ENTEN-ELLER Undervisningsmateriale I-ARK! P O K N KU 4., 5., 6. klasse dansk, historie, religion, drama Undervisnings materialet kan både anvende s før og efter forest illingen. Enten som forberedende introdu ktion eller efte rfølgende perspektiverin g. Materialet fun gerer også uaf hængigt af dukkemusicale n Enten - Eller.
Kære lærer Dette undervisningsmateriale er beregnet til eleverne. Formålet er at skabe en bred introduktion til Søren Kierkegaards liv, filosofi og samtid. Materialet kan bruges på mange forskellige måder. Du bestemmer din vinkel. Hele hæftet består af kopi-ark. Opgaverne er enkelt og overskueligt beskrevet - og henvendt til børn i mellemskolen (4.-6. klasse). Hæftet er konstrueret så eleverne kan arbejde selvstændigt eller i mindre grupper med opgaverne. - Du kan kopiere hele hæftet og bede klassen læse og løse alle opgaverne. De svære tekster kan læses på klassen. Gruppeopgaverne kan laves i en dobbeltlektion. Du kan også bruge en hel projektuge med Søren Kierkegaard i fokus. - Du kan tage enkelte temaer op. Vælge tekster og opgaver ud eller fokusere på et enkelt tema. Fx dramatik og kostumer. Søren Kierkegaards liv. Eller kristendom. - Du kan bruge materialet om Aksel og Bendix som oplæg til et tema og Søren Kierkegaards forfatterskab og slutte af med opgaverne om eksistentialisme og filosofi. - Du kan også nøjes med at give eleverne quizzen på side 21 - og dermed teste deres viden - eller få dem til selv at finde de rigtige svar. Alle svar findes i dette materiale. Nogle opgaver er svære for 4. klasse. Andre er meget lette for 6. klasses elever. Hæftet er udviklet så det er sjovt at arbejde med - samtidig med at det udfordrer og udvider den enkelte elevs horisont. Hæftet forholder sig til Undervisningsministeriets trinmål. Materialets opgaver kræver: Papir, skriveredskaber, farver og internetadgang. God fornøjelse! 1
Indhold Livet som Søren Kierkegaard s. 3 Et stamtræ s. 5 Forfatterskab s. 6 Filosof for en dag #1 s. 7 Filosof for en dag #2 s. 8 Aksel og Bendix scoreshow s. 9 Om 1800-tallet s. 12 Kendisser i 1800-tallet s. 14 Kristendom i Danmark s. 15 Tidsskrifter s. 16 Mode i 1800-tallet s. 17 Dramatisk parafrase s. 19 Enten - Eller - Quiz s. 21 Workshop: HURRA FOR SØREN s. 22 Materialet er udarbejdet af Marie Kilsgaard Møller med tekster af historiker Kirsten Langkjær Fårup, modedesigner Malene Redder Ruby og i samarbejde med konsulenter fra Søren Kierkegaard Centeret. Tak til Sine Sværdborg og ZeBU for rådgivning om pædagogik og Niels Davidsen-Nielsen for korrekturlæsning. Materialet er trykt med støtte fra QUASI Teater. 2
Læs selv eller læs højt i klassen. Understreg de ord du ikke forstår. Livet som Søren Kierkegaard Søren Aabye Kierkegaard blev født den 5. maj 1813. Sørens far, Michael Kierkegaard, var gift med en kvinde, som ikke var Sørens mor. En dag blev hun syg og døde. Kort efter blev tjenestepigen, Ane, gravid. Ane Sørensdatter Lund og Michael Pedersen Kierkegaard blev gift, og Ane er Sørens mor. Søren er den yngste i en flok på syv: Maren Kirstine (1797-1822), Nicoline Kristine (1799-1832), Petrea Severine (1801-1834), Peter Christian (1805-1888), Søren Mikael (1807-1819), Niels Andreas (1809-1833) og Søren Aabye (1813-1855). Næsten ingen af Søren Kierkegaards søskende blev særligt gamle. Sørens ældre søskende drillede ofte den lille splejsede bror. Måske derfor udviklede han en skarp tunge, sans for ironi og kække svar. Sørens far var først uldkræmmer i Jylland, men blev så købmand i København. Han tjente mange penge og var heldig med at investere dem rigtigt. Derfor havde Søren Kierkegaards familie mange penge i en tid, hvor resten af Danmark var i økonomisk krise. Kierkegaard blev efter folkeskolen optaget på universitetet, hvor han studerede teologi ligesom sin storebror Peter Christian. Teologi er studier i religion og især kristendom. Bagefter bliver man normalt præst, men Søren Kierkegaard kom aldrig rigtigt til at stå på prædikestolen. Søren Kierkegaard var skoletræt, da han gik på universitetet. Han pjækkede og gik på Salon (inspirationsmøder især for kunstnere), til teselskaber og endda til fester. Men alt det sjove fik en brat ende, da hans far døde i 1838. Pludselig følte Søren, at han var nødt til at tage sit liv og sit studium alvorligt. Han begyndte igen at læse og skrive. På grund af farens heldige investeringer havde Søren penge nok, så han kunne hellige sig skriveriet resten af sit liv. Søren Regine Olsen, malet af Emilius Ditlev Bærentzen, 1840 3
skrev mange videnskabelige artikler, men også essays og debatindlæg i tiden fra 1838 til 1843. Regine Olsen (1822-1904) var Søren Kierkegaards forlovede. Hun kom ind i billedet omkring år 1840. De kendte ikke hinanden særlig godt da Søren pludselig friede til hende. Forelskelsen var vild og voldsom men stoppede også pludseligt, fordi Søren Kierkegaard kom i tvivl. At hæve en forlovelse var dengang næsten utænkeligt og en stor skam for begge familier. For at skåne Regine og ikke gøre hende til offer forsøgte han at få hende til at slå op, men uden held. Søren gjorde det altså selv forbi den 11. august 1841. Bagefter flyttede han til Tysklands hovedstad, Berlin, i en periode, for at både han og Regine kunne glemme hinanden og starte et nyt liv. Søren Kierkegaard glemte ikke Regine. Nogle år efter forlovelsen (1843) kunne han sende det første og største værk af Søren Kierkegaard på gaden: Enten Eller. Værket blev udgivet under et andet navn end Søren Kierkegaard (Victor Eremita) men er tydeligvis inspireret af Sørens eget liv og forholdet til Regine. Regine blev i 1855 gift med sin tidligere lærer. Men selvom Regine var godt gift, glemte hun aldrig Søren Kierkegaard. Søren Kierkegaard døde den 11. november 1855. Man ved ikke hvorfor, men han havde haft nogle kramper og været syg længe. Opgaver til livet som søren Kierkegaard 1) Slå alle de ord op, som du har understreget og ikke forstår, i en nudansk ordbog. 2) Lav en tidslinje for Søren Kierkegaards liv. Tegn eller skriv hvad der sker - og hvornår. 3) Skriv et lille eventyr, som handler om en dreng, der hedder Søren Kierkegaard, som vokser op og bliver digter og forfatter. Brug gerne den rigtige historie, men tilføj eventuelt også hekse, trolde, onde præster eller smukke prinsesser. 4
Ekstra-opgave til Livet som Søren Kierkegaard Søren Kierkegaards familie er stor og lidt indviklet. Man kan holde styr på familiens grene i et stamtræ. Et stamtræ Mormor og morfar / Farmor og farfar mors / fars ældre søskende Kæreste/ ægtefælle mine fætre og kusiner mor / far Kæreste/ ægtefælle MIG og mine søskende mors / fars mindre søskende Kæreste/ ægtefælle Mine fætre og kusiner opgaver til livet som søren Kierkegaard 1) Tegn et stamtræ for Søren Aabye Kierkegaards familie. Måske kan du finde flere oplysninger til stamtræet ved at søge på internettet. 2) Tegn et stamtræ for din egen familie. 5
Læs selv eller læs højt i klassen. Understreg de ord du ikke forstår. Forfatterskab Søren Kierkegaard startede som forfatter, mens han stadig gik på universitetet. Hovedværket Enten Eller blev udgivet i 1843. Mange af hans første bøger er skrevet under pseudonym. Det betyder at Søren Kierkegaard selv har skrevet teksterne, men han holder det hemmeligt, ved at der på bogen står, at forfatteren har et andet navn. Det kaldes et pseudonym, et alias eller et aka (also known as). Ved at være en slags hemmelig forfatter kan han skrive mere direkte om forskellige måder at se verden på og lade forskellige typer hemmelige forfattere (som alle er ham selv) diskutere med hinanden. Denne måde at skrive på var med til at gøre Søren Kierkegaard til noget ganske særligt og til en verdensberømt forfatter. Sideløbende med de pseudonyme tekster skrev Søren Kierkegaard også taler. De blev udgivet i hans eget navn og handlede mest om religion og kristendom. Det var også de emner, som Søren vidste meget om på grund af sin uddannelse. Han så sig selv som en religiøs forfatter. I slutningen af forfatterskabet blev Kierkegaard meget kristisk over for kirken og den form for kristendom, som især Grundtvig var fortaler for. Det resulterede i flere konflikter med byens præster og endda periodevis også med hans egen bror, som arbejdede som præst i Jylland. Du kan læse mere om......enten - ELLER - se på side 9...KRISTENDOM - se på side 15 6
FILOSOF FOR EN DAG #1 På denne side skal opgaverne løses alene! Tænk på din hverdag og svar på spørgsmålene. Hvad er det bedste du ved? Hvad er vigtigst i dit liv? Familie Venner Skolen Mine fritidsinteresser Mine kæledyr Andet? Hvad? _ Lav en liste med 10 valg du har truffet i løbet af den sidste uge. Sæt et grønt kryds ved alle de valg, Eksempler på valg: Hvad vil jeg spise til morgenmad? Hvad skal jeg lave i eftermiddag? Hvor skal vi tage hen på ferie? Eller skal vi være kærester? der var lette, og et rødt kryds ved alle dem, der var svære at tage. Hvordan valgte du de ti valg? Selv (S) Med hjælp og råd fra andre (H) Marker listen med enten S for selv eller H for hjælp/råd. Hvem spørger du til råds, når du har brug for hjælp? Hvad er det sværeste valg, du nogensinde har truffet? Skriv en lille historie (max en side), som handler om dit livs sværeste valg. For at komme i gang med din historie kan du svare på disse spørgsmål: Hvorfor var det svært? Hvad gjorde du for at finde dit svar? Synes du nu, at du gjorde det rigtige? 7
FILOSOF FOR EN DAG #2 På denne side skal opgaverne løses i grupper á 2-4 personer. 1) Vælg 3 ud af de 6 eksistentialistiske nøgleord: 2) Lav jeres egne forklaringer på, hvad jeres nøgleord betyder. Angst valg bevidsthed om eksistens og død identitet frihed ansvar Et manifest er en tekst, som beskriver, hvad man tror på. Det kan være fred i verden eller alt magt til pengene. Et manifest kan også beskrive en kunstnerisk retning. Søren Kierkegaard var en af verdens første eksistentialister. Herunder kan man se et bud på et eksistentialistisk manifest,. Det er lavet ud fra Wikipedias definition af eksistentialismen. - Det enkelte menneske kommer i første række. - Alle må træffe sine egne valg. - Meningen med dit liv opstår ud fra dine valg og dine handlinger. - Alle har forskellige meninger med livet, og alle træffer forskellige valg. - Meningen med livet kan ændre sig eller nogle gange forsvinde helt! - Når der ikke er nogen mening med livet, bliver man ofte bange. - Angsten kan kun bekæmpes ved at træffe valg! Valg skaber mening. - Alle de valg man træffer, er med til at skabe menneskets identitet. - Du har selv ansvar for at vælge og skabe mening i dit eget liv. gruppeopgave til filosof for en dag #2 Lav jeres eget manifest. Skriv i det, hvad I tror på, og hvad I synes er vigtigt i hverdagen. 8
A versus B Aksel og Bendix scoreshow Aksel og Bendix er Søren Kierkegaards to venner i dukkemusicalen Enten Eller. De er fiktive personer, men de er opfundet med hjælp fra virkelighedens Søren Kierkegaard. De to vigtigste personer i Søren Kierkegaards hovedværk Enten Eller hedder nemlig A og B. Enten - Eller består af to bøger. Den første bog er notater, som er skrevet af personen A. Den anden bog er skrevet af B. A og B er lodret uenige om, hvad man bliver lykkelig af, og hvordan man scorer piger. Det er Aksel og Bendix også. Derfor vil de nu prøve at overbevise hinanden om, hvem der har ret. Så......velkommen til Aksel og Bendix scoreshow! Aksel og bendix scoreshow ARBEJD SAMMEN 2 OG 2 1) Aftal hvem der skal være Aksel, og hvem der skal være Bendix. 2) Læs skiftevis en taleboblerne højt for hinanden. 3) Kender I nogen, som minder jer om enten Aksel eller Bendix? Hvorfor? 4) Find papir og farver. 5) Den som er Aksel, skal tegne ham med tøj på. Og den som er Bendix, skal tegne ham med tøj på. 6) Hæng tegningerne op i klassen. 7) Opfind sammen en person, som er en mellemting mellem Aksel og Bendix. Prøv at tegne den person. Hæng tegningen op sammen med jeres tegninger af Aksel og Bendix. 8) Hvem vil du helst være, Aksel, Bendix eller mellemtingen? Hvorfor? 9
Selvforholdet bliver først sandt gennem en dobbeltbevægelse. Du er i forhold til din relation til andre! Livet handler om nydelse eller at forestille sig nydelse. Kedsommelighed er roden til alt ondt og morskab måden at komme kedsomhed til livs på. Lev i nuet! Den første kærlighed kan sagtens opleves igen og igen og igen. Vælg dig selv! Vælg ægteskabet! Kærlighed er en overpersonlig magt, der forbinder et menneske til et andet. Livet handler om at skabe en vexeldrift mellem nydelse og morskab. Med kone og børn er man ikke fri! Frihed er nødvendigt for vilkårligheden og tilfældigheden. I et kærlighedsforhold ser man sig selv og den anden for første gang. Kontinuitet er et nøgleord. Kærlighed er en iboende trang. Det er enheden af frihed og nødvendighed. Den rette hustru, det rette arbejde, de rette venner, de rette interesser. Det er at finde sig selv. Livet kræver en hudløs ærlighed. Så kan man blive det menneske, som man faktisk er. Livet handler om at opfylde sin pligt og at have kærlighed til pligten. Livet handler om at acceptere sig selv som den man er. Det skaber kontinuitet! 10
Hvilke af citaterne tror du hører til Aksel og hvilke hører til Bendix? (Løsning nederst på siden.) EKSTRA-OPGAVE TIL AKSEL OG BENDIX SCORESHOW 1) Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt. 2) (...) det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det. 3) Med levebrødet kommer konen. 4) Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en Bevægelse; jeg gider ikke gaae, det er for anstrængende; jeg gider ikke lægge mig ned; thi enten skulde jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulde reise mig op igjen, og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum jeg gider slet ikke. 5) Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele. Lee ad Verdens Daarskaber, Du vil fortryde det; græd over dem, Du vil ogsaa fortryde det; lee ad Verdens Daarskaber eller græd over dem, Du vil fortryde begge Dele; enten Du leer ad Verdens Daarskaber, eller Du græder over dem, Du fortryder begge Dele. Troe en Pige, Du vil fortryde det; troe hende ikke, Du vil ogsaa fortryde det; troe en Pige eller troe hende ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du troer en Pige eller Du ikke troer hende, Du vil fortryde begge Dele. Hæng Dig, Du vil fortryde det; hæng Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; hæng Dig eller hæng Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du hænger Dig, eller Du ikke hænger Dig, Du vil fortryde begge Dele. Dette, mine Herrer, er Indbegrebet af al Leve-Viisdom. Løsning: 1) = A, 2) = B, 3) = B, 4) = A, 5) = A 11
Læs selv eller læs højt i klassen. Om 1800 - tallet af Kirsten Langkjær Fårup I starten af 1800-tallet var Danmark et meget større land, end det er i dag. Det danske kongerige bestod nemlig udover det Danmark vi kender i dag af Norge og to nordtyske områder, der hedder Slesvig og Holsten. Men Danmark var ikke specielt heldig i løbet af 1800-tallet, så Norge gik over til at tilhøre Sverige, og efter en krig med tyskerne i 1864 kom de to tyske områder til at være en del af det tyske forbund. Ved slutningen af 1800-tallet var Danmark derfor ikke længere noget stort land. I de første år væltede ulykkerne ned over Danmark. I 1801 var der et søslag mod englænderne uden for København, som blev kaldt Slaget på Rheden, og igen i 1807 var englænderne på krigsstien. De lå i en cirkel rundt om hovedstaden og bombede den sønder og sammen. Det var meget dyrt for københavnerne og staten at bygge byen op igen. Derfor var der i 1813 ikke flere penge i kassen, og Danmark gik konkurs. Måden man forsøgte at rejse sig igen efter denne krise, var at dyrke det danske. Forfattere og kunst-nere hyldede den danske natur og historie. Malerne malede smukke malerier af den danske natur, og digterne skrev om, hvor dejligt det var at leve i det lille kongerige Danmark. Denne bølge blev kaldt nationalromantik. http://www.bredalsparken.dk/~soren-kretzschmer/danmark_1400.jpg Nogle af nationalromantikerne begyndte også at tænke forskellige tanker om, hvordan man skulle ændre på nogle ting i samfundet. De syntes ikke at kongen skulle have hele magten for sig selv, men at der i stedet skulle indføres demokrati, så alle kunne være med til at bestemme. I 1849 gik en masse af landets klogeste og rigeste mænd op til kongen og bad ham om at få en Grundlov. Kongen, som hed Frederik den Syvende, gik med til det, og den 5. juni underskrev han. Derfor fejrer vi i dag hvert år Grundlovsdag på denne dato. Der var dog mange, der ikke fik lov til at være med til at bestemme. Det var nemlig kun en lille gruppe, der fik stemmeret ved valgene. Kvinder fik blandt andet ikke lov til at stemme. Det gjorde de fattige heller ikke. De kloge og rige mænd syntes nemlig ikke, at det ville være godt for Danmark, hvis folk der ikke havde en uddannelse, skulle bestemme noget. Fortsættes på næste side... 12
...om 1800-tallet fortsat. I løbet af 1800-tallet var der stor diskussion med tyskerne om, hvor meget af Sønderjylland der skulle tilhøre Danmark, og hvor meget der skulle tilhøre Tyskland. I de to hertugdømmer Slesvig og Holsten boede der både tyskere og danskere, så man kunne ikke blive enige om, hvor grænsen mellem Tyskland og Danmark skulle gå. I 1864 gik tyskerne så til angreb, og det danske forsvar var slet ikke stærkt nok til at forsvare sig, så det endte med, at Danmark måtte opgive. Herefter kom grænsen til at gå ganske langt oppe i Jylland, og Danmarks areal og befolkning blev meget mindre. Selvom Danmark altså i den sidste halvdel af 1800-tallet var en lilleputnation og ikke nogen europæisk stormagt, så var der stor udvikling. Den industrielle revolution kom nemlig til landet. Før det var der nærmest kun landbrug, men nu begyndte der at skyde fabrikker op i hele landet. Man havde nemlig opfundet forskellige maskiner til at gøre ting, som man før havde gjort i hånden. gruppe-opgave til om 1800-tallet 1) Hver gruppe vælger et af de emner, som er markeret med fed i teksten om 1800-tallet. 2) Gruppen skal finde flere informationer om deres emne på biblioteket og på internettet. 3) Alle laver en planche og præsenterer deres emne for de andre. Her er nogle eksempler på spørgsmål til emnet Grundloven: Find ud af, hvor gammel man skal være for at stemme i dag? Hvem må stemme? Hvad står der i Grundloven? Hvornår skal man stemme? Hvornår har Grundloven ændret sig? Hvorfor har Grundloven ændret sig? 13
Ekstra-opgave til Om 1800-tallet Kendisser i 1800-tallet Samtidig med at Søren Kierkegaard gik sine lange ture rundt i København, levede der i Danmark en række danskere, som også er kendte den dag idag. Søg på internettet og find ud af, hvem der er hvem. (løsning findes nederst på siden). Find ud af, hvor gamle kendisserne var, da Søren Kierkegaard var 30 år? Hvad er de mest kendt for? A 9) H.C. Ørsted har netop opfundet elektromagnetismen! C 4) C.E.F. Weyse komponerer både til det ene og det andet. F E 3) Johan Ludvig Heiberg er netop blevet udnævnt til direktør for det kongelige teater. 1) Adam Oehlenschläger, skriver ustandseligt. D B 7) Johanne Louise Heiberg gør det igen! Hun er fantastisk både på og foran scenen. G 6) N.F.S. Grundtvig udgiver endnu en salme. I 5) August Bournonville er for første gang koreograf OG balletdanser. Mange tror, at han bliver udnævnt til balletmester på Det Kongelige Teater. H 2) B. S. Ingemann sidder og digter på sit kammer. 8) H.C. Andersen har nu skrevet endnu et mærkværdigt eventyr. Tænk, at han kalder sig selv for digter! Løsning: A = 7), B = 3, C = 9), D = 6), E = 1), F = 8), G = 4), H = 2), I = 5), 14
Læs selv eller læs højt i klassen. kristendom i Danmark af Kirsten Langkjær Fårup For cirka tusind år siden levede der vikinger i Danmark. De troede på de nordiske guder og havde aldrig hørt om kristendom. Men da Harald Blåtand blev konge i år 959, besluttede han, at danskerne skulle være kristne. I hele Europa blev befolkningerne kristnede af missionærer, som troede på Gud og Jesus. En missionær er en der gerne vil have andre til at tro. Disse folk rejste ud over hele Europa og holdt taler om kristendommen. Ikke alle syntes det var en god ide at blive kristne, men man gjorde det sådan, at man blandede de gamle traditioner og fester med de kristne højtider, så folk ikke syntes det var så skræmmende. Julen, hvor man fejrer Jesu fødsel, blev kombineret med den fest man holdt for at fejre, at vinteren havde en ende, og foråret var på vej. Nu var Danmark et kristent land. Der kom kirker i alle landsbyerne, og landet blev inddelt i sogne. Et sogn var lidt ligesom en kommune, men i stedet for rådhuset og borgmesteren var det kirken og præsten der var centrum. I kirken blev man ligesom i dag døbt, konfirmeret, gift og begravet. Men kirken var mere end det. Man troede nemlig på at man kunne slippe for at komme i helvede ved at betale aflad. Aflad vil sige, at hvis man havde opført sig dårligt og f.eks. havde overtrådt et af de ti bud, så kunne man betale nogle penge til kirken, og så tilgav præsten ens synder og lovede, at man nok skulle komme i himlen alligevel. Kirkens øverste chef var Paven, som sad i Rom. Efter mange år med denne slags kristendom ændrede tingene sig i Danmark i år 1536. Der foregik reformationen. Det vil sige, at man lavede om på forskellige ting inden for kirken. Manden bag denne reformation var en tysken ved navn Martin Luther. Han syntes, ikke at det var rimeligt, at de rige havde større chance for at komme i himlen, bare fordi de havde flere penge til at betale aflad. Han mente ikke, at man kunne betale sig til at komme i himlen, men at man selv skulle stå til regnskab over for Gud. Han mente heller ikke, at man skulle tro på Paven, for han syntes, at man skulle overdrage al magt til Gud alene, og ikke til et menneske. Reformationen kom til Danmark 1536, og den gjorde, at man blev protestantiske kristne i Danmark. Dem som ikke syntes det var en god ide med Luthers ændringer blev kaldt katolikker. I Danmark er der stadig flest protestanter. Derfor er det i dag ikke paven, der er den danske kirkes overhoved. I det meste af Sydeuropa og mange andre steder i verden er man derimod katolikker, og der har paven den kirkelige magt. I 1800-tallet skete der mange ting med kirken i Danmark. Med Grundloven i 1849 begyndte den for det første at hedde Den danske Folkekirke. Det var blandt andre en præst og salmedigter ved navn N.F.S. Grundtvig, der mente, at kirken ikke kun skulle være et sted for de kloge, der kunne snakke latin, men for hele folket. Han mente også, at alle skulle have mulighed for at lære noget, og derfor startede han højskoler rundt om i landet, hvor også bønderne kunne komme og lære om blandt andet bøger, kunst og kristendom. Den danske kirke blev folkelig. 15
Av te is- ma Tidsskrifter I Søren Kierkegaards tid fandtes, ligesom idag, flere aviser og tidsskrifter. De skrev om forskellige emner og på hver sin måde. Corsaren (1840-1855) var et lidt sjovt blad, hvor Søren Kierkegaard blev drillet med karikatur tegninger og vitser. Fædrelandet (1840-1882) trykte flere af Søren Kierkegaards egne ar tikler. Kjøbenhavnsposten (1827-1859) var et mere politisk blad. Hvilke aviser findes der idag? Find så mange forskellige aviser som muligt. Hvad er forskellen på de forskellige aviser? Skriv en kor t avisar tikel til en af de tre. Den kan for eksempel handle om Grundloven og Den danske Folkekirke, Søren Kierkegaard eller noget helt andet. 16
Læs teksten og tegn et kostume! Malene Redder Ruby har designet og syet kostumerne til Enten - Eller. Hun har arbejdet med en blanding af moden i Søren Kierkegaards samtid og nutidens tendenser. moden i 1800-tallet af Malene Redder Ruby Søren Kierkegaard levede i en stilperiode, der hedder Biedermeier. Perioden strakte sig fra 1815 til 1850 og var en del af det, der hedder den nyklassisistiske periode. Stilen var præget af realisme og småborgerlig idyl, særligt inden for hjemmets fire vægge. Tryghed, harmoni og det at undgå konflikter er tre vigtige begreber for perioden. Tøjstilen virker meget romantisk set med vore nutidige øjne. Kvindernes beklædning var en timeglas -kjole, der understregede den slanke talje, med en stram korsetoverdel og et meget stort vidt skørt, tit med blonder på den nederste del af skørtet. Kjolen havde ofte store voluminøse ærmer. Var det en langærmet kjole, strammedes ærmerne ind fra albuen til håndleddet, mens ved korte ærmer bar damerne lange handsker. Mændenes beklædning bestod af en frakke med knælangt skød fra taljen, polstret bryst, pufærmer og korset så taljen synede meget slank. Under frakken havde man en mønstret eller broderet vest på, som ligeledes havde en meget stram pasform. Skjorten havde en høj stivet krave, synlige manchetter, og ofte et løst bundet tørklæde om halsen. Bukserne var lange og smalle. Ved anklen var der en strop, som fæstnede buksen under skoene, - ligesom på ridebukser! Fortsættes på næste side... 17
Accessories var allerede dengang både for mænd og kvinder! Mændenes tilbehør: Handsker, stok eller paraply, lommeur i lang kæde, slipsenål og høj hat. Både mænd og kvinder havde små støvletter med knapper, lidt pynt og en ca. 3 cm høj hæl. Kvindernes tilbehør: Stråhatte med brede skygger, kyselignende hatte, der var pyntet med blomster og frugter og bundet fast med en sløjfe under hagen. Hvis de ikke havde hat på, var deres frisurer sat meget højt og kreativt op med mange proptrækkerkrøller og pynt. Kvinderne havde desuden muffediser, handsker, lange øreringe, brocher og bæltespænder. Kostumerne i Enten - Eller er alle designet som et miks mellem vores mode i dag og moden i Biedermeier-perioden. Nogle af kostumerne er overdrevet for at understrege karakterernes personlighed. Hvis du undrer dig over, hvorfor præsten i forestillingen har lange støvler på uden på bukserne, så er det fordi han er en ældre mand, som ikke holder sig opdateret med moden, men stadig går klædt som det var kutymen i den tidligere stil-periode. præsten Opgaver til Moden i 1800-tallet 1) Tegn dit eget kostume, hvor du anvender nogle af 1800-tallets tøj-tendenser. 2) Byt tegning med din sidemand. Tegn en partner af det modsatte køn, som passer til sidemandens tegning. Husk at de skal passe sammen i farver og stil. 18
Fra dagbog til teater... Læs hvordan og gør det selv! Dramatisk parafrase Musicalen Enten - Eller er en dramatisk parafrase over Søren Kierkegaards liv og hans hovedværk: Enten - Eller. Forestillingen er altså inspireret af de to ting. Meget af det, der sker for den Søren Kierkegaard, som har hovedrollen i teaterstykket, minder bare om de begivenheder, som den kendte danske filosof oplevede. Begrebet parafrase er mest kendt fra billledkunst, litteratur og musik. Når man maler en parafrase, maler man en slags kopi af et andet billede - men man gør det på sin egen måde. På den måde kan det nye maleri stå for sig selv, som et selvstændigt kunstværk. Man kan sige, at en parafrase er en personlig fortolkning af et andet materiale. Her kan du se et eksempel på, hvordan en tekst fra en dagbog er blevet til manuskript. Uddrag fra Kierkegaards dagbog I en måned har jeg tilnærmet mig Regine. Lånt hende bøger og fundet diverse andre undskyldninger for at komme forbi i tide og utide. Jeg vil giftes med hende! Den 8. september gik jeg ud hjemmefra med fast forsæt at ville afgøre det hele. Vi mødtes på gaden lige uden for deres hus. Hun sagde, der var ingen hjemme. Jeg var dumdristig nok til at forstå just dette som en invitation, som hvad jeg behøvede. Jeg gik med op. Der stod vi to ene i dagligstuen. Hun var lidt urolig. Jeg bad hende spille lidt for mig, som hun ellers gjorde. Jeg har ikke sagt et eneste ord for at bedåre, hun sagde ja. Dagen efter indså jeg, at jeg havde taget fejl. Uddrag fra manuskriptet til enten - eller Nevøen Onkel Søren, Aksel og Bendix tog ned på konditoriet. De var der hele natten. Konditoriet er et sted i København, hvor man både kan få kaffe og kage og danse og sådan noget. Byens folk mødes her og nogle gange er der nogen der kysser og så bliver de gift. Sådan er konditoriet. Byens folk var helt vilde med Søren Kierkegaard, men han gad dem ikke rigtig... Fortsættes på næste side... 19
Aksel, Bendix, Søren og Byens Folk danser. Søren Øh venner... det var fordi... jeg tænkte på. Hvad skal jeg sige til præsten? Aksel og Bendix lytter ikke. De danser bare videre - vildere og vildere. Søren Hallo? Jeg spurgte jer om noget. Nevøen Min onkel gav op. Han kunne hverken få råd fra sine venner eller finde den eneste ene. Han var på vej ud af døren... Søren Nå, jeg tror jeg er smuttet. Nevøen...da en smuk pige pludselig trådte ind i rummet. Regine og Søren danser. Først forsigtigt, så vildere. De falder på dansegulvet, hun lander ovenpå ham. De ler begge. Hun hjælper ham op. Søren Jeg tror jeg elsker dig. Regine Mig? Elsker du mig? Søren Vil du gifte dig med mig? I forestillingen Enten - Eller er der en fortæller, som er Søren Kierkegaards nevø. Nevøen findes ikke i virkelighedens historie. Aksel og Bendix er Sørens venner, men i virkeligheden er A og B personer fra bogen Enten - Eller, som er skrevet af Søren Kierkegaard. Opgaver til dramatisk parafrase Hvad er et manuskript? Hvad er forskellene på en dagbog og et manuskript? Skriv dit eget manuskrip! Vælg et af citaterne fra ekstraopgaven til Aksel og Bendix scoreshow. Læs det grundigt og prøv så at skriv max en A4-side med replikker. Skriv også regibemærkninger med kursiv, som forklarer, hvad skuespillerne skal gøre, eller hvordan rummet og situationen ser ud. Opfør dit skuespil. Få nogle af de andre i klassen til at hjælpe dig med at opføre dit manuskript for klassen. 20
Enten - eller - quiz Tip en 13 er - enten før - eller efter du har arbejdet med hæftet. 1) Hvilket år er Søren Kierkegaard født? 1 = 1807 X = 1813 2 = 1855 2) Hvad hed Søren Kierkegaards forlovede? 1 = Regine Olsen X = Malene Schwarz 2 = Johanne Louise Heiberg 3) Hvad var der ofte i damernes hatte i Bierdermeier-perioden? 1 = En solskærm X = En elastik 2 = Blomster og frugt 4) Hvad er en parafrase? 1 = En omvendt paraply X = En faldskærm 2 = En personlig kopi 5) Hvem kæmpede Danmark imod i 1801? 1 = Englænderne X = Tyskerne 2 = Kongehuset 6) Hvad er Corsaren? 1 = En leder i militæret X = et satirisk vittighedsblad 2 = en slags skrædder 7) Hvor mange søskende havde Søren Kierkegaard? 1 = 6 X = 7 2 = 2 8) Hvilken konge underskrev i 1849 Danmarks Grundlov? 1 = Frederik den 7. X = Christian den 7. 2 = Frederik den 10. 9) Hvad arbejdede B. S. Ingemann med? 1 = Ballet X = Digte og salmer 2 = Teater 10) Hvad hed Søren Kierkegaards første udgivelse? 1 = Enten-Eller X = En gal mands bekendelser 2 = Af endnu en Levendes Papirer 11) Hvem besluttede at danskerne skulle være kristne? 1 = Søren Kierkegaard X = Harald Blåtand 2 = Paven 12) Hvem er figuren Bendix i forestilllingen Enten - Eller baseret på? 1 = B X = Byens folk 2 = A 13) Hvad er IKKE et af eksistentialismens nøgleord? 1 = Fællesskab X = Angst 2 = Valg Løsning: 1 = X, 2 = 1, 3 = 2, 4 = 2, 5 = 1, 6 = X, 7 = 1, 8 = 1, 9 = X, 10 = 2, 11 = X, 12 = 1, 13 = 1 21