Sprogcenter Nordsjælland Beretning 2014



Relaterede dokumenter
Sprogcenter Nordsjælland Beretning 2013

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014

Tilsynsrapport Sprogcenter Nordsjælland

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport

Rapport vedrørende Tilsyn med Danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Esbjerg, Varde, Vejen og Fanø December 2016

2. Opfølgning på tilsynet i 2008.s Tilsyn s Tilsynsbesøg s.8

Sprogcenter Viborg Vævervej 10, 8800 Viborg

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Årsrapport 2011 for Resultatcenter Sprogcenter Aalborg

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Se punkt 2.5. og 2.6 i vejledningen

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge

Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere

Mulighed for danskundervisning

Resultatcenter Sprogcenter Aalborg

Sprogundervisning. Baggrund. Årskursister

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013)

Samarbejdsaftale Danskuddannelse til voksne udlændinge 2018

Tilsynsrapport Sprogcenter Nordsjælland Hillerød Kommune

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og centerkommuner

Tilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl.

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011)

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune

Tilsyn med danskuddannelse

Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Forslag. Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 175 Folketinget

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

FAQ - de nye danskprøver

Beskrivelse af tilsynene og den/de tilsynsførende

Transkript:

Sprogcenter Nordsjælland Beretning 2014 1 Indholdsfortegnelse: Side SPROGCENTER NORDSJÆLLAND Lovgrundlag 2 Sprogcenterråd 3 SPROGCENTER NORDSJÆLLANDS ARBEJDSOPGAVER Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 5 Den ordinære danskundervisning 5 Uddannelses- og erhvervsvejledning 6 Ordinær undervisning dag og aften 7 Forberedende Voksen Undervisning (FVU) 7 Brobygninger til arbejdsmarkedet 8 Brobygninger til uddannelse 9 SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Koordinerende møder og vendemøder 9 Jobguideordning for borgere på dagpenge 10 Aktiveringsprojekter og arbejdsmarkedsrettede forløb 11 Integrationskontrakter for familiesammenførte 12 Rekvireret undervisning Dansk på arbejdspladsen 12 Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere 13 UDVIKLING Integration på arbejdsmarkedet og danskundervisning 13 Kompetenceudvikling af medarbejderne 14 Det administrative system 15 STATISTIK OVER KURSISTER OG AKTIVITETER Antal kursister, nationalitet, modersmål, køn 16 Alder, lov-kategorier 17 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 18 Uddannelse og moduler for den ordinære undervisning 18 Kommuner 19 Prøver 20 SPROGCENTER NORDSJÆLLAND SOM ARBEJDSPLADS Personale 21 Medarbejderudvalg 21 Arbejdstidsregler 22 Fysiske rammer og faciliteter 22 Økonomiske rammer 22 Kursisttallet og beskæftigelsen 22 Bilag: Statistik over brobygningsforløbene (2 sider) Undervisningsministeriets undervisningsmodel

2 SPROGCENTER NORDSJÆLLAND Hillerød Kommune er driftskommune for Sprogcenter Nordsjælland på vegne af 10 nordsjællandske kommuner, som samtidig er sprogcentrets faste brugere. Sprogcentret har som institution eksisteret siden 1.1.1999 og har afdelinger i Frederikssund, Helsingør og Hillerød. Der er p.t. forlagt undervisning til andre kommuner. Der går 1200 kursister dagligt på Sprogcenter Nordsjællands afdelinger. Sprogcentersekretariatet under Jobcenter Hillerød varetager det økonomiske, administrative og pædagogiske tilsyn med sprogcentret. Der afholdes løbende møder mellem jobcenteret og forstander. Det pædagogiske tilsyn udøves ved at jobcentersekretariatets konsulent deltager i ledelsesmøder, i udviklingsarbejde med ledelses- og lærergruppen og i forhold til brugerkommunerne. Ligeledes gennemføres der årligt et egentlig tilsyn på sprogcentret. I foråret 2006 tilsluttede samtlige kommuner sig, at Sprogcenter Nordsjælland fortsætter som samlet sprogcenter. I efteråret 2006 nedsatte Hillerød Kommune på baggrund heraf en arbejdsgruppe med medlemmer udpeget af samtlige nye kommuner. Resultatet af arbejdet er udmøntet i en ny samarbejdsaftale mellem de 10 brugerkommuner og driftskommune Hillerød. Sprogcentret fortsætter på dette grundlag fra 2007. Ved ændringen af danskundervisningsloven i 2010 har de 10 kommuner genunderskrevet samarbejdsaftalen. Lovgrundlag Sprogcentrets virksomhed er baseret på Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., samt tilhørende bekendtgørelse og vejledninger. Loven trådte i kraft 1.1.2004. Loven er senest ændret pr. 1. januar 2014, hvor der er tilført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for samtlige målgrupper med undtagelse af flygtninge og familiesammenførte. Målgruppen er alle voksne udlændinge over 18 år, der har opholdstilladelse eller ret til ophold i Danmark og som er folkeregistreret i en opholdskommune. Med loven af 2004 skete der en række ændringer: Der stilles krav til arbejdsmarkedsrettet indhold i undervisningen. Undervisningen er opbygget i tre uddannelser med hver seks moduler. Efter hvert modul er der modultest. Der er statskontrollerede afsluttende prøver efter hver uddannelse. Undervisningen er i højere grad baseres på kommunikative principper og edb anvendes mere i undervisningen. Som et nyt element udarbejdes der individuelle læringsplaner for kursisterne. På linie med en række andre uddannelser reducerer loven vejledningen til en uddannelsesvejledning rettet mod de tre danskuddannelser. (Om vejledningen på Sprogcenter Nordsjælland se senere).

3 Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er tænkt som et instrument i landets integrationspolitik. Danskuddannelsens rolle i integrationspolitikken kommer til udtryk gennem fokus på den enkelte kursists læring i samspillet med den øvrige integration og arbejdsmarkedet. Ved lovændringen i 2014 er der indført obligatorisk arbejdsmarkedsrettet dansk for den gruppe udlændinge, hvis primære formål for ophold i Danmark er at arbejde på det danske arbejdsmarked. Sprogcenterråd Til at rådgive sprogcentrets ledelse og driftkommunen er der nedsat et sprogcenterråd. I rådet er der repræsentanter fra samtlige 10 brugerkommuner, DA, LO, Erhvervsakademiet Nordsjælland og Uddannelsen for Sundhed, Omsorg og Pædagogik. Hanne Stausgaard fra Halsnæs kommune har i 2014 fungeret som formand. Sprogcenterrådet har holdt tre møder i 2014. På det første møde blev beretning 2013 fremlagt og drøftet. Kursisttallet har fra 2009 2013 ligget konstant på ca. 1000 kursister. De selvforsørgende kursister udgør i 2013 65 % heraf 35 % fra EU-lande. 348 kursister gik i 2013 til de afsluttende prøver. Det svarer til 22 % af alle kursisterne. Flygtninge kursistgruppen er nu igen steget til 24 % efter flere års fald. En større del af disse er DU1 ere og analfabeter udgør nu 14 % af kursisttallet. Sprogcenter Nordsjælland har nu flere analfabeter end gennemsnittet på landsplan. Sprogcentret har nedsat timetallet på dag for DU2 og DU3 modul 1 og 2 fra 15 til 12 timer pr. uge. Nettooverskuddet er steget i forhold til 2012 på grund af lærerkonflikten i foråret 2013 og den derved sparede løn. Nettooverskuddet fordeles mellem de 10 samarbejdende kommuner. På møderne har der løbende været præsenteret og drøftet andre temaer. I 2014 har de været: - Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for I3 kursister fra 1.1.2014. Herunder henvisnings- og tilbagemeldingsprocedurer. Administrativt må den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning køre manuelt i hele første kvartal. I forbindelse med lovændringen er uddannelsesretten udvidet til 5 år. - Særligt tilbud for flygtninge i Frederikssund for Frederikssund og Halsnæs kommuner. Ud over danskundervisning indeholder undervisningen en række temaer f.eks. bolig, kørekort, motion,

4 nem-id, økonomi, vold i hjemmet m.v. Der lægges i undervisningen vægt på rettigheder og pligter. - Nedsættelse af modultaksterne fra 1. januar 2015. - Brugerundersøgelse på Sprogcenter Nordsjælland i 2014 af kursister der går til de afsluttende prøver på DU3. - Præsentation af tilsynsrapporten fra Hillerød kommune, som i år også indeholdt den tilsynsrapport, der hvert tredje år skal sendes til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Drøftelserne i sprogcenterrådet er præget af stor samarbejdsvilje både mellem kommunerne og sprogcentret, men også mellem kommunerne indbyrdes. En del aktiviteter kan kun gennemføres under forudsætning af at flere eller alle kommuner arbejder sammen med sprogcentret. SPROGCENTER NORDSJÆLLANDS ARBEJDSOPGAVER Ordinær danskundervisning og vejledning Sprogcenter Nordsjællands primære arbejdsopgave er at undervise i dansk som andetsprog. Undervisningen skal fremme kursisternes aktive brug af dansk sprog, den skal give viden om danske kultur- og samfundsforhold samt det danske arbejdsmarked. Undervisningen skal således bidrage til, at voksne udlændinge kan komme i beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv samt deltage i livet som medborger i det danske samfund. Arbejdsmarked og dansk Sprogcenter Nordsjælland gennemfører dansk i en række forløb, der retter sig mod arbejdsmarkedet. Det er dels sprogcentrets egne forløb dels forløb, som vi gennemfører sammen med kommuner. Forløbene gennemføres typisk som en kombination af dansk/faglig undervisning og praktik; dansk indgår på arbejdspladsen i praktikforløbene. Der gennemføres også dansk som rekvireret undervisning direkte på den enkelte arbejdsplads. Dette sker oftest i form af eneundervisning men også som små hold. Uddannelse og dansk Sprogcentret indgår i et samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner om forløb hvor der er flaskehalse. Der er pt. ingen samarbejde om forløb med andre uddannelsesinstitutioner. Tidligere har der været gennemført forkursus til social- og sundhedshjælperuddannelsen, kurser for buschauffører og uddannelse af udenlandske læger. Andre integrationsopgaver integrationskontrakter jobguide I kraft af sin placering som sprogcenter for 10 kommuner varetager Sprogcenter Nordsjælland en række andre integrationsmæssige opgaver for alle kommuner, grupper af kommuner eller enkelte kommuner. Et eksempel er Integrationskontrakter for I2-kursister for kommunerne. Et andet er jobguide-ordning for kursister som hovedsagelig er på dagpenge.

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning tilbydes til udlændinge der udelukkende er kommet til Danmark for at arbejde eller studere. Målgruppen er nyankomne arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair-personer. Målet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er at kursisterne tilegner sig basale, almene dansksproglige forudsætninger, der er nødvendig for den enkelte i deres arbejde i Danmark. Indholdet i undervisningens almene del er identisk med de sproglige mål for de første moduler på hver af de tre danskuddannelser. Det arbejdsmarkedsrettede forløb består af i alt 250 timer fordelt på fem forløb à 50 timer. For at kunne leve op til lovgivningen om at kursisterne til såvel arbejdsmarkedsrettet dansk som til ordinær danskundervisning skal kunne starte senest en måned efter tilmelding, bliver undervisningen i arbejdsmarkedsrettet og moduldansk gennemført på samme hold. Når en kursist har gennemført de fem forløb à 50 timer, afslutter de med en modultest på relevant niveau. Testen afgør, hvor kursisten indplaceres på danskuddannelse og modul, hvis pågældende vælger at fortsætte med at lære dansk. Den ordinære danskundervisning Model og prøver Den ordinære undervisning er en grundlæggende uddannelse i dansk som andetsprog opbygget i tre uddannelser med hver seks moduler. Efter hvert modul er der modultest. Uddannelserne foregår efter centralt fastlagte mål og rammer og de afsluttes med statskontrollerede prøver efter hver uddannelse. Prøveniveauerne for danskprøverne er fastlagt af Europarådet. Danskuddannelse for voksne udlændinge måles altså efter internationale standarder. I realiteten er dansk som andetsprog derved gjort til en kompetencegivende uddannelse for nye danskere. Uddannelse 1 er for analfabeter, uddannelse 2 for kursister med kort skolebaggrund og uddannelse 3 for kursister med mellemlang eller lang uddannelsesbaggrund. Ud fra kursistgruppens forudsætninger er der afgørende forskel på det niveau, den enkelte uddannelse afsluttes med og ligeledes det tempo den kan gennemføres med. (Jf. undervisningsmodel vedlagt som bilag). Sprogcentret indplacerer kursisterne på uddannelserne på grundlag af skole- og uddannelsesmæssige baggrund, indlæringshastighed og således, at uddannelsen kan understøtte og indgå i samspil med kursistens planer for beskæftigelse eller videre uddannelse. Sprogcentret indplacerer kursisterne på modul efter deres aktuelle niveau. 5

6 Indhold og metodevalg Målene i undervisningsmodellen opnås bl.a. ved at arbejde med deltagernes funktionelle sprogbrug set i forhold til det mål, der sættes for den enkelte. Indholdsmæssigt sikres dette gennem inddragelsen af autentiske materialer i undervisningen og et krav til samtlige uddannelser om indhold vedr. arbejde, uddannelse og hverdagsliv og medborgerskab. Metodisk arbejdes med synliggørelse af mål og delmål for undervisningen, hvorved kursisterne medinddrages i planlægningen af undervisningen. Der arbejdes ud fra individuelle læringsplaner. For at fremme kursistens medinddragelse i planlægning og gennemførsel af undervisningen har Sprogcenter Nordsjælland oversat alle modulers indhold og mål til en række af kursisternes sprog. Edb anvendes som et hjælpemiddel i undervisningen, som i landets øvrige skoleformer. Undervisning i kultur- og samfundsforhold Undervisningen i kultur- og samfundsforhold i Danmark har siden 1.1.2004 været indbygget i den ordinære undervisning. Den tilrettelægges i form af en række obligatoriske temaer, der indgår på alle moduler. Formålet er, at kursisten så hurtigt som muligt opnår et grundlæggende indblik i kultur- og samfundsforhold i Danmark. Uddannelses- og erhvervsvejledning I Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. som trådte i kraft 1.1.2004 er den uddannelses- og erhvervsvejledning som sprogcentret skal yde de nye kursister indskrænket betydeligt i forhold til den tidligere gældende lovgivning. Fra 2004 er vejledningen koncentreret om visitation og om, hvordan den enkelte kursist gennemfører sin danskuddannelse i relation til kursistens videre plan for arbejde eller uddannelse. Efter drøftelse i sprogcenterrådet har sprogcentret valgt herudover at fortsætte den praksis, at det er vejlederne, der er det primære kontaktled til samarbejdspartnere i kommunerne, når det drejer sig om de enkelte kursister. I den funktion deltager de desuden i vendemøder to gange om året med alle kommuner. Sprogcentrets uddannelses- og erhvervsvejledere er således sprogcentrets kontaktpersoner i forhold til kommunernes sagsbehandlere om de enkelte kursisters individuelle kontrakter. Denne funktion er fra 1.1.2007 udvidet til at omfatte vejledning overfor kursisten og kommunen, hvis kursisten af den ene eller anden grund har større vanskeligheder med at gennemføre den ordinære danskundervisning og bestå en danskprøve. Det kan dreje sig om særlige tiltag på sprogcentret men også om vejledning i forhold til specielle tilbud, der ligger uden for sprogcentret. Med det fokus, der med Lov om undervisning af voksne udlændinge er

7 sat på arbejdsmarkedet har sprogcentret valgt at gennemføre temaer om det danske arbejdsmarked, personlige kvalifikationer og jobsøgning. Det sker på uddannelse 2 og 3 efter ca. et års undervisning og på uddannelse 1 efter en konkret vurdering. Ligeledes er den enkeltes vej til arbejdsmarkedet indholdet i vores to brobygningsforløb: Hvor skal du hen og Klar til arbejde. Her udnytter vi i begge tilfælde vores vejlederes kvalifikationer til undervisningsbaseret vejledning og specifik vejledning af den enkelte. Som et nyt vejledningselement bliver hver kursist ved deres undervisningsstart henvist til vores hjemmeside. Her er en række informationer, som omhandler danskundervisningens regler og muligheder for den enkelte. Ligeledes indeholder den information om særlige forhold på Sprogcenter Nordsjælland. Informationerne er indtalt på 17 sprog. Ordinær undervisning som dag- og aftenundervisning Sprogcentret tilbyder undervisning inden en måned efter tilmelding for samtlige kursister. De ordinære undervisningsstarter for større grupper er hvert kvartal. Fra januar 2013 har dagkursisterne på samtlige uddannelser og moduler modtaget mellem 12 og 15 ugentlige undervisningslektioner lagt på tre dage om ugen. Undervisningen er derved tilrettelagt således at den kan indgå i en kombination med beskæftigelse og arbejdspraktik. For aftenkursisternes vedkommende er timetallet 6 ugentlige undervisningslektioner lagt på to aftner. Forberedende Voksen Undervisning (FVU) Allerede i 1999 havde sprogcentret overenskomst om FVU med den daværende amtskommune. Fra 2007 er denne overenskomst nu med Voksenundervisningscenter Nordsjælland. Derved har Sprogcenter Nordsjælland mulighed for at tilbyde samme FVU-kurser i læsning og matematik som VUC. Målgruppen for FVU er alle voksne, der har problemer med at læse og skrive. Slutmålet for undervisningen er at forbedre deltagernes læse-, skrive, eller regnefærdigheder til et niveau, der muliggør deltagelse i 9. klasse for voksne. Der er 4 læseniveauer og 2 regneniveauer, med mulighed for test efter hvert. FVU bliver tilbudt til alle voksne, herunder deltagere på sprogcentrets Danskuddannelse 2 modul 5-6 og Danskuddannelse 3 modul 3-5, men også deltagere, der har opbrugt deres 3-årige uddannelsesret, eller er blevet danske statsborgere, uden tilstrækkelige færdigheder. FVU bliver tilbudt som dag- og aftenundervisning, enten på sprogcentret eller forlagt til virksomheder, jobcentre, uddannelsesinstitutioner eller

foreninger, hvor der er basis for et hold. FVU bliver nu tilbudt på alle sprogcentrets afdelinger. 8 I 2014 blev der i læsning gennemført: - 21 hold for i alt 433 kursister i Hillerød - 8 hold for i alt 112 kursister i Helsingør - 5 hold for i alt 52 kursister i Frederikssund Der blev gennemført 4 hold med 42 kursister i matematik i Hillerød. Brobygninger til arbejdsmarkedet gennemført i et samarbejde med flere kommuner Hvor skal du hen Forløbet tilbydes for kursister, der befinder sig på uddannelse 2 og 3 modul 3-4. Forløbet varer ½ år. I Hvor skal du hen er formålet at give kursisten kendskab til det danske arbejdsmarked og forholdene på en konkret arbejdsplads. Den røde tråd er den personlige afklaring i forhold til job og kursisternes individuelle kontrakter. Som et væsentligt led indgår der en længerevarende praktik i forløbet. Hvor skal du hen gennemføres i et samarbejde med kommunernes sagsbehandlere. I 2014 gennemførtes 2 Hvor skal du hen forløb med kursister fra følgende kommuner: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs og Hillerød. Vi har opgjort resultaterne af Hvor skal du hen. Disse er vedlagt som bilag. Klar til arbejde Forløbet tilbydes for kursister, der befinder sig på uddannelse 1 modul 3-4. Da kursisterne er analfabeter eller funktionelle analfabeter giver det særlige barrierer i forhold til det danske arbejdsmarked. Der er løbende indtag og forløbets længde aftales individuelt. I Klar til arbejde er formålet at arbejde målrettet med kursisternes kompetencer i forhold til det danske arbejdsmarked og forholdene på en konkret arbejdsplads. Den røde tråd er vejledning og opkvalificering af den enkelte i forhold til at kunne indgå på et dansk arbejdsmarked. Der indgår virksomhedsbesøg og minimum 3x4 ugers praktik i løbet af et år individuelt tilrettelagt. Klar til arbejde gennemføres i et samarbejde med kommunernes sagsbehandlere. I 2014 gennemførtes 1 Klar til arbejde forløb med kursister fra følgende kommuner: Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Egedal, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød. Vi har opgjort resultaterne af Klar til arbejde. Disse er vedlagt som bilag.

9 Brobygninger til uddannelse/arbejde gennemført med andre uddannelsesinstitutioner Sprogcentret har generelt opstillet nogle krav til organiseringen af forløbene med aftagerinstitutionerne, før vi kalder det en brobygning. Det gælder såvel til de brobygninger, som gennemføres med loven om danskuddannelse som til de forløb, hvor vi udlåner lærer. Kravene er: fælles visitation, fælles planlægning, integreret forløb mellem den faglige og sproglige undervisning, faste procedurer for indtag af kursister i perioden. Det afgørende er, at kursisten efter gennemført forløb sikres optagelse på ordinær uddannelse, mulighed for optagelse på anden kompetencegivende uddannelse eller får et jobtilbud. I perioden 1999-2004 gennemførte sprogcentret 5 kurser med i alt 56 kursister med uddannelse af buschauffører sammen med Erhvervsakademiet Nordsjælland. Resultaterne af buschaufførkurserne kan ses på vores hjemmeside. I perioden 2002-2004 gennemførte sprogcentret et brobygningsforløb for udenlandske læger sammen med hospitalerne i Frederiksborg Amt. Der deltog i alt 35 kursister. Erfaringerne indgår i en rapport fra UC2 fra 2005: Erfaringer med læge-projekter på landsplan. Resultaterne af Brobygning for udenlandske læger kan ses på vores hjemmeside. I perioden 1999-2012 gennemførte sprogcentret 18 brobygningsforløb som forkursus til social- og sundhedsuddannelserne. 267 kursister gennemførte forløbene og blev optaget på social- og sundhedsuddannelserne. Resultaterne af forkursus til social- og sundhedsuddannelserne kan ses på vores hjemmeside. SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Koordinerende møder og vendemøder Etablering af kontakt og samarbejde med kommunerne har fra begyndelsen haft første prioritet for sprogcentret. Fra 2002 har samarbejdet med brugerkommunerne som kommunegrupper og som enkeltkommuner været etableret i faste rammer. Kommunegruppe øst består af Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal. Kommunegruppe vest består af Egedal, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs og Hillerød.

10 Møderne i kommunegrupperne omhandler koordinering af aktiviteter og generelle spørgsmål. Disse møder har igennem årene resulteret i flere konkrete fællesprojekter, herunder brobygningsforløb. Møderne med enkeltkommunerne har som regel karakter af vendemøder, hvor samtlige kursister fra en kommune gennemgås. Der afholdes minimum 2 vendemøder om året med samtlige kommuner. I møderne deltager sagsbehandlere, integrationsmedarbejdere fra kommunerne og vejleder og afdelingsleder fra sprogcentret. Fra januar 2004 har samtlige kommuner i samarbejdet faste vendemøder med sprogcentret. Disse møder har fungeret videre uden problemer i den nye kommunestruktur fra 2007. Jobguideordning for borgere på dagpenge Jobguideordningen startede som et projekt for borgere på dagpenge i perioden fra 2006-2008. Fra 2009 blev ordningen gjort permanent på sprogcenteret. Jobguideordningen håndteres af jobguiden, som fysisk befinder sig på afdelingen i Hillerød, men samarbejder med alle jobkonsulenterne i sprogcenteret brugerkommuner om udarbejdelse af et opkvalificerende program til hovedsaligt borgere på dagpenge, henvist til Sprogcenter Nordsjælland. Eksempler på elementer, som kan indgå i et opkvalificerende program kan være: - Ordinær danskuddannelse - FVU læsning og matematik - Sprogpraktik - Afklarende praktik - Arbejdspladsdansk - Arbejdsmarkedsforløbet Klar til arbejde - Arbejdsmarkedsforløbet Hvor skal du hen? I 2014 har 58 borgere på dagpenge været henvist til Sprogcenter Nordsjællands afdelinger. 9 borgere på dagpenge og 14 borgere under Integrationsloven har været i praktik som en del af deres program. På kurserne Hvor skal du hen kursister fra Hillerød. På kurset Klar til arbejde kursister fra Frederikssund. Aktiveringsprojekter og arbejdsmarkedsrettede forløb I 2014 gennemførtes en række aktiveringsprojekter og arbejds-

11 markedsrettede forløb for kursisterne. De fleste projekter har varighed af et halvt eller et helt år. Projekterne gennemføres med kommunerne, jobcentrenes statslige del eller arbejdsgivere. Følgende projekter er påbegyndt eller er gennemført i 2014: Kvinder For Fremtiden EU projekt Projekt Kvinder For Fremtiden (KFF) var et samarbejdsprojekt med Center for Beskæftigelse, Sprog, og Integration (CBSI) i København og Sprogcenter Nordsjælland. Sprogcenter Nordsjælland er hovedansvarlig og har projektledelsen. Projektets primære finansieringskilde var EU-socialfond. Herudover finansieredes projektet af de lokale beskæftigelsesråd i: København, Allerød, Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Helsingør og Rudersdal. Formålet med projektet var at undgå, at højtkvalificerede kvinder ender som ufaglært arbejdskraft eller på offentlig forsørgelse. Projektet stræbte efter at skabe ny og nyttig viden om, hvilke uddannelsesmæssige initiativer, der er behov for, for at udvikle fremtidige indsatser og nye metoder i forhold til at kompetenceafklare og opkvalificere målgruppen, finde eksisterende jobmuligheder og åbne nye f.eks. gennem iværksætteri. Den typiske deltager i KFF var mellem 28 og 35 år og familieforsørget. Hun havde en mellem- eller længerevarende uddannelse bag sig fra sit hjemland. Karakteristik for kvinderne var, at de ikke fik anderkendt deres formelle medbragte kvalifikationer. For at få fodfæste på det danske arbejdsmarked havde de derfor brug for et sprogligt og fagligt opkvalificeringsforløb, der rakte udover de ordinære danskuddannelsesforløb. I perioden oktober 2012 til juni 2014 har i alt 126 kvinder deltaget. 83% har gennemført et forløb. 29% har fået job. Ved langtidseffektmålingen skal det dog bemærkes at 40% var kommet i job. 38% gik i uddannelse. Ved langtidseffektmålingen var 22% fortsat i uddannelse. Årsagen skyldes at flere har fået arbejde. Hvor skal du hen (se side 8). Målgruppen er kursister fra uddannelse 2 og 3 modul 3-4. Formålet er at give kursisten kendskab til det danske arbejdsmarked som grundlag for en personlig afklaring i forhold til job og udarbejdelse af handlingsplan. Der indgår længerevarende praktik. Et forløb er gennemført i foråret 2014 i et samarbejde med kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs og Hillerød. Hvor skal du hen (se side 8). Målgruppen er kursister fra uddannelse 2 og 3 modul 3-4. Formålet er at give kursisten kendskab til det danske

12 arbejdsmarked som grundlag for en personlig afklaring i forhold til job og udarbejdelse af handlingsplan. Der indgår længerevarende praktik. Et forløb er gennemført i efteråret 2014 i et samarbejde med kommunerne Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød. Klar til arbejde (se side 8). Målgruppen er analfabeter. Det er formålet gennem vejledning og opkvalificering at give kursisterne kompetencer, så de kan indgå på det danske arbejdsmarked. Der indgår virksomhedsbesøg og praktik. Et forløb er gennemført i 2014 i et samarbejde med kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Egedal, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød. Integrationskontrakter for familiesammenførte Sprogcentrets vejledere udfører integrationskontrakter for kommunerne. I 2014 er dette sket for Fredensborg kommune. Rekvireret undervisning Dansk på arbejdspladsen Sprogcenter Nordsjælland underviser i flere tilfælde i dansk på arbejdspladserne. Nogle af disse aftaler udspringer direkte af Brobygningsforløbene til arbejdsmarkedet, mens andre aftaler handler om fastholdelse på arbejdspladsen. Dansk på arbejdspladsen gennemføres dels i form af små hold dels som eneundervisning. I 2014 blev danskundervisning gennemført som rekvireret undervisning på følgende arbejdspladser/institutioner: Eneundervisning for pædagogmedhjælper i en børnehave i Helsingør. Eneundervisning for pædagog i en børnehave i Rudersdal. Danskundervisning til en gruppe ledige 3F og FOA medlemmer. Undervisningen blev finansieret af midler fra det Lokale Beskæftigelsesråd i Hillerød. Rekvireret undervisning anden undervisning Sprogcenter Nordsjælland underviser i andre tilfælde i særlige rekvirerede forløb på de enkelte afdelinger. I alle tilfælde er der tale om særligt tilrettelagte forløb for specielle målgrupper. I 2014 blev der gennemført følgende rekvireret undervisning: Støtteundervisning af kursist med læsevanskeligheder fra Hillerød. Eneundervisning af læge fra Hillerød. Eneundervisning af traumatiseret kursist fra Frederikssund. Eneundervisning af psykisk syg kursist fra Frederikssund. Hjemmeundervisning af alvorlig syg fra Frederikssund. Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere

Allerede før sprogcentrets tilblivelse i 1999 har der været gennemført særlig tilrettelagt undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere. Flere af sprogcentrets afdelinger har således over 10 års erfaring med denne type undervisning. 13 Fra 2003 og frem til sommer 2005 deltog Sprogcenter Nordsjælland i et landsdækkende forsøg for Integrationsministeriet, hvor der deltog 5 sprogcentre. Der indgik et udvidet samarbejde med kommunerne og amtets specialundervisning med henblik på et særligt tiltag for denne gruppe. I projektet indgik forsøg med arbejdsprøvning med Reva-Trollesbro i Hillerød. Der var nedsat en følgegruppe af sprogcenterrådet med deltagelse fra fire kommuner samt Egedammen og Trollesbro. Den eksterne evaluering kan ses på www.uc2.dk. Undervisningen af traumatiserede er fortsat som en særskilt aktivitet på sprogcentret efter de principper, som følgegruppen og sprogcentret har fundet frem til. Aktiviteten omfatter ikke de stærkt behandlingskrævende idet hovedvægten er lagt på undervisning og styrkelse af den enkeltes personlige, sociale og danskfaglige kompetencer. Kursisterne i 2014 var fra kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Hillerød og Hørsholm. UDVIKLING Sprogcenter Nordsjælland arbejder løbende med udvikling af den ordinære danskundervisning og de tilbud vi har i øvrigt. Denne udvikling varetages af ledelse og medarbejdere fra sprogcentret og driftskommunens konsulent. I arbejdet med kompetenceudvikling af lærergruppen er der et samarbejde mellem driftskommunens konsulent og ledergruppen i sprogcentret. Integration på arbejdsmarkedet og danskundervisning Med den nye Integrationslov er der sat fokus på indvandrere og flygtninges integration på arbejdsmarkedet. De fleste af de projekter som Sprogcenter Nordsjælland indgår i, er derfor også kombinationsforløb, der retter sig mod arbejdsmarkedet. Enten direkte, som beskrevet i projekterne ovenfor eller gennem uddannelse, som beskrevet i afsnittet om brobygninger. Der foregår løbende en udvikling af nye projekter og en fastholdelse af retning, metode og målopfølgning på de eksisterende kombinerede forløb. Fra 2002 har en 3/2 model fungeret for undervisningsaktiviteterne i den ordinære undervisning. Undervisning for den enkelte kursist er

14 tilrettelagt over 3 dage om ugen. Dette giver den enkelte og kommunen mulighed for at finde egnede praktikker på arbejdsmarkedet de andre 2 dage. I samspillet mellem arbejdsmarked og dansk som andetsprog vil den virkelighed kursisterne oplever, kunne gøres til genstand for undervisningen på sprogcentret med hensyn til sprog men også med hensyn til kultur- og samfundsforhold. Fra 2004 er undervisningen ikke længere organiseret som holdundervisning, men som modulopbygget undervisning baseret på individuelle læringsplaner af vekslende grupper af kursister. I den forbindelse har sprogcentret gennemført en omfattende kompetenceudvikling af medarbejderne. Kompetenceudvikling af medarbejderne Sprogcentret har i MED aftalt principperne for en samlet kompetence- og videreuddannelsesplan for sprogcentrets medarbejdere. I første omgang for perioden 2001-2004, senere udbygget løbende. Den sidste plan er lavet for perioden 2013-2014. Grundlæggende bygger den samlede kompetenceplan på lærerteams. Dels som arbejdsplatform, der løser alle aftalte arbejdsopgaver. Dels som udviklingsplatform, hvor udvikling af nye arbejdsformer afprøves, evalueres og forankres. Formålet med team som organiseringsform for arbejdet er at opnå den optimale undervisning og samtidig give medarbejderne større indflydelse og medbestemmelse på arbejdspladsen. Bevægelsen fra det lukkede rum og den privatpraktiserende lærer mod en mere åben undervisning og selvstyrende lærergrupper har til hensigt at skabe en platform for udvikling af nye lærerkompetencer og dermed sætte yderligere fokus på kursisternes læreprocesser. Kompetenceudviklingen af medarbejderne har siden starten haft følgende indhold: Fra 2001 2004: Opbygning af teams som arbejdsplatform. Intern uddannelse i teamsamarbejde. Værktøjer til teamsamarbejdet og den individuelle ansvarlighed. Med udgangspunkt i lærerteamene: Pædagogisk IT- kørekort. Arbejde med individuelle læringsplaner. Fra 2005 2007: Refleksion over teamenes praksis.

15 Tværteamsamarbejde. Med udgangspunkt i lærerteamene: Fortsat udvikling af individuel læring og differentieret undervisning. Logbøger som redskab i. fht. individuelle læringsplaner. Videreuddannelse af samtlige lærere i undervisningsbaseret vejledning (afsluttet i 2008). Fra 2008 2010: Team som platform for læring i lærergruppen. Med udgangspunkt i lærerteamene: Differentieret undervisning og individuel læringsplan. Mundtlighed og ordforråd. Udtale. Fra 2010 2013: Udviklingsteam som læringsplatform. FVU halvdelen af lærergruppen uddannes til FVU. Forbedring af kvaliteten på individuelle læringsplaner. Fra 2013 2014: Udviklingsteamene arbejder med læsning. Ledelsen laver tæt opfølgning på udviklingsteamene. Flere lærere uddannes til FVU lærere. Sprogcenter Nordsjællands samlede kompetenceudviklingsprojekt for medarbejderne står på tre ben: Uddannelse (ny viden og færdigheder), afprøvning i praksis (afprøvning af denne viden og disse færdigheder) og udvikling af en ny praksis (implementering af den afprøvede og senere bearbejdede/ændrede viden/færdigheder). Det administrative system Edb-system og systematisk information til kommunerne Undervisningsministeriet, Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening kræver et administrativt system på området efter bestemte forskrifter. Formålet er at forsyne kommunerne og Integrationsministeriet med de data, der iflg. lovgivningen kan videregives fra sprogcentrene til kommunerne. Det drejer sig om månedlige fraværsstatistikker på kursister i kategorierne I1, K og A. Hertil kommer at sprogcenteret kontakter kommunerne, hvis kursister ikke møder til undervisning ved modulstart samt i januar og august måned.

STATISTIK OVER KURSISTER OG AKTIVITETER I 2014 16 Antal kursister I 2014 var 1872 kursister tilmeldt undervisning på sprogcentret. Af disse fulgte 283 arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, 1543 den ordinære undervisning og 44 gik til sprogcentrets arbejdsmarkedsrettede forløb. Nogle kursister gik kun på sprogcentret i kortere tid, andre fulgte undervisningen hele året. Af disse blev hovedparten undervist på sprogcentrets afdelinger og en mindre del på aftagerinstitutionerne. Fordeling efter nationalitet Kursisterne fordelte sig i 2014 på 97 forskellige nationaliteter. Fem nationaliteter var repræsenteret med over 100 kursister: Nationsfordeling Iran 6% 8% Rumænien 60% 13% Syrien 6% 7% Polen Filippinerne Andre Antallet af kursister fra Syrien er den største gruppe og udgør 13 % af kursisterne. I 2014 har 589 borgere fra EU-lande fulgt undervisningen på sprogcentret. Procenttallet af EU-borgere har ligget konstant mellem 2008 og 2013. I 2014 har der været samme numeriske antal kursister, men procenttallet er faldet fra 39 % til 32 %. Fordeling på modersmål Der er repræsenteret 83 forskellige modersmål. Fire sprog er i løbet af året repræsenteret med over 100 kursister: arabisk (242), rumænsk (144), polsk (120) og kurdisk (105). Fordeling på køn Ud af 1872 kursister var 1031 eller 55 % kvinder og 841 eller 45 % mænd. Procentfordelingen har været den samme de fra 2008 og 2013, men der er nu en stigning i antallet af mænd. Fordeling på alder

17 Aldersfordeling u. 18 år: 1 kursister 18-19 år: 31 kursister 20-29 år: 718 kursister 30-39 år: 701 kursister 40-49 år: 290 kursister 50-59 år: 111 kursister 60-69 år: 19 kursister 70-79 år: 1 kursist 718 701 800 700 600 500 290 400 111 300 200 1 31 19 100 0 Under 18 20-29 40-49 60-69 1 Af statistikken fremgår det, at hovedparten af kursisterne befinder sig i den erhvervsaktive alder. Fordeling på lovkategorier: Af de 1872 kursister var: 606 I1-kursister: henvist efter Integrationsloven, omfattet af et integrationsprogram og modtager offentlig forsørgelse. Kategorifordeling 287 I2-kursister: henvist efter Integrationsloven, omfattet af et integrationsprogram og selvforsørgende. D; 122 K; 92 A; 68 672 I3-kursister: henvist efter Integrationsloven, omfattet af et introduktionsforløb og selvforsørgende. I1; 606 122 D-kursister: henvist efter danskuddannelsesloven og selvforsørgende. 92 K-kursister: henvist efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. I3; 672 68 A-kursister: henvist efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge. I2; 287 25 Ø-kursister: kursister, der ikke er omfattet af danskuddannelsesloven. Stigningen i antallet af I1 kursister fortsætter fra 2010. Antallet af I1

18 kursister er fordoblet fra 2010 til 2013 og er igen fordoblet fra 2013 til 2014. Antallet af selvforsørgende kursister henvist efter integrationsloven og omfattet af et introduktionsforløb (I3) eller danskuddannelsesloven alene (D) er samlet stadig den største gruppe; de udgør 42 % af kursistgrundlaget. Lægger vi I2 kursister omfattet af Integrationsloven til udgør den selvforsørgende gruppe 58 % af hele kursistantallet. ARBEJDSMARKEDSRETTET DANSKUNDERVISNING Der har deltaget 144 kursister til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning på dag i 2014. Fordeling på uddannelse og moduler (se undervisningsmodellen) for kursister i den ordinære undervisning DAGKURSISTER Uddannelse 1: Modul 1: 115 Modul 2: 23 Modul 3: 29 Modul 4: 21 Modul 5: 10 Modul 6: 9 Uddannelse 2: Modul 1: 331 Modul 2: 172 Modul 3: 142 Modul 4: 114 Modul 5: 63 Modul 6: 10 Uddannelse 3: Modul 1: 34 Modul 2: 28 Modul 3: 23 Modul 4: 24 Modul 5: 8 Modul 6: 0 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Uddannelses- og modulfordeling DAG 10 63 114 142 172 21 10 9 29 331 23 24 80 115 23 28 34 UDD 1 UDD 2 UDD 3 M6 M5 M4 M3 M2 M1 Ændringen i fordelingen mellem danskuddannelserne er fortsat. DU1 gruppen (kursister der er analfabeter) er steget fra 7 % i 2010 til 18 % i 2014. DU1 gruppen er den absolut mest ressourcekrævende gruppe. DU2 gruppen (kursister med kort uddannelsesbaggrund) er i den samme periode steget fra 61 % til 72 %. DU3 gruppen (studievante kursister) er faldet fra 32 % i 2010 til 10 % i 2014.

ARBEJDSMARKEDSRETTET DANSKUNDERVISNING Der har deltaget 141 kursister til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning på aften i 2014. Fordeling på uddannelse og moduler (se undervisningsmodellen) for kursister i den ordinære undervisning AFTENKURSISTER 19 Uddannelse 1: Modul 1: 0 Modul 2: 0 Modul 3: 4 Modul 4: 4 Modul 5: 4 Modul 6: 1 350 Uddannelses- og modulfordeling AFTEN Uddannelse 2: Modul 1: 88 Modul 2: 71 Modul 3: 62 Modul 4: 47 Modul 5: 26 Modul 6: 8 Uddannelse 3: Modul 1: 12 Modul 2: 22 Modul 3: 10 Modul 4: 20 Modul 5: 7 Modul 6: 0 300 250 200 150 100 50 0 8 26 47 62 71 70 20 88 10 22 0 41 12 UDD 1 UDD 2 UDD 3 M6 M5 M4 M3 M2 M1 Antallet af aftenkursister har været stabilt fra 2012 til 2014. Fordeling på kommuner Allerød 123 Helsingør 352 Egedal 82 Hillerød 348 Fredensborg 202 Hørsholm 63 Frederikssund 242 Rudersdal 30 Gribskov 208 Øvrige kommuner 18 Halsnæs 189 Privatister 15

20 Prøver i dansk Det statskontrollerede prøvesystem består af følgende prøver: Prøve i dansk 1: vurderer kursisternes sproglige forudsætninger for at kunne fungere i det danske samfund generelt. Prøven sætter fokus på centrale færdigheder i mundtlig dagligdags kommunikation og læsning på et basalt niveau. Prøven giver p.t. mulighed for at søge om permanent opholdstilladelse. Prøve i dansk 2: vurderer kursisternes sproglige forudsætninger for at kunne fungere i det danske samfund generelt og på arbejdsmarkedet. Prøven sætter fokus på centrale færdigheder i almen dagligdags kommunikation og således, at man kan klare sig på arbejdsmarkedet på et ufaglært eller faglært niveau. Prøven giver p.t. mulighed for at søge om statsborgerskab. Prøve i dansk 3: vurderer kursisternes sproglige forudsætninger for at kunne fungere i det danske samfund generelt men også på arbejdsmarkedet og i uddannelse. Prøven sætter fokus på mere komplekse færdigheder i kommunikation i hverdagen, på arbejdsmarkedet og i uddannelse. Studieprøven: kvalificerer til videregående uddannelse. (Om prøvernes niveaumæssige placering: se bilag af undervisningsmodel). Fordelingen af gennemførte prøver i 2014 er som følger: Sommertermin Vintertermin Prøve i dansk 1 31 31 Prøve i dansk 2 136 85 Prøve i dansk 3 44 22 I alt: 211 138 Antallet af prøvedeltagere er steget for sommerprøverne og faldet for vinterprøverne. Gennemførte prøver svarer til 95 % af tilmeldte. Statsborgerskabsprøven Sprogcentret gennemfører Statsborgerskabsprøven for Justitsministeriet. Indfødsretsprøven er et obligatorisk krav til indvandrere før de kan søge statsborgerskab i Danmark: Prøverne i 2014 har været gennemført med følgende deltagertal: Sommertermin Vintertermin 129 123

21 SPROGCENTER NORDSJÆLLAND SOM ARBEJDSPLADS Personale Lærere og vejledere Den faste lærer- og vejlederstab bestod i 2014 af 64 personer svarende til 62 årsværk. Hertil har der i perioder været ansat tidsbegrænsede lærere og timelærere for at dække vikariater i forbindelse med projekter, barsel og langtidssygdom. Denne lærerstab dækker, ud over den ordinære undervisning og sprogcentrets særlige tilbud, den indtægtsdækkede virksomhed, som skal etableres iflg. Lov om undervisning af voksne indvandrere i samarbejde med kommunerne. Ca. 2/3 lærerstyrken har været i indvandrer-undervisningsområdet i over 10 år. Administrative medarbejdere Der var på sprogcentret ansat 5 skolesekretærer og en sekretariatsleder. Disse dækker, ud over afdelingernes mangesidige administrative opgaver, sprogcentrets regnskabsfunktioner og også den største del af mediatekarfunktionerne i forhold til undervisningen. Sekretariatslederen har desuden ansvaret for den overordnede økonomi, indberetning til Undervisningsministeriet, bygninger m.v.. Servicemedarbejdere Sprogcentret har ansat 2 servicemedarbejdere, der dækker de fire fysiske undervisningssteder og evt. undervisning i andre kommuner. Ledelse Ledelsen bestod i 2014 af 3 afdelingsledere, 1 souschef og 1 forstander. Medarbejderudvalg Samarbejdsudvalget og sikkerhedsudvalget for Sprogcenter Nordsjælland har siden januar 2000 fungeret med en fælles struktur. Som et resultat af arbejdet i MED-udvalget vedtog MED i 2002 en samlet personalepolitik for Sprogcenter Nordsjælland. I 2014 er der afholdt 4 møder. Følgende emner har været drøftet: - Fastansættelser af lærere i 2014. - Teknologistrategi 2014 17. - Bærbare eller ipads som arbejdsredskab for lærerne. - Hillerød kommunes APV og trivselsundersøgelse. - Nye arbejdstidsregler for lærere fra august 2014. - TR-AMR rollen under de fremtidige arbejdstidsregler. - Evaluering af mus-samtalerne. - Økonomi og regnskab 2013 og budget 2014. - Lærerarbejdspladser på afdelingerne. Arbejdsgruppen om ny teknologi i undervisningen har fungeret i 2012, 2013 og 2014.

22 Arbejdstidsregler De nye arbejdstidsregler blev indført i august 2014. De nye arbejdstidsregler indebærer en større tilstedeværelse for lærergruppen til fælles forberedelse og organisering af undervisningen. På baggrund af det første halve år gennemførte MED en omfattende evaluering allerede i december. Det har medført en justering af reglerne allerede fra 1.1.2015. Fysiske rammer og faciliteter Fra 1.1.2007 er der nu afdelinger i Hillerød, Helsingør og Frederikssund. Alle tre steder er der egnede og velindrettede lokaler med edb-faciliteter, der lever op til lovens krav om indføring af nye undervisningsmetoder. Fra 2010 har undervisningen i Frederiksværk været etableret i nyindrettede lokaler med nye edb-faciliteter. Fra 2011 har der været etableret interaktive tavler i samtlige undervisningslokaler på sprogcentrets afdelinger. Økonomiske rammer Sprogcentersekretariatet og sprogcentret har samlet i 2014 haft et driftsbudget på ca. 50 mil. kr. I dette budget indgår såvel faste udgifter som variable udgifter. Grundlaget for indtægterne er betalinger fra kommunerne. Dels modultakstbetalinger, dels timebetaling og dels faste beløb for særlige undervisningsforløb. Budgettet er aktivitetsstyret gennem en intern kontrakt mellem Hillerød kommune som driftskommune og sprogcentret. Kursisttallet og beskæftigelsessituationen Der er en klar stigning i antallet af flygtninge (I1 kursister). I 2010 udgjorde de 11 % i 2014 32 % af kursisttallet. Der er sket en større ændring af fordelingen mellem danskuddannelserne de fem seneste år. Antallet af kursister på DU1 uddannelsen (analfabeter) er steget fra 7 til 18 %. Til gengæld er antallet af kursister på DU3 uddannelsen faldet fra 32 til 10 %. Det samlede kursisttal er steget med 20 % fra 2013 til 2014. I 2014 gennemførte Sprogcenter Nordsjælland 8 nyansættelser af faste lærere. Januar 2015 Walther Jeppesen forstander