Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen



Relaterede dokumenter
Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen. Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

APV og trivsel APV og trivsel

Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! PRIORITERING

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Anerkendende Metode En måde at tænke på

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Respondenter Procent Skriv navn ,0% I alt ,0% Respondenter Procent I en gruppe ,0% Individuelt 0 0,0% I alt ,0%

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

Bilag F - Caroline 00.00

Guide til måling af social kapital 2016

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Denne politik er oprindelig lavet i 2007 på baggrund af gruppearbejde i personalegruppen, ud fra et spil med nogle konkrete spørgsmål og

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Skriv en kommunikationskontrakt

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Vejledning til AT-eksamen 2016

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

principper for TILLID i Socialforvaltningen

Værktøj 1 - Prioritering Evaluering

Referat Møde i Baggrundsgruppen for prioritering på medicinområdet

Notater fra temamøde om branding og værdiskabelse fra byggepladser og bygninger

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Førstelinjelederens rolle som gennemfører af Lean

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Bilag til APV og trivsel Trivselsmåling Trivselsundersøgelse

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

NYHEDSBREV FEBRUAR 2004

Miniguide for oplægsholdere

Lokal Handlingsplan mod mobning

Kan det lade sig gøre at undgå brugen af magt, og i så fald hvad skal der til? Kort præsentation og begrundelse for mit oplæg

Det der giver os energi

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Velkommen som fagforeningskunde. krifa.dk

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8

Stop mobning. -du har også et ansvar

1. kontor Sag nr Opgave nr. Kba

Resultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 28. april 20. juni 2016

Teori U - Uddannelsen

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer?

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier

Alle skal have mulighed for at blive en del af. vores fællesskab. En guide til rekruttering KFUM SPEJDERNE I DANMARK

Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI

Sorteringsmaskinen. Hej med dig!

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress!

Det talte ord på samrådet gælder

Hvordan kan forældrene

Fagforening - også noget for dig

starten på rådgivningen

genvej til innovation på arbejdspladsen

Udvikling af medindflydelseskulturen - Frank Dybdal Lilleøre

Bedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen

Ledelsesgrundlag for fusion mellem Vuggestuen Bulderby og Børnehuset Søstjernen.

Strategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2015

Retningslinje om Frivilligt arbejde

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

I Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Kaizen. Hvordan du kan involvere dine medarbejdere i at lave løbende forbedringer på en systematisk måde

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4, Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Skabelse, syndefald og pagt

Transkript:

TEMA Stress Tekst indsættes Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress!

Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod stress er det andet værktøj i serien Vi finder os ikke i stress!, som består af procesværktøjer, der bygger på den værdsættende tilgang. Læs den samlede vejledning til værktøjerne før I går i gang med værktøjerne. Her finder I også en uddybende litteraturliste, hvis I ønsker at vide mere om emnet. Værktøj nr. 1 og Værktøj nr. 2 er de vigtigste og mest centrale værktøjer, som vi anbefaler, at I bruger først. Værktøjerne kan bruges uden hjælp fra eksterne konsulenter. De er udviklet af arbejdspsykolog Pia Ryom i samarbejde med 20 arbejdspladser på ældreområdet, sygehusområdet, handicapområdet børneområdet. Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed 2007 Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Studiestræde 3, 2. sal. 1455 København K sekretariat@3bar.dk Januar 2007 Tekst: Arbejdspsykolog Pia Ryom og journalist Søren Svith Styregruppen bag værktøjerne består af repræsentanter for Danske Regioner, BUPL, Dadl, Danske Bioanalytikere, Dansk Sygeplejeråd, FOA - Fag og Arbejde, Hovedstadens Sygehusfællesskab, KL, Socialpædagogernes Landsforbund og 3F. Værktøjerne er afprøvet og udviklet i samarbejde med 19 arbejdspladser Evaluering: Søren Kristiansen og Anne-Kirstine Mølholt, Ålborg Universitet. Projektleder for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed: Lise Keller. Læs mere om værktøjerne og få hjælp til at bruge dem på www.etsundtarbejdsliv.dk/stress Læs mere om arbejdsmiljø på www.arbejdsmiljoweb.dk

Introduktion til værktøjet Formålet med dette værktøj er at lave gode personalemøder, som alle deltagere oplever som inspirerende, levende og medvirkende til at reducere stress. Målet er, at deltagerne på personalemøderne får god faglig inspiration, oplever at rammerne omkring arbejdet bliver tydeligere, at arbejdspladskulturen udvikles og at idéudvikling har en betydelig plads. des af en eller flere fra konsulentgruppen. Derefter går processen over i en række øvelser, der handler om at afdække kulturen på jeres arbejdsplads og finde frem til hvordan I får bedre personalemøder. Processen kort Processen i dette værktøj starter med to små oplæg. Det ene handler om Det gode personalemøde, det andet om Kortlægning af arbejdspladskulturen. Disse oplæg hol-

u Det gode personalemøde Oplæg 15 minutter Mistillid forklædt som demokrati Det er vigtigt for arbejdsmiljøet, at de demokratiske fora på arbejdspladsen fungerer så optimalt som muligt. Møderne skal være åndehuller, hvor vi kan lade op i en hverdag, hvor vi ofte føler os rykket i fra alle sider. Desværre ved vi, at ikke mange møder har den kvalitet i dag. De har ofte en urealistisk lang dagsorden, hvor både store som bagatelagtige forhold skal op. Mange oplever den type møder som tidsrøvende, irriterende og som en måde at holde hinanden fast i ikke at handle. Årsagen til de ørkesløse møder, der dræner os for energi, kan være en opfattelse af, at alle skal involveres i alt og være med til at beslutte alt. Det kan virke meget demokratisk, men kan i virkeligheden dække over, at man ikke har tillid til hinanden, og ikke tør stole på andres gode vilje og andres gode løsninger. Et typisk fænomen ved de ørkesløse møder er at kun forholdsvis få udtaler sig, men at de gør det i lange enetaler, så det kan være svært for andre at få sagt, det de ønsker. Drænende møder er karakteriseret ved: ª Meget lange dagsordner, der sjældent nås ª Demokratisme alle skal være med i alle beslutninger ª Oplevelsen af at der ikke bliver talt om det væsentligste ª Fokus på problemer frem for løsninger ª Der bruges meget tid på at dække sociale behov. Det er hyggeligt for nogle ª Oplevelsen af at man spilder tiden Energigivende møder er karakteriseret ved: ª Spændende fagligt udviklende diskussioner ª Fokus på succeshistorier ª På hvert møde taler man trivsel og gerne i form af succeshistorier ª Man skelner mellem kan-krav og skal-krav, når det handler om stress ª Fokus på løsninger frem for problemer ª Oplevelsen af at bruge tiden på det væsentlige ª Alle har en rolle i det gode møde og nogle gange inviterer vi personale fra andre arbejdspladser, der ligner vores, med til vores personalemøde for at give feed-back og ny inspiration Vi skal derfor i dag arbejde med hvordan vores personalemøder bliver bedre end de er i dag ud fra det vigtige anti-stress-princip: Bruger vi tiden rigtigt på vores møder? 4 Fortsættes Ë

u Oplæg Ë Oplægget er ment som inspiration for at komme i gang med emnet det gode personalemøde. Det er meget vigtigt at opleve, at vi bruger tiden rigtigt, når vi arbejder under tidspres og derfor har øget risiko for at udvikle stress. Derfor er det nødvendigt at sondre mellem møder, der giver os energi og møder, der dræner os for energi. Når tiden er presset er det selvfølgelig vigtigt, at vi ikke oplever møderne som tidsspilde, men det er ikke nok. Vi skal opleve personalemøderne som et inspirerende åndehul og som et sted vi henter energi. Det er vigtigt at dette understreges i oplægget. 5

v Kortlægning af arbejdspladskulturen Oplæg 5 minutter Hvis vores møder ikke altid bliver så energigivende, som vi ønsker, kan skyldes den kultur, vi har udviklet på arbejdspladsen. Ofte er vi os ikke specielt bevidste om vores egen kultur, fordi vi opfatter den så naturlig og almindelig, at vi tror den altid har været sådan, og at den måske også altid skal være sådan. Men kulturen opstår på baggrund af de værdier, normer og relationer, vi udvikler med hinanden, og stille og roligt bliver det sædvanen. Det er derfor, vi kan blive overraskede når vi får nye medarbejdere, studerende og gæster på arbejdspladsen, der pludselig peger på en pudsighed eller en værdi, vi egentlig ikke engang er bevidste om, at vi har. Der er altid mange spændende værdier i en kultur, men ligesom i alle andre relationer er der ofte ting, der med fordel kunne udvikles. Men fordi kulturen er så selvfølgelig, kan det være svært at se disse udviklingspunkter. I det følgende skal vi forsøge at se såvel værdier som udviklingsbehov i vores arbejdspladskultur. Arbejdspladskultur: ª Det der er tilladt, og det der ikke er tilladt. ª Arbejdspladsens billede af sig selv. ª De værdier arbejdspladsen står for. ª Det der opleves som succes. ª Det der opleves som fiasko. Det er ret krævende for jer som konsulenter, at gå fra et oplæg over til det næste, men da dette oplæg er relativt kort, skulle det kunne gå. Jeg kan foreslå, at det ikke bliver den samme, der holder de to oplæg. Det vil også gøre overgangen mere naturlig. 6 Fortsættes Ë

w Øvelse 1 Gruppearbejde 30 minutter I skal arbejde i grupper på 3-5 personer. Færdiggør følgende udsagn: 1. På vores arbejdsplads kan man: 2. På vores arbejdsplads kan man ikke: 3. På vores arbejdsplads må man: 4. På vores arbejdsplads må man ikke: Svar på følgende spørgsmål: 5. Det mest stressende i vores arbejdspladskultur er: 6. Det der forebygger stress mest i vores arbejdspladskultur er: 7. Vi opfatter os som arbejdsplads som: 8. For at få succes på vores arbejdsplads må man: 9. Mottoet for vores arbejdsplads kan være: 10. De vigtigste værdier i vores arbejdspladskultur er: 11. Hvad trænger vi til at udvikle i vores arbejdspladskultur: Hvordan vil det påvirke vores personalemøder, hvis vi får ændret det i vores arbejdspladskultur, som trænger til at blive ændret? Dette er en krævende øvelse, og det skal I også sige til jeres kolleger i introduktionen af den. Det krævende er, at den beder folk om at tænke over noget, de som oftest ikke skænker mange tanker. Derfor kan det være, at I får en del spørgsmål om, hvad I mener med spørgsmål som Hvad man kan/må og ikke kan/ikke må. I kan svare Hvad synes I, er tilladt I vores arbejdskultur? og Hvad må man ikke hvad er tabu? 7 Fortsættes Ë

x Opsamling på øvelse 1 Plenum 20 minutter Grupperne melder tilbage fra punkt 7 til 10 Der træffes ingen beslutninger fra dette gruppearbejde. Grupperne melder tilbage fra punkt 7 til 10 Stress-konsulenterne skriver svarene fra punkt 7 til 10, da de skal bruges i det videre arbejde, enten på flip-over papir der hænges op i lokalet eller på tavle/whiteboard. Det er vigtigt at tiden holdes på dette punkt, så undlad at spørge for meget ind til svarene. Der træffes ingen beslutninger fra dette gruppearbejde går direkte over til det næste. Man kan med fordel blive i de samme grupper. 8

y Øvelse 2 Gruppearbejde 30 minutter Diskutér i 3-5-mandsgrupper. I kan med fordel blive i de samme grupper som i foregående øvelse. 1. Hvad er det bedste personalemøde I har været med til? 2. Hvad gjorde dette møde specielt godt? 3. Ud fra 1 og 2, hvad synes I så, der skal ske med jeres personalemøder? Hvad skal I gøre mere af? Hvad skal I gøre mindre af? 4. Hvad vil vi måle vores succes på, ved fremtidige personalemøder? Lige som det måske er lidt hårdt for jer som konsulenter at lave to oplæg i træk, er det også lidt hårdt for medarbejderne at skulle lave to gruppearbejder i træk. Jeg vil derfor foreslå, at I giver jer god tid til introduktionen til denne øvelse. 9

z Opsamling på øvelse 2 Plenum 20 minutter Hver gruppe præsenterer sine ideer. Når gruppe 1 har præsenteret sit forslag, supplerer de øvrige grupper med, hvad de har fundet frem til ud over det, gruppe 1 allerede har nævnt. Alle idéer skrives op og præsenteres på en flip-over og samles i hovedgrupper. Det kan fx være styring af tid og prioritering af emner eller fortælling af succeshistorier. Konsulenterne samler ideerne i hovedgrupper. Det kan fx være Styring af tid og prioritering af emner eller Fortælling af succeshistorier. Her er det vigtigt, at I er faste og grupperer idéerne med hård hånd for at komme frem til højst fire idéer der skal arbejdes videre med (hovedgrupper). 10

{ Øvelse 3 Gruppearbejde 20 minutter I skal vælge jer ind i grupper efter de emner, som I kom frem til under sidste opsamling. Kom med forslag til emnet efter den værdsættende tilgang: 1. Hvad kan vi opnå ved at ændre [Det emne I arbejder med]? 2. Hvad skal vi gøre mere af for at ændre på [Det emne I arbejder med]? 3. Hvad skal vi gøre mindre af for at ændre på [Det emne I arbejder med]? 4. Hvilke konkrete aftaler skal vi lave for at ændre [Det emne I arbejder med]? Her er det vigtigt at få medarbejderne til at melde sig hurtigt på, for at undgå for meget tidsspilde. For at effektivisere processen, kan I understege, at medarbejderne ikke skal være i de samme grupper som tidligere, men vælge frit efter, hvad den enkelte brænder mest for at være med til at ændre. 11

Opsamling på øvelse 3 Plenum 20 minutter Hver gruppe fremlægger de aftaler, de er blevet enige om. Derefter bliver I som samlet personalegruppe enige om, hvilke aftaler, I vil lave for at opnå bedre personalemøder i fremtiden. Her er det vigtigt, at I som konsulenter styrer meget stramt og bliver meget konkrete i forhold til de aftaler, der indgås. Det er også vigtigt at lave faste aftaler om, hvem der er ansvarlige for at aftalerne overholdes. Er det mødelederen eller hvad? Endvidere er det vigtigt at aftale, hvor lang tid man vil køre med ændringerne inden de skal evalueres. 12