Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt"

Transkript

1 Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk udviklingsprojekt (HUP). Udviklingsprojektets formål har været at undersøge, beskrive og udvikle højskolernes pædagogiske praksis. På den baggrund er der gennemført i alt 14 pædagogiske dage med deltagelse af 31 højskoler og 350 højskoleansatte. Der er dermed tale om et betydeligt stort pædagogisk udviklingsprojekt, der ud fra sit datamateriale giver et repræsentativt billede af hvordan ansatte ved højskolerne forstår deres egen pædagogiske praksis og hvilke udfordringer og dilemmaer de står med. Forfatterne af udviklingspapiret har bedt om kommentarer med henblik på yderligere at udfordre eller udvikle højskolernes pædagogiske refleksion. Af særlig interesse er bl.a. at finde frem til om der ud fra papiret tegner sig en særlig pædagogisk praksis for højskolerne, om den adskiller sig fra andre institutioners praksis, om den afspejler generelle pædagogiske problemstillinger og hvilke udviklingsspørgsmål højskolerne fremadrettet bør stille. Hensigten med kommentarerne er derfor ikke at gå i dybden med alle problemstillinger der rejses i papiret men om at vurdere den pædagogiske refleksion og praksis som den kommer til udtryk i udviklingspapiret. Generelle betragtninger Udviklingspapiret er forfattet af Mette Højby Germansen, Rasmus Kjær og Rasmus Kolby Rahbek, som alle har et godt kendskab til højskoleverden både i teori og praksis. Papiret indledes med at skitsere to overordnede grundproblematikker: Den første problematik handler om at lokalisere hvad der menes med højskolepædagogik. Her tilbydes at skelne mellem tre niveauer. En pædagogisk forståelse der retter sig mod: højskolens idegrundlag kostskoleformen undervisningen Diskussionen viser, at der kan være tvivl om hvilket niveau der diskuteres ud fra, når det handler om at identificere højskolepædagogikken. 1

2 Den anden problematik retter sig mod forholdet mellem højskolens formål og den pædagogiske praksis. Dels problematiseres hvorvidt højskolens pædagogiske praksis er forskellig fra andre pædagogiske institutioners praksis, dels hvorvidt der findes en særlig historisk formidlet pædagogiske praksis i højskolen, der er fælles for alle højskoler uanset deres forskellige formål og værdigrundlag. Udviklingspapiret er disponeret over 9 temaer der sammenfatter og ordner samtalerne og diskussionerne fra de pædagogiske dage. Temaerne er ikke valgt ud fra en teoretisk logik men for at indfange og systematisere de forestillinger højskolens ansatte gør sig omkring det særlige ved højskolepædagogikken. Centralt i de 9 temaer er forestilling om fællesskabets betydning. Her konkluderes at fællesskabet bliver konstituerende for, hvorledes man ser en lang række andre centrale områder på højskolen, f.eks. fagenes placering og vægtning; lærerens rolle og relation til eleverne; forholdet mellem det faglige fokus og samværet, elevernes udvikling; skolernes indretning, rammer og strukturer; undervisningens tilrettelæggelse og indhold; elevernes indbyrdes relation (herunder vurdering af stærke/ svage elever) etc. Fællesskabet er den overordnede kategori til at forstå, hvad der er det særlige ved højskolepædagogikken. Teoretiske betragtninger Der er ingen tvivl om, at udviklingsarbejdet er et grundigt og solidt teoretisk arbejde som giver et godt indtryk af de refleksioner og diskussioner som føres i højskolen. Det er papirets styrke, at det ikke på forhånd definerer, hvad der er en højskolepædagogisk praksis men i stedet fører ind i temaer eller rettere dilemmaer i hvilken den pædagogiske praksis på højskolerne udspiller sig. Det er fx dilemmaet mellem eleven og sagen. På den ene side elevernes udviklingspotentiale og på den anden side sagen eller indholdets ret. Eller dilemmaet mellem nærhed og distance og det vil sige på den ene side lærerens personlige og autentiske møde med eleverne og på den anden side lærerens behov for professionel distance. Slutteligt kan man nævne dilemmaet mellem planlægning og spontanitet og dermed mellem på den ene side behovet for at planlægge undervisningsforløb og på den anden side behovet for at springe rammerne. 2

3 Dilemmaerne er ikke specifikke for højskolen men findes også indenfor folkeskolen, efterskolen eller andre pædagogiske institutioner. Dog kan man sige at de gennem højskolen får deres eget indre liv. Betragter man moderne pædagogik som paradoksal og aporetisk, så vil man kunne sige at pædagogisk praksis altid vil være fyldt med dilemmaer og modsætninger. Vellykket pædagogisk praksis betyder derfor ikke, at man undgår modsætninger men at man er i stand til at give alternative svar på modsætningerne uden at ophæve dem. I den forstand leves i højskolen en almen pædagogisk praksis som er paradoksal og kvaliteten af denne praksis afhænger af om man på den enkelte højskole er i stand til at opretholde denne paradoksalitet. Netop i den retning peger udviklingspapiret og man fornemmer, især ud fra dialogerne, at højskolens ansatte er bevidst om modsætningernes betydning og at de er vant til at navigere i det flertydige rum. Det opleves som en kvalitet frem for en negativitet. På den måde afspejler diskussionerne en høj grad af en almen pædagogisk refleksion (om end den ikke er eksplicit udtrykt) som man i den form ikke ville møde i andre pædagogiske institutioner. Dog viser udviklingspapiret også tydeligt at der kan være en usikkerhed omkring begrebers bæredygtighed og implikationer. Der er en vis usikkerhed om hvad begreber som undervisning, læring, indhold, lærerprofessionen etc. egentlig betyder i en højskolekontekst. Det medfører at man mere eller mindre bevidst både positiv og negativ trækker på ens egne for-domme. Diskussionerne samt papirets konklusioner giver udtryk for at man i højskolen har udviklet egne begreber til at beskrive den pædagogiske praksis og meget lidt benyttet sig af det teoretiske pædagogiske begrebsapparat. Styrken ligger i at man dermed er med til at udvikle et nuanceret syn på sin egen praksis mens svagheden er, at det vanskeliggør en kritisk og komparativ pædagogisk diskurs. Det afspejler sig fx i den direkte og indirekte afstandtagen fra grundlæggende almene pædagogiske begreber ud fra ideologiske fordomme frem for viden om begrebernes betydning. Omvendt lykkedes det som sagt at pege på områder som opleves for særlig relevant for højskolernes pædagogiske praksis bl.a. i forhold til betydningen af den gensidige undervisning og frihedens betydning. 3

4 Ser man på udviklingspapiret ud fra en mere institutionel implikation så er det påfaldende hvor lidt det afspejles i diskussionerne. Mange diskussioner kommer mere eller mindre eksplicit til at handle om eleverne og deres individuelle og sociale udvikling og meget lidt om selve højskolens historiske og aktuelle betydning. Sagt lidt forenklet kommer den pædagogiske diskurs meget til at handle om psykologi og personlig udvikling/ dannelse men meget lidt om højskolens historisk, kulturelle, politiske, etiske og æstetiske betydning i samfundet. Den almene pædagogiske diskurs reduceres mere eller mindre til et spørgsmål om den enkelte og fællesskabets betydning men meget lidt om den almene kulturelle formidling i tiden. Et centralt eksempel er i den forbindelse hele spørgsmålet om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse og hvor svært det er at transformere begreberne ind i en almen pædagogisk diskurs. Dermed opstår der på sin vis en normativ fordobling. På den ene side højskolens formål og de normative betydninger det indeholder og på den anden side hele den pædagogiske normativitet der kommer til udtryk i den pædagogiske praksis. Begge disse normative spor lever på en måde et afkoblet liv i stedet for at være en innovativ dynamo. Her ligger et teoretisk arbejde som nok består i at finde ud af sammenhæng mellem det formålsbestemte opdrag og det pædagogiske opdrag. Måske kunne man meget mere grundlæggende diskutere hvad højskolen er for en skole i samfundet. Tager man udgangspunkt i det skoleteoretiske kan man skelne mellem forskellige teorier om skoletyper: Fx: 1. Skolen som en affirmativ institution, der skal indføre elever i en bestemt norm. 2. Skolens som en generationel kulturformidlende institution, der skal indføre elever i en generationel eksistens. 3. Skolens som en funktion i et livslangt uddannelsesperspektiv, der skal kvalificere elever ind i arbejdsmæssig karriere. 4. Skolens som kritisk institution i samfundet, der skal sikre en kritisk stemme i det borgerlige offentlige rum. 5. Skolen som konstruktion for elevers læringsprocesser. 4

5 Ser man på udviklingspapiret samt diskussionerne vil man finde alle fem skoleteorier men en overbetoning af pkt. 3, 4 og 5 og en underbetoning af især pkt. 2 som på den ene eller anden måde kan siges, at være højskolens styrke. Afsluttende betragtninger Som allerede antydet så giver udviklingspapiret et godt og solidt indblik i hvordan medarbejdere i højskolen sætter ord på deres pædagogiske virkelighed. Hvis man går ud fra at ord og begreber også skaber virkeligheder så finder man i højskolen en særlig vigtig og relevant pædagogisk virkelighed. Styrken er dens flertydighed og paradoksalitet og svagheden er dens mulighed for at bringe den viden og de diskussioner ind i en bred offentlighed udenfor skolen. Den udfordring er så at sige ikke specifik for højskolen men gør sig gældende for alle institutioner som har et normativt grundlag. De må alle kunne kommunikere kvaliteten af deres pædagogiske praksis. Derfor er projektet en gevinst og må ikke bare slutte men være en del af højskolens almene diskurs. Men ligeså vigtig er det at bringe denne viden og disse erfaringer ind i det offentlige rum. Enten formidlet gennem skriftlighed (bog, kronikker etc.) eller gennem andre mediale former som det levende ord eller det digitale ord. Tillykke med et godt projekt. Alexander von Oettingen og Leo Komischke-Konnerup 5

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere

Læs mere

Hvad lærer børn når de fortæller?

Hvad lærer børn når de fortæller? Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser

Læs mere

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Opholdssted NELTON ApS

Opholdssted NELTON ApS Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de

Læs mere

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009

Læs mere

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

Personlig Erfarings LOG (PE Log) Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.

Læs mere

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring Nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Linjeklasser Frederiks Skole Skoleåret 2014-2015 SCIENCELINJEN Linjen er for dig der synes, naturvidenskab er spændende. der har lyst til

Læs mere

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser

Læs mere

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen sfo-pædagogik Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis Rikke Nielsen Rikke Nielsen Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

Problembaseret læring

Problembaseret læring Problembaseret læring Et fælles didaktisk udgangspunkt på HTX Projektudfordringer? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 1 Problemet: ER DEN FAGLIGE PROFIL TYDELIG NOK? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den gode undervisning At skabe refleksion over lærerens praksis

Læs mere

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det

Læs mere

Aktionslæring i Børneområdet

Aktionslæring i Børneområdet Aktionslæring i Børneområdet Udgivet oktober 2014 Aktionslæring i Børneområdet 1 I Børneområdet er der besluttet en fælles model for aktionslæring, som alle skal tage udgangspunkt i. Den fælles model skal

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring

Læs mere

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Unge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund

Unge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Unge med særlige behov og seksualitet v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Program Introduktion Særlige temaer og problematikker Case del 1: Charlotte onanerer i timen Case del

Læs mere

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome

Læs mere

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og

Læs mere

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,

Læs mere

Oplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser

Oplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser Indledende bemærkninger Forbehold Formål med oplæg Generelle indtryk Hvad siger andre data? Teoretisk begrundelse for fokuspunkter Fokuspunkter

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Et spring af dimensioner GYMNASTIKEFTERSKOLEN STEVNS

Et spring af dimensioner GYMNASTIKEFTERSKOLEN STEVNS Et spring af dimensioner GYMNASTIKEFTERSKOLEN STEVNS Her på Gymnastikefterskolen Stevns lever vi ud fra nogle helt grundlæggende kerneværdier og søger efter konstant udvikling af den enkelte. - forstander

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Vi har i april måned 2016 gennemført Undervisningsministeriets Trivsel- og undervisningsmiljøundersøgelse www.nationaltrivsel.dk på samtlige klassetrin.

Læs mere

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og

Læs mere

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges

Læs mere

Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?

Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform? Selvpsykologisk Symposium Workshop 1-8. marts 2008 Hvorfor er det vigtigt for en skole i tiden at beslutte sig for at bruge pædagogiskpsykologisk teori? Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Med

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen

Læs mere

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende

Læs mere

Respondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%

Respondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0% Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet

Læs mere

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner

Læs mere

Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.

Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering

Læs mere

Flemming Jensen. Parforhold

Flemming Jensen. Parforhold Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Fra person til profession Om at blive til noget

Fra person til profession Om at blive til noget Oplæg - Sorømødet 08 v/maja Engberg-Sønderskov Fra person til profession Om at blive til noget Jeg vil med dette korte oplæg komme med nogle refleksioner over det at være lærerstuderende. Jeg har egentlig

Læs mere

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage

Læs mere

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen

Læs mere

Bilag 1 3 til. 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker

Bilag 1 3 til. 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker Bilag 1 3 til 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker 1 Bilag 1: Definition af Arbejdsskadebegrebet Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er forskellige former for Arbejdsskader.

Læs mere

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April 2016 1

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April 2016 1 Christiansø Skole 1 Helt enig Mest enig Hverken enig eller uenig Mest uenig Helt uenig 6 5 4 3 2 1 0 God skole Tryg ved at God God og Godt og sende mit barn information ligeværdig tillidsfuldt dialog samarbejde

Læs mere

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale Ledelse & Organisation/KLEO Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? Ledelse & Organisation/KLEO At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit

Læs mere

FORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE

FORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE FORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kompetenceområde: 1. Geometri og målinger: 2. Matematiske kompetencer: 3. Tal og algebra: Kompetencemål: 1. Eleven kan forklare

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Digital foto April 2016 Fælles mål Digital foto Introduktion Nye digitale teknologier gør det i dag muligt at lave fotos og medieproduktioner

Læs mere

Vejle, den 29. oktober 2014

Vejle, den 29. oktober 2014 Vejle, den 29. oktober 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Emne: "Høringssvar kombineret ungdomsuddannelse" Produktionsskoleforeningens

Læs mere

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Indledning Skolepolitikken for Aalborg Kommune er det fælles politisk vedtagne grundlag for skolevæsenets samlede virksomhed. Værdigrundlaget er det fundamentale

Læs mere

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.

Læs mere

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda

Læs mere

Firkløverskolens kursustilbud henvender sig til både nye og mere erfarne medarbejdere. Der vil i kursusformen blive lagt vægt på aktiv inddragelse

Firkløverskolens kursustilbud henvender sig til både nye og mere erfarne medarbejdere. Der vil i kursusformen blive lagt vægt på aktiv inddragelse KURSER 2016/2017 Firkløverskolens kursustilbud henvender sig til både nye og mere erfarne medarbejdere. Der vil i kursusformen blive lagt vægt på aktiv inddragelse af kursusdeltagerne, herunder erfaringsudveksling

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb

Læs mere

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere

Læs mere

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040 Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til

Læs mere

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5

Læs mere

Teamcoaching som meningsskabende proces

Teamcoaching som meningsskabende proces - Mening i arbejdslivet Abstract Erhardt Borgbjerg Skjødt, studienr. 20111008 Nina Lerche, studienr. 20121378 Runi Lomstein, studienr. 20121366 Signe Hovgaard Thomsen, studienr. 19983099 Stud.mag i Læring

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion

Læs mere

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold

Læs mere

RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases

RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET Indledning Studenterrådet ved Københavns Universitet har sat fokus på uddannelseskvalitet. Samtidigt har Københavns Universitet sat en proces i gang, som skal munde

Læs mere

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL 114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk

Læs mere

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn.

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn. 1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Dimittendundersøgelse juni 2014. Rapport med data. Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2.

Læs mere

Bliv pædagogisk assistent

Bliv pædagogisk assistent PÆDAGOGISK Pædagogmedhjælper Bliv pædagogisk assistent og styrk din faglige udvikling Indhold Hvorfor blive pædagogisk assistent? 3 Hvor lang tid tager uddannelsen? 4 Hvilke fag undervises der i? 5 Hvordan

Læs mere