Positiv Ridning Systemet Diskussion om holdbarhed Af Henrik Johansen En hest, der har det godt, præsterer meget bedre, så alle ville vinde ved, at vi med forenede kræfter arbejdede på at forbedre hestens holdbarhed. Det må jo være i alles interesse, at hestene holder så længe som muligt. Der er en kunst, der er mindst lige så svær som at uddanne hesten, og det er at bevare det, vi har i den unge hest fra begyndelsen, og at sørge for, at uddannelsen ikke samtidig har den pris, at hesten mister eller forringer sine rene gangarter, sin udstråling og sit mod på livet, eller at muskler og led lider overlast. Men hvor er det så, det går galt? Det kan være sadlen, der er problemet, eller skoningen eller træningen eller noget i hestens miljø. Hvert eneste af de områder, jeg vil omtale her, har fortjent sin egen artikel, og det er da også tanken, at sådanne artikler skal følge efter denne. Denne artikel skal læses som mit bidrag til en diskussion om holdbarhed. Jeg skriver den ud fra min egen erfaring fra mit praktiske arbejde med heste og som træner. Når vi taler om holdbarhed, er vi nødt til også at tale om beskæring og skoning, om opvækst og foder, om staldmiljø og alt andet omkring vores heste. Det er mit håb, at denne artikel bliver den første i en serie, dvs. at andre områder end blot selve træningen vil blive dækket af denne artikelserie. Jeg håber også, at andre, der har arbejdet med heste som deres levebrød, vil bidrage med gode råd, indlæg og artikler. At det er et vigtigt emne, er der ingen tvivl om. Skal det lykkes os at forbedre ridehestenes holdbarhed, må alle kræfter samordnes, og det er jo en af idéerne med og fordelene ved at kunne samle information på internettet. Det er meget svært at tale og skrive om holdbarhed uden at lyde negativ, og det er ikke meningen, men på den anden side må vi også indrømme, at det er på tide, at vi tager fat i emnet. Ridesporten vokser overalt i verden, og der bliver brugt meget tid og mange penge på den. Det skal dog også indrømmes, at alle vi, der arbejder med hestene professionelt, kan blive bedre, og at vi må tage en stor del af ansvaret på vores skuldre. Det må jo være i alles interesse, at hestene holder så længe som muligt, at de får et anstændigt liv, og at vi ikke bruger år og mange penge på sporten for så senere at indse, at det var helt spildt på grund af for ringe viden. Men den allervigtigste grund er naturligvis hensynet til hestene. Hestene gør så utrolig meget for os, at vi skylder dem de bedst mulige betingelser. En hest, der har det godt, præsterer jo også meget bedre, så jeg kan kun se, at alle vinder ved, at vi med forenede kræfter arbejder på at forbedre hestens holdbarhed. Vi ser alt for mange heste, der i en alt for tidlig alder må på gentagne besøg hos dyrlægen. Men en næsten lige så vigtig ting som at behandle hesten er at finde ud af, hvorfor hesten blev halt eller overanstrengt. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 1
Somme tider er der noget, der skal ændres, så vi ikke skal tilkalde dyrlægen igen kort tid efter. Det kan være sadlen, der er problemet, eller skoningen eller træningen eller noget i hestens miljø. Det er ikke altid let at finde grunden, men vi bør nok forsøge bedre, end vi gør i dag. Vi ser alt for mange heste, der ender deres dage som skovtursheste, eller som må slås ned på grund af diverse skader. Vi ser pragtfulde, positive ungheste med udstråling og mod på livet og med rene gangarter, og alt for ofte ser vi de samme heste som bare fem- eller seksåringer med spændinger og ikke længere rengående. Jeg er sikker på, at de fleste ved, hvad jeg tænker på, og er enige. At disse skader ofte er noget, vi mennesker påfører hestene, er der heller ingen tvivl om. Når det er sagt, er det også helt klart, at det kun er os, der arbejder med hestene, der kan gøre noget ved sagen. Der er en kunst, der er mindst lige så svær som at uddanne hesten, og det er at bevare det, vi har i den unge hest fra begyndelsen, og at sørge for, at uddannelsen ikke samtidig har den pris, at hesten mister eller forringer sine rene gangarter, sin udstråling og sit mod på livet, eller at muskler og led lider overlast. Hvor er det så, det går galt? Her kommer nogle eksempler, hvor jeg kun nævner det allervigtigste. Hvert eneste af disse emner har fortjent sin egen artikel, og det er tanken, at disse artikler skal komme efter denne. Rides hesten til i for ung en alder? At den unge hest bliver håndteret og arbejdet med fra jorden i en tidlig alder, er en stor fordel. At der inden tilridningen er en god kommunikation mellem hest og rytter, er en uvurderlig fordel ikke mindst med tanke på sikkerheden. Men selve tilridningen bør ikke startes, før hesten er mindst tre år. Dens skelet er ikke færdigt til at bære en rytter tidligere end ved denne alder. Er hesten stor og måske kraftig, er det rigtigst at vente med tilridningen, til hesten er fire år. Hestene er heller ikke mentalt udviklede til denne udfordring, før de er tre eller fire år gamle. I den alder må de også kun rides i kort tid ad gangen, og ikke hver dag. Heste vokser i perioder, hvilket vil sige, at der er perioder, hvor der sker en masse i hestens krop, og mange heste er ikke udvoksede, før de er seks år gamle. I de perioder, hvor hesten er i vækst, er det meget vigtigt at nedsætte kravene til den betydeligt. Min praktiske erfaring siger, at det ofte er her, vi gør skade på hesten, ofte skader for resten af dens liv. Så lyt til de signaler, du får fra specielt den unge hest. Ser den ud, som om den er i vækst, eller føles den ikke, som den plejer, er det en god idé at give hesten en måneds ferie. Longering af ungheste i forbindelse med tilridning Kun de færreste ryttere kan longere en unghest, så den er i balance. Man ser ofte ryttere longere ungheste med det formål at gøre dem trætte ved at lade dem løbe rundt i fuld fart og ude af balance - i håb om, at hesten ikke vil kaste dem af, når de senere skal op i sadlen. Denne form for longering er enormt belastende for sener og led og bør ikke forekomme. I øvrigt anvendes kapsun sjældent, longen sættes i stedet fast i biddet, der i dette tilfælde ligger i munden på en ung hest, som endnu ikke har lært biddets indvirkning. Se også kapitlet om Longering. Har vi som ryttere for dårlig viden om grundridningen? Kan vi ride den unge hest i balance og i harmoni med rytteren, så kan langt de fleste skader undgås. Kan vi indvirke, så hestene forstår sproget, dvs. lære dem deres ABC, ja, så kan Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 2
de fleste spændinger undgås, og i stedet opbygges kommunikation, forståelse og tillid. Det er også vigtigt, at den unge hest rides i det rigtige tempo. Er hesten fysisk og mentalt klar til at honorere de krav, vi stiller til den? Ofte har vi for travlt på en forkert måde. Det tager ikke længere tid at uddanne hesten på den rigtige måde. Den rigtige måde kunne man skrive en hel bog om, men det er der ikke plads til her. Jeg vil dog nævne et par vigtige ting: Hesten skal kunne følge med både fysisk og mentalt. Der skal være en rød tråd gennem hele uddannelsen. Hesten skal have en rigtig og god grunduddannelse, få lært sin ABC. Når vi kræver noget af hesten, skal vi ofte spørge os selv, om vi har det, der skal til. Er hesten modtagelig for at lære, stærk og smidig nok, og forstår den de hjælpere, som skal bruges for at kunne udføre den øvelse eller præstere den bæring, som vi har tænkt os at kræve af den? Passer sadlen? Vi er i dag meget bevidste om, hvor vigtigt det er, at sadlen passer til hesten. At finde den rigtige sadel og størrelse er dog ikke altid en let opgave. Jeg har ofte set heste, som efter at have fået en sadel, der virkelig passer dem, kommer til at arbejde så meget bedre, at det næsten ikke er til at tro. Det er meget vigtigt at være opmærksom på hestens reaktion på sadlen. Også her passer udtrykket, at det kun er den, der har skoen på, der ved, hvor den trykker. Sadler, som ikke passer til hesten, kan føre til skader på led og sener. Jeg er ingen ekspert og skal derfor ikke udtale mig i detaljer om dette emne, men det håber jeg, at der er folk med større viden på dette felt end mig, der vil. Er beskæring og skoning korrekt? Heller ikke på dette område er jeg ekspert. Jeg vil derfor blot nævne nogle få vigtige punkter. Hoven, som hesten står og går på, er som fundamentet på et hus: Er det skævt eller ude af balance, så bliver resten af huset det også. At skoen er tilpasset hoven, i stedet for at hoven bliver tilpasset skoen, er en anden vigtig faktor, når vi taler om at øge holdbarheden. Der er ingen tvivl om, at forkert tilskæring og skoning er årsag til mange haltheder. Det er ikke den enkelte smeds skyld; langt de fleste vil gøre alt, hvad de kan, for at udføre et godt stykke arbejde. Skylden skal ofte findes i for dårlig uddannelse, dårligt samarbejde med dem, der træner hesten, og at den arbejdsplads, vi tilbyder smeden, er alt for dårlig med hensyn til f.eks. plads og lys. En god arbejdsplads inspirerer altid til at gøre et bedre stykke arbejde. Vi skal forsøge at få et meget bedre samarbejde mellem trænere, dyrlæger og smede på dette felt, og med tanke på hestens bedste at samordne vores erfaringer for at forbedre det samlede resultat. Er underlaget godt nok? Kræver vi af hestene, at de skal arbejde taktmæssigt og i bæring mellem rytterens hjælpere og desuden udføre diverse øvelser, er et godt underlag af uvurderlig betydning. Vi ville aldrig drømme om at bede idrætsfolk eller balletdansere om at arbejde på et underlag, som ikke var optimalt, eller som kunne give skader. Heste er forskellige med hensyn til, hvilket underlag de synes bedst om. Der er dog en del krav, som de alle har: Underlaget skal være ensartet og må ikke have ujævnheder, som gør, at hesten bliver bange for at tabe balancen. Der må ikke være steder, hvor det er dybere, så hesten kan synke i. Mange vil gerne gøre det så godt for hesten som muligt ved at lægge et alt for tykt lag af diverse materialer, men det har ofte til følge, at underlaget bliver alt for dybt og tungt. Derved øges risikoen for skader på sener og led. Underlaget skal give hesten mulighed for at stå fast, må altså ikke være så løst, Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 3
at den kan skride ud. På den anden side vil et underlag, der er for hårdt og/eller tørt, forringe elasticiteten i hestens gang og kan også give skader på skelet og led. Der er mange forskellige materialer, som er velegnede og mange kombinationsmuligheder. Hvilke materialer, eller hvordan vi skal kombinere dem, afhænger af flere forskellige faktorer. Drejer det sig om et underlag til en udendørs bane, eller skal det lægges i et ridehus? Hvordan er bundforholdene under underlaget osv.? Skal det bruges til springning eller dressur eller begge dele? Er der tale om en udendørs bane, er dræning desuden vigtig, så regnvandet kan løbe fra. Er hesten skabt til den gren, vi rider? Når vi anskaffer os den første hest, er vi ikke altid helt klar over, hvilken gren vi vil prioritere højest. Men der kommer måske en dag, hvor vi træffer beslutningen om, at det nu er dressur, springning eller military, vi vil satse på. At vi har en hest med evner inden for den gren, vi vælger, har også meget med hestens holdbarhed at gøre. Beder vi hesten om at arbejde på en måde, som er imod dens natur, og har den ikke et eksteriør og andre forudsætninger, der gør det muligt for den at udføre det, vi forlanger af den, vil den hurtigt lide overlast. Se også min tidligere artikel, Diskussion om mål. Rides hesten i den rigtige holdning? At heste ikke altid rides i en holdning, som er hensigtsmæssig, er der nok heller ikke mange, der er uenige med mig i. At beskrive, hvilken holdning der er den rigtige, er umuligt og ville også være helt forkert. Holdningen skal varieres fra hest til hest. Alder, uddannelsesniveau og selve formålet med træningen her og nu spiller ligeledes en stor rolle. Men - hesten må under ingen omstændigheder føle sig handikappet af den holdning, vi lader den arbejde i. Den må aldrig tvinges til at arbejde i en bestemt holdning. Den holdning, hesten rides i, må ikke være statisk; den skal varieres. Se også kapitlet om Hestens holdning samt månedens artikel fra november om dressurhestens holdning. Er arbejdet varieret? Ensformigt arbejde er også noget, der slider på hestene. Vi bør ikke ride samme form for dressur hver dag eller i samme holdning for længe ad gangen. Det er naturligvis også opslidende, hvis hesten bliver bedt om at springe for mange forhindringer og for ofte. Mange ryttere har svært ved at komme væk fra volten. De føler sig sikre på volten eller mener, at de mister det, de kalder at have hesten i holdning, når de forlader volten. Men er der noget, der slider på hesten, så er det at gå rundt og rundt på en volte i længere tid. Rid hesten så meget som muligt på lige linjer. Der er mange måder, vi kan variere arbejdet på - f.eks. ved en gang imellem at køre hesten i liner eller arbejde med cavalettis. Skift mellem samlende og løsgørende arbejde. At lade hesten komme ud på en tur i terrænet vil næsten altid have en positiv effekt. Svømning er en anden rigtig god måde at træne på for de fleste heste. Uvillighed, der skyldes ømhed, bliver ofte forvekslet med ulydighed Føles hesten en dag anderledes, end den plejer, bør man have alle antenner ude. Hesten har bare én måde, den kan meddele os på, at der er noget galt, og det er ved at spænde sig og modarbejde rytterens hjælpere. Vælger vi at overhøre disse signaler, får vi måske ikke bare en hest, der mister tilliden, men måske også en hest med varige men. Se også kapitlet om Undskyldninger set med hestens øjne. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 4
Rider vi hestene i for dårlig balance? Heste er altid i balance, for det er da sjældent, at vi ser dem falde. Det store spørgsmål er bare, hvordan hesten balancerer. Rytterens opgave er at hjælpe hesten med at finde en måde, hvor den ikke behøver at benytte sig af negativ spænding. Det er, når hesten rides i en holdning, der er rigtig for den, i det rigtige tempo og i harmoni med rytteren, at det bliver muligt for den at arbejde uden at lide overlast. Se også kapitlet om Balance og ligevægt. Er vi ikke dygtige nok til at forstå de signaler, vi får fra hesten, når den er øm? Mærker vi en dag, at hesten går imod den ene tøjle på en måde, den ikke plejer, kan vi være sikre på, at den er øm et sted i kroppen, eller at den ikke er rengående. Begynder hesten at hænge på begge tøjler, kan den meget vel være øm i begge forben. Vil hesten ikke gå fremad, som den plejer, kan det også skyldes ømhed i begge forben. Går hesten imod de halve parader, kan det skyldes, at den har smerter i bagbenene eller ryggen. Listen her kan blive lang, og det må den gerne, hvis vi alle kan blive bedre til at forstå de signaler, vi får fra hestene. For lidt motion? Vores stressede tilværelse med deraf følgende mangel på tid gør det somme tider vanskeligt at give hesten den motion, den behøver. Der er dog ingen tvivl om, at det er vigtigt for hestens holdbarhed, at den får meget motion. Den hest, som får meget motion, har desuden også ofte et bedre immunforsvar. At hesten får lov til at gå ude på fold så meget som muligt, er at foretrække for de fleste hestes vedkommende. At ride hesten to gange om dagen i stedet for én kan også være med til at dække hestens behov for motion. At trække med hesten en gang om dagen i en halv time ud over den daglige træning er en anden måde, man kan dække hestens behov for motion på. Er konditionen for dårlig i forhold til kravene? At kræve præstationer af hesten, som den ikke har tilstrækkelig god kondition til, vil naturligvis også kunne føre til, at den lider overlast. Her måske ikke alene på muskler og led, men også på hjerte og lunger. En hest i god kondition er som regel sundere og har et bedre immunforsvar. Du kan selv gøre noget for at danne dig en opfattelse af din hests kondition ved at måle dens puls, umiddelbart efter at den har arbejdet og så igen efter nogle minutters hvile. Generelt kan man sige, at jo lavere pulsen er efter arbejdet, og jo hurtigere den vender tilbage til det normale, jo bedre er hestens kondition. Mere om dette i en kommende artikel. Hvis musklerne ikke udvikles, bliver leddene overanstrengt En stor del af træningen går ud på at udvikle hestens muskler og her taler vi om et arbejde, som tager tid, ofte adskillige år, inden hesten er stærk nok til at klare de store opgaver. Med systematisk og varieret træning og ved langsomt at øge kravene trænes hesten på en måde, der fører til, at dens muskler udvikles. Tænk på, at når du træner hesten, træner du en topatlet. Det er en opgave, som kræver stor indsigt i muskellære og træningsfilosofi. Bliver hesten ikke trænet, så dens muskler udvikles, vil leddene ofte lide overlast. Holder rytteren hesten i en krampagtig holdning for at have kontrol? En hest skal være på plads mellem hjælperne, men inden for denne ramme skal den samtidig føle sig fri. Hesten må aldrig føle sig klemt op i et hjørne, når den arbejder mellem hjælperne. At kunne ride sin hest, så den er på plads mellem hjælperne og samtidig føler sig fri, er muligt, men kræver, at man som rytter har sat sig Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 5
ordentligt ind i teorien og dermed forståelsen af disse begreber. Se kapitlet om Hesten under hjælpen. De unge heste rides ofte i et alt for højt tempo De fleste heste er ikke i stand til at gå fri trav, før de er ca. seks år gamle. De har ikke styrken, bæringen, balancen og teknikken, før de har gennemgået en god grunduddannelse. Jeg får ofte elever, der har det ønske, at deres unge hest så hurtigt som muligt skal lære at gå i et tempo, som vi normalt kalder for fri trav. Grunden er, at de skal vise hesten til en af de prøver, vi har for unge heste, og skal de gøre sig håb om høje point, skal hesten vise, at den kan øge skridtlængden som en hest, der er trænet til de høje klasser. Det kaldte vi før i tiden for slagtertrav, og ikke uden grund. Lad os håbe, at dommerne en dag bliver så dygtige, at de kan bedømme hestens gangarter i et tempo, der er normalt for unghesten. Vi rider dog normalt den unge hest i et lidt højre tempo end den mere rutinerede hest, men altså ikke i fri trav. Grunden er, at den unge hest, som ikke rides i samme samling som den rutinerede hest, har mere vægt i bevægelsesretningen. For at vægten ikke skal havne på forparten, skal hesten rides i et tempo, der svarer til vægten i bevægelsesretningen. Opdages skader i tide? Gør det til en vane at se din hest efter allerede i stalden. Se på dens pels, og studer dens almentilstand. Lær hestens ben at kende ved hver dag at stryge med hænderne ned over dem, især fra knæet og nedefter. Er der en hævelse eller varme, som ikke plejer at være der, har du mulighed for at opdage det i tide. Gør det til en vane jævnligt at tage hestens temperatur, så du ved, hvad der er normalt for din hest. Andre gode råd om, hvad du selv kan tjekke, finder du i kapitlet Undskyldninger set med hestens øjne. Kontakter vi dyrlægen i tide? Vi kan ikke lide tanken om, at vores heste ikke er helt ok. Det koster penge at tilkalde dyrlægen, og det tager tid. Tænk nu, hvis dyrlægen finder noget, så skal min hest måske hvile et stykke tid. Hvad med træningen og de stævner, jeg er meldt til. Skal vi ikke hurtigt blive enige om, at det er dumt at ræsonnere sådan? Er hesten ikke helt i orden, skal vi naturligvis så hurtigt som muligt gøre, hvad vi kan, for at den skal få det bedre, også hvis det indebærer et besøg hos dyrlægen. Når urutinerede ryttere uddanner unghestene Den unge hest har hverken læst bøger eller studeret ridning på video, så den behøver al den hjælp, den kan få til at løse opgaven, som går ud på, at den nu skal lære, hvordan den skal bruge kroppen, når den har en rytter på ryggen. Den rytter, som skal uddanne den unge hest, må have så stor viden, følelse og forståelse for opgaven, at han eller hun kan hjælpe hesten med at løse den. Kan rytteren ikke det, er hesten nødt til at gætte sig frem til mange løsninger og kommer ofte til at gætte forkert. Man kan faktisk sige, at det er at sætte en fælde for den unge hest, hvis den ikke får kyndig hjælp fra starten. Hvis alle fra begyndelsen kunne lære at ride hesten i balance og i harmoni med rytteren, er jeg sikker på, at holdbarheden ville blive betydelig forbedret for vores heste. Henrik Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 6