Sundhedspolitik 2013-2016

Sundhedspolitik 2013-2016

1 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Lovgivning og forebyggelsesstrategier 4 3. Vision 4 4. Værdier 5 5. Sundhedspolitikkens temaer 6 5.1 Evidens 6 5.2 Evaluering 6 6. Borgerrettet forebyggelse 7 6.1 Kost 8 6.2 Rygning 10 6.3 Alkohol 12 6.4 Motion 14 7. Mental sundhed 16 7.1 Børn og unges trivsel 18 7.2 Psykisk sygdom 20 8. Patientrettet forebyggelse 22 8.1 Tidlig opsporing tidlig indsats 24 8.2 Fokus på effekterne af den patientrettede forebyggelse erhvervet hjerneskade 26 9. Litteraturliste 28 10. Bilag - eksempel på handleplan 30

2 1. Forord I 2008 vedtog Kommunalbestyrelsen Gentofte Kommunes Sundhedspolitik Det hele menneske for perioden 2008-2012 (1). Nærværende sundhedspolitik, der er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i februar 2013, tager afsæt i den samme vision og de samme værdier. Sundhedspolitikkens vision og værdier sætter rammerne for sundhedsarbejdet i Gentofte Kommune, uanset om det foregår i den enkelte faggruppe eller som en tværfaglig indsats. Det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde er en integreret del af opgaveløsningerne i fx dagtilbuddene, på skolerne, på dagcentre, i klubberne, hjemmeplejen, sundhedsplejen og tandplejen. Foreningslivet, Frivilligcenteret og Netværkshuset er eksempler på områder, hvor borgerne indgår og bidrager til at fremme sundheden i Gentofte Kommune. Dette arbejde skal fortsætte og udvikles i takt med, at der fremkommer ny viden om metoder og effekterne af disse. Sundhedspolitikken udfoldes i otte indsatsområder, der vil have et særligt politisk fokus og blive understøttet økonomisk af de puljemidler, der er afsat til at understøtte sundhedspolitikken. Nationale og Regionale sundhedsprofiler samt profiler udarbejdet i Gentofte Kommune danner sammen med evidenssøgning baggrunden for beskrivelsen af indsatsområderne. Sundhedsprofilerne viser, at en betydelig del af borgerne i Gentofte Kommune har det godt og har sunde vaner på flere områder. Profilerne viser også, at kun 17 % af borgerne lever op til alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende kost, rygning, alkohol og motion. Gentofte Kommune ønsker med sundhedspolitikken at sætte fokus på borgernes sundhed og gøre det sunde valg til det foretrukne valg i hverdagen. Læsevejledning Alle indsatsområder er beskrevet kort og underbygget af relevante data fra sundhedsprofilerne samt den nyeste viden på området. Indsatsområderne er konkretiseret i overordnede handlinger, succeskriterier og forslag til evaluering. Kilder er angivet i parentes og refererer til den nummererede litteraturliste.

3 2. Lovgivning og forebyggelsesstrategier Ifølge Sundhedslovens 119 har kommunerne ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og den del af den patientrettede forebyggelse, der finder sted, når patienten ikke er i behandling på sygehus eller hos den praktiserende læge. Der er evidens for, at sundhedsarbejdet er mest effektivt, hvis det tilrettelægges som en kombination af følgende tre strategier (2): Strukturel strategi fokus på at skabe sunde rammer gennem lovgivning, regulering og tilgængelighed. Formålet er, at gøre det sunde valg nemmere for borgerne Individorienteret strategi også kaldet højrisikostrategi har fokus på, at den borger/ patient, som er i risiko for at udvikle sygdom, modtager individuel vejledning og hjælp til ændring af sundhedsadfærd Massestrategi også kaldet informationsstrategi, sigter mod at informere borgerne om sundhedsadfærd igennem kampagner Vægtningen af forebyggelsesstrategierne vil afhænge af, hvilket område der arbejdes med, fx vil den individuelle strategi vægtes højere i den patientrettede end i den borgerrettede forebyggelse. 3. Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikkens vision er at: Sikre gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil blandt borgere i Gentofte Kommune

4 4. Værdier De fem sundhedspolitiske værdier er det holdningsmæssige fundament for sundhedsarbejdet i Gentofte Kommune. De forventes at være gældende i en længere årrække, men kan naturligvis justeres i takt med væsentlige ændringer i rammer og vilkår for sundhedsarbejdet. Værdierne er: Opmærksomhed på det hele menneske En bred og helhedsorienteret forståelse af sundhed og sygdom er en forudsætning for god kvalitet, og dette inkluderer fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Denne helhedsorienterede forståelse er afgørende for, at sundhedspolitikken bliver effektiv. Fokus på tidlig indsats Der er både menneskelige og samfundsøkonomiske grunde til at sætte ind med forebyggelse og sundhedsfremme. Målet er, at bevare det sunde sundt og hindre, at problemer opstår eller når at vokse sig store med sygdom og forringet livskvalitet til følge. De fem værdier: Opmærksomhed på det hele menneske Fokus på tidlig indsats Særlig forpligtigelse overfor udsatte og kritisk syge borgere, samt borgere med kroniske lidelser Sundhed er et fælles ansvar Særlig forpligtelse overfor udsatte og kritisk syge borgere, samt borgere med kroniske lidelser Kommunens sundhedsprofil viser, at socialt udsatte grupper har hyppigere forekomst af sygdom og hyppigere kontakt med praktiserende læge og sygehus. De har en markant øget risiko for at udvikle sygdomme, som medfører tab af livskvalitet og leveår. Kritisk syge mennesker og deres pårørende har brug for særlig rehabiliterende indsats, såvel under som efter sygdomsbehandlingen. I forhold til borgere med kroniske lidelser er det vigtigt, at sikre en tidlig opsporing, samt et sammenhængende forløb, der gør dem i stand til at leve bedst muligt med deres sygdom. Sundhed er et fælles ansvar Borgeren skal opleve, at der er balance mellem den enkeltes ansvar for egen sundhed og kommunens ansvar for at skabe sunde rammer og betingelser. Borgere forventes at være bevidste om og tage ansvar for, at deres adfærd påvirker egen og andres sundhed. Den faglige indsats er kompetent og innovativ Der er brug for helt nye måder at tænke og handle på, når sundhedsopgaven skal løses i en stadig mere kompleks og sammensat verden. Deltagelse i regionale og nationale projekter skal være med til at sikre dybde, bredde og udvikling i sundhedsarbejdet. Den faglige indsats er kompetent og innovativ

5 5. Sundhedspolitikkens temaer Kommunalbestyrelsen har udpeget otte indsatsområder for perioden 2013-2014, inden for temaerne borgerrettet forebyggelse, mental sundhed og patientrettet forebyggelse: Fire indsatsområder inden for den borgerrettede forebyggelse To indsatsområder inden for mental sundhed To indsatsområder inden for patientrettet forebyggelse Disse indsatsområder vil have et særligt politisk fokus og være genstand for evaluering med henblik på opfyldelse af succeskriterierne. Ultimo 2014 vil Kommunalbestyrelsen beslutte indsatsområder for perioden 2015-2016. Hvad ved vi om årsagerne til en given helbredstilstand, dens udbredelse og mulige konsekvenser for den enkelte og større grupper? 5.1 Evidens Sundhedspolitikkens indsatsområder baseres primært på evidens. Når der tales om evidensbaseret forebyggelse, handler det om at sikre anvendelse af den bedst foreliggende viden. 5.2 Evaluering Evaluering er en systematisk vurdering af virkninger af igangværende eller afsluttede indsatser ud fra bestemte værdikriterier og opstillede mål og indikatorer - med henblik på at danne grundlag for fremtidig praksis. Evalueringen planlægges inden indsatsområdets opstart, og kan fx tilrettelægges som proces- og/eller slutevaluering. I evalueringen kan indgå kvantitative og/eller kvalitative analyser fx i form af data fra sundhedsprofiler, registerudtræk, spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterview eller individuelle interview. Evaluering af komplekse psykosociale indsatser kan tilrettelægges som virkningsevaluering. Virkningsevaluering planlægges som en programplan med evalueringsnedslag på udvalgte handlinger og resultater (4). Er der adgang til viden om allerede gennemførte indsatser, og ved vi, hvor effektive de er? Under hvilke betingelser og rettet mod hvilke målgrupper er der størst mulighed for at opnå relevant effekt? (3)

6 6. Borgerrettet forebyggelse Målgruppen for borgerrettet forebyggelse er raske borgere og medarbejdere. Den borgerrettede forebyggelse skal medvirke til at sikre, at sygdomme og ulykker ikke opstår. Mange af de sygdomme, der reducerer livskvalitet og fører til behov for ydelser i såvel det nære som det øvrige sundhedsvæsen, er livsstilsbetingede og kan forebygges. Derfor er KRAM faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) centrale for den borgerrettede forebyggelsesindsats.

7 6.1 Kost Sunde mad- og måltidsvaner medvirker, i samspil med fx fysisk aktivitet, til at fremme og bevare et godt helbred. Sunde kostvaner medvirker til at forebygge overvægt, livsstilsrelaterede sygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, visse kræftformer, knogleskørhed og muskel- og skeletsygdomme. Derfor arbejder Gentofte Kommune ud fra Fødevarestyrelsens kostråd, hvor fysisk aktivitet spiller sammen med mad og drikke. Hvis hele den danske befolknings indtag af frugt og grønt øges til 500 gr. pr. dag, ville middellevetiden øges med ét år, og 17 % færre ville dø af hjertekarsygdomme. Overvægt er hvert år relateret til 55.000 hospitalsindlæggelser, 1,1 mio. kontakter til alment praktiserende læge, 1,8 mio. sygefraværsdage og næsten 1.100 helbredsbetingede førtidspensioner. Sundhedsvæsenets nettoomkostninger som følge af overvægt er estimeret til 1.473 mio. kr. (5). Andelen af borgere i Gentofte Kommune med meget usunde kostvaner er over dobbelt så høj blandt mænd sammenlignet med kvinder. Ligeledes er andelen af borgere med meget usunde kostvaner fire gange større for borgere med kortere uddannelser sammenlignet med borgere med lang videregående uddannelse (6). En sundhedsprofil fra skoleåret 2010/2011 udarbejdet på én enkelt skole i Gentofte Kommune viser, at andelen af elever der spiser morgenmad før de går i skole, spiser frokost samt frugt og grønt, falder i takt med, at eleverne bliver ældre. Hvorimod andelen af elever, der drikker søde drikke, stiger med alderen (7). Forebyggelsestiltag i forhold til mad og måltider, der indeholder både bred information, individuel vejledning, ændring i de fysiske rammer for mad og måltider samt de sociale miljøer, har vist størst effekt. Indsatserne bør forløbe over længere tid og operere med mange gentagelser. Et stærkt tværfagligt samarbejde vil ikke alene sikre den bedste kvalitet i og forankring af indsatserne men vil også kunne bidrage til en helhedsorienteret erfaringsopsamling. Det sunde valg skal være det nemme valg, derfor skal sund mad være tilgængelig de steder befolkningen færdes i dagligdagen (5). Tal fra Gentofte Kommune 7 % af børnene er overvægtige, og 1 % er svært overvægtige i 0. klasse (8) 7 % af de +16-årige har meget usunde kostvaner (6) 83 % af de +16-årige spiser ikke frugt og grønt svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger (6) Sundhedsprofilen på en af de kommunale skoler viser, at 67 % af de 6-16-årige ikke spiser frugt og grønt svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger (7) Vidste du at Sund morgenmad har positiv indflydelse på valget af sunde måltider resten af dagen (9) Et sundt mellemmåltid har positiv effekt på hukommelse og opmærksomhed (9) 58 % af de +16-årige i Gentofte Kommune, der har meget usunde kostvaner, ønsker at spise sundere (6)

8 Gentofte Kommune vil arbejde for at gøre det let at vælge sunde madog drikkevarer I perioden 2013-2014 vil vi særligt have fokus på at gøre sund mad tilgængelig for børn og unge og i fritidslivet - derfor vil vi Understøtte arbejdet og implementeringen af Gentofte Kommunes Mad- og måltidspolitik i dagtilbud, skoler og fritidscentre Sikre let adgang til drikkevand i de arenaer hvor børn og unge færdes Gå i dialog med ungdomsuddannelserne omkring sunde rammer for mad og måltider Gå i dialog med ledelsen af idrætsanlæg og foreninger om udbud af sunde mad- og drikkevare Sikre borgerne let adgang til information og viden om sund mad og sunde måltider Inddrage børn og unge i etableringen og afholdelse af lokale mad- og måltidsinitiativer Fastholde og udvikle tilbud om motiverende sundhedsvejledning til børn, unge og forældre der har spisevaner, som kan påvirke deres sundhed og udvikling negativt Bidrage til at fremme lighed i sundhed i forhold til mad og måltider Bakke op om nationale kampagner og understøtte dem med supplerende kommunale initiativer Succeskriterier Evaluering I 2014 er der nem adgang til drikkevand på alle skoler og GFO er Måles via spørgeskemaundersøgelse blandt ledere I 2014 er andelen af overvægtige og svært overvægtige børn i 0.klasse reduceret til højst 7 % Måles via databasen for Børns Sundhed I 2014 er antallet af de 6-16-årige børn og unge, der spiser frugt og grønt svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, øget med 50 % Måles ved at gennemføre en sundhedsprofil på alle folkeskoler i Gentofte Kommune

9 6.2 Rygning Rygning er fortsat den enkeltfaktor, der udgør den største sundhedsrisiko. På landsplan er rygning således årsag til flest kroniske sygdomme og til tab i middellevetid på 3,5 år for mænd og 3 år for kvinder (10). Nationale samfundsøkonomiske analyser viser, at rygere og eks-rygere har 2.7 mio. flere kontakter til alment praktiserende læge og 150.000 ekstra indlæggelser om året. Endvidere medfører rygning årligt mere end 2.5 mio. fraværsdage på arbejdsmarkedet (10). På landsplan er andelen af rygere faldende i alle socialgrupper, men det går ikke lige hurtigt. Andelen af borgere der storryger (ryger mere end 15 cigaretter daglig) findes særligt blandt mænd, borgere der ikke har en videregående uddannelse, borgere udenfor arbejdsmarkedet, enlige og borgere med ikke-vestlig baggrund (10). Den Regionale Sundhedsprofil fra 2010 viser, at 16 % af de +16-årige i Gentofte Kommune ryger dagligt, hvilket er under gennemsnittet for Regionen (6). Undersøgelser af rygevaner på 9. og 10. klassetrin viser, at der er lidt flere unge, der ryger dagligt i Gentofte Kommune, end der ses i de nationale skolebørnsundersøgelser (11). Flere studier viser, at begynder man at ryge som ung, også selvom det kun er engang imellem, er risikoen for at fortsætte med at være ryger som voksen meget stor. Når man skal forebygge rygning blandt børn og unge, viser den internationale forskning, at indsatserne skal inddrage flere af de miljøer, som de unge færdes i. Der skal således være sammenhæng mellem de signaler de unge møder i skolen, på ungdomsuddannelserne, hjemme og de miljøer, hvor de færdes i fritidslivet (12, 10). Der er evidens for, at forebyggelsesindsatsen også skal omfatte oplysning om rygning samt rygestoptilbud målrettet borgere, der allerede er blevet rygere (10). Tal fra Gentofte Kommune 10 % af børn i 0. klasse bor sammen med forældre, der ryger (8) 12 % af unge på 9. og 10. klassetrin ryger dagligt (11) 16 % af de +16-årige ryger dagligt (6) 80 % af de +16-årige, der ryger dagligt, ønsker rygestop (6) Vidste du at Rygestop har en livsforlængende virkning også selvom man har været ryger i mange år (13) 1-2 år efter rygestop er risikoen for blodpropper halveret (13) Fem år efter rygestop er risikoen for visse kræftformer halveret (13)

10 Gentofte Kommune vil arbejde for at forebygge rygestart og nedbringe antallet af dagligrygere I perioden 2013-2014 vil vi særligt have fokus på at ændre regler og påvirke kulturer - derfor vil vi Sikre røgfrie miljøer i henhold til lovgivningen Gå i dialog med lærere og pædagoger om, hvordan de som rollemodeller kan påvirke kulturer og ændre regler med henblik på at forebygge rygestart Gå i dialog med ungdomsuddannelserne om at ændre regler så der etableres røgfrie miljøer Bakke op om nationale kampagner og understøtte dem med supplerende kommunale initiativer Sikre let adgang til informationer om rygning og passiv rygnings sundhedsmæssige konsekvenser Understøtte udviklingen af en ungekultur hvor rygning ikke indgår Fortsat arbejde med udvikling af den tidlige forebyggende indsats i skolerne -- og i samarbejde med forældrene Fortsat arbejde med tidlig opsporing af rygere og motivere til rygestop Tilbyde let tilgængelige kommunale rygestoptilbud, målrettet unge og målgrupper med stor andel af storrygere, fx borgere udenfor uddannelse og arbejdsmarkedet og borgere med ikke-vestlig baggrund. Endvidere vil vi henvise til internetbaserede rygestopkurser Succeskriterier Evaluering I 2014 er andelen af unge, der ryger dagligt, på 9. og 10. klassetrin reduceret med 20 % Måles ved en gentagelse af undersøgelsen af ryge- og rusmiddelvaner fra skoleåret 2011/2012 I 2014 er andelen af de +16-årige, der ryger dagligt, reduceret med 20 % Der måles på de aktivitetsbaserede indsatser i 2014. Der måles endeligt via de Regionale Sundhedsprofiler i 2017

11 6.3 Alkohol De fleste danskere drikker alkohol og opfatter det som en naturlig del af deres sociale liv. Et stort alkoholforbrug kan imidlertid have omfattende sociale, sundhedsmæssige og økonomiske omkostninger for den enkelte, familien og samfundet. Den nationale sundhedsprofil viser, at en risikobetonet alkoholadfærd 1 er mere udbredt blandt mænd end kvinder, kønsforskellen er særlig udbredt for rusdrikning og tegn på afhængighed. Et stort alkoholforbrug er mest udbredt blandt de 16-24-årige, mens tegn på afhængighed oftest ses hos de 45-79-årige (6). Alkohol er den af KRAM-faktorerne, hvor færrest med risikobetonet livsstil ønsker at ændre vaner. Der ses således en diskrepans mellem det sunde valg og borgernes opfattelse af det gode liv (6). Sundhedsprofilen fra Region Hovedstaden viser, at andelen af borgere med risikobetonet alkoholadfærd i Gentofte Kommune ligger over regionsgennemsnittet. På nationalt plan ses tegn på ændring i holdninger og drikkemønster, ifølge Sundhedsstyrelsen er debutalderen fx stigende og alkoholforbudget let faldende. Sammenholdes de nationale skolebørnsundersøgelser over år ses et mindre fald i de 15-åriges alkoholforbrug (14). Center for Rusmiddelforskning har resultater fra fokusgruppeinterview, der bekræfter denne udvikling, at fravalg af rusmidler er mere accepteret og udbredt end tidligere (15). Kommunerne har ifølge Sundhedsloven ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og alkoholbehandling. Ifølge Restaurationsloven har kommunerne envidere myndighedsopgaven i forhold til at udstede alkoholbevillinger. Der er god dokumentation for effekten af tidlig indsats og behandling. Den største effekt opnås, når der samtidig arbejdes på forskellige forebyggelsesniveauer og med forskellige indsatser: En sammenhængende indsats med fokus på at reducere tilgængelighed og forbrug En systematisk tidlig indsats for at forebygge skader hos den der drikker og de pårørende navnlig børnene 1 Har mindst én af følgende tre former for alkoholadfærd: Et ugentligt alkoholforbrug på mere end 14/21 genstande. Rusdrikker d.v.s. drikker mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed mindst én gang om ugen. Har tegn på alkoholafhængighed. Behandlingstilbud der etableres så tidligt som muligt og omfatter den drikkende og de pårørende (16, 17). Tal fra Gentofte Kommune 83 % af de unge på 9. og 10. klassetrin har deres alkoholdebut før 15-årsalderen (11) 73 % af de unge på 9. og 10. klassetrin har rusdrukket 2-3 gange eller hyppigere inden for 30 dage (11) 56 % af de unge på 9. og 10. klassetrin har købt alkohol i et supermarked eller en kiosk (11) Vidste du at Der er sammenhæng mellem tidlig alkoholdebut og et efterfølgende stort forbrug af alkohol (17) Børn, der vokser op i familier med stort forbrug af alkohol, får oftere selv en risikobetonet alkoholadfærd (18) Unge, hvis forældre har en restriktiv holdning til deres brug af alkohol, drikker mindre end andre unge (18) 30 % af de +16-årige har risikobetonet alkoholadfærd (6)

12 Gentofte Kommune vil arbejde for at ændre alkoholkulturen i en sundere retning I perioden 2013-2014 vil vi særligt have fokus på de unges alkoholforbrug og på borgere med risikobetonet alkoholadfærd - derfor vil vi Udarbejde og implementere en alkoholstrategi for den borgerrettede indsats, der bl.a. har fokus på indsatsen i forhold til borgere med risikobetonet alkoholadfærd og kompetenceudvikling af fagpersoner Gennem strukturelle tiltag understøtte miljøer, hvor alkohol ikke indgår Understøtte en ungdomskultur uden alkohol Fortsat arbejde med udvikling af den tidlige forebyggende indsats på skolerne - i samarbejde med forældrene Gå i dialog med ungdomsuddannelserne om alkoholkulturen på uddannelsesstederne Bakke op om nationale kampagner og understøtte dem med supplerende kommunale initiativer Sikre let adgang til informationer om alkohols skadelige virkninger Tilbyde let tilgængelige kommunale rådgivningstilbud Tilbyde evidensbaserede behandlingstilbud Succeskriterier Evaluering I 2014 er andelen af unge på 9. og 10. klassetrin, der rusdrikker, reduceret med 15 % Måles ved en gentagelse af undersøgelsen af ryge- og rusmiddelvaner fra skoleåret 2011/2012 I 2014 er andelen af de +16-årige med risikobetonet alkoholadfærd reduceret med 10 % Der måles på de aktivitetsbaserede indsatser i 2014. Der måles endeligt via de Regionale Sundhedsprofiler i 2017

13 6.4 Motion Fysisk aktivitet forebygger risikoen for udvikling af en lang række kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes og udvikling af visse cancerformer. Ligesom fx ældre og borgere med funktionsnedsættelser vil kunne sænke risikoen for tab af funktionsevne ved at øge deres fysiske aktivitetsniveau. At være fysisk aktiv er ikke kun sundt for kroppen, det kan også give større livsglæde, overskud, trivsel og handlekompetence (19). Der er en stor sundhedsmæssig gevinst ved at skifte stillesiddende rutiner ud med bevægelsesaktiviteter i hverdagen. Stillesiddende adfærd er en risikofaktor for dårligt helbred, også selvom man ind imellem dyrker motion. Fysisk aktive personer har i gennemsnit fem til seks år længere levetid end fysisk inaktive. Hvis det lykkes for fysisk inaktive at blive fysisk aktive, vil det på landsplan årlig medføre ca. 100.000 færre hospitalsindlæggelser, 3.1 mio. færre fraværsdage fra arbejdet og 1.200 færre førtidspensionister. Kommunerne afholder i alt 1.068 mio. kr. af sundhedsvæsenets nettoomkostninger som følge af fysisk inaktivitet, for en gennemsnitskommune svarer dette til 9.6 mio. kr. årligt (20). Skolebaserede indsatser har positiv effekt på børns fysiske aktivitet og kondition. Ligesom gruppe- og undervisningsbaserede indsatser rettet mod ældre er effektive på kort sigt. Det er også veldokumenteret at de fysiske omgivelser spiller en væsentlig rolle for det fysiske aktivitetsniveau. Den største udfordring er at fastholde et øget aktivitetsniveau på lang sigt. Viden om, hvordan dette gøres, er fortsat mangelfuld. Der er derfor behov for, at indsatserne følges op med effektevaluering og monitorering for at kvalificere det videre arbejde (20). Det er veldokumenteret, at indsatsen skal være flerstrenget for at have effekt, dvs. omfatte et understøttende miljø, information og undervisning. Tal fra Gentofte Kommune 32 % af børn i 0. klasse har fået bemærkninger til deres motorik (8) 30 % af de +16-årige er fysisk inaktive (6) 52 % af de +16-årige har mindst seks timers stillesiddende arbejde om dagen (6) 23 % af de +16-årige har sammenlagt 10 timers stillesiddende aktivitet i fritiden og på arbejdet (6) Vidste du at 77 % af de inaktive i Gentofte Kommune ønsker at blive mere aktive (6) Andelen af fysisk inaktive falder med stigende uddannelsesniveau (6) Der er flere mænd end kvinder, der er fysisk inaktive (6)

14 Gentofte Kommune vil arbejde for at skabe rammer, der sikrer, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet kan efterleves I perioden 2013-2014 vil vi særligt have fokus på at skabe bevægelsestilbud til børn og ældre - derfor vil vi Tilbyde én times motion om dagen til alle 0-18-årige børn og unge Arbejde med at udvikle en bevægelseskultur hvor bevægelse er naturligt, sjovt og muligt for både børn, unge, voksne og ældre Etablere fysiske rammer, der lægger op til bevægelse, idræt og motion, som en naturlig del af hverdagen, dér hvor børn, unge og ældre færdes Tilbyde synlige og let tilgængelige kommunale aktivitetstilbud målrettet de børn, unge og ældre, der er mindst fysisk aktive Arbejde systematisk med inddragelse af borgere og brugere i udviklingen af fysiske aktivitetstilbud Gå i dialog med borgere og brugere omkring fortsat anvendelse af fysiske aktivitetstilbud Bakke op om nationale kampagner og understøtte dem med supplerende kommunale initiativer Fortsat arbejde med udvikling af den tidlige forebyggende indsats i dagtilbud, GFO er og skoler - i samarbejde med forældrene Succeskriterier Evaluering I 2014 har alle 0-18-årige børn og unge én times daglig motion Måles via spørgeskemaundersøgelse blandt ledere I 2014 er andelen af børn i 0. klasse, der har fået bemærkninger til deres motorik, reduceret med 15 % Måles via databasen for Børns Sundhed I 2014 er andelen af de +16-årige, der er fysisk inaktive, reduceret med 10 % Der måles på de aktivitetsbaserede indsatser i 2014. Der måles endeligt via de Regionale Sundhedsprofiler i 2017

15

16 7. Mental sundhed Indsatserne på området mental sundhed beskæftiger sig dels med at skabe sundhedsfremmende indsatser til fremme af trivsel blandt alle borgere, dels med forebyggelse og rehabilitering af psykiske sygdomme. Målgruppen er børn, unge og voksne borgere i Gentofte Kommune. Fremme af mental sundhed kan være et mål i sig selv, men det kan også være et middel til at fremme andre målsætninger som fx forbedret indlæring, reduktion i udgifter til specialundervisning, mindsket frafald på ungdomsuddannelser, øget beskæftigelse, mindsket sygefravær og flere selvhjulpne ældre.

17 7.1 Børn og unges trivsel Børnekonventionen fastslår, at: Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dets trivsel (21) Der er god dokumentation for, at mental sundhed ikke blot er en forudsætning for udvikling og læring, men også er en beskyttende faktor for risikoadfærd og udvikling af sygdom senere i livet (3). At have det godt med sig selv og være i stand til at mestre de udfordringer og betingelser som hverdagen byder på, er en væsentlig forudsætning for børns trivsel, udfoldelses- og udviklingsmuligheder (22). På landsplan går omkring 96 % af alle børn mellem 3-5 år i daginstitution. De tilbringer i gennemsnit 7½ time i institution dagligt. Daginstitutionen spiller således en stor rolle i forhold til børns trivsel, tilegnelse af sociale kompetencer og læring. Spørger man børnene selv, svarer flertallet i en national undersøgelse (80 %), at de godt kan lide at være i deres børnehave, 15 % svarer, at de nogle gange kan lide at være der, mens 5 % ikke kan lide at være i børnehaven (23). I den nationale skolebørnsundersøgelse fra 2010 svarer 6 % af de 11-15-årige børn, at de bliver mobbet flere gange om måneden (24, 14). En anden national undersøgelse viser, at mange 11-15-årige rapporterer tegn på emotionel mistrivsel. Eksempelvis har 23 % af pigerne og 17 % af drengene tre eller flere tegn på dårlig trivsel mindst hver uge. De er kede af det, nervøse, har hoved- eller mavepine, svært ved at falde i søvn, føler sig udenfor eller er pressede af skolearbejdet (25). Mentale problemer fx på grund af mobning påvirker børn og unges indsats i skoler og vurderes at være årsag til op mod 60 % af frafaldet på ungdomsuddannelser. Børn og unge fra sårbare familier er særligt udsatte for at få sociale og mentale problemer. Ca. 12 % af børn vokser op i familier med et alkoholproblem, mens cirka 8 % vokser op i en familie med psykisk sygdom (26). Sundhedsøkonomiske analyser peger på, at fremme af mental sundhed er omkostningseffektivt på både kortere og længere sigt - og med stigende effekt, hvis parametre udenfor sundhedssektoren, fx uddannelse og beskæftigelse, tages med i beregningen (26). Særligt indsatser til fremme af fysisk aktivitet og alkoholforebyggelse vil ofte have positive effekter på den mentale sundhedstilstand (26). Tal fra Gentofte Kommune 93 % af forældre til børn i Gentofte Kommune er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i dagplejen/institutionen (27) 94 % af børn og unge på 4.-9. klassetrin er altid eller for det meste glade for den klasse, de går i (28) 7 % af børnene på 0. klassetrin vurderer egen trivsel til at være midt imellem eller ikke glad (8) 66 % af de unge på 9. og 10. klassetrin har ikke fortrolige voksne på skolen, og 16 % har ikke fortrolige voksne udenfor skolen (11) Vidste du at Forskning viser, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre er de personlige og samfundsmæssige konsekvenser (24) Man med enkle tiltag på 0-6-års området kan øge trivsel og skabe nye sociale netværk blandt børnene (29) Flere undersøgelser fra udlandet viser, at det er muligt at fremme psykisk trivsel gennem skolebaserede interventioner (30) Inddragelse øger børns selvtillid og selvværd, og de oplever, at de har en værdi i fællesskabet (31)

18 Gentofte Kommune vil arbejde for at fremme børn og unges trivsel og udvikling via fokus på tryghed, nærvær, leg og læring I perioden 2013-2014 vil vi særligt have fokus på at sikre en hurtig og tidlig indsats i forhold til børns og unges mistrivsel i hjemmet og på offentlige institutioner - derfor vil vi... Styrke det trivselsfremmende arbejde i daginstitutioner, ved målrettet at arbejde for at fremme kognitiv, emotionel og social udvikling. Der fokuseres på at skabe fællesskaber, hvor alle børn har tilhørsforhold, adgang til fortrolige voksne og individuelle udviklingsmuligheder, og hvor der ikke foregår mobning Styrke det trivselsfremmende arbejde i skoler og fritidsordninger. Herunder fremme af kognitiv, emotionel og social udvikling, opbygning af fællesskaber og forebyggelse af mobning Værne om familien og fastholde forældrenes ansvar for deres børns trivsel og udvikling Arbejde med social kapital blandt personalet, børn og forældre på kommunens institutioner, med henblik på at sikre, at alle har fortrolige voksne. Fokus kan fx være på netværk, normer, tillid og tryghed Fortsætte samarbejdet mellem daginstitutioner og skole omkring trivsel og mental sundhed, fx via metoden Fri for Mobberi og via fokus på børn og unges adfærd på de sociale medier Have særlig fokus på socialt udsatte familier, fx gennem en familieorienteret, tværfaglig og tværsektoriel indsats, der kan sikre barnets udvikling og trivsel Dokumentere trivsel med udgangspunkt i fælles indikatorer til måling af trivsel blandt børn og unge Succeskriterier Evaluering I 2014 har 90 % af de unge i udskolingen en fortrolig voksen i eller udenfor skolen Måles ved at gennemføre en sundhedsprofil på alle folkeskoler i Gentofte Kommune I 2014 svarer under 2 % af de 6-15-årige i folkeskolerne, at de har været udsat for mobning i løbet af de seneste måneder Måles ved at gennemføre en sundhedsprofil på alle folkeskoler i Gentofte Kommune

19 7.2 Psykisk sygdom Fra 1997 til 2007 er antallet af borgere i psykiatrisk behandling på landsplan steget med ca.13.000 personer. Antallet af sengepladser er faldet med 25 %, og antallet af liggedage er i samme periode faldet med 27 %. I en gennemsnitskommune med 50.000 indbyggere får 60-80 kvinder en fødselsdepression, ca. 700 børn under 15 år vokser op i familier med psykisk sygdom, 2000 personer har en depression og 2600 har angstsymptomer (26). Der er således mange mennesker, som har eller får psykisk sygdom tæt ind på livet. Udover de store menneskelige omkostninger der følger med, når man som barn, ung eller voksen rammes af en psykisk sygdom, kan det også være forbundet med store samfundsmæssige omkostninger. Det er derfor relevant at styrke den primære forebyggelsesindsats omkring mentale helbredsproblemer. Kommunerne har ansvaret for den socialpsykiatriske indsats, der omfatter rådgivningsopgaven, forebyggelses- og rehabiliteringsindsatsen samt fleksible og specialiserede støttetilbud. Behandlingen varetages af Regionen, der dækker den hospitalsbaserede og ambulante indsats. Kommuner og Region har en fælles opgave i forhold til at skabe sammenhængende og helhedsorienterede forløb. Der ses særlige udfordringer i forhold til borgere, der både har en misbrugs- og psykiatrisk diagnose. Den hurtige overgang til ambulant behandling fordrer ofte supplerende kommunale tilbud som fx bostøtte for at forebygge genindlæggelser. I perioder har nogle borgere alligevel behov for korte indlæggelser/genindlæggelser for at blive stabiliseret. Synet på psykisk sygdom har ændret sig fra en opfattelse af, at psykiske sygdomme er kroniske til et dynamisk og recoveryorienteret syn på sygdommen. Den psykiatriske behandling og den rehabiliterende indsats bevirker, at stadigt flere borgere bliver fri for psykiske symptomer eller kommer sig så meget, at symptomerne ikke forhindrer et godt og indholdsrigt liv. Indlæggelser på psykiatisk afdeling I Gentofte Kommune har der i 2011 været 456 indlæggelser på psykiatrisk afdelinger for voksne, heraf 261 genindlæggelser 147 borgere har haft én indlæggelsesperiode, mens 98 borgere har været indlagt flere gange og 16 har været indlagt 5 eller flere gange Hver indlæggelse koster 8.113 kr. i med-finansieringsbidrag Vidste du at Sundhedsplejen indgår i et tværsektorielt forskningsprojekt, hvor der udvikles et screeningsredskab til tidlig opsporing af børn ved tegn på psykosociale vanskeligheder mhp. at forebygge eller mindske udviklingen af psykisk sygdom Gentofte Kommune udarbejder på nuværende tidspunkt en retningsanvisende plan for den fremtidige socialpsykiatriske indsats for voksne

20 Gentofte Kommune vil arbejde for at skabe rammer, der sikrer en forebyggende, helhedsorienteret og rehabiliterende indsats I perioden 2013-2014 vil vi særligt have fokus på rehabilitering og opsporing - derfor vil vi... Støtte borgerens recoveryproces Styrke borgerens inddragelse i såvel formelle som uformelle fora, fx i brugerbestyrelser, projekter og meningsfulde fællesskaber med andre mennesker Have fokus på tidlig opsporing og indsats i forhold til familier, der er ramt af psykisk sygdom Sætte fokus på børn, unge og deres familier som venter på udredning og behandling i regionsregi, fx aktiv udnyttelse af ventetiden med initiativer som kost og motionstilbud, mægling og krisehjælp Gå i dialog med de fagprofessionelle om kompetenceudvikling i forhold til etablering af rehabiliterings- og sundhedsfremmende tiltag som fx konkrete forløbsprogrammer, motion og kosttilbud Styrke de sundhedsfremmende indsatser i forhold til børn, unge og voksne der rammes af en psykisk sygdom Sikre smidige overgange mellem behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien, og det øvrige sociale område, fx beskæftigelsesområdet, og børne- og voksenområdet Succeskriterier Evaluering Gennem nye samarbejdsformer med behandlingspsykiatrien opnås en reduktion i antallet af genindlæggelser Der gennemføres kompetenceudvikling, der understøtter socialpsykiatriplanens sigte omkring recovery og rehabilitering Udviklingen i genindlæggelsesmønstre og antal følges gennem det statistiske materiale som Regionen udarbejder over indlæggelser, herunder genindlæggelser Kompetenceudvikling gennemføres for relevante medarbejde ultimo 2013 I samarbejde med Jobcenter Gentofte gennemføres et initiativ med henblik på tidlig opsporing Der er foretaget en beskrivelse af initiativ ultimo 2013 og en opfølgning på initiativet ultimo 2014 Der gennemføres et projekt med fokus på KRAM faktorerne på udvalgte socialpsykiatriske tilbud Ultimo 2014 er der gennemført og afprøvet et pilotprojekt, der giver viden om, hvordan man kan arbejde videre med KRAM-faktorerne på de sociale tilbud for voksne

21 8. Patientrettet forebyggelse Den patientrettede forebyggelse er primært målrettet de store sygdomsgrupper blandt de ældre medicinske patienter og andre borgere med kroniske sygdomme. Den patientrettede forebyggelse sigter mod at forebygge, at sygdom udvikler sig og søger at begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer. Den patientrette forebyggelse i Gentofte Kommune indgår som en integreret del af kerneydelserne ikke alene på sundhedsområdet, men også på andre områder.

22

23 Sundhedspolitik 2013-2017 2013-2016 8.1 Tidlig opsporing tidlig indsats Sundhedsprofilen fra Region Hovedstaden viser, at 55 % af borgerne i Gentofte Kommune lever med mindst én kronisk sygdom, og 10 % lever med mere end én kronisk sygdom (6). Kroniske lidelser er en belastning for den enkelte patient og følges ofte af stærk nedsat funktionsevne. Samtidig er det en betydelig ressourcemæssig belastning for samfundet. Det skønnes, at kronisk sygdom lægger beslag på op mod 80 % af det offentlige sundhedsbudget (32). Tidlig opsporing har til hensigt at identificere personer med risikofaktorer eller sygdom tidligst muligt med henblik på behandling eller risikobegrænsning, herunder at forebygge kroniske tilstande. En væsentlig del af indsatsen i forhold til personer med kronisk sygdom er indbefattet i de såkaldte forløbsprogrammer, der organiserer indsatsen på tværs af sektorer for en given kronisk sygdom. Tidlig opsporing er en integreret del af forløbsprogrammerne for behandling og rehabilitering af personer med kroniske sygdomme og er med til at sikre, at der kan indledes en tidlig og evidensbaseret indsats for at forebygge forværring af sygdomstilstanden (33). Der er implementeret forløbsprogrammer for patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) og type 2 diabetes. I de kommende år vil yderligere evidensbaserede forløbsprogrammer bliver implementeret til behandlng af personer med andre kroniske lidelser. For borgere i den erhvervsaktive alder kan kronisk sygdom medføre udstødelse fra arbejdsmarkedet. Udstødelse fra arbejdsmarkedet medfører store omkostninger for samfundet, og ofte store menneskelig og sociale omkostninger for de mennesker der rammes. Der skal gennem særlige indsatser fokuseres på tidlig opsporing og tidlig indsats for at hjælpe denne gruppe af borgere til at fastholde eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at en del af de ældre borgere, der indlægges med medicinske lidelser, kunne have undgået indlæggelse, hvis tilstanden var blevet opdaget og handlet på tidligere (34). Gentofte Kommune vil sætte særligt fokus på tidlig opsporing og relevante indsatser i forhold til de ældre i kommunens plejeboliger og i hjemmeplejen, der viser sygdomstegn eller pludselige funktionsændringer, med det sigte at forebygge indlæggelse på hospital. Tal fra Gentofte Kommune 1.600 borgere har KOL (6) 1.800 borgere har diabetes (6) 1.600 borgere har kræft (6) 2.000 borgere har hjertekarsygdomme (6) 5.600 lever med mere end 3 kroniske sygdomme (6) Vidste du at Der er et stort forebyggelsespotentiale blandt patienter med kronisk sygdom, da de hyppigt har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd Borgere, der er ude af arbejdsmarkedet i mere end 3 måneder pga. sygdom, har en væsentligt øget risiko for langtidsarbejdsløshed Når ældre borgere indlægges, er der betydelig risiko for funktionstab på grund af inaktivitet

24 Gentofte Kommune vil arbejde systematisk med tidlig opsporing, hvor der er mistanke om sygdom eller risikofaktorer I perioden 2013-2014 vil vi særligt have fokus på tidlig opsporing og tidlig indsats overfor udvalgte kronikergrupper. Den tidlige opsporing skal ske de steder, hvor borgerne møder kommunen, og der skal være en klar kobling til tidlig og relevant handling - derfor vil vi... Have særligt fokus på borgere i den erhvervsaktive alder, der på grund af kronisk sygdom har vanskeligt ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet Have særligt fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser af ældre borgere med medicinske sygdomme Implementere yderligere forløbsprogrammer for behandling af personer med udvalgte kroniske sygdomme. Det drejer sig om forløbsprogrammer for demens, hjerte-karsygdomme og lænde-ryglidelser. Borgere henvises til forløbsprogrammerne af egen læge, hospital eller kommune. Så mange borgere som muligt, for hvem et forløbsprogram er relevant, skal henvises Arbejde med konkrete interventioner for borgere, der er sygemeldt i længere tid. Disse skal styrke den fælles indsats mellem kommunens sundhedsfaglige del (Tranehaven) og Jobcentret. Der udvælges et antal målgrupper for interventionerne ud fra forventet gevinstpotentiale Satse målrettet på indsatser, der skal forebygge, at ældre borgere i kommunens plejeboliger eller borgere i eget hjem, der modtager hjemmehjælp, indlægges på hospital. Derved undgås indlæggelser, der kan øge risikoen for yderligere funktionstab, infektioner, liggesår mv Succeskriterier Evaluering I 2014 indgår 40-60 % af personer med nydiagnosticerede kroniske sygdomme, for hvem det er relevant, i et forløbsprogram Forløbsprogrammerne evalueres med henblik på afdækning af effekter for de borgere, der deltager Sygedagpengeperioden er inden udgangen af 2014 forkortet med i gennemsnit 7 dage for sygemeldte borgere i de udvalgte grupper (diagnosegrupper) Opfølgning på sygedagpengeperioder Der sker en reduktion i indlæggelser for borgere omfattet af indsatsen Der sker løbene opfølgning på indlæggelsesfrekvensen for borgere, omfattet af kommunale forebyggelsesindsatser via e-sundhed

25 8.2 Fokus på effekterne af den patientrettede forebyggelse erhvervet hjerneskade I forbindelse med et sygdomsforløb kan der opstå behov for indsatser rettet mod fysiske, psykiatriske, sociale og arbejdsrelaterede problemstillinger, hvor en målrettet rehabiliteringsindsats kan hjælpe borgeren til en hverdag med et så godt liv som muligt - trods de følger, der kan være efter et sygdomsforløb eller et liv med sygdom. Patientrettede forebyggelsesindsatser er en væsentlig del af den sundhedsfaglige rehabilitering for at undgå, at sygdomme forværres og hjælpe patienter til at få et godt liv på trods af sygdom. Der er ønske om at styrke fokus på effekterne af de patientrettede indsatser. En effektiv patientrettet forebyggelse kræver ofte en tværfaglig indsats og berører således flere aktører og fagfelter både kommunale og ikke kommunale. Blandt andet derfor er det vigtigt at have fokus på effekten af den samlede indsats for den enkelte målgruppe/borger. Gentofte Kommune vil i den sammenhæng sætte konkrete mål for effekten af den patientrettede forebyggelse for udvalgte patientgrupper. Mennesker med erhvervet hjerneskade har ofte omfattende følger af hjerneskaden, som kan have stor indflydelse på deres liv og hverdag. De har behov for effektive rehabiliteringsforløb med henblik på at mindske følgerne af hjerneskaden og derved skabe grundlag for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. En effektiv indsats fordrer en tværfaglig og velkoordineret indsats, og en indsats der er tilpasset det enkelte menneskes specifikke behov. I perioden 2013-2014 vil Gentofte Kommune have særligt fokus på at nå de fastlagte mål for den rehabiliterende indsats for borgere med erhvervet hjerneskade. Tal fra Gentofte Kommune Hvert år rammes ca. 10.000 borgere på landsplan af apopleksi, det svarer til ca. 220 i Gentofte Kommune. Heraf skønnes, at ca. 180 har behov for rehabilitering (35) Det skønnes, at ca. 70% af de, der overlever en hjerneblødning eller blodprop i hjernen, udskrives til eget hjem (35) Ca. 40.000 danskere lever med følgerne af apopleksi, det svarer til ca. 880 i Gentofte Kommune (35) Vidste du at Apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning) er den mest almindelige årsag til alvorlig funktionsnedsættelse hos voksne Ca. hver fjerde person, der har været ramt af apopleksi, er afhængig af andres hjælp til daglige aktiviteter (36) Tidlig start på rehabilitering har ofte en øget effekt ift. reduktion af funktionstab (37, 38) Risikoen for apopleksi kan reduceres ved en sundere livsstil

26 Gentofte Kommune sikrer gennem en tværfaglig og velkoordineret indsats effektfulde rehabiliteringsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade Sikre, at Gentofte Kommune har en organisering, som understøtter en koordineret rehabiliteringsindsats for borgere med erhvervet hjerneskade på tværs af opgaveområder, fx via en hjerneskadekoordinator Sikre, at Gentofte Kommune har en høj kvalitet i rehabiliteringen af borgere med erhvervet hjerneskade. Vi vil derfor fastlægge konkrete mål for effekten af den patientrettede forebyggelse og rehabiliteringsindsats for borgere med erhvervet hjerneskade Igangsætte rehabiliteringen af borgere med erhvervet hjerneskade så hurtigt som muligt efter udskrivning fra hospital Sætte særligt fokus på det sammenhængende patientforløb for borgere med erhvervet hjerneskade, hvor blandt andet ventetid er en central indikator I perioden 2013-2014 vil der være særligt fokus på effekterne af rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Mennesker der rammes af alvorlig sygdom har ofte alvorlige følger af sygdommen, som kan have meget negativ indflydelse på deres liv og hverdag. Effektive rehabiliteringsforløb er afgørende med henblik på at mindske følgerne af sygdommen - derfor vil vi...(se ovenfor) Succeskriterier Evaluering I 2014 tilbydes alle borgere, der rammes af erhvervet hjerneskade, et individuelt tilpasset rehabiliteringsforløb Antallet af borgere der udskrives med erhvervet hjerneskade sammenholdes ved udgangen af 2014 med antallet af borgere, der er blevet tilbudt et individuelt rehabiliteringsforløb i 2014 Inden fem hverdage fra udskrivelsen fra hospital er der taget kontakt til borgeren med henblik på at lave en tidsplan for genoptræning At der i samarbejde med den enkelte borger med erhvervet hjerneskade fastsættes mål for rehabiliteringen, der både omfatter sundhedsog socialfaglige mål Antallet af borgere udskrevet med erhvervet hjerneskade sammenholdes én gang årligt med antallet af borgere der er kontaktet af kommunen indenfor fem hverdage efter udskrivelse Der gennemføres journalaudit én gang årligt med henblik på vurdering af, om der i de udtrukne journaler er fastsat mål for rehabiliteringen

27 9. Litteraturliste 1. Gentofte Kommune (2008): Det hele menneske. Sundhedspolitik 2008-2012 2. Region Hovedstaden (2010): Sundhedsprofil 2010 Forebyggelse. Region Hovedstaden 3. Sundhedsstyrelsen (2006): Evaluering til projekterne under Lighed i sundhed 4. Dahler-Larsen, Peter (2003): Nye Veje i Evaluering. Systime Academic 5. Sundhedsstyrelsen (2012): Forebyggelsespakke, Mad og måltider 6. Region Hovedstaden (2010): Sundhedsprofil for region og kommuner 7. Gentofte Kommune (2011): Sundhedsprofil Ordrup Skole, skoleåret 2010/2011 8. Databasen Børns Sundhed, Årsrapport 2012 9. Institutut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelig Fakultet, Københavns Universitet (2009): Kostens betydning for læring og adfærd 10. Sundhedsstyrelsen (2012): Forebyggelsespakke, Rygning

28 11. Gentofte Kommune (2012): Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge, skoleåret 2011/2012 12. Sund By Netværket (2006): 10 skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model 13. Sundhedsstyrelsen: Rygestop og helbredsgevinster. www.sst.dk 14. Statens Institut for Folkesundhed (2011): Skolebørnsundersøgelsen 2010, HBSC 15. Demant, Jakob (2012): Forandringer i beruselseskulturen. Socialstyrelsens konference 31.01.12 16. Sund By Netværket (2008): 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 17. Sundhedsstyrelsen (2012): Forebyggelsespakke, Alkohol 18. Sundhedsstyrelsen: Børn i familier med alkoholproblemer. www.sst.dk 19. Sundhedsstyrelsen (2011): Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 20. Sundhedsstyrelsen (2012): Forebyggelsespakke, Fysisk aktivitet 21. FN: Konventionen om Barnets Rettigheder, artikel 3, stk. 2 22. Børnerådet (2009): Børnerådets Børne- og Ungepanel: Mental sundhed 2009 - at føle man er noget værd 23. Børnerådet (2011): Børnerådets Minibørnepanel: Mellem hjem og børnehave en undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel 28. Gentofte Kommune (2011): Skolernes informationsportal 2010/2011 29. Dansk Center for Undervisningsmiljø: 40 veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud metoder fra praksis; Dansk Center for Undervisningsmiljø: Procesværktøj om trivsel 30. PsykiatriFonden og Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed, FoBUS (2010): Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever - Videnskabelig baggrund for Projekt Optur 31. Indenrigs- og socialministeriet og AKF (2009): Socialt udsatte børn i dagtilbud indsats og effekt. Sammenfattede rapport 32. Sundhedsstyrelsen (2005): Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund 33. Sundhedsstyrelsen (2008): Forløbsprogrammer for kronisk sygdom 34. Vinter, Hanna og Nielsen, Karen Glise (2012): Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser 35. Socialstyrelsen: Hjernekassen. www.hjernekassen.dk 36. Sundhedsstyrelsen (2005): Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi 37. Mathiesen, B. Ellisiv (2007): Risikofaktorer for hjerneslag. Tidsskrift for Norsk Legeforening, 748 ff. 38. Statens Institut for Folkesundhed (2006): Risikofaktorer og folkesundhed 24. Friformobberi. www.friformobberi.dk 25. Sundhedsstyrelsen (2011): Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige 26. Sundhedsstyrelsen (2012): Forebyggelsespakke, Mental Sundhed 27. Rambøll (2010): Gentofte Kommune. Sammenlignende brugerundersøgelser 2010. Daginstitutioner

29

30 9. Bilag Borgerrettet Forebyggelse Bilaget er et eksempel på en handleplan for den borgerrettede forebyggelse. Handleplanerne kan hentes på www. gentofte.dk

31 Kortlægning Kortlægningen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Dagplejen, Dagtilbud, Sociale Institutioner og Familieplejen, Sundhedsplejen, Tandplejen, syv skoler, tre GFO er, to fritidscentre, Gentofte Sportspark, Kildeskovshallen, Gentofte Ejendomme, to gymnasier samt Forebyggelse og Sundhedsfremme. Endvidere er der indsendt forslag til indsatser fra Bernstorffs Slotshave. Kortlægningen må tages med det forbehold, at ikke alle skoler og fritidsordninger har indsendt oplysninger. På baggrund af de indsendte oplysninger vurderes det, at Gentofte Kommune på de fleste områder har indsatser, der svarer til grundniveauet i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke Mad & Måltider, og at Sundhedspolitikkens politisk prioriterede områder vil bidrage til, at samtlige områder når et generelt niveau svarende til forebyggelsespakkens grundniveau - og på enkelte områder svarende til forebyggelsespakkens udviklingsniveau. Kortlægningen viser, at flere områder har arbejdet systematisk med implementering af mad- og måltidspolitikken og har udviklet let tilgængelige sunde tilbud, der efterspørges af målgruppen. Kost Politisk mål Gentofte Kommune vil arbejde for at gøre det let at vælge sunde mad- og drikkevarer. I perioden 2013-2014 vil vi særligt have fokus på at gøre sund mad tilgængelig for børn og unge og i fritidslivet. Succeskriterier I 2014 er der nem adgang til drikkevand på alle skoler og GFO er I 2014 er andelen af overvægtige og svært overvægtige børn i 0.klasse reduceret til højst 7 % I 2014 er antallet af de 6-16-årige børn og unge i Gentofte Kommune, der spiser frugt og grønt svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, øget med 50 % Kortlægningen viser også udviklingspotentialer i forhold til indsatser rettet mod børn/familier med overvægtige førskolebørn, indsatser der retter sig mod, at flere børn og unge spiser frugt og grønt svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og indsatser der bidrager til at fremme lighed i sundhed. Nogle skoler har drikkevandsanlæg, mens andre efterspørger flere af disse. En enkelt skole har dårlige erfaringer med drikkevandsanlæg, der har givet anledning til vandlege og endte med at gå i stykker. Generelt vurderes det, at der er behov for en systematisk kortlægning, beregning af omkostninger og vurdering af behov for implementering af nye drikkevandsanlæg. Tilbagemeldingerne fra idrætslivet viser interesse for at udvikle tilbuddet om sund mad og adgangen til drikkevand. I forhold til ungdomsuddannelserne er indsatsen på 10. klassetrin velbeskrevet og vurderes til at ligge på højt niveau. Der er tilbagemeldinger fra to gymnasier, men ingen tilbagemeldinger om samarbejdet mellem gymnasier og kommunen på kostområdet. De fleste indsatser er ikke evaluerede. Hvorvidt indsatserne er tilstrækkelige bygger således på de professionelles beskrivelser og vurderinger.