Værktøj 1 - Prioritering Evaluering
|
|
- Helge Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Værktøj 1 - Prioritering Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal Maj 2012
2 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål... 4 Kilder som opbygger programteorien... 4 Skematisk fremstilling af programteorien... 6 Indikatorer... 9 Metodevalg Monitorering Monitorering Stevns Monitorering Lejre Tilbagemelding fra styregruppen... 19
3 Indledning Formålet med værktøj 1 prioritering er, at medarbejderne bliver enige om, hvad der er kerneydelsen i arbejdet og få sat fokus på det, som de når i stedet for det som de ikke når med henblik på at forebygge stress. Prioriteringen foregår ved hjælp af en opdeling af arbejdsopgaverne i kan og skal opgaver. Ultimo januar og primo februar blev der afholdt opstartsmøde på 3 timer i henholdsvis Stevns og Lejre. Her blev der arbejdet med i fællesskab at prioritere mellem kan og skal opgaver. Derefter var der en efterfølgende proces på 6 uger, hvor hver enkelt arbejdede med at foretage daglige prioriteringer i arbejdsopgaverne. Dette arbejde forgik individuelt og/eller i teams. Afslutningsvis blev der holdt afrundingsmøde ultimo marts i henholdsvis Stevns og Lejre, hvor der blev samlet op på værktøjet prioritering, og hvor der blev arbejdet med yderligere to værktøjer til prioritering PRIO-pladen og mindmap. Begge værktøjer var hentet med inspiration i bogen Planlæg bedre få mere tid, som alle medarbejdere har fået udleveret i forbindelse med projektet. Konklusion Der blev brugt ca. 1 time / medarbejder / uge med et lille fald i uge 8 grundet vinterferie på at arbejde med værktøjet prioritering, - der til skal lægges tidsforbrug på fællesmøderne. Knap halvdelen af medarbejderne i Stevns og ca. 1/3 af medarbejderne i Lejre fraprioriterede kan opgaver og mere en halvdelen af medarbejderne i Stevns og ca. 2/3 af medarbejderne i Lejre har ændret i måden, de løser opgaver på. Styregruppen blev spurgt: Er værktøj 1 relevant for jobcentre? Svaret blev klart ja. Styregruppen udtaler endvidere, at der er kommet opmærksomhed på at skelne mellem kan og skal opgaver, og synligheden, bevidstheden og afdækningen af selve opgaverne og mængden af dem er øget. Det har været en proces, hvor teamene har taget ansvar for opsamling og vidensdeling inden for fagområdet. Det har været godt at høre på hinandens oplevelser og prioritering, og der har været tid til prioriteringen. Styregruppen oplever, at det har været svært for nogle medarbejdere at få erkendelsen af, at værktøjet kan blive til gavn for dem selv at det ikke bare er et nyt jobcenter projekt. Mange tog det ikke til sig som en hjælp i hverdagen det var en belastning i starten. Visionen gav ingen mening og ej heller indholdet af opstartsmødet. 3
4 Forslag til tilpasninger af værktøj 1 For at forbedre værktøj 1 foreslår styregruppen, at der kommer ambassadører, der kan støtte op om opgaven. Opgaven skal defineres mere ned i detaljer, så den er nemmere at gå i gang med, og der skal samles mere op i forhold til værktøjet undervejs. Prioriteringsværktøjet skal afstemmes i forhold til om det er et regelstyret eller et servicestyret område. Man skal henstille til at prioritering foretages i fællesskab (teamet), således at alle får ejerskab. Ligesom der skal opfordres til, at man hjælper hinanden / giver supervision. Der skal sættes spot på de gode oplevelser, og der skal holdes gang i en kontinuerlig prioriterings proces. Programteori Programteorien for værktøj 1 prioritering er udarbejdet ud fra evalueringsspørgsmålene, og skal afdække om værktøj 1 bidrager til at skabe trivsel og arbejdsglæde på de to Jobcentre, samt nedsætter af sygefraværet. Til udarbejdelse af programteorien er opstillet følgende evalueringsspørgsmål: Evalueringsspørgsmål Anvendes værktøj 1 prioritering af medarbejderne? Medvirker værktøjet prioritering til, at der fraprioriteres kan opgaver? Kilder som opbygger programteorien Programteorien forudsætter, at anvendelse af værktøj 1 og fraprioritering af kan - opgaver medvirker til at skabe trivsel og arbejdsglæde og nedsætter sygefraværet. Værktøj 1 prioritering som er en del af værktøjet Vi finder os ikke i stress er udviklet og afprøvet med god effekt i Social- og Sundhedssektoren. Det har vist sig at være en effektiv metode til at forebygge stress ( Metoden bidrager til nye handlingsstrategier i hverdagen for såvel den enkelte som for arbejdspladsen. Metoder og værktøjer der bygger på medarbejdernes aktive deltagelse og peger på løsninger der ligger både på arbejdspladsen og hos den enkelte kan medvirke til at skabe nye handlingsstrategier i hverdagen. 4
5 Opsamling på værktøj 1 d. 20 marts i Stevns. Opsamling på værktøj 1 d. 21. marts i Lejre. 5
6 Skematisk fremstilling af programteorien Målgruppe Aktiviteter Virksomme mekanismer Moderatorer Delmål Fælles slutmål Samtlige medarbejdere i Jobcenter Stevns og Jobcenter Lejre Opstartsmøde At værktøjet gennemføres efter forskriften At den praktiske planlægning er foretaget som aftalt Sammen at have arbejdet med prioritering af kan og skal At der er skabt trivsel og arbejdsglæde på de to jobcentre og at sygefraværet er nedsat. At der er fælles forståelse for kan og skal opgaver
7 Hjemmeopgaven At den aftalte tid er til rådighed og anvendes. Ledelsen skal gå foran og motivere I praksis at prioritere mellem kan og skal Ledelsen skal være til rådighed for de medarbejdere, der måtte have behov
8 Afslutningsmøde At erfaringer opsamles At den praktiske planlægning er foretaget som aftalt At kende flere forskellige prioriterings værktøjer og kunne anvende dem I praksis at afprøve modeller for prioriteringsværktøjer
9 Aktiviteter Indikatorer Virksomme mekanismer Moderatorer Delmål Fælles slutmål Opstartsmøde At værktøjet gennemføres efter forskriften At den praktiske planlægning er foretaget som aftalt Sammen at have arbejdet med prioritering af kan og skal At der er skabt trivsel og arbejdsglæde på de to jobcentre og at sygefraværet er nedsat. At der er fælles forståelse for kan og skal opgaver Indikatorer Indikatorer Indikatorer Indikatorer Mødet afholdes Konsulenterne er tro mod konceptet. at der ved mødets afslutning er udarbejdet en fælles forståelse for kan/og skal opgaver
10 At der er udarbejdet en vision for det enkelte Jobcenter Aktiviteter Virksomme mekanismer Moderatorer Delmål Fælles slutmål Hjemmeopgave At den aftalte tid er til rådighed og anvendes. Ledelsen skal gå foran og motivere I praksis at prioritere mellem kan og skal Ledelsen skal være til rådighed for de medarbejdere, der måtte have behov
11 Indikatorer Indikatorer At den enkelte medarbejder i gennemsnit bruger 1 time / uge til at arbejde med prioritering Indikatorer Når medarbejderne prioriterer mellem kan og skal f.eks. ved at nogle kan-opgaver fraprioriteres. Aktiviteter Virksomme mekanismer Moderatorer Delmål Fælles slutmål Afslutningsmøde At erfaringer opsamles At afprøve flere forskellige modeller til prioritering At den praktiske planlægning er foretaget som aftalt At kende flere forskellige prioriteringsværktøjer og kunne anvende dem.
12 Indikatorer Indikatorer Indikatorer Indikatorer Mødet afholdes At alle får mulighed for at bidrage med erfaringer og synspunkter at alle ved mødets afslutning har arbejdet aktivt med et eller flere prioriterings- At alle får mulighed for at afprøve og arbejde med forskellige prioriteringsværktøjer
13 Metodevalg Med henblik på at besvare evalueringsspørgsmålene i programteorien er følgende evalueringsmetoder valgt: Monitorering af brug af værktøjet i mellemperioden mellem opstartsmøde og afslutningsmøde Struktureret tilbagemelding fra styregruppen ved brug af feedback-vinduet Monitorering I perioden mellem opstartsmødet og afslutningsmødet monitorerede medarbejderne hvordan værktøjet blev anvendt. Perioden var på i alt 6 uger monitoreringen forgik de første 5 uger. Monitorering Stevns Medarbejderne brugte i gennemsnit ca. 1 time pr. uge på prioritering. I uge 8 og 9 ses et lille fald primært grundet ferie. Langt de fleste foretog prioriteringerne alene. Ca. ¼ (i den første uge dog lidt mere) foretog prioriteringerne sammen med andre eller både alene og sammen med andre. Knap halvdelen af medarbejderne fraprioriterede kan opgaver og mere end halvdelen har ændret i måden de løser en opgave på. Som årsag til at fraprioriterer opgaver blev nævnt at det var for at kunne yde en bedre service eller fordi man simpelthen ikke kunne nå alle opgaver. Nogle nævnte at de udskød eller nedprioriterede opgaver for at tage skal opgaverne først. Enkelte havde ikke fraprioriterede nogle opgaver, da tiden til opgaver var passende og der derfor ikke var behov for det. Flere havde ændret i måden de løser opgaver på ved f.eks. ikke at tage opgaver med i vagten, ved at samle ensartet opgaver, at løse opgaverne med det samme så man ikke skal tilbage til samme opgave flere gange, ved at lave liste over presserende opgaver, at sorterer og kategoriserer mails, at arbejde hjemme og at uddelegerer nogle opgaver. En del gav udtryk for, at de ikke havde foretaget de store ændringer men, at de var blevet mere bevidst om prioritering af kan og skal opgaver, mens en enkelt ikke følte sig stresset og derfor ikke havde foretaget nogle ændringer. 13
14 14
15 15
16 Monitorering Lejre Medarbejderne brugte i gennemsnit godt 1 time pr. uge til at arbejde med værktøjet, med undtagelse af uge 8 som er vinterferie uge. Her blev brugt i gennemsnit 0,7 time pr. medarbejder. De første to uger prioriterede langt de fleste alene. I de to mellemliggende uger prioriterer over halvdelen sammen med andre eller både sammen med andre og alene. Og i den sidste uge prioriterer over halvdelen sammen med andre. Ca. 1/3 fraprioriterede kan opgaver og 2/3 har ændret i måden de løser opgaver på. Opgaver som blev frasorteret/nedprioriteret eller udskudt var bl.a. makulering, møder, mails og andre mindre opgaver. En del nævnte at de kun har skal opgaver og derfor ikke kan prioriterer og en enkelt angav ikke at have prioriteret idet der ikke var behov for det da vedkommende godt kunne nå alle sine opgaver. Flere havde ændret i måden de løser opgaver på ved f.eks. at bruge opgavelister i Outlook, at sorterer i mapper efter emne, at fjerne pop-up funktionen på nye mails, at tjekke indkommen post mere konsekvent hver dag, at samle skrivearbejdet til én dag, at afsætte tid til koncentreret arbejde, at udarbejde todo liste og kategoriserer opgaverne, at løse opgaver i en bestemt rækkefølge og at ændre enkelte arbejdsgange. Rigtigt mange har valgt at færdiggøre en sag med det samme så man ikke skal tilbage til den samme sag flere gange. Et team har i fællesskab valgt at fjerne et møde. En del har fået øget fokus på prioriteringen mellem kan og skal, samt den tid som afbrydelser i arbejdet og ad hoc opgaver sluger. 16
17 17
18 18
19 Tilbagemelding fra styregruppen På styregruppemødet d. 18. april blev brug af prioriteringsværktøjet evalueret. Evalueringen forgik ved hjælp af feedback vinduet hvor følgende fire spørgsmål indgik: 1. Hvad har virket godt ved brug af værktøjet? 2. Hvorfor har det virket godt? 3. Hvad har ikke fungeret så godt? 4. Hvad skal der til for at værktøjet virker bedre? Feedbackvinduet var tegnet på flipover og styregruppemedlemmerne fik udleveret papkort, hvor de kunne skrive svar/refleksioner på de enkelte spørgsmål. Svarene blev indsat i feedbackvinduet, og et sammentræk at svarene ser således ud: Der er kommet opmærksomheden på at skelne mellem kan og skal opgaver, og synligheden, bevidstheden, afdækningen og mængden af opgaverne er øget. Det har været en proces, hvor teamene har taget ansvar for opsamling og vidensdeling inden for fagområdet. Det har været godt at høre på hinandens oplevelser og prioritering, og der har været tid til prioriteringen. Årsagerne til at det er gået godt, er at der er kommet fokus på kan og skal opgaver, og erkendelsen, at der skal prioriteres for at skabe overblik. Der er klarhed om opgavefordelingen, således at man ved hvem der gør hvad og hvorfor i teamet. Opgaven har stor ledelsesfokus, og det er godt at det ikke var frivillig, da nogle så ville have valgt fra. Det var godt at opfølgningsmødet var konkret og med praktiske gruppeopgaver. Bogen Planlæg bedre og få mere tid har været praktisk anvendelig og værdifuld. Det har været svært for nogle medarbejdere, at få erkendelsen af at værktøjet kan blive til gavn for dem selv at det ikke bare er et ny jobcenter projekt. Mange tog det ikke til sig som en hjælp i hverdagen det var en belastning i starten. Det tog lang tid at spore sig ind på opgaven, og nogle har slet ikke kunnet overskue de opgaver de har, og flere har følt et pres over at skulle deltage i en udviklingsproces, som de skal prioritere. Visionen gav ingen mening 19
20 og ej heller indholdet at opstartsmødet. Grundet tidspres har flere foretaget prioriteringen alene. For at forbedre forløbet foreslås at der kommer ambassadører, der kan støtte op om opgaven. Opgaven skal defineres mere ned i detaljer, så den er nemmere at gå i gang med, og der skal samles mere op på hvert enkelt værktøj. Prioriteringsværktøjet skal afstemmes i forhold til om det er et regelstyret eller et servicestyret område. Man skal henstille til at prioritering foretages i fællesskab (teamet), således at alle får ejerskab. Ligesom der skal opfordres til at man hjælper hinanden / giver supervision. Der skal sættes spot på de gode oplevelser og der skal holdes gang i en kontinuerlig prioriterings proces. Måske skal det første møde være lidt længere, og så man får prøvet det første værktøj helt konkret. Det skal gøres tydeligt at der er sammenhæng mellem procesevaluering og registrering. Supplerende: - strukturen er vigtig - det er skal og man skal bruge tiden - logistikken er problematisk og der er nogle givne vilkår - godt at dele holdet op ved opsamling Følgende supplerende kommentarer fremkom: Stevns: i team-økonomi har det ført til mere opmærksomhed på kan og skal. I team jobservice er der ændret nogle rutiner. Måden at arbejde på er flere steder blevet anderledes. Lejre: Et rigtigt godt værktøj som har ført til ændret rutiner og strukturer. I forbindelse med MUS samtalen fremgår det, at der arbejdes med værktøjet. Der har været én refleksion over, at pilen i værktøjet kan pege meget indad og problemet med prioritering har en tendens til, at blive individualiseret. Rigtig mange har glæde af bogen om planlægning som blev udleveret i forbindelse med værktøj 1. På spørgsmålet Er værktøj 1 relevant for jobcentre? blev svaret klart ja. Det vil dog være hensigtsmæssigt at have fokus på det servicestyrede område. 20
21 På spørgsmålet Hvordan fungerede det praktiske, var der enighed om, at det er en stor udfordring, med de mange gruppearbejder, og de mange mennesker, når de skal være i et rum. 21
Værktøj 2 Personlige strategier Evaluering
Værktøj 2 Personlige strategier Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal Juni 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 2... 4 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...
Læs mereVærktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering
Værktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal December 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 5... 3 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...
Læs mereVærktøj 4 Omgangstone Evaluering
Værktøj 4 Omgangstone Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal November 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 4... 3
Læs mereVærktøj 3 anerkendende APV Evaluering
Værktøj 3 anerkendende APV Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal September 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 3... 4 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...
Læs mereVærktøj 5 personalemøder Evaluering
Værktøj 5 personalemøder Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal December 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 5... 3 Programteori... 3 Evalueringsspørgsmål...
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereLeder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI
Leder- AkAdemiet - i samarbejde med DIF og DGI En stærk forening med en god leder DIF og DGI har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereSKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF
SKAB EN SUCCESFULD FORENING med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF Som mange andre roklubber har vi medlemsnedgang og den udvikling skal vi vende! Vi er startet på udviklingsforløbet med DGI
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereEksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.
Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. I forhold til de forløb hvor deltagerne skal tage udgangspunkt i selvoplevede kommunikationssituationer, har vi afprøvet skabeloner hvori deltagerne
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereDet gode personalemøde og arbejdspladskulturen
TEMA Stress Tekst indsættes Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereTRANSFER - fra læring til handling i praksis
TRANSFER - fra læring til handling i praksis Det der sker før og efter undervisningen er mindst lige så vigtig som det der sker i undervisningen For at omsætte læring til praksis, transfer, er det vigtigt,
Læs mereSkab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF
Skab en SucceSfuld forening med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF NÅ I MÅL MED TO STÆRKE MEDSPILLERE! 2 DGI og DIF har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereBorgerens Plan. Innovationspartnerskab til bedre tværsektorielt samarbejde med udgangspunkt i borgeren
Borgerens Plan Innovationspartnerskab til bedre tværsektorielt samarbejde med udgangspunkt i borgeren Borgerens Plan Strategierne & Visionerne Et sundhedsvæsen der er Borgerinddragende Borgernært Sammenhængende
Læs mereOpfølgning på uddannelsesbenchmark.dk 2015/16 Team-niveau
Klasse: hh11 Teammedlemmer: Sabine, Karina, Michael, Søren, Bente Udfyldt d.: 18.12015 Arbejdsro Lærernes tilbagemeldinger og lærerne kommer til tiden Eleverne forklarer hvad de gør for at skabe arbejdsro,
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereAt skabe trivsel og fællesskab i grupper af unge
Kursus inspiration og værktøjer til ungegrupper At skabe trivsel og fællesskab i grupper af unge For ungdomsuddannelser og kommuner i Region Syddanmark Trivsel og fællesskab i grupper af unge Formål Formålet
Læs mereFLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB
September 2007 FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB Undersøgelse og anbefalinger vedr. den lokale indsats Pixiversion af rapport Præsentation af undersøgelsen Målsætningen for regeringens handicapstrategi er,
Læs mereArbejdskursus i planlægning af kommunal tandpleje 2010
Opgave 1 Rammerne for den kommunale tandplejes arbejde og lokalsamfundet Formålet med opgaven er, at I opnår en forståelse for, hvilke rammer, den kommunale tandpleje arbejder indenfor. I skal afdække
Læs mereRAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases
RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET Indledning Studenterrådet ved Københavns Universitet har sat fokus på uddannelseskvalitet. Samtidigt har Københavns Universitet sat en proces i gang, som skal munde
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereDe største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.
Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereProjektets titel. Skolen tager bureaukratiet
Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereUdbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation
Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Bilag 1 - Kravspecifikation Vesthimmerlands Kommune - Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 3 2. Specielt
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mereFEEDFORWARD FEEDBACK
FEEDFORWARD FEEDBACK Metoden bruges til at give en målrettet og konstruktiv feedback. Jeg har gode erfaringer med at bruge metoden i mindre grupper. Metoden sikrer den konstruktive vinkel i debatten, og
Læs mereLivsstilscafe Brevforslag
LIVSSTILSCAFE BREVFORSLAG Deltager Henviser Egen læge Livsstilscafe Brevforslag Deltagerbrev 1 Afklarende samtale Invitation til samtale Afklarende samtale i Deltagerbrev 2 Kursusstart Kursusindkaldelse
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereLøntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet
A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt
Læs mereÅrsafslutning i SummaSummarum 4
Årsafslutning i SummaSummarum 4 Som noget helt nyt kan du i SummaSummarum 4 oprette et nyt regnskabsår uden, at det gamle (eksisterende) først skal afsluttes. Dette betyder, at det nu er muligt at bogføre
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereFormålet er dialog, og om muligt at få tilkendegivet længden og omfanget af sygefraværet.
Aktiviteter mellem 0-120 sygedage Hvem skal gøre hvad? Formål Hvad kan Center for personale og HR hjælpe med 1. sygefraværsdag Den ansatte skal sygemelde sig telefonisk ved arbejdstids begyndelse til nærmeste
Læs mereKunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007
Kunst i praksis Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007 Hvad er det for spørgsmål virksomheder skal stille, for at svaret er kunst? Der er efter min
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs mereKORT INTRODUKTION TIL DESIGN TO IMPROVE LIFE-KOMPASSET
KORT INTRODUKTION TIL DESIGN TO IMPROVE LIFE-KOMPASSET DESIGN TO IMPROVE LIFE KOMPASSET DESIGN TO IMPROVE LIFE-KOMPASSETS NIVEAUER BRUGERE OG MÅLGRUPPER DE FIRE FASER FORBERED / FORSTÅ / FORMGIV / FÆRDIGGØR
Læs mereMentorkursus. Studentermentorordningen 2016. Aarhus Universitet. Susan Heilemann Susan@heilemann.dk
Mentorkursus Studentermentorordningen 2016 Aarhus Universitet Susan Heilemann Susan@heilemann.dk Hvad er en studentermentor? En studentermentor er: Rollemodel fremstår som det gode eksempel Sparringspartner
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereEvaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010
Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mereDØDSFALD. HVAD DER SKAL GØRES, NÅR ET BARN ELLER EN PÅRØRENDE TIL ET BARN DØR!
DØDSFALD. HVAD DER SKAL GØRES, NÅR ET BARN ELLER EN PÅRØRENDE TIL ET BARN DØR! 1. DU MODTAGER MEDDELSEN: Kender du børnehavens børn og forældre nok til at kunne modtage beskeden? Ellers find en kollega,
Læs mereMentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning
FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål
Læs mereForskel på ros og anerkendelse
Temamøde om anerkendelse og trivsel For medarbejdere i Furesø kommunes ældrepleje Indhold for temamødet: - Introduktion til anerkendelse og den anerkendende tilgang - Hvordan kan vi arbejde anerkendende
Læs mereDer findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.
Værdighedspolitikken 2016 Forord- Værdighed Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er. Vi har alle forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt, når vi taler
Læs mereOpsamling på workshops og dialogmøder. Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet
Opsamling på workshops og dialogmøder Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Formålet med dialogprocessen er at sikre: Inspiration til nye tilgange, perspektiver
Læs mereStrategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland
Strategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland Tør vi forandre os Januar, 2013. Af Sandra Houmann medarbejder i intenz Forord Formålet med denne artikel er at dokumentere, hvilken rejse DGI Nordjylland
Læs mereTør du blive frivillig? Som frivillig i redningsberedskabet skal du kunne klare lidt af hvert!
Tør du blive frivillig? Som frivillig i redningsberedskabet skal du kunne klare lidt af hvert! Som frivillig bærer arbejdet lønnen i sig selv Det danske samfund og redningsberedskabet har brug for frivillige.
Læs mereKontaktlærerordningen : Kontaktlærerrollen : Rammer for kontaktlærerfunktionen. Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fastholdelsestiltag Jan.
Kontaktlærerordningen : Formålet med kontaktlærerfunktionen er : at eleven modtager individuel støtte og vejledning i udviklingen og opnåelsen af de faglige og personlige kompetencer. at mindske frafald
Læs mereEt kompetenceudviklingsforløb der leve. vendegør viden til handling. Medarbejder
Et kompetenceudviklingsforløb der leve vendegør viden til handling Medarbejder 2 Indledning I Esbjerg Kommunes Vision 2020 er et af de otte strategiske indsatsområder Medborgerskab og livskvalitet. Ifølge
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereKender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen
Kender du nogen med høreproblemer? 5 Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen Denne brochure er nummer 5 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Kommunikation Når et menneske
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereSygefraværsspolitik. C:\polweb\bilag2-1.doc 1/ 5
Sygefraværsspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær. Kalundborg
Læs mereKompetencestrategi Social og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge kompetencestrategien
Læs mereTidlig opsporing og indsats Overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave
Dagpleje/vuggestue Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. o Overgangsskemaet og introbrevet til skemaet, sendes eller udleveres til forældrene af dagplejen/vuggestuen inden selve
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereTitel: Med patienten for bordenden - et udviklingsprojekt i psykiatrien i Region Nordjylland
Titel: Med patienten for bordenden - et udviklingsprojekt i psykiatrien i Region Nordjylland Hvor: Klinik Psykiatri Nord, Psykiatrien i Region Nordjylland, Psykiatrisk sengeafsnit N7. På psykiatrisk sengeafsnit
Læs mereEvaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+
2013 Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+ Niels Jakob Woersaa og Heidi Kristensen Kolding Kommune 21-05-2013 Er netop gået på efterløn og har endnu ikke
Læs mereF O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30
F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Juni 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og har
Læs merehr-strategi 2012-15 1
hr-strategi 2012-15 1 indhold nøglen til gode forandringer... 3 den attraktive arbejdsplads... 3 hr-indsatsen - taktikken... 4 prioriterede hr-indsatser 2012-15... 5 Ledelse... 5 Omdømme... 5 Høj faglighed
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereProgrammering C. Casper Hermansen Klasse 2.7 Programmering C. Navn: Casper Hermansen. Klasse: 2.7. Fag: Programmering C
Navn: Casper Hermansen Klasse: 2.7 Fag: Skole: Roskilde tekniske gymnasium Side 1 af 16 Indhold Indledende aktivitet... 3 Projektbeskrivelse:... 3 Krav:... 3 Målgrupper:... 3 Problemformulering:... 3 Diskussion
Læs mereSocial- og Sundhedsskolen Esbjerg
Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Mentorordning Formål Med etableringen af mentorordninger har Social- og Sundhedsskolen Esbjerg til formål at flere elever med såvel dansk som anden etnisk oprindelse fuldfører
Læs mereHvad gør de bedste? Hvad kan vi lære af de bedste kvæglandmænd? v/ Kvægrådgiver Karsten Jensen, Heden og Fjorden
Hvad gør de bedste? Hvad kan vi lære af de bedste kvæglandmænd? v/ Kvægrådgiver Karsten Jensen, Heden og Fjorden Hvad kendertegner de bedste De menneskelige og ledelsesmæssige aspekter, der kendetegner
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs mereBilag 1: Projekter for de 3x2 mill. kr. afsat i budget 2007 til alkoholområdet
Bilag 1: Projekter for de 3x2 mill. kr. afsat i budget 2007 til alkoholområdet Projekt 1: Børn unge i familier med alkoholmisbrug Målgruppe: Børn unge i familier med alkoholproblemer. Mål med indsatsen
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereHjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G
Hjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen LISE BONDE OG SUSAN MITTAG E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G Hjerneskadecenteret BOMI
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mere