Krystalkugle eller tikkende bombe. Strategier til klodens overlevelse i musik, poesi og visuelle medier Et undervisningsforløb udarbejdet af konsulent, cand.mag. Birgitte Nygaard, november 2010 Klima i sprogundervisningen i gymnasiet et tværfagligt projekt mellem Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet, og gymnasieskolen. Støttet af Undervisningsministeriets udviklingspulje 2009. Undervisningsforløbet er udarbejdet på baggrund af foredraget Krystalkugle eller tikkende bombe. Strategier til klodens overlevelse i musik, poesi og visuelle medier ved konsulent, cand.mag. Birgitte S. Ivertsen (nu Birgitte Nygaard) i forbindelse med temadagen Klima i sprogundervisningen, torsdag den 22. april 2010. 1
Målgruppe: Materialet tænkes anvendt i dansk, filosofi, billedkunst, kultur- og mediefag. Tværfagligt samarbejde er oplagt med fagene fransk, engelsk, samfundsfag, men også de naturvidenskabelige fag kan inddrages. Niveau: 1.-3. gymnasieklasse. Sværhedsgrad (mængden af tekster og inddragelsen af andre fag) kan varieres alt efter klassetrin. Periode: Forløbet kan tage to former: 1) koncentreret fagligt forløb i en projektuge, hvor alle fag er involveret, 2) samkørt forløb mellem de involverede fag over ½ år. Motivation: Fokus for dette undervisningsforløb i klimaundervisningen i sprogfagene er bevidstgørelse omkring klimaemnet gennem dets narrative strategier (fortællinger i form af litteratur, poesi, musik, musikvideoer, tegneserier osv.) og gennem de filosofiske implikationer, der kommer til udtryk ved brug af disse strategier. Materiale: Det foreliggende UV-forløb bruger litterære / visuelle analysemetoder til at bearbejde kunstneriske udtryk, der tager udgangspunkt i klimaspørgsmålet. Der er udvalgt 8 eksempler fra materialelisten fordelt på forskellige genrer. Materialelisten er i sig selv blot er et udpluk af det kæmpe store udvalg, der ligger på nettet. Desuden åbner forløbet op for en diskussion omkring de filosofiske implikationer der ligger i emnet af både æstetisk og etisk karakter. 2
FORLØB Del 1: Samtidig med at de unge er ved at finde ud af, hvem de er som mennesker/individer, væltes der en masse fakta og forestillinger over på dem, som forlanger, at de samtidig finder ud af, hvad verden og naturen er for en størrelse. Hver proces er i sig selv kompleks begge processer på én gang er dobbelt kompleks. 1) Hvordan forstår de unge deres liv og omverden i lyset af klimaspørgsmålet? 2) I hvor høj grad spejler ungdomskulturen denne forståelse? Narrative strategier: Det anbefales at anvende og analysere den skrevne og billedende kunst for derved at finde et udtryk, der repræsenterer den oplevelse, den enkelte unge har omkring sin erkendelsesproces, og som møder den unge, hvor denne er i dag. Kunsten og kunstneriske udtryk stimulerer de unges fabuleringslyst i relation til klimaspørgsmålene. Det ses i mængden af bl.a. videoer lagt ud på medier som fx MySpace og YouTube, hvor alt fra etablerede kunstnere til gymnasieelever giver deres bud på de kommende generationers overlevelsesmuligheder. Især bearbejdes krisetegn og dommedagsforestillinger, samtidig med at der formuleres håb for fremtiden og gives nye bud på at forstå sammenhængen mellem menneske og natur. Kloden er med andre ord ikke blot en tikkende bombe, men også den krystalkugle, der anviser nye overlevelsesstrategier. Ved at forstå naturens processer bedre, bliver vi måske bedre til at finde hensigtsmæssige måder at skabe vækst på. 3
FORLØB Del 2: I forløbets anden del er fokus rettet mod mængden og karakteren af de mange informationer, der møder den unge, og hvad det gør ved de unge. Informationerne er pakket lækkert ind i kunstneriske udtryk og / eller visuelle medier. Filosofiske implikationer: Her kan spørgsmål omkring den narrative kraft, der ligger i informationsstrømmen, og spørgsmålet om kunstens autonomi relevant diskuteres: 1) Hvad kan kunsten i relation til klimaspørgsmålene? 2) Og er det overhovedet muligt at lave kunst med klimaproblemerne som drivkraft? 3) Mister kunsten ikke sin autonomi og bliver ideologisk? 4) Eller er det netop på tide, at den engagerer sig, fordi dens genstand er truet? Og emnets sammenhæng med de unges klimabevidsthed generelt 5) Hvordan gives de unge klimabevidsthed? 6) Hvordan skal de unge forholde sig til den informationsstrøm, der møder dem, når der tales klima i medierne? Overvejelser som baggrund for øvelser og materiale: Ungdomskulturen tematiserer ofte absurditeten ud fra et uafhængigt og også ansvarsløst ståsted; ofte er der også en stor personlig indignation og et ønske om at gøre en forskel på færde. Oplægget her er at se muligheder i det forhold frem for at se begrænsningerne; ungdomskulturen kan være ekstremt individualistisk, retfærdigheds- og demokratisøgende. Pointen er at bruge energien i ungdomskulturen. 4
Interesse for ungdomskulturen ud fra den forestilling, at eleverne ved at gennemanalysere deres egen kultur får anledning til at opsøge flere betydningslag og dermed opsøger viden fra tidligere tider. Ungdomskulturens ydre udtryk har ændret sig meget gennem de seneste 50 år, men dens grundproblematikker er de samme, jf. blogs om videoklippene. Kan studeres/konstrueres. Ungdomskultur er pr. definition en protestbevægelse, hvor det satiriske element ofte er fremtrædende. Fabuleringslysten er stor: Trods tendens til og fare for klimakvalme i kølvandet på COP 15, er der forbavsende stor optagethed blandt unge omkring det at formulere sig om klimaet og mulighederne for at redde kloden. Der er ofte to holdninger bagved de mange kulturudtryk: Enten er kloden en tikkende bombe, eller også er det netop dens tilstand, der får mennesket til at erkende, at noget må gøres, at det er tid til at genoverveje vores evne til at gøre en forskel. Henvendelse vedr. dette materiale kan rettes til: Birgitte Nygaard: birgitte@ivertsen.com 5