Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Foreløbig rapport. Juni 2014

Relaterede dokumenter
Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014

OMDØMMEANALYSE RAPPORT FEBRUAR 2013

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Borgertilfredshedsundersøgelse Greve Kommune. 5. oktober 2012

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse December 2007

Det gode liv som vækstskaber

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Helbred og sygefravær

BOSÆTNINGSANALYSE ESBJERG KOMMUNE RAPPORT - DECEMBER 2018

LUP læsevejledning til regionsrapporter

Læsevejledning til resultater på regionsplan

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar NIRAS Konsulenterne A/S

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune. Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater

Survey om ledelseskvalitet

Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere.

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Flytninger i barndommen

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Brugertilfredshedsundersøgelse

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Holdningsmåling, september 2009 Begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse

Arbejdstempo og stress

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen

Danmarks Radio. 24. mar 2015

BRUGERUNDERSØGELSE 2010

Sådan går det i. kolding. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion

Københavns Kommunes Borgerpanel

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Sådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion

Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014

BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

For Familiecentret 2013

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Sådan går det i. vejen. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. varde. Kommune. beskæftigelsesregion

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

KKR 10. juni Direktør Merete Woltmann

Lokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse Side 1 ud af 16 sider

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen

Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Sådan går det i. esbjerg. Kommune. beskæftigelsesregion

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE

Materiale til behandling af brev fra 12 private børnepassere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

De mindre byer. Hvordan går det med det lokale liv? Det gode liv i Varde Kommune. Fælles indsats om fælles udfordringer

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Det talte ord på samrådet gælder

FLYTNINGER PÅ TVÆRS AF ØRESUND JUNI

Lokal rapport Tistrup Skole - Forældre til elever i klasse (inkl. specialklasser) Side 1 ud af 16 sider

Rundspørge om tilbagetrækning blandt. De Erfarne Ledere

Destinationsmonitor. Januar til maj VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse

Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Trivsel og fravær i folkeskolen

Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:

Økonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7%

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Bilag 1 Oversigt over Fredericia Maskinmesterskoles organisationsstruktur

Analyse 8. marts 2016

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Notat // 13/06/07 ØGET KONKURRENCE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Sådan går det i. haderslev. Kommune. beskæftigelsesregion

Interessen for iværksætteri stor blandt unge

Transkript:

Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Foreløbig rapport Juni 2014

Opsummering af hovedresultater 1. Hvordan opfattes Esbjerg Kommune? 2. Tiltrækning af potentielle tilflyttere 3. Tilflytternes vurdering Både blandt tilflytterne og danske borgere vurderes Esbjerg overordnet positivt. Det er specielt fiskere, offshore og kultur der nævnes som positivt ved Esbjerg. Borgere fra nærområdet betegner i høj grad Esbjerg som en by i vækst og udvikling, men borgere fra resten af Danmark anser the som udkant og provinsielt. Det er specielt opfattelsen af Esbjerg som en storby, men mange jobmuligheder og en spændende midtby, der er forskel i blandt tilflytterne og borgere fra resten af Danmark. Jo tættere man bor på Esbjerg, des højere kendskab har man også til byen og kommunen. Desuden har kendskab samt nærhed indflydelse på, i hvor høj grad man ser Esbjerg som et attraktivt sted at bo. Borgere der bor i nærområdet anser i højere grad Esbjerg som et attraktivt sted at bo i forhold til de øvrige danskere. Ved at beskrive Esbjerg som en EnergiMetropol og som et vækstcenter øges attraktiviteten. For at tiltrække flere borgere bør man øge opfattelsen af at man har en spændende midtby og et pulserende byliv. Det er specielt familie- og naturlivssegmentet under 50 år samt bylivssegmentet, der kan tiltrækkes til Esbjerg. De største ulemper ved Esbjerg blandt tilflytterne er infrastrukturen samt by- og kulturlivet. Disse ses interessant nok også blandt de største fordele dog med naturen som den største fordel. By- og kulturlivet samt infrastrukturen ses blandt tilflytterne som de steder man bør forbedre sig, hvis man skal gøre Esbjerg mere attraktiv. Hhv. 33 % og 26 % af tilflytterne kom til Esbjerg pga. en uddannelse eller et job 33 % af tilflytterne uden hjemmeboende børn ser det som sandsynligt at de vil flytte fra Esbjerg igen indenfor de næste 5 år, mens dette kun gør sig gældende for 6 % af tilflytterne med hjemmeboende børn. 17 % mener ikke at de er blevet taget godt imod af kommunen. 2

Baggrund og metode Introduktion til rapporten Esbjerg Kommune ønsker viden om, hvordan forskellige målgrupper opfatter kommunen. Det skal styrke Esbjerg Kommune i det videre arbejde med kommunens markedsførings- og bosætningsstrategi i forhold til tiltrækning og fastholdelse af borgere i kommunen. Kommunen har derfor, i samarbejde med Epinion, igangsat en omdømmeanalyse i flere faser, som skal give et solidt videngrundlag for den videre proces. Denne rapport indeholder resultaterne af den kvantitative undersøgelse. Rapporten er opbygget, så de første to afsnit behandler spørgsmålet om kommunens omdømme. Herefter zoomes ind på den nuværende opfattelse af kommunen som et sted at bo blandt de potentielle tilflyttere uden for kommuner og der identificeres en række interessante segmenter. Slutteligt behandles spørgsmålet om tilflytterne ved at se nærmere på både danske og internationale tilflyttere. Data og metode Rapporten bygger på i alt 1.708 interviews med danskere over 18 år, indsamlet i maj 2014. Udvælgesen har været stratificeret således at der er indsamlet: 1.517 svar fra personer bosiddende uden for Esbjerg Kommune (eksterne). Heraf bor 408 personer relativt tæt på Esbjerg Kommune (se appendiks), mens 1109 bor i det øvrige Danmark. 100 svar blandt personer der er flyttet til Esbjerg Kommune fra en anden dansk kommune indenfor de seneste 5 år 91 svar blandt personer der er flyttet til Esbjerg Kommune fra udlandet indenfor de seneste 5 år (dataindsamling pågår). Svarene fra personer bosiddende uden for Esbjerg Kommune er efterfølgende vejet på køn, alder, uddannelse og bopæl for at sikre repræsentativiteten. Svarene fra tilflyttere er ikke vejet da der kun var oplysninger om alder for disse (se appendiks) 3

Læsevejledning ift. målgrupperne i undersøgelsen Undersøgelsen beskæftiger sig overordnet med fire grupper Figuren til højre illustrerer de fire grupper, som undersøgelsen tager udgangspunkt i. Gruppen af danskere, som ikke umiddelbart har nogen tilknytning til Esbjerg Kommune er opdelt efter; Hvor i landet de bor, således, at den del der bor i Region Syd (uden Fyn og Sønderborg) omtales som gruppen, der bor i nærområdet. Folk der bor i det øvrige Danmark omtales som dem, der bor langt væk. Danskere Nærområdet Danskere Bor langt væk Folk der bor i Tønder, Haderslev, Vejen, Varde, Fanø, Fredericia, Billund, Kolding, Aabenraa og Vejle Kommune Folk der hverken bor i Esbjerg Kommune eller en af ovenstående kommuner Desuden ses på to grupper der har direkte tilknytning til Esbjerg Kommune. Det drejer sig om en gruppe der er flyttet til Esbjerg Kommune fra en anden dansk kommune inden for de seneste fem år, og en gruppe der er til Esbjerg Kommune fra udlandet indenfor de seneste fem år Danske Tilflyttere Internationale tilflyttere Folk der er flyttet til Esbjerg Kommune fra en anden dansk kommune indenfor de seneste 5 år Folk der er flyttet til Esbjerg Kommune fra udlandet indenfor de seneste 5 år 4

Hvordan opfattes Esbjerg Kommune af tilflytterne til kommunen? 5

Tilflytterne har altovervejende positive associationer med Esbjerg Kommune, som et sted at bo Negative associationer (5 %) Positive associationer (88 %) Spørgsmålet lød: Hvad falder dig umiddelbart ind, når du tænker på Esbjerg som et sted at bo? Procentangivelser for andelen af tilflyttere i Esbjerg kommune der har angivet deres udsagn som positivt eller negativt (N: 100) 6

De internationale tilflyttere har også primært positive associationer, men flere negative associationer end de danske tilflyttere Negative associationer (24 %) Positive associationer (44 %) Spørgsmålet lød: What are your immediate thoughts when you think of Esbjerg as a place to live? Procentangivelser for andelen af internationale tilflyttere i Esbjerg kommune der har angivet deres udsagn som positivt eller negativt (N: 91) 7

Hvordan opfattes Esbjerg Kommune af andre danskere? 8

Associationsanalyse: Hvad er det første du tænker på? Hvilke forestillinger og hvilket image ligger bag vurderingerne? Respondentens åbne associationer Kvalitativ kodning Kvantitative sammentælling Hvad falder dig umiddelbart ind, når du hører om Esbjerg Kommune som geografisk område? Er den angivne association positiv, neutral eller negativ? B C Identifikation af mønstre i de åbne associationer og udarbejdelse af kodebog. Alle associationer kodes i de identificerede kategorier. Kategori 1 Der laves en kvantitativ sammentælling af associationer inden for hver kategori. Både viden om tyngde hvor meget fylder denne type associationer i det samlede billede men også svar på, om associationerne er positive eller negative. A D Kategori 2 Kategori 3 Kategori N Positiv Negativ 9

Esbjerg Kommune associeres oftest med fiskeri. Både indenfor denne kategori og mere generelt, er der flest positive associationer med Esbjerg Figuren til højre opsummerer det samlede resultat af associationsanalysen. Dels viser den hvordan associationerne fordeler sig i forskellige kategorier med forskellige tyngde, men samtidig om associationer i den givne kategori er positive eller negative. Som det fremgår associeres Esbjerg Kommune mest med fiskeri. Sammenlagt associerer 96% Esbjerg med fiskeri, havnemiljøer eller lugten af fisk i byen. 48 % af disse associationer er positive, 33 % er neutrale mens 14 % er negative. 37 % associerer Esbjerg med infrastruktur som fx færgeforbindelser, lufthavnen, sygehuset, motorveje, togforbindelser og gadeopbygningen i Esbjerg. Det er ligeledes her overvejende positive associationer som de eksterne borgere har med infrastrukturen. 34 % associerer Esbjerg med kultur, hvor de specielt er de De 4 hvide mænd men også mere specifikke kulturelle udbud der nævnes. 27 % har positive associationer med offshore og vindenergi, når de tænker på Esbjerg. Alle associationer opdelt på kategorier og hvorvidt de er positive, neutrale eller negative (labels på 1 % eller derunder er udeladt) Fiskeri Infrastruktur Kultur Geografi Natur Offshore og vindenergi Helhedsvurdering Sport Andet Beskæftigelse Uddannelse Hjemsted, familie og venner Udkantsdanmark 12% 3% 3% 9% 4% 7% 7% 19% 22% 14% 24% 17% 5% 29% 27% 48% 4% 11% 7% 10% 13% 6% 5% 5% 4% 3% 33% 14% I den endelige rapport vil kategorierne kunne åbnes, så man kan se, hvad der ligger bag. N: 1517 0% 20% 40% 60% 80% 100% Positiv Neutral Negativ 10

Det er specielt personer der bor i nærområdet som ser Esbjerg som en by i vækst og udvikling, mens personer i det øvrige Danmark ser det mere som udkant I tillæg til de åbne besvarelser, er respondenterne blevet bedt om at angive, hvilke ord, på en lukket liste, som de forbinder med Esbjerg Kommune. Figuren viser andelen der angiver, at de forbinder et ord med Esbjerg Kommune, opdelt på, om de bor i en kommune i nærheden af Esbjerg Kommune, eller om de bor længere væk. Det ord som flest forbinder med Esbjerg Kommune er Udkant. Dog er andelen der forbinder dette med Esbjerg Kommune større blandt borgere der bor længere væk fra Esbjerg end dem der bor tæt på. Det ord, som hernæst forbindes med Esbjerg er provinsiel. Igen er det specielt borgere der bor længere væk der forbinder Esbjerg med provinsiel. Generelt nævner dem der bor tæt i nærområdet i højere grad positive værdiord såsom udvikling, vækst, energisk og stigende i popularitet mens dem der bor længere væk i højere grad forbinder Esbjerg med negative værdiord som udkant og provinsiel. Top 10 over ord, der forbindes med Esbjerg Kommune Stigende i popularitet Kulturel Spændende Traditionel Udkant 50% 40% 30% 20% 10% 0% Energisk Provinsiel Kedeligt Udvikling Vækst Bor i nærområdet Bor langt væk N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrige Danmark : 1109 Spørgsmålet lød: Hvilke af følgende ord forbinder du umiddelbart med Esbjerg Kommune som område? 11

Kendetegner det Esbjerg kommune Der er mange elementer relateret til bosætning, hvor befolkningen vurderer Esbjerg Kommune ganske anderledes end kommunens egne borgere Tilflytternes vurdering af Esbjerg Kommune, sammenlignet med befolkningen I meget høj grad 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Slet ikke 0 39 76 75 57 67 80 60 72 68 80 65 76 72 73 71 66 64 60 67 62 74 76 69 72 69 70 68 69 77 76 Danske befolkning Tilflyttere til Esbjerg Kommune Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg Kommune som et sted at bo? (N for øvrige danskere: 1109. N for Tilflyttere til Esbjerg Kommune: 100) 12

Kendetegner det Esbjerg kommune Der er mange elementer relateret til bosætning, hvor befolkningen vurderer Esbjerg Kommune ganske anderledes end kommunens egne borgere Befolkningens vurdering af Esbjerg i forhold til vigtigheden af generel bosætning I meget høj grad 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Slet ikke 0 77 80 78 76 75 74 69 68 65 67 69 69 69 72 69 66 68 68 60 68 68 64 67 39 60 62 62 57 62 59 Kendetegnende for Esbjerg Vigtighed for generel bosætning Spørgsmålene lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg Kommune som et sted at bo? og I hvilken grad lægger du/i vægt på, at det område du/i skal bo i? (N for øvrige danskere: 1109. N for Tilflyttere til Esbjerg Kommune: 100.) 13

Udgangspunktet for tiltrækning af potentielle tilflyttere 14

Folk, der bor tæt på Esbjerg, kender i højere grad kommunen og er også mere positive i vurderingen af Esbjerg som et attraktivt sted at bo Hvor godt kender du Esbjerg Kommune? Esbjerg Kommune er et attraktivt sted at bo? 100% 100% 90% 20% 7% 90% 13% 23% 80% 70% 60% 50% 40% 64% 54% Ved ikke Kender området godt Kender lidt til området Kender kun området af navn 80% 70% 60% 50% 40% 9% 12% 34% 13% 17% Ved ikke / Vil ikke svare Helt uenig Delvist uenig Hverken/eller Delvist enig 30% 20% 27% Kender slet ikke området 30% 20% 24% 30% Helt enig 10% 12% 11% 0% 3% Bor i nærområdet Bor langt væk Spørgsmålet lød: Hvor godt kender du efter din egen opfattelse Esbjerg Kommune (som område)? (N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrige Danmark : 1109) 10% 13% 9% 0% 4% Bor i nærområdet Bor langt væk Hvor enig eller enig er du i, at Esbjerg Kommune er et attraktivt sted at bo? (N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrige Danmark : 1109) 15

Det er i højere grad kendskab til Esbjerg Kommune, end hvor I landet man bor, der har betydning for, hvor sandsynligt det er at flytte til Esbjerg Sandsynlighed for at flytte til Esbjerg Sandsynlighed for at flytte til Esbjerg 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 3% 5% 17% 75% 3% 4% 9% 11% 86% 83% Høj sandsynlighed (8-10) Middel sandsynlighed (5-7) Lav sandsynlighed (2-4) Slet ikke sandsynligt (0-1) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 2% 1% 7% 6% 91% 92% 5% 13% 81% 8% 7% 15% 69% Høj sandsynlighed (8-10) Middel sandsynlighed (5-7) Lav sandsynlighed (2-4) Slet ikke sandsynligt (0-1) 10% 10% 0% Bor i nærområdet Bor langt væk Total Hvor sandsynligt er det, at du inden for de næste 5 år vil flytte fra den kommune, som du bor i nu, og til Esbjerg Kommune? (N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrige Danmark : 1109) 0% Kender slet ikke området (Esbjerg) Kender kun Esbjerg af navn Kender lidt til området Kender området godt Hvor sandsynligt er det, at du inden for de næste 5 år vil flytte fra den kommune, som du bor i nu, og til Esbjerg Kommune? (N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrige Danmark : 1109) 16

Ved at folk får information om Esbjerg som EnergiMetropol og vækstcenter, stiger Esbjergs attraktivitet For at undersøge de adspurgtes reaktion på Esbjergs som EnergiMetropol og vækstskaber, fik de adspurgte følgende beskrivelse: Esbjerg Kommune er et attraktivt sted at bo? 100% Esbjerg har de senere år udviklet sig til at være en Energimetropol med et stærkt internationalt miljø. Byen tiltrækker specialiseret arbejdskraft fra udlandet og har etableret sig som Danmarks tredje vækstcenter målt på væksten i antallet af arbejdspladser og ledige stillinger 90% 80% 70% 60% 50% 26% 10% 14% 20% 6% 7% 31% Ved ikke / Vil ikke svare Helt uenig Delvist uenig Hverken/eller Som det ses i figuren til højre, anser flere af de adspurgte Esbjerg som et attraktivt sted at bo efter de har fået den ovenstående beskrivelse. Således er andelen der er helt eller delvis enig i, at Esbjerg er et attraktivt sted at bo steget fra 19 % til 38 %. Dette støtter op om konklusionen, at dem der bor tæt på og kender området godt også i højere grad anser Esbjerg som et attraktivt sted at bo. 40% 31% 30% 20% 27% 14% 10% 5% 9% 0% Før beskrivelse Efter beskrivelse Hvor enig eller enig er du i, at Esbjerg Kommune er et attraktivt sted at bo? (N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrige Danmark : 1109) Delvist enig Helt enig 17

De mest betydningsfulde faktorer, der påvirker sandsynligheden for at flytte til Esbjerg by er, at det ligger tæt på familie/venner samt at det har en pulserende byliv, en spændende midtby og gode jobmuligheder Ved hjælp af en række bivariate analyser er det muligt at estimere, hvilken betydning en række faktorer har for folks tilbøjelighed til at flytte til Esbjerg by. Figuren til højre viser den relative betydning af hver enkelt faktor for, hvor sandsynligt de selv mener det er, at de flytter til Esbjerg by inden for de næste fem år. De faktorer der har den største betydning for, om man vil flytte til Esbjerg by er mest afhængig af, om det er tæt på familie og venner. Desuden har byens internationale udsyn, job/karrieremulighederne samt et spændende og pulserende byliv også en relativ stor betydning for ens sandsynlighed for at flytte til Esbjerg. Boligpriserne har den mindste betydning for hvorvidt man ønsker at flytte til Esbjerg by. Relativ betydning i valget af at flytte til Esbjerg Kommune Er tæt på familie og venner Har et pulserende byliv Har en spændende midtby Har gode job/karrieremuligheder Har et stort internationalt miljø og udsyn Har mange butikker og shoppingmuligheder Har en bred vifte af kulturelle tilbud (fx teater og museer) Har gode uddannelsesmuligheder Har en bred vifte af fritids- og idrætstilbud Er en storby eller tæt på en storby Har gode institutioner/skoler Har en placering tæt ved attraktiv natur (fx skov og strand) Er trygt for børn Er roligt og fredeligt Har attraktive boligpriser (billige boliger) 11% 10% 9% 9% 8% 7% 7% 6% 6% 6% 5% 4% 4% 4% 3% N: 585-1155 0% 5% 10% 15% Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg Kommune som et sted at bo? 18

De mest betydningsfulde faktorer, der påvirker sandsynligheden for at flytte på landet i Esbjerg Kommune er, at det ligger tæt på familie/venner samt at det har et stort internationalt miljø og udsyn Ved hjælp af en række bivariate analyser er det muligt at estimere, hvilken betydning en række faktorer har for folks tilbøjelighed til at flytte på landet i Esbjerg Kommune. Figuren til højre viser den relative betydning af hver enkelt faktor for, hvor sandsynligt de selv mener det er, at de flytter på landet i Esbjerg Kommune inden for de næste fem år. De faktorer der har den største betydning for, om man vil flytte på landet i Esbjerg Kommune er mest afhængig af, om det er tæt på familie og venner og om det har et internationalt miljø og udsyn. Desuden har byens butiks- og shopping muligheder, en spændende midtby og en bred vifte af fritids- og idrætstilbud en relativ stor betydning. Boligpriserne har ingen betydning for hvorvidt man ønsker at flytte til Esbjerg by. Relativ betydning i valget af at flytte på landet i Esbjerg Kommune Har et stort internationalt miljø og udsyn N: 585-1155 Er tæt på familie og venner Har mange butikker og shoppingmuligheder Har en spændende midtby Har en bred vifte af fritids- og idrætstilbud Har et pulserende byliv Har gode institutioner/skoler Har gode job/karrieremuligheder Har gode uddannelsesmuligheder Har en bred vifte af kulturelle tilbud (fx teater og museer) Er en storby eller tæt på en storby Har en placering tæt ved attraktiv natur (fx skov og strand) Er trygt for børn Er roligt og fredeligt Har attraktive boligpriser (billige boliger) 10% 10% 9% 9% 9% 9% 8% 8% 7% 6% 5% 4% 4% 3% 0% 5% 10% 15% Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg Kommune som et sted at bo? 19

De mest betydningsfulde faktorer, der påvirker sandsynligheden for at flytte til en mindre by i Esbjerg kommune er, at det ligger tæt på familie/venner samt at det har en pulserende byliv og en spændende midtby Ved hjælp af en række bivariate analyser er det muligt at estimere, hvilken betydning en række faktorer har for folks tilbøjelighed til at flytte til en mindre by i Esbjerg Kommune. Figuren til højre viser den relative betydning af hver enkelt faktor for, hvor sandsynligt de selv mener det er, at de flytter til en mindre by i Esbjerg Kommune inden for de næste fem år. De faktorer der har den største betydning for, om man vil flytte til en mindre by i Esbjerg Kommune er mest afhængig af, om det er tæt på familie og venner. Desuden har en spændende midtby og et pulserende byliv også en relativ stor betydning for ens sandsynlighed for at flytte til Esbjerg. Boligpriserne har ingen betydning for hvorvidt man ønsker at flytte til Esbjerg by. Relativ betydning i valget af at flytte til en mindre by i Esbjerg Kommune Er tæt på familie og venner Har en spændende midtby Har et pulserende byliv Har mange butikker og shoppingmuligheder Har et stort internationalt miljø og udsyn Har en bred vifte af fritids- og idrætstilbud Har gode uddannelsesmuligheder Har gode job/karrieremuligheder Har gode institutioner/skoler Er en storby eller tæt på en storby Har en bred vifte af kulturelle tilbud (fx teater og museer) Er roligt og fredeligt Har en placering tæt ved attraktiv natur (fx skov og strand) Er trygt for børn Har attraktive boligpriser (billige boliger) 4% 4% 3% 10% 9% 9% 8% 8% 7% 7% 7% 6% 5% 12% N: 585-1155 0% 5% 10% 15% Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg Kommune som et sted at bo? 20

Lille betydning Læsevejledning til prioriteringskort Positiv vurdering af Esbjerg Kommune TILPAS Vurdering: Høj Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan nedprioriteres uden store konsekvenser for sandsynligheden for, at flytte til Esbjerg by. Vurdering: Lav Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan med fordel overvåges, og prioriteres, hvis betydningen stiger. Vurdering: Høj Betydning: Høj FASTHOLD Elementer placeret i dette felt kan med fordel fastholdes, da et fald forventes at have stor betydning for sandsynligheden for at vælge at flytte til Esbjerg by Vurdering: Lav Betydning: Høj En stigning i vurderingen af elementer placeret i dette felt forventes at give betydelig stigning i sandsynligheden for at flytte til Esbjerg by Stor betydning I prioriteringen af forskellige mulige indsatsområder er det relevant at se på deres betydning for, hvorvidt folk vil flytte til Esbjerg by. Prioriteringskortet ordner de forskellige elementer i fire kasser efter den gennemsnitlige vurdering, og hvor stor betydning den enkelte faktor har for sandsynligheden for at flytte til Esbjerg by. Punkter i kasserne til venstre har lav betydning for, om man vil flytte til Esbjerg by. En stigning eller et fald i vurderingen af disse elementer forventes ikke at have særlig stor betydning for antallet af tilflyttere. Punkter i kasserne til højre har stor betydning for om man vælger at flytte til Esbjerg by. Et fald eller en stigning i et af disse punkter forventes derfor at medføre et fald eller en stigning i antallet af tilflyttere. OVERVÅG PRIORITÉR Negativ vurdering af Esbjerg Kommune 21

Vurdering af hvorvidt hvert element kendetegner Esbjerg Kommune For at øge sandsynligheden for, at folk vil flytte til Esbjerg by kan kommunen med fordel øge opfattelsen af, at den har en spændende midtby og et pulserende byliv I høj grad TILPAS FASTHOLD Har attraktive boligpriser Har gode institutioner/skoler Har attraktive boligpriser Er trygt for børn Har gode uddannelsesmuligheder Har en bred vifte af fritidstilbud Er roligt og fredeligt Har gode jobmuligheder I nogen grad Har en bred vifte af kulturelle tilbud Har et pulserende byliv Har mange butikker og shopping-muligheder Har en spændende midtby Er en storby eller tæt på en storby Er tæt på familie og venner I ringe grad N: 585-1155 OVERVÅG Lille betydning for, om folk vil flytte til Esbjerg by PRIORITÉR Stor betydning for, om man vil flytte til Esbjerg by 22

Hvilke interessante segmenter er der? 23

Hvad ligger forskellige segmenter vægt på? Familieliv under 50 år (19 %) Vigtigste faktorer: Fokus på tryghed for børn, uddannelse og jobmuligheder Tilflytning til Esbjerg: Segmentet hvor der gennemsnitligt er flest der ser det som sandsynligt, at de flytter til på landet i Esbjerg Kommune. Også flere der anser det som sandsynligt at de vil flytte til en mindre by i kommunen eller selve Esbjerg by 50 % har ikke hjemmeboende børn Naturliv under 50 år (17 %) Vigtigste faktorer: Fokus på at der er roligt, fredeligt og tæt på attraktiv natur Tilflytning til Esbjerg: Segmentet hvor der gennemsnitligt er flest der ser det som sandsynligt, at de flytter til en mindre by i Esbjerg Kommune. Også flere der anser det som sandsynligt at de vil flytte til Esbjerg by 66 % har ikke hjemmeboende børn Familieliv over 50 år (18 %) Vigtigste faktorer: Fokus på tryghed for børn, jobmuligheder og billige boliger Tilflytning til Esbjerg: Segment hvor der gennemsnitligt set er få der anser det som sandsynligt, at de vil flytte til Esbjerg Kommune 85 % har ikke hjemmeboende børn Naturliv over 50 år (33 %) Vigtigste faktorer: Fokus på at der er roligt, fredeligt og tæt på attraktiv natur Tilflytning til Esbjerg: Segment hvor der gennemsnitligt set er få der anser det som sandsynligt, at de vil flytte til Esbjerg Kommune 92 % har ikke hjemmeboende børn Byliv (13 %) Vigtigste faktorer: Fokus på en spændende midtby, et pulserende byliv, nær en storby og med mange shoppingmuligheder Typisk mellem 18-29 år eller over 50 år og 90 % har ikke hjemmeboende børn. Tilflytning til Esbjerg: Segmentet hvor der gennemsnitligt er flest der ser det som sandsynligt, at de flytter til Esbjerg by. Dog også et segment som i lav grad anser det som sandsynligt, at de vil flytte på landet eller til en mindre by i Esbjerg kommune Lavet på baggrund af faktoranalyse af, hvilke faktorer man lægger vægt på, når man vælger hvilket område man vil bo i. Procentangivelse af samlet stikprøve 24

De tre udvalgte segmenter lægger vægt på forskellige faktorer, når de skal vælge, hvor de vil bo Vurdering af vigtighed, opdelt på segmenter Stort internationalt miljø og udsyn Pulserende byliv Bred vifte af fritids- og idrætstilbud Gode uddannelsesmuligheder Roligt og fredeligt 90 75 60 45 30 15 0 Placering tæt ved attraktiv natur Attraktive boligpriser Bred vifte af kulturelle tilbud Trygt for børn Naturliv under 50 år Familieliv under 50 år Byliv Spændende midtby Gode job/karrieremuligheder Mange butikker og shoppingmuligheder Storby eller tæt på en storby Tæt på familie og venner Gode institutioner/skoler Spørgsmålet lød: I hvilken grad lægger du/i vægt på, at det område du/i skal bo i: (N for Naturliv under 50 år: 226, Familieliv under 50 år: 259, Byliv: 183) 25

Familiesegmentet vurderer i højere grad Esbjerg Kommune som havende en bred vifte af kulturelle tilbud og et stort internationalt miljø og udsyn Vurdering af Esbjerg Kommune, opdelt på segmenter Stort internationalt miljø og udsyn Pulserende byliv Bred vifte af fritids- og idrætstilbud Gode uddannelsesmuligheder Roligt og fredeligt 90,0 75,0 60,0 45,0 30,0 15,0 0,0 Placering tæt ved attraktiv natur Attraktive boligpriser Bred vifte af kulturelle tilbud Trygt for børn Naturliv under 50 år Familieliv under 50 år Byliv Spændende midtby Gode job/karrieremuligheder Mange butikker og shoppingmuligheder Storby eller tæt på en storby Tæt på familie og venner Gode institutioner/skoler Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg Kommune som et sted at bo? (N for Naturliv under 50 år: 226, Familieliv under 50 år: 259, Byliv: 183) 26

Tilflytternes vurdering af Esbjerg 27

Danske tilflyttere i Esbjerg Kommune ser infrastrukturen og det manglende by- og kulturliv som de største ulemper ved at bo i kommunen Tilflytterne er blev bedt om at angive, hvad de mener er de tre største ulemper ved at bo i Esbjerg Kommune. Figuren til højre viser andelen, der nævner et område som en ulempe ved at bo i Esbjerg Kommune. Andel der nævner et område som en af de største ulemper ved Esbjerg Kommune Infrastruktur Manglende by/kulturliv (fx mangel på cafeer, butikker) Afsides beliggenhed/udkant Væk fra famillie og venner 9% 15% 25% 24% Som det ses i figuren er det typisk manglende infrastruktur (herunder manglende busforbindelser, børnepasning og andre ting der er henvendt til kommunen og dens services) samt manglende by- og kulturliv, der ses som de største ulemper ved at bo i Esbjerg Kommune Andet Blæst Lukket samfund Støj/lugt-gener Rocker-miljøet 9% 7% 5% 4% 4% Desuden nævnes Esbjergs beliggenhed også af flere tilflyttere som en ulempe. Specielt at det har en afsides beliggenhed væk fra venner og familie. N: 100 Job/karrieremuligheder Udbud/priser på boliger Uddannelsesmuligheder 4% 4% 2% 0% 10% 20% 30% Spørgsmålet lød: Hvis du skulle pege på tre ting, som er de største ulemper ved at bo i Esbjerg Kommune, hvad ville du så pege på? 29

Danske tilflyttere i Esbjerg Kommune ser naturen, by- og kulturlivet samt infrastrukturen som de største fordele ved at bo i kommunen Tilflytterne er blev bedt om at angive, hvad de mener er de tre største fordele ved at bo i Esbjerg Kommune. Andel der nævner et område som en af de største fordele ved Esbjerg Kommune Figuren til højre viser andelen, der nævner et område som en fordel ved at bo i Esbjerg Kommune. Naturen By/kulturliv Infrastruktur 31% 31% 38% Som det ses i figuren er det typisk naturen (tæt på vandet), by- og kulturlivet samt infrastrukturen (herunder busforbindelser, børnepasning og andre ting der er henvendt til kommunen og dens services) der ses som de største fordele ved at bo i Esbjerg Kommune. Desuden ses uddannelsesmuligheder også blandt cirka hver fjerde tilflytter som en fordel. Uddannelsesmuligheder Boligpriser Passende størrelse Tæt på familie og venner Aktiviteter/sport Job/karrieremuligheder Stille og rolig 22% 17% 17% 16% 13% 10% 9% Åbne og imødekommende Havnen Andet 5% 4% 4% N: 100 0% 10% 20% 30% 40% 50% Spørgsmålet lød: Hvis du skulle pege på tre ting, som er de største fordele ved at bo i Esbjerg Kommune, hvad ville du så pege på? 31

De danske tilflyttere peger især på, at en forbedring af by- og kulturlivet samt infrastrukturen, vil gøre Esbjerg Kommune mere attraktiv at bo i Tilflytterne er blevet bedt om at angive tre ting som de mener, vil kunne gøre Esbjerg Kommune til et mere attraktivt sted at bo. Andel der nævner et område der kan forbedres for at gøre Esbjerg Kommune til et mere attraktivt sted at bo By/kulturliv 33% Figuren til højre viser andelen, der nævner et område, som de mener kan gøre Esbjerg Kommune mere attraktiv, hvis det forbedres. Infrastruktur Uddannelsesmuligheder 11% 17% Hver tredje tilflytter mener at en forbedring af by- og kulturlivet kan gøre Esbjerg Kommune til et mere attraktivt sted at bo. Lidt under hver femte nævner at infrastrukturen skal forbedres for at gøre det til et mere attraktivt sted at bo. Udbud/priser på boliger Andet Flere aktiviteter og grønne områder 7% 11% 10% Job/karrieremuligheder 5% Mere imødekommende overfor nye tilflyttere 3% 0% 10% 20% 30% 40% N: 100 Spørgsmålet lød: Hvis du skulle pege på tre ting, som ville gøre Esbjerg Kommune (endnu) mere attraktiv som et sted at bo, hvad ville du så pege på? 33

Det er især det at starte på en uddannelse eller job, der er årsag til at folk flytter.. til Esbjerg Kommune Figuren viser andelen der nævner en given livsbegivenhed som (medvirkende) årsag til at flytte til Esbjerg Kommune. Årsag til at flytte til Esbjerg Kommune Starte på uddannelse 33% At starte på en uddannelse er den mest betydningsfulde enkeltfaktor i forhold at flytte til Esbjerg Kommune. At starte på nyt job eller at komme tættere på familie og venner indgår dog også i cirka hvert fjerde tilfælde som en årsag til at man flyttede til Esbjerg Kommune. Starte på et nyt job Tættere på familie/venner Flytte sammen med kæreste/samlever 10% 22% 26% Flytte hjemmefra 9% Andre livsbegivenheder såsom at være forældre, at skulle på pension eller ønsket om at flytte i en større bolig nævnes sjældent som årsager til at man flyttede til Esbjerg Kommune. Anden livsbegivenhed Skilles/flytte fra partner 8% 7% Være forældre 3% 0% 10% 20% 30% 40% N: 100 Spørgsmålet lød:da du/i flyttede til Esbjerg var årsagen da en eller flere af disse livsbegivenheder? Du eller en anden i husstanden skulle 34

Tilbøjeligheden til at flytte til en anden kommune er størst blandt de tilflyttere som ikke har hjemmeboende børn. Figuren til højre viser flyttetilbøjeligheden for tilflytterne med eller uden hjemmeboende børn. Flyttetilbøjeligheden blandt tilflytterne til Esbjerg Kommune. Opdelt på borgere med hjemmeboende og ikkehjemmeboende børn Som det fremgår er flyttetilbøjeligheden størst blandt de tilflyttere der ikke har hjemmeboende børn. Således anser 33 % af denne gruppe det som sandsynligt, at de vil flytte fra Esbjerg igen indenfor de næste 5 år. For de tilflyttere der har hjemmeboende børn anser kun 6 % det som sandsynligt at de vil flytte fra Esbjerg indenfor de næste 5 år. Det skal dog gøres opmærksom på at stikprøven er lille og at der kun er 18 personer med hjemmeboende børn, hvorfor en generalisering bør vurderes på et større datagrundlag. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 6% 94% 33% 67% Sandsynligt Ikke sandsynligt 10% N: 100 0% Hjemmeboede børn Ingen hjemmeboede børn Spørgsmålet lød: Hvor sandsynligt er det, at du inden for de næste 5 år vil flytte fra Esbjerg? 35

17 % af tilflytterne vurderer at de ikke er blevet taget godt imod af kommunen mens 18 % også er uenige i, at lokalområdet tager godt imod tilflyttere Tabellen er en opdeling efter hvorvidt man er enig i, at enten kommunen eller lokalområdet har taget godt imod én ved tilflytning til Esbjerg kommune. Procentvis angivelse af, om tilflytterne mener, at de er blevet taget godt imod og er engageret i deres lokalområde. 100% 6% 3% 17 % af tilflytterne erklærer sig enten helt uenig eller uenig i, at kommunen har taget godt imod dem. Derfor bør man også være bedre til, fra kommunens side, at tage imod nye borgere i kommunen. 80% 11% 21% 15% 26% Helt uenig Den samme tendens ses i lokalområdet evne til at tage godt i mod nye tilflyttere. Både kommunen og kommunens nuværende borgere skal således være bedre til at tage i mod tilflytterne. Der er desuden lavet en analyse af, hvorvidt dem, der var utilfredse med modtagelse, også var dem, der overvejede at flytte igen. Her viste det sig, at dem der ikke føler at kommunen tager godt imod nye tilflyttere også i højere grad ser det som sandsynligt at de vil flytte fra kommunen igen. Hvorvidt man blev taget godt imod af lokalområdet viste ingen signifikant forskel på flyttetilbøjeligheden. 60% 40% 20% 0% N: 100 28% 34% 26% 30% Kommunen tager godt I mit lokalområde bliver imod nye tilflyttere der taget godt imod nye tilflyttere Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Spørgsmålet lød: I det følgende vil vi gerne høre, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om dig, dit lokalområde og Esbjerg 36

Appendiks A - Metode 37

Appendiks Kommuner tæt på Esbjerg Der er indsamlet disproportionalt mange svar fra personer i kommuner, der ligger tæt på Esbjerg Kommune. Disse kommuner er nabokommuner til Esbjerg Kommune, eller nabo til nabokommunerne. Det drejer sig om personer i kommunerne: Tønder, Haderslev, Vejen, Varde, Fanø, Fredericia, Billund, Kolding, Aabenraa og Vejle Denne indsamlingsmetode giver et større datagrundlag, og dermed en større sikkerhed for de analyser, der foretages for denne gruppe. For at sikre repræsentativiteten er svarene for borgerne i kommuner tæt på Esbjerg kommune dog vejet ned. Vejning Eksterne Svarene fra borgere udenfor Esbjerg Kommune er vejet på køn, alder, uddannelse og bopæl. For bopæl er vejningen foretaget på en kombination af regions- og kommuneniveau. Region Sjælland, Region Hovedstaden, Region Midt- og Vest og Region Nord er vejet på regionsniveau. Svarene fra borgere der bor i kommuner tæt på Esbjerg Kommune (se venstre side) er vejet på kommuneniveau. Svar fra borgere i andre dele af Region Syd er vejet på regionsniveau. Tilflyttere Svarene fra tilflyttere (både danske og internationale) er ikke vejede, da der ikke findes populationsfordelinger på disse grupper. 38

EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK - 8000 AARHUS C T: +45 87 30 95 00 E: TV@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK - 2200 COPENHAGEN T: +45 87 30 95 00 E: TYA@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK AUSTRIA DENMARK NORWAY SWEDEN VIETNAM