Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Relaterede dokumenter
Gevinsterne i initiativet Genbrug af adressedata

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata

Bilag 7. Gevinstdiagram og gevinstprofiler (Benefits map/benefit profiles) GD2 Adresseprogrammet

Bilag 3. Implementering af grunddataprogrammet. 16. september 2012

Grunddataprogrammerne. Georg Bergeton Larsen og Jørgen Grum

Brug adresserne. Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata

Brug adresserne. Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata

Forudsætningsdiagram til BC for Genbrug af adressedata

Her udover vil der som konsekvens af aftalen skulle ske ændringer i flere kommunale fagsystemer primært ESR-området (EjendomStamRegister).

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Gode grunddata potentialer for finanssektoren? Jens Krieger Røyen, 30. april 2013

På vej mod endnu bedre adresser. Kommunernes nye opgaver som adressemyndighed

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013

Grunddata og videre frem

Gevinstrealiseringsplan. 10. maj 2013

Grunddata. 7. Marts 2012 Peter Falkenberg

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Digitaliseringsstrategi

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016

Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata

10.2b. Genbrug af adressedata

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Gevinster ved grunddataforbedringer på ejendomsdataområdet. Peter Lindbo Larsen, Programleder: Ejendomsdataprogrammet (GD1)

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Adresser, stednavne og landinddelinger meget, meget mere geo. Majkonferencen AAU, Ballerup 16. maj 2013

ATP s digitaliseringsstrategi

Datafordeleren - status, muligheder, udvikling

På vej mod endnu bedre adresser. Kommunernes nye opgaver som adressemyndighed

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi April 2012

Faktaark for BBR 2.0

Adresseprogrammet En del af grunddataprogrammet

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

Adresser, stednavne og landinddelinger meget, meget mere geo. Jysk-Fynsk GIS-konference, Skanderborg 13. juni 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata

Landerapport Danmark: Adresser Country report, Denmark: Addressing

Aktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016.

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Grunddataprogrammet. Præsentation den 24. februar 2016 Deniz Gøgenur

BILAG 3. AUTOMATISERET POSTSORTERING

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DECEMBER Vejledning til kommunens snitfladestrategi

Brug adresserne bedre. Kommunemøder om adresserne i grunddataprogrammet

Digitaliseringsstrategi

IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018

Mål- og resultatplan

Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden

Faktaark for BBR 2.0

Delprogram 2: Effektivt genbrug af grunddata om adresser, administrative inddelinger og stednavne

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

GD2 Adresseprogrammet: Løsning for håndtering af gadepostnumre i København K, V + Frederiksberg C

Bilag 2: Delaftaler om bedre grunddata for vækst og effektivisering

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Foranalyse om nyt økonomisystem. Dokumentnr

Strategi Danmarks Miljøportal

Kort om Umbrella. Den 6. oktober Umbrella

EDS Udrejse Kontekst, regler, proces og data

Faktaark for DAR 1.0

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

Datafordeleren - status, muligheder, udvikling

Tættere offentligt, digitalt samarbejde

Udkast til: Kommunikationsplan for delprogrammet GD2: Effektiv genbrug af grunddata om adresser, administrative inddelinger og stednavne

Anvendelse af adresser i Danmark

Business case, Ledelsesresumé

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Kontrol og afstemning ved anvendelse af elektroniske ind- og udbetalingssystemer (overførsler).

Digital selvbetjening. 2 cases. Opskrivning i Dagtilbud og Flytning

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

Støttesystemerne. Det er tid til

KLAR TIL BEDRE GRUNDDATA MARTS 2019 INSPIRATION KLAR TIL BEDRE GRUNDDATA KOMMUNENS OPGAVER OG MULIGE GEVINSTER

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden 1.1 FORSLAGETS SAMLEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER 1.2 BAGGRUND OG FORMÅL 1.3 FORSLAGETS INDHOLD

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE. EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold:

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

Aktstykke nr. 28 Folketinget Afgjort den 19. november Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Lov og aftaler for digital kommunikation

Bilag A Milepælsplan for GD2

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0

Grunddataprogrammet. Side 1 af 11. Aftale om styringsrammer for grunddatamodellen

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Kommunale opgaver indenfor adresseprogrammet i grunddataaftalen

EJENDOMSDATA FOKUS OG STRATEGI EJENDOMSDATA

Kommunernes Sygedagpengesystem: Instruktion til udfyldelse af business case-redskab

It-principper. Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune

Strategi og plan for grunddataforbedringer

SAMARBEJDE MAJKONFERENCEN 2016 SAMARBEJDE. Majkonferencen 2016, Herlev Medborgerhus, onsdag d. 18. maj 2016

Rapport vedrørende undersøgelse af registreringer i BUS-systemet i Børnefamiliecenter København

Status for økonomien vedr. Udbetaling

Transkript:

NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af adressedata indgår i grunddataprogrammets delaftale 2. Initiativets udgangspunkt er, at adressedata anvendes inden alle forvaltningsområder og -niveauer (stat, region og kommune) og indgår i så godt som alle administrative it-systemer og -registre. Initiativet konstaterer, at selv om kommunernes adressemyndighed i dag vedligeholder state of the art adressedata i BBR, udnyttes disse data slet ikke i overensstemmelse med deres potentiale. Business casen bag initiativet er udarbejdet efter retningslinjerne i Finansministeriets business case model. Business casens samlede gevinster er gennemgået og beskrevet i MBBL s notat Gevinsterne i initiativet Genbrug af adressedata. Nærværende notat fokuserer på kommunernes andel af de samlede gevinster. Problem Problemet bag initiativet genbrug af adressedata består dels i, at der stadig findes en lang række offentlige forvaltningsområder og -løsninger, som ikke bruger BBR som autoritativ kilde til adresserne, dels i, at der er dokumenterede mangler i kvaliteten af de nuværende adressedata. Dette fører bl.a. til, at så godt som alle myndigheder oplever problemer med: unødvendig indtastning af en adresseoplysning i fagsystemet håndtering af fejl når en adresseoplysning er indtastet upræcist kompliceret opdatering og rettelser i adressedata behov for særskilt indkøb af supplerende data, geo-koordinater mm tidsspilde i myndighedsopgaven, p.gr.a. mangler i adressedata hyppig manuel datahåndtering som følge af manglende standarder at adressefejl rettes ikke ved kilden, i stedet rettes fejl kun lokalt Det generelle billede er, at hvert opgavesystem håndterer sine egne adressedata i en isoleret silo, hvilket bidrager til ineffektive sagsgange, ressourcespild og it-omkostninger som er højere end nødvendigt. Dette billede gælder i kommunerne såvel som i regionerne og i staten.

2/5 Løsning Initiativets løsning består dels i, at kvaliteten af de offentlige adressedata forbedres mærkbart, dels i at der etableres en sammenhængende infrastruktur, som sikrer at adressedata stilles rådighed for alle, på en tidssvarende og kosteffektiv måde. Løsningen er baseret på en aftale mellem de centrale parter på området 1, og indebærer bl.a. at CPR, CVR og Skat s erhvervssystemer overgår til at benytte de autoritative adresser fra BBR. Herved sikres det, at alle offentlige grundregistreringer anvender det samme adressegrundlag. Det betyder bl.a., at en offentlig forvaltning, uanset den anvender persondata, virksomhedsdata eller ejendomsdata, vil være sikker på, at de tilknyttede adresseoplysninger stemmer overens. Business casens gevinster Generelt Projektanalysen, som blev gennemført i efteråret 2011 med bistand fra 25 myndigheder, bekræftede at alle myndigheder, alle forvaltningsområder og langt hovedparten af de offentlige it-systemer anvender adresser og adressedata, og således potentielt vil have gavn af løsningen. Business casen sammenligner situationen uden initiativet (0-scenariet), med en situation hvor initiativet er gennemført (1-scenariet) og udpeger derefter fire hovedområder, hvor initiativet giver en offentlig myndighed mulighed for at opnå gevinster: 1. Bedre digitale indberetningsløsninger 2. Nye it-systemer kan udvikles billigere og gøres mere kosteffektive 3. Billigere drift af nuværende it og datahåndtering 4. Andre forretningsmæssige gevinster For hver kategori beskriver business casen karakteren af gevinsterne, forudsætningen for at de kan hentes samt den usikkerhed, som estimatet er forbundet med. Forskellige forudsætninger for realisering af gevinster Initiativet forbedrer data og etablerer en infrastruktur som tilsammen skaber et grundlag for at gevinsterne kan hentes. I mange tilfælde kan realiseringen af gevinster først ske i forbindelse med at den enkelte myndighed beslutter at omlægge en bestemt arbejdsgang eller etablere eller modernisere et it-system på en måde, der udnytter de nye muligheder. 1 Bag aftalen står Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL), KL, Indenrigs- Økonomiministeriet (CPR-kontoret), Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Skat, Miljøministeriet (Kort & Matrikelstyrelsen) og Finansministeriet.

3/5 Business casen forudsætter, at en sådan modernisering af offentlige arbejdsgange og it-løsninger i de kommende år vil finde sted under alle omstændigheder, dvs. uanset om initiativet er realiseret eller ej. Business casen identificerer dog også gevinster, som vil realiseres af sig selv dvs. uden at myndigheden eller virksomheden skal foretage særskilte investeringer i nye it-systemer eller i omlægning af arbejdsgange. Dette gælder f.eks. for forvaltningsområder som i dag er baseret på de autoritative adressedata fra BBR eller på grunddata fra CPR og/eller CVR. Her vil forbedringen af BBR-adressernes kvalitet og aktualitet og sikringen af, at CPR og CVR anvender BBR s adressegrundlag, umiddelbart reducere antallet af fejl og uoverensstemmelser, dvs. uden krav om at forvaltningen moderniserer sin it-løsning eller omlægger arbejdsgange. Gennemgang af kommunernes gevinster 1. Bedre digitale indberetningsløsninger Beskrivelse: Når kommunen etablerer en ny eller modernisere en eksisterende indberetningsløsning e.l., giver initiativets adressevælger mulighed for, at borgeren eller virksomheden kan angive en korrekt og valid adresse med få klik, i stedet for at indtaste adressen fra grunden. Herved reduceres antallet af fejl og dermed tidsforbruget til håndtering af disse ligesom man kan undgå den nuværende praksis, hvor myndigheden manuelt skal overføre adressen til det relevante myndighedssystem. Initiativets forbedring af adressegrundlaget, med aktuelle og fuldstændige adresser i forhold til CVR/CPR, vil tillige give gevinster i nogle af de nuværende indberetningsløsninger fordi der vil være færre situationer, hvor en uoverensstemmelse eller ikke-valid adresse må behandles manuelt. Eksempelvis henviser den nuværende digitale flytteløsning borgeren til at henvende sig personligt, når adressen ikke findes i BBR. Initiativet fremrykker dannelsen af adresserne bl.a. for nye boliger og vil dermed reducere antallet af situationer, hvor borgeren henvises til en dyrere kanal. Business casens middelestimat: Det antages at ca. 550.000 årlige selvbetjeninger eller andre henvendelser til kommunerne kan optimeres og at ca. 55.000 fejl eller kanalskift kan undgås som følge af initiativet. Kommunernes samlede gevinst estimeres til 26,5 mio.kr. pr. år efter indfasning. Type og områder: Effektiviseringsgevinster i forbindelse med fremtidige selvbetjeningsløsninger i bølge 3 (2014), bølge 4 (2015) og senere, herunder løsninger inden for beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet, familie- og socialområdet samt plan-, bygge- og boligområdet.

4/5 Hertil kommer at allerede aftalte eller gennemførte løsninger tillige vil kunne opnå effektiviseringsgevinster uden yderligere investering, f.eks. den digitale flytteløsning. Andet: Initiativet kan bidrage til realiseringen af fire af digitaliseringsstrategiens syv krav til velfungerende, effektive og brugervenlige selvbetjeningsløsninger. 2. Nye it-systemer kan udvikles billigere og gøres mere kosteffektive Beskrivelse: Når kommunen/kommunerne fremover skal etablere et nyt it-system, der skal indeholde adressedata, kan it-systemet anvende initiativets nettjenester i stedet for at bygge sin egen adressefunktionalitet. Hvis initiativet ikke gennemføres, vil hver enkelt myndighed eller it-system skulle bygge den nødvendige adressefunktionalitet selv. Gevinsten svarer til de anerkendte og veldokumenterede fordele ved at basere it-løsninger på en serviceorienteret arkitektur (SOA), dvs. med genbrugelige it-komponenter. Business casens middelestimat: Det antages at hver myndighed/kommune vil kunne reducere sine it etablerings- og driftsomkostninger svarende til løbende 50 t.kr. pr. år, fordi initiativet stiller adressedata til rådighed ved hjælp af effektive og pålidelige nettjenester. Kommunernes samlede gevinst estimeres således til i alt 4,9 mio.kr. pr. år efter indfasning. Områder: Gevinsten vil vise sig i kommunernes etablerings- og driftsbudgetter for fremtidige/moderniserede it-løsninger, fagsystemer mv. 3. Billigere drift af nuværende it og datahåndtering Beskrivelse: I forbindelse med driften af eksisterende it-systemer vil initiativet reducere kommunens omkostninger og tidsforbrug til datahåndtering, opdatering, fejlrettelser, datakonvertering, indkøb af supplerende adressedata eller andre ydelser fra leverandører mv. Gevinsten er velbelyst på det kommunale område, både i forbindelse med projektanalysen, i tidligere rapporter og undersøgelser samt fra konkrete henvendelser fra enkeltkommuner. Gevinsten opstår fordi forvaltningen i dag, for at kunne løse en bestemt opgave, er nødt til at udføre forskellige adressetekniske aktiviteter eller tilkøb af data, som egentlig er opgaven uvedkommende. Business casen beskriver 5 områder, hvor initiativet kan reducere disse omkostninger. Business casens middelestimat: Det antages at hver kommune vil kunne reducere omkostninger svarende til 140 t.kr. pr. år. Kommunernes samlede gevinst estimeres således til i alt 14,0 mio.kr. pr. år efter indfasning. Områder: Det skønnes at gevinsten typisk vil vise sig i kommunens teknik- og miljøforvaltning, som i dag ofte varetager de omtalte opgaver hhv. har de omtalte udgifter.

5/5 4. Andre forretningsmæssige gevinster Beskrivelse: Initiativet vil give alle offentlige myndigheder mulighed for at undgå unødvendige omkostninger som følge af ikke-optimerede forretningsprocesser eller logistik (f.eks. kørselsplanlægning), manglende kontrol af udbetalinger hhv. opkrævninger (f.eks. socialt snyd) samt unødvendige tab af liv, helbred eller værdier (inden for beredskabet). Ikke mindst initiativets sikring af fuld overensstemmelse mellem adresserne i CPR, CVR og BBR og geografien, vil giver nye muligheder for at foretage en sikker sammenstilling og brug af data fra forskellige kilder. For kommunerne skønnes det, at initiativet især vil kunne bidrage til forretningsmæssige gevinster i forbindelse med Optimeret kørselsplanlægning og logistik Bedre forebyggelse af fejl i udbetalinger og socialt snyd Mere sikker sags- og partshåndtering (360 graders syn) Det skal bemærkes, at nogle af de forretningsmæssige gevinster vil vise sig, uden at kommunen skal foretage særskilte investeringer eller omlægge arbejdsprocesser. Eksempelvis vil initiativet i sig selv betyde, at de gængse GPS-navigationssystemer og ruteplanlægningsværktøjer som kommunerne anvender, bliver mere effektive, fordi adresserne gøres mere præcise, mere aktuelle og knyttes direkte til vejnettet. Tilsvarende vil sikringen af, at alle personer, virksomheder og boliger har en ensartet og valid adresse, i sig selv reducere tidsforbruget til håndtering af fejl og uoverensstemmelser i sagsbehandlingen. Business casens middelestimat: Det antages at hele den kommunale sektor under ét vil kunne opnå forretningsmæssige gevinster svarende til 36 mio.kr. pr. år efter fuld indfasning, dvs. fra 2017. Områder: Det skønnes, som angivet ovenfor, at gevinsterne med størst sandsynlighed vil kunne hentes i forbindelse med kommunens kørselsudgifter, udgifter til sociale ydelser, familieydelser mv. samt generelt som effektiviseringer i sags-/partsbehandling. Andet: Som det fremgår, er der relativt store usikkerheder knyttet til estimeringen af denne gruppe af gevinster, først og fremmest med hensyn til hvilke kommuner og forvaltninger, der kan hjemtage dem, og på hvilket tidspunkt det vil ske.