Modtagelsen af nye flygtningefamilier Egedal Kommune 16. og 17. marts 2016 Mette Blauenfeldt og Mads Drud-jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Eftermiddagens program Flygtninge i Danmark, rammer og vilkår og lidt om den nye flygtningegruppe fra Syrien Traumer og PTSD symptomer og behandling Påvirkning af og symptomer på mistrivsel hos flygtningebørnene Hvordan møder vi bedst familierne og deres børn metoden STROF Fælles faglig drøftelse
DFH Integration hvem er vi
Den globale udfordring 60 mio flygtninge og fordrevene Den globale udfordring 60 mio flygtninge og fordrevene
Den syriske krise Stigende flygtningetal I regionen 3,8 millioner Syriske flygtninge, feb. 2015 4,7 millioner flygtninge, feb. 2016 Fundingen svinder ind 5,5 milliarder USD udgør behovet i 2015 21 million mennesker er påvirket 53% af ressourcerne fandtes I 2015 Værtslandene er under stort pres 1 af 4 personer i Libanon er flygtning Libanon and Jordan har flest flygtninge målt pr. indbygger Tyrkiet er det land i verden med flest flygtninge (10 mio. i nød) (5,2 millioner i nød)
Hospitalet i Aleppo før og efter
Aleppo før og efter
18.03.2016 Kurser/uddannelse IT
Engelsk kurser
Kiosken i flygtningelejren
Indkomstskabelse - slagtekyllinger
18.03.2016 LIBANON Flygtningebolig
18.03.2016 TYRKIET Child friendly space i community center
Syriens børn 5,7 millioner syriske børn er på flugt 3,7 millioner børn er på flugt i Syrien mens næsten 1,9 millioner er i nabolandene. 2,3 millioner børn inde i Syrien går ikke i skole Undervisningsområdet i Syrien har mistet 50.000 lærere ¼ af skolerne i Syrien er ødelagt Under halvdelen af børnene i nabolandene går i skole
Opholdsgrundlag i Danmark Konventionsflygtninge ( 7.1) forfulgt på grund af race, nationalitet, religion, politisk overbevisning eller tilhør til en særlig social gruppe (Ophold gives for 2år plus 2år) Beskyttelsesstatus ( 7.2) (Ophold gives for 1år plus 2år) Midlertidig beskyttelsesstatus ( 7.3) (Ophold gives for 1år+1år+1år uden adgang til familiesammenføring) Rejseform i forhold til Danmark Spontane flygtninge Kvoteflygtninge Fam.sammenførte til flygtninge kan ikke længere få rejsen betalt.
Tallene Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark og hvor mange får asyl? 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Asylansøgere 3.855 5.155 3.806 6.184 7.557 14.815 21.225 2016 UMI: 2.068 Tilladelser 1.376 2.124 2.249 2.583 Største asylansøgergrupper 2015 1 Syrien 8.604 2 Iran 2.771 3 Eritrea 1.738 4 Afghanistan 2.288 5 Statsløse 1.717 6 Irak 1.531 3.889 6.104 10.856 17.000
De retslige rammer for opholdet i DK Midlertidig opholds- Permanent opholds- Statsborgerskab - ny tilladelse - alle! tilladelse. Nye aftale 15.10.15 regler pr. 10. 12.15 (kan søges efter 6 år) (kan søges efter 8 år)
Flygtninges fordeling til kommunerne Årets 17.000 flygtningene fordeles til kommunerne efter kvoter kommuner med flest flygtninge i 2016: > Ålborg: 855 > Århus: 607 > København: 335 Region Hovedstaden: 3.268 i alt > Albertslund, Ishøj, Brøndby, Høje Taastrup: 0 > Frederiksberg: 256 > Bornholm: 188 > Frederikssund, Helsingør, Rudersdal: 176-214 > Egedal: 177
Kommunernes integrationsopgave > > > > > > Modtagelse og boliganvisning Integrationsplan og kontrakt Heldbredsscreening Danskundervisning 5 års uddannelsesret Hjælp til beskæftigelse Koordinering af den generelle integrationsindsats
Flygtningenes økonomi Integrationsydelsen for de nye flygtninge fra 1. sept. 2015 > Opholdskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp (7 af 8 år) > Integrationsydelse til alle der ikke opfylder opholdskravet. SUniveau: 11.888 kr. (enlige forsørgere) 8319 kr. (forsørgere) 5945 kr. (enlige udeboende) > Ingen ret til ferie for integrationsydelsesmodtagere > Dansktillæg til modtagere af integrationsydelse ved bestået PiD2 (1500 kr.) mulighed for dispensation 1. juli 2016 gælder dette for ALLE, der ikke har haft ophold i DK mindst 7 ud af de seneste 8 år. Alle sager gennemgås fra 1. april > Fuld ret til børnepenge kræver 2 års ophold i Danmark
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Side 22 Fakta om Syrien Befolkning: ca. 22 mio. indbyggere 90,3% arabere og 9,7% kurdere, armenere og andre. Ca. 87% muslimer (sunni 74%, alawi, shia og ismaili 13%), 3% drusere, 10% kristne. Sprog: Arabisk (officielt), kurdisk (kurmanji), armensk, assyrisk m.m. Gratis uddannelse for alle (i begyndelse af 2000-tallet læser og skriver 90% af alle mænd og 77% af alle kvinder). Familien forstås som den udvidede familie. Både støtte og kontrol. Familiens ry er ligeså vigtigt som den enkeltes frihed Fysisk straf er oftere en del af børneopdragelsen i Syrien. Men ofte mindre overvågning end vi er vant til. Naturligt at vise stor interesse og omsorg for andre folks børn. Meget heterogent samfund forskelle mellem rig og fattig, by og land osv. Betydning ift. uddannelse, erfaring, kønsroller osv. Cultural Orientation Ressource Center, november 2014
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp At bo i eksil > Oplevet ekstreme forhold (flygtningene) > Tab og afsavn (flygtningene) > Fundamentalt ændret livssituation > Kulturelle forskelle > Minoritet > Klient
12.09.2012 Flygtninge med traumer Side 24 Post Traumatisk Stress Begivenheden Reageret med intens frygt, hjælpeløshed og rædsel Genoplevelsesfænomener Mareridt, flashbacks Undgåelsesadfærd Undgå alle stimuli, der minder om begivenhederne eller generel følelsesmæssigt lammelse Øget stress Søvn, humørsvingninger, manglende koncentration og indlæring, overreaktioner
Behandlingsmuligheder 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark. Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge Nygade 4, 2. sal 1164 København K Tlf: 35 26 57 26 E-mail: info@oasis-rehab.dk www.oasis-rehab.dk Dignity Dansk Institut mod tortur Bryggervangen 55 2100 København Ø Tlf: 33 76 06 00 www.rct.dk Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 Bygning 14 2750 Ballerup Telefon: 38 64 61 8038 64 61 80 E-mail: transkulturel.psyk@regionh.dk www.ctp-net.dk
Side Side 26 Livet i eksil har stor betydning for børnenes psykiske helbred Eksilfaktorer der påvirker børnenes livskvalitet og psykiske helbred > Permanent eksistentiel usikkerhed > Dårlige socioøkonomiske omstændigheder > Manglende sociale relationer > Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem > Manglende behandling af traumatiserede forældre > Almindelige stressfaktorer som forældres skilsmisse, sygdom mv. Flere studier kritiserer PTSD-diagnosen > Monokausal tankegang > Individualiseret sygdomsfokus > Reducerer flygtningenes komplekse situation
18-03-2016 Mads Ted Drud-Jensen, Center for Side 27 Flygtninge Udsatte Studie af flygtningebørn og -unges psykiske problemer > Børn med symptomer ved ankomst til DK: > 9 år senere: > Børn med symptomer : 22,9% > Børn uden symptomer: 51,9% 74,8% > Forskellen på de to grupper er antallet af stressfyldte oplevelser efter ankomsten til Danmark > Edtih Montgomery (2010)
Side 28 Børns vilkår i traumatiserede familier Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse. Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst.
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Side 29 Børns vilkår i traumatiserede familier - Usikkerhed om familiens fremtid: Under flugten På asylcentret I omstillingsfasen/integrationen i DK Manglende basal tryghed. Risiko for at børnene bliver selvstyrende i egen tilværelse på et tidspunkt, hvor de ikke har den fornødne emotionelle, kognitive eller sociale modenhed.
Kort øvelse 2 og 2 Tænk på et minoritetsbarn i mistrivsel I gerne vil hjælp Snak i 5 min med sidemanden om, hvad barnets symptomer på mistrivsel er
Side 31 STROF - modellen En model for det pædagogiske arbejde med traumatiserede børn og familier (Lars Gustafsson) > > > > > S STRUKTUR T TALE R RITUALER O ORGANISERING F FORÆLDRESAMARBEJDE
Side 32 Struktur > Faste rammer > Forudsigelighed > Tydelighed
Side 33 Tale og tid > Voksne der gerne vil tale med og lytte til barnet og som tager sig tid til det > Hjælp til at italesætte, også gennem andre udtryksformer end verbalt > Samtale på barnets vilkår > Opfølgning på konflikter > Tid til at lytte til og tale med barnets forældre
Side 34 Ritualer > Faste ritualer i løbet af dagen, fx omkring start og slut på dagen og spisning > Ritualer omkring fødselsdage og højtider > Det kan hjælpe et barn, hvis det er muligt at holde fast i ritualer det er vant til tidligere > Ritualer er med til at skabe kontrol i eget liv
Side 35 Organisering > Organisering er med til at skabe tryghed, forudsigelighed og kontrol og hjælpe børnene med at bryde deres lammelse, forvirring og rastløshed > Vise, at man forventer noget af barnet og give udfordringer i nærheden af det barnet kan > Lære barnet regler for lege. > Støtte børnenes leg, indtil de magter at overtage den igen.
Side 36 Forældresamarbejde > Hvis nødvendigt, brug altid tolk. Klare dagsordener til mødet helst kun et punkt. > Fortæl hvad du ved om familien > Vær oprigtigt nysgerrig. Hvad kan mistrivslen handle om? > Hjemmebesøg hvis muligt > Formidle skrevne og uskrevne regler i skole, institution og fritid. Vær tydelig og konkret.
Side 37 Forældresamarbejde - fortsat Oplys om barnets faglige udvikling og trivsel Udnyt de ressourcer der er hos familien Respekt for forældrenes rolle og ansvar. Afklare gensidige forventninger. Alle vil barnet det bedste Gå aldrig ud fra, at socialforvaltningen eller sundhedsvæsenet tager sig af en sag tag kontakt og husk den skærpede underretningspligt
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Side 40
Mette Blauenfedt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 41