Inflammation Definition Organismens reaktion på et udefra kommende stimulus Karakteristika - rødme, varme, hævelse og smerte
Inflammation Celler Stimulus Mediatorer Celler Respons Mediatorer Celler
Cellers Kommunikation CNS Ach, peptider, aminosyrer... (GABA, glutamat) Endokrine ACTH, thyroxin, insulin... PNS Sensoriske (SP,neurokininer) Parasympatiske (Ach, VIP) Sympatiske (NA, NPY) Lokale (parakrine, autokrine) Eicosanoider Kininer, renin-angiotensin Endothelin Histamin, serotonin Cytokiner, chemokiner Histamin og antihistaminer
Histamin syntese Histamin metabolisme
Histamin Mastceller og basofile granulocytter (depoter) Andre celler Mastcelle Histamin Virkninger Inflammatorisk mediator (H 1 ) - stimulation af sensoriske nerver - kardilatation og øget permeabilitet - glat muskelkontraktion i bronkier og mave-tarm kanal Sekretion - ventrikel (H 2 ) -næse(h 1, H 2 ) Signalsubstans - CNS (H 3 )
Allergi Definition Immunologisk reaktion hos disponerede individer, forårsaget af et stof som ikke i sig selv er skadeligt Allos = anderledes, forandret Ergos = virkning Allergi - epidemiologi Hver tredje rammes af allergisk sygdom! Oftest hud og luftveje Genetisk og miljømæssigt bestemt Stærkt stigende forekomst seneste 50 år
Allergi - sygdomme Rhinoconjunctivitis (høfeber) Astma Urticaria Atopisk dermatit (astmaeksem) Fødemiddelallergi Anafylaksi Allergener Kropsfremmede molekyler der kan udløse en allergisk reaktion Proteiner/glycoproteiner (MW 5-50 kda) Epitoper Major/minor Krydsallergi Eksempler Inhalationsallergener Fødemiddelallergener - pollen, dyr, mider, skimmelsvampe - mælk, æg, skaldyr, nødder, kornprod.
Allergen Type-1 reaktionen T-lymfocyt IgE Mastcelle Eosinofil granulocyt Histamin Mediatorer Sensibilisering og inflammation Allergens Irritants BHR Sensitization Activation IgE Mast cell LAR Lymphoid tissue EAR
Cutaneous infiltration of EOS after allergen challenge % Eosinophils 20 15 10 5 p < 0.01 N=7 Cetirizine Placebo 0 0 10 20 30 Hours postchallenge Fadel, JACI, 1990 Allergi - undersøgelser Sygehistorie Priktest Blodprøve - serum IgE - Phadiatop - RAST - Eosinofiltal (ECP) -Tryptase Allergenprovokation Måling af eksposition
Hudpriktest (SPT) Nål Allergendråbe Hævelse og rødme Hud Allergen bindes til IgE Mastcelle frigør histamin
Allergi - behandling Profylakse Elimination Medicin Immunoterapi - amning - undgå tobaksrøg - diæt - midesanering - steroid - antihistamin (allergenvaccination) Antihistaminer - klassifikation Normalt forstås herved H 1 -antihistaminer! Inddeling Sederende Non-sederende Lokalt virkende - mepyramin, difenhydramin, prometazin virker på H 1 -, muskarin (kolinerg)-, serotonin- og dopaminreceptor - terfenadin, feksofenadin, cetirizin, loratadin, astemizol virker selektivt på H 1 -receptor - azelastin, levocabastin virker selektivt på H 1 -receptor
Azelastin Fexofenadin Klorpheniramin Clemastin Cetirizin Antihistaminer - farmakokinetik Absorption ~ 100% (lokale 0 %) Påvirkes ikke af fødeindtag Varierende first-pass effekt
Antihistaminer - farmakokinetik Transport Proteinbinding 50-100% Penetrerer BBB Antihistaminer - farmakokinetik Metabolisme Overvejende hepatisk metabolisering (CYP3A4 og 2D6) Ikke cetirizin T ½ = 2-10 timer (astemizol 2-3 uger)
Antihistaminer - farmakodynamik Kompetitive antagonister (astemizol non-kompetitiv) Antihistaminer - virkningsmekanisme PIP 2 PKC PLC DAG H 1 - antihistamin G q H 1 -receptor IP 3 Ca 2+
Antihistaminer - farmakodynamik Kompetitive antagonister (astemizol non-kompetitiv) Heterogen gruppe terfenadin astemizol cetirizin - prodrug - aktive metabolitter - metaboliseres ikke Antihistaminer - farmakodynamik Ingen takyphylaxi Virkning indsætter indenfor 1 time (- astemizol) Varighed - 4-6 timer (sederende) - 8-24 timer (non-sederende) - 3-4 timer (lokale)
Antihistaminer - bivirkninger Sedation Arrytmi (terfenadin, astemizol) Antikolinerge symptomer (sederende) - især sløret syn og mundtørhed Vægtøgning (astemizol) Lokale obs. kontaktlinser Forgiftning som ovenfor i svær grad Antihistaminer - interaktioner Farmakodynamiske sederende - andre sedativa og alkohol acrivastin - alkohol Metaboliske terfenadin, astemizol - stoffer der metaboliseres via CYP3A4 (konazoler, makrolider)
Antihistaminer - indikationer Sederende - transportsyge - mb.meniere Non-sederende - allergisk rhinoconjunctivit - urticaria - insektstik - (anafylaxi) Lokale - allergisk rhinoconjunctivit Antihistaminer - kontraindikationer Sederende - ubehandlet glaukom - hypertrofia prostata Non-sederende - nedsat leverfunktion - forlænget QT C -interval (terfenadin, astemizol)
Antihistaminer - dispenseringsformer Injektion Tabletter (+mixtur, dråber o.l.) Øjendråber Næsespray Behandling af rhinitis www.whiar.org 2007
INCS eller antihistamin til rhinitis? Weiner, J. M et al. BMJ 1998;317:1624-9 INCS eller antihistamin til rhinitis? Weiner, J. M et al. BMJ 1998;317:1624-9
Medikamentel behandling af allergisk rhinitis Intranasal steroid bør være første valg allergisk rhinitis Peroral antihistamin har ikke dokumenteret bedre effekt på øjensymptomer end intranasal steroid Antihistamin og intranasal steroid har ikke bedre effekt end intranasal steroid alene H 2 -antihistamin kan være effektivt som supplement ved hypersekretion