Begrebshåndbog. Beskrivelse af faktorer i resultatdokumentation på området for børn og unge med handicap



Relaterede dokumenter
ICF-CY kapitler på området for børn og unge med handicap

Begrebshåndbog. Beskrivelse af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge

Begrebshåndbog Beskrivelse af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

EFFEKTVURDERING. Vejledning til. effektvurdering på området for. børn og unge med handicap. på området for. effektvurdering. Beskrivelse af faktorer i

BILAG 9b. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale i dagtilbud til førskolebørn

Rammer til udvikling hjælp til forandring

fysisk funktionsnedsættelse

Opholdssted NELTON ApS

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

BILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet

Kompendie til kompetencefag

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Skabeloner og kategorier:

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet

deltagelsesbegrænsning

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Artikler

FSIII: Referencebegreber og navigationshierarki

Medarbejderens deludredning (indhentning af oplysninger fra ekstern aktør)

Center for Misbrug og Socialpsykiatri

Pædagogiske læreplaner



Center for Børn og Unge

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn


Atlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens

Mar :43:36 - Helle Wittrup-Jensen 38 artikler. Generelle begreber personvelfærd. Dansk

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Handicappolitik Silkeborg Kommune

Sammenhængende børnepolitik

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Om besvarelse af skemaet

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Praktisk hjælp til indkøb

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Indsatskatalog, bostøtte

Statusskrivelsen hvad er formålet?

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

EFFEKTVURDERING. Vejledning til. effektvurdering på området for. udsatte børn og unge. udsatte børn og unge. på området for.

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Autisme i Fokus. -Kursus & netværk for hele familien. Oversigt over oplæg og workshops:

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik


Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

familieforhold - familie og omgivelser Term anvendt i Udredningsværktøj til børn og unge

Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven:

Byrådet vedtog sin første handicappolitik i Denne handicappolitik er nu blevet revideret

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Flemming Jensen. Parforhold

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Læreplaner for Kernehuset

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Vuggestuen Mælkebøtten

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Motorik og sprog regler

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

ICF funktionsevneudredning 3Kløveren

Hvad lærer børn når de fortæller?

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Forslag til pædagogiske læreplaner

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Praktikstedsbeskrivelse

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser.

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Lov om Social Service 85

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

BILAG 9c. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til skoleområdet

Skjern den 26.marts V. Agnethe Elkjær, sygeplejerske m. specialuddannelse i psykiatri. ADHD-klinikken, Herning

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde

Transkript:

Begrebshåndbog Beskrivelse af faktorer i resultatdokumentation på området for børn og unge med handicap FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Indledning Denne begrebshåndbog rummer operationaliseringer og definitioner af de forskellige faktorer og undertemaer, der indgår i resultatdokumentationen til området for børn og unge med handicap. Bagerst i håndbogen er der i forhold til hvert undertema oplistet de mest relevante ICF-CY-kapitler. Kapitel- og kodeniveauet i ICF-CY kan anvendes som et redskab til yderligere udfoldelse af praksis omkring vurderingen af barnet/den unges udfordringer, potentialer, kompetencer og udvikling. I princippet kan alle ICF-CY-kapitler og tilhørende koder anvendes, hvor det giver mening for det pågældende barn/unge, men som en hjælp er der i konceptet udvalgt de kapitler, der mest naturligt ligger i forlængelse af undertemaerne. De enkelte koder under hvert kapitel er ikke beskrevet i denne håndbog, men disse kan findes i ICF-CY-materialet. erne og operationaliseringerne af faktorer og undertemaer i dette katalog bygger primært på ICF-CY (der er et internationalt klassifikationssystem til klassificering af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand). Herudover har vigtige psykologiske udviklingsteorier, begrebsbetegnelser i ICS (Integrated Children s System) og Socialstyrelsens udredningsværktøj bidraget til denne begrebshåndbog. 3

Indholdsfortegnelse Faktor 1: Udvikling og adfærd 5 Faktor 2: Familieforhold 9 Faktor 3: Daginstitution, skole eller beskæftigelse 11 Faktor 4: Sundhedsforhold 13 Faktor 5: Fritidsforhold og venskaber 17 ICY-CF-kapitler 18 4

Faktor 1: Udvikling og adfærd Vedrører barnet/den unges: Følelses- og adfærdsmæssige forhold samt identitetsforhold Sociale fremtræden Selvstændighed Kriminalitet Faktor 1 Undertema: Følelses- og adfærdsmæssige forhold og identitetsforhold Følelsesmæssige og adfærdsmæssige forhold: Forhold, der vedrører barnet/ den unges følelses- og adfærdsmæssige udvikling, og hvordan denne hænger sammen med barnet/den unges adfærd og forhold til omverdenen. Identitetsforhold: Vedrører forhold, der har at gøre med barnet/den unges opfattelse af at være i overensstemmelse med sig selv og sin omverden, og omfatter både personlig og social identitet. Beskrivelse Undertemaet afdækker barnet/den unges: Psykiske forhold, som har at gøre med barnet/den unges følelsesmæssige grundstemning og tilstand Tilknytning, som drejer sig om barnet/den unges emotionelle bånd og oplevelsen af tryghed og stabilitet i sit forhold til de primære omsorgspersoner, herunder evnen til at skabe relationer til forældre og plejeforældre Adfærd, der omfatter synlige udslag i barnet/den unges sindsstemning samt evne til at tilpasse sig, aflæse sociale koder, skabe kontakt, være åben overfor sine omgivelser. Herudover forskellige former for risikoadfærd: 5

Faktor 1 Udadreagerende risikoadfærd, fx temperamentsfuld, manglende selvkontrol, voldelig eller truende adfærd, eller færden i kriminelle miljøer En indadrettet risikoadfærd, fx selvskadende adfærd som cutting og grænseløs seksualiserende adfærd Empati, der rummer barnet/den unges evne til at leve sig ind i en andens følelser, roller og situationer, fx i hvilken grad barnet/den unge reagerer med tilsidesættelse af egne behov i forskellige situationer Seksualitet. Barnet/den unges følelsesmæssige udvikling vurderes i forhold til barnet/ den unges udviklingsalder, og det vurderes, om barnet/den unges funktionsnedsættelse har betydning for udviklingen. Det vurderes, om barnet/den unges identitetsforhold svarer til barnet/den unges udviklingsalder, hvor barnet/den unge har en selvopfattelse, der blandt andet indebærer en forståelse af og holdning til sin aktuelle situation og baggrund for den, fx barnet/den unges forståelse af egen funktionsnedsættelse, og hvilken betydning det har for barnet/den unges personlige og sociale identitet. Undertemaet rummer desuden en vurdering af barnet/den unges grad af modenhed i forhold til selvhævdelse (selvfremstilling), betydningsdannelse (idealisering), samhørighed og mestring. Det er relevant at belyse, om barnet/den unge har en opfattelse af at være god nok, føler sig anerkendt/elsket og behandlet på en alderssvarende måde, der gør, at det kan udvikle en personlig, social og kulturel identitet. Undertema: Social fremtræden Forhold, der vedrører barnet/den unges udseende, påklædning og generelle udtryk samt kendskab og tilpasning til sociale konventioner og roller. Undertemaet omfatter også dobbeltheden mellem barnet/den unges oplevelse af, hvilket selvbillede han eller hun signalerer, og den måde hvorpå barnet/den unge bliver opfattet af andre. Herudover omfatter undertemaet barnet/den unges evne til at kommunikere. 6

Beskrivelse Undertemaet afdækker forhold vedrørende barnet/den unges sociale fremtræden og udtryk samt dets kendskab og tilpasning til sociale konventioner og roller. Herudover en vurdering af barnet/den unges ressourcer og udfordringer i relation til at anvende sine kommunikative evner. Undertemaet afdækker dermed barnet/den unges: Udseende, i forhold til påklædning, personlige hygiejne og generelle udtryk Kommunikation, herunder barnet/den unges evne til at kommunikere og udtrykke ønsker til omverdenen, til at forstå og indgå i samtale samt dets anvendelse af eller behov for kommunikationshjælpemidler og -teknikker. Der kan også være børn/unge med høre- eller synsnedsættelser, som har begrænsninger i relation til at kunne kommunikere, herunder også kommunikation og forståelse i relation til underforståede meninger, nonverbale meddelelser, meddelelser på tegnsprog og på skrift. Faktor 1 Undertema: Selvstændighedsforhold Forhold, der vedrører barnet/den unges evne til at forholde sig og handle uafhængigt af andre både set i forhold til udviklingstrin, funktionsnedsættelse samt støttebehov. Beskrivelse Undertemaet afdækker barnet/den unges: Risikohåndtering, som omhandler barnet/den unges evne til at tage vare på sig selv i forbindelse med farer og i risikofyldte situationer, fx i trafikken. Herudover omfattes barnet/den unges viden om, hvor man kan henvende sig for at få hjælp, hvis der opstår problemer 7

Faktor 1 Selvstændighed i dagligdagen, der omfatter både ressourcer og barrierer i forbindelse med barnet/den unges praktiske kompetencer og ansvar samt barnet/den unges selvstændighed og uafhængighed af forældre og andre voksne - set i relation til barnet/den unges alder og modenhed. Selvstændig adfærd kan derfor ses som både ressource og barriere i forskellige situationer. Undertemaet skal afdække forhold omkring håndtering af praktiske opgaver i dagligdagen. Egenomsorg, der vedrører praktiske og hygiejnemæssige opgaver i relation til barnet/den unge selv. Det kan være relevant at afdække, hvorvidt barnet/den unge har alderssvarende behov for støtte til daglige opgaver relateret til hygiejne og kropspleje som af- og påklædning, tandbørstning, toiletbesøg eller bad. Herudover kan det være relevant at beskrive, om barnet/den unge rent fysisk ikke kan tage bad, men godt ved, hvornår og hvor tit han/hun skal i bad, eller om der er tale om et barn/en ung, der godt fysisk kan tage bad, men som pga. udviklingshæmning skal tilskyndes til og guides i at tage bad. Det kan også afdækkes, om barnet/den unge kan spise og deltage i måltider og festligheder samt tage vare på egen sundhed. Undertema: Kriminalitet Vedrører børn eller unge, hvor der er viden om involvering i kriminalitet. Beskrivelse Undertemaet har til formål at afdække barnet/den unges kriminelle adfærd samt at registrere omfanget af børn og unge, som begår kriminalitet. Undertemaet rummer kun kriminel adfærd, som er åbenlys og utvivlsom. Der kan enten være tale om sigtelser, eller at en medarbejder er vidende om, at barnet/den unge begår kriminalitet, selv om vedkommende ikke er sigtet for dette. Anden risikoadfærd og færden i kriminelle miljøer, hvor der ikke direkte er viden om, at barnet/den unge begår kriminalitet, indgår under undertemaet: Følelses- og adfærdsmæssig forhold. 8

Faktor 2: Familieforhold Vedrører barnets relationer inden for familien, der har indflydelse på barnets trivsel og udvikling. Familieforhold dækker konkret over forholdet til forældre og stedforældre, søskende, både hel-, halv-, og stedsøskende og øvrige slægtsforhold. Undertema: Forældreforhold Forhold, der vedrører barnet/den unges relation til sine forældre og stedforældre. Faktor 2 Beskrivelse Undertemaet afdækker barnet/den unges: Relation til sine forældre og eventuelle stedforældre Oplevelse af relationen til sine forældre og eventuelle stedforældre Undertema: Søskendeforhold Forhold, der vedrører barnet/den unges relation til sine hel-, halv- og stedsøskende. Beskrivelse Undertemaet afdækker barnet/den unges: Relation til sine hel-, halv- og stedsøskende Oplevelse af relationen til sine hel-, halv- og stedsøskende Antallet af hel-, halv- og stedsøskende. 9

Undertema: Øvrige slægtsforhold Forhold, der vedrører barnet/den unges relationer til øvrige slægtninge, der spiller en betydningsfuld rolle for barnet/den unge. Faktor 2 Beskrivelse Undertemaet afdækker barnet/den unges: Relation til øvrige betydningsfulde slægtninge Oplevelse af relationen til øvrige betydningsfulde slægtninge. 10

Faktor 3: Daginstitution, skole eller beskæftigelse Vedrører, hvordan barnet/den unge fungerer socialt og fagligt i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen. Vedrører desuden barnet/den unges potentialer og muligheder for at lære, udbyttet af læringsmiljøet, samt hvilken rolle daginstitutions-, beskæftigelses- eller skolemiljøet spiller for barnet/den unges fysiske eller psykiske vanskeligheder. Undertema: Kognitive forhold Vedrører barnet/den unges kognitive potentialer og muligheder for læring og for at anvende den lærte viden, herunder udbytte af det aktuelle læringsmiljø. Kognition vedrører barnet/den unges koncentrationsevne, informationsbearbejdning, hukommelse, problemløsning og sprogudvikling. Beskrivelse Formålet er at afdække barnet/den unges læring i daginstitution, skole eller beskæftigelse og at vurdere evt. særlige behov. Herudover vurderes barnet/den unges: Koncentrationsevne Evne til at overskue og forstå information Evne til at argumentere, herunder at sammensætte og anvende viden Sproglige udvikling i forhold til udviklingsalder Læringsformer, fx barnet/den unges kompetencer til at arbejde alene og/eller i grupper Faktor 3 11

Undertema: Motivation Motivation vedrører barnet/den unges lyst til at lære, vedholdenhed, ambitionsniveau og tillid til at kunne opnå fremskridt. Beskrivelse Undertemaet afdækker barnet/den unges: Vedholdenhed i læringssituationer i forhold til alder og potentialer Ambitionsniveau i forhold til potentialer Ressourcer og barrierer, der skal tages højde for i tilrettelæggelsen af undervisningen og i det pædagogiske arbejde med barnet/den unge Faktor 3 Undertema: Trivsel Omfatter barnet/den unges trivsel blandt kammerater og voksenkontakter i fx daginstitution, skole, fritidsordning, ungdomsuddannelse, praktik eller beskæftigelse - herunder fremmøde og fravær samt behov for særlig støtte i ovennævnte institutionssammenhænge. Beskrivelse Formålet med undertemaet er at afdække barnet/den unges sociale trivsel i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen, da dette har stor betydning for barnet/den unges udbytte og læring på henholdsvis daginstitutionen, i skolen eller i beskæftigelsestilbuddet. Barnet/den unges trivsel og fremmøde i daginstitution, skole eller beskæftigelse beskrives. Der redegøres for barnet/den unges relationer til jævnaldrende børn/unge og voksne i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen. 12

Faktor 4 Faktor 4: Sundhedsforhold Vedrører barnet/den unges generelle sundhedstilstand og fysiske og psykiske funktionsniveau - herunder somatiske og psykiske diagnoser, der har betydning for barnets trivsel og udvikling. Undertema: Fysisk funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusive de mentale funktioner. Beskrivelse Under dette undertema registreres faktuelle forhold vedrørende en fysisk funktionsnedsættelse. Der kan eksempelvis afdækkes forhold vedrørende syn, hørelse eller andre dokumenterede kroniske lidelser fra fx praktiserende læge, speciallæge eller sygehusvæsnet, som har betydning for barnet/ den unges funktionsevne og -niveau. 13

Undertema: Psykisk funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelse i de mentale funktioner. Faktor 4 Beskrivelse Under dette undertema registreres faktuelle forhold vedrørende en psykisk funktionsnedsættelse. Psykiske forhold og diagnoser vedrørende barnet/ den unges overordnede kognitive funktion, som har betydning for barnet/ den unges funktionsevne og -niveau, registreres. Psykiske diagnoser kan fx være: ADHD Autismespektrumforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Spiseforstyrrelser Angst OCD Depression Skizofreni Tilknytningsforstyrrelser Adfærdsforstyrrelser Mental retardering Undertema: Livsstil Forhold, der påvirker barnet/den unges sundhed, herunder barnet/den unges evne til skabe eller fastholde gode kostvaner og livsførelse mv. 14

Beskrivelse Undertemaet afdækker barnet/den unges: Søvn/døgnrytme Ernæringsforhold, herunder under- og overvægt samt spiseforstyrrelser Rygning Motion Misbrug, herunder alkoholmisbrug. Misbrug defineres som et vedvarende, skadeligt brug af psykoaktive stoffer. Psykoaktive stoffer er midler, der ændrer ens sindstilstand. Skaderne kan både være fysiske, psykiske (fx dårlig hukommelse eller depression) og/eller sociale (fx fravær fra skole eller arbejde, krise i familien eller tab af venner). Eksempler på psykoaktive stoffer: Opioider (herunder morfin, kodein, heroin, metadon og Ketogan) Ikke-lægeordineret medicin (fx benzodiazepiner, ketamin) Centralstimulerende stoffer (amfetamin, kokain og ecstasy) Hallucinogener (herunder LSD) Cannabis (Hash) Alkohol En del misbrugere udvikler det, man kalder afhængighed. Man er afhængig af et psykoaktivt stof, når tre eller flere af disse tegn passer på forbruget; Man bruger større og større mængder for at få den samme virkning Man får det fysisk eller psykisk dårligt, hvis man ikke får stoffet (abstinenssymptomer) Faktor 4 Man længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet Det er vigtigere for en at bruge stoffet end at tage hensyn til andre og de ting, man har at gøre 15

Man har svært ved at styre, nedsætte, holde op med sit brug af stoffet Man bliver ved med at bruge stoffet, selv om man har indset, at det er skadeligt for en. en og beskrivelsen af misbrug er i overensstemmelse med Socialstyrelsens definition og beskrivelse af begrebet. Undertema: Motoriske forhold Forhold, der vedrører barnet/den unges mobilitet samt evne til og mulighed for at styre og koordinere kroppens bevægelser. Faktor 4 Beskrivelse Undertemaet dækker områderne inden for motorik og mobilitet og handler om at afdække ressourcer og barrierer, fx barnet/den unges motoriske udvikling, og om denne svarer til barnet/den unges udviklingsalder. Motorik dækker i denne sammenhæng både grov- og finmotorik, og omhandler desuden barnet/den unges motoriske udvikling i forbindelse med eventuel motorisk træning. Områderne inden for mobilitet handler om at afdække barnet/den unges mulighed for bevægelse og færden i dagligdagen, herunder at afdække udfordringer og ressourcer i forhold til at fastholde eller forbedre funktionsniveauet. Det kan være relevant at udrede, hvorvidt barnet/den unges funktionsnedsættelse påvirker dets mulighed for at færdes i sine omgivelser selvstændigt og med støtte. For nogle børn/unge kan det eksempelvis være relevant at afdække, om de fysisk kan benytte offentlige transportmidler eller cykel. 16

Faktor 5: Fritidsforhold og venskaber Vedrører barnet/den unges potentialer og udfordringer i forhold til fritidsaktiviteter og interesser samt barnet/den unges evne til at indgå i sociale relationer med andre børn/unge. Undertema: Fritidsforhold Forhold, der vedrører barnet/den unges fritidsaktiviteter og -interesser. Beskrivelse Under dette undertema vurderes barnet/den unges ressourcer og barrierer i forhold til deltagelse i fritidsaktiviteter. Barnet/den unges personlige/ praktiske støttebehov ved deltagelse i ønskede fritidsaktiviteter afdækkes, og barnet/den unges engagement vurderes. Undertema: Venskaber Forhold, der vedrører barnet/den unges sociale omgang med og relationer til andre udenfor familien og barnet/den unges sociale liv i øvrigt. Beskrivelse Barnet/den unges forudsætninger for at opbygge og fastholde et socialt netværk vurderes. Det kan være relevant at vurdere barnet/den unges evner til at vise hensyn og respekt, til at give og modtage kritik, reagere på sociale signaler, styre impulser og følelser samt styre verbale og fysiske aggressioner. Derudover vurderes barnet/den unges engagement i leg. Faktor 5 17

ICY-CF-kapitler Faktor 1: Udvikling og adfærd ICF-CY-kapitler under undertemaet: Følelses- og adfærdsmæssige og identitetsforhold Kroppens funktioner, kap. 1: Mentale funktioner Dette kapitel klassificerer hjernens funktioner, både overordnede mentale funktioner som bevidsthed, energi og handlekraft, og specifikke mentale funktioner som hukommelse, sprog og regning Aktiviteter og deltagelse, kap. 2: Almindelige opgaver og krav I dette kapitel klassificeres almene aspekter af udførelse af enkelte eller sammensatte opgaver, organisering af rutiner og håndtering af stress. Disse kategorier kan anvendes sammen med specifikke opgaver eller handlinger til identificering af underliggende forhold om udførelse af opgaver under forskellige forhold. ICF-CY-kapitler under undertemaet: Social fremtræden Aktiviteter og deltagelse, kap. 3: Kommunikation Dette kapitel klassificerer almindelige og særlige forhold i kommunikation med sprog, tegn og symboler, inklusive modtagelse og fremstilling af meddelelser, føre en samtale og anvende kommunikationshjælpemidler og -teknikker. Aktiviteter og deltagelse, kap. 7: Interpersonelt samspil og kontakt 18 Dette kapitel klassificerer handlinger og opgaver, som kræves til enkle og komplekse relationer med mennesker (fremmede, venner, slægtninge, familiemedlemmer og kærester) på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende.

ICF-CY-kapitler under undertemaet: Selvstændighedsforhold Aktiviteter og deltagelse, kap. 2: Almindelige opgaver og krav I dette kapitel klassificeres almene aspekter af udførelse af de enkelte eller sammensatte opgaver, organisering af rutiner og håndtering af stress. Disse kategorier kan anvendes sammen med specifikke opgaver eller handlinger til identificering af underliggende forhold om udførelse af opgaver under forskellige forhold. Aktiviteter og deltagelse, kap. 5: Omsorg for sig selv Dette kapitel klassificerer handlinger relateret til omsorg for sig selv, vaske og tørre sig, pleje af kroppen og kropsdele, påklædning, spise og drikke og tage vare på egen sundhed. Aktiviteter og deltagelse, kap. 6: Husførelse Dette kapitel klassificerer huslige og andre dagligdags handlinger og opgaver. Områder inden for husførelse og erhvervelse af bolig, mad, tøj og andre fornødenheder, husholdningsopga-ver, rengøring og reparationer, pasning af ting i hjemmet og omsorg for andre. Faktor 2: Familieforhold ICF-CY-kapitler under undertemaerne: Forældreforhold, Søskendeforhold og Øvrige slægtsforhold Aktiviteter og deltagelse, kap. 7: Interpersonelt samspil og kontakt Dette kapitel klassificerer handlinger og opgaver, som kræves til enkle og komplekse relationer med mennesker (fremmede, venner, slægtninge, familiemedlemmer og kærester) på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende. 19

Faktor 3: Daginstitution eller beskæftigelse ICF-CY-kapitler under undertemaet: Kognitive forhold Kroppens funktioner, kap. 1: Mentale funktioner Dette kapitel klassificerer hjernens funktioner, både overordnede mentale funktioner som bevidsthed, energi og handlekraft, og specifikke mentale funktioner som hukommelse, sprog og regning. Aktiviteter og deltagelse, kap. 1: Læring og anvendelse af viden I dette kapitel klassificeres læring, anvendelse af indlært viden, tænkning, problemløsning og beslutningstagning. Aktiviteter og deltagelse, kap. 2: Almindelige opgaver og krav I dette kapitel klassificeres almene aspekter af udførelse af de enkelte eller sammensatte opgaver, organisering af rutiner og håndtering af stress. Disse kategorier kan anvendes sammen med specifikke opgaver eller handlinger til identificering af underliggende forhold om udførelse af opgaver under forskellige forhold. Aktiviteter og deltagelse, kap. 3: Kommunikation Dette kapitel klassificerer almindelige og særlige forhold i kommunikation med sprog, tegn og symboler, inklusive modtagelse og fremstilling af meddelelser, føre en samtale og anvende kommunikationshjælpemidler og -teknikker. Aktiviteter og deltagelse, kap. 8: Vigtige livsområder Dette kapitel klassificerer de opgaver og handlinger, som er nødvendige for at deltage i undervisning, arbejde og beskæftigelser og for at gennemføre økonomiske transaktioner. 20

ICF-CY-kapitler under undertemaet: Motivation for at lære Aktiviteter og deltagelse, kap. 7: Interpersonelt samspil og kontakt Dette kapitel klassificerer handlinger og opgaver, som kræves til enkle og komplekse relationer med mennesker (fremmede, venner, slægtninge, familiemedlemmer og kærester) på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende. Omgivelsesfaktorer, kap. 1: Produkter og teknologi Dette kapitel klassificerer naturlige eller menneskeskabte produkter, systemer, udstyr og teknologi i en persons umiddelbare omgivelser, som er anskaffet, lavet eller fremstillet. ISO klassifikation af hjælpemidler definerer disse som ethvert produkt, instrument, udstyr eller teknisk system, som anvendes af mennesker med nedsat funktionsevne, som er særligt fremstillet eller almindeligt tilgængeligt, og som forebygger, kompenserer, understøtter, aflaster eller ophæver den nedsatte funktionsevne. Ethvert produkt og enhver teknologi kan være et hjælpemiddel. I denne klassifikations forståelse af omgivelser er hjælpemidler og teknologi defineret mere snævert som ethvert produkt, instrument, udstyr eller teknologi tilpasset eller særligt udformet til understøttelse af funktionsevnen hos mennesker med nedsat funktionsevne. Omgivelsesfaktorer, kap. 5: Tjenester, systemer og politikker Dette kapitel klassificerer: 1. Tjenester, der i samfundets forskellige sektorer leverer ydelser, strukturerede programmer og projekter bestemt til at dække den enkelte borgers behov. (Tjenester omfatter også de personer, som er ansat til at udføre funktionerne). Tjenester kan være offentlige, private eller frivillige og kan etableres på lokalt, kommunalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau af enkeltpersoner, sammenslutninger, organisationer, administrationer eller regeringer. De ydelser, der leveres af sådanne tjenester, kan være almindelige, tilpassede eller særligt udformet. 21

2. Systemer, der er administrative, kontrollerende og organisatoriske ordninger etableret af råd eller regeringer eller andre anerkendte myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau. Systemer er udformet til at organisere, kontrollere og overvåge tjenester, der i samfundets forskellige sektorer leverer ydelser, strukturerede programmer og projekter. 3. Politikker består af regler, forordninger, konventioner og standarder udformet af råd eller regeringer eller andre anerkendte myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau. Politikker styrer og regulerer de systemer, der organiserer, kontrollerer og overvåger tjenester, der i samfundets forskellige sektorer leverer ydelser, strukturerede programmer og projekter. ICF-CY-kapitler under undertemaet: Trivsel Aktiviteter og deltagelse, kap. 3: Kommunikation Dette kapitel klassificerer almindelige og særlige forhold i kommunikation med sprog, tegn og symboler, inklusive modtagelse og fremstilling af meddelelser, føre en samtale og anvende kommunikationshjælpemidler og -teknikker. Aktiviteter og deltagelse, kap. 7: Interpersonelt samspil og kontakt Dette kapitel klassificerer handlinger og opgaver, som kræves til enkle og komplekse relationer med mennesker (fremmede, venner, slægtninge, familiemedlemmer og kærester) på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende. Omgivelsesfaktorer, kap. 3: Støtte og kontakt Dette kapitel klassificerer mennesker eller dyr, som giver praktisk eller følelsesmæssig støtte, omsorg, beskyttelse, hjælp og kontakt til andre mennesker i deres hjem, på arbejdspladsen, i skolen, under leg eller i andre forhold i deres daglige aktiviteter. Kapitlet omfatter ikke holdninger hos de mennesker, som giver støtten. Den omgivelsesfaktor, som klassificeres, er ikke personen eller dyret, men omfanget af fysisk og emotionel støtte, som personen eller dyret giver. 22

Omgivelsesfaktorer, kap. 4: Holdninger Dette kapitel klassificerer holdninger som de synlige konsekvenser af vaner, praksisser, ideologier, værdier, normer, faktuelle og religiøse overbevisninger. Disse holdninger påvirker den enkeltes adfærd og sociale liv på alle planer fra interpersonelle kontakter og sociale relationer til politiske, økonomiske og juridiske strukturer; fx kan individuelle eller samfundsmæssige holdninger til en persons troværdighed og værd som menneske føre til en positiv og respektfuld praksis eller til en negativ og diskriminerende praksis (stigmatisering, stereotypier, marginalisering eller ligegyldighed overfor personen). De holdninger, der er klassificeret, findes hos de mennesker, som omgiver den person, hvis situation vurderes, og er altså ikke sammenfaldende med denne persons egne holdninger. Faktor 4: Sundhedsforhold ICF-CY-kapitler under undertemaet: Fysisk funktionsnedsættelse Kroppens funktioner, kap. 2: Sanser og smerte Dette kapitel klassificerer funktioner relateret til sanser som syn, hørelse, smag etc. samt smerteopfattelse. Kroppens funktioner, kap. 3: Stemme og tale Dette kapitel klassificerer funktioner relateret til frembringelse af lyde og tale. Kroppens funktioner, kap. 4: Kardiovaskulære, hæmatologiske og respiratoriske funktioner Dette kapitel klassificerer funktioner, som indgår i det kardiovaskulære system, det hæmatologiske og immunologiske system og det respiratoriske system. 23

Kroppens funktioner, kap. 5: Fordøjelse, stofskifte og hormonelle funktioner Dette kapitel klassificerer funktioner relateret til optagelse og omsætning af føde og udskillelse af affaldsprodukter, og funktioner i forbindelse med stofskiftet og i hormonproducerende kirtler. Kroppens funktioner, kap. 6: Urinveje, kønsorganer og forplantning Dette kapitel klassificerer funktioner relateret til vandladning og forplantning, inklusive seksualfunktioner og fertilitet. ICF-CY-kapitler under undertemaet: Psykisk funktionsnedsættelse Kroppens funktioner, kap. 1: Mentale funktioner Dette kapitel klassificerer hjernens funktioner, både overordnede mentale funktioner som bevidsthed, energi og handlekraft, og specifikke mentale funktioner som hukommelse, sprog og regning. ICF-CY-kapitler under undertemaet: Livsstil Aktiviteter og deltagelse, kap. 5: Omsorg for sig selv Dette kapitel klassificerer handlinger relateret til omsorg for sig selv, vaske og tørre sig, pleje af kroppen og kropsdele, påklædning, spise og drikke og tage vare på egen sundhed. ICF-CY-kapitler under undertemaet: Motoriske forhold Aktiviteter og deltagelse, kap. 4: Bevægelse og færden 24 Dette kapitel klassificerer ændring eller opretholdelse af kropsstilling eller -placering eller bevægelse fra ét sted til et andet, flytning og håndtering af genstande, at færdes ved gang, løb eller klatring og ved anvendelse af forskellige transportmidler.

Faktor 5: Fritidsforhold og venskaber ICF-CY-kapitler under undertemaet: Fritidsforhold Aktiviteter og deltagelse, kap. 8: Vigtige livsområder Dette kapitel klassificerer de opgaver og handlinger, som er nødvendige for at deltage i undervisning, arbejde og beskæftigelser og for at gennemføre økonomiske transaktioner. Omgivelsesfaktorer, kap. 1: Produkter og teknologi Dette kapitel klassificerer naturlige eller menneskeskabte produkter, systemer, udstyr og teknologi i en persons umiddelbare omgivelser, som er anskaffet, lavet eller fremstillet. ISO klassifikation af hjælpemidler definerer disse som ethvert produkt, instrument, udstyr eller teknisk system, som anvendes af mennesker med nedsat funktionsevne, som er særligt fremstillet eller almindeligt tilgængeligt, og som forebygger, kompenserer, understøtter, aflaster eller ophæver den nedsatte funktionsevne. Ethvert produkt og enhver teknologi kan være et hjælpemiddel. I denne klassifikations forståelse af omgivelser er hjælpemidler og teknologi defineret mere snævert som ethvert produkt, instrument, udstyr eller teknologi tilpasset eller særligt udformet til understøttelse af funktionsevnen hos mennesker med nedsat funktionsevne. Omgivelsesfaktorer, kap. 5: Tjenester, systemer og politikker Dette kapitel klassificerer: 1. Tjenester, der i samfundets forskellige sektorer leverer ydelser, strukturerede programmer og projekter bestemt til at dække den enkelte borgers behov. (Tjenester omfatter også de personer, som er ansat til at udføre funktionerne). Tjenester kan være offentlige, private eller frivillige og kan etableres på lokalt, kommunalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau af enkeltpersoner, sammenslutninger, organisationer, administrationer eller regeringer. De ydelser, der leveres af sådanne tjenester, kan være almindelige, tilpassede eller særligt udformet. 25

2. Systemer, der er administrative, kontrollerende og organisatoriske ordninger etableret af råd eller regeringer eller andre anerkendte myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau. Systemer er udformet til at organisere, kontrollere og overvåge tjenester, der i samfundets forskellige sektorer leverer ydelser, strukturerede programmer og projekter. 3. Politikker består af regler, forordninger, konventioner og standarder udformet af råd eller regeringer eller andre anerkendte myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau. Politikker styrer og regulerer de systemer, der organiserer, kontrollerer og overvåger tjenester, der i samfundets forskellige sektorer leverer ydel-ser, strukturerede programmer og projekter. ICF-CY-kapitler under undertemaet: Venskaber Kroppens Funktioner, kap. 1: Mentale funktioner Dette kapitel klassificerer hjernens funktioner, både overordnede mentale funktioner som bevidsthed, energi og handlekraft, og specifikke mentale funktioner som hukommelse, sprog og regning. Aktiviteter og deltagelse, kap. 1: Læring og anvendelse af viden I dette kapitel klassificeres læring, anvendelse af indlært viden, tænkning, problemløsning og beslutningstagning. Aktiviteter og deltagelse, kap. 2: Almindelige opgaver og krav I dette kapitel klassificeres almene aspekter af udførelse af de enkelte eller sammensatte opgaver, organisering af rutiner og håndtering af stress. Disse kategorier kan anvendes sammen med specifikke opgaver eller handlinger til identificering af underliggende forhold om udførelse af opgaver under forskellige forhold. 26

Aktiviteter og deltagelse, kap. 3: Kommunikation Dette kapitel klassificerer almindelige og særlige forhold i kommunikation med sprog, tegn og symboler, inklusive modtagelse og fremstilling af meddelelser, at føre en samtale og anvende kommunikationshjælpemidler og -teknikker. Aktiviteter og deltagelse, kap. 4: Bevægelse og færden Dette kapitel klassificerer ændring eller opretholdelse af kropsstilling eller -placering eller bevægelse fra ét sted til et andet, flytning og håndtering af genstande, at færdes ved gang, løb eller klatring og ved anvendelse af forskellige transportmidler. Aktiviteter og deltagelse, kap. 7: Interpersonelt samspil og kontakt Dette kapitel klassificerer handlinger og opgaver, som kræves til enkle og komplekse relationer med mennesker (fremmede, venner, slægtninge, familiemedlemmer og kærester) på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende. 27

28