikke giver anledning til en stigning i støjbelastningen i forhold til grænseværdierne. Affald Der vil være en årlig affaldsproduktion på omkring 1 % af den producerede mængde katalysator. Affaldet sorteres og sendes til bortskaffelse. Risiko Virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen på grund af oplag af giftige og miljøfarlige stoffer. På grund af omfattende sikkerhedsforanstaltninger, vil der kun være en meget lille risiko for forurening af miljøet og for personskader. 24

Liste over bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 P6 Blokdiagrammer Luftflow A P6 OML beregning Bilag 5 NNE Pharmaplan rapport: Miljømåling ekstern støj 22/12 2010 25

NH4NO3 + NaNO3 (aq) Fra ionbytning Udluftning Buffertank HNO3 (aq) NH3 Stripper NH3 Scrubber NaOH (aq) NH4NO3 (aq) NaNO3 (aq) til inddamper Damp

Oversigt P6 A P6 Afkast kedelanlæg Dampfyr Køletårn Afkast fyr P6 Kontrolrum Råvaretanke udendørs Råvaretanke indendørs Port Trailer med oplag af NaNO3

Luftflow i Bygning P6 Bilag 3 A P6 Støvmåler Lokalafsug, pulverhåndtering Posefilter, 5 mg/nm³ Filter -vagt Filter -vagt Posefilter, 5 mg/nm³ Natriumnitratanlæg Tørring og pakkeanlæg Tørreovn Posefilter, 5 mg/nm³ Filter -vagt Brænding 14.900 Nm 3 /h

Haldor Topsøe A/S - Frederikssund Nybygning P6 Miljømåling Ekstern støj Image

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Virksomheden 3 2.1 Støjkilder 4 3 Grænseværdier 5 4 Støjbelastning før nybygning 6 4.1 Egenkontrol 2009 6 4.2 Ny parkeringsplads på Heimdalsvej 6 5 Referencepunkter 8 6 Beregningsmetode 9 7 Beregningsresultater 11 7.1 Støjbelastning fra ny bygning P6 og intern trafik til og fra P6 11 7.2 Støjbelastning fra hele virksomheden efter ibrugtagning af bygning P6 12 7.3 Ændring i støjbelastning 12 8 Usikkerhed 13 Støjbelastning 15 8.1 Impulser 15 8.2 Toner 15 8.3 Støjbelastning efter nybygning P6 15 8.4 Overholdelse af grænseværdier 15 9 Konklusion 16 Bilagsoversigt: A: Oversigtskort B: Støjbelastning i referencepunkter fordelt på støjkilder. C: Lydeffektniveauer for alle støjkilder D: Støjniveaukurver natperiode, Bidrag fra nybygning P6 E: Støjniveaukurver natperiode, Samlet inkl. nybygning P6 F: Oversigtskort med støjkildenumre ved P6

Haldor Topsøe A/S 2 Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 1 Indledning NNE Pharmaplan A/S er blevet anmodet om at foretage beregninger af den fremtidige eksterne støj fra Haldor Topsøe A/S nye Zeolit produktion i en ny fabriksbygning P6. Formålet med beregningerne er at vurdere, hvorvidt den fremtidige fabrik giver anledning til en forøgelse af det eksterne støjbidrag i de eksisterende referencepunkter eller om der er nye referencepunkter, hvor fabrikken giver et væsentligt bidrag. Fabrikken forventes at være produktionsklar i 1. kvartal 2014 og vil derefter køre i døgndrift. Kravet til den nye fabrik vil blive, at den ikke giver anledning til en forøgelse af støjbelastningen i de referencepunkter, hvor støjbelastningen i forvejen ligger over grænseværdierne. I øvrige referencepunkter vil kravet være at gældende støjvilkår for hele Haldor Topsøe A/S, skal være overholdt efter etablering og ibrugtagning af nybygningen. Den nye fabrik P6 - Må derfor ikke bidrage til en forøgelse af støjniveauet i natperioden i referencepunkterne R1 og R2.

Haldor Topsøe A/S 3 Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 2 Virksomheden Katalysatorfabrikken består af flere produktionslinier, der producerer katalysatorer til anvendelse i gødningsindustrien, i anden petrokemisk industri og i miljøanlæg, som f.eks. anlæg til rensning af røggas fra kraftværker og rensning af luft, der indeholder organiske opløsningsmidler. Haldor Topsøe A/S ønsker at opføre en ny produktionslinie for zeolit, der anvendes som bæremateriale i katalysatorproduktionen, i en ny bygning P6. Bygning P6

Haldor Topsøe A/S 4 Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 2.1 Støjkilder De fremtidige støjkilder på den nye fabrik fremgår af nedenstående skema. For at sikre at nybygningen ikke medfører en forøgelse af den eksisterende støjbelastning i natperioden, stilles der ved projekteringen krav til de enkelte støjkilders lydeffekt. Transport af varer til og fra bygningen foregår via en sydvendt port. Al truckkørsel foregår med Eltruck af typen Toyota 7BMF30S Placering af de enkelte støjkilder fremgår af oversigtskortet - Bilag E. Stationære støjkilder: Støjkilde Betegnelse Drift Lydeffektniveau nr. Dag Aften Nat P601.sk Skorsten for procesluft 100% 100% 100% 62 db(a) P602.kt Køletårn 100% 100% 100% 65 db(a) P603.sk P604.sk Skorsten for dampkedelanlæg Skorsten for fyr til rumopvarning 100% 100% 100% 85 db(a) 100% 100% 100% 65 db(a) P605.in Ventilation, Indtag 100% 100% 100% 60 db(a) P606.af Ventilation, Afkast 100% 100% 100% 60 db(a) P607.po Port i sydende 100% 10% 10% 79,5 db(a) Intern transport: Støjkilde Betegnelse Drift (Operationer) Dag Aften Nat Lydeffektniveau Pr meter. P608.tk Truck P6 L3 16 2 2 40,5 db(a) P609.tk Truck P6 L1 16 2 2 40,5 db(a) P610.tk Truck P6 P6 16 2 2 40,5 db(a) P611.tk Truck P6 P5 2 40,5 db(a) P612.lk Lastbil P6 rute 1 1 60,3 db(a) P613.lk Lastbil P6 rute 2 1 60,3 db(a)

Haldor Topsøe A/S 5 Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 3 Grænseværdier De grænseværdier som virksomheden skal overholde fremgår af den seneste miljøgodkendelse fra december 2009. Områdetype Dag Aften Nat Mandag - fredag kl. 06-18 lørdag kl. 06-14 Mandag - fredag kl. 18-22 lørdag kl. 14-22 Søn- & helligdag kl. 06-22 Alle dage k. 22-06 Erhvervsområdet (Områdetype 2) Ved etageboliger (Områdetype 4) Åben- lav boligbebyggelse (Områdetype 5) 60 db(a) 60 db(a) 60 db(a) 50 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 35 db(a)

Haldor Topsøe A/S 6 Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 4 Støjbelastning før nybygning 4.1 Egenkontrol 2009 Haldor Topsøe s seneste egenkontrolrapport er dateret februar-2010. Ifølge egenkontrolrapporten er virksomhedens støjbelastning med udgangen af 2009: Referencepunkt Døgnperiode Dag Aften Nat R1, Linderupvej 33 43,2 db(a) 39,5 db(a) 39,5 db(a) R2, Ægirsvej 2 37,2 db(a) 35,6 db(a) 35,5 db(a) 4.2 Ny parkeringsplads på Heimdalsvej I august 2010 etablerede Haldor Topsøe A/S parkeringspladser på Heimdalsvej 4-6. Dette medførte at støjen fra intern trafik blev ændret, således at en del støj blev flyttet fra den nordlige del af virksomheden til den sydlige. Ændringen er anmeldt til Miljøcenter Roskilde d.10 august med supplement vedr. støj d. 23. august 2010. Heraf fremgår det at støjbelastningen efter ibrugtagning af parkeringspladserne på Heimdalsvej (oktober 2010) er som vist i nedenstående skema: Da parkeringspladerne på Heimdalsvej er placeret tæt på boliger på Frejasvej og etageboliger på Heimdalsvej er det valgt at tilføje 3 ekstra beregningspunkter. Støjbelastningen er desuden bestemt ved Bjarkesvej 15, hvor der har været klaget over støj fra virksomheden.

Haldor Topsøe A/S 7 Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 Referencepunkt Etage Støjbelastning i døgnperiode Dag Aften Nat K1, Bjarkesvej 15 Stuen 25,8 25,3 25,2 R1, Linderupvej 33 Stuen 43,2 39,5 39,5 R2, Ægirsvej 2 Stuen 37,7 36,0 35,9 R3, Heimdalsvej 63 Stuen 36,9 33,7 33,6 R3, Heimdalsvej 63 1.sal 37,7 34,7 34,5 R3, Heimdalsvej 63 2.sal 37,9 35,0 34,9 R3, Heimdalsvej 63 3.sal 37,7 34,8 34,6 R3b, Heimdalsvej 45 Stuen 34,9 32,1 32,0 R3b, Heimdalsvej 45 1.sal 35,3 32,5 32,3 R3b, Heimdalsvej 45 2.sal 35,8 32,9 32,8 R3b, Heimdalsvej 45 3.sal 35,8 33,0 32,8 R4, Frejasvej 75 Stuen 32,3 31,6 31,5 Støjbelastningen i referencepunkt R1 og R2 ligger over grænseværdien i natperioden. Det betyder at nye støjende anlæg ikke må medføre en forøgelse af støjbelastningen i natperioden i disse referencepunkter. I alle øvrige referencepunkter ligger støjbelastningen under grænseværdien.

Haldor Topsøe A/S 8 Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 5 Referencepunkter Støjbelastningen er bestemt i 6 referencepunkter. K1, Bjarkesvej 15 R1, Linderupvej 33 R2, Ægirsvej 2 R3, Heimdalsvej 63 R3a, Heimdalsvej 45 R4, Frejasvej 75 Grænseværdierne for referencepunkterne K1, R1, R2 og R4 er: 45/40/35 db(a) i henholdsvis dag/aften og natperioden, svarende til grænserne for åben- lav boligbebyggelse. Referencepunkterne R1 R3 er placeret 1,5 meter over terræn. Grænseværdien for referencepunkt R3 og R3a Heimdalsvej er: 50/45/40 db(a) i henholdsvis dag/aften og natperioden, svarende til grænserne for etageboliger. Referencepunkternes placering er angivet på oversigtskortet i Bilag A.

Haldor Topsøe A/S 9 Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 6 Beregningsmetode Beregningerne er udført efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder, på baggrund af en støjkortlægning af hele virksomheden. Som beregningsprogram er benyttet det grafisk baserede beregningsprogram SoundPlan 6.5, version 25/11/2010. SoundPlan beregner støjen i et givet punkt på basis af en 3-dimensionel digital model af virksomheden og dens omgivelser. SoundPlan regner efter den fællesnordiske beregningsmodel for industristøj, som Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 er baseret på. Punktberegningerne er udført med følgende beregningsparametre: Kernel version: 25-11-2010 Run parameters Angle increment: 1,00 deg Reflection depth: 3 Number of reflections: 5 Maximal search radius 1000 Weighting: db(a) Calculation with side screening Source side reflection precalculation enabled Standards: Industry: General Prediction Method Air absorption: ANSI 126 Method for reflection plane definition: GPM 2005 Using roof as potential reflection plane Limitation of screening loss: single/multiple Environment: Air pressure C0(23-7h)[dB]=0,0; Dissection parameters: 20 db /40 db 1013,25 mbar rel. Humidity 70 % Temperature 15 C Meteo. Corr. C0(7-19h)[dB]=0,0; C0(19-23h)[dB]=0,0; Distance to diameter factor 2 Minimal Distance [m] 1 m Max. Difference GND+Diffraction 1 db Max. No. of Iterations 4 Assessment: HT 6-18, 18-22, 22-06

Haldor Topsøe A/S 10 Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 Gridberegningerne er udført med følgende beregningsparametre: Kernel version: 25-11-2010 Run parameters Angle increment: 1,00 deg Reflection depth: 3 Number of reflections: 3 Maximal search radius 1000 Weighting: db(a) Calculation with side screening Source side reflection precalculation enabled Standards: Industry: General Prediction Method Air absorption: ANSI 126 Method for reflection plane definition: GPM 2005 Using roof as potential reflection plane Limitation of screening loss: single/multiple Environment: Air pressure C0(23-7h)[dB]=0,0; Dissection parameters: 20 db /40 db 1013,25 mbar rel. Humidity 70 % Temperature 15 C Meteo. Corr. C0(7-19h)[dB]=0,0; C0(19-23h)[dB]=0,0; Distance to diameter factor 2 Minimal Distance [m] 1 m Max. Difference GND+Diffraction 1 db Max. No. of Iterations 4 Assessment: HT 6-18, 18-22, 22-06 Grid Map: Grid space: Height above ground: Grid Interpolation: used DGM#52 10,00 m 1,500 m Field size = Min/Max = Difference = 9x9 10,0 db 0,2 db

Haldor Topsøe A/S 11 Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 7 Beregningsresultater Beregningsresultaterne fremgår af nedenstående tabeller. De detaljerede beregningsresultater fremgår af bilag B, hvor alle støjkilders bidrag til den samlede støjbelastning fremgår. 7.1 Støjbelastning fra ny bygning P6 og intern trafik til og fra P6 Referencepunkt Etage Støjbelastning i døgnperiode Dag Aften Nat K1, Bjarkesvej 15 Stuen 10,0 3,8 4,2 R1, Linderupvej 33 Stuen 22,4 6,0 6,5 R2, Ægirsvej 2 Stuen 16,3 11,6 12,1 R3, Heimdalsvej 63 Stuen 25,9 17,0 17,4 R3, Heimdalsvej 63 1.sal 26,7 18,1 18,5 R3, Heimdalsvej 63 2.sal 26,5 18,1 18,6 R3, Heimdalsvej 63 3.sal 26,4 17,9 18,4 R3b, Heimdalsvej 45 Stuen 24,7 15,4 15,8 R3b, Heimdalsvej 45 1.sal 25,0 16,1 16,5 R3b, Heimdalsvej 45 2.sal 24,8 16,2 16,6 R3b, Heimdalsvej 45 3.sal 24,5 16,1 16,6 R4, Frejasvej 75 Stuen 17,8 11,1 11,4 Støjniveaukurver for natperioden fremgår af bilag D.

Haldor Topsøe A/S 12 Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 7.2 Støjbelastning fra hele virksomheden efter ibrugtagning af bygning P6 Referencepunkt Etage Støjbelastning i døgnperiode Dag Aften Nat K1, Bjarkesvej 15 Stuen 25,9 25,3 25,3 R1, Linderupvej 33 Stuen 43,2 39,5 39,5 R2, Ægirsvej 2 Stuen 37,0 35,7 35,5 R3, Heimdalsvej 63 Stuen 37,1 33,8 33,7 R3, Heimdalsvej 63 1.sal 38,0 34,8 34,7 R3, Heimdalsvej 63 2.sal 38,2 35,2 35,0 R3, Heimdalsvej 63 3.sal 38,0 35,0 34,8 R3b, Heimdalsvej 45 Stuen 35,4 32,2 32,1 R3b, Heimdalsvej 45 1.sal 35,8 32,6 32,4 R3b, Heimdalsvej 45 2.sal 36,2 33,0 32,9 R3b, Heimdalsvej 45 3.sal 36,3 33,1 32,9 R4, Frejasvej 75 Stuen 32,9 32,1 32,1 Støjniveaukurver for natperioden fremgår af bilag E. 7.3 Ændring i støjbelastning Etablering og ibrugtagning af bygning P6 medfører mindre ændringer i støjbelastningen i de enkelte referencepunkter. I referencepunkterne syd for virksomheden vil der ske en mindre stigning på op til 0,6 db, mens støjbelastningen i de kritiske referencepunkter R1 og R2 er uændret eller reduceret. Referencepunkt Etage Ændring i støjbelastning, db Dag Aften Nat K1, Bjarkesvej 15 Stuen 0,1 0,0 0,1 R1, Linderupvej 33 Stuen 0,0 0,0 0,0 R2, Ægirsvej 2 Stuen -0,7-0,3-0,4 R3, Heimdalsvej 63 Stuen 0,2 0,1 0,1 R3, Heimdalsvej 63 1.sal 0,3 0,1 0,2 R3, Heimdalsvej 63 2.sal 0,3 0,2 0,1 R3, Heimdalsvej 63 3.sal 0,3 0,2 0,2 R3b, Heimdalsvej 45 Stuen 0,5 0,1 0,1 R3b, Heimdalsvej 45 1.sal 0,5 0,1 0,1 R3b, Heimdalsvej 45 2.sal 0,4 0,1 0,1 R3b, Heimdalsvej 45 3.sal 0,5 0,1 0,1 R4, Frejasvej 75 Stuen 0,6 0,5 0,6

Haldor Topsøe A/S 13 Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 8 Usikkerhed Usikkerheden på beregningsresultaterne er afhængig af standardafvigelsen på den valgte metode til bestemmelse af lydeffektniveauer, den valgte nøjagtighed af beregningerne og antallet af støjkilder. De lydeffektniveauer der er anvendt i for nybygning P6 er fastsat ud fra viden om tilsvarende støjkilder og de krav der vil blive stillet i forbindelse med projekteringen af den nye fabrik. Derudover er der benyttet standarddata for lastbiler. Ved de benyttede metoder er ubestemtheden 3 db, jævnfør orientering nr. 36 fra referencelaboratoriet Usikkerhed på beregning af niveauer af ekstern støj fra virksomheder. Usikkerheden på øvrige støjkilder er som angivet i den seneste støjkortlægning for Haldor Topsøe i 2009. Beregningerne i SoundPlan er udført med størst mulig nøjagtighed under hensyntagen til beregningshastigheden. Beregningerne er således udført med en refleksionsdybde på 3 og der medregnes 3 refleksioner pr. transmissionsvej. Med disse parametre vurderes standardafvigelsen på udbredelsesberegningen at være mindre end 1 db. Usikkerheden er beregnet i overensstemmelse med anvisningerne i Orientering fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger nr. 36. Denne metode til bestemmelse af usikkerheden tager hensyn til at afvigelsen for de enkelte støjkilder har mindre betydning når der er mange støjkilder. Efter denne metode er den udvidede usikkerhed på beregningsresultaterne bestemt til følgende: Referencepunkt Ubestemthed i db Dag Aften Nat K1 2,0 2,0 2,0 R1 2,2 2,2 2,2 R2 1,9 1,8 1,8 R3, stuen 2,4 2,1 2,2 R3, 3.sal 2,3 2,1 2,1 R3b, stuen 2,3 2,1 2,1 R3b, 3.sal 2,3 2,0 2,1 R4 2,3 2,4 2,4

Haldor Topsøe A/S 14 Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6

Haldor Topsøe A/S 15 Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 Støjbelastning 8.1 Impulser Det vurderes at støjen fra virksomheden ikke indeholder tydeligt hørbare impulser. 8.2 Toner Det vurderes at støjen fra virksomheden ikke indeholder tydeligt hørbare toner. 8.3 Støjbelastning efter nybygning P6 Da der ikke gives tillæg for impulser og rene toner, er støjbelastningen lig de beregnede støjniveauer: Referencepunkt Etage Støjbelastning i døgnperiode Dag Aften Nat K1, Bjarkesvej 15 Stuen 25,9 25,3 25,3 R1, Linderupvej 33 Stuen 43,2 39,5 39,5 R2, Ægirsvej 2 Stuen 37,0 35,7 35,5 R3, Heimdalsvej 63 Stuen 37,1 33,8 33,7 R3, Heimdalsvej 63 1.sal 38,0 34,8 34,7 R3, Heimdalsvej 63 2.sal 38,2 35,2 35,0 R3, Heimdalsvej 63 3.sal 38,0 35,0 34,8 R3b, Heimdalsvej 45 Stuen 35,4 32,2 32,1 R3b, Heimdalsvej 45 1.sal 35,8 32,6 32,4 R3b, Heimdalsvej 45 2.sal 36,2 33,0 32,9 R3b, Heimdalsvej 45 3.sal 36,3 33,1 32,9 R4, Frejasvej 75 Stuen 32,9 32,1 32,1 8.4 Overholdelse af grænseværdier I dag- og aftenperioden vil grænseværdierne fortsat være overholdt i alle referencepunkter efter etablering af nybygning P6. I natperioden ligger støjbelastningen i R1 og R2 over grænseværdien som det er tilfældet før nybygning P6. Støjbelastningen er dog ikke forøget som følge af nybygning P6.

Haldor Topsøe A/S 16 Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 9 Konklusion Af beregningsresultaterne ses, at den nye fabrik P6 for produktion af zeolit, ikke vil forårsage en overskridelse af støjgrænserne. I dag- og aftenperioden vil grænseværdierne fortsat være overholdt i alle referencepunkter. I natperioden er støjbelastningen efter nybygning P6 højere end grænseværdien i referencepunkt R1 og R2, men ikke forøget i forhold til situationen før nybygning P6. I R1 ligger støjbelastningen minus usikkerheden i natperioden over grænseværdien. Grænseværdien er dermed overskredet med 4,5 db i natperioden, som det var tilfældet før nybygning P6. I R2 ligger støjbelastningen minus usikkerheden i natperioden under grænseværdien. Grænseværdien er dermed ikke overskredet i R2, som det var tilfældet før nybygning P6.

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 Bilag A Oversigtskort

Haldor Topsøe A/S - Nybygning P6 Bilag A R Oversigtskort med Referencepunkter og bygning P6 F K1 M1 M3 P E O G K2 M2 V L1 R1, Linderupvej 33 L4 P5 P1 P4 P2 L2 R2, Ægirsvej 2 P6 P3 L3 R4, Frejasvej 75 Signatur Eksisterende bygning Nabobygninger Ny bygning P6 Referencepunkt R3, Heimdalsvej 63 Dato: 22-12-2010 Målestok 1:3500 0 20 40 80 120 K1, Bjarkesvej 15 R3b, Heimdalsvej 45

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 Bilag B Støjbelastning i referencepunkter fordelt på støjkilder

Haldor Topsøe A/S - Frederiksund 2010 efter nybygning P6 Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Dagperioden Bilag B1 Kilde nr Støjniveau,dag LAeq,8 timer i Referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3a,s R3a,1 R3a,2 R3a,3 R4 f01.ve -2,1 5,6 13,4 7,9 8,6 9,0 9,3-0,4 4,0 7,6 8,1 2,7 f02.af -0,7 7,3 12,1 10,3 11,7 12,0 12,2 1,1 5,9 8,5 8,9 3,0 f03.af 3,8 9,5 17,2 14,3 15,0 15,3 15,4 11,0 11,5 12,0 12,1 8,7 f04.in 4,6 12,9 16,8 13,2 14,5 14,9 14,9 12,4 13,0 13,9 13,9 7,9 f05.af 0,0 7,7 9,7 7,5 8,9 9,3 9,3 6,8 7,5 8,3 8,3 1,6 f06.af 9,4 17,3 15,6 14,3 16,1 16,8 17,0 13,5 14,6 15,7 15,8 10,9 f07.in 3,2 9,1 13,7 8,9 11,0 11,7 11,8 7,1 7,8 9,4 9,6 4,3 f08.af -0,8 4,7 12,0 7,0 7,9 8,2 8,3 6,0 6,3 7,0 7,0 1,9 f09.in 1,3 6,0 13,7 8,0 9,1 9,5 9,5 7,2 7,8 8,5 8,6 3,4 f10.af -0,1 7,2 12,7 7,8 9,3 9,9 10,0 7,3 7,7 8,7 9,0 4,0 f11.po -8,8-14,3 16,6-3,2-2,6-2,1-0,3-16,6-8,9-8,4-8,3-17,5 f12.po -20,3 12,9 12,1-9,8-8,8-8,2-7,9 10,4 12,0 12,9 12,9-0,5 f13.mu -1,5 11,4 11,1 8,9 10,3 10,7 10,9 7,4 8,1 8,8 8,9 1,0 f14.mu -12,6 13,7 6,2-0,9 0,6 1,0 1,0-3,6-2,9-2,2-2,3-9,2 f15.lk -9,8 10,4 8,5 2,5 2,9 3,2 3,2-11,0-9,2-7,8-6,1-14,4 ff01.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 fk101.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 hv01.pp alt1 9,8 8,5 19,9 29,2 29,5 29,7 29,6 27,4 27,3 27,4 27,5 19,9 hv102.lk 9,9-3,2 16,2 26,7 27,3 27,3 27,2 26,3 26,6 26,6 26,6 16,9 k0101-31,6-2,5-19,2-19,8-18,3-17,9-17,9-20,5-19,7-19,4-19,0-27,2 k0102-33,5-5,7-21,0-21,2-19,8-18,3-19,4-22,0-21,2-20,9-20,6-26,4 k0205 1,5 33,0 14,2 6,6 9,7 11,5 9,9 6,7 8,2 10,7 11,6 5,2 k0301-21,6 9,1-12,8-7,7-6,2-5,9-5,6-12,7-11,9-11,1-10,8-18,3 k0302 1,1 15,4 15,2-14,2-13,6-13,3-13,0 8,7 9,4 10,4 10,8 3,2 k0302-6,0 17,2 2,2-1,1 0,3 0,5 0,5 1,7 2,2 3,0 3,0 1,6 k0303-18,8 5,8 2,0-5,9-4,4-4,2-4,1-8,4-7,7-6,8-6,7-7,8 k0304-24,4-40,6-16,5-22,3-21,1-19,1-20,4-36,1-34,9-34,4-34,4-42,6 k0305 1,9 17,3 5,0 3,6 5,9 6,2 6,3-0,7 0,7 1,7 2,0-5,8 k0306-9,7-6,2-0,5-10,4-9,3-8,0-9,0-17,6-16,6-15,9-15,9-15,5 k0405-46,4-63,6-41,1-45,0-43,0-41,0-42,3-57,1-56,3-55,7-55,7-64,9 k103.af -29,2-1,9-21,5-23,3-21,6-21,4-21,4-23,5-22,6-21,9-21,8-20,0 k104a.ko -16,7 5,3-7,5-10,5-8,5-8,0-7,6-13,6-12,6-10,2-10,0-14,7 k104i.ko -10,3 10,6-1,3-4,2-2,3-2,0-1,6-5,2-4,1-3,3-3,0-6,3 k105a.ko -17,6 4,3-6,9-13,0-11,1-10,5-10,3-12,7-11,6-10,7-10,5-15,3 k105i.ko -12,3 12,7 1,0-4,4-2,5-2,2-1,9-6,4-5,2-4,3-4,0-7,3 k106a.ko -18,5 5,0-7,0-13,6-11,8-11,3-11,1-14,8-13,9-13,0-12,8-15,6 k106i.ko -11,3 14,0-1,7-4,3-2,4-2,1-1,8-7,5-6,6-5,7-5,4-7,3 k107a.ko -17,7 5,5-8,1-11,7-9,9-9,1-9,0-14,8-14,0-13,1-12,9-14,2 k107i.ko -10,7 16,1-0,8-3,4-1,7-1,4-1,1-4,6-3,7-2,8-2,6-6,9 k1404 p2 skorsten ( 10,8 20,8 21,4 18,4 19,5 19,8 19,8 16,8 17,2 18,0 18,1 17,7 k1601 12,7 26,3 17,9 15,2 16,4 16,8 16,8 14,5 14,8 15,6 15,6 12,8 k1l101.tk -7,0 22,0 12,8-0,8 1,1 4,0 4,1-0,8 0,7 2,6 3,0-2,6 k1l201.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k1l201.tk -0,3 24,1 17,5 8,7 11,8 13,5 13,8 10,6 11,7 12,5 13,0 5,1 k201.ve -9,8 14,9 1,7-1,6-0,6-0,3-0,2-0,6-0,4 0,5 0,7-4,7 k202.af -5,1 23,5 17,0 5,5 6,7 6,8 6,8 3,4 4,1 4,7 4,8-1,7 k203.ol -11,5 6,9 0,6-2,5-1,3-1,2-1,2-3,4-3,1-2,4-2,4-7,2 k204.po -10,7 22,8 11,0-0,9 0,5 2,5 1,5-2,6-1,2-0,4 0,0-7,0 k205.ve -20,6 12,2 0,2-12,2-10,8-10,4-10,2-13,3-12,8-12,0-11,7-18,5 k206.lk -16,0 18,1 4,4-3,7-2,6-0,4-2,0-12,1-11,6-10,8-10,6-16,9 k2l401.tk -6,0 31,3 8,9 4,5 7,1 8,9 9,4 8,7 9,9 10,5 11,4 3,8 l101.lk 11,2 34,7 24,7 30,6 31,4 31,2 31,0 28,0 28,5 28,9 28,9 19,8 l102.tk -30,2-5,6-10,5-11,1-9,9-9,1-7,7-4,9-2,5-1,9-1,7-20,3 m201.af -0,7 25,0 8,8 9,2 10,2 10,3 10,2-0,4 3,0 3,3 3,7-5,4 m202.af -0,1 25,6 11,5 9,7 10,7 10,7 10,6 8,5 8,8 9,1 9,2 5,0 m203.ko -9,7 26,7 9,9-0,1 1,2 2,8 3,0 7,3 7,5 7,7 8,0 6,0 m204.in -7,9 17,1 3,6 1,5 2,5 2,7 2,7-10,2-4,1-3,6-3,3-14,4 m205.af -10,9 19,7 6,2-3,7-0,8 2,8 2,8 4,0 4,8 5,4 5,5 0,7 m206.po -17,6 10,9-16,4-4,9-1,9-1,5-1,5-15,4-15,0-14,7-14,5-15,9 m207.af -25,2 18,9-16,6-10,4-9,6-9,4-9,3-1,9-1,0 0,2 1,0-4,6 m2l401.tk -10,9 29,4 4,6 3,3 5,3 6,2 6,8 6,4 7,3 7,8 8,5 1,9 m301.ko 12,0 31,8 21,8 19,7 20,5 20,5 20,4 20,9 21,0 20,9 20,9 17,6 m302.ko 11,7 31,7 21,8 19,8 20,6 20,6 20,5 18,7 18,9 19,0 19,2 16,6 m303.ko 9,3 26,5 21,9 19,9 20,6 20,7 20,6 18,8 19,0 19,1 19,3 16,8 m304.ko -7,9 10,1 4,6 2,3 3,1 3,1 3,1 1,2 1,4 1,6 1,8-0,2 m305.ko -7,9 9,9 0,1 2,4 3,2 3,2 3,1 1,3 1,5 1,6 1,8-0,1 m306.ko -7,9 19,4-2,6 2,5 3,3 3,3 3,3 1,4 1,6 1,7 2,0 0,0 m307.in -4,7 21,8-1,8 5,7 6,7 6,9 7,0 4,5 4,9 5,2 5,5 4,9 m308.mo -12,0 16,2-1,4-2,7-1,2-1,1-1,2-1,7-1,1-1,0-1,0-6,7 p103.af -6,9 7,9 6,4 2,4 3,2 3,5 3,5 0,9 1,1 1,6 1,6-1,0 p104i.ve -4,4 10,4 9,6 6,3 6,9 7,1 7,0 5,0 4,8 5,2 5,1 1,8 p104k.ve -4,4 14,0 12,5 7,1 7,9 8,1 8,1-5,9 5,7 6,1 6,0 2,0 p105.sk 14,7 23,0 22,4 18,2 18,8 19,0 18,9 16,8 16,9 17,3 17,2 14,5 p106.af -11,7-16,1 0,9-2,2-1,4-0,7-0,4-3,4-3,0-2,3-2,2-8,7 p107.af 6,7 20,4 19,2 17,6 19,0 19,2 19,1 14,5 15,0 16,1 16,2 12,9 p108.op -6,5 6,3 6,5 5,7 6,6 6,4 6,0-4,6-4,0-1,1-1,1-9,4 p109.op -12,2 12,5 5,6 1,4 2,5 2,4 2,1 5,0 5,7 5,8 5,6 6,7 p110.op -16,8 4,0 15,7-12,1-11,2-10,2-10,5-21,3-20,7-19,9-19,8-17,8 p112.in -13,5 4,0 0,3-0,3 0,3 0,5 0,6-4,6-4,6-3,8-3,7-4,9 p113.ko 0,6 21,9 21,3 17,1 18,0 18,2 18,1 7,5 8,0 8,9 9,5 6,8 Side 1 af 9

Haldor Topsøe A/S - Frederiksund 2010 efter nybygning P6 Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Dagperioden Bilag B1 Kilde nr Støjniveau,dag LAeq,8 timer i Referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3a,s R3a,1 R3a,2 R3a,3 R4 p114.af -6,5 7,5 16,0 3,0 4,3 4,6 4,5 2,0 2,5 3,1 3,2-0,2 p115a.kt 0,7 9,0 9,7 1,7 4,0 4,3 4,5 0,0 0,4 2,1 2,3-1,4 p115i.kt -3,0 3,9 6,6-2,3-0,8 0,1 0,0-4,3-3,7-2,8-2,6-5,0 p116.po -30,2 9,9-10,8-16,9-16,2-15,6-15,9-18,3-18,2-17,5-17,3-23,0 p1l101.tk -9,6-0,7 10,4-4,8-0,9-0,2-0,2-11,5-10,5-9,6-9,5-8,3 p1l201.tk -10,1 4,8-0,8 1,8 4,6 5,5 5,8 5,2 6,4 7,1 7,6-0,8 p1l401.tk -9,9 15,0 0,1 4,8 7,2 8,2 8,3 3,9 4,9 5,6 6,0-3,4 p201.lk 7,1 35,6 25,5 24,5 26,3 26,6 26,8 22,9 24,2 25,4 25,6 17,3 p202.lk 1,6 13,0 13,7 16,4 17,8 18,3 18,1 16,8 18,1 18,6 18,8 10,3 p203.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p203.tk -25,6-26,6-21,3-9,9-9,3-9,3-9,6-17,7-16,4-14,9-14,0-15,6 p204.op -10,1 12,8 8,0 4,7 5,2 4,8 4,5 3,1 3,1 3,2 2,9-0,5 p205.op -9,6 14,2 7,5 4,1 4,7 4,7 4,6 3,8 3,8 3,9 3,7 0,2 p206.op -7,9 16,6 10,1 7,9 8,3 6,1 7,0 6,1 6,1 6,1 5,9 2,2 p207.op -19,8 11,6 7,0 3,9 5,1 5,1 5,3 5,2 5,4 5,5 5,3 2,3 p208.op -13,9 11,5 7,9 5,4 6,0 5,8 5,5 3,8 4,0 4,1 4,0 0,8 p209.af -19,1-9,7-14,0-16,5-15,5-15,5-15,4-17,7-17,5-17,0-17,0-19,9 p210.op -26,4-4,6-13,1-13,1-11,6-11,4-11,5-6,5-4,6-3,8-3,9-17,5 p211.af 2,0 22,3 14,4 16,7 18,1 18,7 18,3 12,8 13,4 14,1 14,2 26,8 p212.af -7,8 10,9 13,3 3,8 4,5 5,0 4,7 1,5 2,5 3,0 3,0 12,1 p213.af 3,1 21,6 22,5 17,7 18,3 18,4 18,4 15,7 15,5 16,0 15,9 13,1 p214.ko -5,6 9,2 10,2 4,4 5,6 6,4 6,3 9,1 9,6 10,2 10,3 11,4 p215.po -28,2 4,3-14,4-13,3-12,1-11,7-12,0-8,3-1,2 2,1 2,3 8,3 p216.op -31,0 4,3-15,7-15,3-14,6-14,2-14,5-2,8-2,6 0,5 0,5-11,7 p217.mu -14,9 8,7-0,5 15,4 16,5 16,7 16,5 16,6 17,6 18,2 18,3 10,6 p218.sk -15,4-4,3-5,8-9,8-8,9-8,4-8,0-10,1-10,2-9,1-8,8-6,7 p219.ve -0,4 13,6 11,0 9,7 11,5 11,6 11,6 8,4 9,2 10,1 10,1 6,7 p220.ve -0,3 15,5 11,3 9,8 10,8 11,0 10,9 8,3 8,5 9,1 9,1 7,2 p301.af 3,7 11,4 12,0 10,5 11,5 12,1 12,4 9,3 9,2 10,5 10,9 12,5 p302.af -1,2 8,6 11,0 9,2 10,6 10,9 10,9 7,0 7,3 8,1 8,2 7,7 p303.ve 5,6 11,8 21,2 19,5 20,0 19,7 19,5 16,7 17,0 17,2 17,2 9,0 p304.af 0,7-2,1 15,2 11,1 12,2 12,5 12,5 4,3 4,8 5,1 5,0 0,9 p305.af 3,8 15,9 15,3 16,2 16,2 16,2 16,2 14,2 14,2 14,3 14,3 15,0 p306.af 1,4 8,1 8,1 10,9 10,9 10,9 10,9 8,5 8,6 8,8 9,2 12,1 p307.af 7,1 13,4 15,7 17,5 17,2 17,2 17,2 15,8 15,6 15,6 15,6 18,8 p308.ko -12,3-4,8 3,2-4,2-2,8-2,7 6,4-5,2-5,2-4,7-4,5 6,4 p309.af -0,3 19,4 19,6 12,4 13,5 13,5 13,3 10,6 10,9 11,7 11,7 9,8 p310.sk 19,0 23,4 24,2 23,1 24,5 24,7 24,6 21,6 22,0 22,6 22,5 23,6 p311.po -24,8-0,1-4,7-21,0-20,0-19,4-19,9-21,2-23,2-22,5-22,4-16,9 p312.po -5,9-35,1-18,0 11,5 11,9 11,4 11,3 9,4 9,5 9,3 9,0 0,7 p313.af -9,2 10,7 10,0 4,9 5,3 5,1 4,7 3,1 3,3 3,3 3,1 1,2 p314.af 1,0 8,7 10,6 8,7 9,8 10,2 10,4 7,1 7,0 8,3 8,6 10,0 p315.in -13,3-12,9 0,9-2,2-0,5-0,4-0,4-3,5-12,9-12,4-12,3 2,0 p316a.kt -11,5-14,8-3,1-9,1-7,8-7,6-7,4-1,7-0,6-0,5-0,4-11,6 p316i.kt -21,0-15,6-8,7-8,8-7,6-7,2-7,0-4,9-3,9-3,6-3,6-14,1 p316i.kt -21,1-18,5-8,2-13,9-12,2-11,7-11,4-19,3-21,1-20,3-20,2-14,3 p317a.ve -5,3-6,7 3,0 9,0 10,4 10,7 11,0 7,0 7,5 8,2 8,4 8,4 p317b.ve -11,6-16,9-6,9 1,6 3,2 3,5 3,8-0,3 0,3 1,1 1,3-4,8 p317c.ve -13,1-10,9 0,0 6,3 7,8 8,3 8,7 2,7 3,4 4,4 4,7-11,8 p317d.ve -18,1-6,4 4,9-5,8-4,4-4,3-4,3-11,0-10,8-10,9-10,9-14,3 p318.lk -6,0 23,3 10,3 3,6 5,2 6,4 7,3 4,0 5,0 5,6 5,9-0,6 p3l301.tk -4,0-4,0-1,5 12,0 14,1 14,1 13,7 7,7 8,7 10,7 12,0 1,2 p401c.ve -2,1-13,4 16,6-0,8 0,0 1,5 1,5-10,1-8,6-7,9-7,7-13,5 p401i.ve -4,4-14,3 16,2-3,5-3,0-2,1-2,0-11,3-10,2-9,4-9,3-6,3 p402.ko 0,0 10,6 9,9 6,7 7,6 7,5 7,3 8,4 9,2 10,0 10,0 6,1 p403.ka 9,8 19,0 22,1 18,8 20,4 20,8 20,8 17,6 18,5 19,1 19,1 15,5 p404.op -4,3 7,8 13,0 8,4 9,1 8,9 8,6 6,9 7,4 7,4 7,1 3,8 p405.af -15,1-1,0 0,1-4,0-3,2-3,0-3,0-5,6-5,3-4,8-4,9-8,7 p406.mo -1,9-0,1 11,9 11,2 11,6 11,4 11,1 9,6 9,8 9,7 9,5 4,6 p407.af -15,2-1,2 0,3-4,1-3,3-3,1-3,1-5,6-5,1-4,7-4,9-8,8 p408.mo -2,0 11,6 12,1 11,2 11,5 11,3 11,0 9,7 9,9 9,7 9,5 6,4 p409.af -15,3-1,2 0,5-4,3-3,7-3,4-3,4-5,8-5,1-4,8-5,0-9,3 p410.mo -1,2 10,6 12,5 9,0 9,6 9,9 9,9 7,6 8,1 8,4 8,3 4,4 p411.af -14,7-0,8 0,1-4,3-3,4-3,2-3,2-5,8-5,4-5,0-5,1-8,9 p412.mo -2,0 11,8 12,0 11,1 11,5 11,2 10,9 9,6 9,8 9,7 9,4 6,3 p414.ka 3,2 12,2 14,8 14,2 15,5 15,4 15,2 13,0 13,9 14,0 13,8 8,9 p415.po -10,2 5,0-11,3-11,3-2,7-2,1-2,5-1,6-2,3-1,7-1,6 2,2 p416.po -34,0 6,1-14,9-21,8-20,5-20,2-20,3-22,1-22,2-21,8-21,8-24,4 p417.po -38,3-4,7-11,9-18,5-17,1-16,7-16,7-16,8-16,8-16,4-16,3-19,2 p418.sk 14,9 21,9 22,0 17,7 19,3 19,9 20,1 16,7 18,0 18,7 18,7 19,4 p4l201.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p4l201.tk -5,8 3,5 9,7 10,1 11,1 12,4 11,8 7,4 8,4 8,8 9,3 5,0 p501.af 4,6 12,7 17,6 12,3 13,3 14,1 14,4 10,6 11,6 12,8 12,8 11,3 p502a.ko -18,6 2,6 4,1 2,3 3,9 4,1 4,0 0,9 1,5 2,1 2,0-1,1 p502i.ko -11,1-2,2 13,0 10,4 11,4 11,7 11,7 9,0 9,3 9,8 9,7 6,5 p503a.ko -5,5 4,3 6,0 4,2 5,7 6,0 5,9 2,8 3,4 4,0 3,9-10,6 p503i.ko -11,3 10,4 13,0 10,5 11,6 12,0 11,8 9,0 9,4 9,9 9,8-4,5 p504.po -14,4-5,0 8,0 0,6 2,2 3,1 2,2 3,3 4,8 4,9 4,9-7,5 p601.sk -4,0 0,1 2,8 0,6 2,9 3,4 3,4-0,6 0,8 1,6 1,6 1,0 p602.kt -9,5-2,6-1,8 6,6 8,0 8,8 8,6 4,6 6,8 8,0 8,2-2,0 Side 2 af 9

Haldor Topsøe A/S - Frederiksund 2010 efter nybygning P6 Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Dagperioden Bilag B1 Kilde nr Støjniveau,dag LAeq,8 timer i Referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3a,s R3a,1 R3a,2 R3a,3 R4 p603.sk -1,8 0,6 7,9 7,7 9,6 9,6 9,4 4,5 6,0 6,8 6,9 5,3 p604.sk -6,7-4,5 2,9 2,7 4,6 4,6 4,4-0,5 1,1 1,9 1,9 0,3 p605.in -14,5-8,2 0,1-0,6-0,3-0,6-0,9-1,7-1,5-1,8-2,2-5,3 p606.af -9,4-4,8 0,0-1,9-1,8-1,2-0,8-2,9-2,5-2,4-2,5-0,5 p607.po 7,9-23,0-4,7 24,4 25,1 24,7 24,6 23,1 23,3 22,9 22,4 17,4 p608.tk -12,2-15,8-1,7 0,8 2,1 3,1 3,0-1,9-1,0-0,4 0,5-6,8 p609.tk -11,0-4,7-7,7 3,7 5,1 5,9 5,5 2,6 3,6 4,0 4,6-3,4 p610.tk -17,0-34,7-2,0-3,3-2,1-1,1-1,5-5,3-4,1-3,8-2,9-9,4 p611.tk -22,0-33,7-4,0-7,9-7,7-7,2-7,7-13,7-12,9-12,6-11,7-16,6 p612.lk -3,1 20,0 10,4 15,6 16,4 16,4 16,2 14,4 14,9 15,1 15,2 6,3 p613.lk -0,4 18,5 12,1 14,4 15,4 15,9 15,7 13,9 14,7 15,1 15,4 7,1 r01.po -14,6-36,5 8,2-13,2-12,8-12,4-12,3-28,4-27,8-27,2-27,2-35,2 r02.po -26,0 10,4-8,2-6,1-5,6-5,1-4,9-7,8-7,5-6,8-6,8-13,3 sk01.ve 0,1 19,5 16,8 10,6 11,4 11,6 11,6 6,4 6,8 7,3 7,3 2,3 sk02.af -16,4 7,5 3,4-2,7-2,0 2,8 6,7 13,6 14,1 14,5 14,4 0,6 sk03.ve 10,5 8,9 15,7 11,7 12,8 13,3 13,4 11,0 11,2 12,0 11,9 4,9 sk04.ka 3,3 19,8 10,9 12,4 13,6 13,8 13,8 6,4 7,4 8,2 9,7 5,5 sk05.mo -12,5 14,9 6,1 0,5 1,5 3,3 2,0-2,8-1,9-1,3-1,4 2,5 sk06.ka 13,0 27,1 26,4 22,6 24,1 26,0 24,6 15,1 15,7 16,6 16,5 15,2 v01a.af -25,4-4,2-6,0-16,9-16,2-15,5-15,3-18,9-18,6-17,7-17,4-19,3 v01f.ve -13,9 7,3 16,2-2,1-1,0 0,1 0,1-7,1-5,7-4,4-4,3-5,9 v02.ve 6,4 20,9 20,7 6,6 7,5 8,0 8,4 5,6 6,2 7,4 8,2-1,0 v03.ve -4,7 11,4 2,0-5,2-3,6-2,3-0,9-6,8-5,3-3,2-0,8-11,4 x01a.kt -4,2-10,2 4,1-0,6 1,1 1,9 2,4-0,8 0,7 1,9 2,2-1,7 x01i1.kt -11,3-23,9 2,6-0,7 0,1 0,6 0,8-1,9-0,6 0,0 0,2-14,2 x01i2.kt -11,3-24,4 5,0-0,7 0,1 0,6 0,8-9,1-7,7-6,9-6,4-15,6 Side 3 af 9

Haldor Topsøe A/S - Frederiksund 2010 efter nybygning P6 Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Aftenperioden Bilag B2 Kilde nr Støjniveau, aften LAeq,1 time i Referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3a,s R3a,1 R3a,2 R3a,3 R4 f01.ve -2,1 5,6 13,4 7,9 8,6 9,0 9,3-0,4 4,0 7,6 8,1 2,7 f02.af -0,7 7,3 12,1 10,3 11,7 12,0 12,2 1,1 5,9 8,5 8,9 3,0 f03.af 3,8 9,5 17,2 14,3 15,0 15,3 15,4 11,0 11,5 12,0 12,1 8,7 f04.in 4,6 12,9 16,8 13,2 14,5 14,9 14,9 12,4 13,0 13,9 13,9 7,9 f05.af 0,0 7,7 9,7 7,5 8,9 9,3 9,3 6,8 7,5 8,3 8,3 1,6 f06.af 9,4 17,3 15,6 14,3 16,1 16,8 17,0 13,5 14,6 15,7 15,8 10,9 f07.in 3,2 9,1 13,7 8,9 11,0 11,7 11,8 7,1 7,8 9,4 9,6 4,3 f08.af -0,8 4,7 12,0 7,0 7,9 8,2 8,3 6,0 6,3 7,0 7,0 1,9 f09.in 1,3 6,0 13,7 8,0 9,1 9,5 9,5 7,2 7,8 8,5 8,6 3,4 f10.af -0,1 7,2 12,7 7,8 9,3 9,9 10,0 7,3 7,7 8,7 9,0 4,0 f11.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 f12.po -20,3 12,9 12,1-9,8-8,8-8,2-7,9 10,4 12,0 12,9 12,9-0,5 f13.mu -1,5 11,4 11,1 8,9 10,3 10,7 10,9 7,4 8,1 8,8 8,9 1,0 f14.mu -12,6 13,7 6,2-0,9 0,6 1,0 1,0-3,6-2,9-2,2-2,3-9,2 f15.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 ff01.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 fk101.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 hv01.pp alt1 0,0 0,0 0,0 26,8 27,1 27,3 27,2 25,0 24,9 25,0 25,1 0,0 hv102.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k0101 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k0102 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k0205 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k0301-21,6 9,1-12,8-7,7-6,2-5,9-5,6-12,7-11,9-11,1-10,8-18,3 k0302 1,1 15,4 15,2-14,2-13,6-13,3-13,0 8,7 9,4 10,4 10,8 3,2 k0302-6,0 17,2 2,2-1,1 0,3 0,5 0,5 1,7 2,2 3,0 3,0 1,6 k0303-18,8 5,8 2,0-5,9-4,4-4,2-4,1-8,4-7,7-6,8-6,7-7,8 k0304 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k0305 1,9 17,3 5,0 3,6 5,9 6,2 6,3-0,7 0,7 1,7 2,0-5,8 k0306 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k0405 0,0 0,0 0,0-36,0-34,0-32,0-33,2-48,0-47,3-46,6-46,7 0,0 k103.af -29,2-1,9-21,5-23,3-21,6-21,4-21,4-23,5-22,6-21,9-21,8-20,0 k104a.ko -7,6 14,3 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-5,6 k104i.ko -10,3 10,6-1,3-4,2-2,3-2,0-1,6-5,2-4,1-3,3-3,0-6,3 k105a.ko -8,6 13,3 2,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-6,2 k105i.ko -12,3 12,7 1,0-4,4-2,5-2,2-1,9-6,4-5,2-4,3-4,0-7,3 k106a.ko -9,5 14,0 2,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-6,6 k106i.ko -11,3 14,0-1,7-4,3-2,4-2,1-1,8-7,5-6,6-5,7-5,4-7,3 k107a.ko -8,6 14,6 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-5,2 k107i.ko -10,7 16,1-0,8-3,4-1,7-1,4-1,1-4,6-3,7-2,8-2,6-6,9 k1404 p2 skorsten ( 10,8 20,8 21,4 18,4 19,5 19,8 19,8 16,8 17,2 18,0 18,1 17,7 k1601 12,7 26,3 17,9 15,2 16,4 16,8 16,8 14,5 14,8 15,6 15,6 12,8 k1l101.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k1l201.tk -9,7 12,6 6,2-1,9 0,9 2,6 2,9-0,4 0,7 1,6 2,2-4,9 k1l201.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k201.ve -9,8 14,9 1,7-1,6-0,6-0,3-0,2-0,6-0,4 0,5 0,7-4,7 k202.af -5,1 23,5 17,0 5,5 6,7 6,8 6,8 3,4 4,1 4,7 4,8-1,7 k203.ol -11,5 6,9 0,6-2,5-1,3-1,2-1,2-3,4-3,1-2,4-2,4-7,2 k204.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k205.ve -20,6 12,2 0,2-12,2-10,8-10,4-10,2-13,3-12,8-12,0-11,7-18,5 k206.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k2l401.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 l101.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 l102.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 m201.af -0,7 25,0 8,8 9,2 10,2 10,3 10,2-0,4 3,0 3,3 3,7-5,4 m202.af -0,1 25,6 11,5 9,7 10,7 10,7 10,6 8,5 8,8 9,1 9,2 5,0 m203.ko -9,7 26,7 9,9-0,1 1,2 2,8 3,0 7,3 7,5 7,7 8,0 6,0 m204.in -7,9 17,1 3,6 1,5 2,5 2,7 2,7-10,2-4,1-3,6-3,3-14,4 m205.af -10,9 19,7 6,2-3,7-0,8 2,8 2,8 4,0 4,8 5,4 5,5 0,7 m206.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 m207.af -25,2 18,9-16,6-10,4-9,6-9,4-9,3-1,9-1,0 0,2 1,0-4,6 m2l401.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 m301.ko 12,0 31,8 21,8 19,7 20,5 20,5 20,4 20,9 21,0 20,9 20,9 17,6 m302.ko 11,7 31,7 21,8 19,8 20,6 20,6 20,5 18,7 18,9 19,0 19,2 16,6 m303.ko 9,3 26,5 21,9 19,9 20,6 20,7 20,6 18,8 19,0 19,1 19,3 16,8 m304.ko -7,9 10,1 4,6 2,3 3,1 3,1 3,1 1,2 1,4 1,6 1,8-0,2 m305.ko -7,9 9,9 0,1 2,4 3,2 3,2 3,1 1,3 1,5 1,6 1,8-0,1 m306.ko -7,9 19,4-2,6 2,5 3,3 3,3 3,3 1,4 1,6 1,7 2,0 0,0 m307.in -4,7 21,8-1,8 5,7 6,7 6,9 7,0 4,5 4,9 5,2 5,5 4,9 m308.mo -12,0 16,2-1,4-2,7-1,2-1,1-1,2-1,7-1,1-1,0-1,0-6,7 p103.af -6,9 7,9 6,4 2,4 3,2 3,5 3,5 0,9 1,1 1,6 1,6-1,0 p104i.ve -4,4 10,4 9,6 6,3 6,9 7,1 7,0 5,0 4,8 5,2 5,1 1,8 p104k.ve -4,4 14,0 12,5 7,1 7,9 8,1 8,1-5,9 5,7 6,1 6,0 2,0 p105.sk 14,7 23,0 22,4 18,2 18,8 19,0 18,9 16,8 16,9 17,3 17,2 14,5 p106.af -11,7-16,1 0,9-2,2-1,4-0,7-0,4-3,4-3,0-2,3-2,2-8,7 p107.af 6,7 20,4 19,2 17,6 19,0 19,2 19,1 14,5 15,0 16,1 16,2 12,9 p108.op -6,5 6,3 6,5 5,7 6,6 6,4 6,0-4,6-4,0-1,1-1,1-9,4 p109.op -12,2 12,5 5,6 1,4 2,5 2,4 2,1 5,0 5,7 5,8 5,6 6,7 p110.op 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p112.in -13,5 4,0 0,3-0,3 0,3 0,5 0,6-4,6-4,6-3,8-3,7-4,9 p113.ko 0,6 21,9 21,3 17,1 18,0 18,2 18,1 7,5 8,0 8,9 9,5 6,8 Side 4 af 9

Haldor Topsøe A/S - Frederiksund 2010 efter nybygning P6 Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Aftenperioden Bilag B2 Kilde nr Støjniveau, aften LAeq,1 time i Referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3a,s R3a,1 R3a,2 R3a,3 R4 p114.af -6,5 7,5 16,0 3,0 4,3 4,6 4,5 2,0 2,5 3,1 3,2-0,2 p115a.kt 0,7 9,0 9,7 1,7 4,0 4,3 4,5 0,0 0,4 2,1 2,3-1,4 p115i.kt -3,0 3,9 6,6-2,3-0,8 0,1 0,0-4,3-3,7-2,8-2,6-5,0 p116.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p1l101.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p1l201.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p1l401.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p201.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p202.lk 1,6 13,0 13,7 16,4 17,8 18,3 18,1 16,8 18,1 18,6 18,8 10,3 p203.tk -36,4-38,6-32,2-21,8-21,2-21,1-21,4-29,6-28,5-27,0-25,9-26,4 p203.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p204.op -10,1 12,8 8,0 4,7 5,2 4,8 4,5 3,1 3,1 3,2 2,9-0,5 p205.op -9,6 14,2 7,5 4,1 4,7 4,7 4,6 3,8 3,8 3,9 3,7 0,2 p206.op -7,9 16,6 10,1 7,9 8,3 6,1 7,0 6,1 6,1 6,1 5,9 2,2 p207.op -19,8 11,6 7,0 3,9 5,1 5,1 5,3 5,2 5,4 5,5 5,3 2,3 p208.op -13,9 11,5 7,9 5,4 6,0 5,8 5,5 3,8 4,0 4,1 4,0 0,8 p209.af -19,1-9,7-14,0-16,5-15,5-15,5-15,4-17,7-17,5-17,0-17,0-19,9 p210.op -26,4-4,6-13,1-13,1-11,6-11,4-11,5-6,5-4,6-3,8-3,9-17,5 p211.af 2,0 22,3 14,4 16,7 18,1 18,7 18,3 12,8 13,4 14,1 14,2 26,8 p212.af -7,8 10,9 13,3 3,8 4,5 5,0 4,7 1,5 2,5 3,0 3,0 12,1 p213.af 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p214.ko -5,6 9,2 10,2 4,4 5,6 6,4 6,3 9,1 9,6 10,2 10,3 11,4 p215.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p216.op -31,0 4,3-15,7-15,3-14,6-14,2-14,5-2,8-2,6 0,5 0,5-11,7 p217.mu -14,9 8,7-0,5 15,4 16,5 16,7 16,5 16,6 17,6 18,2 18,3 10,6 p218.sk -15,4-4,3-5,8-9,8-8,9-8,4-8,0-10,1-10,2-9,1-8,8-6,7 p219.ve -0,4 13,6 11,0 9,7 11,5 11,6 11,6 8,4 9,2 10,1 10,1 6,7 p220.ve -0,3 15,5 11,3 9,8 10,8 11,0 10,9 8,3 8,5 9,1 9,1 7,2 p301.af 3,7 11,4 12,0 10,5 11,5 12,1 12,4 9,3 9,2 10,5 10,9 12,5 p302.af -1,2 8,6 11,0 9,2 10,6 10,9 10,9 7,0 7,3 8,1 8,2 7,7 p303.ve 5,6 11,8 21,2 19,5 20,0 19,7 19,5 16,7 17,0 17,2 17,2 9,0 p304.af 0,7-2,1 15,2 11,1 12,2 12,5 12,5 4,3 4,8 5,1 5,0 0,9 p305.af 3,8 15,9 15,3 16,2 16,2 16,2 16,2 14,2 14,2 14,3 14,3 15,0 p306.af 1,4 8,1 8,1 10,9 10,9 10,9 10,9 8,5 8,6 8,8 9,2 12,1 p307.af 7,1 13,4 15,7 17,5 17,2 17,2 17,2 15,8 15,6 15,6 15,6 18,8 p308.ko -12,3-4,8 3,2-4,2-2,8-2,7 6,4-5,2-5,2-4,7-4,5 6,4 p309.af -0,3 19,4 19,6 12,4 13,5 13,5 13,3 10,6 10,9 11,7 11,7 9,8 p310.sk 19,0 23,4 24,2 23,1 24,5 24,7 24,6 21,6 22,0 22,6 22,5 23,6 p311.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p312.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p313.af -9,2 10,7 10,0 4,9 5,3 5,1 4,7 3,1 3,3 3,3 3,1 1,2 p314.af 10,0 17,7 19,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 19,0 p315.in -13,3-12,9 0,9-2,2-0,5-0,4-0,4-3,5-12,9-12,4-12,3 2,0 p316a.kt -11,5-14,8-3,1-9,1-7,8-7,6-7,4-1,7-0,6-0,5-0,4-11,6 p316i.kt -21,0-15,6-8,7-8,8-7,6-7,2-7,0-4,9-3,9-3,6-3,6-14,1 p316i.kt -21,1-18,5-8,2-13,9-12,2-11,7-11,4-19,3-21,1-20,3-20,2-14,3 p317a.ve -5,3-6,7 3,0 9,0 10,4 10,7 11,0 7,0 7,5 8,2 8,4 8,4 p317b.ve -11,6-16,9-6,9 1,6 3,2 3,5 3,8-0,3 0,3 1,1 1,3-4,8 p317c.ve -13,1-10,9 0,0 6,3 7,8 8,3 8,7 2,7 3,4 4,4 4,7-11,8 p317d.ve -18,1-6,4 4,9-5,8-4,4-4,3-4,3-11,0-10,8-10,9-10,9-14,3 p318.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p3l301.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p401c.ve -2,1-13,4 16,6-0,8 0,0 1,5 1,5-10,1-8,6-7,9-7,7-13,5 p401i.ve -4,4-14,3 16,2-3,5-3,0-2,1-2,0-11,3-10,2-9,4-9,3-6,3 p402.ko 0,0 10,6 9,9 6,7 7,6 7,5 7,3 8,4 9,2 10,0 10,0 6,1 p403.ka 9,8 19,0 22,1 18,8 20,4 20,8 20,8 17,6 18,5 19,1 19,1 15,5 p404.op -4,3 7,8 13,0 8,4 9,1 8,9 8,6 6,9 7,4 7,4 7,1 3,8 p405.af -15,1-1,0 0,1-4,0-3,2-3,0-3,0-5,6-5,3-4,8-4,9-8,7 p406.mo -1,9-0,1 11,9 11,2 11,6 11,4 11,1 9,6 9,8 9,7 9,5 4,6 p407.af -15,2-1,2 0,3-4,1-3,3-3,1-3,1-5,6-5,1-4,7-4,9-8,8 p408.mo -2,0 11,6 12,1 11,2 11,5 11,3 11,0 9,7 9,9 9,7 9,5 6,4 p409.af -15,3-1,2 0,5-4,3-3,7-3,4-3,4-5,8-5,1-4,8-5,0-9,3 p410.mo -1,2 10,6 12,5 9,0 9,6 9,9 9,9 7,6 8,1 8,4 8,3 4,4 p411.af -14,7-0,8 0,1-4,3-3,4-3,2-3,2-5,8-5,4-5,0-5,1-8,9 p412.mo -2,0 11,8 12,0 11,1 11,5 11,2 10,9 9,6 9,8 9,7 9,4 6,3 p414.ka 3,2 12,2 14,8 14,2 15,5 15,4 15,2 13,0 13,9 14,0 13,8 8,9 p415.po -12,6 2,5-13,7-13,7-5,2-4,5-4,9-4,0-4,7-4,2-4,0-0,2 p416.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p417.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p418.sk 14,9 21,9 22,0 17,7 19,3 19,9 20,1 16,7 18,0 18,7 18,7 19,4 p4l201.tk -12,1-3,5 2,0 2,6 3,8 5,1 4,5-0,2 0,8 1,4 2,0-1,5 p4l201.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p501.af 4,6 12,7 17,6 12,3 13,3 14,1 14,4 10,6 11,6 12,8 12,8 11,3 p502a.ko -18,6 2,6 4,1 2,3 3,9 4,1 4,0 0,9 1,5 2,1 2,0-1,1 p502i.ko -11,1-2,2 13,0 10,4 11,4 11,7 11,7 9,0 9,3 9,8 9,7 6,5 p503a.ko -5,5 4,3 6,0 4,2 5,7 6,0 5,9 2,8 3,4 4,0 3,9-10,6 p503i.ko -11,3 10,4 13,0 10,5 11,6 12,0 11,8 9,0 9,4 9,9 9,8-4,5 p504.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p601.sk -4,0 0,1 2,8 0,6 2,9 3,4 3,4-0,6 0,8 1,6 1,6 1,0 p602.kt -9,5-2,6-1,8 6,6 8,0 8,8 8,6 4,6 6,8 8,0 8,2-2,0 Side 5 af 9

Haldor Topsøe A/S - Frederiksund 2010 efter nybygning P6 Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Aftenperioden Bilag B2 Kilde nr Støjniveau, aften LAeq,1 time i Referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3a,s R3a,1 R3a,2 R3a,3 R4 p603.sk -1,8 0,6 7,9 7,7 9,6 9,6 9,4 4,5 6,0 6,8 6,9 5,3 p604.sk -6,7-4,5 2,9 2,7 4,6 4,6 4,4-0,5 1,1 1,9 1,9 0,3 p605.in -14,5-8,2 0,1-0,6-0,3-0,6-0,9-1,7-1,5-1,8-2,2-5,3 p606.af -9,4-4,8 0,0-1,9-1,8-1,2-0,8-2,9-2,5-2,4-2,5-0,5 p607.po -1,5-32,4-14,2 14,9 15,6 15,2 15,1 13,7 13,8 13,4 12,9 7,9 p608.tk 0,0 0,0 0,0 1,4 2,6 3,7 3,5-1,4-0,5 0,2 1,1 0,0 p609.tk 0,0 0,0 0,0 4,3 5,7 6,4 6,1 3,2 4,2 4,6 5,1 0,0 p610.tk 0,0 0,0 0,0-2,7-1,5-0,6-1,0-4,7-3,5-3,2-2,3 0,0 p611.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p612.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p613.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 r01.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 r02.po -26,0 10,4-8,2-6,1-5,6-5,1-4,9-7,8-7,5-6,8-6,8-13,3 sk01.ve 0,1 19,5 16,8 10,6 11,4 11,6 11,6 6,4 6,8 7,3 7,3 2,3 sk02.af -16,4 7,5 3,4-2,7-2,0 2,8 6,7 13,6 14,1 14,5 14,4 0,6 sk03.ve 10,5 8,9 15,7 11,7 12,8 13,3 13,4 11,0 11,2 12,0 11,9 4,9 sk04.ka 3,3 19,8 10,9 12,4 13,6 13,8 13,8 6,4 7,4 8,2 9,7 5,5 sk05.mo -12,5 14,9 6,1 0,5 1,5 3,3 2,0-2,8-1,9-1,3-1,4 2,5 sk06.ka 13,0 27,1 26,4 22,6 24,1 26,0 24,6 15,1 15,7 16,6 16,5 15,2 v01a.af 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 v01f.ve 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 v02.ve 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 v03.ve 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 x01a.kt -4,2-10,2 4,1-0,6 1,1 1,9 2,4-0,8 0,7 1,9 2,2-1,7 x01i1.kt -11,3-23,9 2,6-0,7 0,1 0,6 0,8-1,9-0,6 0,0 0,2-14,2 x01i2.kt -11,3-24,4 5,0-0,7 0,1 0,6 0,8-9,1-7,7-6,9-6,4-15,6 Side 6 af 9

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 Bilag C Lydeffektniveauer

Haldor Topsøe A/S - Frederiksund 2010 efter nybygning P6 Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Natperioden Bilag B3 Kilde nr Støjniveau,nat LAeq,30min i Referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3a,s R3a,1 R3a,2 R3a,3 R4 f01.ve -2,1 5,6 13,4 7,9 8,6 9,0 9,3-0,4 4,0 7,6 8,1 2,7 f02.af -0,7 7,3 12,1 10,3 11,7 12,0 12,2 1,1 5,9 8,5 8,9 3,0 f03.af 3,8 9,5 17,2 14,3 15,0 15,3 15,4 11,0 11,5 12,0 12,1 8,7 f04.in 4,6 12,9 16,8 13,2 14,5 14,9 14,9 12,4 13,0 13,9 13,9 7,9 f05.af 0,0 7,7 9,7 7,5 8,9 9,3 9,3 6,8 7,5 8,3 8,3 1,6 f06.af 9,4 17,3 15,6 14,3 16,1 16,8 17,0 13,5 14,6 15,7 15,8 10,9 f07.in 3,2 9,1 13,7 8,9 11,0 11,7 11,8 7,1 7,8 9,4 9,6 4,3 f08.af -0,8 4,7 12,0 7,0 7,9 8,2 8,3 6,0 6,3 7,0 7,0 1,9 f09.in 1,3 6,0 13,7 8,0 9,1 9,5 9,5 7,2 7,8 8,5 8,6 3,4 f10.af -0,1 7,2 12,7 7,8 9,3 9,9 10,0 7,3 7,7 8,7 9,0 4,0 f11.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 f12.po -20,3 12,9 12,1-9,8-8,8-8,2-7,9 10,4 12,0 12,9 12,9-0,5 f13.mu -1,5 11,4 11,1 8,9 10,3 10,7 10,9 7,4 8,1 8,8 8,9 1,0 f14.mu -12,6 13,7 6,2-0,9 0,6 1,0 1,0-3,6-2,9-2,2-2,3-9,2 f15.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 ff01.tk 0,0 0,0 0,0-7,0-6,3-5,4-5,4-16,1-14,5-13,1-12,4 0,0 fk101.tk -24,1-17,0-9,5-23,7-22,5-21,2-21,8-19,8-17,3-13,3-12,7-25,6 hv01.pp alt1 0,0 0,0 0,0 26,8 27,1 27,3 27,2 25,0 24,9 25,0 25,1 0,0 hv102.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k0101 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k0102 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k0205 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k0301-21,6 9,1-12,8-7,7-6,2-5,9-5,6-12,7-11,9-11,1-10,8-18,3 k0302 1,1 15,4 15,2-14,2-13,6-13,3-13,0 8,7 9,4 10,4 10,8 3,2 k0302-6,0 17,2 2,2-1,1 0,3 0,5 0,5 1,7 2,2 3,0 3,0 1,6 k0303-18,8 5,8 2,0-5,9-4,4-4,2-4,1-8,4-7,7-6,8-6,7-7,8 k0304 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k0305 1,9 17,3 5,0 3,6 5,9 6,2 6,3-0,7 0,7 1,7 2,0-5,8 k0306 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k0405 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k103.af -29,2-1,9-21,5-23,3-21,6-21,4-21,4-23,5-22,6-21,9-21,8-20,0 k104a.ko -7,6 14,3 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-5,6 k104i.ko -10,3 10,6-1,3-4,2-2,3-2,0-1,6-5,2-4,1-3,3-3,0-6,3 k105a.ko -8,6 13,3 2,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-6,2 k105i.ko -12,3 12,7 1,0-4,4-2,5-2,2-1,9-6,4-5,2-4,3-4,0-7,3 k106a.ko -9,5 14,0 2,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-6,6 k106i.ko -11,3 14,0-1,7-4,3-2,4-2,1-1,8-7,5-6,6-5,7-5,4-7,3 k107a.ko -8,6 14,6 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-5,2 k107i.ko -10,7 16,1-0,8-3,4-1,7-1,4-1,1-4,6-3,7-2,8-2,6-6,9 k1404 p2 skorsten ( 10,8 20,8 21,4 18,4 19,5 19,8 19,8 16,8 17,2 18,0 18,1 17,7 k1601 12,7 26,3 17,9 15,2 16,4 16,8 16,8 14,5 14,8 15,6 15,6 12,8 k1l101.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k1l201.tk -15,7 6,6 0,2-4,9-2,1-0,4-0,1-3,4-2,3-1,4-0,8-10,9 k1l201.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k201.ve -9,8 14,9 1,7-1,6-0,6-0,3-0,2-0,6-0,4 0,5 0,7-4,7 k202.af -5,1 23,5 17,0 5,5 6,7 6,8 6,8 3,4 4,1 4,7 4,8-1,7 k203.ol -11,5 6,9 0,6-2,5-1,3-1,2-1,2-3,4-3,1-2,4-2,4-7,2 k204.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k205.ve -20,6 12,2 0,2-12,2-10,8-10,4-10,2-13,3-12,8-12,0-11,7-18,5 k206.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 k2l401.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 l101.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 l102.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 m201.af -0,7 25,0 8,8 9,2 10,2 10,3 10,2-0,4 3,0 3,3 3,7-5,4 m202.af -0,1 25,6 11,5 9,7 10,7 10,7 10,6 8,5 8,8 9,1 9,2 5,0 m203.ko -9,7 26,7 9,9-0,1 1,2 2,8 3,0 7,3 7,5 7,7 8,0 6,0 m204.in -7,9 17,1 3,6 1,5 2,5 2,7 2,7-10,2-4,1-3,6-3,3-14,4 m205.af -10,9 19,7 6,2-3,7-0,8 2,8 2,8 4,0 4,8 5,4 5,5 0,7 m206.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 m207.af -25,2 18,9-16,6-10,4-9,6-9,4-9,3-1,9-1,0 0,2 1,0-4,6 m2l401.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 m301.ko 12,0 31,8 21,8 19,7 20,5 20,5 20,4 20,9 21,0 20,9 20,9 17,6 m302.ko 11,7 31,7 21,8 19,8 20,6 20,6 20,5 18,7 18,9 19,0 19,2 16,6 m303.ko 9,3 26,5 21,9 19,9 20,6 20,7 20,6 18,8 19,0 19,1 19,3 16,8 m304.ko -7,9 10,1 4,6 2,3 3,1 3,1 3,1 1,2 1,4 1,6 1,8-0,2 m305.ko -7,9 9,9 0,1 2,4 3,2 3,2 3,1 1,3 1,5 1,6 1,8-0,1 m306.ko -7,9 19,4-2,6 2,5 3,3 3,3 3,3 1,4 1,6 1,7 2,0 0,0 m307.in -4,7 21,8-1,8 5,7 6,7 6,9 7,0 4,5 4,9 5,2 5,5 4,9 m308.mo -12,0 16,2-1,4-2,7-1,2-1,1-1,2-1,7-1,1-1,0-1,0-6,7 p103.af -6,9 7,9 6,4 2,4 3,2 3,5 3,5 0,9 1,1 1,6 1,6-1,0 p104i.ve -4,4 10,4 9,6 6,3 6,9 7,1 7,0 5,0 4,8 5,2 5,1 1,8 p104k.ve -4,4 14,0 12,5 7,1 7,9 8,1 8,1-5,9 5,7 6,1 6,0 2,0 p105.sk 14,7 23,0 22,4 18,2 18,8 19,0 18,9 16,8 16,9 17,3 17,2 14,5 p106.af -11,7-16,1 0,9-2,2-1,4-0,7-0,4-3,4-3,0-2,3-2,2-8,7 p107.af 6,7 20,4 19,2 17,6 19,0 19,2 19,1 14,5 15,0 16,1 16,2 12,9 p108.op -6,5 6,3 6,5 5,7 6,6 6,4 6,0-4,6-4,0-1,1-1,1-9,4 p109.op -12,2 12,5 5,6 1,4 2,5 2,4 2,1 5,0 5,7 5,8 5,6 6,7 p110.op 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p112.in -13,5 4,0 0,3-0,3 0,3 0,5 0,6-4,6-4,6-3,8-3,7-4,9 p113.ko -2,4 18,9 18,3 14,1 15,0 15,1 15,1 4,4 5,0 5,9 6,5 3,8 Side 7 af 9

Haldor Topsøe A/S - Frederiksund 2010 efter nybygning P6 Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Natperioden Bilag B3 Kilde nr Støjniveau,nat LAeq,30min i Referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3a,s R3a,1 R3a,2 R3a,3 R4 p114.af -6,5 7,5 16,0 3,0 4,3 4,6 4,5 2,0 2,5 3,1 3,2-0,2 p115a.kt 0,7 9,0 9,7 1,7 4,0 4,3 4,5 0,0 0,4 2,1 2,3-1,4 p115i.kt -3,0 3,9 6,6-2,3-0,8 0,1 0,0-4,3-3,7-2,8-2,6-5,0 p116.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p1l101.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p1l201.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p1l401.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p201.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p202.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p203.tk -37,6-39,9-33,4-22,4-21,7-21,7-22,0-30,2-29,1-27,6-26,5-27,6 p203.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p204.op -10,1 12,8 8,0 4,7 5,2 4,8 4,5 3,1 3,1 3,2 2,9-0,5 p205.op -9,6 14,2 7,5 4,1 4,7 4,7 4,6 3,8 3,8 3,9 3,7 0,2 p206.op -7,9 16,6 10,1 7,9 8,3 6,1 7,0 6,1 6,1 6,1 5,9 2,2 p207.op -19,8 11,6 7,0 3,9 5,1 5,1 5,3 5,2 5,4 5,5 5,3 2,3 p208.op -13,9 11,5 7,9 5,4 6,0 5,8 5,5 3,8 4,0 4,1 4,0 0,8 p209.af -19,1-9,7-14,0-16,5-15,5-15,5-15,4-17,7-17,5-17,0-17,0-19,9 p210.op -26,4-4,6-13,1-13,1-11,6-11,4-11,5-6,5-4,6-3,8-3,9-17,5 p211.af 2,0 22,3 14,4 16,7 18,1 18,7 18,3 12,8 13,4 14,1 14,2 26,8 p212.af -7,8 10,9 13,3 3,8 4,5 5,0 4,7 1,5 2,5 3,0 3,0 12,1 p213.af 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p214.ko -5,6 9,2 10,2 4,4 5,6 6,4 6,3 9,1 9,6 10,2 10,3 11,4 p215.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p216.op -31,0 4,3-15,7-15,3-14,6-14,2-14,5-2,8-2,6 0,5 0,5-11,7 p217.mu -14,9 8,7-0,5 15,4 16,5 16,7 16,5 16,6 17,6 18,2 18,3 10,6 p218.sk -15,4-4,3-5,8-9,8-8,9-8,4-8,0-10,1-10,2-9,1-8,8-6,7 p219.ve -0,4 13,6 11,0 9,7 11,5 11,6 11,6 8,4 9,2 10,1 10,1 6,7 p220.ve -0,3 15,5 11,3 9,8 10,8 11,0 10,9 8,3 8,5 9,1 9,1 7,2 p301.af 3,7 11,4 12,0 10,5 11,5 12,1 12,4 9,3 9,2 10,5 10,9 12,5 p302.af -1,2 8,6 11,0 9,2 10,6 10,9 10,9 7,0 7,3 8,1 8,2 7,7 p303.ve 5,6 11,8 21,2 19,5 20,0 19,7 19,5 16,7 17,0 17,2 17,2 9,0 p304.af 0,7-2,1 15,2 11,1 12,2 12,5 12,5 4,3 4,8 5,1 5,0 0,9 p305.af 3,8 15,9 15,3 16,2 16,2 16,2 16,2 14,2 14,2 14,3 14,3 15,0 p306.af 1,4 8,1 8,1 10,9 10,9 10,9 10,9 8,5 8,6 8,8 9,2 12,1 p307.af 7,1 13,4 15,7 17,5 17,2 17,2 17,2 15,8 15,6 15,6 15,6 18,8 p308.ko -12,3-4,8 3,2-4,2-2,8-2,7 6,4-5,2-5,2-4,7-4,5 6,4 p309.af -0,3 19,4 19,6 12,4 13,5 13,5 13,3 10,6 10,9 11,7 11,7 9,8 p310.sk 19,0 23,4 24,2 23,1 24,5 24,7 24,6 21,6 22,0 22,6 22,5 23,6 p311.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p312.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p313.af -9,2 10,7 10,0 4,9 5,3 5,1 4,7 3,1 3,3 3,3 3,1 1,2 p314.af 10,0 17,7 19,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 19,0 p315.in -13,3-12,9 0,9-2,2-0,5-0,4-0,4-3,5-12,9-12,4-12,3 2,0 p316a.kt -11,5-14,8-3,1-9,1-7,8-7,6-7,4-1,7-0,6-0,5-0,4-11,6 p316i.kt -21,0-15,6-8,7-8,8-7,6-7,2-7,0-4,9-3,9-3,6-3,6-14,1 p316i.kt -21,1-18,5-8,2-13,9-12,2-11,7-11,4-19,3-21,1-20,3-20,2-14,3 p317a.ve -5,3-6,7 3,0 9,0 10,4 10,7 11,0 7,0 7,5 8,2 8,4 8,4 p317b.ve -11,6-16,9-6,9 1,6 3,2 3,5 3,8-0,3 0,3 1,1 1,3-4,8 p317c.ve -13,1-10,9 0,0 6,3 7,8 8,3 8,7 2,7 3,4 4,4 4,7-11,8 p317d.ve -18,1-6,4 4,9-5,8-4,4-4,3-4,3-11,0-10,8-10,9-10,9-14,3 p318.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p3l301.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p401c.ve -2,1-13,4 16,6-0,8 0,0 1,5 1,5-10,1-8,6-7,9-7,7-13,5 p401i.ve -4,4-14,3 16,2-3,5-3,0-2,1-2,0-11,3-10,2-9,4-9,3-6,3 p402.ko 0,0 10,6 9,9 6,7 7,6 7,5 7,3 8,4 9,2 10,0 10,0 6,1 p403.ka 9,8 19,0 22,1 18,8 20,4 20,8 20,8 17,6 18,5 19,1 19,1 15,5 p404.op -4,3 7,8 13,0 8,4 9,1 8,9 8,6 6,9 7,4 7,4 7,1 3,8 p405.af -15,1-1,0 0,1-4,0-3,2-3,0-3,0-5,6-5,3-4,8-4,9-8,7 p406.mo -1,9-0,1 11,9 11,2 11,6 11,4 11,1 9,6 9,8 9,7 9,5 4,6 p407.af -15,2-1,2 0,3-4,1-3,3-3,1-3,1-5,6-5,1-4,7-4,9-8,8 p408.mo -2,0 11,6 12,1 11,2 11,5 11,3 11,0 9,7 9,9 9,7 9,5 6,4 p409.af -15,3-1,2 0,5-4,3-3,7-3,4-3,4-5,8-5,1-4,8-5,0-9,3 p410.mo -1,2 10,6 12,5 9,0 9,6 9,9 9,9 7,6 8,1 8,4 8,3 4,4 p411.af -14,7-0,8 0,1-4,3-3,4-3,2-3,2-5,8-5,4-5,0-5,1-8,9 p412.mo -2,0 11,8 12,0 11,1 11,5 11,2 10,9 9,6 9,8 9,7 9,4 6,3 p414.ka 3,2 12,2 14,8 14,2 15,5 15,4 15,2 13,0 13,9 14,0 13,8 8,9 p415.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p416.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p417.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p418.sk 14,9 21,9 22,0 17,7 19,3 19,9 20,1 16,7 18,0 18,7 18,7 19,4 p4l201.tk -16,3-7,7-2,3-0,4 0,8 2,1 1,5-3,2-2,2-1,6-1,0-5,8 p4l201.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p501.af 4,6 12,7 17,6 12,3 13,3 14,1 14,4 10,6 11,6 12,8 12,8 11,3 p502a.ko -18,6 2,6 4,1 2,3 3,9 4,1 4,0 0,9 1,5 2,1 2,0-1,1 p502i.ko -11,1-2,2 13,0 10,4 11,4 11,7 11,7 9,0 9,3 9,8 9,7 6,5 p503a.ko -5,5 4,3 6,0 4,2 5,7 6,0 5,9 2,8 3,4 4,0 3,9-10,6 p503i.ko -11,3 10,4 13,0 10,5 11,6 12,0 11,8 9,0 9,4 9,9 9,8-4,5 p504.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p601.sk -4,0 0,1 2,8 0,6 2,9 3,4 3,4-0,6 0,8 1,6 1,6 1,0 p602.kt -9,5-2,6-1,8 6,6 8,0 8,8 8,6 4,6 6,8 8,0 8,2-2,0 Side 8 af 9

Haldor Topsøe A/S - Frederiksund 2010 efter nybygning P6 Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Natperioden Bilag B3 Kilde nr Støjniveau,nat LAeq,30min i Referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3a,s R3a,1 R3a,2 R3a,3 R4 p603.sk -1,8 0,6 7,9 7,7 9,6 9,6 9,4 4,5 6,0 6,8 6,9 5,3 p604.sk -6,7-4,5 2,9 2,7 4,6 4,6 4,4-0,5 1,1 1,9 1,9 0,3 p605.in -14,5-8,2 0,1-0,6-0,3-0,6-0,9-1,7-1,5-1,8-2,2-5,3 p606.af -9,4-4,8 0,0-1,9-1,8-1,2-0,8-2,9-2,5-2,4-2,5-0,5 p607.po -1,5-32,4-14,2 14,9 15,6 15,2 15,1 13,7 13,8 13,4 12,9 7,9 p608.tk 0,0 0,0 0,0 4,4 5,7 6,7 6,6 1,6 2,6 3,2 4,1 0,0 p609.tk 0,0 0,0 0,0 7,3 8,7 9,5 9,1 6,2 7,2 7,6 8,1 0,0 p610.tk 0,0 0,0 0,0 0,3 1,5 2,5 2,0-1,7-0,5-0,2 0,7 0,0 p611.tk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p612.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 p613.lk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 r01.po 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 r02.po -26,0 10,4-8,2-6,1-5,6-5,1-4,9-7,8-7,5-6,8-6,8-13,3 sk01.ve 0,1 19,5 16,8 10,6 11,4 11,6 11,6 6,4 6,8 7,3 7,3 2,3 sk02.af -16,4 7,5 3,4-2,7-2,0 2,8 6,7 13,6 14,1 14,5 14,4 0,6 sk03.ve 10,5 8,9 15,7 11,7 12,8 13,3 13,4 11,0 11,2 12,0 11,9 4,9 sk04.ka 3,3 19,8 10,9 12,4 13,6 13,8 13,8 6,4 7,4 8,2 9,7 5,5 sk05.mo -12,5 14,9 6,1 0,5 1,5 3,3 2,0-2,8-1,9-1,3-1,4 2,5 sk06.ka 13,0 27,1 26,4 22,6 24,1 26,0 24,6 15,1 15,7 16,6 16,5 15,2 v01a.af 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 v01f.ve 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 v02.ve 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 v03.ve 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 x01a.kt -4,2-10,2 4,1-0,6 1,1 1,9 2,4-0,8 0,7 1,9 2,2-1,7 x01i1.kt -11,3-23,9 2,6-0,7 0,1 0,6 0,8-1,9-0,6 0,0 0,2-14,2 x01i2.kt -11,3-24,4 5,0-0,7 0,1 0,6 0,8-9,1-7,7-6,9-6,4-15,6 Side 9 af 9

Lydeffektniveauer Haldor Topsøe A/S 2010 Alt inkl P6 nybygning Støjkilde Type l or S m,m² Lydeffekt pr m,m2, Lw' db(a) Lydeffekt Lw db(a) 63 Hz db(a) 125 Hz db(a) 250 Hz db(a) 500 Hz db(a) 1 khz db(a) 2 khz db(a) 4 khz db(a) 8 khz db(a) F01.ve Point 77,3 77,3 50,3 66,4 67,7 69,0 72,4 71,7 64,0 57,8 F02.af Point 77,3 77,3 52,8 64,3 71,8 71,9 69,1 69,5 63,7 55,5 F03.af Point 81,2 81,2 51,9 64,8 71,6 73,5 76,8 76,0 66,6 55,1 F04.in Point 83,5 83,5 61,4 71,5 76,4 76,6 74,1 73,7 78,3 65,7 F05.af Point 76,6 76,6 51,8 63,6 71,7 72,3 68,1 65,4 61,1 47,8 F06.af Point 86,1 86,1 58,0 75,9 83,7 80,6 72,0 63,2 55,5 49,2 F07.in Point 76,7 76,7 59,7 73,3 72,0 64,7 62,8 63,3 61,8 55,9 F08.af Point 77,4 77,4 57,7 63,7 67,1 64,3 71,2 72,0 70,7 65,4 F09.in Point 76,6 76,6 54,5 67,5 67,1 71,9 71,3 66,9 53,9 42,8 F10.af Point 76,6 76,6 57,6 70,6 69,1 71,7 66,5 65,2 64,1 55,0 F11.po Point 90,1 90,1 61,4 67,1 74,5 81,0 84,4 86,3 81,5 73,4 F12.po Point 81,9 81,9 56,1 65,2 76,4 74,6 76,4 73,9 69,6 60,3 F13.mu Point 99,2 99,2 73,0 81,2 89,8 96,1 93,4 89,2 79,2 71,6 F14.mu Point 95,7 95,7 72,0 80,0 88,2 91,0 90,2 87,7 76,8 68,4 F15.lk Line 79,44 60,3 79,3 59,6 62,6 68,6 71,6 75,6 72,6 66,6 58,6 FF01.tk Line 206,59 40,5 63,7 46,0 51,0 52,3 56,2 60,2 55,5 50,1 46,8 FK101.tk Line 25,93 40,5 54,6 37,0 42,0 43,3 47,2 51,2 46,5 41,1 37,8 HV01.pp ALT1 Line 429,64 58,4 84,8 69,0 76,0 75,0 77,0 79,0 77,0 75,0 69,0 HV102.lk Line 151,27 60,3 82,1 62,4 65,4 71,4 74,4 78,4 75,4 69,4 61,4 K0101 Point 84,9 84,9 60,2 63,2 75,4 78,4 81,9 75,8 67,8 64,4 K0102 Point 74,2 74,2 49,5 52,5 64,7 67,7 71,2 65,1 57,1 53,7 K0205 Point 93,7 93,7 75,7 84,5 81,2 85,4 88,8 87,1 84,5 72,8 K0301 Point 71,8 71,8 46,6 51,2 58,9 62,5 64,7 67,0 65,9 57,5 K0302 Point 82,6 82,6 62,4 65,1 71,7 76,9 79,7 71,7 66,8 58,2 K0302 Point 81,6 81,6 61,4 64,1 70,7 75,9 78,7 70,7 65,8 57,2 K0303 Line 21,61 56,9 70,2 38,7 48,2 60,0 63,8 67,4 61,9 42,2 28,1 K0304 Point 68,2 68,2 54,1 52,9 57,2 62,8 63,1 60,6 55,8 50,6 K0305 Point 78,8 78,8 58,8 66,9 74,7 74,7 68,2 66,0 60,2 50,6 K0306 Point 84,6 84,6 67,4 68,8 74,0 79,2 79,2 77,0 74,6 66,7 K0405 Point 66,4 66,4 35,3 44,8 57,5 57,0 60,7 61,3 57,3 52,3 K103.af Point 64,4 64,4 45,2 51,1 59,6 58,9 56,8 52,8 53,1 46,4 K104a.ko Area 10,80 70,9 81,2 60,6 68,2 73,9 74,5 74,9 73,9 70,9 64,9 K104i.ko Line 15,87 71,6 83,6 62,8 69,0 75,7 77,9 77,1 75,2 74,4 68,1 K105a.ko Area 10,80 70,9 81,2 60,6 68,2 73,9 74,5 74,9 73,9 70,9 64,9 K105i.ko Line 15,87 71,6 83,6 62,8 69,0 75,7 77,9 77,1 75,2 74,4 68,1 K106a.ko Area 10,80 70,9 81,2 60,6 68,2 73,9 74,5 74,9 73,9 70,9 64,9 K106i.ko Line 15,87 71,6 83,6 62,8 69,0 75,7 77,9 77,1 75,2 74,4 68,1 K107a.ko Area 10,80 70,9 81,2 60,6 68,2 73,9 74,5 74,9 73,9 70,9 64,9 K107i.ko Line 15,87 71,6 83,6 62,8 69,0 75,7 77,9 77,1 75,2 74,4 68,1 K1404 P2 Skorsten Point 81,9 81,9 74,3 74,8 74,3 75,3 74,2 69,3 62,2 57,8 K1601 Point 84,1 84,1 71,4 75,3 76,3 78,9 77,3 73,7 66,6 66,6 K1L101.tk Line 148,67 51,2 72,9 47,5 51,8 57,6 66,1 67,4 68,2 63,6 54,1 K1L201.tk Line 346,23 40,5 65,9 48,3 53,3 54,6 58,5 62,5 57,8 52,4 49,1 K1L201.tk Line 346,23 51,2 76,6 51,2 55,5 61,3 69,8 71,1 71,9 67,3 57,8 K201.ve Point 71,0 71,0 57,2 60,4 57,5 59,3 63,0 65,5 65,7 55,5 K202.af Point 83,3 83,3 55,4 61,2 70,6 78,0 79,0 76,5 70,8 59,2 K203.ol Point 66,8 66,8 47,7 53,1 57,3 59,7 61,5 60,7 56,2 49,3 K204.po Point 83,7 83,7 56,8 65,4 69,2 77,9 78,6 77,8 74,1 64,9 K205.ve Point 70,7 70,7 53,3 56,0 57,0 59,7 62,6 65,9 65,7 55,7 K206.lk Line 40,79 60,3 76,4 56,8 59,8 65,8 68,8 72,8 69,8 63,8 55,8 K2L401.tk Line 135,26 51,2 72,5 47,1 51,4 57,2 65,7 67,0 67,8 63,2 53,7 L101.lk Line 664,79 60,3 88,5 68,9 71,9 77,9 80,9 84,9 81,9 75,9 67,9 L102.tk Line 8,44 51,2 60,5 35,1 39,4 45,2 53,7 55,0 55,8 51,2 41,7 NNE Pharmaplan A/S Vandtårnsvej 108-110 2860, Soeborg, Denmark HSE Consultancy - Noise Control Init: SMHa Dato: 22-12-2010 Page 1 SoundPLAN 6.5

Lydeffektniveauer Haldor Topsøe A/S 2010 Alt inkl P6 nybygning Støjkilde Type l or S m,m² Lydeffekt pr m,m2, Lw' db(a) Lydeffekt Lw db(a) 63 Hz db(a) 125 Hz db(a) 250 Hz db(a) 500 Hz db(a) 1 khz db(a) 2 khz db(a) 4 khz db(a) 8 khz db(a) M201.af Point 77,1 77,1 52,0 60,1 65,7 74,8 71,0 65,1 59,0 47,5 M202.af Point 77,7 77,7 60,4 62,8 67,1 72,7 73,0 69,5 64,9 54,7 M203.ko Point 76,5 76,5 56,0 63,7 64,5 71,6 73,4 64,0 56,8 46,1 M204.in Point 70,2 70,2 54,5 60,2 60,6 63,7 63,7 64,5 57,3 42,2 M205.af Point 73,8 73,8 55,5 64,6 68,4 67,6 67,6 62,7 57,1 48,0 M206.po Point 81,6 81,6 70,5 69,5 73,4 76,1 75,6 72,8 68,4 57,8 M207.af Point 65,0 65,0 57,1 60,4 56,8 55,8 57,2 50,6 44,6 35,6 M2L401.tk Line 166,30 51,2 73,4 48,0 52,3 58,1 66,6 67,9 68,7 64,1 54,6 M301.ko Point 89,1 89,1 63,3 69,3 76,0 83,3 85,4 82,4 75,4 63,4 M302.ko Point 89,1 89,1 63,3 69,3 76,0 83,3 85,4 82,4 75,4 63,4 M303.ko Point 89,1 89,1 63,3 69,3 76,0 83,3 85,4 82,4 75,4 63,4 M304.ko Point 71,7 71,7 52,4 56,7 59,9 64,4 68,2 65,1 57,2 47,2 M305.ko Point 71,7 71,7 52,4 56,7 59,9 64,4 68,2 65,1 57,2 47,2 M306.ko Point 71,7 71,7 52,4 56,7 59,9 64,4 68,2 65,1 57,2 47,2 M307.in Point 77,1 77,1 43,9 62,0 65,3 73,9 72,7 64,4 59,3 44,3 M308.mo Point 83,1 83,1 56,4 59,0 73,3 77,9 79,3 73,5 70,0 64,8 P103.af Point 67,5 67,5 54,7 54,4 57,6 60,6 62,5 61,1 54,0 43,6 P104i.ve Point 70,7 70,7 53,0 55,6 60,3 64,8 66,2 63,5 57,3 47,5 P104k.ve Point 74,8 74,8 51,9 55,7 62,3 64,0 65,8 64,7 71,8 65,7 P105.sk Point 82,8 82,8 67,2 65,4 70,1 77,4 79,8 72,2 66,0 53,6 P106.af Point 61,5 61,5 49,2 58,2 54,4 52,5 51,0 47,5 43,3 29,4 P107.af Point 81,8 81,8 60,9 75,5 76,4 70,4 73,1 71,0 74,1 60,0 P108.op Point 68,6 68,6 51,3 54,9 61,8 63,4 61,3 59,8 58,0 50,0 P109.op Point 72,0 72,0 51,0 56,1 66,9 65,2 64,1 63,2 62,7 57,5 P110.op Point 72,9 72,9 46,9 59,6 65,3 66,8 67,3 65,3 60,7 51,4 P112.in Point 71,7 71,7 58,5 59,5 56,0 58,2 64,3 67,1 66,2 55,4 P113.ko Point 82,7 82,7 71,1 67,9 72,0 76,2 78,1 75,4 69,9 59,7 P114.af Point 80,4 80,4 52,2 61,9 72,1 72,5 76,8 72,1 69,6 62,5 P115a.kt Point 80,7 80,7 67,2 75,9 76,0 71,5 69,3 67,2 64,6 61,1 P115i.kt Point 81,9 81,9 62,5 67,9 73,3 74,9 75,1 74,3 74,2 69,5 P116.po Point 86,0 86,0 59,6 68,9 75,7 79,8 81,0 79,4 76,2 67,9 P1L101.tk Line 99,85 51,2 71,2 45,8 50,1 55,9 64,4 65,7 66,5 61,9 52,4 P1L201.tk Line 170,03 51,2 73,5 48,1 52,4 58,2 66,7 68,0 68,8 64,2 54,7 P1L401.tk Line 195,96 51,2 74,1 48,7 53,0 58,8 67,3 68,6 69,4 64,8 55,3 P201.lk Line 450,14 60,3 86,8 67,2 70,2 76,2 79,2 83,2 80,2 74,2 66,2 P202.lk Line 296,95 60,3 85,0 65,4 68,4 74,4 77,4 81,4 78,4 72,4 64,4 P203.tk Line 4,64 42,2 48,9 31,2 36,2 37,5 41,4 45,4 40,7 35,3 32,0 P203.tk Line 4,64 55,1 61,8 36,4 40,7 46,5 55,0 56,3 57,1 52,5 43,0 P204.op Point 69,7 69,7 45,8 52,3 57,1 59,8 60,7 63,1 65,2 60,8 P205.op Point 71,4 71,4 47,8 54,0 58,2 59,6 60,4 63,9 67,8 63,6 P206.op Point 74,0 74,0 46,8 53,5 59,2 61,8 62,4 66,2 70,9 66,6 P207.op Point 70,2 70,2 46,5 54,9 62,1 63,1 63,5 63,6 61,5 56,9 P208.op Point 69,2 69,2 46,5 54,5 59,9 61,2 61,9 63,2 61,9 57,3 P209.af Point 68,2 68,2 45,1 49,0 56,0 59,5 62,2 62,5 60,8 57,8 P210.op Point 69,5 69,5 44,5 55,3 63,3 64,3 62,3 61,5 56,7 49,6 P211.af Point 95,3 95,3 64,1 78,2 86,3 91,2 88,4 86,3 85,2 81,6 P212.af Point 83,5 83,5 69,3 68,3 71,9 78,7 79,8 73,2 64,9 54,7 P213.af Point 92,0 92,0 43,7 52,6 62,8 71,4 84,2 87,0 88,3 81,3 P214.ko Point 78,0 78,0 67,9 73,3 72,4 67,5 65,7 66,4 65,9 60,5 P215.po Point 81,6 81,6 57,6 69,2 73,9 74,3 75,9 73,4 72,7 64,5 P216.op Point 76,1 76,1 49,4 58,0 62,6 69,0 73,1 69,2 60,5 55,8 P217.mu Point 81,0 81,0 60,8 71,2 74,1 76,1 74,3 71,0 65,8 59,2 P218.sk Point 54,9 54,9 50,9 50,7 42,4 42,9 43,3 39,4 35,2 26,7 NNE Pharmaplan A/S Vandtårnsvej 108-110 2860, Soeborg, Denmark HSE Consultancy - Noise Control Init: SMHa Dato: 22-12-2010 Page 2 SoundPLAN 6.5

Lydeffektniveauer Haldor Topsøe A/S 2010 Alt inkl P6 nybygning Støjkilde Type l or S m,m² Lydeffekt pr m,m2, Lw' db(a) Lydeffekt Lw db(a) 63 Hz db(a) 125 Hz db(a) 250 Hz db(a) 500 Hz db(a) 1 khz db(a) 2 khz db(a) 4 khz db(a) 8 khz db(a) P219.ve Point 74,5 74,5 56,4 64,7 70,3 68,0 66,5 64,7 56,8 46,0 P220.ve Point 74,2 74,2 60,4 62,8 65,4 69,2 69,1 64,2 57,9 48,1 P301.af Point 73,2 73,2 68,5 70,2 62,9 59,1 56,6 53,9 50,4 39,3 P302.af Point 71,9 71,9 59,0 65,7 64,6 64,7 65,2 62,1 55,7 45,7 P303.ve Point 80,6 80,6 61,4 67,1 72,9 74,9 74,9 71,8 70,5 61,1 P304.af Point 74,0 74,0 53,7 61,4 67,1 63,0 67,3 69,7 61,8 52,5 P305.af Point 77,7 77,7 60,0 64,7 67,1 73,9 73,0 66,4 56,7 45,9 P306.af Point 71,6 71,6 63,9 66,5 67,3 61,3 57,5 52,9 45,0 36,6 P307.af Point 78,8 78,8 67,2 74,4 76,0 60,5 62,0 59,1 52,4 41,2 P308.ko Point 75,7 75,7 58,1 63,6 67,4 71,4 69,8 66,3 57,9 46,3 P309.af Point 80,5 80,5 61,3 74,7 75,2 71,6 72,1 70,4 66,9 59,6 P310.sk Point 86,0 86,0 63,1 72,3 79,2 81,7 80,7 73,7 69,0 58,1 P311.po Point 82,1 82,1 58,7 68,0 70,8 74,9 76,4 76,9 71,8 63,3 P312.po Point 79,5 79,5 57,4 66,3 70,6 72,6 72,6 73,8 70,9 54,6 P313.af Point 77,0 77,0 53,4 56,0 65,1 70,3 74,3 67,9 63,2 57,0 P314.af Area 208,58 58,0 81,2 72,9 77,9 68,3 75,0 67,8 67,4 63,0 54,0 P315.in Point 77,4 77,4 41,3 44,8 70,2 76,0 66,0 54,7 49,1 41,9 P316a.kt Point 67,3 67,3 45,8 50,8 58,9 63,4 60,7 58,8 54,0 48,0 P316i.kt Point 65,1 65,1 45,1 50,4 56,4 58,2 56,2 58,3 58,2 53,7 P316i.kt Point 65,1 65,1 45,1 50,4 56,4 58,2 56,2 58,3 58,2 53,7 P317a.ve Point 76,7 76,7 60,1 71,7 70,4 70,4 66,2 65,5 60,3 48,7 P317b.ve Point 66,2 66,2 48,3 59,6 58,7 61,5 57,5 55,3 50,6 40,4 P317c.ve Point 74,9 74,9 57,0 68,1 69,3 69,0 66,0 64,0 58,5 47,3 P317d.ve Point 71,1 71,1 54,9 63,2 64,8 65,7 62,9 61,8 53,4 47,4 P318.lk Line 297,70 60,3 85,0 65,4 68,4 74,4 77,4 81,4 78,4 72,4 64,4 P3L301.tk Line 86,42 51,2 70,6 45,2 49,5 55,3 63,8 65,1 65,9 61,3 51,8 P401c.ve Point 73,6 73,6 55,8 66,1 65,2 66,0 69,3 62,5 57,7 48,5 P401i.ve Point 72,8 72,8 51,8 62,0 62,1 65,7 68,6 65,8 59,6 48,4 P402.ko Point 86,5 86,5 60,6 68,4 80,1 84,3 77,2 71,8 66,1 55,6 P403.ka Line 34,18 68,2 83,5 66,1 71,1 79,3 79,1 74,9 68,2 64,2 55,7 P404.op Point 71,2 71,2 50,5 55,0 64,3 66,0 64,6 62,0 61,2 56,0 P405.af Point 60,2 60,2 38,5 43,2 51,2 52,8 55,3 54,8 47,1 36,4 P406.mo Point 72,9 72,9 52,3 54,4 61,5 69,7 68,3 61,7 55,8 46,6 P407.af Point 60,2 60,2 38,5 43,2 51,2 52,8 55,3 54,8 47,1 36,4 P408.mo Point 72,9 72,9 52,3 54,4 61,5 69,7 68,3 61,7 55,8 46,6 P409.af Point 60,2 60,2 38,5 43,2 51,2 52,8 55,3 54,8 47,1 36,4 P410.mo Point 72,9 72,9 52,3 54,4 61,5 69,7 68,3 61,7 55,8 46,6 P411.af Point 60,2 60,2 38,5 43,2 51,2 52,8 55,3 54,8 47,1 36,4 P412.mo Point 72,9 72,9 52,3 54,4 61,5 69,7 68,3 61,7 55,8 46,6 P414.ka Line 17,77 64,7 77,2 62,0 64,1 73,4 72,5 68,5 61,1 55,8 50,8 P415.po Point 86,1 86,1 61,6 71,0 76,9 80,4 81,0 79,0 74,0 67,6 P416.po Point 82,1 82,1 56,5 62,5 72,1 75,8 77,0 74,4 73,2 68,7 P417.po Point 74,5 74,5 53,5 60,7 65,3 68,3 68,0 66,8 65,5 63,5 P418.sk Point 86,2 86,2 74,9 78,9 83,8 74,1 73,4 70,4 65,9 53,7 P4L201.tk Line 117,83 40,5 61,2 43,6 48,6 49,9 53,8 57,8 53,1 47,7 44,4 P4L201.tk Line 117,83 51,2 71,9 46,5 50,8 56,6 65,1 66,4 67,2 62,6 53,1 P501.af Point 76,3 76,3 66,3 73,3 68,9 63,6 63,4 65,4 62,7 50,3 P502a.ko Point 66,0 66,0 44,0 49,1 60,7 62,0 58,5 54,6 51,0 39,0 P502i.ko Point 74,0 74,0 52,6 58,1 65,7 68,9 70,0 62,4 58,0 52,0 P503a.ko Point 67,8 67,8 45,8 50,9 62,5 63,8 60,3 56,4 52,8 40,8 P503i.ko Point 74,0 74,0 52,6 58,1 65,7 68,9 70,0 62,4 58,0 52,0 P504.po Point 79,2 79,2 57,5 65,5 71,7 74,1 73,9 70,3 64,8 55,1 P601.sk Point 65,0 65,0 53,7 57,8 62,7 52,9 52,3 49,2 44,7 32,5 NNE Pharmaplan A/S Vandtårnsvej 108-110 2860, Soeborg, Denmark HSE Consultancy - Noise Control Init: SMHa Dato: 22-12-2010 Page 3 SoundPLAN 6.5

Lydeffektniveauer Haldor Topsøe A/S 2010 Alt inkl P6 nybygning Støjkilde Type l or S m,m² Lydeffekt pr m,m2, Lw' db(a) Lydeffekt Lw db(a) 63 Hz db(a) 125 Hz db(a) 250 Hz db(a) 500 Hz db(a) 1 khz db(a) 2 khz db(a) 4 khz db(a) 8 khz db(a) P602.kt Point 75,0 75,0 53,5 58,5 66,6 71,1 68,4 66,5 61,7 55,7 P603.sk Point 70,0 70,0 58,7 62,8 67,7 57,9 57,3 54,2 49,7 37,5 P604.sk Point 65,0 65,0 53,7 57,8 62,7 52,9 52,3 49,2 44,7 32,5 P605.in Point 60,0 60,0 26,8 44,9 48,2 56,8 55,6 47,3 42,2 27,2 P606.af Point 60,0 60,0 55,3 57,0 49,7 45,9 43,4 40,7 37,2 26,1 P607.po Point 79,5 79,5 57,4 66,3 70,6 72,6 72,6 73,8 70,9 54,6 P608.tk Line 136,20 40,5 61,8 44,2 49,2 50,5 54,4 58,4 53,7 48,3 45,0 P609.tk Line 302,43 40,5 65,3 47,7 52,7 54,0 57,9 61,9 57,2 51,8 48,5 P610.tk Line 32,12 40,5 55,6 37,9 42,9 44,2 48,1 52,1 47,4 42,0 38,7 P611.tk Line 159,57 40,5 62,5 44,9 49,9 51,2 55,1 59,1 54,4 49,0 45,7 P612.lk Line 756,10 60,3 89,1 69,4 72,4 78,4 81,4 85,4 82,4 76,4 68,4 P613.lk Line 841,28 60,3 89,5 69,9 72,9 78,9 81,9 85,9 82,9 76,9 68,9 R01.po Point 79,4 79,4 44,2 56,9 62,6 71,2 75,4 74,4 69,6 59,6 R02.po Point 81,4 81,4 48,6 62,6 66,1 73,8 77,0 76,4 71,5 60,8 SK01.ve Point 91,4 91,4 81,8 76,7 85,1 85,3 85,0 81,4 76,0 67,8 SK02.af Point 85,4 85,4 60,3 61,8 67,2 74,9 79,6 81,7 78,2 67,7 SK03.ve Point 100,5 100,5 71,4 87,6 89,3 94,4 96,3 93,0 88,2 80,7 SK04.ka Line 9,43 81,0 90,7 67,3 76,5 81,1 85,7 86,0 82,2 78,0 68,7 SK05.mo Point 89,8 89,8 56,0 60,8 71,1 80,6 78,7 85,3 86,2 70,1 SK06.ka Line 12,58 90,5 101,5 73,8 81,4 91,5 100,1 92,6 86,2 80,6 72,3 V01a.af Point 56,9 56,9 49,2 50,1 48,9 44,2 45,0 47,0 50,6 35,0 V01f.ve Point 76,9 76,9 57,0 67,2 67,5 71,2 70,1 69,2 66,3 62,6 V02.ve Point 86,5 86,5 53,2 63,6 70,3 77,6 84,8 76,8 72,6 66,8 V03.ve Point 71,0 71,0 49,0 58,4 60,5 65,9 66,5 60,9 58,8 53,0 X01a.kt Point 71,9 71,9 65,5 65,9 68,3 59,3 50,4 44,9 46,9 50,3 X01i1.kt Point 73,9 73,9 47,0 52,2 63,1 63,4 63,7 68,6 68,9 64,4 X01i2.kt Point 73,9 73,9 47,0 52,2 63,1 63,4 63,7 68,6 68,9 64,4 NNE Pharmaplan A/S Vandtårnsvej 108-110 2860, Soeborg, Denmark HSE Consultancy - Noise Control Init: SMHa Dato: 22-12-2010 Page 4 SoundPLAN 6.5

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 Bilag D Støjniveaukurver natperiode Støjbidrag fra nybygning P6

Haldor Topsøe A/S, 2010 P6 Nybygning Bilag D Støjniveaukurver Natperioden Bidrag fra P6 nybygning R F K1 M1 M3 P E O G K2 M2 R1, Linderupvej 33 V L1 L4 P5 P1 P4 P2 L2 R2, Ægirsvej 2 P6 P3 L3 R3, Heimdalsvej 63 Signatur Punktkilde Linjekilde Fladekilde Truckkørsel Personbilkørsel R4, Frejasvej 75 Lastbilkørsel Haldor Topsøe A/S Nabobygninger Ny bygning P6 Skærm Referencepunkt Støjniveau, nat db(a) <10 10 <= <15 15 <= <20 20 <= <25 25 <= <30 30 <= <35 35 <= Signatur Punktkilde Linjekilde Fladekilde Truckkørsel Personbilkørsel Lastbilkørsel Haldor Topsøe A/S Nabobygninger Ny bygning P6 Skærm Referencepunkt K1, Bjarkesvej 15 R3b, Heimdalsvej 45 Målestok 1:2500 0 12,5 25 50 75 Dato: 21-12-2010

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 Bilag E Støjniveaukurver natperiode, Samlet inkl. nybygning P6

Haldor Topsøe A/S, 2010 P6 Nybygning Bilag E Støjniveaukurver Natperioden R Alle støjkilder inkl bidrag fra P6 nybygning F SK K1 M1 M3 P E O G K2 M2 R1, Linderupvej 33 V L1 L4 P5 P1 P4 P2 L2 R2, Ægirsvej 2 P6 P3 L3 R3, Heimdalsvej 63 Signatur Punktkilde Linjekilde Fladekilde Truckkørsel Personbilkørsel R4, Frejasvej 75 Lastbilkørsel Haldor Topsøe A/S Nabobygninger Ny bygning P6 Skærm Referencepunkt Støjniveau, nat db(a) <35 35 <= <40 40 <= <45 45 <= <50 50 <= <55 55 <= <60 60 <= Signatur Punktkilde Linjekilde Fladekilde Truckkørsel Personbilkørsel Lastbilkørsel Haldor Topsøe A/S Nabobygninger Ny bygning P6 Skærm Referencepunkt K1, Bjarkesvej 15 R3b, Heimdalsvej 45 Målestok 1:2500 0 12,5 25 50 75 Dato: 21-12-2010

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Nybygning P6 Bilag F Oversigtskort med støjkildenr ved P6

Haldor Topsøe A/S - Støjkortlægning 2009 Bilag F P613.lk P612.lk V L1 Oversigtskort med støjkildenumre ved bygning P6 L4 P609.tk P1 P2 P4 L2 P611.tk P5 P606.af P601.sk P603.sk P604.sk P602.kt Signatur Skærm P605.in P3 L3 Punktkilde Liniekilde Truckkørsel Lastbilkørsel Haldor Topsøe A/S P6 P608.tk Dato: 20-12-2010 P610.tk P607.po Målestok 1:1200 0 5 10 20 30 40 m

Haldor Topsøe A/S - Frederikssund Støjkortlægning 2010 Miljømåling Ekstern støj Image

Teknisk rapport nr.: 2010-22266-70 Rapport: Haldor Topsøe A/S Støjkortlægning 2010 Miljømåling Ekstern støj Klient: Haldor Topsøe A/S Linderupvej 2 3600 Frederikssund Klientkontakt: Alan Willumsen Dato: 23. marts 2011 Udført af: Kontrolleret: Stig M. Hansen Casper V. Malis NNE Pharmaplan A/S Telefon: E-mail: CVR Nummer: +45 4444 7777 smha@nnepharmaplan.com 13 24 60 09 Vandtårnsvej 108-110 Direkte nummer: Internet: Bank konto: DK-2860 Søborg +45 3079 7780 www.nnepharmaplan.com 3100 4475800257 Telefax: +45 4444 3777

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Virksomheden 3 2.1 Støjkilder 4 2.2 Driftsforhold 5 3 Grænseværdier 6 4 Ændringer i forhold til seneste støjberegning 7 4.1 5-årig støjkortlægning 7 4.2 Kendte ændringer i forhold til seneste støjberegning 9 5 Referencepunkter 11 6 Baggrundsstøj 12 7 Apparatur og metoder 13 7.1 Målemetoder 13 7.2 Beregningsmetode 13 8 Beregningsresultater 16 8.1 Beregnede støjniveaukurver 17 9 Usikkerhed 18 10 Støjbelastning 19 10.1 Impulser 19 10.2 Toner 19 10.3 Støjbelastning 19 10.4 Overholdelse af grænseværdier 20 11 Konklusion 21 Bilagsfortegnelse 22

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 2 1 Indledning Ifølge Haldor Topsøes miljøgodkendelse skal virksomheden gennemføre en 5-årig opdatering af støjkortlægningen, således at 1/5 af virksomhedens støjkilder måles og beregnes hvert år. Denne rapport omfatter femte del af denne 5-årlige opdatering. NNE Pharmaplan A/S har gennemført målinger og beregninger af den eksterne støj fra Haldor Topsøe s fabriksanlæg i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer for udførelse af Miljømåling Ekstern støj. Haldor Topsøe A/S omfatter nu tillige ejendommen Heimdalsvej 4-6 syd for fabrikken. Kontorfaciliteter og et lille maskinværksted blev taget i anvendelse 2010 og fra nytår 2011 er en ny parkeringsplads til alle medarbejderes personbiler taget i brug.

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 3 2 Virksomheden Haldor Topsøe A/S producerer katalysatorer og er beliggende: Linderupvej 2, 3600 Frederikssund på matr. Nr. 15a og 15aø. Virksomheden er placeret i erhvervsområde E.1.1. Mod nord grænser virksomheden op til Roskilde Fjord. Vest og øst for virksomheden ligger områder udlagt til åben og lav boligbebyggelse (B1.4 og B1.5). Syd for virksomheden ligger område B1.6, som er udlagt til etageboliger. Oversigtskort fra kommuneplan med angivelse af Haldor Topsøes A/S. F1.7 Haldor Topsøe A/S B1.5 E1.1 B1.4 B1.6 B1.7 H1.2

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 4 Virksomheden omfatter følgende bygninger: Bygninger M1,M2,M3 K1 K2 G SK F R O E V L1 L4 L2 P2 P1/P4/P5 P3 L3 P Bemærkning Produktion, afd. M Produktion, afd. Produktion, afd. K2 Produktion, afd. F Produktion, afd.f Produktion, afd. F Procespildevandsrensning, afd. Utilities Omklædning Værksted og fremstilling af demin. vand, afd. Utilities Værksteder, afd. Utilities Råvarelager, afd. Warehouse Mellem- og færdigvarelager, afd. Warehouse Mellem- og færdigvarelager, afd. Warehouse Produktion, afd. P2 (alumina) Produktion, afd. P1 (reforming) og afd. P4 (TK) Produktion, afd. P3 (dieseldenox) Råvarer og færdigvarer for afd. P3, afd. Warehouse Pavillon, kontorbygning Virksomheden vil være i drift hele døgnet. I aften og natperioden vil det primært være produktionsbygningerne der er i drift. 2.1 Støjkilder Virksomhedens primære støjkilder består af: - Indtag og afkast fra ventilationsanlæg - Køleanlæg - Skorstene - Intern kørsel med personbiler og trucks Støjkilder er identificeret ved bygningens bogstav + et fortløbende nummer, efterfulgt at en tocifret kode der angiver støjkildens type (se nedenstående tabel). Støjkilder som ikke er placeret i forbindelse med en bygning, er identificeret ved et X + et fortløbende nummer og type.

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 5 Støjkildernes type er inddelt i følgende hovedgrupper: Kildetype Forkortelse Kildetype Forkortelse Afkast af Port po Indtag in køletårn kt Flere kilder samlet mu Ventilator ve Køleanlæg ko Pumpe/motor mo Personbilparkering pp Lastbilkørsel Lk Truckkørsel tk Kanal ka Åbning op Fejemaskinekørsel Fk Skorsten sk Bygning by 2.2 Driftsforhold Alle produktioner er i drift hele døgnet i alle ugens dage. Kontorområder, værksteder og lagre er i funktion alle hverdage i dagperioden. Beregninger er derfor udført for en driftssituation, hvor alle stationære kilder er i drift i dagperioden og for aften og nat kun med produktionsrelaterede støjkilder. Enkelte støjkilder har begrænset driftstid det drejer sig blandt andet om åbne porte og afkast fra kalcineringsovne i bygning P3. Driftstiden fremgår af lydeffektskemaerne. Trafikken på virksomheden varierer over døgnet. Intern trafik aften og nat er indskrænket til lidt truckkørsel og personbilsbefordring. På lørdage og søndage svarer trafikken til aften og nat. Intern trafik er senest kortlagt i 2008. De trafikale driftsforhold fremgår af bilag H.

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 6 3 Grænseværdier I henhold til Haldor Topsøes seneste miljøgodkendelse fra december 2009, skal virksomheden overholde følgende støjgrænser: Områdetype Mandag-fredag Mandag-fredag Alle dage kl. 06.00 18.00 kl. 18.00-22.00 kl. 22.00-06.00 Lørdag Lørdag Kl. 06.00 14.00 Kl. 14.00-22.00 Søndag Kl. 06.00-22.00 Erhvervsområdet (Områdetype 2) 60 60 60 Ved etageboliger (Områdetype 4) 50 45 40 Åben/lav boligbebyggelse (Områdetype 5) 45 40 35

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 7 4 Ændringer i forhold til seneste støjberegning 4.1 5-årig støjkortlægning Som nævnt i indledningen skal Haldor Topsøe A/S foretage en støjkortlægning af en 5-del af virksomhederne hvert år, således at hele virksomheden er opdateret hver 5. år. Den 5-årige opdeling er inddelt således at mængden af støjkilder er nogenlunde ligeligt fordelt og at der er en logisk opdeling ud fra geografisk placering. Idet år 1 står for år 2006 er der lavet følgende opdeling: Bygning/område Bemærkninger Kortlægning år År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 E, F, O, R, V Produktion, værksted, kontorer og x vandbehandling L3, P1/P4, P3 Produktion og lager x G, K1-K2, M1-3, SK Produktioner x L1, L2, L4, P2 Lagre og produktion x Skorstene og intern transport 5 skorstene, intern trafik med trucks, person- og lastbiler x 4.1.1 Opdatering af støjkortlægning 2010 Som det fremgår af oversigtskortet omfatter år 5 skorstene og intern trafik. På grund af store ændringer i trafikmønsteret blev intern trafik kortlagt i 2008 og der er ikke sket væsentlige ændringer siden. 2010 kortlægningen omfatter derfor skorstene samt støjkilder på K1, M1 og M2, som på grund af driftsmæssige uregelmæssigheder ikke blev medtaget ved sidste års kortlægning. Lydeffektskemaer for alle støjkilder, som er omfattet af opdateringen er vist i bilag D.

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 8 Skorsten

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 9 4.2 Kendte ændringer i forhold til seneste støjberegning Udover den 5-del af virksomheden som det er valgt at opdatere i år 2010, er alle kendte ændringer siden tidligere kortlægninger, medtaget i opdateringen. Det drejer sig om nye støjkilder og eksisterende støjkilder, som er støjdæmpet i perioden. 4.2.1 Nye støjkilder I tillæg til de støjkilder, som ligger indenfor det område, der omhandler støjkortlægning 2010, er der kommet følgende nye støjkilder: Nr Betegnelse Lydeffektniveau, L WA i db(a) P319.af Afkast fra lille centralstøvsuger 63,4 P320.af Afkast fra stor centralstøvsuger 86,4 P321.by Centralstøvsuger i hus 89,1 P322.af Afkast 70,9 P323.by Diesel generator 85,7 P420.af Afkast 69,0 P421.af Afkast fra roterovn 91,4 Udover ovennævnte stationære støjkilder er der også kommet en fejemaskine, som opererer på hele virksomhedens areal i dagtimerne. Fejemaskinens lydeffektniveau er målt til 109,4 db(a). Fejemaskinens operationsmønster fremgår af kortbilag F2 og af skemaet på bilag H2 fremgår operationstiden. 4.2.2 Dæmpning af støjkilder Støjkortlægningen fra 2008, viste at støjbelastningen overskred grænseværdierne i referencepunkterne. Der blev derfor udarbejdet en handlingsplan for nedbringelse af støjbelastningen i 2009. En del af støjhandlingsplanen omfattede opførsel af støjskærme på bygning M2 og M3. Dette arbejde blev forsinket og nåede ikke at blive gennemført i 2009. I 2010 er støjskærmene opført og de har medført en reduktion af støjen fra flertallet af støjkilder på bygning M2 og M3.

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 10 4.2.3 Ændrede støjkilder På følgende støjkilder er der sket driftsmæssige ændringer eller ombygning af anlæg siden seneste støjkortlægning: Nr Betegnelse Lydeffektniveau, L WA i db(a) Tidligere måling Ny måling M202.af Afkast fra km 77,7 71,6 4.2.4 Nedlagte støjkilder Følgende støjkilder er på grund af ombygninger nedlagt siden seneste støjkortlægning: Nr Betegnelse Lydeffektniveau, L WA i db(a) M201.af Afkast fra kompressorrum 77,1 P108.op Åbning i P1 lyskasse 68,6

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 11 5 Referencepunkter Ved de tidligere støjkortlægninger er støjbelastningen bestemt ved 2 referencepunkter: R1: Linderupvej 33 R2: Ægirsvej 2 I 2010 har Haldor Topsøe overtaget et areal syd for virksomheden, hvor Kommunens tidligere materielgård var placeret. Der er derfor udvalgt 3 nye referencepunkter som støder op mod den sydlige del af virksomhedens område. De nye referencepunkters placering er valgt ud fra største støjbelastning efter personbilsparkeringen for alle medarbejdere er taget i brug (gældende fra nytår 2011). R3: Heimdalsvej 63 R3a: Heimdalsvej 45 R4: Frejasvej 75 Virksomheden har i 2010 modtaget en klage over støj fra en beboer på Bjarkesvej 15. Dette punkt er medtaget som referencepunkt. K1: Bjarkesvej 15 Referencepunkterne R1, R2, R4 og K1 er beliggende i område udlagt til åben-lav boligbebyggelse. Disse referencepunkter er placeret 1,5 meter over terræn. Referencepunkterne R3 og R3a er beliggende i et etageboligområde. Disse referencepunkter er placeret ud for hver etage. Placering af alle referencepunkter fremgår af bilag B

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 12 6 Baggrundsstøj Alle målinger er udført som lydeffektmålinger foretaget tæt på de enkelte støjkilder. Der har derfor ikke været generende baggrundsstøj i forbindelse med målingerne.

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 13 7 Apparatur og metoder Målingerne til bestemmelse af lydeffektniveau for de udpegede støjkilder er udført ved hjælp af nedenstående måleapparatur. Apparaturet er underlagt regelmæssig kontrol som foreskrevet i henholdsvis Certificeringsordningen for måling af ekstern støj og NNE Pharmaplan s kvalitetssikringssystem. Instrument Type Seneste kontrol Identifikation Mikrofon B&K 4189 2010-10-22 NNE-177 Kalibrator B&K 4231 2010-10-21 NNE-151 Lydtrykmåler og frekvensanalysator B&K 2250 2010-10-22 NNE-177 7.1 Målemetoder Lydeffektbestemmelserne er udført i henhold til retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder, dvs. hovedsageligt ved brug af én af følgende målemetoder: Kassemetoden Kuglemetoden Ved enkelte støjkilder var baggrundsstøjen fra andre støjkilder så høj at lydeffektniveauet ikke kunne bestemmes ved kugle eller kassemetoden. I disse tilfælde er lydeffekten bestemt ved måling af støjkildens lydintensitet. Valget af målemetoden er foretaget ud fra kildens fysiske udformning og de lokale forhold ved støjkilden. 7.2 Beregningsmetode Beregningerne er udført efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder, på baggrund af en støjkortlægning af hele virksomheden. Årsagen til at det er valgt at beregne støjbelastningen i stedet for at foretage immissionsmålinger i naboområderne, er dels at det vil være vanskeligt at foretage målinger i skel på grund af baggrundsstøjen i området og dels fordi en beregning giver mulighed for at se bidraget fra hver enkelt støjkilde og

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 14 dermed også mulighed for at dimensionere en eventuel støjdæmpning af enkelte støjkilder. Bygningsplaceringer og terrænkoter på virksomhedens område stammer fra digitale kort indkøbt af Haldor Topsøe A/S i 2009. De indkøbte kort indeholder mere detaljerede oplysninger om terræn og bygninger end tidligere. Dette kan derfor medføre mindre ændringer i de beregnede støjniveauer. Som beregningsprogram er benyttet det grafisk baserede beregningsprogram SoundPlan 7.0, version 08/02/2011. SoundPlan beregner støjen i et givet punkt på basis af en 3-dimensionel digital model af virksomheden og dens omgivelser. SoundPlan regner efter den fællesnordiske beregningsmodel for industristøj, som Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 er baseret på. Punktberegningerne er udført med følgende beregningsparametre: Kernel version: 08-02-2011 (RKernel7.dll) Run parameters Reflection order 5 Maximal reflection distance to receiver 200 m Maximal reflection distance to source 50 m Search radius 1000 m Weighting: db(a) Tolerance: 0,001 db Standards: Industry: General Prediction Method Air absorption: ANSI 126 Method for reflection plane definition: GPM 2005 Using roof as potential reflection plane Limitation of screening loss: single/multiple 20 db /40 db Calculation with side screening Environment: Air pressure 1013,25 mbar rel. Humidity 70 % Temperature 15 C Meteo. Corr. C0(7-19h)[dB]=0,0; C0(19-23h)[dB]=0,0; C0(23-7h)[dB]=0,0; Dissection parameters: Distance to diameter factor 2 Minimal Distance [m] 1 m Max. Difference GND+Diffraction 1 db Max. No. of Iterations 4 Assessment: HT 6-18, 18-22, 22-06 Reflection of "own" facade is suppressed

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 15 Gridberegningerne er udført med følgende beregningsparametre: Kernel version: 08-02-2011 (RKernel7.dll) Run parameters Reflection order 3 Maximal reflection distance to receiver 200 m Maximal reflection distance to source 50 m Search radius 1000 m Weighting: db(a) Tolerance: 0,050 db Standards: Industry: General Prediction Method Air absorption: ANSI 126 Method for reflection plane definition: GPM 2005 Using roof as potential reflection plane Limitation of screening loss: single/multiple 20 db /40 db Calculation with side screening Environment: Air pressure 1013,25 mbar rel. Humidity 70 % Temperature 15 C Meteo. Corr. C0(7-19h)[dB]=0,0; C0(19-23h)[dB]=0,0; C0(23-7h)[dB]=0,0; Dissection parameters: Distance to diameter factor 2 Minimal Distance [m] 1 m Max. Difference GND+Diffraction 1 db Max. No. of Iterations 4 Assessment: HT 6-18, 18-22, 22-06 Grid Map: Grid space: 10,00 m Height above ground: 1,500 m Grid Interpolation: Field size = Min/Max = Difference = 9x9 10,0 db 0,2 db

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 16 8 Beregningsresultater De beregnede støjniveauer i referencepunkterne fremgår af nedenstående skema: Referencepunkt Støjniveau i db(a) Dag Aften Nat LAeq,8t LAeq,1t LAeq,0.5t K1, Bjarkesvej 15 32,7 30,7 30,7 R1, Linderupvej 33 52,3 43,9 43,8 R2, Ægirsvej 2 44,0 39,4 39,4 R3, Heimdalsvej 63 Stuen 42,5 37,4 37,4 R3, Heimdalsvej 63 1.sal 43,4 38,7 38,7 R3, Heimdalsvej 63 2.sal 43,7 39,0 39,0 R3, Heimdalsvej 63 3.sal 43,6 39,0 39,0 R3b, Heimdalsvej 45 Stuen 41,0 36,8 36,8 R3b, Heimdalsvej 45 1.sal 41,6 37,3 37,2 R3b, Heimdalsvej 45 2.sal 41,9 37,8 37,7 R3b, Heimdalsvej 45 3.sal 41,9 37,8 37,7 R4, Frejasvej 75 36,5 34,7 34,7

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 17 8.1 Beregnede støjniveaukurver De beregnede støjniveaukurver fremgår af bilag E. Kurverne for dag og natperioden er vist nedenfor i mindre udgave. Bemærk at målestoksforholdet ikke er korrekt. 8.1.1 Støjniveaukurver i dag- og natperioden Dagperioden Natperioden

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 18 9 Usikkerhed Usikkerheden på beregningsresultaterne er afhængig af standardafvigelsen på den valgte metode til bestemmelse af lydeffektniveauer, den valgte nøjagtighed af beregningerne og antallet af støjkilder. Lydeffektbestemmelserne i denne undersøgelse er udført ved brug af flere forskellige målemetoder og herudover er der benyttet standarddata for personkøretøjer og lastbiler. Ved de benyttede metoder er usikkerheden 2-3 db, jævnfør orientering nr. 36 fra referencelaboratoriet Usikkerhed på beregning af niveauer af ekstern støj fra virksomheder. Beregningerne i SoundPlan er udført med størst mulig nøjagtighed under hensyntagen til beregningshastigheden. Beregningerne er således udført med Refleksion order: 5 og Tolerance: 0,001 db. Med disse parametre vurderes standardafvigelsen på udbredelsesberegningen at være mindre end 1 db. Usikkerheden er beregnet i overensstemmelse med anvisningerne i Orientering fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger nr. 36. Denne metode til bestemmelse af usikkerheden tager hensyn til at afvigelsen for de enkelte støjkilder har mindre betydning når der er mange støjkilder. Efter denne metode er den udvidede usikkerhed på beregningsresultaterne bestemt til følgende: Referencepunkt Usikkerhed i db Dag Aften Nat K1, Bjarkesvej 15 2,0 2,1 2,2 R1, Linderupvej 33 2,3 2,4 2,4 R2, Ægirsvej 2 2,0 2,0 2,0 R3, Heimdalsvej 63 Stuen 2,1 2,0 2,0 R3, Heimdalsvej 63 1.sal 2,1 2,0 2,0 R3, Heimdalsvej 63 2.sal 2,1 2,0 2,0 R3, Heimdalsvej 63 3.sal 2,0 2,0 2,0 R3b, Heimdalsvej 45 Stuen 2,1 2,0 2,1 R3b, Heimdalsvej 45 1.sal 2,1 2,0 2,0 R3b, Heimdalsvej 45 2.sal 2,0 2,0 2,0 R3b, Heimdalsvej 45 3.sal 2,0 2,0 2,0 R4, Frejasvej 75 1,9 1,9 1,9

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 19 10 Støjbelastning 10.1 Impulser Det vurderes at støjen fra virksomheden ikke indeholder tydeligt hørbare impulser. 10.2 Toner Det vurderes at støjen fra virksomheden ikke indeholder tydeligt hørbare toner. 10.3 Støjbelastning Da der ikke gives tillæg for impulser og rene toner, er støjbelastningen lig de beregnede støjniveauer: Referencepunkt Støjbelastning i db(a) Dag Aften Nat LAeq,8t LAeq,1t LAeq,0.5t K1, Bjarkesvej 15 32,7 30,7 30,7 R1, Linderupvej 33 52,3 43,9 43,8 R2, Ægirsvej 2 44,0 39,4 39,4 R3, Heimdalsvej 63 Stuen 42,5 37,4 37,4 R3, Heimdalsvej 63 1.sal 43,4 38,7 38,7 R3, Heimdalsvej 63 2.sal 43,7 39,0 39,0 R3, Heimdalsvej 63 3.sal 43,6 39,0 39,0 R3b, Heimdalsvej 45 Stuen 41,0 36,8 36,8 R3b, Heimdalsvej 45 1.sal 41,6 37,3 37,2 R3b, Heimdalsvej 45 2.sal 41,9 37,8 37,7 R3b, Heimdalsvej 45 3.sal 41,9 37,8 37,7 R4, Frejasvej 75 36,5 34,7 34,7

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 20 10.4 Overholdelse af grænseværdier Grænseværdierne som virksomheden skal overholde, fremgår af nedenstående skema: Referencepunkt Grænseværdi Støjniveau i db Dag Aften Nat Dag Aften Nat LAeq,8t LAeq,1t LAeq,0.5t LAeq,8t LAeq,1t LAeq,0.5t K1, Bjarkesvej 15 45 40 35 32,7 30,7 30,7 R1, Linderupvej 33 45 40 35 52,3 43,9 43,8 R2, Ægirsvej 2 45 40 35 44,0 39,4 39,4 R3, Heimdalsvej 63 Stuen 50 45 40 42,5 37,4 37,4 R3, Heimdalsvej 63 1.sal 50 45 40 43,4 38,7 38,7 R3, Heimdalsvej 63 2.sal 50 45 40 43,7 39,0 39,0 R3, Heimdalsvej 63 3.sal 50 45 40 43,6 39,0 39,0 R3b, Heimdalsvej 45 Stuen 50 45 40 41,0 36,8 36,8 R3b, Heimdalsvej 45 1.sal 50 45 40 41,6 37,3 37,2 R3b, Heimdalsvej 45 2.sal 50 45 40 41,9 37,8 37,7 R3b, Heimdalsvej 45 3.sal 50 45 40 41,9 37,8 37,7 R4, Frejasvej 75 45 40 35 36,5 34,7 34,7 Grænseværdien er overholdt Støjbelastningen minus usikkerheden er ikke større end grænseværdien. Støjbelastningen minus usikkerheden er større end grænseværdien. I R1 er grænseværdien overskredet alle 3 døgnperioder. Overskridelsen i dagperioden skyldes kørsel med fejemaskine, mens overskridelsen i aften og natperioden primært skyldes øget støj fra skorstenene F15.sk og P221.sk. I R2 er grænseværdien overskredet i natperioden. Overskridelsen skyldes primært øget støj fra støjkilderne P221.sk, P419.af og F15.sk. I øvrige referencepunkter er grænseværdierne overholdt.

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010 21 11 Konklusion Støjbelastningen fra Haldor Topsøe A/S er bestemt ud fra beregningsmetoden for ekstern støj. Støjmodellen indeholder 186 støjkilder, der er udvalgt ved en besigtigelse af de enkelte anlæg og bygninger. Støjbelastningen er bestemt i 5 referencepunkter der repræsenterer de nærmeste områder omkring virksomheden. Grænseværdien i dag- aften- og natperioden er overskredet i referencepunkt R1. I referencepunkt R2 er grænseværdien overskredet i natperioden. I alle øvrige referencepunkter er grænseværdierne overholdt.

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010. Bilagsfortegnelse A: Støjbelastning i referencepunkter fordelt på støjkilder. B: Oversigtskort C: Lydeffektniveauer for alle støjkilder. D: Lydeffektskemaer for støjkilder målt i forbindelse med støjkortlægning 2010. E1: Støjniveaukurver Dagperioden E2: Støjniveaukurver Aftenperioden. E3: Støjniveaukurver Natperioden. F: Oversigtskort med støjkildenumre G: Støjkildekatalog H: Trafikdata J: Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilde, sorteret efter støjbidrag

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010. Bilag A Støjkortlægning 2010 Støjbelastning i referencepunkter fordelt på støjkilder.

Haldor Topsøe A/S Opdatering af støjkortlægning 2010 Bilag A1 Dagperioden Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Kilde nr Type Støjniveau Laeq, 8t i referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3b,s R3b,1 R3b,2 R3b,3 R4 EK101.fk Line 13,5 31,1 23,4 24,9 25,8 26,2 27,1 19,2 20,3 21,5 21,9 14,6 F01.ve Point 1,4 6,6 13,0 8,1 8,8 9,2 9,6 9,5 10,0 10,6 10,8 5,4 F02.af Point 0,0 8,0 11,5 8,6 10,7 11,3 11,7 9,8 10,7 11,4 11,5 5,8 F03.af Point 2,2 10,2 16,9 10,2 13,5 15,3 15,7 13,4 13,9 14,4 14,5 9,0 F04.in Point 5,3 13,7 16,3 13,4 14,6 15,0 15,2 12,3 13,0 13,9 13,9 8,8 F05.af Point 0,2 12,8 9,3 7,6 9,0 9,4 9,6 6,8 7,5 8,3 8,4 2,3 F06.af Point 9,9 18,4 17,5 14,8 16,7 17,3 17,7 13,8 15,0 16,0 16,2 11,7 F07.in Point 3,7 10,1 12,0 9,0 11,1 11,8 12,1 7,1 7,8 9,4 9,6 5,7 F08.af Point 0,8 5,6 14,2 7,1 8,0 8,3 8,5 6,0 6,4 7,0 7,0 2,9 F09.in Point 0,4 6,8 13,2 8,1 9,2 9,5 9,8 7,2 7,8 8,5 8,5 4,5 F10.af Point 0,5 8,1 11,5 8,1 9,5 10,0 10,3 7,4 7,8 8,8 9,0 5,4 F11.po Point 0,2 13,1 17,1 4,9 5,3 5,6 5,9 6,0 5,2 4,6 4,5 13,9 F12.po Point 15,1 13,8 10,6 2,8 1,2 0,2 4,0 12,2 13,6 14,2 14,2 2,7 F13.mu Point 0,4 11,3 11,5 7,1 8,6 11,0 11,4 9,2 10,6 11,3 11,4 5,7 F14.mu Point 10,0 7,5 1,6 2,3 1,0 0,1 1,8 1,1 2,6 3,4 3,4 7,3 F15.lk Line 9,0 0,5 6,6 1,9 2,5 3,0 3,1 11,2 10,2 9,2 8,8 12,8 F15.sk Point 26,4 40,5 29,9 28,6 30,5 30,9 31,1 27,8 28,8 29,6 29,6 24,8 FF01.tk Line FK101.tk Line G01.pp Line 13,0 5,5 5,8 1,1 0,7 0,1 0,2 9,1 7,8 7,3 7,4 13,6 G02.pp Line 15,4 4,9 2,0 11,1 10,7 10,1 8,8 13,3 10,4 10,2 9,2 21,6 K101.ka Line 11,3 36,8 22,6 24,8 25,7 25,9 26,0 23,3 23,4 24,1 24,0 21,9 K102.ka Line 8,5 26,1 23,2 16,2 18,2 18,8 19,1 16,6 17,2 18,0 18,2 12,4 K103.af Point 22,3 0,0 21,6 18,7 16,6 16,3 16,1 19,8 18,3 17,6 17,5 19,2 K104.ve Point 12,1 3,2 0,1 0,8 1,9 2,9 2,1 17,4 16,8 15,6 15,4 23,2 K104a.ko Area 12,3 7,3 3,7 8,8 6,8 6,4 6,0 7,6 6,6 5,8 5,6 0,7 K104i.ko Line 2,1 15,7 8,8 0,7 5,4 5,6 4,5 3,4 4,3 4,9 5,0 1,7 K105.po Point 1,1 18,4 1,9 6,2 8,1 9,4 9,1 7,9 8,4 9,0 9,0 11,5 K105a.ko Area 13,3 6,7 1,2 9,2 7,2 6,9 6,5 8,1 7,2 6,4 6,3 6,2 K105i.ko Line 0,8 16,5 6,9 0,9 2,5 2,7 3,0 3,1 4,1 4,5 4,8 1,3 K106a.ko Area 14,3 7,5 1,1 9,7 7,8 7,4 7,1 9,0 7,7 7,0 7,0 8,6 K106i.ko Line 4,6 15,1 7,6 0,2 2,0 2,2 2,4 2,1 3,1 3,7 3,8 1,1 K107a.ko Area 16,1 8,4 1,2 4,4 2,7 2,5 2,3 6,5 5,6 4,8 4,7 12,1 K107i.ko Line 4,7 16,4 3,3 3,6 5,5 5,7 5,9 2,1 3,1 3,7 4,8 1,6 K1L101.tk Line 6,4 19,3 9,1 3,3 1,8 2,7 2,9 3,2 0,9 0,6 2,9 6,4 K1L201an.tk Line K1L201d.tk Line 4,1 23,1 13,1 5,0 8,7 10,0 10,0 10,5 11,6 12,4 12,6 2,2 K201.ve Point 9,0 12,2 1,3 0,3 1,3 1,5 1,8 0,6 0,5 0,4 0,7 3,1 K202.af Point 4,7 25,6 16,9 5,0 6,3 6,4 6,5 3,4 3,9 4,4 4,5 0,9 K203.ol Point 11,3 7,9 2,7 2,4 1,2 1,1 1,0 3,4 3,1 2,4 2,4 5,2 K204.po Point 8,8 16,2 12,5 0,2 1,2 3,2 2,4 1,8 0,5 0,3 0,8 6,1 K205.ve Point 20,1 13,2 3,5 12,1 10,8 10,5 10,1 13,2 12,8 12,0 11,7 16,2 K206.lk Line 20,2 14,7 5,9 10,8 9,6 8,0 8,8 10,8 10,3 9,5 9,1 14,7 K2K201.fk Line 17,9 47,6 32,5 25,5 27,0 28,4 28,1 24,4 25,9 26,4 26,8 20,0 K2L401.tk Line 12,3 31,9 3,3 0,6 1,7 3,1 2,4 6,1 7,1 8,0 8,5 3,6 L101.lk Line 11,4 33,7 28,1 30,5 30,9 30,6 30,4 27,0 27,2 27,7 27,6 17,8 L102.tk Line 27,8 9,0 12,5 10,1 8,8 7,3 6,6 7,3 6,0 5,1 4,2 21,0 L401.fk Line 2,0 37,7 11,0 16,7 18,8 20,1 20,5 11,1 11,7 12,0 12,8 11,6 M101.po Point 18,7 10,1 17,4 16,6 15,0 14,8 14,7 15,1 13,9 13,4 13,0 12,4

Haldor Topsøe A/S Opdatering af støjkortlægning 2010 Bilag A1 Dagperioden Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Kilde nr Type Støjniveau Laeq, 8t i referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3b,s R3b,1 R3b,2 R3b,3 R4 M102.af Point 9,7 12,0 2,8 3,7 3,0 1,9 2,6 0,3 0,8 1,3 1,5 5,9 M202.af Point 3,8 20,3 7,4 4,0 5,1 5,2 5,3 2,9 3,2 3,8 4,0 3,8 M203.ko Point 13,1 15,4 4,7 3,7 2,2 2,0 1,9 3,9 3,6 3,1 2,7 1,1 M204.in Point 15,0 17,7 6,1 5,8 4,4 4,1 3,9 10,6 10,2 9,5 9,1 12,7 M205.af Point 10,3 21,1 6,0 1,6 3,4 3,7 3,9 4,1 4,8 5,4 5,5 4,9 M206.po Point 19,7 11,7 14,0 13,1 12,1 11,8 11,6 14,7 13,9 13,5 13,3 14,1 M207.af Point 18,5 20,3 12,8 12,8 11,9 11,6 11,3 2,4 1,3 0,2 0,5 1,7 M208.mo Point 5,6 30,8 24,9 5,2 6,4 8,4 7,7 2,6 2,0 1,5 1,1 9,6 M2E01.fk Line 19,7 47,4 32,3 28,9 29,7 30,3 30,5 27,5 28,3 29,4 29,8 23,9 M2L401.tk Line 16,9 30,5 2,6 0,2 1,3 2,0 2,2 6,3 7,1 7,8 8,5 3,3 M301.ko Point 10,9 26,0 21,4 19,8 20,6 20,6 20,7 15,8 16,2 16,5 16,8 14,0 M302.ko Point 10,0 23,0 21,8 19,9 20,6 20,7 20,7 12,7 13,2 13,6 13,9 11,0 M303.ko Point 9,5 23,6 22,3 19,9 20,7 20,7 20,8 11,6 12,1 12,4 12,7 9,3 M304.ko Point 7,7 9,4 5,0 1,5 0,5 0,4 0,3 6,7 6,2 5,8 5,4 8,5 M305.ko Point 7,7 18,6 0,6 3,8 2,7 2,6 2,5 7,8 7,4 7,0 6,7 9,6 M306.ko Point 19,3 15,9 3,0 7,0 5,9 5,7 5,6 9,8 9,3 8,9 8,6 11,3 M307.in Point 17,2 17,8 1,0 2,5 1,2 1,1 1,0 5,3 4,7 4,3 4,1 8,7 M308.mo Point 11,6 16,8 1,4 2,6 1,1 1,0 1,0 1,6 1,0 0,9 0,9 5,9 P103.af Point 6,9 8,3 7,7 3,9 3,0 2,6 2,4 1,3 1,4 1,9 1,7 1,0 P104i.ve Point 17,0 11,5 9,5 4,7 3,6 3,3 3,2 3,1 3,5 2,9 2,9 1,8 P104k.ve Point 4,4 14,0 12,5 1,4 0,2 0,1 0,2 4,4 4,9 4,2 4,2 2,0 P105.sk Point 17,5 26,1 25,1 21,7 22,5 22,8 22,9 20,3 20,5 21,0 21,0 17,8 P106.af Point 11,2 0,4 0,0 6,3 6,0 5,4 5,3 3,2 2,9 2,1 2,0 7,4 P107.af Point 2,9 21,8 19,1 17,9 19,1 19,2 18,9 14,7 15,2 16,4 16,5 13,3 P109.op Point 8,3 12,9 0,0 1,7 2,7 2,6 2,3 1,5 2,4 2,7 2,6 1,8 P110.op Point 17,4 2,5 15,0 2,5 2,0 1,2 1,1 20,2 19,2 18,6 18,7 17,7 P112.in Point 22,3 4,0 1,2 7,4 6,9 6,5 6,2 4,5 4,5 3,7 3,6 4,3 P113.ko Point 2,8 23,9 21,1 13,7 14,4 14,7 14,8 16,6 16,6 17,2 17,3 10,5 P114.af Point 6,5 7,5 8,6 7,0 7,8 7,6 7,5 11,7 13,9 18,3 19,1 0,4 P115a.kt Point 2,3 7,7 6,8 1,8 3,3 4,2 4,6 3,9 6,6 9,5 10,4 2,7 P115i.kt Point 5,7 3,4 3,4 1,3 0,1 0,9 1,1 1,7 3,2 4,5 5,8 0,3 P116.po Point 18,1 10,8 10,2 16,2 15,6 15,0 15,0 17,5 17,0 16,6 16,5 22,2 P1L101.fk Line 14,9 41,0 22,5 25,7 27,2 28,0 28,0 25,3 26,3 26,8 27,2 19,8 P1L101.tk Line 17,6 5,1 7,5 9,2 8,5 7,4 7,5 10,4 9,6 9,0 8,4 8,3 P1L201.tk Line 14,3 3,4 3,6 2,3 1,3 0,1 0,2 2,7 3,5 3,9 4,1 1,9 P1L401.tk Line 16,1 10,7 2,3 2,4 5,7 5,6 5,5 4,2 4,9 5,5 5,5 5,3 P201.lk Line 7,5 34,6 19,2 22,7 23,9 23,7 23,6 22,4 23,6 24,4 24,4 15,1 P202.lk Line 0,5 10,5 9,2 12,7 14,2 15,3 14,7 16,8 18,0 18,3 18,4 8,6 P203an.tk Line P203d.tk Line 42,9 41,3 25,3 28,2 27,5 29,3 27,0 28,0 28,2 27,3 27,3 26,2 P204.op Point 9,9 12,8 8,0 4,9 5,4 5,0 4,6 3,0 3,1 3,1 2,9 0,2 P205.op Point 9,3 14,2 7,5 4,1 4,6 4,7 4,8 3,8 3,8 3,8 3,6 0,5 P206.op Point 7,7 16,6 10,1 8,1 8,5 8,2 7,8 6,1 6,1 6,1 5,9 2,4 P207.op Point 17,3 11,6 0,6 4,1 5,3 5,3 5,4 5,2 5,4 5,4 5,3 3,5 P208.op Point 13,6 11,5 0,2 5,7 6,2 6,0 5,6 3,8 4,0 4,1 3,9 1,1 P209.af Point 18,9 8,2 14,0 16,4 15,5 15,4 15,2 15,6 15,3 14,9 14,9 17,3 P210.op Point 24,8 1,6 14,4 11,7 10,6 6,7 6,7 3,5 2,6 1,8 1,7 9,5 P211.af Point 6,1 20,6 17,1 18,3 19,6 20,2 20,2 15,1 15,9 16,4 17,3 22,3 P212.af Point 2,6 9,7 11,6 9,6 10,5 11,5 11,5 8,5 8,8 9,3 9,5 11,8

Haldor Topsøe A/S Opdatering af støjkortlægning 2010 Bilag A1 Dagperioden Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Kilde nr Type Støjniveau Laeq, 8t i referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3b,s R3b,1 R3b,2 R3b,3 R4 P213.af Point 3,8 22,2 23,1 18,4 19,0 19,1 19,2 16,4 16,2 16,6 16,6 13,6 P214.ko Point 5,2 9,3 11,5 4,8 6,0 6,6 6,8 11,2 11,7 12,4 12,4 9,0 P215.po Point 27,4 5,2 15,1 12,4 11,2 10,8 10,8 8,1 8,8 9,4 9,5 9,1 P216.op Point 30,3 6,4 33,1 15,1 14,3 14,0 11,1 0,2 0,0 0,4 0,4 1,8 P217.mu Point 14,6 8,1 3,4 0,2 1,5 2,0 2,0 14,8 15,7 16,2 16,4 4,9 P218.sk Point 15,4 4,8 4,7 8,9 8,1 7,6 7,2 9,1 9,2 9,1 8,8 6,8 P219.ve Point 0,3 13,7 10,6 9,9 11,6 11,8 11,9 8,5 9,3 10,1 10,1 7,2 P220.ve Point 0,0 15,5 6,3 9,9 10,9 11,1 11,3 8,3 8,5 9,1 9,1 7,6 P221.sk Point 22,4 35,2 33,8 31,2 32,1 32,2 32,2 29,7 29,7 30,2 30,1 27,5 P301.af Point 3,7 13,1 12,8 10,6 11,6 12,2 12,6 9,3 9,2 10,5 10,8 12,5 P302.af Point 1,1 10,1 10,8 9,4 10,7 11,0 11,2 7,3 7,5 8,4 8,5 7,9 P303.ve Point 5,8 12,3 21,4 20,1 20,6 20,3 20,0 17,1 17,4 17,6 17,5 9,0 P304.af Point 0,9 1,8 15,5 13,7 14,8 14,9 15,1 4,5 5,0 5,3 5,2 0,9 P305.af Point 4,3 16,0 15,5 17,1 18,0 18,1 18,1 15,2 15,2 15,8 15,8 13,6 P306.af Point 1,2 8,1 9,3 11,0 12,4 12,7 12,7 9,1 8,4 8,7 9,1 11,2 P307.af Point 7,2 13,6 15,1 17,6 18,9 18,9 18,9 15,8 15,6 15,6 15,6 18,7 P308.ko Point 2,1 4,1 16,0 5,9 7,1 7,6 7,4 3,8 3,9 4,6 4,6 0,4 P309.af Point 1,7 21,9 18,4 14,2 15,3 15,2 14,9 12,2 12,5 13,3 13,3 11,7 P310.sk Point 20,7 24,6 25,4 24,8 26,2 26,3 26,4 23,3 23,6 24,2 24,1 24,9 P311.po Point 24,1 0,0 3,1 19,1 18,2 17,8 18,0 7,4 6,6 5,9 5,6 8,8 P312.po Point 3,9 33,6 8,6 12,2 13,2 12,9 12,9 10,2 10,9 10,8 10,6 1,6 P313.af Point 8,7 13,2 16,8 5,3 5,7 5,4 4,9 3,1 3,3 3,4 3,2 1,2 P314.af Area 1,1 10,7 11,0 8,9 10,1 10,1 10,5 7,1 7,1 8,4 8,6 10,0 P315.in Point 11,2 1,0 15,6 2,1 0,4 0,2 0,1 13,4 12,8 12,2 12,1 1,1 P316a.kt Point 11,4 13,5 4,3 7,8 6,3 5,9 5,6 15,2 14,5 13,5 13,1 14,0 P316i1.kt Point 14,9 16,9 2,1 8,7 7,5 6,9 6,7 19,2 18,5 17,6 17,4 16,9 P316i2.kt Point 23,9 16,1 2,1 13,0 11,3 10,6 10,3 21,6 20,9 20,1 20,0 18,0 P317a.ve Point 3,5 5,3 5,6 9,7 11,4 11,9 12,3 7,5 8,1 8,9 9,1 8,7 P317b.ve Point 11,3 15,5 5,6 1,6 3,4 3,8 4,2 0,0 0,6 1,5 1,7 3,0 P317c.ve Point 5,1 7,5 0,5 8,3 10,0 10,6 11,1 2,8 3,5 4,4 4,6 5,5 P317d.ve Point 2,8 4,8 9,1 6,0 8,4 9,5 10,5 8,6 7,9 10,5 10,4 19,0 P318.lk Line 11,3 23,0 1,8 2,2 0,3 2,2 2,3 5,0 5,9 6,6 6,9 4,9 P319.af Point 29,5 12,0 21,7 17,2 15,4 15,0 14,7 10,2 9,6 8,4 8,2 7,6 P320.af Point 13,0 20,7 20,1 23,8 26,2 26,5 26,7 22,6 23,5 24,7 24,7 24,3 P321.by Point 1,6 18,9 8,4 15,3 16,5 16,7 16,8 29,0 29,3 29,3 29,1 20,3 P322.af Point 0,9 8,9 8,3 8,9 9,7 10,2 10,6 8,6 8,8 9,7 9,8 11,9 P323.by Point 2,5 21,7 10,2 19,1 19,7 19,9 19,9 24,0 24,2 24,0 24,0 22,0 P324.mo Point 23,3 6,4 6,0 7,7 8,3 8,6 8,3 13,6 13,7 13,7 13,7 0,8 P3L301.tk Line 2,5 8,0 10,4 13,7 15,6 15,7 15,3 10,0 10,9 11,7 12,8 0,1 P3P201.fk Line 23,3 25,8 35,6 37,7 38,2 38,4 38,1 36,3 36,6 36,5 36,4 28,1 P401c.ve Point 1,3 9,0 14,3 8,6 9,2 9,9 10,3 5,7 4,6 4,2 4,0 7,4 P401i.ve Point 12,0 16,7 11,8 2,0 2,6 4,0 3,8 6,9 5,8 5,7 5,7 12,3 P402.ko Point 2,7 14,3 9,9 14,3 15,5 15,4 15,0 10,2 10,9 11,5 11,6 2,9 P403.ka Line 9,0 18,4 21,1 17,4 19,1 19,5 19,7 16,3 17,2 17,9 18,0 11,8 P404.op Point 4,0 8,1 10,6 8,6 9,3 9,2 8,8 7,1 7,6 7,6 7,3 4,0 P405.af Point 13,2 0,8 1,8 3,9 3,1 2,8 2,7 5,7 5,5 5,1 5,1 16,1 P406.mo Point 0,3 2,1 14,7 11,5 11,9 11,6 11,2 2,9 3,1 3,1 2,7 2,7 P407.af Point 15,0 0,9 0,2 3,9 3,2 2,9 2,8 5,5 5,0 4,6 4,7 9,4 P408.mo Point 1,7 8,6 14,7 11,4 11,8 11,5 11,2 9,9 10,1 9,9 9,7 2,1

Haldor Topsøe A/S Opdatering af støjkortlægning 2010 Bilag A1 Dagperioden Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Kilde nr Type Støjniveau Laeq, 8t i referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3b,s R3b,1 R3b,2 R3b,3 R4 P409.af Point 13,9 10,2 2,1 1,8 1,2 0,9 0,7 3,2 2,7 2,3 2,5 8,8 P410.mo Point 1,3 10,7 14,2 11,5 12,2 12,4 12,6 10,1 10,6 11,0 10,8 0,0 P411.af Point 14,6 1,5 3,6 4,1 3,3 3,1 3,0 5,6 5,3 4,9 4,9 10,2 P412.mo Point 1,7 12,2 14,7 11,3 11,7 11,5 11,1 9,8 10,0 9,9 9,6 5,5 P414.ka Line 2,7 13,5 14,6 14,4 15,7 15,6 15,3 11,2 12,2 12,6 12,7 5,9 P415.po Point 13,6 7,4 11,8 10,3 10,9 12,1 11,1 0,1 0,5 1,2 1,2 3,0 P416.po Point 14,0 7,1 16,9 21,8 20,7 20,5 20,4 19,0 19,2 18,5 18,5 18,3 P417.po Point 27,8 2,2 26,2 14,5 13,3 13,0 12,7 14,9 15,4 14,4 14,3 18,2 P418.sk Point 19,0 25,6 26,5 23,0 24,2 24,6 24,8 21,9 23,0 23,5 23,4 20,7 P419.af Point 19,3 28,6 29,9 27,9 28,9 29,1 29,2 26,3 26,5 27,1 27,0 24,5 P420.af Point 0,2 3,8 11,0 2,1 3,2 4,4 4,9 7,6 7,2 6,4 6,3 9,3 P4L201an.tk Line P4L201d.tk Line 4,8 1,6 6,1 7,5 8,2 9,6 8,7 10,6 11,0 11,3 11,3 1,7 P501.af Point 6,2 14,7 16,4 12,6 13,5 14,3 14,7 11,4 12,0 13,0 13,0 11,6 P502a.ko Point 5,1 2,6 3,9 2,8 4,3 4,6 4,7 1,7 2,2 2,8 2,8 0,9 P502i.ko Point 1,9 13,4 13,1 12,1 13,0 13,1 13,2 10,4 10,6 11,1 11,0 6,6 P503a.ko Point 3,3 4,4 5,7 4,7 6,3 6,5 6,6 5,0 5,7 6,3 6,2 9,6 P503i.ko Point 2,0 10,8 13,1 12,2 13,1 13,3 13,3 11,3 11,6 12,1 12,1 3,8 P504.po Point 32,3 17,1 19,6 5,3 4,1 3,6 3,7 3,5 2,8 2,2 1,9 9,7 R01.po Point 13,5 35,7 8,4 10,3 10,0 9,6 9,4 18,7 17,8 17,3 17,1 34,3 R02.po Point 24,7 0,9 8,3 0,8 0,4 0,1 0,4 1,7 0,8 0,2 0,1 12,7 S01.pp Line 3,9 4,1 12,0 6,0 6,3 6,8 6,9 4,1 4,9 5,1 5,5 2,1 S02.pp Line 5,8 1,3 10,0 3,8 4,2 4,6 4,8 0,6 1,6 1,7 1,7 9,2 S03.pp Line 3,6 0,9 12,5 7,0 8,0 9,6 9,3 4,0 5,1 5,8 6,2 2,6 SK01.ve Point 2,7 19,9 16,8 15,7 18,3 18,5 18,7 15,2 16,2 16,7 16,7 12,8 SK02.af Point 12,9 10,2 5,9 8,9 9,5 9,7 9,9 14,9 15,4 15,7 15,7 2,2 SK03.ve Point 11,1 9,9 16,3 12,0 13,2 13,6 13,9 12,5 12,6 13,4 13,5 5,6 SK04.ka Line 4,1 23,7 15,6 16,4 17,5 17,7 17,8 11,5 12,1 12,9 12,9 8,3 SK05.mo Point 11,5 19,8 9,4 9,0 10,0 11,8 10,4 4,0 4,6 5,2 5,3 5,7 SK06.ka Line 16,5 28,5 27,1 25,0 26,5 27,9 27,0 18,9 19,8 20,5 20,6 16,2 V01a.af Point 23,8 6,0 5,1 16,8 16,1 14,9 15,1 15,5 15,2 14,5 14,2 17,6 V01f.ve Point 4,7 7,1 9,4 1,9 0,9 0,2 0,5 3,8 2,9 1,8 2,1 5,2 V02.ve Point 8,1 20,4 20,9 7,0 7,8 8,3 8,9 7,0 7,9 8,7 9,4 0,3 V03.ve Point 6,5 11,4 1,8 8,9 8,3 7,7 2,3 2,9 3,4 3,8 3,9 10,3 VP101.pp Line 2,6 7,0 13,8 1,1 0,3 2,0 6,2 5,8 4,9 2,6 2,4 2,7 VP201.fk Line 23,7 29,1 38,7 34,8 35,4 36,1 35,8 31,3 32,4 32,6 32,7 22,0 X01a.kt Point 3,3 9,3 3,8 0,8 2,1 3,0 3,2 0,8 1,2 2,3 2,6 0,4 X01i1.kt Point 10,7 22,5 3,7 0,8 0,0 0,5 0,8 1,5 0,5 0,1 0,3 12,0 X01i2.kt Point 10,7 23,2 4,9 0,5 0,2 0,7 1,1 4,6 3,4 2,7 2,4 12,7

Haldor Topsøe A/S Opdatering af støjkortlægning 2010 Bilag A2 Aftenperioden Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Kilde nr Type Støjniveau LAeq, 1t i referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3b,s R3b,1 R3b,2 R3b,3 R4 F01.ve Point 1,4 6,6 13,0 8,1 8,8 9,2 9,6 9,5 10,0 10,6 10,8 5,4 F02.af Point 0,0 8,0 11,5 8,6 10,7 11,3 11,7 9,8 10,7 11,4 11,5 5,8 F03.af Point 2,2 10,2 16,9 10,2 13,5 15,3 15,7 13,4 13,9 14,4 14,5 9,0 F04.in Point 5,3 13,7 16,3 13,4 14,6 15,0 15,2 12,3 13,0 13,9 13,9 8,8 F05.af Point 0,2 12,8 9,3 7,6 9,0 9,4 9,6 6,8 7,5 8,3 8,4 2,3 F06.af Point 9,9 18,4 17,5 14,8 16,7 17,3 17,7 13,8 15,0 16,0 16,2 11,7 F07.in Point 3,7 10,1 12,0 9,0 11,1 11,8 12,1 7,1 7,8 9,4 9,6 5,7 F08.af Point 0,8 5,6 14,2 7,1 8,0 8,3 8,5 6,0 6,4 7,0 7,0 2,9 F09.in Point 0,4 6,8 13,2 8,1 9,2 9,5 9,8 7,2 7,8 8,5 8,5 4,5 F10.af Point 0,5 8,1 11,5 8,1 9,5 10,0 10,3 7,4 7,8 8,8 9,0 5,4 F11.po Point F12.po Point 15,1 13,8 10,6 2,8 1,2 0,2 4,0 12,2 13,6 14,2 14,2 2,7 F13.mu Point 0,4 11,3 11,5 7,1 8,6 11,0 11,4 9,2 10,6 11,3 11,4 5,7 F14.mu Point 10,0 7,5 1,6 2,3 1,0 0,1 1,8 1,1 2,6 3,4 3,4 7,3 F15.lk Line F15.sk Point 26,4 40,5 29,9 28,6 30,5 30,9 31,1 27,8 28,8 29,6 29,6 24,8 FF01.tk Line FK101.tk Line G01.pp Line G02.pp Line K101.ka Line 8,9 34,4 20,2 22,4 23,3 23,5 23,6 20,9 21,0 21,7 21,6 19,5 K102.ka Line 6,1 23,7 20,8 13,8 15,8 16,4 16,7 14,2 14,8 15,6 15,8 10,0 K103.af Point 22,3 0,0 21,6 18,7 16,6 16,3 16,1 19,8 18,3 17,6 17,5 19,2 K104.ve Point 12,1 3,2 0,1 0,8 1,9 2,9 2,1 17,4 16,8 15,6 15,4 23,2 K104a.ko Area K104i.ko Line 2,1 15,7 8,8 0,7 5,4 5,6 4,5 3,4 4,3 4,9 5,0 1,7 K105.po Point K105a.ko Area K105i.ko Line 0,8 16,5 6,9 0,9 2,5 2,7 3,0 3,1 4,1 4,5 4,8 1,3 K106a.ko Area K106i.ko Line 4,6 15,1 7,6 0,2 2,0 2,2 2,4 2,1 3,1 3,7 3,8 1,1 K107a.ko Area K107i.ko Line 4,7 16,4 3,3 3,6 5,5 5,7 5,9 2,1 3,1 3,7 4,8 1,6 K1L101.tk Line K1L201an.tk Line 11,7 13,0 1,9 4,8 1,6 0,0 0,1 0,5 0,6 1,5 1,8 6,9 K1L201d.tk Line K201.ve Point 9,0 12,2 1,3 0,3 1,3 1,5 1,8 0,6 0,5 0,4 0,7 3,1 K202.af Point 4,7 25,6 16,9 5,0 6,3 6,4 6,5 3,4 3,9 4,4 4,5 0,9 K203.ol Point 11,3 7,9 2,7 2,4 1,2 1,1 1,0 3,4 3,1 2,4 2,4 5,2 K204.po Point K205.ve Point 20,1 13,2 3,5 12,1 10,8 10,5 10,1 13,2 12,8 12,0 11,7 16,2 K206.lk Line K2K201.fk Line K2L401.tk Line L101.lk Line L102.tk Line L401.fk Line M101.po Point M102.af Point 9,7 12,0 2,8 3,7 3,0 1,9 2,6 0,3 0,8 1,3 1,5 5,9

Haldor Topsøe A/S Opdatering af støjkortlægning 2010 Bilag A2 Aftenperioden Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Kilde nr Type Støjniveau LAeq, 1t i referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3b,s R3b,1 R3b,2 R3b,3 R4 M202.af Point 3,8 20,3 7,4 4,0 5,1 5,2 5,3 2,9 3,2 3,8 4,0 3,8 M203.ko Point 13,1 15,4 4,7 3,7 2,2 2,0 1,9 3,9 3,6 3,1 2,7 1,1 M204.in Point 15,0 17,7 6,1 5,8 4,4 4,1 3,9 10,6 10,2 9,5 9,1 12,7 M205.af Point 10,3 21,1 6,0 1,6 3,4 3,7 3,9 4,1 4,8 5,4 5,5 4,9 M206.po Point M207.af Point 18,5 20,3 12,8 12,8 11,9 11,6 11,3 2,4 1,3 0,2 0,5 1,7 M208.mo Point M2E01.fk Line M2L401.tk Line M301.ko Point 10,9 26,0 21,4 19,8 20,6 20,6 20,7 15,8 16,2 16,5 16,8 14,0 M302.ko Point 10,0 23,0 21,8 19,9 20,6 20,7 20,7 12,7 13,2 13,6 13,9 11,0 M303.ko Point 9,5 23,6 22,3 19,9 20,7 20,7 20,8 11,6 12,1 12,4 12,7 9,3 M304.ko Point 7,7 9,4 5,0 1,5 0,5 0,4 0,3 6,7 6,2 5,8 5,4 8,5 M305.ko Point 7,7 18,6 0,6 3,8 2,7 2,6 2,5 7,8 7,4 7,0 6,7 9,6 M306.ko Point 19,3 15,9 3,0 7,0 5,9 5,7 5,6 9,8 9,3 8,9 8,6 11,3 M307.in Point 17,2 17,8 1,0 2,5 1,2 1,1 1,0 5,3 4,7 4,3 4,1 8,7 M308.mo Point 11,6 16,8 1,4 2,6 1,1 1,0 1,0 1,6 1,0 0,9 0,9 5,9 P103.af Point 6,9 8,3 7,7 3,9 3,0 2,6 2,4 1,3 1,4 1,9 1,7 1,0 P104i.ve Point 17,0 11,5 9,5 4,7 3,6 3,3 3,2 3,1 3,5 2,9 2,9 1,8 P104k.ve Point 4,4 14,0 12,5 1,4 0,2 0,1 0,2 4,4 4,9 4,2 4,2 2,0 P105.sk Point 17,5 26,1 25,1 21,7 22,5 22,8 22,9 20,3 20,5 21,0 21,0 17,8 P106.af Point 11,2 0,4 0,0 6,3 6,0 5,4 5,3 3,2 2,9 2,1 2,0 7,4 P107.af Point 2,9 21,8 19,1 17,9 19,1 19,2 18,9 14,7 15,2 16,4 16,5 13,3 P109.op Point 8,3 12,9 0,0 1,7 2,7 2,6 2,3 1,5 2,4 2,7 2,6 1,8 P110.op Point P112.in Point 22,3 4,0 1,2 7,4 6,9 6,5 6,2 4,5 4,5 3,7 3,6 4,3 P113.ko Point 2,8 23,9 21,1 13,7 14,4 14,7 14,8 16,6 16,6 17,2 17,3 10,5 P114.af Point 6,5 7,5 8,6 7,0 7,8 7,6 7,5 11,7 13,9 18,3 19,1 0,4 P115a.kt Point 2,3 7,7 6,8 1,8 3,3 4,2 4,6 3,9 6,6 9,5 10,4 2,7 P115i.kt Point 5,7 3,4 3,4 1,3 0,1 0,9 1,1 1,7 3,2 4,5 5,8 0,3 P116.po Point P1L101.fk Line P1L101.tk Line P1L201.tk Line P1L401.tk Line P201.lk Line P202.lk Line 0,5 10,5 9,2 12,7 14,2 15,3 14,7 16,8 18,0 18,3 18,4 8,6 P203an.tk Line 52,6 51,3 38,0 40,7 39,9 39,4 39,3 39,4 39,7 38,5 38,4 37,6 P203d.tk Line P204.op Point 9,9 12,8 8,0 4,9 5,4 5,0 4,6 3,0 3,1 3,1 2,9 0,2 P205.op Point 9,3 14,2 7,5 4,1 4,6 4,7 4,8 3,8 3,8 3,8 3,6 0,5 P206.op Point 7,7 16,6 10,1 8,1 8,5 8,2 7,8 6,1 6,1 6,1 5,9 2,4 P207.op Point 17,3 11,6 0,6 4,1 5,3 5,3 5,4 5,2 5,4 5,4 5,3 3,5 P208.op Point 13,6 11,5 0,2 5,7 6,2 6,0 5,6 3,8 4,0 4,1 3,9 1,1 P209.af Point 18,9 8,2 14,0 16,4 15,5 15,4 15,2 15,6 15,3 14,9 14,9 17,3 P210.op Point 24,8 1,6 14,4 11,7 10,6 6,7 6,7 3,5 2,6 1,8 1,7 9,5 P211.af Point 6,1 20,6 17,1 18,3 19,6 20,2 20,2 15,1 15,9 16,4 17,3 22,3 P212.af Point 2,6 9,7 11,6 9,6 10,5 11,5 11,5 8,5 8,8 9,3 9,5 11,8 P213.af Point

Haldor Topsøe A/S Opdatering af støjkortlægning 2010 Bilag A2 Aftenperioden Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Kilde nr Type Støjniveau LAeq, 1t i referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3b,s R3b,1 R3b,2 R3b,3 R4 P214.ko Point 5,2 9,3 11,5 4,8 6,0 6,6 6,8 11,2 11,7 12,4 12,4 9,0 P215.po Point P216.op Point 30,3 6,4 33,1 15,1 14,3 14,0 11,1 0,2 0,0 0,4 0,4 1,8 P217.mu Point 14,6 8,1 3,4 0,2 1,5 2,0 2,0 14,8 15,7 16,2 16,4 4,9 P218.sk Point 15,4 4,8 4,7 8,9 8,1 7,6 7,2 9,1 9,2 9,1 8,8 6,8 P219.ve Point 0,3 13,7 10,6 9,9 11,6 11,8 11,9 8,5 9,3 10,1 10,1 7,2 P220.ve Point 0,0 15,5 6,3 9,9 10,9 11,1 11,3 8,3 8,5 9,1 9,1 7,6 P221.sk Point 22,4 35,2 33,8 31,2 32,1 32,2 32,2 29,7 29,7 30,2 30,1 27,5 P301.af Point 3,7 13,1 12,8 10,6 11,6 12,2 12,6 9,3 9,2 10,5 10,8 12,5 P302.af Point 1,1 10,1 10,8 9,4 10,7 11,0 11,2 7,3 7,5 8,4 8,5 7,9 P303.ve Point 5,8 12,3 21,4 20,1 20,6 20,3 20,0 17,1 17,4 17,6 17,5 9,0 P304.af Point 0,9 1,8 15,5 13,7 14,8 14,9 15,1 4,5 5,0 5,3 5,2 0,9 P305.af Point 4,3 16,0 15,5 17,1 18,0 18,1 18,1 15,2 15,2 15,8 15,8 13,6 P306.af Point 1,2 8,1 9,3 11,0 12,4 12,7 12,7 9,1 8,4 8,7 9,1 11,2 P307.af Point 7,2 13,6 15,1 17,6 18,9 18,9 18,9 15,8 15,6 15,6 15,6 18,7 P308.ko Point 2,1 4,1 16,0 5,9 7,1 7,6 7,4 3,8 3,9 4,6 4,6 0,4 P309.af Point 1,7 21,9 18,4 14,2 15,3 15,2 14,9 12,2 12,5 13,3 13,3 11,7 P310.sk Point 20,7 24,6 25,4 24,8 26,2 26,3 26,4 23,3 23,6 24,2 24,1 24,9 P311.po Point P312.po Point P313.af Point 8,7 13,2 16,8 5,3 5,7 5,4 4,9 3,1 3,3 3,4 3,2 1,2 P314.af Area P315.in Point 11,2 1,0 15,6 2,1 0,4 0,2 0,1 13,4 12,8 12,2 12,1 1,1 P316a.kt Point 11,4 13,5 4,3 7,8 6,3 5,9 5,6 15,2 14,5 13,5 13,1 14,0 P316i1.kt Point 14,9 16,9 2,1 8,7 7,5 6,9 6,7 19,2 18,5 17,6 17,4 16,9 P316i2.kt Point 23,9 16,1 2,1 13,0 11,3 10,6 10,3 21,6 20,9 20,1 20,0 18,0 P317a.ve Point 3,5 5,3 5,6 9,7 11,4 11,9 12,3 7,5 8,1 8,9 9,1 8,7 P317b.ve Point 11,3 15,5 5,6 1,6 3,4 3,8 4,2 0,0 0,6 1,5 1,7 3,0 P317c.ve Point 5,1 7,5 0,5 8,3 10,0 10,6 11,1 2,8 3,5 4,4 4,6 5,5 P317d.ve Point 2,8 4,8 9,1 6,0 8,4 9,5 10,5 8,6 7,9 10,5 10,4 19,0 P318.lk Line P319.af Point P320.af Point 13,0 20,7 20,1 23,8 26,2 26,5 26,7 22,6 23,5 24,7 24,7 24,3 P321.by Point 1,6 18,9 8,4 15,3 16,5 16,7 16,8 29,0 29,3 29,3 29,1 20,3 P322.af Point 0,9 8,9 8,3 8,9 9,7 10,2 10,6 8,6 8,8 9,7 9,8 11,9 P323.by Point 2,5 21,7 10,2 19,1 19,7 19,9 19,9 24,0 24,2 24,0 24,0 22,0 P324.mo Point P3L301.tk Line P3P201.fk Line P401c.ve Point 1,3 9,0 14,3 8,6 9,2 9,9 10,3 5,7 4,6 4,2 4,0 7,4 P401i.ve Point 12,0 16,7 11,8 2,0 2,6 4,0 3,8 6,9 5,8 5,7 5,7 12,3 P402.ko Point 2,7 14,3 9,9 14,3 15,5 15,4 15,0 10,2 10,9 11,5 11,6 2,9 P403.ka Line 9,0 18,4 21,1 17,4 19,1 19,5 19,7 16,3 17,2 17,9 18,0 11,8 P404.op Point 4,0 8,1 10,6 8,6 9,3 9,2 8,8 7,1 7,6 7,6 7,3 4,0 P405.af Point 13,2 0,8 1,8 3,9 3,1 2,8 2,7 5,7 5,5 5,1 5,1 16,1 P406.mo Point 0,3 2,1 14,7 11,5 11,9 11,6 11,2 2,9 3,1 3,1 2,7 2,7 P407.af Point 15,0 0,9 0,2 3,9 3,2 2,9 2,8 5,5 5,0 4,6 4,7 9,4 P408.mo Point 1,7 8,6 14,7 11,4 11,8 11,5 11,2 9,9 10,1 9,9 9,7 2,1 P409.af Point 13,9 10,2 2,1 1,8 1,2 0,9 0,7 3,2 2,7 2,3 2,5 8,8

Haldor Topsøe A/S Opdatering af støjkortlægning 2010 Bilag A2 Aftenperioden Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Kilde nr Type Støjniveau LAeq, 1t i referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3b,s R3b,1 R3b,2 R3b,3 R4 P410.mo Point 1,3 10,7 14,2 11,5 12,2 12,4 12,6 10,1 10,6 11,0 10,8 0,0 P411.af Point 14,6 1,5 3,6 4,1 3,3 3,1 3,0 5,6 5,3 4,9 4,9 10,2 P412.mo Point 1,7 12,2 14,7 11,3 11,7 11,5 11,1 9,8 10,0 9,9 9,6 5,5 P414.ka Line 2,7 13,5 14,6 14,4 15,7 15,6 15,3 11,2 12,2 12,6 12,7 5,9 P415.po Point 16,6 4,3 14,8 7,3 7,9 9,1 8,1 3,0 2,5 1,9 1,8 0,1 P416.po Point P417.po Point P418.sk Point 19,0 25,6 26,5 23,0 24,2 24,6 24,8 21,9 23,0 23,5 23,4 20,7 P419.af Point 19,3 28,6 29,9 27,9 28,9 29,1 29,2 26,3 26,5 27,1 27,0 24,5 P420.af Point 0,2 3,8 11,0 2,1 3,2 4,4 4,9 7,6 7,2 6,4 6,3 9,3 P4L201an.tk Line 10,8 4,3 0,6 0,0 0,9 2,3 1,5 3,2 3,6 3,9 4,0 4,0 P4L201d.tk Line P501.af Point 6,2 14,7 16,4 12,6 13,5 14,3 14,7 11,4 12,0 13,0 13,0 11,6 P502a.ko Point 5,1 2,6 3,9 2,8 4,3 4,6 4,7 1,7 2,2 2,8 2,8 0,9 P502i.ko Point 1,9 13,4 13,1 12,1 13,0 13,1 13,2 10,4 10,6 11,1 11,0 6,6 P503a.ko Point 3,3 4,4 5,7 4,7 6,3 6,5 6,6 5,0 5,7 6,3 6,2 9,6 P503i.ko Point 2,0 10,8 13,1 12,2 13,1 13,3 13,3 11,3 11,6 12,1 12,1 3,8 P504.po Point R01.po Point R02.po Point 24,7 0,9 8,3 0,8 0,4 0,1 0,4 1,7 0,8 0,2 0,1 12,7 S01.pp Line S02.pp Line 1,7 2,8 14,1 7,9 8,3 8,7 8,8 4,7 5,7 5,8 5,8 5,1 S03.pp Line 1,8 0,9 14,3 8,8 9,8 11,5 11,2 5,8 6,9 7,6 8,1 0,8 SK01.ve Point 2,7 19,9 16,8 15,7 18,3 18,5 18,7 15,2 16,2 16,7 16,7 12,8 SK02.af Point 12,9 10,2 5,9 8,9 9,5 9,7 9,9 14,9 15,4 15,7 15,7 2,2 SK03.ve Point 11,1 9,9 16,3 12,0 13,2 13,6 13,9 12,5 12,6 13,4 13,5 5,6 SK04.ka Line 4,1 23,7 15,6 16,4 17,5 17,7 17,8 11,5 12,1 12,9 12,9 8,3 SK05.mo Point 11,5 19,8 9,4 9,0 10,0 11,8 10,4 4,0 4,6 5,2 5,3 5,7 SK06.ka Line 16,5 28,5 27,1 25,0 26,5 27,9 27,0 18,9 19,8 20,5 20,6 16,2 V01a.af Point V01f.ve Point V02.ve Point V03.ve Point VP101.pp Line 0,2 9,8 16,6 1,8 2,5 4,8 9,0 3,0 2,0 0,2 0,4 0,2 VP201.fk Line X01a.kt Point 3,3 9,3 3,8 0,8 2,1 3,0 3,2 0,8 1,2 2,3 2,6 0,4 X01i1.kt Point 10,7 22,5 3,7 0,8 0,0 0,5 0,8 1,5 0,5 0,1 0,3 12,0 X01i2.kt Point 10,7 23,2 4,9 0,5 0,2 0,7 1,1 4,6 3,4 2,7 2,4 12,7

Haldor Topsøe A/S Opdatering af støjkortlægning 2010 Bilag A3 Natperioden Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Kilde nr Type Støjniveau Laeq, 30min i referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3b,s R3b,1 R3b,2 R3b,3 R4 F01.ve Point 1,4 6,6 13,0 8,1 8,8 9,2 9,6 9,5 10,0 10,6 10,8 5,4 F02.af Point 0,0 8,0 11,5 8,6 10,7 11,3 11,7 9,8 10,7 11,4 11,5 5,8 F03.af Point 2,2 10,2 16,9 10,2 13,5 15,3 15,7 13,4 13,9 14,4 14,5 9,0 F04.in Point 5,3 13,7 16,3 13,4 14,6 15,0 15,2 12,3 13,0 13,9 13,9 8,8 F05.af Point 0,2 12,8 9,3 7,6 9,0 9,4 9,6 6,8 7,5 8,3 8,4 2,3 F06.af Point 9,9 18,4 17,5 14,8 16,7 17,3 17,7 13,8 15,0 16,0 16,2 11,7 F07.in Point 3,7 10,1 12,0 9,0 11,1 11,8 12,1 7,1 7,8 9,4 9,6 5,7 F08.af Point 0,8 5,6 14,2 7,1 8,0 8,3 8,5 6,0 6,4 7,0 7,0 2,9 F09.in Point 0,4 6,8 13,2 8,1 9,2 9,5 9,8 7,2 7,8 8,5 8,5 4,5 F10.af Point 0,5 8,1 11,5 8,1 9,5 10,0 10,3 7,4 7,8 8,8 9,0 5,4 F11.po Point F12.po Point 15,1 13,8 10,6 2,8 1,2 0,2 4,0 12,2 13,6 14,2 14,2 2,7 F13.mu Point 0,4 11,3 11,5 7,1 8,6 11,0 11,4 9,2 10,6 11,3 11,4 5,7 F14.mu Point 10,0 7,5 1,6 2,3 1,0 0,1 1,8 1,1 2,6 3,4 3,4 7,3 F15.lk Line F15.sk Point 26,4 40,5 29,9 28,6 30,5 30,9 31,1 27,8 28,8 29,6 29,6 24,8 FF01.tk Line 17,6 7,0 0,4 7,4 6,6 5,7 5,7 14,6 13,8 12,6 12,3 18,7 FK101.tk Line 26,1 11,8 13,2 20,3 17,4 15,7 16,0 18,9 14,7 12,3 12,2 22,2 G01.pp Line G02.pp Line K101.ka Line 8,9 34,4 20,2 22,4 23,3 23,5 23,6 20,9 21,0 21,7 21,6 19,5 K102.ka Line 6,1 23,7 20,8 13,8 15,8 16,4 16,7 14,2 14,8 15,6 15,8 10,0 K103.af Point 22,3 0,0 21,6 18,7 16,6 16,3 16,1 19,8 18,3 17,6 17,5 19,2 K104.ve Point 12,1 3,2 0,1 0,8 1,9 2,9 2,1 17,4 16,8 15,6 15,4 23,2 K104a.ko Area K104i.ko Line 2,1 15,7 8,8 0,7 5,4 5,6 4,5 3,4 4,3 4,9 5,0 1,7 K105.po Point K105a.ko Area K105i.ko Line 0,8 16,5 6,9 0,9 2,5 2,7 3,0 3,1 4,1 4,5 4,8 1,3 K106a.ko Area K106i.ko Line 4,6 15,1 7,6 0,2 2,0 2,2 2,4 2,1 3,1 3,7 3,8 1,1 K107a.ko Area K107i.ko Line 4,7 16,4 3,3 3,6 5,5 5,7 5,9 2,1 3,1 3,7 4,8 1,6 K1L101.tk Line K1L201an.tk Line 14,7 10,0 1,1 7,8 4,6 3,0 3,2 3,5 2,4 1,5 1,2 9,9 K1L201d.tk Line K201.ve Point 9,0 12,2 1,3 0,3 1,3 1,5 1,8 0,6 0,5 0,4 0,7 3,1 K202.af Point 4,7 25,6 16,9 5,0 6,3 6,4 6,5 3,4 3,9 4,4 4,5 0,9 K203.ol Point 11,3 7,9 2,7 2,4 1,2 1,1 1,0 3,4 3,1 2,4 2,4 5,2 K204.po Point K205.ve Point 20,1 13,2 3,5 12,1 10,8 10,5 10,1 13,2 12,8 12,0 11,7 16,2 K206.lk Line K2K201.fk Line K2L401.tk Line L101.lk Line L102.tk Line L401.fk Line M101.po Point M102.af Point 9,7 12,0 2,8 3,7 3,0 1,9 2,6 0,3 0,8 1,3 1,5 5,9

Haldor Topsøe A/S Opdatering af støjkortlægning 2010 Bilag A3 Natperioden Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Kilde nr Type Støjniveau Laeq, 30min i referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3b,s R3b,1 R3b,2 R3b,3 R4 M202.af Point 3,8 20,3 7,4 4,0 5,1 5,2 5,3 2,9 3,2 3,8 4,0 3,8 M203.ko Point 13,1 15,4 4,7 3,7 2,2 2,0 1,9 3,9 3,6 3,1 2,7 1,1 M204.in Point 15,0 17,7 6,1 5,8 4,4 4,1 3,9 10,6 10,2 9,5 9,1 12,7 M205.af Point 10,3 21,1 6,0 1,6 3,4 3,7 3,9 4,1 4,8 5,4 5,5 4,9 M206.po Point M207.af Point 18,5 20,3 12,8 12,8 11,9 11,6 11,3 2,4 1,3 0,2 0,5 1,7 M208.mo Point M2E01.fk Line M2L401.tk Line M301.ko Point 10,9 26,0 21,4 19,8 20,6 20,6 20,7 15,8 16,2 16,5 16,8 14,0 M302.ko Point 10,0 23,0 21,8 19,9 20,6 20,7 20,7 12,7 13,2 13,6 13,9 11,0 M303.ko Point 9,5 23,6 22,3 19,9 20,7 20,7 20,8 11,6 12,1 12,4 12,7 9,3 M304.ko Point 7,7 9,4 5,0 1,5 0,5 0,4 0,3 6,7 6,2 5,8 5,4 8,5 M305.ko Point 7,7 18,6 0,6 3,8 2,7 2,6 2,5 7,8 7,4 7,0 6,7 9,6 M306.ko Point 19,3 15,9 3,0 7,0 5,9 5,7 5,6 9,8 9,3 8,9 8,6 11,3 M307.in Point 17,2 17,8 1,0 2,5 1,2 1,1 1,0 5,3 4,7 4,3 4,1 8,7 M308.mo Point 11,6 16,8 1,4 2,6 1,1 1,0 1,0 1,6 1,0 0,9 0,9 5,9 P103.af Point 6,9 8,3 7,7 3,9 3,0 2,6 2,4 1,3 1,4 1,9 1,7 1,0 P104i.ve Point 17,0 11,5 9,5 4,7 3,6 3,3 3,2 3,1 3,5 2,9 2,9 1,8 P104k.ve Point 4,4 14,0 12,5 1,4 0,2 0,1 0,2 4,4 4,9 4,2 4,2 2,0 P105.sk Point 17,5 26,1 25,1 21,7 22,5 22,8 22,9 20,3 20,5 21,0 21,0 17,8 P106.af Point 11,2 0,4 0,0 6,3 6,0 5,4 5,3 3,2 2,9 2,1 2,0 7,4 P107.af Point 2,9 21,8 19,1 17,9 19,1 19,2 18,9 14,7 15,2 16,4 16,5 13,3 P109.op Point 8,3 12,9 0,0 1,7 2,7 2,6 2,3 1,5 2,4 2,7 2,6 1,8 P110.op Point P112.in Point 22,3 4,0 1,2 7,4 6,9 6,5 6,2 4,5 4,5 3,7 3,6 4,3 P113.ko Point 5,8 20,9 18,1 10,7 11,4 11,6 11,8 13,6 13,6 14,2 14,2 7,5 P114.af Point 6,5 7,5 8,6 7,0 7,8 7,6 7,5 11,7 13,9 18,3 19,1 0,4 P115a.kt Point 2,3 7,7 6,8 1,8 3,3 4,2 4,6 3,9 6,6 9,5 10,4 2,7 P115i.kt Point 5,7 3,4 3,4 1,3 0,1 0,9 1,1 1,7 3,2 4,5 5,8 0,3 P116.po Point P1L101.fk Line P1L101.tk Line P1L201.tk Line P1L401.tk Line P201.lk Line P202.lk Line P203an.tk Line 53,1 51,8 38,6 41,3 40,5 40,0 39,9 40,0 40,3 39,0 39,0 38,2 P203d.tk Line P204.op Point 9,9 12,8 8,0 4,9 5,4 5,0 4,6 3,0 3,1 3,1 2,9 0,2 P205.op Point 9,3 14,2 7,5 4,1 4,6 4,7 4,8 3,8 3,8 3,8 3,6 0,5 P206.op Point 7,7 16,6 10,1 8,1 8,5 8,2 7,8 6,1 6,1 6,1 5,9 2,4 P207.op Point 17,3 11,6 0,6 4,1 5,3 5,3 5,4 5,2 5,4 5,4 5,3 3,5 P208.op Point 13,6 11,5 0,2 5,7 6,2 6,0 5,6 3,8 4,0 4,1 3,9 1,1 P209.af Point 18,9 8,2 14,0 16,4 15,5 15,4 15,2 15,6 15,3 14,9 14,9 17,3 P210.op Point 24,8 1,6 14,4 11,7 10,6 6,7 6,7 3,5 2,6 1,8 1,7 9,5 P211.af Point 6,1 20,6 17,1 18,3 19,6 20,2 20,2 15,1 15,9 16,4 17,3 22,3 P212.af Point 2,6 9,7 11,6 9,6 10,5 11,5 11,5 8,5 8,8 9,3 9,5 11,8 P213.af Point

Haldor Topsøe A/S Opdatering af støjkortlægning 2010 Bilag A3 Natperioden Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Kilde nr Type Støjniveau Laeq, 30min i referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3b,s R3b,1 R3b,2 R3b,3 R4 P214.ko Point 5,2 9,3 11,5 4,8 6,0 6,6 6,8 11,2 11,7 12,4 12,4 9,0 P215.po Point P216.op Point 30,3 6,4 33,1 15,1 14,3 14,0 11,1 0,2 0,0 0,4 0,4 1,8 P217.mu Point 14,6 8,1 3,4 0,2 1,5 2,0 2,0 14,8 15,7 16,2 16,4 4,9 P218.sk Point 15,4 4,8 4,7 8,9 8,1 7,6 7,2 9,1 9,2 9,1 8,8 6,8 P219.ve Point 0,3 13,7 10,6 9,9 11,6 11,8 11,9 8,5 9,3 10,1 10,1 7,2 P220.ve Point 0,0 15,5 6,3 9,9 10,9 11,1 11,3 8,3 8,5 9,1 9,1 7,6 P221.sk Point 22,4 35,2 33,8 31,2 32,1 32,2 32,2 29,7 29,7 30,2 30,1 27,5 P301.af Point 3,7 13,1 12,8 10,6 11,6 12,2 12,6 9,3 9,2 10,5 10,8 12,5 P302.af Point 1,1 10,1 10,8 9,4 10,7 11,0 11,2 7,3 7,5 8,4 8,5 7,9 P303.ve Point 5,8 12,3 21,4 20,1 20,6 20,3 20,0 17,1 17,4 17,6 17,5 9,0 P304.af Point 0,9 1,8 15,5 13,7 14,8 14,9 15,1 4,5 5,0 5,3 5,2 0,9 P305.af Point 4,3 16,0 15,5 17,1 18,0 18,1 18,1 15,2 15,2 15,8 15,8 13,6 P306.af Point 1,2 8,1 9,3 11,0 12,4 12,7 12,7 9,1 8,4 8,7 9,1 11,2 P307.af Point 7,2 13,6 15,1 17,6 18,9 18,9 18,9 15,8 15,6 15,6 15,6 18,7 P308.ko Point 2,1 4,1 16,0 5,9 7,1 7,6 7,4 3,8 3,9 4,6 4,6 0,4 P309.af Point 1,7 21,9 18,4 14,2 15,3 15,2 14,9 12,2 12,5 13,3 13,3 11,7 P310.sk Point 20,7 24,6 25,4 24,8 26,2 26,3 26,4 23,3 23,6 24,2 24,1 24,9 P311.po Point P312.po Point P313.af Point 8,7 13,2 16,8 5,3 5,7 5,4 4,9 3,1 3,3 3,4 3,2 1,2 P314.af Area P315.in Point 11,2 1,0 15,6 2,1 0,4 0,2 0,1 13,4 12,8 12,2 12,1 1,1 P316a.kt Point 11,4 13,5 4,3 7,8 6,3 5,9 5,6 15,2 14,5 13,5 13,1 14,0 P316i1.kt Point 14,9 16,9 2,1 8,7 7,5 6,9 6,7 19,2 18,5 17,6 17,4 16,9 P316i2.kt Point 23,9 16,1 2,1 13,0 11,3 10,6 10,3 21,6 20,9 20,1 20,0 18,0 P317a.ve Point 3,5 5,3 5,6 9,7 11,4 11,9 12,3 7,5 8,1 8,9 9,1 8,7 P317b.ve Point 11,3 15,5 5,6 1,6 3,4 3,8 4,2 0,0 0,6 1,5 1,7 3,0 P317c.ve Point 5,1 7,5 0,5 8,3 10,0 10,6 11,1 2,8 3,5 4,4 4,6 5,5 P317d.ve Point 2,8 4,8 9,1 6,0 8,4 9,5 10,5 8,6 7,9 10,5 10,4 19,0 P318.lk Line P319.af Point P320.af Point 13,0 20,7 20,1 23,8 26,2 26,5 26,7 22,6 23,5 24,7 24,7 24,3 P321.by Point 1,6 18,9 8,4 15,3 16,5 16,7 16,8 29,0 29,3 29,3 29,1 20,3 P322.af Point 0,9 8,9 8,3 8,9 9,7 10,2 10,6 8,6 8,8 9,7 9,8 11,9 P323.by Point 2,5 21,7 10,2 19,1 19,7 19,9 19,9 24,0 24,2 24,0 24,0 22,0 P324.mo Point P3L301.tk Line P3P201.fk Line P401c.ve Point 1,3 9,0 14,3 8,6 9,2 9,9 10,3 5,7 4,6 4,2 4,0 7,4 P401i.ve Point 12,0 16,7 11,8 2,0 2,6 4,0 3,8 6,9 5,8 5,7 5,7 12,3 P402.ko Point 2,7 14,3 9,9 14,3 15,5 15,4 15,0 10,2 10,9 11,5 11,6 2,9 P403.ka Line 9,0 18,4 21,1 17,4 19,1 19,5 19,7 16,3 17,2 17,9 18,0 11,8 P404.op Point 4,0 8,1 10,6 8,6 9,3 9,2 8,8 7,1 7,6 7,6 7,3 4,0 P405.af Point 13,2 0,8 1,8 3,9 3,1 2,8 2,7 5,7 5,5 5,1 5,1 16,1 P406.mo Point 0,3 2,1 14,7 11,5 11,9 11,6 11,2 2,9 3,1 3,1 2,7 2,7 P407.af Point 15,0 0,9 0,2 3,9 3,2 2,9 2,8 5,5 5,0 4,6 4,7 9,4 P408.mo Point 1,7 8,6 14,7 11,4 11,8 11,5 11,2 9,9 10,1 9,9 9,7 2,1 P409.af Point 13,9 10,2 2,1 1,8 1,2 0,9 0,7 3,2 2,7 2,3 2,5 8,8

Haldor Topsøe A/S Opdatering af støjkortlægning 2010 Bilag A3 Natperioden Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Kilde nr Type Støjniveau Laeq, 30min i referencepunkt K1 R1 R2 R3,s R3,1 R3,2 R3,3 R3b,s R3b,1 R3b,2 R3b,3 R4 P410.mo Point 1,3 10,7 14,2 11,5 12,2 12,4 12,6 10,1 10,6 11,0 10,8 0,0 P411.af Point 14,6 1,5 3,6 4,1 3,3 3,1 3,0 5,6 5,3 4,9 4,9 10,2 P412.mo Point 1,7 12,2 14,7 11,3 11,7 11,5 11,1 9,8 10,0 9,9 9,6 5,5 P414.ka Line 2,7 13,5 14,6 14,4 15,7 15,6 15,3 11,2 12,2 12,6 12,7 5,9 P415.po Point P416.po Point P417.po Point P418.sk Point 19,0 25,6 26,5 23,0 24,2 24,6 24,8 21,9 23,0 23,5 23,4 20,7 P419.af Point 19,3 28,6 29,9 27,9 28,9 29,1 29,2 26,3 26,5 27,1 27,0 24,5 P420.af Point 0,2 3,8 11,0 2,1 3,2 4,4 4,9 7,6 7,2 6,4 6,3 9,3 P4L201an.tk Line 13,8 7,4 3,7 3,0 2,1 0,7 1,5 0,2 0,6 0,9 1,0 7,1 P4L201d.tk Line P501.af Point 6,2 14,7 16,4 12,6 13,5 14,3 14,7 11,4 12,0 13,0 13,0 11,6 P502a.ko Point 5,1 2,6 3,9 2,8 4,3 4,6 4,7 1,7 2,2 2,8 2,8 0,9 P502i.ko Point 1,9 13,4 13,1 12,1 13,0 13,1 13,2 10,4 10,6 11,1 11,0 6,6 P503a.ko Point 3,3 4,4 5,7 4,7 6,3 6,5 6,6 5,0 5,7 6,3 6,2 9,6 P503i.ko Point 2,0 10,8 13,1 12,2 13,1 13,3 13,3 11,3 11,6 12,1 12,1 3,8 P504.po Point R01.po Point R02.po Point 24,7 0,9 8,3 0,8 0,4 0,1 0,4 1,7 0,8 0,2 0,1 12,7 S01.pp Line S02.pp Line 1,7 2,8 14,1 7,9 8,3 8,7 8,8 4,7 5,7 5,8 5,8 5,1 S03.pp Line 1,8 0,9 14,3 8,8 9,8 11,5 11,2 5,8 6,9 7,6 8,1 0,8 SK01.ve Point 2,7 19,9 16,8 15,7 18,3 18,5 18,7 15,2 16,2 16,7 16,7 12,8 SK02.af Point 12,9 10,2 5,9 8,9 9,5 9,7 9,9 14,9 15,4 15,7 15,7 2,2 SK03.ve Point 11,1 9,9 16,3 12,0 13,2 13,6 13,9 12,5 12,6 13,4 13,5 5,6 SK04.ka Line 4,1 23,7 15,6 16,4 17,5 17,7 17,8 11,5 12,1 12,9 12,9 8,3 SK05.mo Point 11,5 19,8 9,4 9,0 10,0 11,8 10,4 4,0 4,6 5,2 5,3 5,7 SK06.ka Line 16,5 28,5 27,1 25,0 26,5 27,9 27,0 18,9 19,8 20,5 20,6 16,2 V01a.af Point V01f.ve Point V02.ve Point V03.ve Point VP101.pp Line 0,2 9,8 16,6 1,8 2,5 4,8 9,0 3,0 2,0 0,2 0,4 0,2 VP201.fk Line X01a.kt Point 3,3 9,3 3,8 0,8 2,1 3,0 3,2 0,8 1,2 2,3 2,6 0,4 X01i1.kt Point 10,7 22,5 3,7 0,8 0,0 0,5 0,8 1,5 0,5 0,1 0,3 12,0 X01i2.kt Point 10,7 23,2 4,9 0,5 0,2 0,7 1,1 4,6 3,4 2,7 2,4 12,7

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010. Bilag B Oversigtskort

Haldor Topsøe A/S - Støjkortlægning 2010 Bilag B Oversigtskort R2, Ægirsvej 2 K1, Bjarkesvej 15 P1 P4 P5 R3, Heimdalsvej 63 P R V E F P3 SK K1 M1 M3 O G M2 K2 R1, Linderupvej 33 L1 L4 P2 L2 L3 R4, Frejasvej 75 R3b, Heimdalsvej 45 Signatur Haldor Topsøe A/S Nabobygninger Referencepunkt Personbilkørsel Dato: 16-03-2011 Målestok 1:2500 0 12,5 25 50 75 100 m

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010. Bilag C Lydeffektniveauer for alle støjkilder.

Lydeffektniveau i db(a) Haldor Topsøe A/S Kortlægning 2010 Støjkilde Type l or S m,m² Lydeffekt pr m,m2, Lw' db(a) Lydeffekt Lw db(a) 63 Hz db(a) 125 Hz db(a) 250 Hz db(a) 500 Hz db(a) 1 khz db(a) 2 khz db(a) 4 khz db(a) 8 khz db(a) EK101.fk Line 77,41 90,6 109,4 95,7 89,0 94,4 106,7 101,3 100,9 97,2 94,0 F01.ve Point 77,3 77,3 50,3 66,4 67,7 69,0 72,4 71,7 64,0 57,8 F02.af Point 77,3 77,3 52,8 64,3 71,8 71,9 69,1 69,5 63,7 55,5 F03.af Point 81,2 81,2 51,9 64,8 71,6 73,5 76,8 76,0 66,6 55,1 F04.in Point 83,5 83,5 61,4 71,5 76,4 76,6 74,1 73,7 78,3 65,7 F05.af Point 76,6 76,6 51,8 63,6 71,7 72,3 68,1 65,4 61,1 47,8 F06.af Point 86,1 86,1 58,0 75,9 83,7 80,6 72,0 63,2 55,5 49,2 F07.in Point 76,7 76,7 59,7 73,3 72,0 64,7 62,8 63,3 61,8 55,9 F08.af Point 77,4 77,4 57,7 63,7 67,1 64,3 71,2 72,0 70,7 65,4 F09.in Point 76,6 76,6 54,5 67,5 67,1 71,9 71,3 66,9 53,9 42,8 F10.af Point 76,6 76,6 57,6 70,6 69,1 71,7 66,5 65,2 64,1 55,0 F11.po Point 90,1 90,1 61,4 67,1 74,5 81,0 84,4 86,3 81,5 73,4 F12.po Point 81,9 81,9 56,1 65,2 76,4 74,6 76,4 73,9 69,6 60,3 F13.mu Point 99,2 99,2 73,0 81,2 89,8 96,1 93,4 89,2 79,2 71,6 F14.mu Point 95,7 95,7 72,0 80,0 88,2 91,0 90,2 87,7 76,8 68,4 F15.lk Line 79,44 60,3 79,3 59,6 62,6 68,6 71,6 75,6 72,6 66,6 58,6 F15.sk Point 97,7 97,7 70,8 84,9 94,3 92,5 89,5 80,7 73,2 63,3 FF01.tk Line 206,59 40,5 63,7 46,0 51,0 52,3 56,2 60,2 55,5 50,1 46,8 FK101.tk Line 25,93 40,5 54,6 37,0 42,0 43,3 47,2 51,2 46,5 41,1 37,8 G01.pp Line 164,18 62,6 84,8 69,0 76,0 75,0 77,0 79,0 77,0 75,0 69,0 G02.pp Line 118,48 64,0 84,8 69,0 76,0 75,0 77,0 79,0 77,0 75,0 69,0 K101.ka Line 4,49 94,1 100,6 62,1 76,1 84,5 95,1 97,9 91,8 83,4 69,7 K102.ka Line 19,32 80,1 92,9 63,7 72,6 83,2 90,2 87,4 81,4 70,8 60,7 K103.af Point 64,4 64,4 45,2 51,1 59,6 58,9 56,8 52,8 53,1 46,4 K104a.ko Area 10,80 70,9 81,2 60,6 68,2 73,9 74,5 74,9 73,9 70,9 64,9 K104i.ko Line 15,87 71,6 83,6 62,8 69,0 75,7 77,9 77,1 75,2 74,4 68,1 K105.po Point 83,4 83,4 59,9 63,1 71,4 74,8 80,1 76,7 73,2 62,1 K105a.ko Area 10,80 70,9 81,2 60,6 68,2 73,9 74,5 74,9 73,9 70,9 64,9 K105i.ko Line 15,87 71,6 83,6 62,8 69,0 75,7 77,9 77,1 75,2 74,4 68,1 K106.ve Point 73,2 73,2 45,3 64,1 64,8 69,3 67,1 61,6 54,5 46,6 K106a.ko Area 10,80 70,9 81,2 60,6 68,2 73,9 74,5 74,9 73,9 70,9 64,9 K106i.ko Line 15,87 71,6 83,6 62,8 69,0 75,7 77,9 77,1 75,2 74,4 68,1 K107a.ko Area 10,80 70,9 81,2 60,6 68,2 73,9 74,5 74,9 73,9 70,9 64,9 K107i.ko Line 15,87 71,6 83,6 62,8 69,0 75,7 77,9 77,1 75,2 74,4 68,1 K1L101.tk Line 148,67 51,2 72,9 47,5 51,8 57,6 66,1 67,4 68,2 63,6 54,1 K1L201an.tk Line 346,23 40,5 65,9 48,3 53,3 54,6 58,5 62,5 57,8 52,4 49,1 K1L201d.tk Line 346,23 51,2 76,6 51,2 55,5 61,3 69,8 71,1 71,9 67,3 57,8 K201.ve Point 71,0 71,0 57,2 60,4 57,5 59,3 63,0 65,5 65,7 55,5 K202.af Point 83,3 83,3 55,4 61,2 70,6 78,0 79,0 76,5 70,8 59,2 K203.ol Point 66,8 66,8 47,7 53,1 57,3 59,7 61,5 60,7 56,2 49,3 K204.po Point 83,7 83,7 56,8 65,4 69,2 77,9 78,6 77,8 74,1 64,9 K205.ve Point 70,7 70,7 53,3 56,0 57,0 59,7 62,6 65,9 65,7 55,7 K206.lk Line 40,79 60,3 76,4 56,8 59,8 65,8 68,8 72,8 69,8 63,8 55,8 K2K201.fk Line 306,00 84,6 109,4 95,7 89,0 94,4 106,7 101,3 100,9 97,2 94,0 K2L401.tk Line 137,43 51,2 72,6 47,2 51,5 57,3 65,8 67,1 67,9 63,3 53,8 L101.lk Line 664,79 60,3 88,5 68,9 71,9 77,9 80,9 84,9 81,9 75,9 67,9 L102.tk Line 8,44 51,2 60,5 35,1 39,4 45,2 53,7 55,0 55,8 51,2 41,7 L401.fk Line 31,53 94,5 109,4 95,7 89,0 94,4 106,7 101,3 100,9 97,2 94,0 M101.po Point 79,8 79,8 52,6 62,9 74,1 74,3 73,9 70,6 65,8 53,9 M102.af Point 80,1 80,1 71,6 72,6 73,7 71,8 73,4 67,0 63,3 61,1 M202.af Point 71,6 71,6 62,1 61,2 61,9 67,5 63,8 61,7 55,2 38,7 M203.ko Point 76,5 76,5 56,0 63,7 64,5 71,6 73,4 64,0 56,8 46,1 M204.in Point 70,2 70,2 54,5 60,2 60,6 63,7 63,7 64,5 57,3 42,2 NNE Pharmaplan A/S Vandtårnsvej 108-110 2860, Soeborg, Denmark HSE Consultancy - Noise Control Init: SMHa Dato: 16-03-2011 Page 1 SoundPLAN 7.0

Lydeffektniveau i db(a) Haldor Topsøe A/S Kortlægning 2010 Støjkilde Type l or S m,m² Lydeffekt pr m,m2, Lw' db(a) Lydeffekt Lw db(a) 63 Hz db(a) 125 Hz db(a) 250 Hz db(a) 500 Hz db(a) 1 khz db(a) 2 khz db(a) 4 khz db(a) 8 khz db(a) M205.af Point 73,8 73,8 55,5 64,6 68,4 67,6 67,6 62,7 57,1 48,0 M206.po Point 81,6 81,6 70,5 69,5 73,4 76,1 75,6 72,8 68,4 57,8 M207.af Point 65,0 65,0 57,1 60,4 56,8 55,8 57,2 50,6 44,6 35,6 M208.mo Point 98,2 98,2 53,3 68,5 76,2 79,9 87,9 93,8 95,0 84,5 M2E01.fk Line 359,58 83,9 109,4 95,7 89,0 94,4 106,7 101,3 100,9 97,2 94,0 M2L401.tk Line 166,30 51,2 73,4 48,0 52,3 58,1 66,6 67,9 68,7 64,1 54,6 M301.ko Point 89,1 89,1 63,3 69,3 76,0 83,3 85,4 82,4 75,4 63,4 M302.ko Point 89,1 89,1 63,3 69,3 76,0 83,3 85,4 82,4 75,4 63,4 M303.ko Point 89,1 89,1 63,3 69,3 76,0 83,3 85,4 82,4 75,4 63,4 M304.ko Point 71,7 71,7 52,4 56,7 59,9 64,4 68,2 65,1 57,2 47,2 M305.ko Point 71,7 71,7 52,4 56,7 59,9 64,4 68,2 65,1 57,2 47,2 M306.ko Point 71,7 71,7 52,4 56,7 59,9 64,4 68,2 65,1 57,2 47,2 M307.in Point 77,1 77,1 43,9 62,0 65,3 73,9 72,7 64,4 59,3 44,3 M308.mo Point 83,1 83,1 56,4 59,0 73,3 77,9 79,3 73,5 70,0 64,8 P103.af Point 67,5 67,5 54,7 54,4 57,6 60,6 62,5 61,1 54,0 43,6 P104i.ve Point 70,7 70,7 53,0 55,6 60,3 64,8 66,2 63,5 57,3 47,5 P104k.ve Point 74,8 74,8 51,9 55,7 62,3 64,0 65,8 64,7 71,8 65,7 P105.sk Point 86,3 86,3 67,8 70,4 76,7 82,3 81,8 75,6 68,2 57,2 P106.af Point 61,5 61,5 49,2 58,2 54,4 52,5 51,0 47,5 43,3 29,4 P107.af Point 81,8 81,8 60,9 75,5 76,4 70,4 73,1 71,0 74,1 60,0 P109.op Point 72,0 72,0 51,0 56,1 66,9 65,2 64,1 63,2 62,7 57,5 P110.op Point 72,9 72,9 46,9 59,6 65,3 66,8 67,3 65,3 60,7 51,4 P112.in Point 71,7 71,7 58,5 59,5 56,0 58,2 64,3 67,1 66,2 55,4 P113.ko Point 82,7 82,7 71,1 67,9 72,0 76,2 78,1 75,4 69,9 59,7 P114.af Point 80,4 80,4 52,2 61,9 72,1 72,5 76,8 72,1 69,6 62,5 P115a.kt Point 80,7 80,7 67,2 75,9 76,0 71,5 69,3 67,2 64,6 61,1 P115i.kt Point 81,9 81,9 62,5 67,9 73,3 74,9 75,1 74,3 74,2 69,5 P116.po Point 86,0 86,0 59,6 68,9 75,7 79,8 81,0 79,4 76,2 67,9 P1L101.fk Line 233,48 85,8 109,4 95,7 89,0 94,4 106,7 101,3 100,9 97,2 94,0 P1L101.tk Line 99,85 51,2 71,2 45,8 50,1 55,9 64,4 65,7 66,5 61,9 52,4 P1L201.tk Line 170,03 51,2 73,5 48,1 52,4 58,2 66,7 68,0 68,8 64,2 54,7 P1L401.tk Line 195,96 51,2 74,1 48,7 53,0 58,8 67,3 68,6 69,4 64,8 55,3 P201.lk Line 450,14 60,3 86,8 67,2 70,2 76,2 79,2 83,2 80,2 74,2 66,2 P202.lk Line 296,95 60,3 85,0 65,4 68,4 74,4 77,4 81,4 78,4 72,4 64,4 P203an.tk Line 4,64 42,2 48,9 31,2 36,2 37,5 41,4 45,4 40,7 35,3 32,0 P203d.tk Line 4,64 55,1 61,8 36,4 40,7 46,5 55,0 56,3 57,1 52,5 43,0 P204.op Point 69,7 69,7 45,8 52,3 57,1 59,8 60,7 63,1 65,2 60,8 P205.op Point 71,4 71,4 47,8 54,0 58,2 59,6 60,4 63,9 67,8 63,6 P206.op Point 74,0 74,0 46,8 53,5 59,2 61,8 62,4 66,2 70,9 66,6 P207.op Point 70,2 70,2 46,5 54,9 62,1 63,1 63,5 63,6 61,5 56,9 P208.op Point 69,2 69,2 46,5 54,5 59,9 61,2 61,9 63,2 61,9 57,3 P209.af Point 68,2 68,2 45,1 49,0 56,0 59,5 62,2 62,5 60,8 57,8 P210.op Point 69,5 69,5 44,5 55,3 63,3 64,3 62,3 61,5 56,7 49,6 P211.af Point 95,3 95,3 64,1 78,2 86,3 91,2 88,4 86,3 85,2 81,6 P212.af Point 83,5 83,5 69,3 68,3 71,9 78,7 79,8 73,2 64,9 54,7 P213.af Point 92,0 92,0 43,7 52,6 62,8 71,4 84,2 87,0 88,3 81,3 P214.ko Point 78,0 78,0 67,9 73,3 72,4 67,5 65,7 66,4 65,9 60,5 P215.po Point 81,6 81,6 57,6 69,2 73,9 74,3 75,9 73,4 72,7 64,5 P216.op Point 76,1 76,1 49,4 58,0 62,6 69,0 73,1 69,2 60,5 55,8 P217.mu Point 81,0 81,0 60,8 71,2 74,1 76,1 74,3 71,0 65,8 59,2 P218.sk Point 54,9 54,9 50,9 50,7 42,4 42,9 43,3 39,4 35,2 26,7 P219.ve Point 74,5 74,5 56,4 64,7 70,3 68,0 66,5 64,7 56,8 46,0 P220.ve Point 74,2 74,2 60,4 62,8 65,4 69,2 69,1 64,2 57,9 48,1 NNE Pharmaplan A/S Vandtårnsvej 108-110 2860, Soeborg, Denmark HSE Consultancy - Noise Control Init: SMHa Dato: 16-03-2011 Page 2 SoundPLAN 7.0

Lydeffektniveau i db(a) Haldor Topsøe A/S Kortlægning 2010 Støjkilde Type l or S m,m² Lydeffekt pr m,m2, Lw' db(a) Lydeffekt Lw db(a) 63 Hz db(a) 125 Hz db(a) 250 Hz db(a) 500 Hz db(a) 1 khz db(a) 2 khz db(a) 4 khz db(a) 8 khz db(a) P221.sk Point 95,1 95,1 67,0 72,4 82,3 89,7 91,7 87,4 79,5 70,9 P301.af Point 73,2 73,2 68,5 70,2 62,9 59,1 56,6 53,9 50,4 39,3 P302.af Point 71,9 71,9 59,0 65,7 64,6 64,7 65,2 62,1 55,7 45,7 P303.ve Point 80,6 80,6 61,4 67,1 72,9 74,9 74,9 71,8 70,5 61,1 P304.af Point 74,0 74,0 53,7 61,4 67,1 63,0 67,3 69,7 61,8 52,5 P305.af Point 77,7 77,7 60,0 64,7 67,1 73,9 73,0 66,4 56,7 45,9 P306.af Point 71,6 71,6 63,9 66,5 67,3 61,3 57,5 52,9 45,0 36,6 P307.af Point 78,8 78,8 67,2 74,4 76,0 60,5 62,0 59,1 52,4 41,2 P308.ko Point 75,7 75,7 58,1 63,6 67,4 71,4 69,8 66,3 57,9 46,3 P309.af Point 81,7 81,7 65,4 75,7 77,0 72,2 74,7 69,7 63,4 52,2 P310.sk Point 87,4 87,4 66,3 73,4 79,9 84,2 81,2 74,0 70,0 60,1 P311.po Point 82,1 82,1 58,7 68,0 70,8 74,9 76,4 76,9 71,8 63,3 P312.po Point 79,5 79,5 57,4 66,3 70,6 72,6 72,6 73,8 70,9 54,6 P313.af Point 77,0 77,0 53,4 56,0 65,1 70,3 74,3 67,9 63,2 57,0 P314.af Area 208,58 58,0 81,2 72,9 77,9 68,3 75,0 67,8 67,4 63,0 54,0 P315.in Point 77,4 77,4 41,3 44,8 70,2 76,0 66,0 54,7 49,1 41,9 P316a.kt Point 67,3 67,3 45,8 50,8 58,9 63,4 60,7 58,8 54,0 48,0 P316i1.kt Point 65,1 65,1 45,1 50,4 56,4 58,2 56,2 58,3 58,2 53,7 P316i2.kt Point 65,1 65,1 45,1 50,4 56,4 58,2 56,2 58,3 58,2 53,7 P317a.ve Point 76,7 76,7 60,1 71,7 70,4 70,4 66,2 65,5 60,3 48,7 P317b.ve Point 66,2 66,2 48,3 59,6 58,7 61,5 57,5 55,3 50,6 40,4 P317c.ve Point 74,9 74,9 57,0 68,1 69,3 69,0 66,0 64,0 58,5 47,3 P317d.ve Point 71,1 71,1 54,9 63,2 64,8 65,7 62,9 61,8 53,4 47,4 P318.lk Line 297,70 60,3 85,0 65,4 68,4 74,4 77,4 81,4 78,4 72,4 64,4 P319.af Point 63,4 63,4 50,2 57,9 60,6 52,7 46,2 47,8 46,9 38,3 P320.af Point 86,4 86,4 64,1 80,3 84,1 78,5 62,2 59,9 55,3 41,4 P321.by Point 89,1 89,1 73,4 75,1 81,8 81,9 81,6 82,1 81,4 71,0 P322.af Point 70,9 70,9 65,7 67,2 59,5 59,8 58,4 58,6 53,0 41,4 P323.by Point 85,7 85,7 80,0 77,1 78,1 76,5 75,7 76,3 73,1 68,2 P324.mo Point 98,2 98,2 53,3 68,5 76,2 79,9 87,9 93,8 95,0 84,5 P3L301.tk Line 86,42 51,2 70,6 45,2 49,5 55,3 63,8 65,1 65,9 61,3 51,8 P3P201.fk Line 328,30 84,3 109,4 95,7 89,0 94,4 106,7 101,3 100,9 97,2 94,0 P401c.ve Point 73,6 73,6 55,8 66,1 65,2 66,0 69,3 62,5 57,7 48,5 P401i.ve Point 72,8 72,8 51,8 62,0 62,1 65,7 68,6 65,8 59,6 48,4 P402.ko Point 86,5 86,5 60,6 68,4 80,1 84,3 77,2 71,8 66,1 55,6 P403.ka Line 34,18 68,2 83,5 66,1 71,1 79,3 79,1 74,9 68,2 64,2 55,7 P404.op Point 71,2 71,2 50,5 55,0 64,3 66,0 64,6 62,0 61,2 56,0 P405.af Point 60,2 60,2 38,5 43,2 51,2 52,8 55,3 54,8 47,1 36,4 P406.mo Point 72,9 72,9 52,3 54,4 61,5 69,7 68,3 61,7 55,8 46,6 P407.af Point 60,2 60,2 38,5 43,2 51,2 52,8 55,3 54,8 47,1 36,4 P408.mo Point 72,9 72,9 52,3 54,4 61,5 69,7 68,3 61,7 55,8 46,6 P409.af Point 60,2 60,2 38,5 43,2 51,2 52,8 55,3 54,8 47,1 36,4 P410.mo Point 72,9 72,9 52,3 54,4 61,5 69,7 68,3 61,7 55,8 46,6 P411.af Point 60,2 60,2 38,5 43,2 51,2 52,8 55,3 54,8 47,1 36,4 P412.mo Point 72,9 72,9 52,3 54,4 61,5 69,7 68,3 61,7 55,8 46,6 P414.ka Line 17,77 64,7 77,2 62,0 64,1 73,4 72,5 68,5 61,1 55,8 50,8 P415.po Point 86,1 86,1 61,6 71,0 76,9 80,4 81,0 79,0 74,0 67,6 P416.po Point 82,1 82,1 56,5 62,5 72,1 75,8 77,0 74,4 73,2 68,7 P417.po Point 74,5 74,5 53,5 60,7 65,3 68,3 68,0 66,8 65,5 63,5 P418.sk Point 87,5 87,5 76,2 77,3 83,3 82,4 78,0 71,8 65,7 56,1 P419.af Point 91,4 91,4 73,4 78,7 80,9 88,2 84,4 80,9 79,1 67,5 P420.af Point 69,0 69,0 61,2 65,9 63,0 55,2 51,6 52,8 44,6 38,1 P4L201an.tk Line 117,83 40,5 61,2 43,6 48,6 49,9 53,8 57,8 53,1 47,7 44,4 NNE Pharmaplan A/S Vandtårnsvej 108-110 2860, Soeborg, Denmark HSE Consultancy - Noise Control Init: SMHa Dato: 16-03-2011 Page 3 SoundPLAN 7.0

Lydeffektniveau i db(a) Haldor Topsøe A/S Kortlægning 2010 Støjkilde Type l or S m,m² Lydeffekt pr m,m2, Lw' db(a) Lydeffekt Lw db(a) 63 Hz db(a) 125 Hz db(a) 250 Hz db(a) 500 Hz db(a) 1 khz db(a) 2 khz db(a) 4 khz db(a) 8 khz db(a) P4L201d.tk Line 117,83 51,2 71,9 46,5 50,8 56,6 65,1 66,4 67,2 62,6 53,1 P501.af Point 76,3 76,3 66,3 73,3 68,9 63,6 63,4 65,4 62,7 50,3 P502a.ko Point 66,0 66,0 44,0 49,1 60,7 62,0 58,5 54,6 51,0 39,0 P502i.ko Point 74,0 74,0 52,6 58,1 65,7 68,9 70,0 62,4 58,0 52,0 P503a.ko Point 67,8 67,8 45,8 50,9 62,5 63,8 60,3 56,4 52,8 40,8 P503i.ko Point 74,0 74,0 52,6 58,1 65,7 68,9 70,0 62,4 58,0 52,0 P504.po Point 79,2 79,2 57,5 65,5 71,7 74,1 73,9 70,3 64,8 55,1 R01.po Point 79,4 79,4 44,2 56,9 62,6 71,2 75,4 74,4 69,6 59,6 R02.po Point 81,4 81,4 48,6 62,6 66,1 73,8 77,0 76,4 71,5 60,8 S01.pp Line 277,22 60,3 84,8 69,0 76,0 75,0 77,0 79,0 77,0 75,0 69,0 S02.pp Line 248,84 60,8 84,8 69,0 76,0 75,0 77,0 79,0 77,0 75,0 69,0 S03.pp Line 368,96 59,1 84,8 69,0 76,0 75,0 77,0 79,0 77,0 75,0 69,0 SK01.ve Point 91,4 91,4 81,8 76,7 85,1 85,3 85,0 81,4 76,0 67,8 SK02.af Point 85,4 85,4 60,3 61,8 67,2 74,9 79,6 81,7 78,2 67,7 SK03.ve Point 100,5 100,5 71,4 87,6 89,3 94,4 96,3 93,0 88,2 80,7 SK04.ka Line 9,43 81,0 90,7 67,3 76,5 81,1 85,7 86,0 82,2 78,0 68,7 SK05.mo Point 89,8 89,8 56,0 60,8 71,1 80,6 78,7 85,3 86,2 70,1 SK06.ka Line 12,58 90,5 101,5 73,8 81,4 91,5 100,1 92,6 86,2 80,6 72,3 V01a.af Point 56,9 56,9 49,2 50,1 48,9 44,2 45,0 47,0 50,6 35,0 V01f.ve Point 76,9 76,9 57,0 67,2 67,5 71,2 70,1 69,2 66,3 62,6 V02.ve Point 86,5 86,5 53,2 63,6 70,3 77,6 84,8 76,8 72,6 66,8 V03.ve Point 71,0 71,0 49,0 58,4 60,5 65,9 66,5 60,9 58,8 53,0 VP101.pp Line 63,24 66,7 84,8 69,0 76,0 75,0 77,0 79,0 77,0 75,0 69,0 VP201.fk Line 324,04 84,3 109,4 95,7 89,0 94,4 106,7 101,3 100,9 97,2 94,0 X01a.kt Point 71,9 71,9 65,5 65,9 68,3 59,3 50,4 44,9 46,9 50,3 X01i1.kt Point 73,9 73,9 47,0 52,2 63,1 63,4 63,7 68,6 68,9 64,4 X01i2.kt Point 73,9 73,9 47,0 52,2 63,1 63,4 63,7 68,6 68,9 64,4 NNE Pharmaplan A/S Vandtårnsvej 108-110 2860, Soeborg, Denmark HSE Consultancy - Noise Control Init: SMHa Dato: 16-03-2011 Page 4 SoundPLAN 7.0

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010. Bilag D Lydeffektskemaer for støjkilder målt i forbindelse med støjkortlægning 2010.

Støjdata Måling af lydeffektniveau Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-10-14 Bygning: F Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: F15.sk Navn: Skorsten Etableringsår: Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-11-02 Bygning: Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: Fejemaskine Navn: Fejemaskine HAKO Etableringsår: Målemetode: Kuglemetode 4 -måling Målemetode: Kuglemetode 2 -måling Referenceboks: L1= m Måleafstand: 3,10 m L2= m L3= m Vinkel: 15,0 grader Sref= 0,00 m2 hs 46,00 m Måleflade: 120,76 m2 Referenceboks: L1= m Måleafstand: 9,00 m L2= m L3= m Vinkel: 15,0 grader Sref= 0,00 m2 hs 2,00 m Måleflade: 508,94 m2 Antal målepunkter: 1 LpA = 76,9 db(a) Antal målepunkter: 1 LpA = 82,4 db(a) Driftstilstand: Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 50,0 64,1 73,5 71,7 68,7 59,9 52,4 42,5 76,8 LWA /db(a) 70,8 84,9 94,3 92,5 89,5 80,7 73,2 63,3 97,7 Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 68,6 62,0 67,3 79,7 74,3 73,9 70,1 67,0 82,4 LWA /db(a) 95,7 89,0 94,4 106,7 101,3 100,9 97,2 94,0 109,4 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 50 0 0 Foto Tidligere målinger Dato: LWA: 2003-08-13 84,1 Foto Tidligere målinger Dato: LWA: Bemærkninger: Bemærkninger: Type: HAKO Fejemaskinen opererer på hele virksomhedens område i 4 timer i dagperioden Måleusikkerhed 2 db Næste måling foretages senest: 2015 Måleusikkerhed 2 db Næste måling foretages senest: 2015 Korrektioner: Tidligere betegnelse K1601 Korrektioner: NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control Støjdata Måling af lydeffektniveau Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-10-14 Bygning: K1 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: K101.ka Navn: Kanal Etableringsår: Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-10-14 Bygning: K1 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: K102.ka Navn: Kanal Etableringsår: Målemetode: Kassemetode Antal frie sider: 1 Måling på cylinder Referenceareal: Måleafstand: 0,50 m Diameter D= 0,80 m Højde H= 1,00 m Måleboks: 5,31 m2 Sref= 2,01 m2 hs 1.5-3.4 m Nærfeltskorrektion: 0 db Målemetode: Kassemetode Antal frie sider: 1 Måling på cylinder Referenceareal: Måleafstand: 0,10 m Diameter D= 0,80 m Højde H= 1,00 m Måleboks: 2,54 m2 Sref= 2,01 m2 hs 1,50 m Nærfeltskorrektion: 2 db Antal målepunkter: Scanning LpA = 86,8 db(a) Antal målepunkter: Scanning LpA = 78,0 db(a) Driftstilstand: Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 48,3 62,3 70,8 81,3 84,1 78,1 69,6 55,9 86,8 LWA /db(a) 55,5 69,6 78,0 88,6 91,4 85,3 76,8 63,1 94,1 Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 48,8 57,7 68,3 75,3 72,5 66,5 55,9 45,8 78,0 LWA /db(a) 50,9 59,7 70,3 77,3 74,5 68,6 57,9 47,8 80,1 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Tidligere målinger Dato: LWA: Foto Tidligere målinger Dato: LWA: Foto Bemærkninger: Lydeffektniveauet gælder for 1m kanal Samlet kanallængde 3m Samlet lydeffektniveau 98,9 db(a) Bemærkninger: Lydeffektniveauet gælder for 1m kanal Samlet kanallængde 19.3m Samlet lydeffektniveau 92,9 db(a) Måleusikkerhed 3 db Næste måling foretages senest: 2013 Måleusikkerhed 3 db Næste måling foretages senest: 2013 Korrektioner: Korrektioner: NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control

Støjdata Måling af lydeffektniveau Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-11-02 Bygning: K1 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: K105.po Navn: Port mod vest Etableringsår: Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-10-14 Bygning: K1 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: K106.ve Navn: Ventilator i taghus Etableringsår: Målemetode: Kassemetode Antal frie sider: 1 Referenceboks: L1= 3,50 m Måleafstand: 0,00 m L2= 3,10 m L3= 0,00 m Måleboks: 10,85 m2 Sref= 10,85 m2 hs 2,33 m Nærfeltskorrektion: 3 db Målemetode: Kassemetode Antal frie sider: 1 Måling på cirkulær støjkilde direkte i åbning Referenceareal: Måleafstand: 0,00 m Diameter D= 0,50 m Måleboks: 0,20 m2 Sref= 0,20 m2 hs 1,50 m Nærfeltskorrektion: 3 db Antal målepunkter: Scanning LpA = 76,1 db(a) Antal målepunkter: Scanning LpA = 83,3 db(a) Driftstilstand: Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 52,5 55,8 64,1 67,5 72,8 69,3 65,8 54,8 76,1 LWA /db(a) 59,9 63,1 71,4 74,8 80,1 76,7 73,2 62,1 83,4 Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 55,3 74,2 74,8 79,3 77,2 71,7 64,5 56,7 83,3 LWA /db(a) 45,3 64,1 64,8 69,3 67,1 61,6 54,5 46,6 73,2 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 50 0 0 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Tidligere målinger Dato: LWA: Foto Tidligere målinger Dato: LWA: Foto Bemærkninger: Lukket om aftenen og natten og delvis åben om dagen. Bemærkninger: Måleusikkerhed 3 db Næste måling foretages senest: 2013 Måleusikkerhed 3 db Næste måling foretages senest: 2013 Korrektioner: Korrektioner: NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control Støjdata Måling af lydeffektniveau Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-10-14 Bygning: M1 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: M101.po Navn: Port mod nord Etableringsår: Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-10-14 Bygning: M1 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: M102.af Navn: Afkast Etableringsår: Målemetode: Kassemetode Antal frie sider: 1 Målemetode: Kassemetode Antal frie sider: 4 Referenceboks: L1= 3,60 m Måleafstand: 0,00 m L2= 3,20 m L3= 0,00 m Måleboks: 11,52 m2 Sref= 11,52 m2 hs 2,40 m Nærfeltskorrektion: 3 db Referenceboks: L1= 1,50 m Måleafstand: 0,20 m L2= 5,00 m L3= 2,20 m Måleboks: 39,40 m2 Sref= 36,10 m2 hs 1,00 m Nærfeltskorrektion: 3 db Antal målepunkter: Scanning LpA = 72,2 db(a) Antal målepunkter: Scanning LpA = 67,2 db(a) Driftstilstand: Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 45,0 55,3 66,5 66,7 66,3 63,0 58,1 46,3 72,2 LWA /db(a) 52,6 62,9 74,1 74,3 73,9 70,6 65,8 53,9 79,8 Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 58,7 59,7 60,7 58,9 60,4 54,0 50,4 48,1 67,1 LWA /db(a) 71,6 72,6 73,7 71,8 73,4 67,0 63,3 61,1 80,1 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 0 0 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Tidligere målinger Dato: LWA: Foto Tidligere målinger Dato: LWA: Foto Bemærkninger: Bemærkninger: Måleusikkerhed 2 db Næste måling foretages senest: 2013 Måleusikkerhed 2 db Næste måling foretages senest: 2013 Korrektioner: Korrektioner: NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control

Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-11-02 Bygning: M2 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: M202a.af Navn: Afkast fra km Etableringsår: 2008 Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-11-02 Bygning: M2 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: M202b.af Navn: Afkast fra km Etableringsår: 2008 Målemetode: Kassemetode Antal frie sider: 1 Måling på cirkulær støjkilde direkte i åbning Referenceareal: Måleafstand: 0,00 m Diameter D= 1,20 m Måleboks: 1,13 m2 Sref= 1,13 m2 hs 2,90 m Nærfeltskorrektion: 3 db Målemetode: Kassemetode Antal frie sider: 1 Måling på cirkulær støjkilde direkte i åbning Referenceareal: Måleafstand: 0,00 m Diameter D= 1,20 m Måleboks: 1,13 m2 Sref= 1,13 m2 hs 2,90 m Nærfeltskorrektion: 3 db Antal målepunkter: Scanning LpA = 69,3 db(a) Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 60,6 60,2 59,7 64,5 61,6 59,2 53,4 37,3 69,3 LWA /db(a) 58,1 57,7 57,2 62,1 59,1 56,8 50,9 34,8 66,8 Antal målepunkter: Scanning LpA = 68,8 db(a) Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 59,4 58,5 59,8 64,8 61,0 58,2 51,9 35,2 68,8 LWA /db(a) 56,9 56,0 57,3 62,3 58,5 55,8 49,4 32,7 66,4 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Tidligere målinger Dato: 2008-01-29 LWA: 72,5 Foto 2008-05-20 72,3 Tidligere målinger Dato: 2008-01-29 LWA: 73,6 Foto 2008-05-20 72,6 Bemærkninger: Bemærkninger: Måleusikkerhed 3 db Næste måling foretages senest: 2013 Korrektioner: Måleusikkerhed 3 db Næste måling foretages senest: 2013 Korrektioner: NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control Støjdata Måling af lydeffektniveau Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-11-02 Bygning: M2 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: M202c.af Navn: Afkast fra km Etableringsår: 2008 Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-11-02 Bygning: M2 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: M202d.af Navn: Afkast fra km Etableringsår: 2008 Målemetode: Kassemetode Antal frie sider: 1 Måling på cirkulær støjkilde direkte i åbning Referenceareal: Måleafstand: 0,00 m Diameter D= 1,20 m Måleboks: 1,13 m2 Sref= 1,13 m2 hs 2,90 m Nærfeltskorrektion: 3 db Målemetode: Kassemetode Antal frie sider: 1 Måling på cirkulær støjkilde direkte i åbning Referenceareal: Måleafstand: 0,00 m Diameter D= 1,20 m Måleboks: 1,13 m2 Sref= 1,13 m2 hs 2,90 m Nærfeltskorrektion: 3 db Antal målepunkter: Scanning LpA = 64,4 db(a) Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 49,7 48,7 53,8 61,3 57,4 55,7 48,7 31,7 64,4 LWA /db(a) 47,3 46,3 51,3 58,8 54,9 53,3 46,2 29,2 61,9 Antal målepunkter: Scanning LpA = 68,1 db(a) Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 58,7 57,0 58,0 64,4 59,8 58,6 51,3 34,8 68,1 LWA /db(a) 56,3 54,5 55,5 61,9 57,4 56,1 48,9 32,4 65,6 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Tidligere målinger Dato: 2008-01-29 LWA: 72,1 Foto 2008-05-20 70,5 Tidligere målinger Dato: 2008-01-29 LWA: 71,9 Foto 2008-05-20 70,9 Bemærkninger: Bemærkninger: Måleusikkerhed 3 db Næste måling foretages senest: 2013 Korrektioner: Måleusikkerhed 3 db Næste måling foretages senest: 2013 Korrektioner: NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control

Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe Site: Frederikssund Måledato: 2010-11-02 Bygning: M2 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: M202.af Navn: Afkast fra km Etableringsår: 2008 Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-12-14 Bygning: M2 Afdeling: Init: CaGr Støjkilde: Nr: M208.mo Navn: Nitrogenpåfyldning Etableringsår: Målemetode: Flere lydeffektmålinger samlet til et lydeffektniveau Målemetode: Kuglemetode 2 -måling hs: 2,90 m Referenceboks: L1= m Måleafstand: 2,00 m L2= m L3= m Vinkel: 15,0 grader Sref= 0,00 m2 hs 1,80 m Måleflade: 25,13 m2 Delkilde nr. Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total M202a.af 58,1 57,7 57,2 62,1 59,1 56,8 50,9 34,8 66,8 M202b.af 56,9 56,0 57,3 62,3 58,5 55,8 49,4 32,7 66,4 M202c.af 47,3 46,3 51,3 58,8 54,9 53,3 46,2 29,2 61,9 M202d.af 56,3 54,5 55,5 61,9 57,4 56,1 48,9 32,4 65,6 LWA /db(a) 62,1 61,2 61,9 67,5 63,8 61,7 55,2 38,7 71,6 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Antal målepunkter: 1 LpA = 84,2 db(a) Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 39,3 54,5 62,2 65,9 73,9 79,8 81,0 70,5 84,2 LWA /db(a) 53,3 68,5 76,2 79,9 87,9 93,8 95,0 84,5 98,2 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 12,5 0 0 Tidligere målinger Dato: 2000-05-15 LWA: 76,3 Foto 2008-01-29 2008-05-20 77,7 77,7 Foto Tidligere målinger Dato: LWA: Bemærkninger: Tidligere betegnelse K0201 Bemærkninger: Måleusikkerhed 3 db Næste måling foretages senest: 2013 Korrektioner: Måleusikkerhed 2 db Næste måling foretages senest: 2013 Korrektioner: NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy / Noise Control NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control Støjdata Måling af lydeffektniveau Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-10-14 Bygning: P1 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: P105.sk Navn: P1 skorsten A38 Etableringsår: Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-10-14 Bygning: P2 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: P221.sk Navn: P2 skorsten A33 Etableringsår: Målemetode: Kuglemetode 4 -måling Referenceboks: L1= m Måleafstand: 3,00 m L2= m L3= m Vinkel: 15,0 grader Sref= 0,00 m2 hs 22,40 m Måleflade: 113,10 m2 Målemetode: Kuglemetode 4 -måling Referenceboks: L1= m Måleafstand: 2,70 m L2= m L3= m Vinkel: 15,0 grader Sref= 0,00 m2 hs 18,80 m Måleflade: 91,61 m2 Antal målepunkter: 1 LpA = 65,8 db(a) Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 47,3 49,9 56,2 61,8 61,2 55,0 47,7 36,7 65,8 LWA /db(a) 67,8 70,4 76,7 82,3 81,8 75,6 68,2 57,2 86,3 Antal målepunkter: 1 LpA = 75,5 db(a) Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 47,4 52,8 62,7 70,1 72,1 67,8 59,8 51,3 75,5 LWA /db(a) 67,0 72,4 82,3 89,7 91,7 87,4 79,5 70,9 95,1 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Tidligere målinger Dato: 2002-10-11 LWA: 74,5 Foto 2007-06-08 82,8 Foto Tidligere målinger Dato: LWA: 2003-08-13 81,9 Bemærkninger: Bemærkninger: Diameter 1,8 Tidligere betegnelse K1404 Måleusikkerhed 2 db Næste måling foretages senest: 2015 Korrektioner: Måleusikkerhed 2 db Næste måling foretages senest: 2015 Korrektioner: NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control

Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-11-02 Bygning: P3 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: P309.af Navn: Køleluftsafkast fra incinerator Etableringsår: 1999 Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-10-14 Bygning: P3 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: P310.sk Navn: P3 skorsten A39 Etableringsår: Målemetode: Kuglemetode 4 -måling Referenceboks: L1= m Måleafstand: 0,64 m L2= m L3= m Vinkel: 15,0 grader Sref= 0,00 m2 hs 3,85 m Måleflade: 5,15 m2 Målemetode: Kuglemetode 4 -måling Referenceboks: L1= m Måleafstand: 2,50 m L2= m L3= m Vinkel: 15,0 grader Sref= 0,00 m2 hs 44,00 m Måleflade: 78,54 m2 Antal målepunkter: 1 LpA = 74,6 db(a) Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 58,3 68,6 69,9 65,1 67,6 62,6 56,3 45,0 74,6 LWA /db(a) 65,4 75,7 77,0 72,2 74,7 69,7 63,4 52,2 81,7 Antal målepunkter: 1 LpA = 68,5 db(a) Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 47,3 54,4 61,0 65,2 62,3 55,0 51,0 41,1 68,5 LWA /db(a) 66,3 73,4 79,9 84,2 81,2 74,0 70,0 60,1 87,4 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Tidligere målinger Dato: 2003-08-26 LWA: 71,6 Foto 2007-06-08 80,5 Foto Tidligere målinger Dato: LWA: 2007-06-08 86,7 Bemærkninger: Ombygget i 2010 Bemærkninger: Måleusikkerhed 2 db Næste måling foretages senest: 2012 Korrektioner: Måleusikkerhed 2 db Næste måling foretages senest: 2015 Korrektioner: NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control Støjdata Måling af lydeffektniveau Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-11-02 Bygning: P3 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: P319.af Navn: Afkast fra lille centralstøvsuger Etableringsår: 2010 Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-11-02 Bygning: P3 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: P320.af Navn: Afkast fra stor centralstøvsuger Etableringsår: 2010 Målemetode: Kassemetode Antal frie sider: 1 Måling på cirkulær støjkilde direkte i åbning Referenceareal: Måleafstand: 0,00 m Diameter D= 0,15 m Måleboks: 0,02 m2 Sref= 0,02 m2 hs 2,30 m Nærfeltskorrektion: 3 db Målemetode: Kuglemetode 4 -måling Referenceboks: L1= m Måleafstand: 0,60 m L2= m L3= m Vinkel: 15,0 grader Sref= 0,00 m2 hs 1,50 m Måleflade: 4,52 m2 Antal målepunkter: Scanning LpA = 83,9 db(a) Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 70,8 78,4 81,1 73,2 66,7 68,3 67,4 58,8 83,9 LWA /db(a) 50,2 57,9 60,6 52,7 46,2 47,8 46,9 38,3 63,4 Antal målepunkter: 1 LpA = 79,9 db(a) Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 57,5 73,8 77,5 71,9 55,6 53,3 48,7 34,9 79,9 LWA /db(a) 64,1 80,3 84,1 78,5 62,2 59,9 55,3 41,4 86,4 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Tidligere målinger Dato: LWA: Foto Tidligere målinger Dato: LWA: Foto Bemærkninger: Bemærkninger: Måleusikkerhed 3 db Næste måling foretages senest: 2012 Korrektioner: Måleusikkerhed 2 db Næste måling foretages senest: 2012 Korrektioner: NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control

Støjdata Måling af lydeffektniveau Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-11-02 Bygning: P3 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: P321.by Navn: Centralstøvsuger i hus Etableringsår: 2010 Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-11-02 Bygning: P3 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: P322.af Navn: Afkast Etableringsår: 2010 Målemetode: Kassemetode Antal frie sider: 5 Målemetode: Kuglemetode 4 -måling Referenceboks: L1= 1,60 m Måleafstand: 0,30 m L2= 2,00 m L3= 5,50 m Måleboks: 61,40 m2 Sref= 42,80 m2 hs 3,67 m Nærfeltskorrektion: 1 db Referenceboks: L1= m Måleafstand: 0,60 m L2= m L3= m Vinkel: 15,0 grader Sref= 0,00 m2 hs 1,50 m Måleflade: 4,52 m2 Antal målepunkter: Scanning LpA = 72,3 db(a) Antal målepunkter: 1 LpA = 64,4 db(a) Driftstilstand: Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 56,5 58,2 65,0 65,1 64,7 65,2 64,5 54,2 72,3 LWA /db(a) 73,4 75,1 81,8 81,9 81,6 82,1 81,4 71,0 89,1 Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 59,1 60,6 53,0 53,3 51,9 52,0 46,5 34,9 64,4 LWA /db(a) 65,7 67,2 59,5 59,8 58,4 58,6 53,0 41,4 70,9 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Tidligere målinger Dato: LWA: Foto Tidligere målinger Dato: LWA: Foto Bemærkninger: Bemærkninger: Type: HAKO Fejemaskinen opererer på hele virksomhedens område i 4 timer i dagperioden Måleusikkerhed 3 db Næste måling foretages senest: 2012 Måleusikkerhed 2 db Næste måling foretages senest: 2012 Korrektioner: Korrektioner: NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control Støjdata Måling af lydeffektniveau Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2011-11-02 Bygning: P3 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: P323.by Navn: Diesel generator Etableringsår: 2010 Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-12-14 Bygning: P3 Afdeling: Init: CaGr Støjkilde: Nr: P324.mo Navn: Nitrogenpåfyldning Etableringsår: Målemetode: Kassemetode Antal frie sider: 5 Målemetode: Kuglemetode 2 -måling Referenceboks: L1= 6,00 m Måleafstand: 0,30 m L2= 2,40 m L3= 2,80 m Måleboks: 79,32 m2 Sref= 61,44 m2 hs 3,67 m Nærfeltskorrektion: 2 db Referenceboks: L1= m Måleafstand: 2,00 m L2= m L3= m Vinkel: 15,0 grader Sref= 0,00 m2 hs 1,80 m Måleflade: 25,13 m2 Antal målepunkter: Scanning LpA = 68,7 db(a) Antal målepunkter: 1 LpA = 84,2 db(a) Driftstilstand: Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 63,0 60,1 61,1 59,5 58,7 59,3 56,1 51,2 68,7 LWA /db(a) 80,0 77,1 78,1 76,5 75,7 76,3 73,1 68,2 85,7 Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 39,3 54,5 62,2 65,9 73,9 79,8 81,0 70,5 84,2 LWA /db(a) 53,3 68,5 76,2 79,9 87,9 93,8 95,0 84,5 98,2 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 12,5 0 0 Tidligere målinger Dato: LWA: Foto Tidligere målinger Dato: LWA: Foto Bemærkninger: Bemærkninger: Måleusikkerhed 3 db Næste måling foretages senest: 2012 Måleusikkerhed 2 db Næste måling foretages senest: 2012 Korrektioner: Korrektioner: NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control

Støjdata Måling af lydeffektniveau Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-10-14 Bygning: P4 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: P418.sk Navn: P4 skorsten A40 Etableringsår: Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-11-02 Bygning: P4 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: P420.af Navn: Afkast fra Etableringsår: 2010 Målemetode: Kuglemetode 4 -måling Målemetode: Kuglemetode 4 -måling Referenceboks: L1= m Måleafstand: 2,40 m L2= m L3= m Vinkel: 15,0 grader Sref= 0,00 m2 hs 25,00 m Måleflade: 72,38 m2 Referenceboks: L1= m Måleafstand: 0,45 m L2= m L3= m Vinkel: 15,0 grader Sref= 0,00 m2 hs 1,00 m Måleflade: 2,54 m2 Antal målepunkter: 1 LpA = 68,9 db(a) Antal målepunkter: 1 LpA = 64,9 db(a) Driftstilstand: Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 57,6 58,7 64,7 63,8 59,4 53,2 47,1 37,5 68,9 LWA /db(a) 76,2 77,3 83,3 82,4 78,0 71,8 65,7 56,1 87,5 Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 57,1 61,8 58,9 51,2 47,5 48,7 40,5 34,0 64,9 LWA /db(a) 61,2 65,9 63,0 55,2 51,6 52,8 44,6 38,1 69,0 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Foto Tidligere målinger Dato: LWA: 2007-06-08 86,2 Foto Tidligere målinger Dato: LWA: Bemærkninger: Bemærkninger: Måleusikkerhed 2 db Næste måling foretages senest: 2015 Måleusikkerhed 2 db Næste måling foretages senest: 2012 Korrektioner: Korrektioner: NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control Støjdata Måling af lydeffektniveau Virksomhed: Haldor Topsøe A/S Site: Frederikssund Måledato: 2010-11-02 Bygning: P4 Afdeling: Init: SMHa Støjkilde: Nr: P421.af Navn: Afkast fra roterovn Etableringsår: 2010 Målemetode: Kuglemetode 4 -måling Referenceboks: L1= m Måleafstand: 1,40 m L2= m L3= m Vinkel: 15,0 grader Sref= 0,00 m2 hs 6,30 m Måleflade: 24,63 m2 Antal målepunkter: 1 LpA = 77,4 db(a) Driftstilstand: Frekvens/ Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Total LpA / db(a) 59,5 64,8 67,0 74,3 70,4 66,9 65,2 53,5 77,4 LWA /db(a) 73,4 78,7 80,9 88,2 84,4 80,9 79,1 67,5 91,4 Driftstid i % af ref. tid Dag (8t) Aften (1t) Nat (½t) 100 100 100 Tidligere målinger Dato: LWA: Foto Bemærkninger: Måleusikkerhed 2 db Næste måling foretages senest: 2012 Korrektioner: NNE Pharmaplan A/S HSE Consultancy/ Noise Control

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010. Bilag E Støjniveaukurver

Haldor Topsøe A/S Støjkortlægning 2010 Bilag E1 Støjniveaukurver Dagperioden R F SK K1 M1 M3 P O G M2 E K2 R1, Linderupvej 33 V L1 L4 P1 P5 P4 P2 L2 R2, Ægirsvej 2 P3 L3 Støjniveau, dag db(a) R4, Frejasvej 75 <30 30 <= <35 35 <= <40 40 <= <45 45 <= <50 50 <= <55 55 <= Signatur Punktkilde Liniekilde Fladekilde Truckkørsel Personbilkørsel R3, Heimdalsvej 63 Lastbilkørsel Personbilkørsel K1, Bjarkesvej 15 R3b, Heimdalsvej 45 Haldor Topsøe A/S Nabobygninger Skærm Referencepunkt Dato: 15-03-2011 Målestok 1:3500 0 20 40 80 120 160 m

Haldor Topsøe A/S Støjkortlægning 2010 Bilag E2 Støjniveaukurver Aftenperioden R F SK K1 M1 M3 P O G M2 E K2 R1, Linderupvej 33 V L1 L4 P1 P5 P4 P2 L2 R2, Ægirsvej 2 P3 L3 Støjniveau, aften db(a) R4, Frejasvej 75 <30 30 <= <35 35 <= <40 40 <= <45 45 <= <50 50 <= <55 55 <= Signatur Punktkilde Liniekilde Fladekilde Truckkørsel Personbilkørsel R3, Heimdalsvej 63 Lastbilkørsel Personbilkørsel K1, Bjarkesvej 15 R3b, Heimdalsvej 45 Haldor Topsøe A/S Nabobygninger Skærm Referencepunkt Dato: 15-03-2011 Målestok 1:3500 0 20 40 80 120 160 m

Haldor Topsøe A/S Støjkortlægning 2010 Bilag E3 Støjniveaukurver Natperioden R F SK K1 M1 M3 P O G M2 E K2 R1, Linderupvej 33 V L1 L4 P1 P5 P4 P2 L2 R2, Ægirsvej 2 P3 L3 Støjniveau, nat db(a) R4, Frejasvej 75 <30 30 <= <35 35 <= <40 40 <= <45 45 <= <50 50 <= <55 55 <= Signatur Punktkilde Liniekilde Fladekilde Truckkørsel Personbilkørsel R3, Heimdalsvej 63 Lastbilkørsel Personbilkørsel K1, Bjarkesvej 15 R3b, Heimdalsvej 45 Haldor Topsøe A/S Nabobygninger Skærm Referencepunkt Dato: 15-03-2011 Målestok 1:3500 0 20 40 80 120 160 m

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010. Bilag F Oversigtskort med placering af støjkilder

Haldor Topsøe A/S - Støjkortlægning 2010 Bilag F1 R F15.sk K1 M1 M3 Oversigtskort med støjkildenumre på skorstene F M2 P O G K2 E V L1 L4 P1 P105.sk P418.sk P2 Signatur P4 P221.sk L2 Skærm Skorsten Haldor Topsøe A/S P5 P310.sk Dato: 15-03-2011 L3 Målestok 1:1500 0 10 20 40 60 P3

M2E01.fk Haldor Topsøe A/S - Støjkortlægning 2010 Bilag F2 R K1 M1 M3 Oversigtskort med støjkildenumre Internt kørsel med fejemaskine F M2 P O G K2 EK101.fk E K2K201.fk R1, VP201.fk L401.fk V L1 P1L101.fk L4 Signatur Fejemaskine Haldor Topsøe A/S Nabobygninger P1 P2 P4 L2 P5 P3P201.fk Dato: 15-03-2011 P3 L3 Målestok 1:1600 0 10 20 40 60

Haldor Topsøe A/S - Støjkortlægning 2010 Bilag F3 Oversigtskort med støjkildenumre ved K1 M102.af M101.po K06.ka K SK05.mo K102.ka K1 K104i.ko K104a.ko K105i.ko K105a.ko K106i.ko K106a.ko K107i.ko K107a.ko M1 1.tk K106.ve K101.ka K103.af M205.af K105.po K203.ol K205.ve K202.af M2 Signatur Skærm Skorsten Haldor Topsøe A/S K2 M202.af M204.in Dato: 15-03-2011 Målestok 1:400 0 2 4 8 12 16 m K201.ve K204.po

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010. Bilag G Støjkildekatalog Oversigt over samtlige støjkilder, deres tidligere betegnelser og tidspunkt for næste støjmåling.

Haldor Topsøe A/S Støjkortlægning 2010 Støjkildekatalog Bilag G Støjkilde navn Betegnelse Tidligere betegnelse Etablerings år Måledato Lydeffekt niveau Støjmåles næste gang F01.ve Udsugningsventilator Før 1990 2006-10-24 77,3 2011 F02.af Afkast Før 1990 2006-10-24 77,3 2011 F03.af Afkast Før 2003 2006-10-24 81,2 2011 F04.in Indtag Før 1990 2006-10-24 83,5 2011 F05.af F, Tankudluftning K0602 Før 1990 2006-10-24 76,6 2011 F06.af Afkast, lokalafsugning og centralstøvsugeranlæg 2005 2006-10-24 86,1 2011 F07.in F, Indtag K0609 2003 2006-10-24 76,7 2011 F08.af F, Kantineudsugning K0605 Før 2003 2006-10-24 77,4 2011 F09.in Indtag Før 1990 2006-10-24 76,6 2011 F10.af F, Afkast 2004-2006 2006-10-24 76,6 2011 F11.po Åben port i vestside K0602 Før 1990 2006-12-19 90,1 2011 F12.po Åben port i østside K0601 Før 1990 2006-12-19 81,9 2011 F13.mu Blæsergården, horisontal udstråling K1602 Før 1990 2006-10-25 99,2 2011 F14.mu Blæsergården, vertikal udstråling Før 1990 2006-10-25 95,7 2011 F15.sk Skorsten K1601 Før 2005 2010-10-14 97,7 2015 Fejemaskine Fejemaskine HAKO 2010 2010-11-02 109,4 2015 K101.ka Kanal 2010-10-14 94,1 2013 K102.ka Kanal 2010-10-14 80,1 2013 K103.af Afkast fra kompressorrum Før 2003 2009-08-19 64,4 2013 K104.ko - K107.ko M2 Køleanlæg 2007 2008-10-22 83,0 2013 K105.po Port mod vest 2010-11-02 83,4 2013 K106.ve Ventilator i taghus 2010-10-14 73,2 2013 K201.ve Afkast fra K2 ventilationsanlæg 2007 2008-01-29 71,0 2013 K202.af Afkast Før 2003 2008-05-20 83,3 2013 K203.in Ovenlys - Åben Før 2003 2008-05-20 66,8 2013 K204.po Port mod syd K0408 Før 2003 2008-10-22 83,7 2013 K205.ve Afkast fra K1 ventilationsanlæg 2007 2008-01-29 70,7 2013 M101.po Port mod nord K0101 Før 2005 2010-10-14 79,8 2013 M102.af Afkast 2010-10-14 80,1 2013 M202.af Afkast fra km K0201 2008 2010-11-02 71,6 2013 M203.ko Køleanlæg 2008 2008-10-22 76,5 2013 M204.in Indtag Før 2003 2008-10-22 70,2 2013 M205.af Afkast, lokalafsugning færdigvarehåndtering Før 2003 2008-10-22 73,8 2013 M206.po Port mod nord K0203 Før 2003 2008-10-22 81,6 2013 M207.af M2 Afkast fra transformatorstation K0202 Før 2003 2008-10-22 65,0 2013 M208.mo Nitrogenpåfyldning K0205 Før 2005 2010-12-14 98,2 2013 M301.ko - M303.ko Stort køleanlæg 2008 2008-05-20 89,1 2013 M304.ko - M306.ko Lille køleanlæg 2008 2008-05-20 74,0 2013 M307.in Indtag 2008 2008-05-20 77,1 2013 M308.mo 3 pumper 2008 2008-05-20 83,1 2013 P103.af Afkast rumventilation 2001 2007-06-06 67,5 2012 P104i.ve Ventilationsanlæg P1, Indtag K1313i 2005 2007-06-06 70,7 2012 P104k.ve Ventilationsanlæg P1, Kanalstykke 2005 2007-06-06 74,8 2012 P105.sk P1 skorsten A38 K1306 2000 2010-10-14 86,3 2015 P106.af P1 Afkast 2006 2007-06-06 61,5 2012 P107.af Lab.afkast 2000 2007-06-06 81,8 2012 P109.op Åbning i lyskasse 2001 2007-06-06 72,0 2012 P110.op Åbent vindue i vestfacade K1304 1999 2007-06-08 72,9 2012 P111.op Åbent vindue i vestfacade K1304 1999 2007-06-08 74,6 2012 P112.in Rumventilation, rist K1310 1999 2007-06-06 71,7 2012 P113.ko Køleanlæg for laboratorie 2004 2007-06-06 82,7 2012 P114.af Afkast, damp 2005 2008-05-20 80,4 2012 P115a.ko Køletårn, afkast K1302 1999 2007-06-06 80,7 2012 P115i.ko Køletårn, indtag K1301 1999 2007-06-06 78,9 2012 P116.po P1 port, åben K1303 1999 2007-06-08 86,0 2012 P204.op Åbning i hævet ovenlysvindue K1408 1997 2009-11-05 69,7 2014 P205.op Åbning i hævet ovenlysvindue K1408 1997 2009-11-05 71,4 2014 NNE Pharmaplan A/S 17-03-2011

Haldor Topsøe A/S Støjkortlægning 2010 Støjkildekatalog Bilag G Støjkilde navn Betegnelse Tidligere betegnelse Etablerings år Måledato Lydeffekt niveau Støjmåles næste gang P206.op Åbning i hævet ovenlysvindue K1408 1997 2009-11-05 74,0 2014 P207.op Åbning i hævet ovenlysvindue K1408 1997 2009-11-05 70,2 2014 P208.op Åbning i hævet ovenlysvindue K1408 1997 2009-11-05 69,2 2014 P209.af Udluftning over tank 1996 2009-11-05 68,2 2014 P210.op Delvist åbent vindue 1996 2009-11-05 69,5 2014 P211.af Blæser ved glasrørsvarmeveksler K1411 1996 2009-11-05 95,3 2014 P212.af Glasrørsvarmeveksler K1401 1996 2009-11-05 83,5 2014 P213.af Afkast 2004 2009-11-05 92,0 2014 P214.ko Køletårn K1402 1996 2009-11-05 78,0 2014 P214a.ko Afkast køleanlæg K1402 1996 2009-11-05 74,9 2014 P214i.ko Indtag køleanlæg K1402 1996 2009-11-05 75,1 2014 P215.po Åben port nordøst 1996 2009-11-05 81,6 2014 P216.op Åbning omkring rørgennemgang 1996 2009-11-05 76,1 2014 P217.mu Flere støjkilder i tankgrav K1403 1996 2009-11-05 81,0 2014 P218.sk Skorsten for dampkedelanlæg K1405 1996 2009-11-05 54,9 2014 P219.ve Ventilator K1406 1996 2009-11-05 74,5 2014 P220.ve Ventilator 1996 2009-11-05 74,2 2014 P221.sk P2 skorsten A33 K1404 Før 2005 2010-10-14 95,1 2015 P301.af Afkast fra popningsovn 2007 2008-05-20 73,2 2012 P302.af Afkast, fra ventilationsanlæg 2000 2007-06-08 71,9 2012 P303.ve Ventilationsanlæg, Kanal 2000 2007-06-08 80,6 2012 P304.af Afkast 2005 2007-06-08 74,0 2012 P305.af Afkast, korrugering 2007 2008-01-29 77,7 2012 P306.af Afkast korrugering 2007 2007-06-08 71,6 2012 P307.af Afkast værksted 2005 2008-05-20 78,8 2012 P308.ko Køleanlæg K1504 2000 2007-06-08 75,7 2012 P309.af Køleluftsafkast fra incinerator K1508 2003 2010-11-02 81,7 2012 P310.sk P3 skorsten A39 K1501 2000 2010-10-14 87,4 2015 P311.po Port P3 nord, åben K1507 2000 2007-06-08 82,1 2012 P312.po Port, P3 syd åben 2000 2007-06-08 79,5 2012 P313.af Dobbeltsnøvs K1509 1999 2007-09-25 77,0 2012 P314.af Afkast, køleluft fra kalcineringsovn K1511 1999 2007-09-25 78,3 2012 P315.in Indtag i P3 vestfacade 2003 2007-09-25 77,4 2012 P316a.kt P3 Køletårn, afkast K1506 2000 2007-09-25 67,3 2012 P316i.kt P3 Køletårn, indtag K1505 2000 2007-09-25 65,1 2012 P317a.ve P3 Ventilationsanlæg - Åbning syd K1502/03a 2003 2007-09-25 76,7 2012 P317b.ve P3 Ventilationsanlæg - Åbning vest K1502/03b 2003 2007-09-25 66,2 2012 P317c.ve P3 Ventilationsanlæg - Åbning øst K1502/03c 2003 2007-09-25 74,8 2012 P317d.ve P3 Ventilationsanlæg - Åbning nord K1502/03d 2003 2007-09-25 71,1 2012 P319.af Afkast fra lille centralstøvsuger 2010 2010-11-02 63,4 2012 P320.af Afkast fra stor centralstøvsuger 2010 2010-11-02 86,4 2012 P321.by Centralstøvsuger i hus 2010 2010-11-02 89,1 2012 P322.af Afkast 2010-11-02 70,9 2012 P323.by Diesel generator 2010 2011-11-02 85,7 2012 P324.mo Nitrogenpåfyldning 2010-12-14 98,2 2012 P401c.ve Ventilationsanlæg P4, casing K1312c 2005 2007-06-06 73,6 2012 P401i.ve Ventilationsanlæg P4, indtag K1312i 2005 2007-06-06 72,8 2012 P402.ko Køleanlæg, Clivet 2005 2007-06-06 86,5 2012 P403.ka Kanal til Denox/skorsten 2006 2008-05-20 68,2 2012 P404.op Åbning i lyskasse 2000 2007-06-06 71,2 2012 P405.af Afkast K1314aa 2003 2007-06-06 60,2 2012 P406.mo Rumventilation, Motor K1314am 2003 2007-06-06 72,9 2012 P407.af Afkast K1314ba 2003 2007-06-06 60,2 2012 P408.mo Rumventilation, Motor K1314bm 2003 2007-06-06 72,9 2012 P409.af Afkast K1314ca 2003 2007-06-06 60,2 2012 P410.mo Rumventilation, Motor K1314cm 2003 2007-06-06 72,9 2012 P411.af Afkast K1314da 2003 2007-06-06 60,2 2012 NNE Pharmaplan A/S 17-03-2011

Haldor Topsøe A/S Støjkortlægning 2010 Støjkildekatalog Bilag G Støjkilde navn Betegnelse Tidligere betegnelse Etablerings år Måledato Lydeffekt niveau Støjmåles næste gang P412.mo Rumventilation, Motor K1314dm 2003 2007-06-06 72,9 2012 P413.op Åben dør i vestfacade 2006 2007-06-08 84,6 2012 P414.ka Kanal til Denox/skortsen 2006 2008-05-20 64,7 2012 P415.po P4 Port,øst åben 1999 2007-06-08 86,1 2012 P416.po Dør, P4 filterhus øst åben 2000 2007-06-06 82,1 2012 P417.po P4 Dør øst, åben 2000 2007-06-06 74,5 2012 P418.sk P4 skorsten A40 2006 2010-10-14 87,5 2015 P419a.mu P4 Denoxanlæg, Lodret åbning mod nordvest 2007 2007-06-06 83,1 2012 P419b.mu P4 Denoxanlæg, Vandret åbning 2007 2007-06-06 82,2 2012 NNE Pharmaplan A/S 17-03-2011

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010. Bilag H Trafikdata Kortlagt i forbindelse med støjkortlægning 2008.

Haldor Topsøe A/S Støjkortlægning 2010 Bilag H1 Trafikdata kortlagt i forbindelse med støjkortlægning 2008 Personbiler Støjkilde nr. Kørerute Antal kørsler Fra Til Dag 06-18 Aften 18-22 Nat 22-06 VP101.pp Linderupvej Parkering ved P1 og V 85 20 20 G01.pp Linderupvej Parkering ved Gården øst 20 G02.pp Linderupvej Parkering ved Gården nord 5 S01.pp Linderupvej Parkering parallelt med P3 vest for vejen 45 S02.pp Linderupvej Parkering parallelt med P3 øst for vejen 30 10 10 S03.pp Linderupvej Parkering syd for P3 50 10 10 Lastbiler Støjkilde nr. Kørerute Antal kørsler Fra Til Dag 06-18 Aften 18-22 Nat 22-06 K206.lk Linderupvej K2, tankvarer 2 F15.lk Linderupvej F, tankvarer 1 L101.lk Linderupvej L1, råvarer, færdigvarer, affald 32 P201.lk Linderupvej P2, P4, tankvarer 42 P318.lk Linderupvej P3, råvarer, færdigvarer 1 P202.lk Linderupvej P2, trailer med færdigvarer 12 4 Trucks Støjkilde nr. Kørerute Antal kørsler Fra Til Dag 06-18 Aften 18-22 Nat 22-06 L102.tk L1 syd L1 syd 30 M2L401.tk M2 L4 26 K2L401.tk K2 L1 L4 55 FK101.tk F K1 30 K1L101.tk K1 L1 40 K1L201.tk K1 L2 56 15 15 FF01.tk F øst F nord 1 1 P3L301.tk P3 L3 30 P4L201.tk P4 L2 50 30 30 P1L401.tk P1 L4 20 P1L201.tk P1 L2 20 P1L101.tk P1 L1 20 P203.tk P2 syd P2 syd 80 30 50 NNE Pharmaplan A/S 16-03-2011

Haldor Topsøe A/S Støjkortlægning 2010 Bilag H2 Trafikdata kortlagt i forbindelse med støjkortlægning 2010 Fejemaskine Støjkilde nr. Kørerute Operationstid i timer Fra Til Dag 06-18 Aften 18-22 Nat 22-06 EK101.fk E K1 L401.fk L4 L4 M2E01.fk M2 E P1L101.fk P1 L1 3,5 P3P201.fk P3 P2 VP201.fk V P2 K2K201.fk K2 K2 0,5 NNE Pharmaplan A/S 16-03-2011

Haldor Topsøe A/S Miljømåling - Ekstern støj Støjkortlægning 2010. Bilag J

Haldor Topsøe A/S Opdatering af støjkortlægning 2010 Bilag J1 Dagperioden Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Sorteret efter støjbidrag K1 R1 R2 R3, 3. sal R3b, 3.sal R4 F15.sk 26,4 K2K201.fk 47,6 VP201.fk 38,7 P3P201.fk 38,1 P3P201.fk 36,4 P3P201.fk 28,1 VP201.fk 23,7 M2E01.fk 47,4 P3P201.fk 35,6 VP201.fk 35,8 VP201.fk 32,7 P221.sk 27,5 P3P201.fk 23,3 P1L101.fk 41,0 P221.sk 33,8 P221.sk 32,2 P221.sk 30,1 P310.sk 24,9 P221.sk 22,4 F15.sk 40,5 K2K201.fk 32,5 F15.sk 31,1 M2E01.fk 29,8 F15.sk 24,8 P310.sk 20,7 L401.fk 37,7 M2E01.fk 32,3 M2E01.fk 30,5 F15.sk 29,6 P419.af 24,5 M2E01.fk 19,7 K101.ka 36,8 P419.af 29,9 L101.lk 30,4 P321.by 29,1 P320.af 24,3 P419.af 19,3 P221.sk 35,2 F15.sk 29,9 P419.af 29,2 L101.lk 27,6 M2E01.fk 23,9 P418.sk 19,0 P201.lk 34,6 L101.lk 28,1 K2K201.fk 28,1 P1L101.fk 27,2 P211.af 22,3 K2K201.fk 17,9 L101.lk 33,7 SK06.ka 27,1 P1L101.fk 28,0 P419.af 27,0 P323.by 22,0 P105.sk 17,5 K2L401.tk 31,9 P418.sk 26,5 EK101.fk 27,1 K2K201.fk 26,8 VP201.fk 22,0 SK06.ka 16,5 EK101.fk 31,1 P310.sk 25,4 SK06.ka 27,0 P320.af 24,7 K101.ka 21,9 P1L101.fk 14,9 M208.mo 30,8 P105.sk 25,1 P320.af 26,7 P201.lk 24,4 P418.sk 20,7 EK101.fk 13,5 M2L401.tk 30,5 M208.mo 24,9 P310.sk 26,4 P310.sk 24,1 P321.by 20,3 P320.af 13,0 VP201.fk 29,1 EK101.fk 23,4 K101.ka 26,0 K101.ka 24,0 K2K201.fk 20,0 L101.lk 11,4 P419.af 28,6 K102.ka 23,2 P418.sk 24,8 P323.by 24,0 P1L101.fk 19,8 K101.ka 11,3 SK06.ka 28,5 P213.af 23,1 P201.lk 23,6 P418.sk 23,4 P307.af 18,7 SK03.ve 11,1 P105.sk 26,1 K101.ka 22,6 P105.sk 22,9 EK101.fk 21,9 P105.sk 17,8 M301.ko 10,9 K102.ka 26,1 P1L101.fk 22,5 M303.ko 20,8 P105.sk 21,0 L101.lk 17,8 M302.ko 10,0 M301.ko 26,0 M303.ko 22,3 M302.ko 20,7 SK06.ka 20,6 SK06.ka 16,2 F06.af 9,9 P3P201.fk 25,8 M302.ko 21,8 M301.ko 20,7 P114.af 19,1 P201.lk 15,1 M303.ko 9,5 P418.sk 25,6 M301.ko 21,4 L401.fk 20,5 P202.lk 18,4 EK101.fk 14,6 P403.ka 9,0 K202.af 25,6 P303.ve 21,4 P211.af 20,2 K102.ka 18,2 M301.ko 14,0 K102.ka 8,5 P310.sk 24,6 P113.ko 21,1 P303.ve 20,0 P403.ka 18,0 P305.af 13,6 P201.lk 7,5 P113.ko 23,9 P403.ka 21,1 P323.by 19,9 P303.ve 17,5 P213.af 13,6 P307.af 7,2 SK04.ka 23,7 V02.ve 20,9 P403.ka 19,7 P211.af 17,3 P107.af 13,3 P501.af 6,2 M303.ko 23,6 P320.af 20,1 P213.af 19,2 P113.ko 17,3 SK01.ve 12,8 P211.af 6,1 K1L201d.tk 23,1 P201.lk 19,2 K102.ka 19,1 M301.ko 16,8 P301.af 12,5 P303.ve 5,8 P318.lk 23,0 P107.af 19,1 P307.af 18,9 SK01.ve 16,7 K102.ka 12,4 F04.in 5,3 M302.ko 23,0 P309.af 18,4 P107.af 18,9 P213.af 16,6 P322.af 11,9 P305.af 4,3 P213.af 22,2 F06.af 17,5 SK01.ve 18,7 P107.af 16,5 P403.ka 11,8 SK04.ka 4,1 P309.af 21,9 P211.af 17,1 P305.af 18,1 P217.mu 16,4 P212.af 11,8 P213.af 3,8 P107.af 21,8 F11.po 17,1 SK04.ka 17,8 F06.af 16,2 F06.af 11,7 P301.af 3,7 P323.by 21,7 F03.af 16,9 F06.af 17,7 P305.af 15,8 P309.af 11,7 F07.in 3,7 M205.af 21,1 K202.af 16,9 P321.by 16,8 SK02.af 15,7 P501.af 11,6 P414.ka 2,7 P320.af 20,7 SK01.ve 16,8 F03.af 15,7 P307.af 15,6 L401.fk 11,6 P402.ko 2,7 P211.af 20,6 P313.af 16,8 P414.ka 15,3 F03.af 14,5 P306.af 11,2 SK01.ve 2,7 V02.ve 20,4 P501.af 16,4 P3L301.tk 15,3 F12.po 14,2 M302.ko 11,0 P323.by 2,5 M207.af 20,3 F04.in 16,3 F04.in 15,2 M302.ko 13,9 P113.ko 10,5 F03.af 2,2 M202.af 20,3 SK03.ve 16,3 P304.af 15,1 F04.in 13,9 P314.af 10,0 P503i.ko 2,0 SK01.ve 19,9 P308.ko 16,0 P402.ko 15,0 P324.mo 13,7 M303.ko 9,3 L401.fk 2,0 SK05.mo 19,8 P315.in 15,6 P309.af 14,9 SK03.ve 13,5 P215.po 9,1 P502i.ko 1,9 K1L101.tk 19,3 SK04.ka 15,6 P113.ko 14,8 P309.af 13,3 P214.ko 9,0 P309.af 1,7 P321.by 18,9 P305.af 15,5 P501.af 14,7 P501.af 13,0 F03.af 9,0 P410.mo 1,3 M305.ko 18,6 P304.af 15,5 P202.lk 14,7 SK04.ka 12,9 P303.ve 9,0 P306.af 1,2 P403.ka 18,4 P307.af 15,1 SK03.ve 13,9 P3L301.tk 12,8 F04.in 8,8 P314.af 1,1 F06.af 18,4 P110.op 15,0 P503i.ko 13,3 L401.fk 12,8 P317a.ve 8,7 P304.af 0,9 M307.in 17,8 P406.mo 14,7 P502i.ko 13,2 M303.ko 12,7 P202.lk 8,6 P322.af 0,9 M204.in 17,7 P408.mo 14,7 P312.po 12,9 P414.ka 12,7 SK04.ka 8,3 F10.af 0,5 M308.mo 16,8 P412.mo 14,7 P306.af 12,7 K1L201d.tk 12,6 P302.af 7,9 P406.mo 0,3 P206.op 16,6 P414.ka 14,6 P301.af 12,6 P214.ko 12,4 P220.ve 7,6

Haldor Topsøe A/S Opdatering af støjkortlægning 2010 Bilag J2 Aftenperioden Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Sorteret efter støjbidrag K1 R1 R2 R3, 3. sal R3b, 3.sal R4 F15.sk 26,4 F15.sk 40,5 P221.sk 33,8 P221.sk 32,2 P221.sk 30,1 P221.sk 27,5 P221.sk 22,4 P221.sk 35,2 P419.af 29,9 F15.sk 31,1 F15.sk 29,6 P310.sk 24,9 P310.sk 20,7 K101.ka 34,4 F15.sk 29,9 P419.af 29,2 P321.by 29,1 F15.sk 24,8 P419.af 19,3 P419.af 28,6 SK06.ka 27,1 SK06.ka 27,0 P419.af 27,0 P419.af 24,5 P418.sk 19,0 SK06.ka 28,5 P418.sk 26,5 P320.af 26,7 P320.af 24,7 P320.af 24,3 P105.sk 17,5 P105.sk 26,1 P310.sk 25,4 P310.sk 26,4 P310.sk 24,1 P211.af 22,3 SK06.ka 16,5 M301.ko 26,0 P105.sk 25,1 P418.sk 24,8 P323.by 24,0 P323.by 22,0 P320.af 13,0 P418.sk 25,6 M303.ko 22,3 K101.ka 23,6 P418.sk 23,4 P418.sk 20,7 SK03.ve 11,1 K202.af 25,6 M302.ko 21,8 P105.sk 22,9 K101.ka 21,6 P321.by 20,3 M301.ko 10,9 P310.sk 24,6 M301.ko 21,4 M303.ko 20,8 P105.sk 21,0 K101.ka 19,5 M302.ko 10,0 P113.ko 23,9 P303.ve 21,4 M302.ko 20,7 SK06.ka 20,6 P307.af 18,7 F06.af 9,9 K102.ka 23,7 P113.ko 21,1 M301.ko 20,7 P114.af 19,1 P105.sk 17,8 M303.ko 9,5 SK04.ka 23,7 P403.ka 21,1 P211.af 20,2 P202.lk 18,4 SK06.ka 16,2 P403.ka 9,0 M303.ko 23,6 K102.ka 20,8 P303.ve 20,0 P403.ka 18,0 M301.ko 14,0 K101.ka 8,9 M302.ko 23,0 K101.ka 20,2 P323.by 19,9 P303.ve 17,5 P305.af 13,6 P307.af 7,2 P309.af 21,9 P320.af 20,1 P403.ka 19,7 P211.af 17,3 P107.af 13,3 P501.af 6,2 P107.af 21,8 P107.af 19,1 P307.af 18,9 P113.ko 17,3 SK01.ve 12,8 P211.af 6,1 P323.by 21,7 P309.af 18,4 P107.af 18,9 M301.ko 16,8 P301.af 12,5 K102.ka 6,1 M205.af 21,1 F06.af 17,5 SK01.ve 18,7 SK01.ve 16,7 P322.af 11,9 P303.ve 5,8 P320.af 20,7 P211.af 17,1 P305.af 18,1 P107.af 16,5 P403.ka 11,8 F04.in 5,3 P211.af 20,6 F03.af 16,9 SK04.ka 17,8 P217.mu 16,4 P212.af 11,8 P305.af 4,3 M207.af 20,3 K202.af 16,9 F06.af 17,7 F06.af 16,2 F06.af 11,7 SK04.ka 4,1 M202.af 20,3 SK01.ve 16,8 P321.by 16,8 K102.ka 15,8 P309.af 11,7 P301.af 3,7 SK01.ve 19,9 P313.af 16,8 K102.ka 16,7 P305.af 15,8 P501.af 11,6 F07.in 3,7 SK05.mo 19,8 VP101.pp 16,6 F03.af 15,7 SK02.af 15,7 P306.af 11,2 P414.ka 2,7 P321.by 18,9 P501.af 16,4 P414.ka 15,3 P307.af 15,6 M302.ko 11,0 P402.ko 2,7 M305.ko 18,6 F04.in 16,3 F04.in 15,2 F03.af 14,5 P113.ko 10,5 SK01.ve 2,7 P403.ka 18,4 SK03.ve 16,3 P304.af 15,1 F12.po 14,2 K102.ka 10,0 P323.by 2,5 F06.af 18,4 P308.ko 16,0 P402.ko 15,0 M302.ko 13,9 M303.ko 9,3 F03.af 2,2 M307.in 17,8 P315.in 15,6 P309.af 14,9 F04.in 13,9 P214.ko 9,0 P503i.ko 2,0 M204.in 17,7 SK04.ka 15,6 P113.ko 14,8 SK03.ve 13,5 F03.af 9,0 P502i.ko 1,9 M308.mo 16,8 P305.af 15,5 P501.af 14,7 P309.af 13,3 P303.ve 9,0 P309.af 1,7 P206.op 16,6 P304.af 15,5 P202.lk 14,7 P501.af 13,0 F04.in 8,8 P410.mo 1,3 K105i.ko 16,5 P307.af 15,1 SK03.ve 13,9 SK04.ka 12,9 P317a.ve 8,7 P306.af 1,2 K107i.ko 16,4 P406.mo 14,7 P503i.ko 13,3 M303.ko 12,7 P202.lk 8,6 P304.af 0,9 P305.af 16,0 P408.mo 14,7 P502i.ko 13,2 P414.ka 12,7 SK04.ka 8,3 P322.af 0,9 M306.ko 15,9 P412.mo 14,7 P306.af 12,7 P214.ko 12,4 P302.af 7,9 F10.af 0,5 K104i.ko 15,7 P414.ka 14,6 P301.af 12,6 P503i.ko 12,1 P220.ve 7,6 P406.mo 0,3 P220.ve 15,5 S03.pp 14,3 P410.mo 12,6 P402.ko 11,6 P219.ve 7,2 VP101.pp 0,2 M203.ko 15,4 P401c.ve 14,3 P317a.ve 12,3 F02.af 11,5 P502i.ko 6,6 F05.af 0,2 K106i.ko 15,1 F08.af 14,2 F07.in 12,1 F13.mu 11,4 P414.ka 5,9 P420.af 0,2 P501.af 14,7 P410.mo 14,2 P219.ve 11,9 P502i.ko 11,0 F02.af 5,8 P220.ve 0,0 P402.ko 14,3 S02.pp 14,1 F02.af 11,7 P301.af 10,8 F13.mu 5,7 F02.af 0,0 P205.op 14,2 F09.in 13,2 P212.af 11,5 P410.mo 10,8 SK05.mo 5,7 P219.ve 0,3 P104k.ve 14,0 P503i.ko 13,1 F13.mu 11,4 F01.ve 10,8 F07.in 5,7 F13.mu 0,4 F12.po 13,8 P502i.ko 13,1 P220.ve 11,3 P115a.kt 10,4 SK03.ve 5,6 F09.in 0,4 F04.in 13,7 F01.ve 13,0 P406.mo 11,2 P219.ve 10,1 P412.mo 5,5 P202.lk 0,5 P219.ve 13,7 P301.af 12,8 P302.af 11,2 P322.af 9,8 F10.af 5,4 K105i.ko 0,8 P307.af 13,6 P104k.ve 12,5 P408.mo 11,2 P408.mo 9,7 F01.ve 5,4 F08.af 0,8 P414.ka 13,5 F07.in 12,0 S03.pp 11,2 P412.mo 9,6 M205.af 4,9

Haldor Topsøe A/S Opdatering af støjkortlægning 2010 Bilag J3 Natperioden Støjbidrag i referencepunkter fordelt på enkeltkilder Sorteret efter støjbidrag K1 R1 R2 R3, 3. sal R3b, 3.sal R4 F15.sk 26,4 F15.sk 40,5 P221.sk 33,8 P221.sk 32,2 P221.sk 30,1 P221.sk 27,5 P221.sk 22,4 P221.sk 35,2 P419.af 29,9 F15.sk 31,1 F15.sk 29,6 P310.sk 24,9 P310.sk 20,7 K101.ka 34,4 F15.sk 29,9 P419.af 29,2 P321.by 29,1 F15.sk 24,8 P419.af 19,3 P419.af 28,6 SK06.ka 27,1 SK06.ka 27,0 P419.af 27,0 P419.af 24,5 P418.sk 19,0 SK06.ka 28,5 P418.sk 26,5 P320.af 26,7 P320.af 24,7 P320.af 24,3 P105.sk 17,5 P105.sk 26,1 P310.sk 25,4 P310.sk 26,4 P310.sk 24,1 P211.af 22,3 SK06.ka 16,5 M301.ko 26,0 P105.sk 25,1 P418.sk 24,8 P323.by 24,0 P323.by 22,0 P320.af 13,0 P418.sk 25,6 M303.ko 22,3 K101.ka 23,6 P418.sk 23,4 P418.sk 20,7 SK03.ve 11,1 K202.af 25,6 M302.ko 21,8 P105.sk 22,9 K101.ka 21,6 P321.by 20,3 M301.ko 10,9 P310.sk 24,6 M301.ko 21,4 M303.ko 20,8 P105.sk 21,0 K101.ka 19,5 M302.ko 10,0 K102.ka 23,7 P303.ve 21,4 M302.ko 20,7 SK06.ka 20,6 P307.af 18,7 F06.af 9,9 SK04.ka 23,7 P403.ka 21,1 M301.ko 20,7 P114.af 19,1 P105.sk 17,8 M303.ko 9,5 M303.ko 23,6 K102.ka 20,8 P211.af 20,2 P403.ka 18,0 SK06.ka 16,2 P403.ka 9,0 M302.ko 23,0 K101.ka 20,2 P303.ve 20,0 P303.ve 17,5 M301.ko 14,0 K101.ka 8,9 P309.af 21,9 P320.af 20,1 P323.by 19,9 P211.af 17,3 P305.af 13,6 P307.af 7,2 P107.af 21,8 P107.af 19,1 P403.ka 19,7 M301.ko 16,8 P107.af 13,3 P501.af 6,2 P323.by 21,7 P309.af 18,4 P307.af 18,9 SK01.ve 16,7 SK01.ve 12,8 P211.af 6,1 M205.af 21,1 P113.ko 18,1 P107.af 18,9 P107.af 16,5 P301.af 12,5 K102.ka 6,1 P113.ko 20,9 F06.af 17,5 SK01.ve 18,7 P217.mu 16,4 P322.af 11,9 P303.ve 5,8 P320.af 20,7 P211.af 17,1 P305.af 18,1 F06.af 16,2 P403.ka 11,8 F04.in 5,3 P211.af 20,6 F03.af 16,9 SK04.ka 17,8 K102.ka 15,8 P212.af 11,8 P305.af 4,3 M207.af 20,3 K202.af 16,9 F06.af 17,7 P305.af 15,8 F06.af 11,7 SK04.ka 4,1 M202.af 20,3 SK01.ve 16,8 P321.by 16,8 SK02.af 15,7 P309.af 11,7 P301.af 3,7 SK01.ve 19,9 P313.af 16,8 K102.ka 16,7 P307.af 15,6 P501.af 11,6 F07.in 3,7 SK05.mo 19,8 VP101.pp 16,6 F03.af 15,7 F03.af 14,5 P306.af 11,2 P414.ka 2,7 P321.by 18,9 P501.af 16,4 P414.ka 15,3 P113.ko 14,2 M302.ko 11,0 P402.ko 2,7 M305.ko 18,6 F04.in 16,3 F04.in 15,2 F12.po 14,2 K102.ka 10,0 SK01.ve 2,7 P403.ka 18,4 SK03.ve 16,3 P304.af 15,1 M302.ko 13,9 M303.ko 9,3 P323.by 2,5 F06.af 18,4 P308.ko 16,0 P402.ko 15,0 F04.in 13,9 P214.ko 9,0 F03.af 2,2 M307.in 17,8 P315.in 15,6 P309.af 14,9 SK03.ve 13,5 F03.af 9,0 P503i.ko 2,0 M204.in 17,7 SK04.ka 15,6 P501.af 14,7 P309.af 13,3 P303.ve 9,0 P502i.ko 1,9 M308.mo 16,8 P305.af 15,5 SK03.ve 13,9 P501.af 13,0 F04.in 8,8 P309.af 1,7 P206.op 16,6 P304.af 15,5 P503i.ko 13,3 SK04.ka 12,9 P317a.ve 8,7 P410.mo 1,3 K105i.ko 16,5 P307.af 15,1 P502i.ko 13,2 M303.ko 12,7 SK04.ka 8,3 P306.af 1,2 K107i.ko 16,4 P406.mo 14,7 P306.af 12,7 P414.ka 12,7 P302.af 7,9 P304.af 0,9 P305.af 16,0 P408.mo 14,7 P301.af 12,6 P214.ko 12,4 P220.ve 7,6 P322.af 0,9 M306.ko 15,9 P412.mo 14,7 P410.mo 12,6 P503i.ko 12,1 P113.ko 7,5 F10.af 0,5 K104i.ko 15,7 P414.ka 14,6 P317a.ve 12,3 P402.ko 11,6 P219.ve 7,2 P406.mo 0,3 P220.ve 15,5 S03.pp 14,3 F07.in 12,1 F02.af 11,5 P502i.ko 6,6 VP101.pp 0,2 M203.ko 15,4 P401c.ve 14,3 P219.ve 11,9 F13.mu 11,4 P414.ka 5,9 F05.af 0,2 K106i.ko 15,1 F08.af 14,2 P113.ko 11,8 P502i.ko 11,0 F02.af 5,8 P420.af 0,2 P501.af 14,7 P410.mo 14,2 F02.af 11,7 P301.af 10,8 F13.mu 5,7 P220.ve 0,0 P402.ko 14,3 S02.pp 14,1 P212.af 11,5 P410.mo 10,8 SK05.mo 5,7 F02.af 0,0 P205.op 14,2 F09.in 13,2 F13.mu 11,4 F01.ve 10,8 F07.in 5,7 P219.ve 0,3 P104k.ve 14,0 P503i.ko 13,1 P220.ve 11,3 P115a.kt 10,4 SK03.ve 5,6 F13.mu 0,4 F12.po 13,8 P502i.ko 13,1 P406.mo 11,2 P219.ve 10,1 P412.mo 5,5 F09.in 0,4 F04.in 13,7 F01.ve 13,0 P302.af 11,2 P322.af 9,8 F10.af 5,4 K105i.ko 0,8 P219.ve 13,7 P301.af 12,8 P408.mo 11,2 P408.mo 9,7 F01.ve 5,4 F08.af 0,8 P307.af 13,6 P104k.ve 12,5 S03.pp 11,2 P412.mo 9,6 M205.af 4,9 P302.af 1,1 P414.ka 13,5 F07.in 12,0 P317c.ve 11,1 F07.in 9,6 P217.mu 4,9