flere industri-ansatte i 2020

Transkript

1 Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal flere industri-ansatte i 2020 Industrien har oplevet et støt fald i beskæftigelsen i stort set alle vestlige lande - også Danmark. Mange ser derfor et fortsat fald som en naturlov, men det kan ikke tages for givet ifølge flere analyser. Dansk Metal forudser flere industrijob i Industriens beskæftigelse er steget under højkonjunktur, mens det er gået hårdt ud over industrijobbene under lavkonjunktur. Industriens beskæftigelse har derfor vist en faldende tendens i Danmark. Fra 1966 til 2013 er antallet af job halveret fra til , jf. figur 1. Det er derfor nærliggende at forvente fortsat fald i industriens beskæftigelse. Dansk Metal vurderer dog, at der vil være flere industrijob i Det kan tilskrives tre forhold. For det første ligger industrijobbene under sit strukturelle niveau, og der må derfor forventes en genopretning, når lavkonjunkturen løsner sit greb om dansk økonomi. For det andet betyder de globale trends, at industrien i højere grad skal levere små serier, stor fleksibilitet, høj kvalitet og tæt samspil mellem produktion og viden. For det tredje lægger Vækstplan DK, reformen af erhvervsuddannelserne, Vækstpakke 2014 og senest nedsættelsen af et Produktionspanel et stærkt fundament for fremtidens industri. Figur 1. Industriens beskæftigelse, personer : : Industribeskæftigelse Trend, Fremskrivning, Dansk Metal Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 1

2 flere industri-ansatte i 2020 Industrien har oplevet et støt fald i beskæ6igelsen i stort set alle vestlige lande - også Danmark. Mange ser derfor et fortsat fald som en naturlov, men det kan ikke tages for givet ifølge flere analyser. Dansk Metal forudser flere industrijob i 2020.

3 Simple fremskrivninger kan vildlede En lineær fremskrivning af industribeskæftigelsen baseret på perioden viser en stigning på ca personer fra 2013 til 2020 svarende til en fremgang på ca. 700 årligt. 1 Det understreger, at dansk økonomi er langt fra at udnytte sit fulde produktionspotentiale. Industriens beskæftigelse ligger derfor under sit strukturelle niveau, og må alt andet lige forventes at opleve en vis genopretning i de kommende år. Det viser sig allerede ved, at industriens beskæftigelse er steget personer fra 1. kvartal 2013 til 2. kvartal 2014 Der er dog nogle helt åbenlyse problemstillinger ved simple fremskrivninger. Alene det, at industrien består af meget forskellige underbrancher, komplicerer sagen. Tekstil- og læderindustrien har fx oplevet det største relative fald i beskæftigelsen siden 1990 kun omkring 20 pct. af beskæftigelsen var i behold i Tekstil- og læderindustrien vil derfor bidrage med et markant fald frem mod 2020 i en simpel fremskrivning. Beskæftigelsen i tekstilog læderindustrien er dog så lav, at den ville være væk i dag ifølge en lineær fremskrivning. Nu er der dog stadig designere, udviklere og skræddere ansat i Danmark. Internationale tendenser giver gode forudsætninger for flere job i industrien En række af tidens tendenser peger også i retning af, at det ikke kan tages for givet, at industribeskæftigelsen vil følge samme udvikling som tidligere. Den vurdering deler REG LAB, der laver undersøgelser om regional erhvervsudvikling. I rapporten Fremtidens industri i Danmark fra september 2012 konkluderer REG LAB, at den historiske udvikling i industribeskæftigelsen ikke kan bruges til fremskrivning. Der er flere årsager til, at der er en stærkere fremtid for industrien i de vestlige lande: For det første er den tilbageværende produktion en anden end den nedlagte eller udflyttede. Den tilbageværende produktion er derfor langt sværere at flytte til lavomkostningslande. Dansk produktion er typisk kendetegnet ved små serier og store krav til fleksibilitet i produktionen, stor kompleksitet, højt videnindhold og tæt samspil mellem produktion og udvikling. REG LAB forventer øget efterspørgsel efter netop den type produktion på globalt plan. Virksomhederne peger i REG LAB s analyse selv på, at de økonomiske fordele ved outsourcing falder. De forventer en fortsat forbedring i konkurrencesituationen over for lavomkostningslande, bl.a. fordi den voksende asiatiske middelklasse vil presse lønningerne og dermed produktionsomkostningerne i vejret. For det andet har mange industrivirksomheder gennem årene outsourcet de aktiviteter, der falder uden for kerneproduktionen. Når en virksomhed fx outsourcer rengøring, kantineordning eller bogholderi, falder industribeskæftigelsen med en forøgelse i andre brancher, selvom de ansatte blot har skiftet arbejdsgiver og ikke funktion. Statistikken kan således give indtryk af, at færre er beskæftiget i industrien. Denne form for outsourcing har været en medvirkende årsag til faldet i industriens beskæftigelse. Denne indirekte industribeskæftigelse er næsten fordoblet siden 1960 erne. Det betyder, at industrien i dag ofte vil være fokuserede på kerneaktiviteterne. For det tredje har mængden af outsourcede job til udlandet været faldende i løbet af de seneste ti år. Hvor der i perioden blev outsourcet job årligt var tallet nede på årligt i perioden Da der i meget høj grad har været tale om industrijob, vil den 1 Perioden er kendetegnet ved en stabil økonomisk udvikling, og den er dermed en god indikator for den underliggende udvikling. AE bruger denne metode i Økonomiske tendenser Bruges perioden som basis for fremskrivningen, er resultatet nogenlunde det samme. 2

4 mindskede outsourcing påvirke industribeskæftigelsen positivt. Dertil kommer, at mange virksomheder fx Danfoss vælger at trække produktion tilbage til Danmark efter et mislykket udlandseventyr. 2 Blandt de hjemvendte industrivirksomheder i perioden var der i 86 pct. af tilfældene tale om tilbageflytning af kerneaktiviteter. 3 Endelig konkluderer World Economic Forum, at industriens forsyningskæde i fremtiden bliver mere lokal. 4 Langt mere af produktionen vil foregå tæt på kunderne, da de faktorer, der skabte de opdelte, globale forsyningskæder, vi ser i dag, ikke vil være de samme i fremtiden. Digital teknologi og udbredelse af frihandel vil fortsat være til stede. Men mange udviklingslande, hvor multinationale virksomheder har placeret produktionen pga. adgang til billig arbejdskraft, har nu udviklet produktions- og innovationsevner i en grad, der gør dem i stand til at producere mere avancerede produkter. Samtidig oplever de stigende lønninger og omkostninger, ligesom de udviklede lande gjorde. Større velstand betyder, at den voksende middelklasse bliver i stand til at forbruge mere. Derfor bliver de i højere grad et interessant marked af nye forbrugere og i mindre grad en kilde til billig arbejdskraft. Det vil forandre fremstillingsindustriens forsyningskæde over de næste årtier. Dansk industri står stærkt De internationale tendenser gavner hele den vestlige verdens industriproduktion. Danmark skal derfor ikke blot konkurrere med de østlige fjernmarkeder, men også vores europæiske naboer. I den konkurrence står dansk industri med gode forudsætninger. Produktivitetskommissionen og de økonomiske vismænd konkluderer, at industrien ikke har et produktivitetsproblem i forhold til vores europæiske naboer. Siden 2008 er dansk industris konkurrencekraft oven i købet forbedret mærkbart over for udlandet. Sagt med andre ord: Det er muligt at producere i Dannmark og tilmed at konkurrere på globale markeder med succes. Det er også dokumenteret i rapporten De skjulte helte - Produktivitetssucceser i dansk industri, hvor der er foretaget en sammenligning mellem danske og tyske virksomheder i industrien med ansatte, og den viser, at de danske virksomheder i gennemsnit har en højere omsætning og en højere produktivitet. Andelen af denne type virksomheder er dog væsentligt lavere i Danmark end i Tyskland. 5 Regeringen har i Vækstplan DK som målsætning at skabe private job frem mod Hvis industrien får sin relative andel af denne fremgang, svarer det til nye job i industrien. McKinsey forventer en årlig stigning i tysk industribeskæftigelse på 1 pct. frem mod I Danmark vil en lignende fremgang svare til ca. flere industrijob. På baggrund heraf skønner Dansk Metal, at industribeskæftigelsen vil stige frem mod 2020, hvilket er på linje med McKinseys fremskrivninger og regeringens ambitioner. En del af stigningen vil ske som led i den økonomiske genopretning, når lavkonjunkturen løsner sit greb og Se The Future of Manufacturing Opportunities to drive economic growth, World Economic Forum i samarbejde med Deloitte, april Se Germany Future perspectives for the German economy, McKinsey & Company,

5 om dansk økonomi. Dertil kommer, at de ovenfor angivne internationale tendenser forventes at styrke dansk industri i så høj grad, at vi kan skabe flere job.... men vi må ikke hvile på laurbærerne Selvom dansk industri har gode forudsætninger for at drage fordel af de gunstige internationale vinde, kan vi blive hægtet af i konkurrencen, hvis vi læner os tilbage i sædet. Industrien er stærkt afhængig af, at andre brancher i økonomien også klarer sig godt. Produktivitetskommissionen finder, at servicesektoren kan gøre det væsentligt bedre, da servicesektoren har et produktivitetsproblem. Det betyder, at danske industrivirksomheder risikerer at betale mere for den samme ydelse end deres udenlandske konkurrenter. Vækstplan DK lægger et stærkt fundament for fremtidens industri. Det samme gør EUDreformen og Vækstpakke Men vi skal så flere frø for at skabe fremtidens nye industrijob. Det kræver konkrete handlinger fra politikernes side, hvis vi skal tage det fulde skridt fra serieproduktion til produktion af komplekse produkter i den høje ende af værdikæden. Det er derfor glædeligt, at regeringen har nedsat et Produktionspanel. Hvis dansk industri formår at koble sig på kravene til fremtidens industri, samtidig med at servicesektoren får løftet sin produktivitet, er det realistisk, at der i 2020 vil være flere industriansatte i Danmark. Udgangspunktet er stærkt. Danske virksomheder formår allerede i dag at levere kundetilpassede produkter og stor fleksibilitet i produktionen, høj kvalitet, højt videnindhold og tæt samspil mellem produktion og udvikling. Yderligere oplysninger og kommentarer Allan Lyngsø Madsen Kasper Hyllested Cheføkonom, Dansk Metal Pressechef, Dansk Metal alm@danskmetal.dk hyllested@danskmetal.dk