Plan for Trafikstyrelsens tilsyn 2012

Januar 2012 Plan for Trafikstyrelsens tilsyn 2012 Civil luftfart 1 (29)

1. Indledning... 4 2. Grundlaget for det luftfartsmæssige tilsynsarbejde... 4 2.1 Internationale love og bestemmelser... 4 2.2. Målsætninger for det luftfartsmæssige tilsynsarbejde... 5 3. Overordnet tilsynspraksis vedr. luftfart... 6 3.1 Tilsynsplanlægningen... 6 3.2 Trafikstyrelsens organisation... 9 4. Den overordnede tilsynsplan vedr. civil luftfart for 2012... 9 4.1 Særlige indsatsområder... 11 5. Tilsynsplan 2011 for luftfartstilsynsførende enheder... 12 5.1 Flyvepladser og Luftfartstjenester... 13 5.1.1 Flyvepladser... 13 5.1.2 Luftfartstjenester... 14 5.1.4 Kontrolflyvningsorganisationer (FCO)... 16 5.1.5 Luftfartshindringer uden for de godkendte indflyvningsplaner til flyvepladser... 16 5.2 Personcertificering... 16 5.2.1 Pilotuddannelser (FCL)... 17 5.2.2 Simulatorer... 18 5.2.3 ATM-uddannelser... 18 5.3 Luftfartøjscertificering... 19 5.3.1 Fremstillingsvirksomheder... 19 5.4 Operative tilladelser... 20 5.4.1 Luftfartsselskaber med dansk AOC... 20 5.4.2 Luftfartøjers luftdygtighed... 21 5.4.3 EASA Part 147 organisationer samt uddannelser i vedligeholdelsesorganisationer Part 145... 22 5.4.4 Vedligeholdelsesorganisationer... 22 5.4.5 Inspektion af udenlandske luftfartøjer (SAFA)... 22 5.4.6 Privatflyvning... 23 5.4.7 Unioner m.v.... 23 5.5 Security... 25 5.5.1 Security... 25 2 (29)

5.5.2 Farligt gods... 27 5.6 Licensindehavere... 28 5.6.1 Luftfartsselskaber... 28 5.6.2 Luftfartstjenesteudøvere... 29 3 (29)

1. Indledning Nærværende plan udgør Trafikstyrelsens overordnede ramme for tilsynsvirksomhed vedrørende civil luftfart i 2012. I planen redegøres der for grundlaget for tilsynsarbejdet, herunder hvilket bestemmelsesgrundlag Trafikstyrelsen tilrettelægger arbejdet ud fra. Videre redegøres der overordnet for, hvilke mål og strategier tilsynsindsatsen bygger på med efterfølgende gennemgang af de retningslinjer, der ligger til grund for den anvendte tilsynspraksis. Endelig præsenteres den planlagte tilsynsindsats for 2012. Først på et overordnet niveau, hvor tilsynsindsatsen kvantificeres, og herefter redegøres der for den planlagte tilsynsindsats for de enkelte tilsynsenheder. Tilsynsplanen afspejler de krav til intensitet og hyppighed, som er fastsat for området, suppleret med de erfaringer, som det hidtidige tilsynsarbejde har givet. Endvidere inddrages andre relevante indikatorer, herunder risikoanalyser af større tilsynsobjekter, indberetninger om flyvesikkerhedsmæssige begivenheder samt havarier og alvorlige hændelser. Tilsynsplanen er udarbejdet på baggrund af data fra det integrerede it-system til tilsynsplanlægning og registrering af tilsynsresultater; tilsynsplanlægningssystemet TPS. Plan for tilsynsvirksomhed i 2012 er et overordnet dokument, og redegør derfor ikke i alle enkeltenheder for de begreber og termer, som i luftfartsbranchen er almindelig kendte. 2. Grundlaget for det luftfartsmæssige tilsynsarbejde 2.1 Internationale love og bestemmelser Tilsynsplan 2012 tager udgangspunkt internationalt vedtagne bestemmelser, til regulering og overvågning af luftfartens sikkerhed. Overordnet gælder inden for alle områder ICAO bestemmelserne, som i vid udstrækning fastlægger de globale regler for international luftfart. Disse bestemmelser er overordnet indeholdt i annekser til Chicago-konventionen. Annekserne implementeres sædvanligvis i form af EU bestemmelser og nationale bestemmelser (Lov om Luftfart og Bestemmelser for Civil Luftfart, BL). I en lang årrække har de fleste europæiske lande samarbejder i Joint Aviation Authority (JAA), hvor der er blevet udarbejdet fælles regler og procedurer på en række områder. JAA regelsættet overholder ICAO s overordnede krav, men er yderligere udbygget til et mere detaljeret niveau. Ud over regelsættet indeholder JAA bestemmelserne retningslinjer for, hvordan myndighederne skal agere ud fra et standardiseret grundlag, som indeholder retningslinjer for udførelse af myndighedsopgaver, herunder funktionstilsyn, samt intervallerne for udførelse af disse. JAA bestemmelserne er implementeret i landene ved udarbejdelse af nationale bestemmelser. I det omfang danske nationale regler er baseret på JAA bestemmelser, er metoder og intervaller for funktionstilsyn ligeledes baseret på JAA bestemmelserne. JAA blev formelt lukket den 30. juni 2009, hvorefter områderne omfattet af JAA's regelsæt i de kommende år, gradvist vil blive transformeret til EU regler. JAA reglerne - og de i Danmark herefter fastsatte BL er - finder fortsat anvendelse inden for områderne personcertificering af flyvende personale, flyveskoler, simulatorer og luftfartsselskabers operationelle godkendelse for så vidt angår helikoptere. Disse regler forbliver i kraft som nationale regler, indtil der bliver fastsat detaljerede regler i EU regi. Med udgangspunkt i rådsforordning 216/2008 med senere ændringer, vil det ske ved vedtagelse af implementeringsfor- 4 (29)

ordninger. Operationelle godkendelser for fastvingede fly sker i overensstemmelse med EU regler (EU OPS). Der er imidlertid, på EU plan, endnu ikke fastsat procedurer for tilsynenes udførelse f.s.v.a. EU OPS, hvorfor JAA reglerne herfor fortsat anvendes vejledende. Inden for lufttrafiktjenesteområdet er der på europæisk niveau etableret et samarbejde i Eurocontrol. Tilsvarende JAA, er der i myndighedssamarbejdet i Eurocontrol, udarbejdet fælles bestemmelser samt retningslinjer for indførelse og tilsyn med overholdelse af disse tjenester. Bestemmelser udarbejdet af Eurocontrol kræver oftest udarbejdelse af nationale regler for at opnå såvel gyldighed som den nødvendige detaljeringsgrad. EU spiller en stadig større rolle i den sikkerhedsmæssige regulering af luftfart, bl.a. i kraft af, at stadig flere delområder, reguleres af EU forordninger. Overordnet er reglerne indeholdt i rådsforordning EU 216/2008 med seneste udvidelse ved rådsforordning EU 1108/2009. Med vedtagelsen af EU 1108/2009, blev forordningen udvidet til også at omfatte luftfartstjenester og lufthavne. Rådsforordningen suppleres af to implementeringsforordninger på luftdygtighedsområdet, EU 1702/2003 og EU 2042/2003. Disse fastsætter fælles europæiske krav til luftfartsbranchen og de nationale myndigheder. Arbejdet med udarbejdelse af implementeringsforordninger for området FCL er i 2011 afsluttet med et nyt regelsæt, som træder i kraft 8. april 2012, efterfulgt af en passende implementeringsperiode. For OPS området er implementeringsreglerne primo 2012 fortsat under udarbejdelse. Formelt skal disse regler ligeledes træde i kraft 8. april 2012, hvilket dog ikke synes at være sandsynligt på nuværende tidspunkt. Ligeledes for OPS vil der efterfølgende være fastlagt en implementeringsperiode. Ovennævnte medfører, at for såvel for FCL som OPS området, vil eksisterende regler være gældende for 2012, og tilsyn vil blive foretaget i overensstemmelse hermed. Forordningerne EU 1035/2011 og 1034/2011 stiller hhv. fælles krav til udøvelse af lufttrafiktjeneste og til tilsyn med sikkerheden i forbindelse med lufttrafikstyring. De to forordninger er således udgangspunkt for certificering og designering af serviceudbydere samt for tilsynet med disse. Bestemmelsesgrundlaget for luftfarten består således af umiddelbart gældende EUlovgivning (forordninger), EU lovgivning, som giver mulighed for efterfølgende national tilpasning (direktiver til indarbejdelse i det nationale bestemmelsesgrundlag ved udarbejdelse af bekendtgørelser eller BL), samt Lov om Luftfart med tilhørende BL er. Bekendtgørelser og BL er udspringer af gældende lov og EU direktiver, og er udarbejdet i overensstemmelse med internationalt fastsatte standarder og rekommandationer. Regelgrundlagets anvendelse har derfor følgende prioritetsorden: EU Forordninger (umiddelbart gældende), Lov om Luftfart (umiddelbart gældende), EU Direktiver (gældende ved Bekendtgørelser eller BL), EUROCONTROL regler - (ESARR) (gældende ved BL), er senest for det meste konverteret til EU forordninger JAA regler - JAR (gældende ved BL), disse er efter JAA lukning i 2009 reelt udelukkende nationale regler, ICAO-regler - Annekser og DOC s (gældende ved BL er), regler, fastsat koordineret af de tre skandinaviske luftfartsmyndigheder (gældende ved BL), nationale regler fastsat indenfor luftfartslovens rammer (gældende ved BL). 2.2. Målsætninger for det luftfartsmæssige tilsynsarbejde I Transportministeriets vision angives, at der tilstræbes høj pålidelighed og sikkerhed for alle transportformer. 5 (29)

Arbejdet tager sigte på, at flyvesikkerheden for dansk luftfart til stadighed skal forbedres, og at den som minimum skal være på højde med flyvesikkerheden i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Målsætningen for det flyvesikkerhedsmæssige arbejde er herefter, at luftfart i Danmark og dansk luftfart i udlandet ikke medfører tab af menneskeliv eller alvorlig personskade. Flyvesikkerheden (safety) skal derfor løbende forbedres. Videre skal forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) forhindres. De overordnede målsætninger konkretiseres i mål fastsat i resultatkontrakt indgået mellem Transportministeriets departement og Trafikstyrelsen. 3. Overordnet tilsynspraksis vedr. luftfart Tilsynsplanen indeholder ikke aktiviteter vedrørende tiltrædelseskontrol. Tiltrædelseskontrol udføres når et tilsynsobjekt sammen med en ansøgning om godkendelse, dokumenterer at være berettiget til at blive godkendt til operationel drift inden for civil luftfart. Tiltrædelseskontrol gennemføres i henhold til fastlagte procedurer. Antallet af tiltrædelseskontroller er markedsbestemt og terminer for kontrollerne kan derfor kun i begrænset omfang tilrettelægges år for år. Ved certificering af større komplekse anlæg, planlægges tiltrædelseskontrollen i samarbejde med de involverede parter i så god tid som muligt. Tiltrædelseskontrol omfatter desuden udstedelse af luftdygtighedsbevis til de luftfartøjer, der indgår ansøgning om bliver opført på dansk register. Funktionstilsyn foretages overfor tilsynsobjekter, det vil sige virksomheder eller dele af en virksomhed (fx et luftfartsselskab, en luftfartsskole, en flyveplads eller et luftfartsanlæg), som Trafikstyrelsen har givet godkendelse, autorisation, tilladelse, certifikat eller tilsvarende, på baggrund af en tilfredsstillende tiltrædelseskontrol, hvor det er konstateret, at samtlige relevante bestemmelseskrav er opfyldt. Funktionstilsynet er opfølgning på, at tilsynsobjektet fortsat opfylder kravene for opretholdelse af godkendelsen. Funktionstilsyn gennemføres i henhold til fastlagte procedurer. Funktionstilsyn gennemføres overalt hvor det er muligt som systemtilsyn med tilhørende stikprøvekontrol af faktiske forhold i relevant omfang, jfr. Procedure for Funktionstilsyn, generelt (nr.133). Trafikstyrelsens tiltrædelseskontrol og funktionstilsyn udføres på en ensartet standardiseret måde, således at tilsynsobjekterne opfatter Trafikstyrelsen som én enhed, og således, at de enkelte tilsynsobjekter inden for samme tilsynsområder ikke forskelsbehandles. Funktionstilsyn udføres i overensstemmelse med internationale og nationale krav jf. fx EU forordninger, JAA Joint Implementation Procedure (JIP), Eurocontrol ESARR, BL m.v. For de enkelte områder, er der fastsat mere specifikke procedurer, hvortil yderligere kan være knyttet instrukser og checklister. 3.1 Tilsynsplanlægningen Det nærmere omfang af den udgående tilsynsindsats fastlægges i en central koordineret tilsynsplan. Planlægningsgrundlaget registres og ajourføres løbende i TPS, der ligeledes indeholder al information relateret til den løbende opfølgning. Tilsynene er normalt varslet, og afsluttes med en foreløbig og sammenfattende afrapportering til tilsynsobjektet af de indsamlede observationer. Enkelte af de indsamlede observationer kan kræve en nærmere analyse og vurdering, så de først medtages i den endelige rapport, der fremsendes efter inspektionen. Hvis der i forbindelse med et funktionstilsyn konstateres afvigelser fra de fastsatte krav sikres det, at virksomheden bringes i overens- 6 (29)

stemmelse med reglerne inden for fastsatte tidsfrister herfor. Der findes procedurer for afrapportering af tilsynsplanen. Afvigelser kategoriseres i overensstemmelse med internationale regler. Det vurderes, om der for det enkelte tilsynsobjekt konstateres forhold, som gør det nødvendigt at iværksætte et skærpet tilsyn. Dette kan begrundes af forskellige forhold af administrativ eller operativ/teknisk karakter, eksempelvis større organisatoriske ændringer, idriftsættelse af nye luftfartøjstyper, aktuelle begivenheder som kan forårsage en forøget sikkerhedsrisiko m.v. Et skærpet tilsyn iværksættes på det tidspunkt, hvor det anses for relevant, og sker således ikke i forbindelse med fastlæggelse af tilsynsplanen for året. Hvis et skærpet tilsyn er indarbejdet i planlægningen kan det også indgå som et særligt indsatsområde. Forhold vedrørende skærpet tilsyn er nærmere beskrevet i de overordnede procedurer for udførelse af funktionstilsyn. Udgående funktionstilsyn omfatter en række faser som består af: Planlægning/forberedelse, Udførelse, Analyse og evaluering, Rapportering og Opfølgning. Der planlægges årligt mere end 500 enkeltstående udgående funktionstilsyn, hvor der i hvert tilfælde udarbejdes en skriftlig tilsynsrapport. TPS, er et effektivt værktøj til understøttelse af såvel ledelsens behov for planlægning og overblik, som den enkelte luftfartsinspektørs arbejde. Systemet understøtter tværfaglig koordination, gennemførelse af funktionstilsyn, udarbejdelse af tilsynsrapporter, opfølgning på afvigelser og dokumentation. Systemet genererer definerede rapporter, som giver såvel ledelsen, som den enkelte inspektør og tilsynsobjekterne, et objektivt og overskueligt indblik i og opfølgning på tilsynsaktiviteter og -resultater. Planlægningen af tilsyn foregår løbende, således at der i systemet til enhver tid er registreret planlagte tilsyn for hvert tilsynsobjekt indenfor en given tilsynsperiode. En tilsynsperiode er givet af de gældende bestemmelser, eller fastsat af Trafikstyrelsen, og vil i henhold hertil variere typisk en periode på mellem 12 og 60 måneder. Tilsynsobjekter bliver således i henhold til bestemmelsesgrundlagene og de gældende procedurer, tilset med forskellige intervaller indenfor en tilsynsperiode. Hertil kommer, at et tilsyn indenfor en tilsynsperiode kan gennemføres som ét komplet tilsyn eller kan finde sted som flere del-tilsyn i henhold til fastsatte procedurer og konkrete vurderinger. Udgangspunktet for tilsynsplanen er at sikre, at alle tilsynsobjekter bliver tilset med de i bestemmelser og procedurer fastsatte intervaller. I den forbindelse er det væsentligt at sikre, at relevante checkpunkter i henhold til bestemmelsesgrundlagene er udført inden for den gældende tilsynsperiode. En række yderligere faktorer, herunder løbende risikoanalyser og hensynet til Trafikstyrelsens synlighed, har betydning for antallet af tilsynsbesøg med et givent tilsynsobjekt og dermed for den samlede tilsynsindsats. Planen udarbejdes som en samlet plan for hele det luftfartsmæssige tilsynsområde, og drøftes løbende på interne møder. Dermed sikres erfaringsudveksling og videndeling såvel indenfor de faglige områder som på tværs af disse. TPS sikrer, at der kan foretages real-time opdateringer på en række parametre med relation til tilsynsvirksomheden. Med fastlagte intervaller udarbejdes der statusrapporter på den samlede tilsynsvirksomhed i uddybende form. Rapporterne baserer sig på systemets data, herunder antal gennemførte tilsyn, lovreferencer, særlige fokus- og indsatsområder samt antallet og karakteren af konstaterede afvigelser. 7 (29)

Trafikstyrelsen vil på baggrund af den eksisterende rammemodel for overordnet risikoanalyse, i 2012 fortsat arbejde med udvikling og evaluering af risikoanalyser som medvirkende grundlag for tilsynsplanlægningen. Internationale standarder og regler fastsætter tilsynsintervaller mens rammemodellen for risikoanalyser understøtter en mere nuanceret vurdering af tilsynsobjekterne og giver mulighed for en mere præcis og effektiv tilsynsindsats. Som udgangspunkt følges tidsplanen for tilsyn, dog kan koordinationen med de virksomheder der skal føres tilsyn med medføre, at tilsynsdatoer flyttes. Ligeledes kan der, hvis der i løbet af året konstateres problemområder, opstå behov for ændringer i planen. Tilsynsindsatsen kan også blive justeret på baggrund af forhold, som peger på nødvendigheden af at iværksætte en særlig eller skærpet indsats på et tilsynsområde. En sådan indsats kan være foranlediget af én eller flere indikationer konstateret i forbindelse med havarier eller hændelser, risikoanalyser, gennemførte tilsyn, den løbende tværfaglige orientering og koordinering, analyser af forhold indberettet i det obligatoriske indberetningssystem jf. BL 8-10, erfaringer indhentet fra andre myndigheder eller fra luftfartsbranchen, aktuelle forhold for et specifikt tilsynsobjekt eller drøftelser i Trafikstyrelsens Safety Committee. Trafikstyrelsens synlighed i luftfartsbranchen indgår som element til bevarelse af den høje flyvesikkerhedsmæssige standard, idet der i synlighed bl.a. indgår en løbende dialog med luftfartserhvervet, ligesom det at tilsynsinspektørerne er til stede hvor det sker, anses som adfærdsregulerende i branchen. Fremgangsmåden giver luftfartstilsynet et afgørende vigtigt "real time" billede af den branche, der føres tilsyn med. Visse tilsynsområder kendetegnes ved en særlig dynamik og kompleksitet, som gør det relevant at foretage en opdeling af de internationalt minimum krævede antal funktionstilsyn inden for den fastsatte tilsynsperiode. Dermed øges synligheden lige som overvågningen forbedres. Forud for gennemførelse af et tilsyn, koordineres der i relevant omfang med både tilsynsobjektet og de internt berørte enheder. Ud over de planlagte funktionstilsyn, foretages der i medfør af nye EU-regler, en række ikke planlagte funktionstilsyn med dansk registrerede luftfartøjer. Egentlig fornyelse af luftdygtighedseftersynsbevis foretages nu kun i særlige situationer og for særlige luftfartøjstyper (Annex II). Opgaven er overført til luftfartsbranchen, efter at godkendte virksomheder nu kan foretage det nødvendige eftersyn på luftfartøjer. Ud over, at autorisere virksomheder er godkendt til at foretage eftersyn, har Trafikstyrelsen på baggrund af EU krav etableret et system (ACAM) til overvågning af den samlede danske luftfartøjsflåde. Tilsvarende foretages der ikke planlagte funktionstilsyn vedrørende certifikatindehaveres helbredsgodkendelser, idet der i stedet sker en løbende evaluering af certifikater for ATSog FCL-personale, bl.a. i form af helbredsmæssige godkendelser. Endelig skal nævnes SAFA inspektioner, som udføres ad hoc, bl.a. når udenlandske operatører påbegynder operationer i Danmark. Det forventes, at der i 2012 gennemføres i størrelsesordenen 60 SAFA inspektioner af udenlandske luftfartøjer som ankommer til Danmark. Ud over de nævnte udgående tilsyn, omfatter funktionstilsyn en række tilsynsfunktioner relateret til de enkelte godkendelser. Her tænkes bl.a. på løbende godkendelse af ændringer og tilføjelser til håndbøger og ATM-systemer, godkendelse af luftfartøjers vedligeholdelsesprogrammer, evaluering af indberetninger fra tilsynsobjekterne, accept af nye personer i nøglefunktioner og opfølgning på havarier og hændelser. Disse opgaver foretages som en integreret del af gennemførelsen af funktionstilsyn. 8 (29)

3.2 Trafikstyrelsens organisation Trafikstyrelsen er pr. 14. november 2011 organiseret i 8 centre og en Direktion. Center for Luftfart foretager hovedparten af de funktionstilsyn som udføres i relation til luftfartsområdet, men også Center for Personcertificering og Center for Transportmarkeder har andele i tilsynsplanen. Organisationen fremgår af nedenstående figur. 4. Den overordnede tilsynsplan vedr. civil luftfart for 2012 Det er planlagt at gennemføre 564 funktionstilsyn i 2012. Fordelingen af de planlagte tilsyn på tilsynsførende enheder og objektgrupper fremgår af nedenstående oversigt, der er en udskrift fra TPS. Tilsynsplanen revideres dynamisk i løbet af året. Ud over aktuelle forhold hos tilsynsobjektet, som kan medføre ændringer i planen, vil der i løbet af året tilgå yderligere tilsyn i takt med, at nye godkendelsesperioder etableres for tilsynsobjekterne. 9 (29)

10 (29)

Der er hertil, som tidligere nævnt, planlagt gennemført i størrelsesordenen 60 SAFA inspektioner af udenlandske luftfartøjer. Disse tilsyn registreres i en særlig EU fælles database og indgår derfor ikke i Trafikstyrelsens tilsynssystem. De luftfartsrelaterede tilsynsaktiviteter dækker over mange forskelligartede tilsynsobjekter. En beskrivelse af disse er angivet i de respektive afsnit for de tilsynsførende enheder, ligesom der i TPS er integreret en samordnet oversigt over tilsynsobjekter og det bestemmelsesmæssige grundlag. 4.1 Særlige indsatsområder Med baggrund i det materiale Trafikstyrelsen har til rådighed for vurdering af sikkerhedsniveauet, herunder indikationer konstateret i forbindelse med havarier eller hændelser, risikoanalyser, gennemførte tilsyn, den løbende tværfaglige orientering og koordinering, analyser af forhold indberettet i det obligatoriske indberetningssystem (BL 8-10), erfaringer indhentet fra andre myndigheder og fra luftfartsbranchen, samt igangværende og kom- 11 (29)

mende ændringer i regelgrundlaget, er følgende områder udvalgt som særlige indsatsområder: Uautoriseret indtrængning i luftrum Problemet vedrører i overvejende grad privatflyvning hvorfor der er iværksat en række tiltag inden for dette område. Ser man på udviklingen over tid for dansk privatflyvning, har antallet siden 2002 ligget forholdsvis konstant, og et ønsket fald er ikke indtrådt, hvorfor indsatsen skal fortsættes i 2012. Baneindtrængen (Runway Incursions) På baggrund af konkrete hændelser i 2010, såvel vedr. erhvervsmæssig som privat luftfart medfører, at der fortsat er behov for en myndighedsindsats, hvorfor området også vil være særligt indsatsområde i 2012. Flyveplanlægning vedr. privatflyvning I forbindelse med privatflyvning, har utilstrækkelige flyveplanlægning været en årsagsfaktor til flere havarier, alvorlige flyvehændelser samt hændelser i øvrigt. Trafikstyrelsen har gennem længere tid haft fokus på forholdet, men vil i 2012 skærpe dette fokus yderligere. De særlige indsatsområder behandles på møder i Safety Committee, hvor de flyvesikkerheds- og securitymæssige tilsynsområder er repræsenteret. Det skal bemærkes, at udvælgelsen og den fortsatte fokus på de særlige indsatsområder vil kunne skifte karakter og grad af fokus afhængig af om områderne, i løbet af året, udvikler sig i positiv eller negativ retning. Som det også fremgår af beskrivelserne af den overordnede tilsynsfilosofi, er tilsynsforretningen i sin natur en dynamisk proces, hvor erfaringer fra andre tilsyn, havarier og hændelser, såvel nationalt som internationalt, løbende inddrages. Safety Committee udvælger, monitorerer og prioriterer løbende de særlige indsatsområder ud fra en jævnlig afrapportering. Tilsynet med SAS skiftede karakter ved starten af 2011, idet Skandinavisk Tilsynskontor (STK) blev nedlagt, og det egentlige tilsynsarbejde med SAS blev fordelt efter en ny model, fastsat i en samarbejdsaftale imellem de respektive skandinaviske myndigheder. OPS udvalget er fortsat overordnet ansvarlig for tilsynet med SAS. Samarbejdsaftalen fastsætter hvorledes relevante tilsynsområder er fordelt imellem de 3 myndigheder, hvor i relation til luftfartsselskabet, Transportstyrelsen i Sverige er styrende myndighed for det operationelle tilsyn (EU-OPS), Luftfartstilsynet i Norge er styrende for tilsynet med den tekniske organisation (Part M) og Trafikstyrelsen i Danmark er styrende myndighed for tilsynet med SAS værkstedsautorisation (Part 145). Samarbejdsaftalen incl. bilag beskriver detaljeret, hvorledes tilsynsarbejdet med SAS er organiseret. Tilsynet med luftfartøjer opereret af SAS foretages af registreringslandets myndighed. 5. Tilsynsplan 2011 for luftfartstilsynsførende enheder I forlængelse af redegørelsen for de generelle retningslinjer og prioriteringer ovenfor, følger herefter en præsentation af de enkelte enheders bestemmelsesgrundlag og den planlagte tilsynsaktivitet, ligesom der redegøres nærmere for de specifikke tilsynsopgaver. 12 (29)

5.1 Flyvepladser og Luftfartstjenester Enheden fører tilsyn med følgende områder: Lufthavne, flyvepladser, offshore helikopterdæk/helihoist med tilhørende systemer, udstyr og tjenester, herunder vejrobservationstjeneste-, brand- og redningstjeneste samt flyvepladstjeneste Ground handling på lufthavne, der bl.a. omfatter passagerbetjening, bagagehåndtering, assistance ved parkering af luftfartøjer samt brændstofpåfyldning. Flyvevejrtjeneste (DMI) Kommunikations-, navigations- og overvågningssystemer (CNS) til brug for enroute flyvning, for ankommende og afgående trafik samt for flyvepladstrafik Organisationer og virksomheder, der varetager anlæg, drift og vedligehold af CNSsystemer Godkendte indflyvningsplaner, der er sikret ved ekspropriationer, servitutter og tingbogsnotater Luftfartshindringer såvel inden for som uden for de godkendte indflyvningsplaner til lufthavne og flyvepladser Godkendte instrument ind- og udflyvningsprocedurer til flyvepladser, godkendt til instrumentbeflyvning Kontrolflyvningsorganisationer (FCO) der gennemfører kontrolflyvning af CNSsystemer. Frekvensadministration, herunder tilsyn med, at luftfartens kommunikations- og navigationssystemer ikke forstyrres af fremmede transmissioner På baggrund af klager fra borgere samt indberetninger fra flyvepladser, føres der tilsyn med, om de støjbegrænsende bestemmelser overholdes Lufttrafiktjenesteudøvere (Naviair, Grønlands Lufthavne m.fl.) Flyvekontroltjenesteudøvere (ATC) Flyveinformationscentral (FIC) Flyvepladsflyveinformationstjenesteudøvere (AFIS) Helikopterflyvepladsinformationstjenesteudøvere (HIS) Redningscentral (RCC). Tilsynsområdet opdeles i nedenstående 5 objektgrupper og igennem en kontinuerlig opfølgning i TPS, sikres det, at hele tilsynsområdet bliver tilset med de fastlagte intervaller. 5.1.1 Flyvepladser 5.1.1.1 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Funktionstilsynet føres i henhold til en række BL er i 3 og 7 serien. Grundlaget for tilsynsintervallerne for IMC-, VMC- og helikopterflyvepladser i Danmark er ICAO DOC 9774, AN/969 5.2.3, medens tilsynsintervallerne for de øvrige flyvepladser er fastsat af Trafikstyrelsen på baggrund af erfaringsgrundlaget. Tilsynet med flyvepladser tilrettelægges efter koordination med koncessionshaveren. Herudover følges udviklingen på flyvepladserne gennem BL 8-10 indberetninger, udrykningsrapporter jf. BL 3-9 og de tiltrædelseskontroller, der løbende foretages i takt med, at der sker ændringer på pladserne. Flyvepladsens størrelse, kompleksitet og den beflyvning der finder sted på pladsen, har betydning for hvorledes funktionstilsynet tilrettelægges og gennemføres. Således vil de største IMC flyvepladser med CAT II og III instrumentlandingssystemer og ruteflyvning kræve særlig teknisk indsigt og dermed være underlagt funktionstilsyn fra såvel AGA- som CNS-inspektører. Ligeledes har flyvepladsens kvalitetssystem og Safety Management System (SMS) en særlig betydning for driften af de store flyvepladser, hvorfor tilsynet i det væsentlige er rettet mod disse systemer, fulgt op af en tættere gennemgang af udvalgte 13 (29)

enkeltområder. Det kan bl.a. være afmærkning af baner, rulleveje og forpladser, skiltning, brand- og redningstjeneste og lyssystemer. På øvrige flyvepladser, helikopterflyvepladser og helikopterdæk, vil tjenester, systemer og udstyr, så vidt muligt blive gennemgået i forbindelse med et funktionstilsyn. Tilsyn med helikopterdæk på bevægelige havanlæg, foretages efter samme fremgangsmåde første gang havanlægget tages i brug på dansk område, og derefter hvert 5 år. Inden for den 5-årige periode, skal helikopterdækket have fornyet godkendelsen hvis det har forladt og igen vender tilbage til dansk område. Godkendelsen sker på baggrund af en erklæring fra ejeren af havanlægget og forudsætter, at der ikke er sket ændringer af helikopterdækket siden den første godkendelse. Antallet af tilstedeværende godkendte bevægelige havanlæg med helikopterdæk på dansk område, er meget varierende. Der findes aktuelt godt 200 bevægelige havanlæg med en førstegangsgodkendelse. Der føres endvidere tilsyn med flyvevejrtjeneste, som en luftfartstjeneste, reguleret og certificeret i henhold til EU forordning 2096/2005. Der er alene certificeret en tjenesteudbyder, DMI, som ligeledes udbyder flyvevejrtjenester i Grønland i regi af DMI Nord. 5.1.1.2 Særlige fokusområder Inden for flyvepladsområdet vil der i 2012 være særligt fokus på Runway Incursions samt om flyvepladserne, i relevant omfang, har fokus på de forventede klimaændringers betydning for de enkelte flyvepladser og de klimatiltag, som flyvepladserne i den anledning overvejer. 5.1.2 Luftfartstjenester Området er underopdelt som følger: Air Traffic Services (ATS) Aeronautical Information Service (AIS) og Communication, Navigation og Surveillance Service (CNS). Meteorological service (MET service) 5.1.2.1 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag - Air Traffic Services (ATS) Følgende BL er danner grundlag for godkendelse af luftfartstjenesteområdet og ligger dermed til grund for funktionstilsynene: BL 7-6 Bestemmelser om udøvelse af Lufttrafiktjeneste BL 7-8 Bestemmelser om drift af Lufttrafiktjeneste BL 7-21 Bestemmelser om etablering af Lufttrafiktjeneste BL 7-25 Bestemmelser om risikovurdering og risikoreduktion i Lufttrafikstyring BL 7-26 Bestemmelser om flyvesikkerhedsstyring i forbindelse med udøvelse af lufttrafikstyring. For så vidt angår BL 7-25 og BL 7-26 gælder disse udelukkende for Grønland og Færøerne. I Danmark er tilsvarende forhold reguleret af Forordning EU 1035/2011 vedrørende fælles krav om udøvelse af luftfartstjenester. Udover EU 1035/2011 ligger forordning EU 2150/2005 om fælles krav for fleksibel udnyttelse af luftrummet samt forordning EU 1265/2007 vedrørende kanaladskillelse (8.33 khz) for kommunikation mellem jordstationer og luftfartøjer, også til grund for enhedens tilsyn. Funktionstilsynene finder normalt sted som anmeldte audits og gennemføres i overensstemmelse med forordning EU 1034/2011 suppleret af ovennævnte BL samt ATS- 14 (29)

instrukser (ATS-instrukser er baseret på ICAO Doc.4444, Procedures for Air Navigation Services - Air Traffic Management). Etårsintervallet for danske tilsynsobjekter indenfor luftfartstjenesteområdet, følger af forordning EU 1035/2011 og forordning EU 1034/2011, ifølge hvilken alle relevante områder inden for lufttrafikstyring auditeres minimum hvert andet år. Tilsynsplanen sikrer, at dette på ATC-enheder sker ved to tilsyn med ca. 1 års mellemrum og på AFIS-enheder ved 1 tilsyn hvert andet år. Idet der ikke eksisterer internationale standarder for tilsynsintervaller i Grønland og på Færøerne, er tilsynsfrekvensen fastsat ud fra trafikmængde og -kompleksitet. Tilsyn gennemføres med imellem 1 og 3 års intervaller. Det bemærkes, at der også i 2012 vil blive foretaget koordinerede tilsyn mellem Luftfartstjenester og Personcertificering i forbindelse med tilsyn af HIS- og AFIS-enheder i Grønland med henblik på at optimere arbejdsgange og ressourceforbrug. 5.1.2.2 Særlige fokusområder ATS Der er på dette punkt i perioden fra 2008 konstateret en række afvigelser som gør, at enheden i 2012 fastholder fokus på, at tilsynsobjekterne i deres kvalitetssystemer, kan dokumentere implementering og efterlevelse af gældende regler. 5.1.2.3 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag - Aeronautical Information Management (AIM). CFL-Infrastruktur er den eneste certificerede udbyder af Luftfartsinformationstjeneste i Danmark. Der arbejdes pt. på et projekt, hvor AIM overføres til en ekstern instans. 5.1.2.4 Særlige fokusområder AIM Der vil i 2012 være fokus på verifikation af fortsat opfyldelse af certificeringskravene til luftfartsinformationstjenesten jfr. forordning EU 550/2004 og EU 2096/2005 inkl. bilag 1 og 4, samt opfyldelse af bestemmelserne i BL 7-02. 5.1.3.1 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag - Procedures of Air Navigation Services, Aircraft Operations (PANS-OPS). (Design af ind- og udflyvningsprocedurer) CFL-I udarbejder PANS-OPS procedurer for danske, grønlandske og færøske lufthavne efter anmodning. Der kræves ikke en myndighedsgodkendelse for at udarbejde PANS-OPS procedurer, hvorimod den enkelte procedure skal godkendes. Det primære grundlag for udarbejdelse af PANS-OPS er angivet i ICAO DOC 8168. 5.1.3.2 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag - Communication, Navigation, Surveillance (CNS) Tilsynsområdet luftfartstjenester omfatter endvidere kommunikations-, navigations- og overvågningstjenester (CNS). Under dette område føres tilsyn med såvel udbydere af CNStjenester som de systemer de pågældende udbydere anlægger, driver og vedligeholder. Tilsynet sker i henhold til EU-forordningerne 1035/2011, 552/2004 samt 1034/2011. Naviair er, såvel på udbudssiden som anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesområdet, den største aktør på CNS-området i Danmark. Tilsyn med mindre komplicerede CNS-systemer (fx ILS CAT I), udføres i visse tilfælde i forbindelse med funktionstilsynet med den pågældende flyveplads. Disse objekter tilses derudover stikprøvevis ved specifikke CNS funktionstilsyn. 15 (29)

5.1.3.3 Særlige fokusområder CNS CNS-området vil i 2011 særligt fokusere på gennemførelsen samt kvaliteten af enhedernes risikovurderinger jf. forordning EU 1034/2011. Desuden vil der være særlig fokus på implementering af interoperabilitetsforordning EU 552/2004 og softwaresikring, jfr. forordning EU 482/2008 i relation til ATM-systemer. 5.1.4 Kontrolflyvningsorganisationer (FCO) 5.1.4.1 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Der er i dag to godkendte kontrolflyvningsorganisationer, en svensk og en islandsk. Disse har indgået aftaler om kontrolflyvning af CNS anlæg en-route samt landingsanlæg på IMC flyvepladser i henholdsvis Danmark, Grønland og på Færøerne. Intervaller og omfang for kontrolflyvninger af de enkelte CNS anlæg er fastsat i BL 8-1 på baggrund af ICAO Annex 10 Doc 8071. Tilsyn med kontrolflyvningsorganisationerne er, på linje med terminerne for de berørte anlæg, fastsat til at finde sted årligt. 5.1.4.2 Særlige fokusområder FCO Der vil i 2012 være særlig fokus på målesystemerne som anvendes til kontrolflyvning, herunder navnlig kvaliteten i kontrolflyvningsrapporter og regulariteten for gennemførelse af målingerne. 5.1.5 Luftfartshindringer uden for de godkendte indflyvningsplaner til flyvepladser 5.1.5.1 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag I henhold til Luftfartsloven skal projekter til anlæg, der uden for de for flyvepladser godkendte indflyvningsplaner agtes opført i en højde af 100m eller mere over terræn, anmeldes til Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen kan stille krav om at sådanne anlæg afmærkes af hensyn til flyvesikkerheden. BL 3-10 stiller krav om afmærkning af alle luftfartshindringer over 150m. For luftfartshindringer imellem 100m og 150m, er der alene krav om afmærkning når det, evt. i samarbejde med forsvaret, er fundet påkrævet med baggrund i hindringens placering. Med henblik på at sikre at afmærkningen af luftfartshindringer over 150m altid er på plads, er de fra 2008 underlagt et årligt tilsyn. Ved tilsynet sikres det, at ejeren af den enkelte hindring sikrer, at de fastlagte procedurer for overvågning og fejlretning følges. 5.1.5.2. Særlige fokusområder Der er ikke i 2012 fastsat særlige indsatsområder. 5.2 Personcertificering Center for Personcertificering er ansvarlig for alle transportuddannelser inden for Trafikstyrelsens ressortområde. F.s.v.a luftfartsområdet, fører enheden funktionstilsyn med: 16 (29)

Pilotuddannelser (FCL) Simulatorer ATM-uddannelser Endvidere fører enheden - i forbindelse med den helbredsmæssige godkendelse af certifikatindehavere - tilsyn med Aeromedical Centre (AMC) i Danmark, ligesom Trafikstyrelsen autoriserer og fører tilsyn med flyvelæger. Kravene til disse centre samt autoriserede flyvelæger (AME) er angivet i JAR-FCL 3. Det bemærkes, at området i de kommende år vil blive ændret med indførelsen af EU-bestemmelser. 5.2.1 Pilotuddannelser (FCL) 5.2.1.1 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Funktionstilsyn udføres overfor tilsynsobjekter, som allerede har en godkendelse udstedt af Trafikstyrelsen. Disse tilsyn foregår, som en kombination af dokumentbaseret tilsyn efterfulgt af et fysisk tilsyn. Funktionstilsyn indenfor FCL området omfatter inspektion af organisationer der er godkendt som: TRTO (Type Rating Training Organisation) for udførelse af type uddannelserne FTO (Flight Training Organisation) for udførelse af grunduddannelse af piloter. Bestemmelseskomplekset som danner grundlag for godkendelserne, og dermed ligger til grund for funktionstilsynene er: BL 6 - serien JAR-FCL 1 - Aeroplane JAR-FCL 2 - Helikopter JAR-FCL 3 - Aeromedical JAR-FCL 4 - Flight Engineer. Intervallet for tilsynene er henholdsvis 1 år for første tilsyn efter godkendelsen og herefter 3 år. På indikation af afvigelser kan dette interval nedsættes. Tilsynsintervallet er fastsat i JAA bestemmelserne. Tilsynet omfatter auditering af træningsaktiviteterne, kvalitetssystem samt godkendte personer. Herudover foretages der flyvning for evaluering af instruktører. Der planlægges tilsyn fordelt på FTO er og TRTO er. For FTO erne er et antal tilsyn omfattet af både teoretisk uddannelse og praktisk flyvetræning, hvorfor disse tilsyn vil være mere ressourcekrævende. De øvrige planlagte tilsyn af FTO er omfatter enten teoretisk JAR-FCL uddannelser eller JAR-FCL flyvetræning. Der skal foretages funktionstilsyn med et antal TRTO er. Disse uddannelsesvirksomheder varierer meget i størrelse fra større luftfartsselskaber og selvstændige TRTO er, til mindre uddannelsesvirksomheder i General Aviation. De mindre selskaber uddanner ofte i udlandet, hvorfor der vil være skærpet opmærksomhed på denne del af branchen. I forbindelse med indførelsen af JAR-FCL, blev der indført et nyt begreb kaldet Registered Facility, som er flyveklubber der kan uddanne til privatflyvercertifikat uden egentlig godkendelse, men udelukkende en registrering hos Trafikstyrelsen. I forbindelse med halvårlige koordinationsmøder med uddannelsesstederne, vil Trafikstyrelsen adressere eventuelle 17 (29)

observationer. Herudover vil der på indikation af problemer med enkelte uddannelsessteder blive foretaget tilsyn. Tilsyn med uddannelsen af kabinebesætningsmedlemmer bliver fortrinsvis foretaget som dokumentbaseret tilsyn. Der føres derudover et løbende tilsyn med diverse uddannelser som foretages i Unions regi. Udover ovennævnte tilsynsformer administrerer Trafikstyrelsen en række opgaver med relation til pilotcertifikater, ligesom der udføres stikprøvekontroller i form af certifikatkontrol af certifikatindehavere. 5.2.1.2 Særlige fokusområder Efter ordningen om godkendelse af sprogtestvirksomheder samt autorisation af sprogassessorer blev gennemført i 2010, vil der i 2011 være fokus på at tilse, at ordningen fungerer efter hensigten. I lighed med de tidligere år, vil der være fortsat fokus på pilottræning med helikoptertypen Robinson 22/44. Dette skyldes, at EASA fortsat opretholder sine anbefalinger om implementering af FAA SFAR-73, som anbefaler øget sikkerhedstræning på denne helikoptertype. 5.2.2 Simulatorer 5.2.2.1 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Trafikstyrelsen fører tilsyn med simulatorer, som benyttes indenfor pilotuddannelserne. Det drejer sig om nationale simulatorer, samt de skandinaviske simulatorer, som den fælles skandinaviske Simulatorgruppe fører tilsyn med i henhold til skandinaviske aftaler. Det bemærkes at Trafikstyrelsen af styringsmæssige årsager ikke lader de tilsyn styrelsen gennemfører i regi af den fælles skandinaviske simulatorgruppe, indgå i grundlaget for funktionstilsyn i det elektroniske planlægnings- og afrapporteringssystem. Tilsynet med simulatorområdet finder sted i henhold til følgende bestemmelser: JAR FSTD A - Aeroplane Flight Simulation Training Devices JAR FSTD H - Helicopter Flight Simulation Training Devices. Der planlægges tilsyn af simulatorer, fordelt på Full Flight Simulatorer og Flight Navigation Procedure Trainers. Tilsyn skal i henhold til JAR FSTD gennemføres årligt. 5.2.2.2 Særlige fokusområder Der fastsættes i 2012 ikke særlige fokusområder vedr. simulatorer. 5.2.3 ATM-uddannelser 5.2.3.1 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Der føres tilsyn med uddannelsesenheder, som er godkendt til at meddele henholdsvis teoretisk og praktisk uddannelse af ATM-personale. Tilsynet med ATM-området udføres i henhold til BL 6- serien. Intervallet for tilsynene indenfor ATM-området er henholdsvis 1 år for første tilsyn efter godkendelsen og herefter 2 år. 18 (29)

5.2.3.2 Særlige fokusområder Der fastsættes i 2012 særlige fokusområder inden for ATM området på baggrund af vedtagelse af kommisionsforordning 805/2011, som bl.a. afskaffer en øvre aldersgrænse for flyvelederes aktive tjeneste.. 5.3 Luftfartøjscertificering Luftfartøjscertificering varetager aktiviteter med relation til luftfartøjscertificering og luftfartøjers initiale luftdygtighed samt tiltrædelseskontrol af, og funktionstilsyn med fremstillingsvirksomheder. Certificeringsarbejdet omfatter blandt andet arbejde, der udføres for EASA på baggrund af en indgået kontrakt. Dette omfatter primært sagsbehandlingen af ændringer til luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, hvor ansøgning til EASA om godkendelse kommer fra danske virksomheder eller enkeltpersoner. Derudover fastsætter og administrerer enheden regler for certificering af luftfartøjstyper, som ikke er omfattet af Forordning 216/2008 (Anneks II luftfartøjer). Der gælder således fortsat et nationalt regelsæt på dette område. Enheden forestår endvidere udstedelse af flyvetilladelser til luftfartøjer, som midlertidigt ikke opfylder gældende certificerings- eller luftdygtighedskrav. Som eksempler kan nævnes: Import af luftfartøjer med midlertidig dansk registrering inden tiltrædelseskontrol har fundet sted. Prøveflyvning af luftfartøjer som del af en tiltrædelseskontrol. Flyvning med et beskadiget luftfartøj til et sted, hvor reparation kan foretages. Flyvning med et luftfartøj til et sted, hvor udestående vedligeholdelsesopgaver kan foretages. Enheden forestår endvidere validering af udenlandske flyvetilladelser, der ikke er udstedt i overensstemmelse med EU-forordningerne, hvis det udenlandske luftfartøj skal flyve i dansk luftrum (inklusiv luftrummet over Grønland og Færøerne). Endvidere varetages arbejdet med luftfartøjers initiale luftdygtighed, der består i at gennemføre en tiltrædelseskontrol af alle luftfartøjer, der skal på dansk register. Tiltrædelseskontrollen resulterer i udstedelsen af luftfartøjets første danske luftdygtighedsbevis, dets støjcertifikat og dets første luftdygtighedseftersynsbevis. Herefter overgår tilsynet med luftfartøjet til organisationer med ansvar for den vedvarende luftdygtighed og for operative tilladelser, som varetager de operative tilladelser og vedvarende luftdygtighed. Endelig godkender enheden fremstillingsvirksomheder (Part 21 Subpart G) og fører tilsyn med disse. 5.3.1 Fremstillingsvirksomheder 5.3.1.1 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Bestemmelsesgrundlaget er Forordning (EF) 1702/2003 inklusiv Del 21, Subpart G. Der findes ultimo 2011 fire danske virksomheder, som er i besiddelse af EU autorisationer udstedt af Luftfartøjscertificering til fremstilling af luftfartøjsmateriel, og de skal alle fire, jævnfør bestemmelsesgrundlaget, tilses mindst én gang årligt. Et komplet tilsyn skal være gennemført i løbet af en periode på 2 år. Den ene af virksomhederne har endnu ingen pro- 19 (29)

duktion og intet godkendt design og det er derfor indtil videre ikke muligt at gennemføre et funktionstilsyn i virksomheden. 5.3.1.2 Særlige fokusområder I lighed med 2010 og 2011 vil der i 2012 være særlig fokus på fremstillingsvirksomhedernes håndtering af deres underleverandører. Dette er særlig vigtigt for en enkelt virksomhed, som har etableret en underafdeling i Thailand. Bestemmelsesgrundlaget for den initiale luftdygtighed er Forordning (EF) 1702/2003 inklusiv Del 21, Subpart H og I samt Forordning (EF) 2042/2003 inklusiv Del M, Subpart I. Endeligt skal nævnes sektionens arbejde, som særligt er rettet imod godkendelse af luftfartøjer til specielle operationer. 5.4 Operative tilladelser CFL-Operative tilladelser fører funktionstilsyn med: Luftfartsselskaber med dansk AOC Organisationer med ansvar for den vedvarende luftdygtighed (Part M(G)) Vedligeholdelsesorganisationer (Part 145, Part M(F) og BL 2-1) Unioner m.v. Udenlandske luftfartsselskaber som flyver til Danmark (SAFA) Privatflyvning Arbejdsmiljø. Ved udvælgelse af nedenstående objektgrupper sikres det, at hele tilsynsområdet bliver tilset med de fastlagte intervaller. 5.4.1 Luftfartsselskaber med dansk AOC 5.4.1.1 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag For den erhvervsmæssige del af luftfarten er det primære regelsæt EU OPS 1 for fastvingede fly, henholdsvis JAR OPS 3 for helikoptere, hvortil kommer rækken af nationale bestemmelser i BL5- serien. Der findes med indgangen til 2012 i alt 25 godkendte EU OPS 1/JAR OPS 3 luftfartsselskaber som enheden fører tilsyn med. Af disse er 4 selskaber i besiddelse af en kombineret OPS 1+3 godkendelse, 13 selskaber har en ren EU OPS 1 godkendelse, medens 8 selskaber er i besiddelse af en JAR OPS 3 godkendelse. Funktionstilsynet med erhvervsmæssig flyvning foregår primært som systemtilsyn med tilhørende stikprøvekontrol i relevant omfang, ved en kombination af dokumentbaseret tilsyn og fysisk tilsyn. Ud over egentlige funktionstilsyn, som bl.a. skal sikre, at selskabets dokumentation er korrekt og fyldestgørende, foretages der såkaldte flight inspections, hvor det ved deltagelse i aktuelle flyvninger verificeres, at procedurer, dokumentation, checklister m.v. er i overensstemmelse med de tilladelser der er givet, og at dokumentationen følges. Det verificeres ligeledes, at besætningens certifikater samt træning er opdaterede og gyldige. For så vidt angår tilsynsintervaller og intensitet, er der i JAA Joint Implementation Procedure (JIP) anført regler herfor. På baggrund heraf har Trafikstyrelsen fastsat tilsynsintervallet for luftfartsselskaber med en JAR OPS godkendelse til 3 år med normalt årlige funktionstilsyn. Derudover foretages som standard to årlige flight inspections af luftfartøjer. 20 (29)

Kravene til hvorledes operationelt tilsyn skal foretages, og hvilke områder der som minimum skal dækkes, er anført i det vejledende materiale fra JAA (Joint Implementation Procedure (JIP). Procedure for funktionstilsyn (3-Operative tilladelser 168) er baseret på dette materiale. 5.4.1.2 Særlige fokusområder Som sædvanligt har tilsyn og flight inspections den højeste prioritet i 2012. Her ud over vil der være særligt fokus på forberedelse til implementering af EASA Implementing Rules (IR). Her under Authority Requirements, Organization Requirements, som forventes vedtaget i løbet af 2012, forberedelse af Revision af Flight Time Limitations (Subpart Q), samt fortsat procedure- og procesudvikling som del af udvikling og standardisering af inspektionsvirksomheden. 5.4.2 Luftfartøjers luftdygtighed 5.4.2.1 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Tilsyn med luftfartøjers vedvarende luftdygtighed gennemføres i henhold til Forordning 2042/2003 Part M subpart G, og finder sted som en årlig fornyelse af luftdygtighedseftersynsbeviset. Dette gennemføres som en gennemgang af luftfartøjets dokumentation, herunder kontrol af overholdelse af krav i luftdygtighedsdirektiver og vedligeholdelsesforskrifter samt en fysisk besigtigelse af luftfartøjet. Da dette nu for hovedparten af luftfartøjer foretages af autoriserede organisationer, er der behov for øget fokus på CAMO virksomhederne og på slutproduktet, som er luftdygtige fly. Tilsynet med status af luftdygtigheden på dansk registrerede luftfartøjer, udføres med baggrund i forordning 2042/2003 sektion B, dels som stikprøvekontrol(m.b. 704) og dels som ACAM (M.B.303) Sideløbende med tilsynsopgaverne relateret til luftfartøjers fortsatte luftdygtighed, varetages der tilsynsopgaver med relation til hhv. organisationer til sikring af vedvarende luftdygtighed (CAMO) og organisationer til eftersyn af vedvarende luftdygtighed. Tilsynet med organisationer til sikring af vedvarende luftdygtighed gennemføres i henhold til Forordning 2042/2003, Part M Subpart B, som et afsluttende tilsyn indenfor en 24 måneders periode, normalt med 2 årligt tilsyn. Inden for de 24 måneder skal de områder, som fremgår af EASA Form 13 auditeres. Disse organisationer er dels AOC-holdere og dels mindre organisationer uden et AOC. (Stand alone CAMO) Tilsyn med organisationer til eftersyn af vedvarende luftdygtighed er blevet aktuelt med ikrafttrædelsen af Forordning 2042/2003 Part M, Subpart I, hvorefter det er muligt for en organisation til sikring af vedvarende luftdygtighed ligeledes at blive godkendt til at foretage eftersyn af luftfartøjers vedvarende luftdygtighed. Dette giver organisationen - når særlige kriterier er opfyldt - mulighed for selv at forny luftdygtighedseftersynsbeviset, hvilket hidtil har været en myndighedsopgave. 5.4.2.2 Særlige fokusområder På Part M Subpart G området, har Trafikstyrelsen særligt fokus på at sikre, at store såvel de mindre virksomheder, fortsat lever op til de nye krav om styring og eftersyn af vedvarende luftdygtighed. Igangsatte initiativer på områderne oplysning og information fortsættes i 2012. 21 (29)

5.4.3 EASA Part 147 organisationer samt uddannelser i vedligeholdelsesorganisationer Part 145 5..4.3.1 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Tilsynet med de godkendte Part 147 organisationer gennemføres i henhold til Forordning 2042/2003 Del B, som et løbende tilsyn, med normalt to tilsyn pr. år, inden for tilsynsperioden på 24 måneder. Det er fundet nødvendig at dele tilsynet i flere deltilsyn inden for perioden for at være i stand til at dække alle organisations- og undervisningsområderne på tilfredsstillende vis, idet uddannelserne foregår løbende over en periode på fire et halvt år, med hold på forskellige niveauer. Der er godkendt en civil og en militær organisation, hvor godkendelsen alene omfatter grunduddannelse af en eller flere kategorier. Herudover er der godkendt en civil organisation hvor godkendelsen omfatter typeuddannelse. Tilsynet med grunduddannelsen omfatter auditering af træningsaktiviteterne, eksamination, undervisningsfaciliteter, udstyr, kvalitetssystem samt godkendte personer. Herudover foretages der kontrol af undervisningen for evaluering af undervisnings niveau, materiale og underviser. Type uddannelse bliver enten direkte godkendt af Trafikstyrelsen eller gennemføres ved en Part 147 organisation. Direkte godkendte uddannelser er ikke omfattet af gensidig anerkendelse. 5.4.3.2 Særlige fokusområder Ikrafttrædelse af Kommissionsforordning (EU) No 1149/2011 indebærer store ændringer til kravene for både grund- og typeuddannelse. Dette medfører at alle skoler skal revurdere deres undervisningsplaner for alle uddannelsesforløb mod disse nye krav. Tilsynet med skolerne i 2012 vil have særlig fokus på skolernes implementeringsproces. 5.4.4 Vedligeholdelsesorganisationer 5.4.3.1 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Tilsynet gennemføres i henhold til Forordning 2042/2003 Del B, som et løbende tilsyn indenfor tilsynsperioden på 24 måneder. Som udgangspunkt planlægges 2 årlige tilsyn, dog med mulighed for reduktion til ét tilsyn årligt i det omfang der er tale om mindre vedligeholdelsesorganisationer med tilladelse til vedligeholdelse af mindre komplicerede luftfartøjer/komponenter. Indenfor de 24 måneder skal organisationerne auditeres mod alle relevante områder i Forordning 2042/2003 Del B. Hvor organisationer har godkendelse på flere lokaliteter, skal disse ligeledes auditeres. 5.4.3.2 Særlige fokusområder Ikrafttrædelse af Kommisionsforordning (EU) No 1149/2011 indebærer en ny mulighed for opdeling af vedligeholdelsesautorisationer indenfor nogle specifikke områder. Tilsynet vil fokusere på organisationernes implementering af disse muligheder. 5.4.5 Inspektion af udenlandske luftfartøjer (SAFA) 5.4.5.1 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag 22 (29)