Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien. har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen Af økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Både dansk og svensk økonomi er hårdt ramt af nedgangen i den globale efterspørgsel. har de forudsætninger for at komme igennem krisen. De to landes arbejdsmarkeder minder meget om hinanden, men de danske virksomheder har i løbet af de seneste mange år fået forringet deres konkurrenceevne gennem højere lønstigninger, lavere produktivitetsvækst og en svækket svensk krone. Voldsom nedgang i svensk økonomi i 9 har været hårdt ramt af nedgangen i den globale efterspørgsel. Nedgangen i. kvartal 8 og 1. kvartal 9 var så markant, at svensk økonomi samlet set forventes at skrumpe med, pct. i 9. Til næste år ventes der en vækst på 1, pct. Udbud og efterspørgsel i svensk økonomi Milliarder SEK, samt procentvise ændringer i faste priser 8 8 9 1 11 Mia. SEK Privat forbrug 1.7. 1.. 3. Offentligt forbrug 83 1. 1. 1.. Faste bruttoinvesteringer 1.7 1...3 Lagerændringer..8.. Samlet indenlandsk efterspørgsel.9..8 1.1. Eksport af varer og tjenester 1.711 1.9 1.7 3.1.7 Import af varer og tjenester 1.77 3. 1.7.7. BNP 3.17.. 1..9 Kilde: Konjunkturinstitutet Den bratte nedgang i svensk økonomi blev dog bremset allerede i. kvartal, hvor BNP steg med, pct., primært som følge af stigninger i det private forbrug. I løbet af de næste kvartaler ventes der tillige fremgang i den svenske eksport. Svensk og dansk økonomi minder meget om hinanden Situationen i svensk økonomi minder meget om situationen i. Den væsentligste årsag til krisen kommer fra svig-
199 1991 199 1993 199 199 199 1997 1998 1999 1 3 7 8 9 1 tende salg på eksportmarkederne, som har bredt sig til den indenlandske økonomi. Investeringerne falder markant som følge af det svigtende salg og forværrede kreditvilkår. Modsat havde vi dog i også betydelig negativ vækst i. kvartal 9. Siden 1998 er den svenske økonomi hvert år vokset mere end den danske. Kun i indeværende år ventes der en værre udvikling i, men allerede i 1 forventes der igen højere vækstrater i end i. Udviklingen i bruttonationalproduktet 8 Realvækst i pct. Realvækst i pct. 8 - - - - Kilde: IMF og Consensus Selvom og minder utrolig meget om hinanden på en lang række punkter, så er der på en række punkter afgørende forskelle, som har betydet, at svensk økonomi over en længere årrække har kunnet præstere højere vækstrater end i. - - Flere danskere på arbejdsmarkedet og i job Dansk økonomi har i løbet af de seneste par år været tættere på kapacitetsgrænsen end hos vores svenske konkurrenter. I løbet af de seneste par års højkonjunktur var mangel på arbejdskraft et udtalt dansk problem, som var med til at begrænse danske virksomheders muligheder for at hjemtage flere ordrer.
199 1991 199 1993 199 199 199 1997 1998 1999 1 3 7 8 199 1993 199 199 199 1997 1998 1999 1 3 7 8 Beskæftigelsen i pct. For de 1- årige 8 78 7 7 7 7 8 8 78 7 7 7 7 8 Anm.: Databrud for i Kilde: Eurostat Både erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen er høj i, hvilket betyder, at vækst i beskæftigelsen især skal komme fra hurtigere uddannelse og senere tilbagetrækning. For de yngre og ældre årgange er beskæftigelsesfrekvensen nemlig langt lavere end for de øvrige årgange. Svenskerne arbejder mere Den gennemsnitlige danske arbejdstid er i løbet af de seneste år blevet øget, hvilket har været med til at afbøde manglen på arbejdskraft. Men danskernes gennemsnitlige arbejdstid er lav i en international sammenligning. Gennemsnitlig årlig arbejdstid Faktisk arbejdstid pr. beskæftiget Timer 1.7 Timer 1.7 1. 1. 1. 1. 1. 1. 1. 1. Svenskerne arbejder i gennemsnit 1½ time mere end danskerne. Hvis de beskæftigede i øgede deres arbejdstid til det svenske niveau, ville det svare til en øget beskæftigelse på ca.. fuldtidspersoner. Små forskelle i uddannelsesniveauet Når det kommer til befolkningens uddannelsesniveau har en lidt større andel af danskerne en videregående uddannelse. Men ses der udelukkende på den yngste årgang, som danner rammen om fremtidens arbejdsstyrke, er der ingen forskel på andelen. 3
Andel af befolkningen med en videregående uddannelse Fordelt på aldersgrupper, 7 3 3 1 1 3 3 1 1-3 årige 3- årige - årige - årige Meget større svenske investeringer i forskning og udvikling, Education at a glance 9 På trods af mindre forskelle i andelen af personer med en videregående uddannelse er det væsentlige forskelle i, hvor meget hhv. og bruger på forskning og udvikling. er langt foran, når der ses på investeringer i forskning og udvikling, hvilket kan give en fordel på længere sigt, da investeringer i forskning og udvikling samtidig er en investering i fremtidige arbejdspladser. Samlede investeringer i forskning og udvikling af BNP,%,% 3,% 3,%,%,% 1,% 1,%,%,%,% 3,% 3,%,%,% 1,% 1,%,%,% 3 7,% Marginalbeskatningen af arbejdstidsindkomst har betydning for virksomhedernes muligheder for at ansætte højtuddannede medarbejdere. Flere af s konkurrenter har i de seneste år valgt at sænke marginalskatterne. Det skærper den globale konkurrence om kompetent arbejdskraft.
Effektive sammensatte marginalskat for højere lønnede*, 8 8 7 3 1 *) Med en buttoindtjening på 17 % af gennemsnittet og har i mange år kæmpet en hård kamp om førertrøjen i verdens højeste skatter. Særligt efter de danske skattelettelser fra nytår, overlader marginalskatteførertrøjen til. Den højeste marginalskat sætter dog tidligere ind i end i, og når der ses på det samlede skattetryk har verdensrekorden. Danske lønninger er steget mest Siden årtusindeskiftet er de danske lønninger inden for fremstilling steget mere end i, men siden har de udviklet sig nogenlunde parallelt. Det er bemærkelsesværdigt, at det sidste års økonomiske krise har resulteret i en markant større afdæmpning i den svenske lønudvikling inden for fremstilling end i. Lønudvikling inden for fremstilling Årsstigninger i timefortjenestsen, pct. 3 1 1 3 7 8 9 Kilde: DA's internationale lønstatistik Svag dansk produktivitetsudvikling Den højere danske lønudvikling kommer oven på et i forvejen højere dansk lønniveau. Samtidig med den højere lønudvikling har haft en svagere produktivitetsudvikling.
Arbejdsproduktiviteten i og BNP pr. arbejdstime, 199=1 1 1 1 1 1 1 13 13 1 1 11 11 1 1 Dyre danske enhedslønomkostninger En ringe dansk produktivitetsudvikling har sammen med pæne lønstigninger medført, at de danske enhedslønomkostninger siden er steget med næsten 3 procent. I samme periode er de svenske enhedslønomkostninger steget med procent, hertil kommer at den svenske krone er deprecieret med ca. procent, hvilket har givet de svenske konkurrenter en væsentlig konkurrencefordel. 13 Relative enhedslønomkostninger - Fremstilling Indeks, = 1 1 11 1 9 8 7 1 3 7 8 9, Nationalbanken og DI-beregninger En slidt konkurrenceevne Eksporten er en stor motor har altså over en årrække slidt på konkurrenceevnen i forhold til vores svenske konkurrenter, hvilket gør det svære at hjemtage de eftertragtede ordrer. Og hvis det lykkes danske virksomheder, at få ordrerne, kan de hurtigt ryge ind i nye kapacitetsbegrænsninger i form af mangel på arbejdskraft. Eksporten er en stor og vigtig motor i både dansk og svensk økonomi, derfor er det utrolig vigtigt, at vi er konkurrencedygtige på eksportmarkederne og her ser det ud til at svenskerne står stærkere end danskerne.