Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?



Relaterede dokumenter
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Frokostordninger i daginstitutioner

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Udvikling af implementeringsstrategier og prioritering af arbejdet. Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

Sundhedspolitik

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus Danskeres helbred. Børns og unges sundhed

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

SUNDHEDSPOLITIK 2015

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Forord. Borgmester Torben Hansen

Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer

Indsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed


Status på forebyggelsespakkerne. indenfor. Sundhedsudvalgets område

Samarbejde mellem forskning og kommunal praksis på sundhedsområdet på vej mod praksisbaseret forskning og forskningsbaseret praksis

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne

SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Sundhed Godkendt den

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

Odder Kommunes sundhedspolitik

SSU Temadag om sundhed

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Sundhedspolitik

Ny viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer. Mille Pedersen M: T:

Odder Kommunes sundhedspolitik

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd

Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK

Forebyggelsespakke Overvægt

Forslag til indsatser i Sundhedspolitikkens årsplan Social og Sundhedsudvalget 14. Januar 2019


NOTAT. Allerød Kommune

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

Bilag 2. Spørgeskema udsendt til alle landets kommuner i 2015

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Transkript:

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende Sundhed er både at være rask, at opleve livsglæde og tryghed og kunne tage aktivt del i samfundet sammen med andre Sundhed er en forudsætning for at lære, arbejde og fungere i dagligdagen Et sundt hverdagsliv og forebyggelse af sygdom er bedre for den enkelte og for samfundet

Fysisk og mentalt helbred 9 ud 10 borgere i Aalborg Kommune vurderer, at de har et godt helbred både fysisk og mentalt Mænd vurderer oftere end kvinder deres helbred som godt Unge vurderer oftere end ældre, at de har et godt helbred. Dog er der en del unge (særligt kvinder), der har dårlig mentalt helbred

Nogle har det bedre end andre Borgere udenfor arbejdsmarkedet og borgere med kort uddannelse vurderer deres helbred dårligere 16% beskæftigede har et højt stressniveau; blandt arbejdsløse er det 28% 1/3 på kontanthjælp og førtidspension har psykiske lidelser

Mange ældre og mange med kronisk sygdom 1,3 millioner danskere lider af én af de fem mest udbredte kroniske sygdomme 70 pct. af de ældre over 67 år har mindst én kronisk sygdom Andelen af ældre i befolkningen er stærkt stigende og der vil derfor komme stadig flere borgere med kronisk sygdom Borgere med kronisk sygdom har det oftere dårligere både fysisk og mentalt (diabetes, hjerte-karsygdom, kroniske lungesygdomme, psykiske sygdomme og knogleskørhed/leddegigt)

Rangordning af børne- og ungesundhed i 29 lande 1. Island 2. Sverige 3. Finland 4. Luxemburg 5. Holland Bjørn Holstein, SIF 2014

Rangordning af børne- og ungesundhed i 29 lande 22. Estland 23. Danmark 24. Litauen 25. USA 26. Østrig 29. Rumænien

På trods af UNICEF: De fleste børn og unge er raske, lever sundt og trives med familie, venner og skole

Børns og unges sundhed Blandt børn under 1 år har 10% tilknytningsproblemer og 25 % har ikke alderssvarende motorik Blandt børn i indskolingsalderen er 20% overvægtige og 24% er passivrygere Blandt 11-15 årige har hver syvende en langvarig sygdom og hver femte har været syg inden for 14 dage Børn og unge ryger og drikker mindre nu end for 10-15 år siden men niveauet er stadig meget højt sammenlignet med andre lande Holstein B., 2014 Jørgensen et al, 2014 Rasmussen & Due 2011; Holstein et al. 2011 SIF, SDU

Rygning 15% af borgerne i Aalborg Kommune er daglig rygere; de fleste vil gerne holde op og ønsker hjælp hertil Stor social ulighed i rygevaner 75-100 % af den kortere middellevetid i Danmark sammenlignet med Sverige kan forklares ved forskelle i ryge- og drikkevaner Hver anden ryger dør af det. Rygere får 10 år mindre med børnebørnene og rygere og aldrigrygere har lige mange leveår med langvarig belastende sygdom altså ikke lev stærkt, dø ung kun dø ung

Alkohol 7% af borgerne i Aalborg Kommune drikker mere end SSTs højrisikogrænse. 1/3 ønsker at drikke mindre Alkohol bidrager til 60 forskellige sygdomme. Blandt midaldrende mænd er hver 3. dødsfald relateret til alkohol Alkohol er skyld i trafikulykker, vold, selvmord, uønskede graviditeter, arbejdsløshed og mange sociale problemer Alkohol er en væsentlig årsag til næsten halvdelen af anbringelsessager

Social ulighed i sundhed og tobak og alkohol I dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit knap 10 år længere end den fattigste fjerdedel; for 25 år siden var den forskel 5,5 år. Sundere liv for alle, Regeringens Nationale mål for danskernes sundhed, 2014 Rygning og alkohol forklarer mellem 60% og 70% af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Ugens tal for Folkesundhed, 2013

Andel nyfødte udsættelse for passiv rygning i hjemmet - mors uddannelse 45 40 35 30 25 20-10 års skolegang > 10 års skolegang 15 10 5 0 Udsættes for passiv rygning hjemme Jørgensen S et al. SIF 2013 (5406 nyfødte i 11 kommuner i Region Hovedstaden 2012)

Andel nyfødte som ammes i de anbefalede fire måneder ift. mors uddannelse 70 60 50 40 30-10 års skolegang > 10 års skolegang 20 10 0 Ammes fuldt mindst 4 måneder Jørgensen S et al. SIF 2013 (5406 nyfødte i 11 kommuner i Region Hovedstaden 2012)

Borgernes sundhed Blandt både børn og voksne har mange et godt helbred både fysisk og mentalt Med alderen dukker sygdomme op, og flere ældre har en eller flere kroniske sygdomme Sociale forhold har stor betydning for sundhed. Borgere med kort uddannelse og udenfor arbejdsmarkedet samt disses børn har oftere dårligt helbred

Hvad gør borgerne syge? Usund livsstil: KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Dårlig mental sundhed Muskel-skelet lidelser Meget kan forebygges

Mange vil gerne det sunde Men ofte er det sunde ikke det lette valg

Kommunens forebyggende arbejde Kommunen kan medvirke betydeligt til at fremme befolkningens sundhed ved at: 1) skabe sunde rammer for borgernes hverdag 2) arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne 3) etablere forebyggelsestilbud til borgere med særlige behov

Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: Anbefalinger til den kommunale indsats baseret på bedste viden Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed Solbeskyttelse Mad og måltider Indeklima i skoler Hygiejne Overvægt Stoffer

Anbefalede indsatser ift. tobak Røgfri miljøer, hvor børn og unge færdes Undervisning om tobak og rygning til elever i folkeskolen Rygestoptilbud og kurser målrettet forskellige grupper af borgere Opsøgende rekruttering til rygestop på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser med mange rygere Eksempel på indsatsområde, hvor vi har relativ god viden om metoder, og hvor mange kommuner allerede godt fat i indsatsen

Anbefalede indsatser ift. alkohol Alkoholpolitikker på kommunens arbejdspladser og institutioner Alkoholbevillinger håndteres efter ansvarlig udskænkning i samarbejde med politi, restauratører, foreninger, sportshaller m.fl. Systematisk tidlig opsporing af alkohol- og stofproblemer ved frontpersonalet i fx socialforvaltningen, jobcentre mv. Alkoholbehandlingstilbud til socialt udsatte og sårbare samt borgere med dobbeltdiagnoser

Anbefalinger involverer hele kommunen og forudsætter tværgående indsats Målrettet arbejde med børns trivsel, motorik, mad og måltider, solbeskyttelse og håndhygiejne i daginstitutioner Fysisk aktivitet integreret i skoledagen, undervisning om sundhed, godt indeklima i skoler Sundhedsfremme på socialfaglige botilbud og væresteder Systematisk tidlig alkoholindsats i sundhedsplejen, daginstitutioner, skoler, jobcentre, hjemmeplejen mv. Bevægelsesfremmende byindretning og let adgang til idrætsfaciliteter og bevægelsesfremmende miljøer

Sundhed er mere end fravær af sygdom Borgernes sundhed påvirkes af kommunens indsats i alle forvaltninger Daginstitutioner og skoler, trafik og boligmiljø, beskæftigelsesindsatsen, hverdagsrehabilitering og pleje i ældreområdet, forebyggelse i socialpsykiatrien mv. Borgernes sundhed påvirker opgaverne i alle forvaltninger Børnenes indlæringsparathed og trivsel, ældres og syges funktionsniveau og behov for pleje, lediges arbejdsmarkedsparathed mv.

Samarbejde med andre lokale aktører ungdomsuddannelserne mhp at skabe rammer og tilbud, der kan forebygge frafald og brug af rusmidler praktiserende læger med henblik på tidlig opsporing og henvisning til kommunale tilbud politi, restauratører, foreninger, sportshaller m.fl. om ansvarlig udskænkning af alkohol frivillige foreninger, aftenskole, ældresagen og private om tilbud til fysisk inaktive borgere, tilbud om socialt samvær fx besøgstjenester til ensomme mv. patientforeninger om bla. tilbud til borgere med kronisk sygdom

Den brede dagsorden på velfærdsområderne Forebyggelse og tidlig indsats Styrket inddragelse og deltagelse af borgerne Styrket sammenhæng på tværs i kommunen, mellem kommuner, og mellem kommuner og regioner, frivillige, erhvervsliv osv. Fokus på kvalitet og evidensbaserede indsatser

Vejen til en god sundheds- og forebyggelsesindsats i kommunen Ambitiøse (men realistiske) politiske målsætninger At alle forvaltningsområder bidrager med indsatser til realiseringen af målsætningerne At indsatserne er de rigtige (virker) Engagerede og dygtige medarbejdere Samarbejde mellem kommune og det øvrige lokalsamfund

Tak for opmærksomheden