Blegning af tekstiler



Relaterede dokumenter
Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller

Påvisning af carbohydrater

Et fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br

Kemi A. Studentereksamen

Biodiesel. Forsøg: Biodiesel. Page 1/11

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget

Øvelse 4.1 1/3 KemiForlaget

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler.

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning

1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand

Kemi A. Studentereksamen

Olfaktometrisk titrering

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Kemiøvelser (til eleverne)

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Syre-base titreringer

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Kemi A. Studentereksamen

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER

Task 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl

KEMI B. Videooversigt

Kokain udtræk fra kokablade The Peruvian way. Råvarer der skal bruges: 5 Kilo tørrede kokablade eller Koka-te blade

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

Fremstilling af 0,5 g salt

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin vinter 2012/13

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Test din viden E-forløb

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 KEMI A-NIVEAU. Fredag den 14. august Kl STX092-KEA

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER?

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Mundtlige eksamensopgaver

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Undervisningsbeskrivelse

BLÅ Drue fermentering / gæring kortfattet

10. juni 2016 Kemi C 325

maj 2017 Kemi C 326

Kemi A. Studentereksamen

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 KEMI A-NIVEAU. Torsdag den 14. august Kl STX082-KEA

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Eksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d476671

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

APV og trivsel APV og trivsel

Bestemmelse af koffein i cola

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2

Eksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand

Ren kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

Basal Almen Kemi for Biologer Kapitel 2 Protolytisk ligevægt

Kontrol af anlæg. Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med hinanden en f

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Tilstandsligningen for ideale gasser

Spørgsmål 1. Øvelse: Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium. Teori: Atomers opbygning.

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken

Laboratoriekursus. I Naturvidenskabelige fag for alle 1g og 1hf Lavet af: Claudia Girnth, Niels Dalberg, Bjørn Fahnøe og Finn Lysell.

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

Undervisningsbeskrivelse

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt.

Kemirapport 5. Henning december 2004

Transkript:

Blegning af tekstiler Kapitel 11: Redoxreaktioner Problemstilling Blegemidler kan fjerne farvestoffer i tøj. Fjernelsen sker hovedsagelig ved oxidation. Blegeeffekten er afhængig af en række faktorer: blegemidlets art og koncentration i procesvandet, tøjets opholdstid i vandet, vandets temperatur samt farvestof- og tekstiltype. Tekstilblegning foregår i industrielle vaskerier ved hjælp af chlorblegemidler eller stoffer, der udvikler hydrogenperoxid, H 2 O 2. I Danmark er chlorblegemidler stadig de mest anvendte, mens man i Sverige nu primært anvender blegemidler, der er baseret på hydrogenperoxid. Lidt teori Chlorblegemidler Natriumhypochlorit, NaClO, er det mest anvendte chlorblegemiddel. Blegemidler som fx Klorin fremstilles ved at lede dichlor til en vandig opløsning af natriumhydroxid, NaOH. Dichlor reagerer med hydroxid, natriumionerne er tilskuerioner Cl 2 (aq) + 2 OH (aq) ClO (aq) + Cl (aq) + H 2 O(l) (I) Peroxidblegemidler Hydrogenperoxid er et godt oxidationsmiddel på grund af oxygenatomernes specielle oxidationstrin, I, i et peroxid. Blegning af tekstiler 1/6

I basisk miljø omdannes molekylet hydrogenperoxid til den negative hydrogenperoxid-ion, HO 2 H 2 O 2 (aq) + OH (aq) H 2 O(l) + HO 2 (aq) (II) Koncentrationen af den blegeaktive ion HO 2 øges med stigende ph og temperatur. Derfor anvendes varme basiske opløsninger ved blegning med hydrogenperoxid. Det basiske miljø opnås ved tilsætning af natriummetasilikat, Na 2n (SiO 3 ) n, eller natriumhydroxid, NaOH. Miljø Ud fra et økotoksikologisk synspunkt er anvendelsen af chlorblegemidler ikke ønskværdig, da reaktion mellem chlorforbindelser og organisk stof kan give giftige og svært nedbrydelige chlorforbindelser. Derfor anbefales det at anvende blegemidler baseret på hydrogenperoxid. Vi vil sammenligne blegeeffekten af de to typer blegemidler under forskellige betingelser. Koncentrationen af de blegeaktive stoffer bestemmes før og efter blegning ved redoxtitreringer. Bestemmelse af indholdet af»aktivt chlor«i blegevand Til en kendt mængde fortyndet blegevand sættes overskud af syre og natriumiodid, NaI. Herved omdannes chlorid og hypochlorit til dichlor Cl (aq) + ClO (aq) + 2 H + (aq) Cl 2 (aq) + H 2 O(l) (III) Det dannede dichlor reagerer omgående med iodid Cl 2 (aq) + 2 I (aq) 2 Cl (aq) + I 2 (aq) (IV) Den dannede mængde diiod bestemmes ved titrering med en opløsning af thiosulfat 2 S 2 O 3 2 (aq) + I 2 (aq) S 4 O 6 2 (aq) + 2 I (aq) (V) Som indikator anvendes stivelse. Stoffet giver en blåsort farve med diiod, der forsvinder, når ækvivalenspunktet nås. Bestemmelse af indholdet af hydrogenperoxid i blegevand En kendt mængde fortyndet peroxidblegevand, dvs. opløsning af hydrogenperoxid, tilsættes overskud af syre. Hydrogenperoxid titreres med en opløsning af permanganat, MnO 4, der er rødviolet H 2 O 2 (aq) + MnO 4 (aq) O 2 (aq) + Mn 2+ (aq) ikke afstemt (VI) Blegning af tekstiler 2/6

Reaktionsprodukterne er næsten farveløse. Ækvivalenspunktet er nået, når opløsningen farves rødviolet. Forarbejde 1. Undersøg, hvilke R- og S-sætninger der gælder for de kemikalier, I skal arbejde med. 2. Søg information i Miljøstyrelsens publikationer, bilag 4, blegemidler, om miljøforhold i forbindelse med anvendelse af forskellige typer blegemidler. 3. Afstem reaktionsskema VI. Udførelse Chlorblegning Klip det indfarvede bomuldslærred i små stykker (5 cm gange 5 cm). Fortynd chlorblegevandet i overensstemmelse med forskriften på deklarationen. 10,00 fortyndet blegevand overføres med pipette til en konisk kolbe; denne portion bruges til titrering. 200 fortyndet blegevand hældes over i et bægerglas, og der anbringes et stykke indfarvet stof i væsken. Bestem den tid der går, før den ønskede blegningseffekt er opnået. Mål vandets temperatur. Peroxidblegning Fremstil 200 3 % og 200 1 % hydrogenperoxidopløsninger af 5 %-opløsningen ved fortynding i 250 måleglas. Sørg for god omrøring. Hæld 190 henholdsvis 1 %, 3 % og 5 % hydrogenperoxidopløsninger i hvert sit bægerglas. Sæt 20 2 m natriumhydroxid til hvert bægerglas. Mål ph med indikatorpapir. Udtag med pipette 10,00 fra hver opløsning til hver sin 50 målekolbe. Fyld op til mærket med demineraliseret vand og omryst. Disse fortyndede opløsninger bruges til titrering. Blegningen gennemføres bedst i varmt vand. Brug et termostatbad til at fastholde temperaturen. Tilsæt et stykke indfarvet tøj, og mål hvor lang tid, tøjet skal ligge i blegevandet for at opnå den ønskede blegeeffekt. Aflæs temperaturen i væsken. Apparatur Fælles vægt og vejebåde Hvert hold saks 2 måleglas, 250, 25 4 pipetter, 10 pipettebold 4 bægerglas (evt. flere), 400 varmeplade krystallisationsskål til termostatbad, fx 140 mm ur termometer 2 koniske kolber, 100 forsøgsstativ 2 tragter dobbelt buretteholder 2 buretter magnetomrører magnet 3 målekolber med prop, 50 2 spatler engangspipetter Kemikalier bomuldslærred indfarvet med fx rødt farvestof (Dylon) Klorin eller lignende 5 % hydrogenperoxid 2 m natriumhydroxid og/eller natriummetasilikat natriumiodid 2 m svovlsyre 0,0200 m natriumthiosulfat 1 % stivelse indikatorpapir 0.0200 m kaliumpermanganat Sikkerhed Blegning af tekstiler 3/6

Blegningen kan med fordel gennemføres i varmt vand. Redoxtitrering af chlorblegevand Tilsæt 0,5 g natriumiodid og derefter et par fortyndet svovlsyre til den koniske kolbe med 10 fortyndet chlorblegevand. En burette fyldes med 0,0200 m Na 2 S 2 O 3. Aflæs væskestanden, før titreringen begynder. Titrer under omrøring til iodfarven næsten er væk, væsken bliver svagt gul. Tilsæt ca. 1 stivelsesopløsning, og fortsæt titreringen, indtil den blåsorte farve er helt væk. Aflæs buretten, anden. Gennemfør en tilsvarende titrering af blegevandet efter blegningsprocessen er færdig. Redoxtitrering af peroxidblegevand Udtag med pipette 10,00 af det fortyndede blegevand (fortyndingsfaktor 5), og overfør væsken til en konisk kolbe. Tilsæt fortyndet svovlsyre, indtil ph er ca. 2 (tjek med indikatorpapir). Hæld 0,0200 m KMnO 4 i buretten. Aflæs første væskestand. Titrer, indtil væsken får en blivende rødviolet farve. Aflæs buretten igen, anden. Gennemfør en tilsvarende titrering af blegevandet efter blegningen er færdig. Forslag til yderligere undersøgelser: a. Blegemidlernes effektivitet over for forskellige farvestoffer, herunder også fx blod, blæk og rustpletter. b. Betydningen af ph for hydrogenperoxids effektivitet som blegemiddel. c. Betydningen af temperaturen for blegemidlets effektivitet. Blegning af tekstiler 4/6

Bortskaffelse Chlorblegevandet og titreringsblandingerne skylles ud i vasken med rigeligt vand. Resultater Tabel 1 Før blegning Blegemiddel Første Anden Volumen tilsat Chlorblegevand Hydrogenperoxid 1 % Hydrogenperoxid 3 % Hydrogenperoxid 5 % Tabel 2 Efter blegning Blegemiddel Første Anden Volumen tilsat Chlorblegevand Hydrogenperoxid 1 % Hydrogenperoxid 3 % Hydrogenperoxid 5 % Efterbehandling Chlorblegevandet 1. Beregn den tilsatte stofmængde thiosulfat. 2. Beregn den ækvivalente mængde diiod. 3. Hvilken stofmængde dichlor svarer det til? 4. Beregn massen af dichlor. 5. Beregn det fortyndede blegevands indhold af»aktivt chlor«i masse-%, idet opløsningens massefylde sættes til 1,0 g/. 6. Gennemfør tilsvarende beregninger for det brugte fortyndede chlorblegevand. 7. Beregn masseprocent»aktivt chlor«i Klorin. 8. Sammenlign med deklarationen. Peroxidblegevand 1. Beregn stofmængden af tilsat permanganat. 2. Beregn den ækvivalente mængde hydrogenperoxid. 3. Beregn massen af hydrogenperoxid. Blegning af tekstiler 5/6

4. 10 fortyndet blegevand blev titreret (fortyndingsfaktor 5). Det svarer til 2 ufortyndet blegevand. Beregn masseprocenten af hydrogenperoxid i blegevandet, idet opløsningens massefylde sættes til 1,0 g/. Sammenlign og vurder de to typer blegemidler, både med hensyn til effektivitet og med hensyn til miljømæssige aspekter. Blegning af tekstiler 6/6