H.C. Andersen. i undervisningen. inspirationshæfte for dansklærere. Museer Materialer links

H.C. Andersen i undervisningen inspirationshæfte for dansklærere Artikler: Læs højt! Tingseventyr som skriveforløb H.C. Andersens eventyr og decoupage Dans et eventyr Museer Materialer links Amtscentret for Undervisning

Tag på museum med H.C. Andersen! Københavns Bymuseum - Særudstillingen Vanddråben København tager eleverne med gennem København, som H.C. Andersen oplevede og beskrev den. I forbindelse med udstillingen tilbydes der undervisning af en times varighed tilpasset forskellige klassetrin. - Bymuseet tilbyder desuden en byvandring I H.C. Andersens fodspor, som tager eleverne med rundt til nogle af de steder i København, H.C. Andersen boede. Målgruppe: 3.-6. kl. Nationalmuseet - I omvisningen På eventyr med H.C. Andersen er udgangspunktet for undervisningen højtlæsning af nogle af de kendte gamle eventyr og rammen er museets udstilling: Danmarkshistorier. Målgruppe: 1.-6. kl. - Herregården 500 års virkelighed. Hvad var det for et liv og en verden H.C. Andersen mødte på herregårdene? Målgruppe: 7.-10. kl. - Det er ganske vist. Med afsæt i H.C. Andersens liv knyttes der an til en bred fortælling om datidens Danmark med udgangspunkt i udstillingen: Danmarkshistorier 1660-2000. Målgruppe: 7.- 10. kl. Kulturcenter Assistens Kulturcentret på Assistens Kirkegård tilbyder flg. rundvisninger på kirkegården. - I Andersen og hans samtidige møder eleverne gennem levende fortælling mange af de kendte personer, H.C. Andersen traf bl.a. H.C. Ørsted og Søren Kirkegaard. Målgruppe: 4.-10. kl. nye opfindelser, fart og tempo fascinerede ham. Målgruppe: 0.-2. kl. Danmarks tekniske Museum - Vanddråben. Med udgangspunkt i mikroskopets historie sættes fokus på H.C. Andersens interessse for naturvidenskab. Målgruppe: 5.-7.kl - H.C. Andersen og maskinen. Med afsæt i eventyrdigterens forfatterskab tilbydes en rundvisning blandt mikroskoper, dampmaskinen og telegrafapperater. Målgruppe: 5.-7. kl. Thorvaldsens Museum - Der var engang H.C. Andersen og Thorvaldsen kendte hinanden og kom i de samme kredse. Museet tilbyder skriveværksted, hvor elever bruger huset og kunsten som inspirationskilde til egne eventyr og fortællinger. Der indgår fortælling, skriveøvelser og skitsetegning i forløbet. Målgruppe: 3.-6. kl. Statens Museum for Kunst - H.C. Andersen og Italien. I forbindelse med museets udstilling om H.C. Andersens rejse til Italien tilbydes et undervisningsforløb om at rejse og møde det fremmede. Man følger H.C. Andersen ned gennem Italien og snakker om, hvilke forhold rejsen foregik under, hvad han så undervejs, og hvordan det påvirkede ham. Værkstedsaktiviteterne tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser. Målgruppe: 3.-10 kl. - I Andersen og teatret fortælles om nogle af Det kongelige Teaters daværende personligheder. Målgruppe: 4.-10. kl. Post & Tele Museum - På rejse med posthuset Museet inviterer elever med på en rejse med H.C. Andersen. Et postbud, som kender H.C. Andersen og hans rute, fortæller og viser vej, og eleverne får en oplevelse af, hvordan H.C. Andersens rejser inspirerede ham, hvordan han kommunikerede, og hvordan Læs mere om de enkelte museer og elev-arrangementerne på Skoletjenestens hjemmeside www.skoletjeneste.dk. 2

Læs højt! Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen Der er flere gode grunde til at arbejde med højtlæsning i skolen som fx at eleverne får smagt på sprog de ellers ikke ville tage i munden eleverne får en konkret sanset tilgang til det danske sprog eleverne får skabt sig en fornemmelse af sammenhængen mellem krop og tale eleverne får via naturmetoden etableret et afsæt for litterær fortolkning eleverne får en kompetence i at stikke andre en historie At smage på ord I disse tider hvor debatten om børns og unges grove og unuancerede sprog dukker op i medierne, er højtlæsning et af skolens kvalificerede svar. At ældre generationer ser med skepsis på børns og unges sprog er ikke noget nyt fænomen, tværtimod. Sådan har det været altid. Men det rokker ikke ved at en af skolens opgaver er at give eleverne mulighed for at udtrykke sig nuanceret og præcist i forskellige sammenhænge. Og som Klaus Rifbjerg har udtrykt det, så indgår et ord først i vores verbale fordøjelsessystem hvis man har haft det i munden og fundet ud af at det smager godt. Med andre ord: højtlæsning er en god genvej til etablering af et rigere aktivt ordforråd. At fornemme sprog At forberede en højtlæsning af en tekst starter ofte med en stillelæsning, så man er fortrolig med indholdet inden man sætter lyd på. Men det kan være en fordel at starte med ekstemporaloplæsninger fordi forskellige blokeringer, skæve betoninger og fejllæsninger åbner for en mulighed for samtaler om specielle ord, begreber, vendinger og sætningsdannelser. Og her er det værd at notere sig at ældre tekster og det vil sige flere blokeringer åbner mulighed for flere iagttagelser. Ved en førstelæsning af H.C. Andersens Den uartige dreng har eleverne fx studset over at en række ord var stavet på en besynderlig måde, nemlig fransk. Og denne iagttagelse gav anledning til en sproghistorisk time som fængede. Tænk, at vi er så påvirkede af Frankrig, at de har givet os ordet hospitalsvæsen hvor vi på fransk kan blive ført i journal og stukket med kanyle. Ved en førstelæsning af H.C. Andersens Vanddråben gav fejllæsning af vendingen: han kan ikke finde det ud, som blev til: han kan ikke finde ud af det, anledning til en diskussion af betydningsforskellen. I gamle dage var problemet det væsentligste, i dag er det tilsyneladende problemløseren der fokuseres på, kunne konklusionen formuleres. Og hvorfor nu det? Et sådant forarbejde med sproget i en tekst kræver tid, adgang til både Etymologisk ordbog og gerne Ordbog over det danske sprog. Men tiden vil i mange tilfælde være givet godt ud, både fordi sprogarbejdet fører ind i teksten, og fordi mange elever bliver fascinerede af sproghistorien. Hold da op, udbrød en dreng i 4. klasse. Jeg kender ingen mennesker der er så gamle som ordene! At fornemme krop Den gode højtlæsning kræver at man har kontrol over sin krop, både puls, vejrtrækning og taleorganer. Man skal kort sagt lære sig nogle teknikker der giver talen de bedst mulige vilkår at udfolde sig i. På Dansklærerforeningens hjemmeside giver retorikeren Claus Tilling en række gode råd om højtlæsning, både på skrift og i et par korte videospot. At få ro i kroppen og styr på vejrtrækningen giver højtlæseren mulighed for at koncentrere sig om stemmens brug. Uden stakåndethed og uden generende tilløb af spyt i munden kan man finde det tempo, den pausering, den artikulation og den betoning som fremmer højtlæserens formidling af teksten. Når disse elementer ikke er i orden, er hæmningerne tydelige at få øje på. Højtlæseren står uroligt, hviler på det ene ben, trækker vejret højt så den øverste del af brystkassen bevæger sig markant, gør ophold for at synke spyt, taler alt for hurtigt, taler utydeligt og æder ord eller endelser og så videre. Hvert enkelt af disse elementer kan trænes. Og hver enkelt gennemført øvelse giver hørlige resultater. En kærkommen bieffekt af højtlæsningen er at eleverne artikulerer alle stavelserne i de ord de læser op. Dette er dels en kropslig oplevelse af hvor mange stavelser der rent faktisk er i ordene, dels en modvirkning af den omsiggribende vokalkannibalisme i daglig dansk tale; en modvirkning som sandsynligvis ikke vil påvirke elevernes daglige tale, men som kan 3

aktiveres ved fremlæggelser, foredrag og andre taleaktiviteter hvor der er flere tilhørere som gerne skulle fange meningen med det sagte. At fortolke en tekst Når man læser en tekst, virker spændingen mellem ordene, altså det der står mellem linjerne, ind på vores oplevelse af teksten. Det er fra dette felt væsentlige dele af vores fortolkning gror frem. Det er denne spænding en højtlæser vil søge at ramme når ordene får lyd på. Ved hjælp af stemmens virkemidler, mimik og gestik må højtlæseren søge at bringe sin opfattelse af teksten videre. Og uanset hvor godt det lykkes, så vil højtlæsningen rumme en fortolkning af teksten idet tilhørerne jo hører ordene udsat for en stemme der signalerer et eller andet. Der skal ofte ikke meget til at præge en tekst afgørende. Ved to højtlæsninger af H.C. Andersens Fyrtøjet i to 4. klasser blev trykket på tekstens et, to som markerer soldatens gangart varieret så den ene klasse hørte tryk på et, mens den anden hørte tryk på to. Da eleverne senere skulle illustrere teksten, viste det sig at den kække soldat i første version var både fyrig og rørig, men han i anden version var en rigtig veteran der var mærket af krigen; han haltede. Når flere elever fra en klasse læser den samme tekst højt, vil der uvilkårligt fremstå forskellige fortolkninger af teksten idet replikkers fremførelse vil afsløre forskellige persontegninger, mens forskellige beskrivende passager kan signalere forskellige stemninger. Da elever fra 7. klasse læste H.C. Andersens Sneglen og rosenhækken højt, varierede tegningen af de to hovedpersoner stærkt, ofte med et anstrøg af kønssolidarisering. Sneglen varierede fra det gnavpotteagtige over det brovtende til det sheikagtige, mens rosenhækken spændte over registret fra det flæbende over det lillepigede til det selvbevidste. Af denne variation kunne en fortolkning af teksten tage sit afsæt. Og vel at mærke på præmisser der er skabt af elevernes oplæsning med dens baggrund af bevidst stillingtagen og ubevidst reaktion, altså en art receptionstilgang efter naturmetoden. for at man mister kontakten med tilhørerne fordi øjnene har det med at blive bundet til papiret. Læsning er i princippet en ensom handling. Billedligt fremstår bogen jo også som et par skyklapper der er syet sammen i synsfeltet. Men højtlæsning er en social handling. Den handler om at få historien ud over bogen. Derfor er det vigtigt at træne øjenkontakt med tilhørerne. Det kræver at højtlæseren er fortrolig med sin tekst. Flowet i højtlæsningen kan blive brudt, hvis højtlæseren skal lede efter fortsættelsen i teksten. Her kan det være et godt fif at højtlæseren aldrig søger at se direkte på tilhørernes ansigter, men på deres hår eller lige over deres hoveder. Tilhørerne fornemmer på den måde at der er kontakt, mens højtlæseren ikke bliver fanget af en kammerats fnisen eller skæren ansigter. Mange elever er løbet sur i en højtlæsning fordi en kammerats attitude har afsporet opmærksomheden om teksten. Men når først man har lært at stille sig op med sin højtlæsning for en gruppe kammerater, for en gruppe fra indskolingen, for en flok på børnebiblioteket eller plejehjemmet, på et forældrearrangement så har man lært en teknik der kan være et afsæt for en mundtlig fremlæggelse, for at holde et foredrag eller for fri mundtlig fortælling, selv om udviklingen for nogle elevers vedkommende går bedst den anden vej: fra fri fortælling til højtlæsning. At stikke en historie At læse højt er at byde sig til som et medium der har en tekst som skal formidles til andre. For mange elever er det nemmere at skulle læse en andens tekst højt end at skulle fortælle frit. Angsten for at gå i stå, for at glemme noget er elimineret. Til gengæld rummer højtlæsningen risikoen 4

Tingseventyr som skriveforløb Tina Schmidt, børnebogsforfatter Når børn leger, udstyrer de ofte deres ting med replikker og holdninger. Derfra og til at skrive en fortælling om ting er der ikke langt, og i den forbindelse er H.C. Andersens tingseventyr oplagte som tema for et skriveforløb i skolen. Nu leger de ældre elever nok ikke lige på den måde, men de gjorde engang! Eleverne kan vælge ting fra deres egen hverdag og fra konflikter, de selv kender, og det er interessant at se de historier, der kommer ud af at parre genrekravet tingseventyr med elevernes egne nutidige input og oplevelser fra deres eget liv. Rammerne er en hjælp til skriveprocessen. Når eleverne selv bliver bedt om at bruge genrekoder, vil de generelt blive opmærksomme på begrebet genre. Genrekendskab er jo en væsentlig forudsætning for tolkning af allehånde tekster. Sidst, men ikke mindst, byder et skriveforløb kreativiteten indenfor. Jeg tror det er vigtigt for især nogle elever at opleve, at deres kreative sider også er værdsatte i skolesammenhæng. I gang Vi har det alle forskelligt med det at skrive: Nogle børn marcherer uden tøven direkte ud på landevejen (et-to, et-to!), andre er ikke så fortrolige med det. Lige meget hvordan man har det, er skriveøvelser en god måde at komme i gang på. Øvelse: Når eleverne har valgt deres hovedting kan de skrive i fem minutter uden stop om den. Det vigtige er, at de bruger formen Jeg er, for på den måde at komme tættere på figuren: Jeg er en rød sko. Jeg er nok lidt gammeldags i det, for jeg bliver ikke rigtig brugt mere. Min lak skaller lidt af og låsen er gået i stykker på den venstre. Min bedste ven er vandrestøvlen. Jeg kan ikke lide mørket, etc. Bed dem om at komme rundt om figuren: udseende, miljø, venner/uvenner, konflikter. En hjælp til at finde på ting kan være at beslutte sig for miljøet først. Hvor holder tingene til? En slikbutik, en affaldscontainer, en taske? En fælles brainstorm på miljøer kan lynhurtigt give uanede mængder af forslag. Opbygning Når miljøet og tingene er på plads, skal eleverne overveje, hvad det er for en historie, de vil fortælle. Hvad er min hovedpersons problem/konflikt? Er det et problem i forhold til de andre? Hvordan er hierarkiet i miljøet? Ofte vil konflikten udspringe af tingenes karakter, som fx i mit eget tingseventyr Ni bogstaver, hvor en kuvert ganske banalt føler sig tom! Eleverne skal have en forståelse af, at det er vigtigt at historien har en udvikling. At hovedpersonen oplever en mangel/har et problem, forsøger at løse det. Samtidig skal de tænke over slutningen og hvilket signal den sender: Ender historien ulykkeligt (som i de fleste af Andersens eventyr) eller ender den godt (eleverne er jo frie til at vælge)? Genren lægger ikke umiddelbart op til den åbne slutning. Stil Undervejs i processen kan læreren fortælle om forskellige litterære virkemidler. (Hvis det er i starten af forløbet kan man risikere for mange baglåse!) Sanser: Vær opmærksom på at bruge forskellige sanser i beskrivelsen. Øvelse: beskriv en scene eller et rum med hovedvægt på kun et sanseindtryk; lugt, lyd, føleindtryk, smag. Det vigtige er at komme ud over det vi gør mest; nemlig at fokusere på synet. Show, don t tell: At vise hvordan tingen føler kan være bedre end at fortælle det. Som læser kommer man mere med i teksten, hvis den viser og ikke fortæller. Selvfølgelig kan man ikke helt undgå det, og H.C. fortæller faktisk en del. Et eksempel fra mit eget eventyr om modtagelsen af et kærestebrev: De brede hænder svedte lige så meget, som hænderne der havde skrevet på papiret. Detaljer: Detaljer er et spørgsmål om balance, at vælge de rigtige. Hvordan ser de vigtige ting ud? Detaljen er også med til at karakterisere tingen. Fx som H.C. Andersen om tinsoldaten: Han havde et Been, thi han var blevet støbt sidst Detaljen med et ben fortæller om tinsoldaten, at han er anderledes end hans 24 brødre i æsken og måske er interesseret i andre ting end krigsførelse. Replikker: Replikkerne fortæller noget om tingene. Taler de i høj stil? Lav stil, bandeord? H. C. Andersen bruger meget at lade tingene referere til tingene og deres omgivelser, fx i Kjærestefolkene, hvor toppen siger: Gid jeg aldrig faae pidsk, om jeg lyver!. Proces, kritik og produkt Når man skriver, kan det ske, at man bliver meget fokuseret på produktet. Og det kan bremse skriveprocessen, hvis man 5

ikke vil skrive en sætning ned, før den er perfekt oppe i hovedet: Åh, nej, hvad var det nu også, de sagde med detaljer, konflikten, replikker, etc?. En god ting er derfor at understrege, at det at skrive er en proces. At det bare gælder om at skrive løs og redigere bagefter. Skrive-hatten og redigere-hatten skal tages af og på. Redigere-hatten bør eleven også låne ud til de andre elever både undervejs og til slut. Det er meget givende at få andres syn på det skrevne: Siger jeg det, jeg vil med historien? Hvad oplever de andre, når de læser? Gerne i en mindre gruppe. Læreren er selvfølgelig også del af redigerings/forslagsprocessen. Som redigerende medspiller kan man let komme til at fokusere på den negative kritik; det i teksten, som kunne være bedre. Det er helt på sin plads, men det er altafgørende også at give plads til det positive. Hvad fungerer godt i historien? Er det et godt plot? Er der gode replikker? Fine karakterbeskrivelser? Enhver tekst har et positivt potentiale, og den positive kritik giver eleven energi til at se på den negative kritik. Læg ud med det positive! Processen ender selvfølgelig i et produkt, og her kan det være motiverende for eleven at vide, at der er en slutmodtager, som ikke er læreren eller de andre elever. For eksempel kan man beslutte at lave en lille bog med alle eventyrene: Få eleverne (alt efter alder) til at have hovedansvaret for bogens layout og illustrationer. Det er en god fornemmelse at sidde med sin egen bog! Og måske kunne forløbet også bære at blive præsenteret til en forældreaften med oplæsning ved de elever, der har lyst? Litteratur H.C. Andersen m. fl.: Pen og Blækhuus nye og gamle tingseventyr Bogen er redigeret af Center for Børnelitteratur på DPU og indeholder 8 af Andersens eventyr og 8 nyskrevne. Med et rigtig godt litteraturpædagogisk efterskrift af Anna Skyggebjerg fra Center for Børnelitteratur. Bogen findes som klassesæt i Amtscentrets udlånsafdeling: Katalognr: 8340 6

Et lille udvalg af materialer fra Amtscentrets udlånsafdeling H.C. Andersen på film DVD med dukkefilmversioner af H.C. Andersens eventyr bl.a. Klods Hans og Den standhaftige tinsoldat samt to dokumentarfilm, som fortæller om den berømte digters liv.. Til DVD en hører undervisningsmateriale, som findes på Det danske Filminstituts hjemmeside HYPERLINK "http://www.dfi.dk" www.dfi.dk. For 0.-6. kl. Katalognr. 8453 Pen og blækhus Bogen indeholder i alt 16 såkaldte tingseventyr, dvs. eventyr som har menneskeliggjorte ting som hovedperson. Otte af eventyrerne er af H.C. Andersen bl.a. Den standhaftige tinsoldat, og otte af eventyrene er nyskrevet af studerende på Center for Børnelitteratur. Efterskrift til læreren om tingseventyret som genre og litteraturpædagogisk mulighed. Fra 6. kl. Katalognr. 8340 Temaværksted H.C. Andersen Værkstedet tager udgangspunkt i 10 af H.C. Andersens kendte eventyr og indeholder bl.a. fortællekort, baggrundsbilleder til dramatisering, læseteater, domino mm. Lærervejledningen rummer bl.a. forslag til aktiviteter knyttet til lytte-, fortælle-, læse-, skriveværksteder. De ti eventyr medfølger i en læsepædagogisk bearbejdet udgave. For 0.-3. kl. Katalognr. 8338 Fyrtøjet eventyrlige sange 5 sange, som knytter sig til H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet. Hele handlingen i eventyret er gemt i sangene, der har friske og iørefaldende melodier. Sangene kan synges enkeltvis, dramatiseres eller man kan opføre en lille musical-opførelse af hele eventyret. For 2.-4. kl. Katalognr. 8431 H.C. Andersen kasse Kassen indeholder en samling af biografisk materiale om H.C. Andersens liv bl.a. bøger, film, cd-rommer, quiz. Desuden rummer kassen en bred vifte af andre materialer: Glemte eventyr, cd-box med eventyroplæsning af Jens Okking, bøger med ideer til kreativt arbejde osv. For 5.-9. kl. Katalognr. 8380. Dingokasse H.C. Andersen En kasse med 7 forskellige eventyr af H.C. Andersen (4 ex. af hver titel). i Gyldendals gule Dingoserie. Eventyrene er læsepædagogisk bearbejdede. Følgende eventyr er indeholdt: Det er ganske vist!, Fyrtøjet, Hvad fatter gør..., Klods Hans, Lille Claus og Store Claus, Svinedrengen, Prinsessen på ærten og Tommelise. For 3.- 4. klasse. Katalognr. 8368 Livet i eventyrene Bogen rummer bl.a. Snedronningen, Snemanden, tingseventyr og en række mindre kendte eventyr samlet i en række undervisningsforløb, der giver indsigt i det særlige ved H.C. Andersens kunst. Teksterne er nyillustrerede. For 8.-10. kl. Katalognr. 8797 Klods Hans: Bord-teater Bordteatret indeholder 5 dukker, spilletæppe, guldstol, komfur og rekvisitter til H.C. Andersens eventyr Klods Hans. Eleverne kan genskabe historien ved at agere og fortælle eventyret ved hjælp af figurerne. Velegnet til indskolingen samt sprogstimulering af tosprogede elever. Katalognr. 8805. Amtscentret tilbyder desuden udlån af flg. bordteatre med eventyr af H.C. Andersen: Prinsessen på ærten, Den grimme ælling, Kejserens nye klæder og Svinedrengen. Svinedrengen: Eventyrdragter og rekvisitter Kufferten indeholder diverse udklædningsdragter til H.C. Andersens eventyr Svinedrengen. Desuden rummer kufferten flg. rekvisitter: en sangfugl, en jydepotte, en rose og en spilledåse med Ach, du lieber Augustin. For 0.-3. kl.. Katalognr. 8803. Amtscentret tilbyder desuden udlån af eventyrdragter til eventyrene: Klods Hans, Prinsessen på ærten og Kejserens nye klæder På Amtscentrets hjemmeside HYPERLINK "http://www.ackbh.dk" www.ackbh.dk er det muligt at låne andre materialer om H.C. Andersen og hans eventyr. Under bjælken læremidler kan man finde en temaliste over samtlige H.C. Andersen materialer. 7

H.C. Andersens eventyr som collage og decoupage Christina Smith, religionspædagogisk konsulent Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været i Krigen, og nu skulle han hjem. Saa mødte han en gammel Hex paa Landeveien; hun var saa ækel, hendes Underlæbe hang hende lige ned paa Brystet. Hun sagde: God Aften, Soldat! hvor Du har en pæn Sabel og et stort Tornister, Du er en rigtig Soldat! Nu skal Du faae saa mange Penge, Du vil eie! Sådan begynder H.C.Andersens eventyr Fyrtøjet om soldaten, der ved hjælp af et magisk fyrtøj og tre utrolige hunde får prinsessen i kobberslottet og ikke bare det halve kongerige, men det hele. H.C. Andersen havde et særligt blik for detaljer, som børn kender og kan genkende. Detaljer, som han puttede ind i sine fortællinger, og som ved et trylleslag gjorde eventyrerne til virkelighed. H.C.Andersens eventyr lever af disse detaljer. Det præcise realistiske, kunne man næsten sige ved detaljerne. Da soldaten skal ned i træet, giver heksen ham ikke bare et forklæde, som han kan sætte hundene på; hun giver ham et blåternet forklæde. Og eftersom vi alle sammen ved, at der findes blåternede forklæder i virkeligheden, så bliver både heksen og hundene også til virkelighed. Det er netop den enorme detaljerigdom i H.C. Andersens eventyr, der gør dem ekstremt velegnede til collage og decoupage. Collage Coller er fransk og betyder at lime. Collage-teknikken indebærer da også, at forskellige objekter som f.eks. fotos, udklip, stof, tapet m.v. limes på en flade, undertiden et maleri. Dermed skabes en spænding mellem virkelige genstande og malede områder. Teknikken anvendtes også i pop art og i foto-/billedmontage. Decoupage Ordet kommer af det franske decouper, der betyder at klippe. Decoupageteknikken går ud på at give en overflade et helt nyt udseende ved at dekorere den med udklippede papirmotiver. Decoupage opstod i 1700-tallet og var dengang et forsøg på at imitere de mange fornemme og farvestrålende lakarbejder, der kom til Europa fra Fjernøsten. Ved at klistre papirklip med blomstermotiver o.lign. på genstande æsker, bakker, borde m.v. - og dernæst lakere dem adskillige gange med en klar lak, opnåede man et lignende resultat. Decoupage udviklede sig snart til en hobby blandt fornemme damer og kunstneriske herrer. Både den franske dronning Marie Antoinette, Englands dronning Victoria og vores egen H.C. Andersen klippede og klistrede flittigt. Ligesom også Dronning Margrethe II har lavet adskillige meget flotte decoupager og illustreret værker af både Karen Blixen og H.C. Andersen. H.C. Andersens saks Uanset hvor H.C. Andersen tog hen, havde han altid en pen og en saks på sig. Begge dele brugte han til at fortælle de mest fantastiske eventyr, som han både skrev og klippede: Fra Andersens saks springer eventyr straks. At rejse rundt med en saks i lommen, var i øvrigt ikke helt ufarligt. Engang H.C. Andersen var på vej med hestevogn hen over Fyn, gled saksen ud af hans lomme, hvorefter digteren satte sig på den og efter endt rejse måtte have sin bagdel badet og forbundet. H.C. Andersen klippede og klistrede hele sit liv. Ofte blev flere små billeder, som var omhyggeligt tilklippede, sat sammen til et nyt, stort billede med sin helt egen historie. Om man skal kalde dem collager eller decoupager, er ikke nemt at afgøre. H.C. Andersen var både eksperimenterende og avantgardistisk med sin saks. Ofte indgik der i hans collager/decoupager - foruden udklippede billeder - materialer som f.eks. togbilletter, gamle regninger, reklamer, vinetiketter, frimærker m.m. I de mange billedbøger, han lavede til venners og velynderes børn, blev collagerne desuden forsynet med et lille digt skrevet med blæk. Et eksempel fra Christines Billedbog lyder: Bonden gaaer bag Ploven Christine gaaer ind i Skoven Bonden vi meget godt kunne se Christine har skjult sig - bag Træet, kanskee! Man ser nemlig en collage 8

Vinderplakaten fra Nordstrandskolen - Amtscentrets plakatkonkurrence om H.C. Andersens liv og levned - efterår 04. 2. pladsen fra Charlotteskolen. med træer og marker, en bonde, der pløjer m.m. Christine selv derimod kan man ikke se nogen steder. Men i fortællingen er hun med; hun står nok bare bag det store træ i forgrunden. Godt pædagogisk redskab Eksemplet hér illustrerer, at collage/decoupage er et fantastisk godt pædagogisk værktøj, når der arbejdes med fortællinger og eventyr. Den implicitte meddigtning er nemlig en naturlig og nødvendig del af selve processen, idet man ikke på forhånd kan vide, hvilke billeder man har til rådighed til sin collage. Men selvom man ikke lige kan finde et billede af en ækel, gammel Hex til sin collage om Fyrtøjet, så kan hun skam godt være med alligevel. Hun gemmer sig bare bag træet! Netop denne uforudsigelighed i det billedmateriale, man har til rådighed, betyder, at børnene tvinges til at skærpe opmærksomheden over for alle detaljer i fortællingen som f.eks. detaljen med det blåternede forklæde. Det betyder også, at to collager over det samme eventyr aldrig nogen sinde vil blive ens, hvilket gør det interessant både for børnene indbyrdes og for alle andre iagttagere at se de forskellige collager/decoupager. Sammenlagt betyder den implicitte meddigtning sammen med de nødvendige associationer tillige med den skærpede opmærksomhed overfor eventyrets detaljer, at eleverne opnår en stor fortrolighed med det eventyr, de gengiver i collage/decoupage. Og det er ganske vist! Også børnenes associationsevne udfordres og udvikles, når de skal omsætte eventyr til collage/decoupage. Lad os tage heksen fra Fyrtøjet igen. I stedet for at gemme hende bag et træ, så man ikke kan se hende (men hun er der!), kan man ved hjælp af associationer finde frem til særlige symboler og attributter, som viser, at der er en heks med i historien: En kost f.eks. eller en stor næse. Eller hvad man nu ellers kan finde, når man bladrer sig igennem gamle ugeblade og reklamer for at finde billedmateriale til sin collage/decoupage. 9

Dans et eventyr et tværfagligt samarbejde - kan man virkelig danse et eventyr? Anne Katrine Korning, dansekonsulent At anvende dans i forbindelse med fortolkningen af et eventyr kan åbne en historie og genskabe alle de stemninger, følelser og konflikter, som eventyret er fyldt med. Dans taler umiddelbart til børns bevægelsesglæde og begejstring, og er i stand til at sammenkæde en usproglig fortolkning med en reflekteret analyse. Hvordan? Fra inspiration til dans For at kunne føre dansen ind i eventyret og eventyret ud i dansen, er der i første omgang behov for en analyse. Sammen med eleverne finder man frem til beskrivelser af personer, handlinger, steder og scener i eventyret, og de underliggende temaer i eventyret bringes på banen og diskuteres. Med udgangspunkt i analysen udvælges de temaer og scener i eventyret, man ønsker at beskrive og fortolke via dansen. Derefter skabes dansematerialet gennem lege, improvisation og konkrete dansebevægelser. Underviseren sætter rammen for aktiviteten og opfordrer eleverne til at komme med forslag til indhold udmøntet i bevægelser. Eksempel Alle eleverne står i en cirkel med god plads imellem sig. Læreren vælger 7 8 udsagnsord fra en udvalgt scene i eventyret. Læreren siger det første ord, og eleverne giver forslag til, hvordan ordet kan beskrives med én bevægelse. Der vælges én bevægelse til ét ord. Eleverne har til sidst sammensat en række bevægelser efter hinanden, som tolker ordene bevægelsesmæssigt. Eleverne går derefter i grupper og udvælger de bevægelser, de bedst kan lide. Bevægelserne sættes sammen i en rækkefølge og eleverne øver til de har en sammenhængende sekvens med en start- og slutposition. Grupperne kan supplere dansematerialet ved at låne de andre gruppers dansesekvens eller gentage dansematerialet i en anden rækkefølge. Den koreografiske vridemaskine I den videre koreografiske proces og kropslige fortolkning af eventyret er der brug for nogle grundlæggende koreografiske værktøjer. De bruges til at skabe alsidighed i bevægelseskvaliteterne og dermed skabe forskellige billeder på eventyret. På baggrund af hvad eleverne ønsker at fremhæve i eventyret, skal hver gruppe forholde sig til følgende: Hvilke bevægelser skal de udføre? Hvor i rummet skal bevægelserne foregå (retninger og niveauer)? Hvordan skal bevægelserne udføres (dynamik, tempo, energi)? Hvem skal de lave bevægelserne sammen med (alene eller i relation til andre)? Det er altså ikke tilstrækkeligt blot at udføre bevægelsen. Hver elev må forholde sig til, hvordan han/ hun vil udtrykke sig gennem bevægelserne. Når eleverne via dansen genskaber eventyret, er der samtidigt tale om en fortolkning i det bevidste valg af bevægelser og måden, de udføres på. Eleverne fortsætter arbejdet i grupperne, og bruger deres bevægelsessekvens som grundmateriale til at skabe en lille gruppekoreografi, som skal udtrykke scenens stemninger, ud- 10

tryk, energi, konflikter m.m.. Der kan indgå soloer, duetter og sekvenser, hvor alle danser det samme på samme tid. Grupperne skal desuden finde ud af, hvordan de skal starte scenen, udvikle den og afslutte den Eksempel: Duetscenen i Nattergalen Duetcenen beskriver mødet mellem de to fugle, sangen/ duellen og afslutningen, hvor den kunstige fugl fortsætter, mens den naturlige fugl må give op og flyve væk. Den enkelte gruppe har skabt sine bevægelsessekvenser som beskrevet ovenfor, og farver sit bevægelsesmateriale, så den både har en sekvens over den naturlige og den kunstige nattergal. Eleverne skal desuden tage nogle koreografiske valg omkring scenen. For eksempel antallet af nattergale skal hele gruppen være nattergale, nogle den kunstige og nogle den naturlige, eller skal der blot være én af hver? Hvordan skal man vise mødet/duellen mellem de to fugle? Kan man f.eks. gentage en lille bevægelsessekvens igen og igen for at vise at den kunstige fugl fortsætter og er maskinel? Og musiktypen skal det være musik, som understøtter dramaet, eller skal det være rytmisk musik som understøtter bevægelserne? Lærerens rolle Underviseren har rollen som både inspirator og vejleder og skal sammen med eleverne udvikle dansematerialet og føre dem gennem den koreografiske vridemaskine. Læreren skal selvfølgelig holde styr på hele processen i forhold til tid og indhold, samt definere nogle klare rammer, men det er også vigtigt at lade sig inspirere af elevernes forslag. Fremvisning og refleksion Som afslutning på forløbet vises de forskellige gruppers dansescener for hinanden, hvor enkelte redskaber som påklædning, rekvisitter og musik kan være med til at understrege dansen og fortolkningen af eventyret. Grupperne kommenterer hinandens arbejde ud fra eventyroplægget, og de danseopgaver eleverne har arbejdet med i processen. Er opgaverne blevet løst? Hvordan blev de løst? Hvilken oplevelse/indtryk sidder man med efter at have set andre danse? Hvad udtrykker dansen i eventyret? Fremvisning, refleksion og dialog er vigtige elementer i bestræbelsen på at komme dybere ned i forståelsen af eventyret fortolket via dans. For kan man virkelig danse et eventyr? Svaret er ja! Redaktion: Pædagogisk konsulent i dansk Thomas Ais Christesen. Layout: Lotte Biener Grafisk produktion: Lundbeck. Januar 2005. Oplag: 2000. Amtscentret for Undervisning Stationsparken 27 2600 Glostrup tlf. 43 22 33 00 fax 43 22 33 50 amtscentret@ackbh.dk www.ackbh.dk 11

H.C. Andersen Links Emu www.emu.dk/gsk/paa_tvaers_af_fag/temaer/ hc_andersen.html Siden indeholder et væld af faglige og tværfaglige undervisningsforløb omkring H.C. Andersen og hans eventyr, flere af dem tilpasset forskellige klassetrin. Siden rummer desuden baggrundsmateriale om Danmark på H.C. Andersens tid, om personen H.C. Andersen, om eventyret som genre mm. Den officielle H.C. Andersens portal www.hca2005.dk/undervisning/grundskolen Undervisningsdelen af H.C. Andersen portalen. På siden findes bl.a. en række artikler til inspiration for undervisning og beskrivelser af en række undervisningsforløb omkring tingseventyr. Siden rummer desuden en billedudstilling med 14 nyskabte illustrationer til H.C. Andersens Elverhøj og Hyrdinden og Skorsteensfeieren. Alle billederne kan frit downloades. Danmarks Radio www.dr.dk/hca Danmarks Radios underside om H.C. Andersen. Man kan høre og se H.C. Andersens eventyr fortolket af kendte kunstnere, se dokumentarklip og opleve en tidsmaskine, hvor man kan klikke sig rundt i H.C. Andersens fodspor gennem Guldalderens København. Desuden kan man teste sin viden i en quiz om H.C. Andersen. Amtscentrenes hjemmeside om H.C. Andersen www.andersen2005.dk Rummer bl.a. inspiration og ideer til undervisning omkring H.C. Andersens eventyr samt digitale undervisningsproduktioner: Digitale puslespil, jeapardy m.m. Det kongelige bibliotek www.kb.dk/hcandersen Det kongelige biblioteks side om H.C. Andersen omfatter samtlige H.C. Andersens eventyr, dagbøgerne samt en række af hans romaner og rejsebøger. Desuden en komplet udgivelse af samlingen af H.C. Andersens papirklip i Det kongelige bibliotek, et udsnit af de mange breve H.C. Andersen skrev, portrætter og et udsnit af digterens poetiske tekster i samspil med musikalske fortolkninger. H.C. Andersen Centret www.andersen.sdu.dk På H.C. Andersen-Centrets hjemmeside er tekster, materialer, bibliografiske, historiske og aktuelle informationer og referencer tilgængelige. Forskere og undervisere, hvad enten de interesserer sig for voksenforfatteren, børneforfatteren eller med det kulturhistoriske fænomen H.C. Andersen vil kunne hente facts, inspiration og aktuelle oplysninger her.