Skolebestyrelsen på Højelse Skole kan ikke anbefale forslaget om samling af de 16 skoledistrikter til 8.



Relaterede dokumenter
Ishøj Kommune Strandgårdskolen

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Høringssvar vedr. Masterplanen for dagtilbud for perioden

Når katastrofen rammer

Helsingør Kommune Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.

Det siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Hvordan kan forældrene

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Det talte ord på samrådet gælder

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Tallerupskolens skolebestyrelses årsberetning 2010/2011

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Vejledning til ledelsestilsyn

Raketten - klar til folkeskolereformen

Børne og Ungeudvalget Greve Kommune Att.: Iben Aagaard Uldal Center for Skoler 2670 Greve

Høringsmateriale vedrørende ændring af skoledistrikter og ændring af regler for frit skolevalg

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 74 Offentligt

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Referat. Grp. 3 O-U repræsentant: Anne-Mette Worch / John Schmidt Andersen

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Raketten - klar til folkeskolereformen

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Fredericia på forkant


Rammer til udvikling hjælp til forandring

JOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune

Børne- og Skoleudvalget 31. august 2015

Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale

Borup Skole. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Resultater fra opinionsundersøgelse gennemført blandt danske landmænd oktober 2015

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Flemming Jensen. Parforhold

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

VESTERLUNDEN. At satse på fremtiden er at tro på fremtiden

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2013

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Til eleverne på Formatskolen

Indledning. Det betyder bl.a.:

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

Ledelsesberetning. Hellested Friskole og Børnehus april 2016

Baggrund for forvaltningens anbefaling af fastholdelse af den oprindelige løsningsmodel

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Nibe Skole Resume. Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Notat om evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Aarhus Kommune. Dato 20. januar 2014

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar NIRAS Konsulenterne A/S

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Respondenter Procent Skriv navn ,0% I alt ,0% Respondenter Procent I en gruppe ,0% Individuelt 0 0,0% I alt ,0%

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Styrelsesvedtægt. for. dagtilbud. Middelfart Kommune

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

Skolebestyrelsesmøde med mad Torsdag den 18/ kl Ordstyrer: Annette

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

SSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017

SKOLEBESTYRELSESMØDE VIBESKOLEN

Transkript:

Køge Kommune Børne- og Ungeforvaltningen Rådhuset Torvet 1 4600 Køge Højelse Skole Lille Skensved, 20. januar 2012 Vedr.: Høringssvar på Ny skolesturktur Resumé Kun en tåbe frygter ikke skolesammenlægninger i Køge. Højelse Skole Baunebjergsvej 1C 4623 Lille Skensved Kontakt: Uffe Rahbek Mail: Uffe.rahbek@gmail.com På Højelse kan vi ikke anbefale at forslaget gennemføres. Med en lille besparelse som udsigt kan man forringe skolernes karakterresultater, inklusionsresultater, ledelsesresultater og skolebestyrelsesarbejdet samtidig med at man forøger risikoen på skolevejen, forøger utrygheden ved skolegangen hos børn og forældre og nedsætter lærernes mulighed for at overskue deres egen arbejdsplads. Det udsendte Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune journal nr. 2011-217146 er blevet diskuteret på vores skolebestyrelsesmøde den 1. december og 12 januar. Skolebestyrelsen på Højelse Skole kan ikke anbefale forslaget om samling af de 16 skoledistrikter til 8. Generelt har diskussion af forslaget været præget af, at vi har været nødt til at gætte på konsekvenserne af forslaget og på hvad det siddende og de næste byråd vil have mulighed for at gøre indenfor rammerne af den nye skolestruktur. Til dels derfor er vores høringssvar bygget op af en række spørgsmål, hvor vi forsøger at problematisere forslaget, der er sendt i høring. Det ville have pyntet på høringsmaterialet, hvis visionerne for arbejdet var trukket klart op og at man derefter havde forklaret hvordan netop den nye skolestruktur støtter den vision. På flere punkter mener vi, at forslaget bringer Køge Kommunes Børn og Unge-politik 2009-2015 længere fra målet.

Vi har følgende bekymringer og kommentarer til forslaget: Hvordan forbedres kvalitet samlet i Køges skoler? Vi er bekymrede for at indførelse af større enheder vil medføre et alvorligt fald i kvaliteten. Vi mener, at man kan forbedre kvaliteten ved at gøre mere af det, der virker godt. På figuren har vi tegnet afgangskarakteren ved Køges skoler sammen med antallet af elever på skolerne (Kilde: Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer fra undervisningsministeriet i 2011). Det ses, at jo flere elever på skolen, des lavere karakterer. Muligvis er tendensen anderledes i andre kommuner, men i Køge er der en klar sammenhæng mellem antallet af elever og karaktererne. Samme billede ses, hvis man sammenholder den socioøkonomiske reference med antallet af elever: Jo flere elever, des dårligere bliver de løftet. Alene dette faktum betyder, at forslaget er en klar tabersag, som vi sammen er nødt til at gøre en indsats for at få stoppet. Gennemsnit af afgangskarakter 8 7 6 5 Højelse 0 200 400 600 800 Antal elever Figur: Gennemsnittet ved 9. klasse afgangseksamen for de kommunale skoler i Køge som funktion af antallet af elever på skolen (kilde: Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer)

Er det besværet værd? Vi er meget betænkelige ved at lave så drastiske ændringer med det formål at flytte seks lederstillinger til pædagogisk arbejde. Det er klart, at en overflytning af 6/16 = 0,38 lederstilling/skole til udviklingsarbejde kan gøres lettere end ved en gennemførsel af forslaget. Hvor skal Laura gå i skole? Den nye struktur åbner for klassesammenlægninger på tværs af undervisningsstederne og den åbner for at nye elever kan placeres på et andet undervisningssted end det nærmeste. Vores forældre er meget optagede af hvor deres børn skal gå i skole og vi er specielt bekymrede for om den meget trafikerede Ejbyvej bliver skolevej. Vores forældre opfatter (med rette) Ejbyvej som ekstremt farlig og der er jo også sket dødsulykker på vejen. Vi kan tænke os at problemerne ikke bliver mindre til Kristinedalskolen, når udbygningen af transportcentret bliver gennemført. Vi mener, at en skolebusløsning vil koste mere end de 15% i øget trafikomkostning, som er anslået i forslaget. Utrygheden og usikkerheden ved skoleforløbet vil påvirke nogle elever og de vil få sværere ved at koncentrere sig om deres skolegang. Vi tror, at der vil blive et øget fravær for de ældre elever, der har langt til skole. Hvis de selv skal finde i skole og hvis de en dag er tvivl om de egentlig er helt raske vil valget lettere falde på dynerne end på 5 km i regnvejr på cykel. Det er også et problem, at privat skolen i Ølby ligger trafikalt mere centralt end Kristinedalskolen i forhold til Lille Skensved. På den måde inviterer vi til, at børn fra vores område melder sig i privatskolen, hvis de bliver tildelt Kristinedalskolen som undervisningssted. Sikkerheden for en skole tæt ved ens hjem bliver vægtet høj, når man bosætter sig som børnefamilie. Kommende forældre vil fravælge landsbyer som Højelse eller Ejby, hvis der er en usikkerhed om hvilket undervisningssted man henvises til. En eventuel deling af børnehavebørn fra samme børnehave til forskellige undervisningssteder vil være en selvskabt plage, som vi kommer til at bruge mange kræfter på og samtaler med forældre, der vil have omgjort beslutningerne, hvor de enten vil have deres barn til at gå sammen med dens bedste ven eller vil have, at deres barn i hvert fald ikke skal gå på sammen skole som børnehavens værste bandit.

Hvad bruger vi en skoleleder til? Som forældre forventer vi mange ting af vores skoleleder i forbindelse med skole/hjem samarbejdet, f.eks: dialog i konfliktsituationer dialog i forbindelse med problemer i skole eller hjem deltagelse ved skolestart, skolefest, dimission, juleafslutning etc. Det er svært at forestille sig, at skolelederen kan bidrage til en dialog, hvis ledelsen normalt sker fra en anden adresse og lederen derfor kun dårligt kender eleverne og forældrene. Vi er bekymrede for at indholdet i denne stilling bliver en slags kommunal embedsmand, der i bund og grund lige så godt kunne sidde på kommunekontoret og administrere et antal skoler derfra. Det er ikke den funktion vi ønsker forøget i skolelederens funktion. Kan vi bevare interessen for bestyrelsesarbejdet? Højelse Skole var vist den eneste skole i Køge, hvor der var kampvalg til bestyrelsen. Vi er bekymrede for, at interessen for skolen falder samtidig med, at nærheden forsvinder. Vi ønsker, at fastholde både det skolerelaterede arbejde i Lille Skensved / Højelse og de værdier og den kultur vi har bygget op på vores skole. Vi frygter at arbejdet i den nye skolebestyrelse vil dreje sig meget om at konkurrerer om ressourcerne. De mange, gode projekter vi har gennemført i Højelse kommer i fare for at blive nedprioriteret, fordi det kan opfattes som midler, der flyttes fra den nye skole til et enkelt undervisningssted. Det vil sænke kvaliteten af arbejdet på vores skole. De samme overvejelser kan man have for vores medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelsen. Her skal to ansatte repræsentere tre undervisningssteder er det trygt for de ansatte ved det undervisningssted, der ikke er repræsenteret?

Hvad sker der med SFO erne? Tanker vedrørende SFO I og II og vores aftenklub er dårligt belyst i forslaget. En overflytning af SFO en til et andet undervisningssted vil medføre yderligere transportudgifter og forringelse af den daglige brobygning. SFO en på Højelse har stor betydning for lokalsamfundet fordi den fungerer som et samlingssted for vores unge på tværs af klasserne. Vi er stolte af vores høje medlemstal i SFO3 og vi er overbevist om, at vores gode SFO støtter indlæringen hos eleverne. Det vil derfor være et stort minus hvis SFO og undervisningssted ligger på forskellige adresser, fordi vi vil miste de børn, der hellere vil direkte hjem i stedet for at tage en omvej forbi en fjernere SFO. Vores SFO ledelse er del af skolens lederteam, der sørger for at danne de bedste forhold for børn i bekymringssager eller børn med særlige behov. Vi er bange for at besparelsen i ledelsen dels vil give disse børn dårligere vilkår og dels vil presse opgaver ud til lærere og pædagoger. Der er jo ingen af disse opgaver, der forsvinder eller bliver mindre ved sammenlægningen af skoledistrikterne. Hvordan sikres inklusionen? Resultatet af sammenlægningerne vil arbejde i mod inklusion. For det første har de elever, som vi arbejder på at inkludere, brug for en forudsigelig hverdag. Vi er bekymrede for om vi kan sikre disse elever faste relationer, hvis de skal forholde sig til fjerne undervisningssteder som en del af deres skolegang. Vi er overbeviste om, at denne usikkerhed vil være en hæmsko for vores arbejde med disse elever. For det andet er det netop inklusionsarbejdet, hvor ledelsens indsat er afgørende. Ved at beskære ledelsen, vil resultaterne på inklusionen alt andet lige blive dårligere. Skal skolebestyrelsen lukke et undervisningssted? Vi er bekymrede for, at skolebestyrelsen en dag skal vælge at lukke et undervisningssted af økonomiske årsager eller på baggrund af faldende børnetal. Vi mener, at det enkelte skolebestyrelsesmedlem kan komme i en interessekonflikt, hvor lukning af medlemmets barns undervisningssted skal behandles. Er det demokratisk, når der ikke er en styring af medlemssammensætningen i skolebestyrelserne? Er det en rimelig opgave at stille til medlemmer i skolebestyrelsen? Får lærere og ledere mindre tid i skolerne? Det vil være oplagt at optimere på ressourcerne, når der skal laves fagfordeling. Vi kan se risikoen for at nogle lærere og ledere vil bruge tid på landevejene i stedet for i klasserne. Lærerne gør gavn på skolerne og ikke på landevejene. Med venlig hilsen Uffe Rahbek pva. Skolebestyrelsen for Højelse Skole.