Hvad er der galt med eksamenssystemet? Skal nye farmaceutuddannelser. løse behovet for flere farmaceuter? Minister besøger Højskolen



Relaterede dokumenter
DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.:

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering

Info til officials. Tusind tak for du vil bruge din tid sammen med os, så vi kan få afviklet motorsportsfestivalen Her er en foreløbig tidsplan:

Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA?

introduktion tips og tricks

FARMACEUT 2020 IDEER TIL EN NY BACHELORUDDANNELSE

Hvad er en bachelor?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

3. og 4. årgang evaluering af praktik

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret

Husk: Nød i Præstegården

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Tema Læring: Portfolio som metode

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

43 hundetosser samlet til flatcoated sommertræf

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Den digitale revolution

Vedr.: Evalueringsrapport for 2013

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Kære deltager ved vort ældrestævne i Hjørring 2017

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

på Institut for Statskundskab

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin

Et par håndbøger for naturfagslærere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Workshop C: Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Scleroseforeningens Lokalafdeling Aarhus/Skanderborg

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Utrech University.

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

Elsin International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl Ved evt.

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf , Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

Girls Day in Science - En national Jet

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

september oktober november december

Elsin International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Det autentiske møde med naturvidenskab

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Lantmännen / Danpo match

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Vidensmedier på nettet

Transskription af interview Jette

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En skole i særklasse

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG

Danske lærebøger på universiteterne

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Godt Nytår. Godt Nytår til alle!

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: /

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

Undervisning. Verdens bedste investering

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Referat - Minutes of Meeting

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf

Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

Guide til succes med målinger i kommuner

Uddannelse under naturlig forandring

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!

Thomas Ernst - Skuespiller

Transkript:

PLEXUS Tidsskrift / tidsskrift for Danmarks for Danmarks Farmaceutiske Farmaceutiske Højskole Højskole volume volume 33 31 / nummer 45 september / oktober / 1999 2001 Hvad er der galt med eksamenssystemet? Skal nye farmaceutuddannelser løse behovet for flere farmaceuter? Minister besøger Højskolen

PLEXUS tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 33 / nummer 5 / oktober 2001 DFH s fremtidige struktur det er nu formen støbes I det forrige nummer af Plexus var der en beskrivelse af en mulig model for DFH s fremtidige struktur. Det pågældende indlæg omfattede desuden en kortfattet beskrivelse af nogle af de elementer, der ligger til grund for det skitserede forslag eller rettere for nødvendigheden af, at der gennemføres en optimering af DFH s struktur og funktion. Jeg tror, det står klart for alle, at denne optimeringsproces er påkrævet i lyset af de nye og spændende udfordringer, som et farmaceutisk arbejdsfelt i hastig forandring stiller os overfor. Der er blevet presset på for at få den faglige debat i gang som grundlag for de beslutninger vedrørende DFH s fremtidige struktur, der skal træffes. Det er vigtigt, at denne omstillingsproces på et solidt fagligt fundament bliver bragt ind i en operativ fase inden for vedtagne rammer. Det har gentagne gange været fremført, at DFH i nær fremtid ville blive konfronteret med udfordringer af vidtrækkende karakter. Alle er bekendt med de nye faglinier på Aarhus og Syddansk Universitet, Odense, henholdsvis medicinalkemi og farmaceutisk kemi, som er inspireret af fagområdet medicinalkemi ved DFH. Det ligger nu klart, at Aarhus Universitet har planer om udbygning af denne aktivitet til en egentlig farmaceutisk uddannelse. Andre udfordringer med hensyn til DFH s størrelse, uddannelsesmæssige kapacitet og ledelsesmæssige struktur antager mere og mere konkret form. Vi er selvsagt centralt placeret i disse problemstillinger. Med en optimeret struktur af DFH på plads vil vi have en solid platform for en stærk og motiveret deltagelse i kommende møder, og muligvis forhandlinger, med eksterne partnere. Med udgangspunkt i ovennævnte udspil er debatten nu ved at antage konkret og perspektivrig form. Vi er godt i gang med rækken af møder mellem de enkelte institutters bestyrelser og DFH s ledelse. I denne, i stigende grad kvalificerede, debat er der blevet fremlagt både spændende og perspek- tivrige forslag. Det er i disse måneder, at formen støbes for det fremtidige DFH, og i denne proces vil der blive taget hensyn til alle perspektiverende forslag. Vil man have indflydelse på denne vigtige proces, er det nu, man må fremkomme med ideerne. Jeg modtager gerne konstruktive og velargumenterede forslag og vil lade alle sådanne indgå i beslutningsprocessen. Der er ikke megen gennemslagskraft i argumenter som, vi må hellere lade tingene blive ved det gamle og at vi jo sagtens kan klare de faglige udfordringer, der ligger foran os i den nuværende struktur. Det foreliggende udspil til strukturændringer har absolut ikke ultimativ karakter. Der er tale om et konkret udspil som platform for den faglige og strukturelle debat. Men det må også stå klart for alle, at det ikke i enhver henseende vil være muligt at tilgodese alle synspunkter og ønsker i den endelige beslutning. Den 24. oktober er datoen for det sidste møde i den igangværende runde. Der vil derefter være behov for yderligere møder mellem ledelsen og institutrepræsentanter. Kort før jul eller tidligt i januar vil vi indkalde til et stort møde, hvor alle studerende og medarbejdere ved DFH vil være velkomne. På dette møde forventer vi, at der kan foreligge en ret detaljeret skitse for DFH s fremtidige struktur i uddannelses- og forskningsmæssig samt strategisk perspektiv. Vi lægger op til afsluttende behandling i konsistorium tidligt næste år. Men vær med i denne debat vedrørende nye rammer og faglige sammenhænge for fremtidens DFH. Konturerne kan endnu kun anes. Men det er nu, at processen fra skitse til konkret struktur kører, og jeg håber, at alle ønsker at have indflydelse på den fremtidige arbejdssituation. Povl Krogsgaard-Larsen, rektor 2

Indhold 6 4 6 10 12 13 Viden skal deles Hvad er der galt med eksamenssystemet? (1 & 2) ULLA-sommerskolen i London Et legendarisk samarbejde DFH-Stafetten 2001 10 21 14 16 18 19 20 21 22 24 28 Skal nye farmaceutuddannelser løse behovet for flere farmaceuter? Peptid med muligheder Kunstforeningen Nyt fra DSR Apotek-Højskoleprojektet beriget Danmarks Farmaceutiske Højskole er udnævnt til Marie Curie Training Site Nyt om navne 180.000 kr. til IKT-udviklingsprojekter ligger og samler støv Kandidatafslutning 31. august 2001: 33 30 30 31 32 33 IAESTE Ph.d. Efterårets SU-aktivitetskontrol FKL Levedygtigt center har passeret de første to år Ministermøder Plexus nummer 5 oktober 2001 volume 33: Udgives af Danmarks Farmaceutiske Højskole / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) e-mail: jemu@dfh.dk / Redaktionsudvalg: Bente Gammelgaard (A), Laila Launsø (S), Flemming Steen Jørgensen (M), Klaus Bahl Andersen (B), Lene Gudiksen (M), Anne Zimmerman (stud.), Bente Helgeneseth (stud.), Charlotte Adrian (F), Anne Sørensen (U) (sekretær) / Forsidefoto: Jesper Munck / Layout: Mads Frederik / grafisk design MDD / Tryk: Centraltrykkeriet Skive / Deadline for næste nummer, som udkommer 7. december, er 23. november 2001. / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Højskolens mening. / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes på diskette eller via e-mail skrevet med enkelt linieafstand og uden koder. Illustrationer sendes som hardcopies eller som separate grafikfiler. / Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse til Anne Sørensen: ans@dfh.dk. / ISSN: 1399-6606 / Annoncer: ADVICE DK ApS, Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77, salg@advice.dk 3

Viden skal deles Officiel åbning af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Alice Nørhede, biblioteksleder Fredag den 21. september var omkring 130 deltagere fra landets forskningsinstitutioner, -udvalg, -biblioteker samt en række øvrige DEF-interesserede samlet på Københavns Universitet for i selskab med IT- og forskningsminister Birte Weiss, undervisningsminister Margrethe Vestager og fungerende kulturminister Johannes Lebech at fejre den officielle åbningen af deff.dk - den samlede indgang til Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek på Internettet. Forskningsministeren startede med at fortælle den skrækkelige historie om en kinesisk kejser, som samlede al information og viden i sit skatkammer men nægtede at dele den med andre, og derfor gik det ham naturligvis forfærdelig ilde. Hurtig adgang til viden Hun fortsatte: Når jeg kom til at tænke over den fabel, så er det fordi jeg mener, at det vi gør hér i dag, reelt er det stik modsatte. Der er tale om at dele viden, der er tale om at give den brede adgang til nogle vidensressourcer, som samlet set er med til at få både det akademiske samfund og samfundet i det hele taget til at hænge bedre sammen. Vi lever i dag i et videns- og netværkssamfund, hvor vi må fokusere på begreber som bl.a. kompetenceudvikling, ændret brugeradfærd og ikke mindst livslang læring med dertil hørende aktive og interaktive læreprocesser. For at et samfund skal kunne håndtere alt dette, er der behov for en god infrastruktur og velfungerende netværk, noget vi har fået etableret i Danmark. DEF er - sammen med Forskningsnettet - en af de komponenter, som skal til, for at vi inden for forsknings- og uddannelsessektoren kan omstille os til de krav et moderne IT-baseret samfund stiller til os. DEFs hovedopgave er at sikre et fælles teknisk niveau på de store forskningsbiblioteker og videnscentre. Men DEF skal også kunne levere elektroniske informationer. At DEF som projekt er med til at gøre en forskel, når det drejer sig om at skabe de bedst tænkelig forhold for brugerne kan meget godt illustreres med lidt fakta. I arbejdet omkring DEF-portalen er ikke blot de store forskningsbiblioteker, men også yderligere 18 andre involveret. Via portalen får brugerne adgang til ca. 300 netressourcer i form af kataloger og informationsdatabaser. Via DEFs licensarbejde er der adgang til en stor mængde videnskabelige elektroniske fagtidsskrifter og databaser....samarbejdet mellem DEF, Forskningsnettet og forskningsinstitutionerne af afgørende betydning. Med deff.dk bliver det muligt at opfylde en af hovedvisionerne med det elektroniske bibliotek, nemlig at skabe overblik og hurtig adgang til viden. Når lyset er slukket på biblioteket Undervisningsminister Margrethe Vestager tog i sin tale udgangspunkt i den handlingslammede brugers situation: studenten eller forskeren eller hvem som helst, der sidder hjemme og arbejder med noget væsentligt og pludselig har brug for nogle oplysninger, for at kunne komme videre i teksten. Den rivende omstilling af vores biblioteksvæsen og herunder ikke mindst af forskningsbibliotekerne sigter mod, at vi fremover ikke skal opleve sådanne sindsoprivende situationer. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF i folkemunde - spiller en væsentlig rolle i denne proces. Omstillingen på bibliotekerne betyder først og fremmest et anden syn på videnopbevaring og videnformidling. Et bibliotek er på trods af navnet ikke længere alene et opbevaringssted for bøger og tidsskrifter, men et center for informationsressourcer, der i mange tilfælde opbevares digitalt. Det er det centrale læringsrum i en uddannelsesinstitution. Denne ny situation vil revolutionere opfattelsen af og brugen af bibliotekerne i vores uddannelsessystem, i vores 4

forskningssystem, i vores FoU-system og i vores samfund i øvrigt. Dette gælder ikke blot for formidlerne af information, altså bibliotekarerne, men også for producenterne og for brugerne af informationsressourcerne. For producenterne, altså forskerne og forfatterne, betyder udlægning af deres værker i det elektroniske univers en langt nemmere adgang til et stort publikum, der ikke er begrænset af barrierer mellem bibliotekssystemer og lande. Men dette kræver, at der er søgesystemer, der gør det muligt at finde værkerne. For brugerne af bibliotekerne er forbedringerne endnu større. Der vil i takt med digitaliseringen blive adgang til viden, uanset hvor denne videns kilde rent fysisk befinder sig. Det være sig et institutbibliotek, et universitetsbibliotek eller på en anden institution et helt andet sted i landet. Der vil også være adgang til digitale informationer på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Det er ligegyldigt, hvornår man har brug for sine informationer, så har databasen åben døgnet rundt. Denne åbningstid er ikke afhængig af, hvornår lyset slukkes i bibliotekssalen. Også kulturministerens stand-in: Johannes Lebech glædede sig over at initiativet, der støttes økonomisk af de tre ministerier, nu var nået frem til en officiel åbning. Dagen blev holdt i tætte tøjler af Biblioteksstyrelsens direktør Jens Thorhauge og havde da også flere præsentationer af vellykkede DEF-projekter på programmet: Tove Bang fra Handelshøjskolens Bibliotek i Århus fortalte om METRO en et projekt, der har beskæftiget sig med vidensdeling i et læringsmiljø, Karl Krarup fra Det Kgl. Bibliotek præsenterede selve DEF-portalen (http://www.deff.dk) og dens mange indgange til biblioteker, web-vejvisere og emneportaler, Alice Nørhede præsenterede Brugerundersøgelser i elektroniske biblioteker et samarbejdsprojekt mellem 5 biblioteker, Thøger Kristensen fra Ålborg Universitetsbibliotek fortalte om succes og problemer omkring de elektroniske licenser o.s.v. Umiddelbart tilgængeligt via computeren Dagen sluttede af med et særdeles inspirerende indlæg Om nye forskningsparadigmer og e-research fra Forskningsdirektør Hans Siggaard Jensen, Learning Lab Denmark. Foredraget kan læses via et link på http://www.deflink.dk/nyheder/nyheder2.asp?id=751 - men lydfilen sammesteds kan på det varmeste anbefales, da den mundtlige formulering på mange måder trak andre spor, end det skriftlige forlæg. Siggaard Jensen slutter sit skriftlige indlæg således: Næsten ligegyldigt hvordan vi analyserer eller konceptualiserer hvad der foregår, ser vi at viden skal være til rådighed på nye måder, til rådighed som en integreret del af vores forskningssituation. Selvfølgelig har viden altid været til Birthe Weiss: Portalen er en indgang til de store forskningsbiblioteker og 18 andre. Margrethe Vestager: Den nye situation vil revolutionere opfattelsen af og brugen af bibliotekerne i vores uddannelsessystem. stede. Ellers kan vi ikke arbejde intellektuelt. Men hvor viden tidligere først og fremmest fandtes i form af bøger og tidsskifter i biblioteker og blev kodificeret i lærebøger, så foreligger viden i stigende grad for os umiddelbart tilgængelig via vort vigtigste intellektuelle arbejdsredskab - computeren. Vel at mærke computeren som element i et netværk. Med den enorme vækst i tilgang til viden må denne også organiseres anderledes, når den findes i netværk. Vi har set fremkomsten af hyper-medier, og vi ser nye organiseringsformer opstå hele tiden. Viden kan jo ikke kun klassificeres som vi kender det i det klassiske bibliotek - f.eks. som i Dewey-systemet, decimalklasse-systemet. Med links er der andre muligheder. Det er muligheder vi først nu er ved at opdage og kunne udnytte. Vi kan måske sige, at hele denne udvikling er en art kollektiv læreproces der faciliteres af de nye kommunikationsmuligheder. Vi får nye muligheder for at reflektere over vores praksis og nye muligheder for at organisere vores viden. Foto: JM Foto: JM 5

Hvad er der galt med eksamenssystemet? 1 Tekst og foto: Jesper Munck Arne Jakobsen, lektor på Center for Didaktik og Metodeudvikling, DTU og Per Lauvås, professor på Pedagogisk Forskningsinstitution, Universitetet i Oslo har netop udsendt bogen Eksamen eller hvad? Det er forfatternes opfattelse, at der er meget tungtvejende grunde til at ændre på eksamensinstitutionen, som vi kender den i dag. I bogen argumenteres for ændringer og en mængde eksempler demonstrerer mulighederne (se anmeldelse af bogen side 8). Plexus har sat Arne Jakobsen i stævne for at høre, hvad det egentlig er, der er galt. Summativ og formativ evaluering Bogens undertitel er Former for summativ evaluering i professionsuddannelser, og med summativ evaluering forstås en evaluering, der har konsekvenser udadtil i forhold til systemet. En typisk summativ evaluering er eksamen. Karakterer opnået ved eksamen kan betyde, at man ikke rykker op i næste klasse, og på samme måde har en studerendes eksamenskarakterer betydning for, om han/hun kan fortsætte som ph.d.-studerende. En formativ evaluering er derimod en form for feed-back inde i systemet. Det kan komme til udtryk som et vink til en studerende om at tage sig sammen på baggrund af en prøve med dårligt resultat eller være et tegn til læreren om at lægge yderligere vægt på bestemte områder i gennemgangen af et stof. Den formative evaluering giver mulighed for at korrigere. Eksamen eller hvad? fokuserer udelukkende på den summative evaluering og udelukkende på evaluering af studerende. Bestå uden at forstå Der er i dag tendenser - nationale og internationale - gående i retning af at ændre på de gammelkendte eksamensformer. Man ønsker en bedre måde at evaluere summativt på, og her kommer bogen med anvisninger på ændrede og forbedrede eksamensformer. - Hvad er der galt med den traditionelle eksamensform siden I vil have den ændret? - Som studerende forventer man en bestemt type opgaver i en eksamenssituation og det får man også! Det er vanskeligt at udforme opgaver - især firetimers skriftlige opgaver der måler forståelsen hos de studerende. Der bliver oftest tale om stereotype opgaver, som de studerende lærer sig pr. efterligning uden nødvendigvis at forstå stoffet. Man lærer sig typen af opgaver, som ikke er det samme som forståelsen af stoffet. - Hvordan kan I egentlig vide, at de studerende ikke forstår stoffet i tilstrækkeligt omfang? - Vi har udført forståelsestests som klart viste problemets omfang. I forbindelse med efterhånden mange kurser på flere universiteter, har vi testet studerendes forståelse af det væsentlige i et stofområde det, som lærerne havde udpeget som det absolut væsentlige i undervisningen. Sammenhængen med de karakterer de studerende opnåede til eksamen var meget svag. Halvdelen af de studerende havde en væsentlig ringere forståelse af stoffet end eksamenskaraktererne ellers tydede på. - Når man læser eksamensorienteret går det ud over udbyttet? - Ja, der fokuseres på noget forkert. Og det forkerte består i, at man ikke opnår forståelse af stoffet men ikke nødvendigvis at man beskæftiger sig med forkerte dele af stoffet. - Man kan altså bestå eksamen uden at forstå stoffet? - Ja. Vi udførte efterfølgende interviewundersøgelser af de studerende, som bekræftede, at man som studerende meget stærkt fokuserer på at aflure systemet bag eksamensspørgsmålene. Større forståelse og mere vægt på kommunikation - Det er dette forhold, der gør, at I med bogen opfordrer til at inddrage emner som kommunikation, samarbejdsevne og evne til at kunne arbejde individuelt i den summative evaluering? - Vi har to formål med bogen. Lad os tage det forståelsesmæssige først. Ja, vi vil gerne have eksamensformer, der i højere grad er valide. Som i højere grad måler det væsentlige i forståelsen af stoffet. Det kan man faktisk også godt gøre i løbet af en skriftlig prøve på fire timer. Vi har i bogen bl.a. et eksempel fra Danmarks Farmaceutiske Højskole, der viser det. Man kan også i højere grad inddrage de studerendes arbejder. Studerende kan i et kursusforløb løse et vist antal opgaver, der er centrale for stoffet. Opgaverne afleveres og rettes på almindelig vis, hvorefter opgaver og løsninger udleveres til de studerende til eksamen. De studerende ved 6

på forhånd, at emnerne for opgaverne både udgør det centrale i kurset og det efterfølgende eksamensstof. Det er en måde at gennemtvinge et vist omfang af kursusaktivitet som øger forståelsen. - Noget andet er, at mange gerne ser, at man lægger mere vægt på kommunikation og formidling at man eksempelvis skal kunne skrive ordentlige rapporter, og også kunne redegøre for resultater på andre måder, end i form af de ret stereotype rapporter man i de fleste tilfælde afleverer på universiteterne. Aftagerne råber på den type af kompetence. Universitet eller skole? - I mange af de eksempler I fremhæver i bogen indgår en vurdering af det arbejde den studerende har præsteret i kursusforløbet, således at dette arbejde får indflydelse på bedømmelsen. Det kan jo minde lidt om folkeskolens og gymnasiets måde at udregne gennemsnit af års- og eksamenskarakterer. Det kræver vel en tæt kontakt mellem undervisere og studerende noget som ellers ikke har været kendetegnende ved universitetsstudier. Det sker samtidig med at det helt store mantra i folkeskolen i de senere år har været ansvar for egen læring. Er vi ved at vende op og ned på det hele? - At inddrage de studerendes arbejder i bedømmelsen er i et eller andet omfang et udtryk for mistillid til at man i tilstrækkelig grad er i stand til at måle det væsentlige ved en eksamen. At måle på opgavebesvarelser og rapporter, er ikke i sig selv i modstrid med at tage ansvar for egen læring. Men når man benytter eksamensformer, hvor de studerende får udleveret - eller kan medtage - materiale de selv har udarbejdet i løbet af året, kan det betyde, at man smugler mødepligt ind ad bagdøren, og at det bliver skoleagtigt. Og det er da rigtigt, at vi så i betænkelig grad er inde at røre ved det fri universitetsstudium. Det kan jeg egentlig ikke lide. Men det synes at give nogle væsentlig bedre resultater. De studerendes forståelse bliver simpelthen bedre. De lave gærders politik - Ligger der et eller andet sted i det hele, at de studerende vil springe over hvor gærdet er lavest? - Det lyder odiøst, når du siger det på den måde, men ja, det vil de da. De ved hvad der tæller i en eksamenssituation, og de optimerer deres indsats i forhold til det. Alt andet vil være irrationelt. I flere af de eksempler vi har med i bogen, indgår da også på undervisernes foranledning kontrolforanstaltninger, som skal sikre, at eksempelvis afskrift umuliggøres. - Eksemplerne i bogen er hentet fra den virkelige verden - På nær et enkelt. Men de beskrevne eksamensformer er stadig i deres vorden. Blandt andet derfor afholder vi på Danmarks Farmaceutiske Højskole den 29. oktober et møde (se opslag side 9, Arne Jakobsen: Måden man afholder eksamen på i dag spænder ben for en bedre forståelse af stoffet. red.) for at få flere lærere med til at afprøve ideerne. - Er der også midler til evt. at få foretaget føromtalte forståelsestest, så man efterfølgende kan være sikre på, at de ændrede eksamensformer rent faktisk også har øget de studerendes forståelse og studieadfærd, som jo skulle være hele ideen? - Det skulle der være midler til, og et sådant arbejde vil vi gerne indgå i. Men først og fremmest vil vi gerne have lærere med til at udvikle og afprøve forskellige eksamensformer. Og der er midler til både konsulentbistand og andre udgifter i den forbindelse. 7

Hvad er der galt med eksamenssystemet? 2 undervejs i studieforløbet om status i forhold til de krav som gælder, og dermed muligheder for at justere studieindsats og/eller undervisning. Forfatterne fremkommer ikke med et egentlig veldefineret formål med deres bog, men tager udgangspunkt i følgende kritikpunkt: Validiteten, af en stor del af de eksaminer der gennemføres i professionsuddannelser, er lav fordi de i for ringe grad måler professionel kompetence. Dette skyldes dels, at de studerende i højere grad fokuserer på at løse forudsigelige eksamensopgaver, der kun i ringe grad afspejler professionel kompetence, end på forståelse af faglige centrale begreber, principper og modeller. Dels skyldes det, at eksaminer, som de praktiseres i dag, er med til at fastholde de studerende i elevrollen, i hvilken de i højere grad forholder sig til lærernes forventninger, end til det faglige indhold, som kvalificerer dem til arbejdsmarkedet. Bente Steffansen, formand for pædagogisk udvalg på DFH Boganmeldelse: Arne Jacobsen og Per Lauvås: Eksamensformer- eller hvad? Former for summativ evaluering i professionsuddannelser Bogen er inddelt i to dele. Den første del omhandler spørgsmålet om validitet og om eksaminers virkning på studerendes studieindsats. Endvidere omhandler den første del af bogen eksamens kontrolfunktion validitet contra reliabilitet. Den anden del af bogen omhandler eksamensformer - summativ evaluering ved skriftlig, mundtlig, samt ved en række eksamensformer hvor studerendes arbejder og/eller hvor studerendes evaluering af egne og andres arbejder inddrages. Denne anden del af bogen består af en lang række eksempler på eksamensformer, der er afprøvet på forskellige professionsuddannelser, herunder eksempler fra Danmarks Farmaceutiske Højskole. Første del: Hvad er der galt? Forfatterne fokuserer på summativ evaluering, der i bogen defineres som en evaluering - ved afslutningen af et undervisningsforløb, et kursus eller en uddannelse - af de studerendes viden og kompetence. Summativ evaluering står i modsætning til formativ evaluering, hvor man evaluerer de studerende med henblik på at give dem tilbagemeldinger Baggrunden for dette kritikpunkt er, at en række undersøgelser har sat alvorlige spørgsmålstegn ved, om der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem en god eksamenskarakter i et kursus og forståelse af de centrale begreber, principper og modeller, som er formålet med kurset. Forfatterne mener, at den manglende sammenhæng primært skyldes, at der anvendes standardopgaver i eksamineringen af de studerende, således at opgaverne kan besvares alene ved eksamensteknik og kendskab til tidligere eksamensopgaver. Forfatterne forklarer dette forhold med, at professionsuddannelserne i højere grad fokuserer på reliabilitet (pålidelighed) end på validitet (gyldighed). De metaforiserer over Storm P s berømte tegning af manden der under gadelygten leder efter sin nøgle ikke fordi det er lige der han har tabt den, men fordi det er der, han kan se noget. Med andre ord, skal validiteten øges, må der åbnes op for at eksaminere i væsentlige elementer af kompetence, forståelse af centrale begreber, principper og modeller og i løsning af komplekse problemstillinger. Anden del: Sådan kan det gøres I den anden del af bogen indleder forfatterne med at lægge vægt på at beskrive evalueringsformer der er forståelsesrettede og uforudsigelige, i den forstand at de studerende ikke kan forvente at bestå eksaminer ved blot at tilegne sig færdigheder i at løse bestemte standardopgaver, men i højere grad ved at kunne løse komplekse fagligt relaterede problemstillinger. Endvidere beskriver de evalueringsformer, der knytter sig til de studerendes arbejde i løbet af kurset ved at inddrage rapporter, opgavebesvarelser og porteføljer i evalueringen, således at evalueringen i højere grad afspejler en reel professionel kompetence. Denne del af bogen består 8

primært af en lang række eksempler. Forfatterne kommer ind på eksempler på såvel brug af IKT til eksamen som på studerendes evaluering af egne og andres arbejder. Bogen kommer også ind på evaluering af de studerende, ved at der fremlægges en portefølje. Dette afsnit er blandt andet relevant for Højskolens adjunkter og adjunktvejledere, som i skrivende stund arbejder på at opstille krav til udarbejdelse af porteføljer i forbindelsen med evaluering af den pædagogiske del af adjunktuddannelsen. Inspiration at hente Jeg synes bestemt bogen er værd at læse. Man kan hente rigtig megen inspiration i de mange eksempler som forfatterne angiver og kommenterer. Indholdet er absolut anvendeligt for den, som arbejder med udarbejdelse af eksamensopgaver, og den henvender De studerende ved hvad der tæller i en eksamenssituation sig især til os, som er ansat som lærere ved en professionsuddannelse. Bogen lider dog under, at der hverken er et veldefineret formål eller en afsluttende konklusion. Teksten slutter brat med det sidste eksempel. Jeg kan kun beklage, at forfatterne, når de nu har været så mange tanker og eksempler igennem, ikke har brugt den fornødne tid til at sætte hoved og hale på historien. Mandag, den 29. oktober 2001 fra 12.30 16.00 i lokale 334 Program: 12.30 13.00 Prorektor Bjarne Fjalland: Velkomst. Udvikling af eksamensformer - hvorfor? 13.00 14.30 Tre lærere indleder om erfaringer med udvikling og afprøvning af eksamensformer: Lektor Torben Schæfer: former der sigter på at afprøve forståelse Peter Thygesen: former der sigter på at inddrage studerendes arbejder ved eksamen Lektor Claus Emborg: mere autentiske eksamenssituationer 14.30 15.10 Undervisningsdekan, Gunnar Mohr, DTU: Demonstration af QuizComposer et system til udarbejdelse, besvarelse og retning af opgaver 15.10 15.45 Prof. Per Lauvås: Eksamen og eksamensformer - internationale tendenser. 15.45 16.00 Afslutning Pædagogisk Udvalg udbyder et Seminar om udvikling af eksamensformer 9

ULLA-sommerskolen i London Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen Så har ULLA endnu engang organiseret en sommerskole for ph.d.-studerende: Den femte af slagsen, denne gang afholdt i London fra tirsdag den 21. august til lørdag den 1. september 2001. ULLA-samarbejdet, som står for afholdelsen af ULLA-sommerskolerne, har eksisteret i over 10 år med de oprindelige partnere: Faculty of Pharmacy, University of Uppsala; School of Pharmacy, University of London; Leiden/Amsterdam Center for Drug Research, University of Leiden og Vrije Universiteit Amsterdam samt fra 1996 Danmarks Farmaceutiske Højskole og fra 1997 Faculty of Pharmacy, University of Paris South. Det er ULLA-institutionerne, som finansierer sommerskolen via deres årlige kontingentbetaling til ULLA. Sommerskolen i London har også fået væsentlig støtte fra EU og private virksomheder. Deltagere på sommerskolerne kommer fortrinsvist fra ovennævnte institutioner. I London var der i alt 124 deltagere, heraf 26 ph.d.-studerende her fra Højskolen. Derudover deltog undervisere fra ULLA-institutionerne, dog kun 9 fra København. Udover de 7 kursusdage var deltagernes postere tilgængelige under hele sommerskolen, og de blev bemandet på en School of Pharmacy, University of London Der blev afholdt 32 kurser af hver 1-2 dages varighed under sommerskolen Der var såkaldte redskabskurser som Teaching and Learning Strategies Scientific Writing - A Framework for Writing a Scientific Paper Presentation Skills Development of Teaching Skills Bioinformatics Der var mere generelle kurser som Medicinal Chemistry: Basic Course Near-Infrared Spectroscopy/New Trends in Analytical Luminescent Spectroscopy Combinatorial Chemistry Safety Assessment of Medicinal Drugs Drug Research in Humans: Practical and Ethical Aspects Licencing Human Medicines Macromolecules in Pharmaceutical Sciences European Patenting and Intellectual Property Endelig var der mere specifikke kurser som Genomics in Drug Research and Development - Possibilities and Pitfalls Drug Transport to the Brain: Basic Aspects and Therapeutic Implications Microdialysis in Drug Research Apoptosis in Drug Discovery and Safety Applied Protein Purification and Characterisation Techniques for Production, Crystallisation and Proteomics Cancer Chemotherapy: Worse than the Disease? Drug Metabolism: Recent Developments and Approaches Phytotherapeutics in Traditional and Western Societies Pulmonary Drug Delivery Induction of Drug Metabolism: Significance for Drug Use and Development Biopharmaceutics Drug Classification Steroid Action on the Brain in Health and Disease Cloning Vectors and Strategies for Bacteria: Basic Course Colloidal Systems for the Delivery of Oligonucleotides and Peptides Colloidal Carriers Introduction to PK/PD Natural Products Research Novel Techniques in Bioanalysis Design, Synthesis and Study of Drugs Targeted to DNA 10

Vi vandt! Hanne Ziegler og Anne Techau Jørgensen, ph.d.-studerende Masser af nye mennesker og ny viden, masser af øl og masser af sol. Det var i år opskriften på en vellykket ULLA-sommerskole, som fandt sted på London School of Pharmacy fra den 21. august til den 1. september. Allerede her skal vi gøre opmærksom på, at Danmarks Farmacutiske Højskole IGEN vandt den famøse ULLA-Cup. Vi fik også prisen for the loudest and most scary drinking song der stolt blev overrakt af A.T. Florence (forfatter af Physicochemical Principles of Pharmacy). Formålet med ULLA-sommerskolen er at skabe kontakt mellem ph.d.-studerende ved de farmaceutiske læreanstalter og give dem mulighed for at tage nogle kurser, der kan øge deres viden på mange fronter. Deltagerne bliver direkte opfordret til at deltage i kurser der ikke ligger op af deres projekter. Dette skal tages alvorligt. Det er vores erfaring, at de, der deltog i kurser, hvor de havde viden om emnet, ikke fik ret meget ud af det - så er kommende deltagere advaret! Seriøse ph.d.-studerende posterdag lørdag den 25. august i forbindelse med afholdelsen af et symposium om Non-Viral Gene Delivery : Jean-Paul Behr fra Université Louis Pasteur i Strasbourg talte om Keynote - Towards Synthetic Viruses, Mark Gumbleton fra Welsh School of Pharmacy i Cardiff talte om Barriers to Effective Lung Delivery of pdna, Holm Schneider fra University of Erlangen-Nuremberg talte om Elucidation of Targeting Moieties for Non-Viral Vectors Using Phage Display og Claus Lehr fra Saarland University talte om Surface Modified Silica-Nanoparticles as a New Platform for Non-Viral Gene Transfer. På sommerskolen var en række ph.d.-afhandlinger fra de forskellige ULLA-institutioner udstillet. Her fra København kunne ses ph.d.-afhandlinger fra følgende personer: Hans Christian Lützhøft, Majid Sheykhzade, Karin Löwenstein Christensen, Christina Kasper og Claus Møldrup. Derudover var arrangeret en række sociale aktiviteter, som Hanne Ziegler og Anne Techau Jørgensen fortæller om i det efterfølgende. Billeder fra ULLA-sommerskolen i London kan ses i Ph.d.- administrationen. Næste ULLA-sommerskole afholdes i Paris i 2003. Altid en fornøjelse Efter 12 dages ULLA med kurser fra 9-17, og socialt samvær til klokken 23 (hvor landet lukker) var det en træt gruppe ph.d.-studerende som vendte hjem. Det er hårdt at sidde ned en hel dag og lytte på en forelæser (god eller dårlig), det HAR vi vænnet os af med. Det gik nemmere med det sociale. Der var kurser der var dårlige, kurser der var gode, nogle Formanden for ULLA-samarbejdet, Birthe Jensen og ph.d.- studerende Crilles Larsen beundrer ULLApokalen, som atter får en plads et par år på Højskolen. 11

Vi vandt! var for lange og andre for korte. Uden at opremse alle forelæsere (der hver især er blevet evalueret) kan vi vist roligt sige at Tony Moffat og Douglas Westerlund vil gå over i ULLA-historien for hver deres præstation. Der var (heldigvis) indlagt to dage med sociale arrangementer midt i sommerskolen, så der kom et afbræk i kurserne. Søndag fik vi udleveret billetter til Tower of London og så bl.a. kronjuvelerne. Det er et meget spændende sted at besøge, og det er altid en fornøjelse at passere de 50 mennesker, der står i kø for at købe billet, og bare vandre direkte ind af porten. Om aftenen var hele sommerskolen på en belgisk restaurant uden air-condition, så der var meget, meget varmt. En del menukort måtte denne aften lade livet, fordi de blev brugt som vifter. Dette var dog en udmærket måde at skabe et socialt sammenhold, hvis du vifter mig, så vifter jeg dig bagefter. Fast grund under sengen Beklageligvis skulle vi næste morgen op endnu tidligere end vi havde været de andre dage, fordi vi skulle op i London Eye - et 135 m højt pariserhjul. Turen rundt gik stille og roligt, så vi havde god tid til at nyde udsigten over London. Det var muligt deroppefra, at se de mange kendte steder i London, som vi ikke nåede at besøge, fordi programmet var så omfattende (og fordi London er så stor). Efter pariserturen sejlede vi tur på Themsen, og resten af dagen havde vi langt om længe fri. De danske ph.d.-studerende er blevet rystet rigtig godt sammen og vi har mødt vores kollegaer fra de andre lande. Nu ved vi bl.a., at svenskerne synger hele tiden, men ikke særligt højt, at hollænderne ikke er sikre nok på hænderne til at vinde i klodsmajor (Jenga), at franskmændene ikke kan spille fire-på-stribe, at englænderne ikke har nogle festsange (men at de har lovet at skrive en til næste ULLA-sommrskole) og at danskerne slår så hårdt med staven i smack the rat, at staven knækker. Det er rart at være hjemme igen, hvor sengene ikke gynger under os, og hvor alting ikke lukker kl. 23.00, men alt i alt var det 12 sjove, hårde og knap så lærerige dage. Den danske delegation ved årets udgave af sommerskolen Et legendarisk samarbejde Jørgen Stage Johansen 25 år på DFH Højskolens sikkerhedsleder Jørgen Stage Johansen kunne den 30. august fejre sit 25-års jubilæum. Højskolens rektor Povl Krogsgaard-Larsen var blandt de mange gratulanter, og netop rektor var manden man skulle gå til, hvis man ville høre historier fra dengang Jørgen Stage Johansen startede som fondsaflønnet laborant i 1976. - Da Jørgen kom til Højskolen havde vi netop oplevet vores første internationale gennembrud i form af GABA-uptake inhibitorer. Jørgen var med i tilløbet til det næste gennembrud, som vedrørte stoffet THIP. Jørgen var den første, som med møje og besvær fik syntetiseret 50 mg af stoffet, som jeg kunne tage med til Australien og teste. Her fandt jeg ud af, at der var tale om et enestående stof, som vi ønskede at patentere. For at give patentet perspektiv aftalte vi, at Lundbeck skulle overtage patentet, som i første omgang blev finansieret af Forskningsrådet. Lundbeck stillede imidlertid den forudsætning, at vi leverede 20 gram af stoffet. - Det blev indledningen til en fantastisk hektisk periode for mig og Jørgen. Vi kunne naturligvis ikke fremstille 20 gram i ét hug, men måtte gøre det i flere trin. Jørgen gik i en længere periode og syntetiserede mellemproduktet til THIP i dagtimerne. Jeg overtog hans mellemprodukter, og om aftenen og natten syntetiserede jeg videre indtil vi nåede op på de 20 gram THIP. Det var en helt og aldeles udmattende periode vi havde sammen på daværende tidspunkt. - Uden Jørgens meget minutiøse, omhyggelige og samvittighedsfulde indsats var projektet aldrig blevet til noget! Senere arbejdede vi sammen om andre projekter, og Jørgens indsats var altid kendetegnet af en umådelig omhyggelighed. Hans bidrag var så væsentlige, at han står som medforfatter til flere videnskabelige artikler fra perioden. Det var et legendarisk samarbejde vi havde dengang! Jørgen Stage Johansen blev som tiden gik mere og mere arbejdsmiljømenneske, og de seneste mange år har været præget af hans utrættelige arbejde med at forbedre sikkerhedsforholdene på laboratorierne på landets højere læreanstalter et arbejde, som bl.a. har ført til udgivelse af flere publikationer og som indbragte ham Dansk Laborant-Forenings Miljøpris i 1996. JM

DFH-Stafetten 2001 Af Ulla Kirkegaard 16 friske hold stod klar da den 10. DFH-stafet blev sat i gang lørdag den 22. september. Rammerne var lagt for en god dag med løb og hygge, hvor der blandt deltagerne ikke blot var studerende og ansatte fra DFH, men også flere hold fra apotekerne. Igen i år var vejrguderne med os, og det holdt tørvejr under hele løbet til trods for regn både før og efter. Alle klarede sig igennem den 5 km lange rute i fin stil, og bagefter var der velfortjent frugt og jubistar sportsdrik. Et væld af sponsorgaver gav efter løbet DFH-Runners mulighed for den store uddeling af lodtrækningspræmier blandt alle hold. Også de eftertragtede vandrepokaler blev uddelt til vinderne af de fire deltagerklasser. Derefter var der dækket op til hygge i tagkantinen med spisning af medbragt mad, og alle kunne gå hjem efter en frisk og dejlig dag. DFH-Runners vil gerne sige tak til alle deltagere, officials og sponsorer og på gensyn næste år til 10 års jubilæet for DFHstafetten! Den kommende tid med DFH-Runners Efter en god start på semesteret med mange, især nye studerende, til træning, håber vi der er stor lyst til at deltage i vores aktiviteter. Foruden den ugentlige træning om onsdagen afholder vi her i efteråret den 7. træningstur. Det bliver i weekenden fra d. 26.-28. oktober, og turen går til en dejlig hytte ved Hareskoven. Der vil blive god mulighed for at få formen forbedret, men endnu vigtigere er det gode samvær og muligheden for at lære nogle flere bedre at kende. Du kan læse mere på vores opslagstavle, hvor opslag om vores andre aktiviteter også vil blive sat op. 3 Kvinder Samlet tid DFH-Runners Women Christina 22:20 Bolette 23:09 Ulla 23:39 69:08 2 Kvinder og 1 mand Samlet tid HS-Apotektet Stræberne Lene 23:15 Gunna 25:33 Niels 22:42 71:30 Karin og formandsskabet Karin 25:08 Steffen 23:37 Majken 25:09 73:54 Homokulus Majken 34:03 Lisbeth 26:52 Theis 22:11 83:06 1 Kvinde og 2 mænd Samlet tid Ioinnk Mette 22:28 Kasper 19:07 Tai 24:53 66:28 Cand. heller ikke i år få vejret Peter 26:25 Karsten 24:16 Dana 20:14 70:55 DSR-Runners Rasmus 23:55 Hans 22:57 Anne 25:23 72:15 3 Mænd Samlet tid DFH-Runners Junior Jesper 19:12 Søren 17:32 Hans-Chr. 18:52 55:36 Senior-Runners The Rat Pack Erik 15:44 Jesper 20:54 Kim 20:07 56:45 Running Bananas Kasper 19:45 Kasper 20:14 Jesper 20:34 60:33 Farmakologi I Erik Wind 22:08 Jesper 20:10 Robert 20:09 62:27 Tænker over det Kasper 20:25 Mathias 21:07 Rune 21:56 63:28 Uden navn Rasmus 22:58 Anders 19:46 Jonathan 21:51 64:35 Sexløberne Martin 20:21 Kasper 21:05 Kristian 24:16 65:42 Farmakologi II Teddy 26:33 Erik 19:50 Uffe 24:28 70:51 DJM Dennis 22:26 Jannich 26:00 Mikkel 22:59 71:25 13

Skal nye farmaceutuddannelser løse behovet for flere farmaceuter? Jesper Munck Lægemiddelindustriforeningen (LIF) har i løbet af sommeren ved flere lejligheder gjort Folketinget opmærksom på at den skærpede efterspørgsel efter farmaceuter fører til rekrutteringsproblemer rekrutteringsproblemer som Højskolen allerede mærker følgevirkningerne af. LIF s henvendelser førte til at Sonja Mikkelsen, medlem af Folketingets forskningsudvalg og erhvervspolitisk ordfører for Socialdemokratiet, den 4. september i en pressemeddelelse foreslår, at den farmaceutiske uddannelseskapacitet øges med oprettelse af egentlige farmaceutiske uddannelsessteder på universiteterne i Aarhus eller Odense. - Vi bør ikke tøve, når vi kan se for os, at der er gode beskæftigelsesmuligheder i fremtiden med denne type uddannelse, siger Sonja Mikkelsen Det vil være oplagt at skabe denne uddannelsesmulighed, så rekrutteringsgrundlaget også bredes ud til en større del af landet og dermed i højere grad tilgodeser behovene for farmaceutisk arbejdskraft i resten af landet. Den 18. september havde Højskolen besøg af undervisningsminister Margrethe Vestager, som ved den lejlighed konfronteres med forslaget. Undervisningsministeren er på daværende tidspunkt ikke bekendt med forslaget og altså heller ikke den del af pressemeddelelsen der lyder "Sonja Mikkelsen vil nu opfordre Århus Universitet til sammen med Undervisningsministeren at vurdere de praktiske muligheder for at etablere en ekstra farmaceutuddannelse i tilknytning til universitetet." En undervisningsminister, der ikke kendte forslaget, og en pressemeddelelse, der ikke har sat sig spor i pressen, begynder at tyde på, at forlaget er skudt ned endnu før det er kommet op at stå. Interesse i både Odense og Aarhus Men den 25. september dukker Sonja Mikkelsens forslag op i de fire stifttidender. Forslaget modtages positivt i både Odense og Århus. - Vi dækker omkring 80% af uddannelsens indhold på forhånd, siger lektor Karl Pedersen, dekan ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. - Der er noget farmaceutisk, vi ikke dækker, og vi må så diskutere, hvordan vi i givet fald skal dække det. Det vil typisk nok være noget, der kan placeres henne i studieforløbet, så hvis det er rigtigt hvad der er sagt til mig, er der ikke noget til hinder for, at vi kan starte med det samme. Nogenlunde samme melding lyder fra Syddansk Universitet i Odense, hvor dekanen fra Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet Henrik Pedersen vil undersøge universitetets muligheder for at uddanne farmaceuter. Jeg tror ikke, det er et problem for os, for vi har allerede farmaceutisk kemi og sundhedsvidenskaberne. LIF: Ikke vores idé I pressen præsenteres forslaget på en måde, så man kunne forledes til at tro, at Sonja Mikkelsen med sit forslag i virkeligheden blot viderebringer en bøn fra LIF: " Sonja Mikkelsen siger, at hun blandt andet reagerer efter en henvendelse til Folketinget fra LIF. Foreningen efterlyser flere farmaceuter til industrien." LIF afviser imidlertid at have været involveret i Sonja Mikkelsens forslag. I LIF s henvendelse til Folketinget har man peget på, at manglen på farmaceuter tværtimod burde afhjælpes ved at koncentrere indsatsen - ikke mindst ressourcemæssigt - om farmaceutuddannelsen på Danmarks Farmaceutiske Højskole. Herudover foreslår LIF også en styrkelse af de komplementerende kompetancer i Aarhus og Odense på de områder, hvor de i forvejen er gode og at Aarhus og Odense kunne levere ph.d.-studerende til DFH med disse kompetancer. Odense og Aarhus: Vi dækker allerede 80% Den 8. oktober kommenterer undervisningsminister Margrethe Vestager forslaget i pressen. Hun siger hverken ja eller nej, men tvivler på, at der vil være studerende nok til flere egentlige farmaceutuddannelser, og oplyser i øvrigt at hendes ministerium snart vil komme med en analyse af behovet for kandidater og ph.d. er indenfor biotek og farmaci. På Syddansk Universitet i Odense vil man lave en behovsundersøgelse. Viser den, at der vil være meget lille søgning til uddannelsen, kan en model måske være en overbygningsuddannelse på DFH, siger Henrik Pedersen, som parallelt med meldingerne fra Aarhus Universitet påpeger, at 80% af farmaceutuddannelsens indhold allerede er til stede i Odense. De sidste 20% kan så fås på en overbygning i København. I en kommentar til de fire stifttidender pointerer LIF s formand Børge Diderichsen, at han ikke mener der skal etableres nye farmaceutuddannelser i hverken Odense eller Aarhus. - Det er vigtigt, at vi samler ressourcerne om at gøre Danmarks Farmaceutiske Højskole så stærkt og lysende et fyrtårn som muligt, og ikke spreder ressourcerne. Skolen lider allerede i dag under mangel på dels ressourcer, dels mennesker både studerende og lærere. 14

Overbygning på DFH 1 Også tidligere rektor på Odense Universitet Carl Th. Pedersen, dr.phil. Kemisk Institut, Syddansk Universitet afviser ideen om flere farmaceutuddannelser. Det er min opfattelse, at man med disse to uddannelser [medicinalkemi i Aarhus og farmaceutisk kemi i Odense, red.] kan tilgodese medicinalindustriens behov for farmaceutisk relaterede kemikere. Der vil ikke være noget behov for at supplere med endnu en farmaceutuddannelse af klassiske farmaceuter til industrien. Den bør man lade blive på Farmaceutisk Højskole i København, som har speciel ekspertise inden for dette område. Det ville derimod være en hensigtsmæssig løsning, hvis man på Danmarks Farmaceutiske Højskole oprettede en overbygning, så kandidater fra Aarhus og Odense i henholdsvis medicinal og farmaceutisk kemi, der ville skabe sig en karriere i apotekersektoren, kunne få de fag de manglede for at blive "apoteksfarmaceuter" ved at tage denne overbygningsuddannelse. Overbygning på DFH 2 Højskolens studiechef Ilse Fjalland tror ikke meget på interessen for en model med en overbygning på kandidatuddannelserne i farmaceutiske kemi/medicinalkemi med henblik på en efterfølgende apotekskarriere. - Til gengæld synes jeg det kunne være rigtigt spændende, hvis Højskolen gik i gang med at overveje igangsætning af en eller flere 2-årige kandidatuddannelser i de farmaceutiske videnskaber som overbygning både på bacheloruddannelserne i farmaceutisk kemi/ medicinalkemi og på andre bacheloruddannelser baseret på en kombination af kemiske og biologiske fag. Jeg er overbevist om, at en sådan farmaceutisk rettet kandidatoverbygning fra DFH (førende til titlen cand.scient. i farmaceutiske videnskaber) kunne vække betydelig interesse både blandt studerende og vore aftagere i lægemiddelindustrien. Der er ingen tvivl om, at samfundet mangler akademikere med farmaceutisk ekspertise - ikke alene i lægemiddelindustrien. Derfor har Højskolen et stort samfundsmæssigt ansvar for at overveje, hvordan vi vil kunne bidrage til, at der uddannes flere akademikere med farmaceutisk ekspertise. Mere end apoteksdelen til forskel Tilgodeser de allerede eksisterende uddannelser i Odense og Aarhus nu også industriens behov for farmaceutisk relaterede kemikere, som Carl Th. Pedersen anfører? Hertil svarer Ilse Fjalland: - Kemiuddannelserne i medicinalkemi og farmaceutisk kemi på henholdsvis Aarhus og Syddansk Universitet er karakteriseret ved, at de er kemiuddannelser suppleret med farmakologi m.m. I modsætning til farmaceutuddannelsen på DFH er de to uddannelser ikke hele vejen igennem uddannelsen centreret omkring lægemidler. Men en kemisk kandidatuddannelse, der også indeholder biologiske fag og kurser i medicinalkemi o. lign. vil naturligvis kunne benyttes i lægemiddelindustrien inden for den kemiske og biologiske udvikling af lægemidler. For at opnå farmaceuternes meget brede ansættelsesmuligheder i lægemiddelindustrien mangler disse uddannelser efter min vurdering især uddannelse i lægemiddelformulering, lægemiddelfremstilling, kvalitetssikring, væsentlige dele af samfundsfarmacien samt farmakoterapi. 15

Peptid med muligheder Danmarks Farmaceutiske Højskole var fra den 28. september - 30. september vært for det 4. internationale møde om calcitonin gene-related peptide (CGRP) med 60 udenlandske gæster fra bl.a. USA, England, Canada, Australien, Schweiz og Tyskland som deltagere. Inger Jansen Olesen, lektor. Foto: JM Calcitonin gen-relateret peptid blev først opdaget i starten af 80 erne ved kloning af calcitonin-genet. CGRP er en naturligt forekommende neurotransmitter bestående af 37 aminosyrer. Signalstoffet findes overalt i kroppen både centralt og perifert sammen med en række andre neuropeptider (f.eks. substans P). Det har en meget kraftig karafslappende effekt og er involveret i en lang række fysiologiske og patofysiologiske mekanismer i kroppen. Heriblandt kan nævnes migræne, smertetransmission, hjerteiskæmi, hypertension og udvikling af morfintolerance. Ikke nemt at have med at gøre Man har i årrække prøvet at syntetisere peptidderivater og non-peptid derivater, der selektivt kan efterligne eller blokere CGRPs effekt, for at kunne behandle forskellige sygdomstilstande i klinikken, men stoffet er ikke umiddelbart nemt at have med at gøre. Dette skyldes dels stoffets struktur, dels dets bivirkninger. Desuden har man konstateret, at CGRP minder strukturelt om to andre peptider; amylin og adrenomedullin, hvilket betyder at peptiderne indbyrdes kan påvirke hinandens receptorer. Resultaterne fra kloning af CGRP-receptorer viser klart, at ekpressionen er betinget af tilstedeværelsen af tre proteiner, nemlig et 7-transmembran protein (CRLR) samt to proteiner med enkelte transmembrane segmenter (RAMP og RCP). Man har ved hjælp af molekylære biologiske teknikker fundet 3 forskellige RAMPs, og der er stærke indicier for, at CGRP, adrenomedullin og amylin anvender det samme 7- transmembranøse protein (CRLR), men forskellige RAMPs for signaltranduktionen. Nye fund Blandt de mange interessante fund der blev præsenteret til mødet kan nævnes en ny non-peptid CGRP-receptor antagonist BIBN4096BS, der udviser en selektiv hæmmende effekt for humane CGRP receptorer frem for CGRP-receptorerne i andre dyrearter. Denne forskel skyldes en mutation i RAMP1 molekylet. Foruden CRLR og RAMP blev det vist, at et tredje peptid med et enkelt transmembran-segment (RCP) har en vigtig rolle i forstærkning af CGRP-induceret signaltransduktion. Patofysiologisk blev det vist at CGRP var involveret i udvikling af morfin-tolerance samt at CGRP-receptorantagonist kunne hæmme denne morfininducerede tolerance. CGRP frigøres i hovedet under migræneanfald, og ved infusion til migrænepatienter påvistes det således, at CGRP kunne inducere migræneanfald. En CGRP-receptor antagonist er blevet afprøvet klinisk, men resultatet er endnu ikke offentligt tilgængeligt. Gen-transfer af CGRP ved hjælp af adenovirus blev, efter vellykkede forsøg i mus og rotter, lanceret som en mulig behandlingsstrategi for hypertension. Mødet arrangeredes af lektor Inger Jansen Olesen fra DFH og professor Lars Edvinsson fra Lunds Universitet med assistance af Majid Sheykhzade (adjunkt, DFH), Anette Sams (Novo Nordisk A/S) og Messoud Ashina (læge, Rigshospitalet). CGRP over en kop kaffe. Fra venstre: Karl Messlinger (Tyskland), Inger Jansen Olesen (DFH), Ray Hill (England) og Ian Dickerson (USA). 16

Patrick Sexton forsker i samspillet mellem CRLR, RAMPs og G-proteiner. Donald Heistad og Andrew Russo i samtale om genterapi som mulig behandling for cerebrale vasospasmer. Postersession ved CGRP 2001-mødet Professor Jan Fischer har påtaget sig opgaven at arrangere det næste CGRP-møde i Zürich 2004. Initiativtagerne fra hver sin side af Øresund: Professor Lars Edvinsson og lektor Inger Jansen Olesen. Hunter Champion. Manden der har vist, at man kan overføre CGRP-receptorgenet ved adenovirus gene-transfer. Glade medarrangører: Anette Sams og Majid Sheykhzade. 17

Kunstforeningen Se på Ib Spang Olsens tegninger Torsdag den 25. oktober har Kunstforeningen arrangeret omvisning på Sophienholm kl. 16.30. Ib Spang Olsen er kendt af hvert et barn i Danmark for sine vidunderlige tegninger til en række elskede børnebøger, mens vi voksne også kender ham som illustrator til en række danske klassikere, heriblandt Kongens Fald. Som med al anden kunst ligger der mange bevidste overvejelser og eksperimenter bag det tilsyneladende ubesværede udtryk, vi kender fra de mange levende illustrationer. Få har som Ib Spang Olsen arbejdet så bevidst med og videreudviklet de teknisk-grafiske muligheder, som f.eks. avismediet giver tegneren. Derfor når stregen, poesien, tværs igennem det tekniske bulder ud på den anden side til beskueren. Sophienholm har samlet en retrospektiv udstilling blandt kunstnerens store produktion og vi håber, at rigtig mange Ib Spang Olsen var andet og mere end børnetegninger. I 1972 tegnede han NEJ ikke ind i EF-UNIONEN for Folkebevægelsen mod EF har lyst til at tage til Lyngby denne eftermiddag for at se nærmere på Ib Spang Olsens kunst. Arrangementet koster 30 kr - gæster er velkomne til en pris af 40 kr. Tilmelding senest den 23. oktober til Alice Nørhede: aln@dfh.dk eller Anne-Mette Nielsen: amn@dfh.dk - evt. lokal 241. Adressen er: Nybrovej 401, 2800 Lyngby. Der går bus til døren. Bus nr. 191 går fra Lyngby Station mod Sorgenfri kl. 07 og 37. Vi mødes inden for i udstillingsbygningen kl. 16.15. Se evt. Sophienholms hjemmeside for nærmere information http://www.sophienholm.dk Besøg Cisternerne - Museet for Moderne Glaskunst Torsdag den 15. november kl. 16.00 har Kunstforeningen arrangeret omvisning i de tørlagte vandreservoirer de såkaldte Cisterner under Valby bakke. I det grotteagtige mørke under en raffineret lys-iscenesættelse kan man opleve spændende kunstværker i farvet glas af bl.a. Robert Jacobsen, Carl-Henning Pedersen, Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Peter Brandes og mange flere. Arrangementet koster 35 kr. for medlemmer - gæster er velkomne til en pris af 45 kr. Tilmelding senest den 12. november til Anne-Mette Nielsen: amn@dfh.dk - evt. lokal 241 eller Alice Nørhede: aln@dfh.dk Adressen er: Søndermarken på plænen overfor Zoologisk Have/Frederiksberg Slot, 2000 Frederiksberg. Vi mødes ved indgangen 15.45. Busstoppested forefindes tæt ved Cisternerne, nemlig på Pile Alle (bus nr. 6, 18), Valby Langgade (bus nr. 6, 18), Sønder Fasanvej (bus nr. 39,100S) og Roskildevej (bus nr. 28, 550S). Læs mere om cisternerne på hjemmesiden : http://www.cisternerne.dk/ 18

Nyt fra DSR Rasmus Engelbrecht, Formand DSR På studenterpolitisk eftermiddag den 2. oktober stillede DFH s studenterpolitikere op med information og hvervekampagne i Alternativet. På opslagstavler kunne man orientere sig om det arbejde, der udføres i Studienævn, Konsistorium, institutbestyrelser og i De Studerendes Råd. Formålet var, på en anderledes måde, at få budskabet ud til så mange studerende som muligt og håbet er, at se flere stille op til valg til de kollegiale organer. Det skal endnu engang understreges, at der er både plads til og behov for, at flere studerende engagerer sig i diskussionerne og arbejdet for en bedre Højskole på alle niveauer. I forbindelse med dagen kunne man vinde et semesters forbrug af noter, hvis man satte sig lidt ind i regler, vedtægter og besvarede de 13 spørgsmål rigtigt. Det var der et par stykker som kunne. Den heldige vinder blev ved lodtrækning Martin Jensen (1. årgang) - måske en kommende studenterpolitiker? De rigtige besvarelser er at finde på Rådets opslagstavle. Valgbar I forbindelse med valget, hvor vi håber at se nogle nye studerende engagere sig, arrangeres der i år en valgbar. Denne er at sammenligne med en frebar, blot vil det være studerende på valg, som står for en snak om studenterpolitik henover baren. Valget til de kollegiale organer (Studienævn, Konsistorium og Institutbestyrelser) finder i år sted tirsdag 27. november. Fristen for at stille op er tirsdag 23. oktober og interesserede bedes henvende sig til DSR (dsr@dfh.dk). Forinden valgets afholdelse vil DSR udgive en valgavis med navne og præsentationer af kandidaterne, som man altså kan møde personligt til valgbaren fredag 23. november. Studenterhuset (Vivi s Minde) De studerendes nye bygning, som har været under lang tids renovation og midlertidigt været udlånt til institut for Farmaci, ser nu endelig ud til at lade sig overtage helt af dets nye ejere de studerende. Huset rummer ni grupperum med netstik og tavler, som kan bruges i projektarbejdet, et IAESTE-kontor og et DSR-arbejdslokale. Desuden er der et større konferencerum og i kælderen holder både festudvalg, frebar og vinklubben til. Det er med andre ord lykkedes at samle et udsnit af de studerendes aktiviteter under ét tag. De sidste ting mangler lige at falde på plads, inden vi med en officiel reception kan lade Studenterhuset indvie til fulde. Ministerbesøg For et par uger siden gæstede Undervisningsminister Margrethe Vestager DFH. Der blev tid til en lille times snak med de studerende, repræsenteret ved Hans Peter Juhl, Betina Alle midler blev taget i brug til den studenterpolitiske eftermiddag under valgsproget: Vi bliver ikke alene holdt ansvarlige for det vi gør, men også det vi ikke gør. Bliv studenterpolitiker! Koch, Jacob Grønne, Lisbeth Nilsson og undertegnede. Der blev udvekslet mange synspunkter og vi gjorde det klart, at vi overordnet set var meget tilfredse med at gå herinde og med den uddannelse vi modtager. Rusturene, som var oppe i medierne, blev også vendt en gang, og vi gjorde det klart, at vi betragter dem som et væsentligt socialt element i studentermiljøet. Ministeren forsikrede, at hun ikke agtede at indskrænke noget i den retning. Uanset medieomtale er ruskurset en lokal aktivitet og med de positive traditioner vi har på DFH, er der al mulig grund til at bakke op om kurset. Generalforsamling Der udskrives hermed generalforsamling i De Studerendes Råd onsdag 14. november kl. 17. Der vil være lidt snacks og drikkevarer til de tørre ganer. Dagsordenen vil snarest hænge på Rådets opslagstavle, årsberetningen udkommer ugen inden og regnskabet kan allerede nu inspiceres ved henvendelse til Rådets kasserer. Vi opfordrer så mange som muligt at deltage og vi håber at se nogle nye ansigter stille op til bestyrelsen, som vælges for næste år på generalforsamlingen. Det understreges at alle studerende er velkomne, hvad enten de er nysgerrige, ønsker at engagere sig eller bare ønsker at nasse en øl. Noter i din kalender! Opstillingsfrist til valg 23. okt., henvendelse DSR DSR Generalforsamling 14. nov. kl. 17 i aud. 3 Valg til de kollegiale organer 27. nov. foran Benzon 19

Apotek-Højskoleprojektet beriget Lektor Ellen Westh Sørensen har modtaget 100.000 kr. fra Hørslev-fonden til Apotek-Højskoleprojektet, som er et samarbejdsprojekt inden for apotekspraksis. En gruppe bestående af apoteksfarmaceuter og hospitalsfarmaceuter på uddannelsesapotekerne, farmaceutstuderende på studieophold på apotek og forskere fra Danmarks Farmaceutiske Højskole og Pharmakon A/S, i alt 18 personer, leder og udvikler løbende materiale til projektet. Projektet blev startet i 1998 og hører organisatorisk under FKL-centret (Center for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse). Projektet handler om at give grundlag for forbedret rådgivning til patienter ud fra patientens viden. Det videre sigte er en forbedret lægemiddelanvendelse. Projektet handler desuden om kvalitetssikring af apotekspraksis. De overordnede spørgsmål i projektet er hvad er patienternes lægemiddelrelaterede erfaringer, viden, opfattelser og problemer og hvorledes handler de i forhold til de problemer? hvorledes etableres og udføres samarbejde om implementering og udvikling af ny praksis mellem forskere, studerende og apoteksfarmaceuter, hvilken læring finder sted for studerende, og hvilken ændring af praksis igangsættes på apoteket? I perioden fra 1999-2001, projektets 1. del, er der blevet indsamlet en indgående viden via patientinterviews om angina pectoris patienters, type 2 diabetikeres og astmapatienters lægemiddelrelaterede viden, holdninger og handlinger. Projektgruppen bag Apotek-Højskoleprojektet kan sagtens være glade. Resultaterne afdækker, at der blandt disse patientgrupper er mange og store lægemiddelrelaterede problemer. I projektets anden del ønskes projektets resultater derfor formidlet i en lettilgængelig form til patientforeninger, apoteker, privatpraktiserende læger, sygehusambulatorier og amtets lægemiddelkonsulenter som led i disses arbejde med en forbedret lægemiddelanvendelse overfor disse udvalgte patientgrupper. Til 1. del modtog projektet 1 mio. kr. fra Apotekerfonden af 1991. Til 2. del er modtaget i alt 250.000 kr. dels fra Apotekerfonden af 1991, dels fra Hørslev-fonden. Foto: JM Renten på SU-lån og FM-gæld er igen FALDET med virkning fra 1. oktober 2001 Fordi diskontoen er faldet, er renten af SU-lån og FM-gæld (For Meget modtaget SU) faldet med en halv procent fra 1. oktober 2001. Renten på SU-lån efter endt uddannelse er nu 4,75%, svarende til diskontoen plus 1%. Renten på SU-lån, mens du læser, er ikke bestemt af diskontoen, og er derfor stadig 4% om året. Har du modtaget for meget SU og betaler tilbage via en afdragsordning, er renten nu 8,75% om året, svarende til diskontoen plus 5%. Hvis du har spørgsmål om SU, er du altid velkommen på SU-kontoret. Vi har normalt åbent kl. 09.30 12.30. Du kan også benytte SUstyrelsens hjemmeside: www.su.dk Gitte Ulriksen SU-kontoret 20