Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen En side om skole/hjem samarbejdet Læs om: Skoledagens længde Lektiecafe Understøttende undervisning Læs om: Primærgrupper Skole/hjemsamarbejdet Klasser og hold Basisuger og projektuger Læs om: Børn kan og vil vi skaber rammerne for at det lykkes Hvordan du hjælper dit barn på vej med dansk og matematik
Indhold Side 3: Velkommen til en ny folkeskole Side 4: En længere skoledag Side 5: Understøttende undervisning Side 6: Skolecafe/lektiecafe Side 7: Primærgrupper Side 8: Skole/hjemsamarbejde Side 9: God undervisning Side 10: Et godt læringsmiljø Side 11: Primærgrupper, klasser og hold Side 12: Basisuger og projektuger Side 13-15: Sådan hjælper du dit barn på vej Side 16: Ringetider Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen Øv talremser: 10-20-30 osv., 2-4-6-8 osv. Øv sammen med barnet i at læse tal Lad barnet tælle forskellige ting, fx tallerkener, bestik, bøger, fliser, penge osv. Tal med barnet om ugedage, måneder og datoer Hjælp barnet med at lære klokken Tal med barnet om mål og vægt, når I laver mad Tal med barnet om forskellige former og deres navne Kig efter mønstre og symmetri i hverdagen Lav små regnestykker og opgaver med barnet. Det kan fx være små regnehistorier som: Jeg har 3 sodavand i køleskabet, og der er 8 sodavand på bordet. Hvor mange har vi i alt?. Der er masser af muligheder med både plus, minus, gange, klokken osv. Spil forskellige spil med barnet. Det kan være bankospil, terningspil, kortspil, spil hvor der bruges penge eller gives point. Et hjemmelavet bankospil med tallene op til 30 er rigtig fint til de yngste elever.
Ret ikke alle fejl med det samme. Hvis barnet læser et ord forkert og ellers læser fint videre, kan man vente med at rette fejlen. Prøv at vende tilbage, når siden er læst færdig. Her læste du er det dét, der står? Tal med barnet om det læste og om billeder. Elever som kan læse uden støtte: Tilskynd barnet til at læse hver dag Tal med barnet om den bog, han eller hun er i gang med Opfordr barnet til at være opmærksom på, om det læste giver mening. Man skal helst undgå, at barnet vænner sig til at springe alt for meget over. Hjælp med forklaringer. Lad barnet læse lidt højt i ny og næ. Vær opmærksom på, om barnet læser ordene rigtigt, og tal om det læste. Ros barnet for det, der lykkes Husk, at barnet skal læse meget for at blive en sikker og hurtig læser (15-20 minutters læsning hjemme hver dag. Det er også godt at: spille pc-spil og andre spil skrive små sedler, ønskesedler, indkøbslister lån forskellige bøger på biblioteket og gerne bøger med mange billeder, som kan sætte snakken i gang drenge kan godt lide faglitteratur skriv, læs, leg og lær hver gang muligheden byder sig Velkommen til en ny folkeskole Med den nye folkeskolelov har vi fået en ny og stor opgave i folkeskolen, og forventningerne er mange fra jer forældre, politikere og elever. I kommer til at lære nye begreber at kende, som skolecafe, læsebånd, understøttende undervisning og meget mere. I denne folder beskriver vi de enkelte nye tiltag for jer, så I kan få et overblik og være med til at støtte jeres børn i forandringerne. Helt overordnet har folkeskolen nu tre overordnede mål, som vi skal leve op til. Det er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis De tre mål er understøttet af en længere og mere varieret skoledag og et fagligt løft i flere af de vigtigste fag som dansk, matematik og sprog. I Raketten er der fx engelsk fra første klasse. Vores fleksible læringsmiljøer gør, at fx holddeling og en mere varieret skoledag er kendte elementer på skolen, vi har været godt på vej til reformens krav i flere år. Det betyder også, at vores elever ikke står over for så mange forandringer på nogle af reformens helt centrale områder. Med venlig hilsen Ledelsen på Vestre Skole
En længere skoledag Sådan hjælper du dit barn på vej Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med tid til mere fagopdelt undervisning og tid til, at undervisning i højere grad gennemføres på nye og anderledes måder. Eleverne i Raketten skal gå i skole 32 timer om ugen, de to af lektionerne er skolecafe. Det betyder at eleverne i Raketten et par dage kommer til at gå i skole til kl. 14.30. Undtagelsesvist er sidste dag før efterårsferien, sidste dag før juleferien og sidste dag før sommerferien, hvor eleverne har fri kl. 11.30 SFO har åbent som normalt disse dage. Den længere skoledag skal indeholde flere timer til fagene, hvor blandt andet engelsk er nyt på skoleskemaet i 1. og 2. klasse. Hver dag skal der være tid til det nye fag motion og bevægelse, så den længere skoledag kan blive mere aktiv for eleverne. I faget dansk I Raketten er eleverne i gang med den første læsning og begyndermatematik. Mange af jer forældre vil gerne hjælpe jeres barn godt i gang med begge dele. Vi har derfor samlet et par gode råd og ideer til, hvordan det kan gøres godt. Elever som endnu ikke kan læse: Læs højt for barnet, gerne hver dag. Det er hyggeligt, og det udvikler barnets ordforråd, begrebsverden og fantasi. Gode råd, når du læser højt Vælg bogen sammen Vis barnet, hvilken vej man læser, og hvilken vej man bladrer Gå på bogstavjagt i teksten led fx efter a, s eller m. Tal sammen om det, I har læst Lad barnet fortælle om bogens billeder Spørg til barnets mening om historien Læs yndlingshistorier mange gange. Elever som lige er begyndt at kunne læse: Lad barnet læse op. Vær tålmodig, når barnet går i stå. Som forælder lærer du hurtigt at kende dit barns måder at gå til svære ord. Det kan fx stave ordet højt eller sige ordet lyd for lyd. Måske finder barnet hjælp i ordets første lyd eller bogstav, i billederne, eller han eller hun kan gætte ordet ud af sammenhængen. Af og til kan det være, at man som voksen er nødt til at fortælle, hvad der står.
Basisuger og projektuger Understøttende undervisning Skoleåret er inddelt i basisuger og projektuger. Basisugerne er uger med koncentreret undervisning i fagene. Der er typisk seks til otte uger ad gangen. Efterfølgende kommer projektugerne, som afslutter en planperiode, der typisk varer fra en ferie til den næste. I projektugerne vil der være tværfaglige projekter med emner fra de mange områder, som skolen også arbejder med, det kan f.eks. være trafik og sundhed. Der vil også være projekter, som både rummer dansk og matematik. Holddannelse og klasseundervisning hører sammen med basisugerne, mens primærgrupperne er typiske for projektugerne. Da vi har valgt at lægge den understøttende undervisning i primærgrupperne, er der kun ganske få timer på skemaet som benævnes understøttende undervisning. I disse timer er klasserne sammen med deres pædagog og indholdet er, som det hedder, understøttende i forhold til resten af undervisningen. Det skal forstås som, at eleverne kan bruge denne lektion på at lave drama til en dansktekst, eller lave praktisk matematik eller lære en ny leg. Mulighederne er mange. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 Sikker i trafikken Landbruget På besøg i skoven Mor, far og børn Projekter - det kan være.. Temaer til projekter Kend kroppen + - > < + Min sundhed - > < + - >
Skolecafe Primærgrupper og klasser/hold Det er nu politisk besluttet at lektiecafe er obligatorisk. Vi har valgt at kalde lektiecafe for skolecafe. Det betyder i Raketten, at alle elever har skolecafe 2 lektioner om ugen sammen. Indholdet i skolecafeen er lektielæsning, men kan også være træning af læsning eller matematik eller fordybelse i noget helt andet. I Raketten er det stadigvæk af stor betydning, at alle børn øver sig på at læse hver dag, derfor har vi indført læsebåndet, men uden jeres støtte til træning går det langsommere. Vi vil afpasse lektiemængden efter, at eleverne er længere i skole og har to muligheder ugentligt for at få hjælp på skolen. Så håber vi, at jeres børn kommer trætte og glade hjem med de fleste lektier ryddet af vejen. Alle elever er delt ind i primærgrupper med egen primærlærer. Grupperne er dannede på tværs af 1., 2. og 3. klasse, og skal være faste grupper i den tid, eleverne går i Raketten. Der er ikke primærgrupper i børnehaveklassen, hvor eleverne går på forskellige hold i løbet af året, inden de endelige klasser dannes sidst på året. Holddannelse og klasser I fagene dansk, matematik og, om muligt, flere af de små fag laver vi hold på tværs af årgangen. Det giver mulighed for at differentiere undervisningen både efter interesser, læringsstile og niveau. Holdene vil være forskellige alt efter fag. Eleverne er også inddelt i klasser. Klasserne skal være basis hele skoletiden igennem som udgangspunkt, som vi kender det i dag. Specialundervisning er afskaffet I den nye folkeskolelov er specialundervisning afskaffet, og elever med behov for ekstra hjælp til læring kommer i fremtiden til at få det, som hedder supplerende undervisning. Det vil foregå på mindre hold, tit fra alle årgange i Raketten. Holdene kan så i en periode være med fokus på læsning eller matematik, eller noget helt tredje. Vi har samtidig valgt at bevare det, som hedder læseløft som er et forløb, hvor enkelte elever med særligt behov får intensiv læsetræning hver dag i en kortere periode.
Et godt læringsmiljø Primærgrupper Et godt læringsmiljø kan genkendes på.. God orden Funktionel indretning lokaler Egnede materialer Få forstyrrelser Fordybelse Gode medier Eleverne er delt i lodrette primærgrupper. Hver gruppe består af omkring 22-25 elever fra 1. til 3. klasse. Eleverne mødes i primærgruppen 4 lektioner om ugen, hvor der bl.a er læsebånd og motion og bevægelse. Der ud over kan primærgruppen være sammen i projektuger eller ved forskellige former for arrangementer. Et læsebånd betyder, at eleverne fire dage om ugen får læsetræning i omkring 20 minutter. Læsningen vil være med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau, og det er med til at understøtte undervisningen i alle fag, fordi elevernes sikkerhed og hastighed i læsning bliver større. I primærgruppen sørger læreren for, at der bliver talt med alle elever om deres trivsel, og hvis der er behov for det, sørger primærlæreren for at kontakte elevens andre lærere og forældrene. Accept af regler Accept af regler Fysisk udfoldelse Frirum Ro og aflukker Omsorg Et godt læringsmiljø har positiv indflydelse på elevernes trivsel og lyst til at vise initiativ og være selvstændige
Skole/hjem samarbejde God undervisning Kontakt med skolen skal frem over ske i tiden mellem 8.00 og 15.00 og ind til kl. 17.00 om onsdagen. Det er fortsat langt det letteste at brug Intra til beskeder, men I kan også komme i kontakt med jeres barns lærer ved at ringe til dem. Det betyder også, at det ikke længere er muligt at ringe til læreren uden for arbejdstiden. I forhold til skole/hjemsamtaler vil de komme til at ligge inden kl. 17. Har I brug for at mødes med lærere eller pædagoger om jeres barn kan det, som I kender det i dag arrangeres, men altså inden kl. 17.00. Forældremøder og arrangementer i primærgruppen eller klassen, hvor I deltager, vil typisk ligge med start kl. 17.00. Der bliver ikke ændret på antallet af arrangementer eller indholdet. På trods af disse ændringer, som jo også har betydning i jeres hverdag, ser vi frem til samarbejdet med jer, og vi håber at I vil møde lige så talstærkt frem og deltage i skoles arbejde med samme interesse, som altid. På Vestre Skole er vi optagede af, at den måde vi laver skole på også er baseret på viden om, hvad der virker. Derfor tager vi udgangspunkt i den pædagogiske forskning, når vi laver noget om. Flere store undersøgelser har vist, at måden vi organiser undervisningen, og måden vi omgås hinanden på, har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen. God undervisning er kendetegnet ved: Klart struktureret undervisning Tid til at øve sig Positivt undervisningsklima Godt samarbejde mellem lærer og elev Individuelle hensyn God klasseledelse Mange metoder i brug i undervisningen