UNDERVISNINGSFORLØB MED DRØMME I BILLEDKUNST

Transkript

1 UNDERVISNINGSFORLØB MED DRØMME I BILLEDKUNST Af Anna Hofgaard Møller (LIN ) Vejleder: Kirsten Bak Andersen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Mål med forløbet... 3 Klassetrin... 3 Forud for forløbet... 4 Undervisningsforløbet... 4 Introduktion til forløbet... 4 Første del... 4 Anden del... 6 Billeder: Tegninger lavet af to 4. klasses elever Billeder: Tegning lavet af 4. klasses elev og tegning lavet af 5. klasses elev... 7 Forløbets rækkefølge og dennes betydning... 7 Refleksioner... 8 Litteraturliste... 8 Bilag 1: mindmap over undervisningsforløbet... 9 Bilag 2: Oversigt over lektioner i forløbet

3 Indledning Drømme og deres visuelle, fortællende sprog er et spændende emne at dykke ned i med elever. Der er en lang række nicher der kan arbejdes med indenfor emnet. Der kan f.eks. nævnes farverne og deres symbolske betydning, de arketypiske symboler, som går igen i kulturen, og de mange eventyrlige og symbolske stemninger der udfolder sig i drømme. Gennem arbejdet med drømme får elevene desuden mulighed for at dykke ned i deres eget indre univers og de ting der røre sig her. Drømme som symbolsprog anvendes overalt i den visuelle kultur, som eksempel ses her til højre et almindeligt kendt motiv! Kendskabet til dette billedsprog er derfor oplagt at arbejde med. Mål med forløbet I dette undervisningsforløb er målet at eleverne igennem deres arbejde med drømme lærer at udtrykke sig personlig. Desuden opnår de gennem forløbet kendskab til kendte kunstnere og deres måder at udtrykke sig. I arbejdet med at kopiere et kendt værk og bagefter illustrere en personlig drøm, videreudvikler eleverne deres færdigheder indenfor farvernes virkning, og lys og skygges effekt i billedet (færdighedsmål i forenklede fællesmål for 3-5 klassetrin). Første del af forløbet drejer sig om nyt eller dybere kendskab til kunstnere forbundet til vores kultur. Eleverne lærer gennem kopieringen af maleriet at tegne helheder og detaljer ud fra iagttagelser (Ibid). Med en fælles evaluering / billedsamtale omkring processen, udfordringerne ved arbejdet og betydningen af de fremstillede billeder lærer eleverne at kunne beskrive, forklare, reflektere og fortolke (jf. fællesmål for Billedkunst, 3-5 klassetrin, om billedkundskab). Undervisningsforløbet leder frem til at eleverne bliver i stand til at udtrykke sig i plant [...] billedarbejde (slutmål for faget billedkunst efter 5. Klassetrin, Billedfremstilling) Klassetrin Dette forløb er tiltænkt 4. klassetrin, men kunne også bruges på 3. eller 5. klassetrin. 3

4 Forud for forløbet Før forløbets start er eleverne gennem tidligere forløb blevet introduceret til farverne som virkemiddel til at skabe bestemte stemninger, de har desuden allerede begyndende kendskab til arbejdet med at tilføre tegninger stærkere stemning med lys og skygge jf. forenklede fællesmål for 3-5 klassetrin. Undervisningsforløbet Introduktion til forløbet Undervisningsforløbet bliver introduceret med en illustrativ fremlæggelse, af hvad forløbets emne er og hvordan det er planlagt, på et stort stykke carton i form af et mindmap i stil med bilag 1. Læreren henviser under hele forløbet til dette mindmap og peger ud hvor langt klassen er nået i forløbet. Denne form for opstart af timen anbefales også i Lærerens grundbog til indskoling af Christensen og Marxen (s. 138). For at få eleverne tunet ind på drømme og deres eventyrlige måde at udfolde sig på bliver 1. lektions praktiske arbejde, at eleverne alle sidder og tegner imens læreren læser et eventyr op fra 1001 nats eventyr. Alle har et A3 ark og farveblyanter og bliver bedt forsøge at tegne det der sker i historien. Efter eventyroplæsningen gennemgår vi tegningerne og snakker om hvad de forestiller. Læreren spørger ind til hvordan et eventyr kan have med drømme at gøre. Læreren ligger derefter op til en snak med eleverne om hvordan drømme kan være forskellige; mareridt, flyvedrømme, hverdagsagtige drømme, drømme man oplever er virkelige når man vågner osv. Eleverne opfordres til at byde ind med egne erfarede drømme og desuden noterer eventuelle drømme de kunne tænke sig senere at illustrere eller i hvert fald begynde at tænke på motiver fra en eller flere af deres drømme. Første del Inden eleverne får lov at illustrere en personlig drøm gennemgår vi først en række kunstnere der beskæftiger sig med maleri på en drømmeagtig, eventyrlig, finurlig måde. Vi kigger på billeder af surrealistiske malere som Salvador Dali, Michael Kvium, Rene Magritte, men også den tidlige ekspressionist Edvard Munch og også den meget ældre Hieronymus Bosch med maleriet Garden of Earthly Delights. Eleverne bedes udvælge et maleri af en af de ovenfor nævnte kunstnere eller et udsnit på Bosch billede, som de vil lave deres egen version af, dvs. en kopi. Materialerne her er kraftigt A3 tegnepapir, vandafvisende farvekridt og evt. et lag akvarel til sidst. 4

5 Billedkunst - Modul 1 opgave - Anna Hofgaard Møller (LIN ) Billeder: udvalg af inspirerende billeder fra nogle af de nævnte kunstnere, der kan anvendes i forløbet 5

6 Anden del Elevernes arbejde med kopi- billedet strækker sig over 3 lektioner, hvorefter samtalen om drømme, drømme illustreret og elevernes egne personlige drømme genoptages. Samtalen munder ud i at alle elever vælger en drøm de vil illustrere. De skriver drømmen ned, for at gøre sig klart hvad drømmen indeholder, hvorefter de laver et mindmap over drømmen, for at få sig et helhedsindtryk af drømmen. Materialerne ved de personlige drømme er her kraftigt A3 tegnepapir, vandafvisende farvekridt, akvarelfarver og desuden tilbud om at klippe og tilføje collage- elementer. Billeder: Tegninger lavet af to 4. klasses elever. De efterfølgende lektioner arbejdes der med billederne af de personlige drømme. Efter eleverne har malet deres billeder fremlægger de atter deres billede for klassen; forklarer billedet, farvevalg, effekter de er glade for, hvordan de synes det har været at være i processen, mv. Denne evalueringsform kaldes billedsamtalen. Her får læreren mulighed for at høre hvad eleverne har lært og forstået gennem processen jf. Lærerens grundbog i indskoling s Hele forløbet munder ud i en udstilling med kopierne af kendte værker og billederne af de personlige drømme. 6

7 Billeder: Tegning lavet af 4. klasses elev og tegning lavet af 5. klasses elev Forløbets rækkefølge og dennes betydning At undervisningsforløbets praktiske arbejde starter med at arbejde med et kulturelt værk, er valgt for at eleverne bliver inspireret og erfarne med forskellige muligheder indenfor formidlingen af noget så uhåndgribeligt som en drøm. Igennem arbejdet med de anerkendte kunstneres værker udvikler de teknikker og ideer der senere kan bruges i deres arbejde med det personlige billede. I krydsmodellen til venstre er første del af forløbet placeret i øverste felt til højre, da arbejdet koncentrere sig om arbejde med etableret kultur, som eleverne får kendskab til. Desuden arbejder de her med at gengive noget gengivelsesteknik udført af en anden kunstner. Efter denne del af forløbet har eleverne fået et bredere kendskab til formidling af indre tilstande / drømme, og de kan nu bevæge sig ud i en proces der er tættere knyttet til dem selv og det er op til eleverne selv at formidle deres budskab indenfor rammerne af emnet og materialerne. Denne del af forløbet er derfor placeret tættere på eleven og udviklingen af kultur. 7

8 Refleksioner Antallet af lektioner forløbet strækker sig over kan, hvis eleverne er meget optagede af projektet, forlænges. Måske tager det længere tid at gengive det kendte værk, måske er arbejdet med den personlige drøm ikke så nemt at komme i gang med, så tiden skal udvides yderligere. Forløbet kunne desuden udvides med en research i at finde drømmesymboler og drømme- relateret billedsprog i vores omgivende kultur; reklamer og medier. Denne del af forløbet skulle så foregå ved computere og kunne udvides yderligere ved at de med drømme- billedsprog skulle lave deres egen reklame eller formidle et budskab på et billedredigeringsprogram. I forhold til en differentiering i forløbet kan læreren, hvis eleverne udtrykker usikkerhed omkring at skulle kopiere et maleri, tilføje en tegneøvelse med blindtegning, hvor eleverne får til opgave at tegne det maleri de har valgt, uden at kigge på papiret. På den måde bliver de mere fortrolige med motivet og får opgavens omfang/krav ned på et mere overskueligt niveau. Blindtegning som tegnemetode kan desuden bruges til stilladsering af enkeltelever der udviser usikkerhed på opgavens udførsel. En differentiering ved illustrationen af egen drøm kunne være at afgrænse opgaven til, at skulle illustrere ét element fra drømmen; f.eks. den fugl der optrådte i drømmen. Eller opgaven kunne begrænses til igennem ekspressivt farveforløb at illustrere de forskellige stemninger der var afgørende i drømmen. Litteraturliste Christensen, Knud Erik og Henrik Marxen (2011). Billedkunst i skolen: Lærerens grundbog i indskoling (1. Udgave). Forlaget Meloni. Fællesmål billedkunst: Maal Billedkunst/Laeseplan- for- faget- billedkunst/2- forloeb klassetrin Forenklede fællesmål: klasse: lærer/ffm/billedkunst#cookieaccepted 8

9 Billedkunst - Modul 1 opgave - Anna Hofgaard Møller (LIN ) Bilag 1: mindmap over undervisningsforløbet 9

10 Bilag 2: Oversigt over lektioner i forløbet Lektion 1: Introduktion til forløbet via mindmap på stort ark carton. Eventyr- oplæsning hvor eleverne tegner til. Snak om drømme første del af det senere arbejde med en personlig drøm Lektion 2: Introduktion til kunstnere der kan inspirere forløbet Start på kopi af kunstners værk Lektion 3: Videre arbejde med kopi af kunstners værk Lektion 4: Afrunding på kopi af kunstners værk Gennemgang af de færdige billeder Opsætning på billedkunst- lokalets væg Lektion 5: Samtale om de personlige drømme, nu i relation til de kendte kunstneres billeder. Eleverne sættes i gang med at nedskrive personlig drøm Lektion 6: Eleverne laver mindmap over deres drøm Og begynder at illustrere drømmen Lektion 7: Videre arbejde med illustrering af drøm Lektion 8: Billedet af den personlige drøm afsluttes. Lektion 9: Eleverne fremlægger deres eget billede for klassen - beskriver det, beskriver oplevelsen i drømmen som de har forsøgt at gengive, beskriver den følelse de vågnede med efter drømmen Lektion 10: 10

11 Klassen opsætter og udstiller de personlige drømme og gengivelserne af kendte kunstneres værk på et sted hvor skolen kan se og møde billederne. 11