Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2002

Relaterede dokumenter
Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Årsopgørelse 2004

Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse 2006

Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse 2007

Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2003

Anmeldte arbejdsskader 2005 Årsopgørelse 2005

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2

Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse 2008

Det tilsyneladende ufarlige - ulykker med fald og snublen til samme niveau

Fiskeriet er ikke Danmarks farligste erhverv

Det tilsyneladende ufarlige - ulykker ved manuel håndtering

Indhold - kapitel 4 ARBEJDSULYKKER...4.2

ERHVERVSSYGDOMME. Bilag. Arbejdstilsynets årsopgørelse over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012

Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet præsenterer for tredje år i træk en fælles statistik over anmeldte arbejdsskader.

Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker

Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Årsopgørelse 2007

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse udgave

Arbejdspapir om bopælsregioner

Indhold - kapitel 7 7.1

Overvågning af Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljøindsats i Danmark Bilag Arbejdstilsynet København

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011

Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker

Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse udgave

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011

Ulykker ved manuel håndtering af mennesker og emner Anmeldte arbejdsulykker

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSRELATEREDE SKADER BLANDT BØRN OG UNGE...6.2

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet

6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til Baggrundsrapport

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000

3 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 276 Offentligt

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999

arbejdsbetingede LIDELSER

6. Børn i sundhedsvæsenet

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998

RENT ARBEJDSMILJØ TEKNISKE BILAG 10ÅR MED HANDLINGS- PROGRAMMET

fraværsstatistik Personale 2013 Baseret på 2012

COWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv.

Arbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010

B I L A G t i l b e s v a r e l s e a f B E U - s p ø r g s m å l n r ( a l m. d e l )

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Skorstensfejning

Arbejdsskader i staten III

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Politiskoler

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010

arbejdsrelaterede dødsulykker

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2011.

ARBEJDSULYKKER. Arbejdstilsynets årsopgørelse Anmeldte arbejdsulykker Tema: Unges og nyansattes ulykkesrisiko

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Overvågning. Bilagsrapport

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

MISDANNELSESREGISTERET *

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015

Store branchemæssige forskelle i befolkningens sundhed

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet

Sikkerhedsstyrelsens fyrværkeristatistik 2006/07. Dette notat tegner et samlet billede af skader med fyrværkeri med specielt fokus på nytåret.

Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Kloakvæsen

3.7 Bornholms Regionskommune

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Rapport vedrørende fraværsmeldinger i udvalgte brancher

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

FORORD. København, den 24. maj Anne Lind Madsen Direktør

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

Statistiske informationer

Statistiske informationer

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2013.

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'

Rapport fra udvalg om et mere enkelt og retfærdigt arbejdsskadesystem (AES-udvalg) Bilagsdel

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Transkript:

Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2002 At-rapport 1 2003

ANMELDTE ARBEJDSSKADER ÅRSOPGØRELSE 2002 ANMELDTE ARBEJDSSKADER - ÅRSOPGØRELSE 2002 ISBN nr. 87-7534-113-1 Arbejdstilsynet Landskronagade 33 2100 København Ø Telefon: 39 15 20 00 1

FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse for 2002 indeholder generelle oplysninger om anmeldte arbejdsulykker, der er sket i perioden 1997-2002, og om arbejdsbetingede lidelser, der er anmeldt i perioden 1997-2002. Arbejdsulykker Arbejdsulykkerne er primært anmeldt af arbejdsgiverne, der har pligt til at anmelde arbejdsulykker, som har givet anledning til uarbejdsdygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Arbejdsulykker registreres efter ulykkesåret. Årsopgørelsen indeholder de arbejdsulykker, der er anmeldt frem til 12. januar 2003. De endelige tal forventes at blive højere, da en del ulykker først anmeldes senere end denne dato. Nogle ulykker anmeldes først adskillige år efter, at skaden er sket. Arbejdsbetingede lidelser De arbejdsbetingede lidelser er primært anmeldt af læger, der tilligemed tandlæger har pligt til at anmelde de lidelser, som skyldes eller formodes at skyldes arbejdet. Anmeldte arbejdsbetingede lidelser registreres det år, anmeldelsen er indkommet til Arbejdstilsynet. Brancheinddeling I lighed med sidste år fordeles de anmeldte arbejdsskader på de 49 branchegrupper, som alle brancher grupperes i på baggrund af Dansk Branchekode (DB93), og efter aftale med Arbejdsmarkedets parter. Beskæftigelsestal Arbejdstilsynet får beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som er en opgørelse af antallet af personer, der har deres primære beskæftigelse i pågældende brancher. Ulykkesincidenser Ligesom årsopgørelsen over skader de forgående tre år indeholder denne rapport anmeldeincidensen for arbejdsulykker. Ulykkesincidenser er beregnet ved at sammenholde anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik. Incidenstallet er udtryk for hyppigheden af anmeldelser, fx antallet af anmeldte dødsulykker pr. 10.000 beskæftigede for de enkelte år. 2

Incidenser for anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser Der angives også incidenser for anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser. Det skal understreges, at disse tal ikke må overfortolkes, idet de er forbundet med stor usikkerhed. Antallet af anmeldelser af de arbejdsbetingede lidelser er sammenholdt med beskæftigelsen for det år, lidelsen er anmeldt. Det der angives er altså incidensen for anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser. Incidensen burde udtrykkes som risikoen for at blive syg indenfor en periode (kumuleret incidensproportion). Imidlertid varierer latenstiden for lidelser, for nogle er den forholdsvis kort, mens den er lang for andre. Det er derfor ikke muligt at sammenholde antallet af arbejdsbetingede lidelser med beskæftigelsesdata for eksponeringstiden. Det er derfor ikke muligt direkte at angive risikoen for at blive udsat for en arbejdsbetinget lidelse. For at undgå for stor usikkerhed i de udregnede incidenser, er det valgt ikke at angive incidenser af arbejdsskader, hvis den udregnede incidens er under én anmeldt arbejdsbetinget lidelse eller én anmeldt arbejdsulykke pr. 10.000 beskæftigede pr. år. Fordeling på køn og alder Årsopgørelsen indeholder tabeller over skader fordelt på køn og over skader fordelt på aldersgrupper. I tabeller over aldersfordeling af arbejdsskader er ikke medtaget incidenser for aldersgrupperne under 18 år, da beskæftigelsesdata for disse aldersgrupper er meget usikre. I tabeller over kønsfordeling af arbejdsskader er incidenser under én anmeldt arbejdsskade pr. 10.000 ansatte pr. år undtagelsesvist medtaget, da det ellers ville kunne synes som om, der ingen skader var anmeldt for fx Kvinder. Tabellerne skal dog tolkes med stor forsigtighed på grund af usikkerheden ved beregning af incidens. Arbejdstilsynet, august 2003. 3

Indholdsfortegnelse 1 ARBEJDSULYKKER... 5 1.1 ALVORLIGHED OG SKADETYPE... 5 1.1.1 Dødsulykker... 5 1.1.2 Andre alvorlige arbejdsulykker... 6 1.1.3 Andre arbejdsulykker... 6 1.2 BRANCHEFORDELING... 8 1.3 ALDERSFORDELING... 12 1.4 FORDELING PÅ KØN... 14 2 ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER... 16 2.1 FORDELING PÅ HOVEDDIAGNOSER... 16 2.2 BRANCHEFORDELING... 19 2.3 ALDERSFORDELING... 23 2.4 FORDELING PÅ KØN... 25 3 BESKÆFTIGELSESTAL... 27 4

1 Arbejdsulykker Frem til den 12. januar 2003 blev der anmeldt 41.607 arbejdsulykker i 2002. Erfaringen viser, at der efter denne dato vil blive anmeldt cirka 3.000 flere arbejdsulykker for ulykkesåret 2002. En arbejdsulykke skal have medført uarbejdsdygtighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen for at være anmeldepligtig til Arbejdstilsynet og indgå i Arbejdstilsynets statistik. Opgørelserne dækker kun over de anmeldte arbejdsulykker. På grund af underrapportering er det reelle antal arbejdsulykker højere. Undersøgelser viser, at der totalt er ca. 50 pct. underrapportering. Niveauet varierer afhængig af flere forskellige faktorer: Underrapporteringen er højere for yngre end for ældre personer. Der er stor forskel på underrapporteringen i de forskellige brancher: fx har brancher inden for råstofudvinding og landbrug høj underrapportering af arbejdsulykker, mens fx brancher inden for slagterier, transport samt el, lys og gas har lavere underrapportering. Skadens art indvirker også på underrapportering. Mens alvorlige ulykker som tab af legemsdele har meget lav underrapportering, er der højere underrapportering ved mindre alvorlige ulykker som eksempelvis forstuvninger. Incidensen af arbejdsulykker er beregnet ved at sammenholde Arbejdstilsynets ulykkestal med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Ulykkesincidensen opgøres som antal ulykker pr. 10.000 beskæftigede pr. år. Når man bruger ulykkestallene og incidenstallene, skal man være opmærksom på den usikkerhed, der er på grund af underrapportering. Endvidere skal man være opmærksom på, at ulykker, som er sket i årene 1997-2002, men anmeldt efter 12. januar 2003, ikke er medtaget i denne opgørelse. Det betyder, at særligt ulykkestallet og incidensen for 2002 vil blive højere i senere opgørelser. 1.1 Alvorlighed og skadetype Hver niende anmeldte arbejdsulykke (ca. 11%) i 2002 var så alvorlig, at den medførte død, amputation, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Tabel 1, 3 og 5 viser fordelingen af anmeldte arbejdsulykker i årene 1997-2002. Ulykkerne er fordelt på skadetype (tre forskellige detaljeringsniveuer) og ulykkesår. Tabel 2 og 4 viser incidens af anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadetype (henholdsvis tre og ti grupper) og ulykkesår. Incidenser angives som antal anmeldte arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede pr. år. 1.1.1 Dødsulykker I 2002 blev der registreret 61 dødsfald som følge af arbejdsulykker. Dermed er antallet af dødsulykker lavere end niveauet for de sidste fem år, hvor antallet af dødsulykker i gennemsnit har været 70 om året, men det er højere end året før. 5

1.1.2 Andre alvorlige arbejdsulykker Andre alvorlige arbejdsulykker omfatter ulykker, der har medført amputationer, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Frem til 12. januar 2003 var der anmeldt 4.583 andre alvorlige ulykker i 2002. Antallet af anmeldte amputationer i 2002 var 303. Heraf var 91 pct. amputation af én eller flere fingre. I 2002 udgjorde anmeldte knoglebrud på øvre ekstremiteter (skulder, arm, håndled, hånd og finger/ fingre) 59 pct. af alle anmeldte knoglebrud. Knoglebrud på nedre ekstremiteter (hofteled, knæ, ben, ankel, fod og tå/tæer) udgjorde 31 pct. Som det fremgår af tabel 2, ligger incidensen af anmeldte andre alvorlige ulykker konstant for perioden 1997-2002. Det må dog forventes, at incidensen for 2002 vil stige i senere opgørelser. 1.1.3 Andre arbejdsulykker I 2002 udgjorde forstuvning og forvridning 41 pct. af de anmeldte arbejdsulykker, sårskade udgjorde 22 pct. og bløddelsskade udgjorde 12 pct. Fordelingen af disse skader svarer til fordelingen i de foregående fem år. Af de anmeldte forstuvninger og forstrækninger i 2002 udgjorde forstuvning og forstrækning af ryg og rygrad 39 pct., forstuvning og forstrækning af nedre ekstremiteter 32 pct. og forstuvning af øvre ekstremiteter 24 pct. Halvdelen af de anmeldte sårskader i 2002 var sårskader på finger/fingre. Anmeldte bløddelsskader er fordelt med ca. 1/3 på hver af grupperne: Øvre ekstremiteter, nedre ekstremiteter og andre kropsdele. Incidenser angives som antal anmeldte arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede pr. år. Incidenser under én anmeldt arbejdsbetinget lidelse pr. 10.000 beskæftigede pr. år er ikke angivet, da lave tal giver stor usikkerhed på incidensen. Tabel 1: Anmeldte arbejdsulykker 1997-2002, fordelt på skadetype (alvorlighed) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (alvorlighed) Ulykkesår Død 82 80 69 68 52 61 412 Andre alvorlige ulykker 5.490 5.563 5.579 5.330 5.077 4.583 31.622 Andre ulykker 45.613 44.505 44.356 42.735 41.615 36.963 255.787 51.185 50.148 50.004 48.133 46.744 41.607 287.821 * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 6

Tabel 2: Incidens af anmeldte arbejdsulykker 1997-2002 fordelt på skadetype (alvorlighed) og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Skadetype (alvorlighed) Ulykkesår Død 0,31 0,30 0,25 0,25 0,19 0,22 Andre alvorlige ulykker 21 21 20 19 18 16 Andre ulykker 171 165 161 155 150 133 192 186 182 174 169 150 * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. Tabel 3: Anmeldte arbejdsulykker 1997-2002, fordelt på skadetype (10grupper) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (10 grupper) Ulykkesår Død 82 80 69 68 52 61 412 Amputation 381 382 371 371 335 303 2.143 Knoglebrud 4.691 4.754 4.714 4.527 4.312 3.925 26.923 Forstuvning mv. 20.159 19.478 19.711 19.151 19.127 16.859 114.485 Sårskade 12.348 12.009 11.692 11.288 10.458 9.292 67.087 Termisk skade 1.014 874 846 758 755 630 4.877 Bløddelsskade 6.301 6.176 6.091 5.779 5.809 5.102 35.258 Ætsning 352 395 364 367 347 332 2.157 Forgiftning 298 288 249 274 198 239 1.546 Uoplyst & andet 5.559 5.712 5.897 5.550 5.351 4.864 32.933 51.185 50.148 50.004 48.133 46.744 41.607 287.821 * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. Tabel 4: Incidens af anmeldte arbejdsulykker 1997-2002 fordelt på skadetype (10 grupper) og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Skadetype (10 grupper) Ulykkesår Død 0,31 0,30 0,25 0,25 0,19 0,22 Amputation 1 1 1 1 1 1 Knoglebrud 18 18 17 16 16 14 Forstuvning mv. 76 72 72 69 69 61 Sårskade 46 44 43 41 38 33 Termisk skade 4 3 3 3 3 2 Bløddelsskade 24 23 22 21 21 18 Ætsning 1 1 1 1 1 1 Forgiftning 1 1 1 1 1 1 Uoplyst & andet 21 21 21 20 19 17 192 186 182 174 169 150 * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 7

Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker 1997-2002, fordelt på skadetype (23 grupper) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (23 grupper) Ulykkesår Død 82 80 69 68 52 61 412 Amputation af andre kropsdele 11 14 10 8 16 11 70 Amputation af håndled, hånd 1 3 4 3 6 2 19 Amputation af finger, fingre 348 350 343 343 303 276 1.963 Amputation af nedre ekstremiteter 21 15 14 17 10 14 91 Knoglebrud på andre kropsdele 511 505 564 517 459 425 2.981 Knoglebrud på øvre ekstremiteter 2.709 2.723 2.701 2.649 2.519 2.300 15.601 Knoglebrud på nedre ekstremiteter 1.471 1.526 1.449 1.361 1.334 1.200 8.341 Forstuvning af andre kropsdele 955 911 933 929 928 853 5.509 Forstuvning af øvre ekstremiteter. 4.449 4.424 4.459 4.483 4.434 3.995 26.244 Forstuvning af nedre ekstremiteter 6.324 6.234 6.362 6.120 6.070 5.461 36.571 Forstuvning af ryg og rygrad 8.431 7.909 7.957 7.619 7.695 6.550 46.161 Sårskade på andre kropsdele 3.254 3.055 3.148 2.885 2.683 2.454 17.479 Sårskade på håndled, hånd 1.593 1.591 1.512 1.542 1.498 1.302 9.038 Sårskade på finger, fingre 6.296 6.202 5.851 5.755 5.280 4.625 34.009 Sårskade på nedre ekstremiteter 1.205 1.161 1.181 1.106 997 911 6.561 Termisk skade 1.014 874 846 758 755 630 4.877 Bløddelsskade på andre kropsdele 2.219 2.234 2.245 2.123 2.181 1.895 12.897 Bløddelsskade på øvre ekstremiteter 2.128 2.117 2.046 1.900 1.942 1.705 11.838 Bløddelsskade på nedre ekstremiteter 1.954 1.825 1.800 1.756 1.686 1.502 10.523 Ætsning 352 395 364 367 347 332 2.157 Forgiftning 298 288 249 274 198 239 1.546 Uoplyst og andet 5.559 5.712 5.897 5.550 5.351 4.864 32.933 51.185 50.148 50.004 48.133 46.744 41.607 287.821 * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 1.2 Branchefordeling Danske virksomheder kategoriseres efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode 1993 (DB93). DB93 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités economiques dans les Communautes Européennes (NACE). Man kan ikke direkte sammenligne skadedata for branchegrupper før og efter den 1. januar 2000. Det skyldes, at Arbejdstilsynet før 2000 benyttede et virksomhedsregister, der var baseret på brancheklassifikationen ISIC. Denne blev så vidt muligt oversat til brancheklassifikationen Dansk branchekode 1993 (DB93). Efter den 1. januar 2000 kodes der direkte i DB93 på baggrund af det centrale virksomhedsregister (CVR). Det betyder, at der kan forekomme fejlrubricerede skader fra før 2000. Tabel 6 viser anmeldte arbejdsulykker i årene 1997-2002, fordelt på 49 branchegrupper og ulykkesår. Tabel 7 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker i årene 1997-2002, fordelt på branchegrupper og ulykkesår. Incidensen er opgjort som antal anmeldte arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede pr. år. Tabel 8 viser anmeldte arbejdsulykker i årene 1997-2002, fordelt på branchegrupper og skadetype. 8

Tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker 1997-2002, fordelt på branche (49 grupper) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Branche (49 grupper) Ulykkesår 01 Metal-, stålværker og støberier 288 269 280 420 332 304 1.893 02 Fremstilling af transportmidler 746 769 648 522 453 395 3.533 03 Skibsværfter 1.446 924 604 501 531 348 4.354 04 El- og varmeforsyning 380 362 389 231 192 192 1.746 05 Jern- og metalvareindustri 2.197 2.144 1.879 1.933 1.931 1.566 11.650 06 Maskinindustri 2.500 2.523 2.244 2.168 2.236 2.188 13.859 07 El- og elektronikindustri 492 460 497 483 483 386 2.801 08 Autobranchen 219 216 210 178 148 133 1.104 09 Jord, beton og belægning 1.935 2.061 2.140 1.820 1.662 1.620 11.238 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 1.169 1.125 1.238 1.338 1.114 1.067 7.051 11 Færdiggørelsesarbejde 232 235 276 237 252 236 1.468 12 Isolering og installation 1.292 1.281 1.352 1.264 1.259 1.181 7.629 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 243 242 250 247 223 229 1.434 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 382 341 339 290 290 214 1.856 15 Engroshandel 1.758 1.748 1.784 1.748 1.722 1.517 10.277 16 Transport af gods 3.080 3.041 2.960 2.885 2.730 2.673 17.369 17 Transport af passagerer 1.782 1.659 1.596 1.306 1.410 1.204 8.957 18 Brandvæsen og redningskorps 523 532 501 401 406 332 2.695 19 Tekstil, beklædning og læder 286 291 265 260 236 215 1.553 20 Træ- og møbelindustri 1.544 1.536 1.517 1.518 1.430 1.148 8.693 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 781 782 973 802 724 637 4.699 22 Sten, ler og glas 813 765 878 1.033 909 556 4.954 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 285 251 228 181 176 182 1.303 24 Kemisk industri 394 414 341 305 360 313 2.127 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 221 205 206 181 176 181 1.170 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 223 252 211 193 130 168 1.177 27 Kontor og administration 2.712 2.901 2.807 3.455 3.410 3.160 18.445 28 Butikker 624 664 700 645 612 473 3.718 29 Supermarkeder og varehuse 895 882 915 934 914 871 5.411 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 267 252 267 247 276 198 1.507 31 Personlig pleje og anden service 129 149 142 127 107 110 764 32 Rengøring, vaskerier og renserier 758 719 825 669 788 720 4.479 33 Telekommunikation 161 194 231 191 211 151 1.139 34 Militær og politi mv. 946 842 813 750 772 621 4.744 35 Hotel og restauration 759 823 885 705 652 617 4.441 36 Kultur mv. 511 479 514 504 511 443 2.962 37 Svine- og kreaturslagterier 2.580 2.487 2.554 2.399 2.365 2.354 14.739 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 727 745 734 690 796 625 4.317 39 Konserves og drikkevarer mv. 753 695 738 691 630 543 4.050 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 769 631 716 637 689 633 4.075 41 Mejeriprodukter og margarine 468 417 440 438 442 407 2.612 42 Landbrug 574 624 585 540 482 410 3.215 43 Gartneri og skovbrug 475 499 535 323 265 270 2.367 44 Sygehuse 1.724 1.663 1.626 1.685 1.415 1.269 9.382 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 5.820 5.722 5.531 5.077 5.018 4.390 31.558 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 2.079 2.073 2.187 1.926 2.016 1.854 12.135 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. 261 260 242 239 243 209 1.454 48 Undervisning og forskning 1.836 1.860 1.932 1.747 1.714 1.602 10.691 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 25 23 11 16 21 13 109 99 Uoplyst 121 116 268 1.053 880 479 2.917 51.185 50.148 50.004 48.133 46.744 41.607 287.821 * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 9

Tabel 7: Incidens af anmeldte arbejdsulykker 1997-2002 fordelt på branche (49 grupper) og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Branchegruppe Ulykkesår 01 Metal-, stålværker og støberier 546 498 370 565 439 473 02 Fremstilling af transportmidler 516 501 420 355 329 288 03 Skibsværfter 1.505 1.087 793 857 1.008 653 04 El- og varmeforsyning 275 265 300 185 170 180 05 Jern- og metalvareindustri 426 407 362 389 389 318 06 Maskindustri 360 358 317 313 318 299 07 El- og elektronikindustri 149 136 142 140 133 113 08 Autobranchen 95 91 97 84 75 70 09 Jord, beton og belægning 400 417 418 351 301 295 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 262 243 261 277 220 216 11 Færdiggørelsesarbejde 134 132 152 127 132 122 12 Isolation og installation 280 268 277 259 255 238 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 51 51 53 53 49 54 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 371 327 342 297 317 241 15 Engroshandel 109 106 105 101 102 91 16 Transport af gods 289 288 279 269 266 261 17 Transport af passagerer 314 294 283 233 255 227 18 Brandvæsen og redningskorps 675 676 636 491 509 423 19 Tekstil, beklædning og læder 148 163 153 162 154 148 20 Træ- og møbelindustri 378 371 361 381 356 303 21 Plast, gummi og mineralolie 320 315 378 320 291 260 22 Sten, ler og glas 527 485 522 595 534 401 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 174 150 140 114 108 110 24 Kemisk industri 232 275 231 213 219 224 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 255 237 252 228 225 227 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 206 189 154 150 111 114 27 Kontor og administration 66 72 67 80 77 69 28 Butikker 51 54 56 52 49 39 29 Supermarkeder og varehuse 101 99 100 99 96 90 30 Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd. 414 378 396 368 406 286 31 Personlig pleje og anden service 58 66 62 54 45 46 32 Rengøringsvirk., vaskerier, renserier 189 165 181 136 155 140 33 Telekommunikation 93 106 121 95 98 70 34 Militær og politi mv. 163 145 137 128 145 114 35 Hotel og restauration 102 108 114 89 83 78 36 Kultur mv. 106 98 103 98 96 81 37 Svine- og kreaturslagterier 1.376 1.333 1.361 1.300 1.305 1.292 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr. 602 656 644 626 645 523 39 Konserves og drikkevarer 559 517 564 548 509 444 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 249 212 248 226 249 224 41 Mejeriprodukter og margarine 385 343 384 394 400 388 42 Landbrug 64 73 71 69 63 55 43 Gartneri og skovbrug 216 230 252 151 125 135 44 Sygehuse 167 163 158 165 137 122 45 Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne 356 327 311 284 279 240 46 Dag- og døgninst. for børn og unge 164 152 152 134 136 122 47 Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv. 47 45 40 39 40 34 48 Undervisning og forskning 94 94 96 85 85 78 49 Fiskeri mv. 36 35 17 26 34 21 99 Uoplyst 87 99 270 1.001 710 327 Incidens for samtlige brancher 192 186 182 174 169 150 * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 10

Tabel 8: Anmeldte arbejdsulykker 1997-2002, fordelt på branche (49 grupper) og skadetyper (10 grupper) *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Branche (49 grupper) Død Skadetyper (10 grupper) Amputation Knoglebrud For- Sårskadstuvning mv. Ter- Blødmiskskaddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet Metal-, stålværker og støberier 2 15 219 582 544 124 293 18 6 90 1.893 Fremstilling af transportmidler 2 36 367 999 1.299 75 404 24 12 315 3.533 Skibsværfter 3 8 287 1.300 1.013 233 775 18 7 710 4.354 El- og varmeforsyning 1 8 159 732 379 74 219 10 10 154 1.746 Jern- og metalvareindustri 9 139 1.309 3.042 4.385 324 1.515 95 56 776 11.650 Maskinindustri 12 174 1.529 3.559 5.506 265 1.611 114 41 1.048 13.859 El- og elektronikindustri 2 23 231 827 1.073 70 312 31 20 212 2.801 Autobranchen 4 21 191 298 297 24 119 11 2 137 1.104 Jord, beton og belægning 32 96 1.562 4.442 2.502 101 1.264 85 51 1.103 11.238 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 21 152 1.027 2.214 2.175 29 604 40 15 774 7.051 Færdiggørelsesarbejde 6 10 185 516 406 13 123 21 9 179 1.468 Isolering og installation 10 44 806 2.720 2.204 127 692 46 54 926 7.629 Trykkerier og udgivervirksomheder 2 16 204 524 357 6 178 12 2 133 1.434 Papir- og papvarer samt bogbinding 23 202 648 591 32 239 12 9 100 1.856 Engroshandel 35 113 1.384 4.056 2.349 100 1.100 56 39 1.045 10.277 Transport af gods 34 77 1.792 8.307 2.258 56 2.987 48 50 1.760 17.369 Transport af passagerer 18 16 470 4.090 940 64 1.482 50 65 1.762 8.957 Brandvæsen og redningskorps 4 2 150 1.712 249 70 257 7 33 211 2.695 Tekstil, beklædning og læder 1 19 172 541 457 31 203 24 7 98 1.553 Træ- og møbelindustri 6 250 908 2.302 3.331 88 1.198 50 26 534 8.693 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 8 57 426 1.541 1.510 112 634 45 37 329 4.699 Sten, ler og glas 8 44 529 1.828 1.394 55 674 65 20 337 4.954 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 16 114 461 373 22 184 17 5 111 1.303 Kemisk industri 2 22 188 761 467 101 252 128 59 147 2.127 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 6 9 150 451 256 16 129 26 12 115 1.170 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 1 4 83 470 183 38 212 60 53 73 1.177 Kontor og administration 30 106 1.979 7.782 3.006 208 1.914 95 168 3.157 18.445 Butikker 6 25 439 1.162 846 76 351 28 17 768 3.718 Supermarkeder og varehuse 7 36 482 1.967 1.473 120 569 18 14 725 5.411 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 4 5 128 633 287 38 167 17 54 174 1.507 Personlig pleje og anden service 13 8 95 337 127 7 59 4 7 107 764 Rengøring, vaskerier og renserier 6 16 410 1.794 776 71 758 191 43 414 4.479 Telekommunikation 1 80 535 99 11 98 22 293 1.139 Militær og politi mv. 3 21 465 2.056 743 63 644 17 80 652 4.744 Hotel og restauration 5 17 346 1.448 1.230 272 557 48 13 505 4.441 Kultur mv. 1 10 458 1.297 406 34 289 21 16 430 2.962 Svine- og kreaturslagterier 34 407 2.404 9.656 130 1.593 95 17 403 14.739 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 1 31 278 1.395 1.342 105 825 70 14 256 4.317 Konserves og drikkevarer mv. 2 18 294 1.597 948 153 730 72 5 231 4.050 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 2 51 355 1.372 947 183 812 31 10 312 4.075 Mejeriprodukter og margarine 1 16 246 944 576 137 390 87 18 197 2.612 Landbrug 60 141 767 879 560 23 316 27 16 426 3.215 Gartneri og skovbrug 8 25 288 839 591 14 296 12 26 268 2.367 Sygehuse 6 465 4.878 1.082 212 1.132 36 71 1.500 9.382 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 7 41 1.383 19.270 2.336 453 3.322 65 115 4.566 31.558 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 3 14 1.044 6.979 918 73 1.183 12 37 1.872 12.135 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter 7 175 609 275 27 128 9 8 216 1.454 mv. Undervisning og forskning 7 85 1.323 4.125 1.845 173 1.151 67 58 1.857 10.691 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 1 20 40 20 1 9 1 17 109 Uoplyst 16 35 352 1.220 500 43 305 21 17 408 2.917 412 2.143 26.923 114.485 67.087 4.877 35.258 2.157 1.546 32.933 287.821 * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 11

1.3 Aldersfordeling Tabel 9 viser anmeldte arbejdsulykker i årene 1997-2002, fordelt på aldersgruppe og ulykkesår. Tabel 10 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker i årene 1997-2002, fordelt på aldersgruppe og ulykkesår. Da der ikke findes gode beskæftigelsesdata for børn og unge under 18 år, er incidenstal for denne gruppe ikke oplyst. Tabel 11 viser anmeldte arbejdsulykker i årene 1997-2002, fordelt på aldersgruppe og skadetype. Tabel 9: Anmeldte arbejdsulykker 1997-2002, fordelt på alder (17 grupper) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Alder (17 grupper) Ulykkesår 0-9 år 3 10 6 2 2 23 10-12 år 6 2 4 7 4 3 26 13-14 år 45 41 49 54 41 38 268 15 år 78 77 86 64 70 55 430 16-17 år 551 512 521 468 493 450 2.995 18-24 år 7.762 7.538 7.033 6.590 6.151 5.188 40.262 25-29 år 6.712 6.354 6.331 5.947 5.680 4.954 35.978 30-34 år 7.527 7.262 7.162 6.614 6.205 5.303 40.073 35-39 år 6.803 6.739 6.850 6.748 6.635 6.108 39.883 40-44 år 6.189 5.958 5.979 5.973 5.828 5.369 35.296 45-49 år 5.751 5.524 5.451 5.378 5.218 4.631 31.953 50-54 år 5.375 5.598 5.525 5.257 5.045 4.405 31.205 55-59 år 3.352 3.474 3.908 3.847 4.145 3.917 22.643 60-64 år 830 829 884 915 1.019 960 5.437 65-69 år 141 148 135 137 128 110 799 70-74 år 28 40 24 27 27 19 165 75 + år 32 42 56 105 55 95 385 51.185 50.148 50.004 48.133 46.744 41.607 287.821 * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 12

Tabel 10: Incidens af anmeldte arbejdsulykker 1997-2002 fordelt på alder (17 grupper) og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Alder (17 grupper) Ulykkesår 0-9 år ** ** ** ** ** ** 10-12 år ** ** ** ** ** ** 13-14 år ** ** ** ** ** ** 15 år ** ** ** ** ** ** 16-17 år ** ** ** ** ** ** 18-24 år 219 216 204 198 193 169 25-29 år 226 212 207 194 184 164 30-34 år 220 207 202 191 184 162 35-39 år 218 211 207 198 189 169 40-44 år 199 190 189 188 182 166 45-49 år 180 178 176 174 169 148 50-54 år 180 179 170 162 157 141 55-59 år 181 176 183 164 164 142 60-64 år 114 111 112 115 119 104 65-69 år 42 45 41 42 39 33 70-74 år 16 23 14 15 15 11 75 + år 22 31 40 75 40 70 192 186 182 174 169 150 * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. ** Incidens er ikke oplyst for aldersgrupperne under 18 år på grund af usikre beskæftigelsesdata. Tabel 11: Anmeldte arbejdsulykker 1997-2002, fordelt på alder (17 grupper) og skadetype (10 grupper) *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Alder (17 grupper) Død Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Skadetype (10 grupper) Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet 0-9 år 5 7 8 1 1 1 23 10-12 år 3 8 4 4 1 2 4 26 13-14 år 3 5 75 43 71 10 25 1 35 268 15 år 1 9 47 85 163 21 39 6 1 58 430 16-17 år 4 41 353 682 1.164 99 300 26 12 314 2.995 18-24 år 30 333 3.262 12.964 12.361 988 5.131 418 173 4.602 40.262 25-29 år 40 253 2.762 13.674 9.629 744 4.341 333 187 4.015 35.978 30-34 år 39 250 3.248 16.042 9.888 685 4.972 347 248 4.354 40.073 35-39 år 48 247 3.250 17.123 8.969 618 4.632 349 242 4.405 39.883 40-44 år 36 225 3.109 15.596 7.117 517 4.193 212 206 4.085 35.296 45-49 år 52 224 3.150 13.881 6.126 403 3.866 180 157 3.914 31.953 50-54 år 42 241 3.619 13.025 5.966 424 3.928 160 176 3.624 31.205 55-59 år 43 203 2.844 9.013 4.351 295 2.966 99 109 2.720 22.643 60-64 år 32 64 867 1.981 1.055 57 716 21 32 612 5.437 65-69 år 13 19 198 217 132 9 87 2 1 121 799 70-74 år 10 9 52 34 25 1 13 21 165 75 + år 14 10 71 121 65 5 46 3 2 48 385 412 2.143 26.923 114.485 67.087 4.877 35.258 2.157 1.546 32.933 287.821 * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 13

1.4 Fordeling på køn Tabel 12 viser anmeldte arbejdsulykker i årene 1997-2002, fordelt på skadetype, køn og ulykkesår. Tabel 13 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker i årene 1997-2002, fordelt på skadetype, køn og ulykkesår. Incidensen er angivet som antal anmeldte arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede pr. år. Tabel 14 viser anmeldte arbejdsulykker i årene 1997-2002, fordelt på skadetype (10 grupper) og køn. Tabel 12: Anmeldte arbejdsulykker 1997-2002, fordelt på skadetype (alvorlighed), køn og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (alvorlighed) og Ulykkesår køn Køn Død Kvinder 9 6 5 5 4 4 33 Mænd 73 74 64 63 48 57 379 82 80 69 68 52 61 412 Andre alvorlige Kvinder 1.425 1.546 1.638 1.479 1.540 1.390 9.018 Mænd 4.065 4.017 3.941 3.851 3.537 3.193 22.604 5.490 5.563 5.579 5.330 5.077 4.583 31.622 Andre ulykker Kvinder 15.823 15.909 16.065 15.666 15.618 13.808 92.889 Mænd 29.790 28.596 28.291 27.069 25.997 23.155 162.898 45.613 44.505 44.356 42.735 41.615 36.963 255.787 51.185 50.148 50.004 48.133 46.744 41.607 287.821 * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. Tabel 13: Incidens af anmeldte arbejdsulykker 1997-2002 fordelt på skadetype (alvorlighed), køn og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede **. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Skadetype (alvorlighed) og Ulykkesår køn Køn Død ** Kvinder 0,07 0,05 0,04 0,04 0,03 0,03 Mænd 0,50 0,51 0,43 0,42 0,32 0,38 0,31 0,30 0,25 0,25 0,19 0,22 Andre alvorlige Kvinder 12 13 13 12 12 11 Mænd 28 27 27 26 24 22 21 21 20 19 18 16 Andre ulykker Kvinder 130 129 127 123 121 106 Mænd 205 195 191 183 175 156 171 165 161 155 150 133 Alle skadetyper Kvinder 142 141 140 134 133 117 Mænd 234 223 218 209 199 178 192 186 182 174 169 150 * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. ** Incidenser under 1 er kun med i opgørelsen af dødsulykker for ikke at udelade data, der dog skal tolkes med stor forsigtighed på grund af usikkerheden i beregning af incidensen.. 14

Tabel 14: Anmeldte arbejdsulykker 1997-2002, fordelt på skadetype (10 grupper) og køn *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (10 grupper) Køn Kvinder Mænd Død 33 379 412 Amputation 286 1.857 2.143 Knoglebrud 7.486 19.437 26.923 Forstuvning mv. 49.755 64.730 114.485 Sårskade 14.027 53.060 67.087 Termisk skade 1.636 3.241 4.877 Bløddelsskade 13.357 21.901 35.258 Ætsning 527 1.630 2.157 Forgiftning 539 1.007 1.546 Uoplyst & andet 14.294 18.639 32.933 101.940 185.881 287.821 * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 15

2 Arbejdsbetingede lidelser Der blev i 2002 anmeldt 12.566 arbejdsbetingede lidelser. Bevægeapparatsygdomme udgjorde 50 pct. af anmeldelserne, mens hørenedsættelser, psykiske lidelser og hudsygdomme udgjorde henholdsvis 13 pct., 11 pct. og 11 pct. Denne fordeling ligger på niveau med fordelingen for de foregående fem år. Det vides ikke, hvor stor underrapporteringen af de arbejdsbetingede lidelser er, men undersøgelser peger på, at den er stor. Undersøgelser viser endvidere, at der er stor forskel på underrapporteringen af de forskellige typer af arbejdsbetingede lidelser. Der er fx en meget høj underrapportering af indeklimarelaterede lidelser. Omvendt skal der tages højde for, at øget opmærksomhed på emnet fra fx pressen kan betyde, at flere skadelidte anmelder deres lidelser. Disse sammenhænge skal tages i betragtning, når udviklingen i antallet af arbejdsbetingede lidelser skal undersøges. Incidensen af de arbejdsbetingede lidelser er beregnet ved at sammenholde Arbejdstilsynets ulykkestal med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Incidensen af anmeldte arbejdsbetingede lidelser opgøres som antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr. 10.000 beskæftigede det år, hvor lidelsen anmeldes. Tallene er forbundet med stor usikkerhed, da incidensen burde udtrykkes som risikoen for at blive syg indenfor en periode (kumuleret incidensproportion). Imidlertid varierer latenstiden for lidelser, idet den er forholdsvis kort for nogle og lang for andre. Det er derfor ikke muligt at sammenholde antallet af arbejdsbetingede lidelser med beskæftigelsesdata for eksponeringstiden. Anmeldeincidenser i årsopgørelsen bør derfor ikke overfortolkes. 2.1 Fordeling på hoveddiagnoser I registret over anmeldte arbejdsbetingede lidelser er det muligt for hver anmeldelse at registrere op til fire diagnoser: en hoveddiagnose og tre bidiagnoser. Som hoveddiagnose registreres den diagnose, som lægen har angivet som hoveddiagnose på anmeldeblanketten. Eventuelle andre diagnoser registreres som bidiagnose 1-3. Antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser opgjort på hoveddiagnoser kan ikke direkte sammenlignes før og efter den 1. januar 2001. Det skyldes, at Arbejdstilsynet i 2001 skiftede diagnoseklassifikation fra ICD8 til ICD10 (ICD = International Classification of Diseases). Antallet af lidelser i tabellerne opgøres for alle år ifølge ICD10, hvilket forudsætter, at diagnoser ifølge ICD8 skal kunne oversættes til diagnoser ifølge ICD10. Det er ikke tilfældet for alle diagnoser, da de to klassifikationer ikke svarer entydigt til hinanden. Der kan derfor forekomme ændringer i antal lidelser opgjort på hoveddiagnoser tilbage i tiden (til og med 2000) sammenlignet med tidligere opgørelser. Til brug for opgørelser blev der i 2001 udarbejdet en ny gruppering af ICD10 i 19 hoveddiagnosegrupper. En sådan fandtes også til den tidligere klassifikation ICD8. Den ny 19-gruppering (af ICD10) afveg til en vis grad fra den tidligere anvendte gruppering (af ICD8), og fulgte i højere grad 16

ICD10 klassifikationens inddeling af sygdomme end en tilpasset gruppering ud fra en arbejdsmiljøfaglig synsvinkel, som det var tilfældet for grupperingen af ICD8. I 2003 er der til brug for opgørelser i perioden 1993-2002 og fremover blevet indført en ny revideret gruppering af diagnoser på baggrund af ICD10. Denne gruppering i 20 grupper er mere sammenlignelig med grupperingen af ICD8, der blev anvendt frem til og med 2000, end den reviderede 19- gruppering (af ICD10), og omfatter en mindre revision ud fra faglige begrundelser. 19-grupperingen af ICD10 skal derfor betragtes som en midlertidig gruppering anvendt i en overgangsperiode. Det er denne gruppering i 20 (19) diagnosegrupper, der anvendes i de følgende tabeller. Den væsentligste forskel fra den tidligere opdeling i 19 grupper er, alle infektioner er samlet i gruppen 'Infektionssygdomme', herunder de der tidligere var rubriceret under specifikke organsygdomme. Desuden er den tidligere 19-gruppe 'Sygdomme i nerver og sanseorganer' blevet opsplittet i '06 Andre sygdomme i nervesystem' (end CNS funktionsnedsættelse) og '08 Andre sygdomme i sanseorganer' (end hørenedsættelse). Den nye gruppering af diagnoser betyder, at der kan forekomme forskydninger i data i forhold til tidligere årsgørelser ved sammenligning af data for det samme år. Tabel 15 viser anmeldte arbejdsbetingede lidelser i årene 1997-2002, fordelt på hoveddiagnose og registreringsår. Hoveddiagnoserne er grupperet i 20 (19) hovedgrupper. Der er ikke registreret data i gruppe 20 - 'Andre lidelser'. Desuden er gruppe 17 - 'Medfødte misdannelser hos børn mv.' ikke medtaget, da de kun kan optræde som bidiagnoser. Hoveddiagnoser svarende til disse lidelser er medtaget i gruppe 16 - 'Sygdomme ved svangerskab, fødsel, barsel'. Tabel 15: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1997-2002 fordelt på hoveddiagnose (20 grupper) * og registreringsår. Datakilde: Arbejdstilsynet. Hoveddiagnose * Registreringsår 01 Infektionssygdomme 226 181 167 181 188 164 1.107 02 Kræftsygdomme og forstadier hertil 216 204 194 206 177 183 1.180 03 Blod- og stofskiftesygdomme 2 6 4 3 3 2 20 04 Psykiske lidelser 747 679 745 871 1.213 1.422 5.677 05 CNS funktionsnedsættelse ** 141 95 77 60 88 51 512 06 Andre sygdomme i nervesystem 122 130 88 98 26 20 484 07 Hørenedsættelse 2.357 2.025 1.724 1.444 1.578 1.606 10.734 08 Andre sygdomme i sanseorganer 366 312 288 474 343 392 2.175 09 Kredsløbssygdomme 213 154 153 149 153 182 1.004 10 Luftvejssygdomme, ikke-allergiske 508 485 378 413 354 259 2.397 11 Luftvejssygdomme, allergiske 389 378 326 339 298 264 1.994 12 Sygdomme i fordøjelsesorganer 98 79 47 76 72 56 428 13 Hudsygdomme 1.584 1.561 1.371 1.365 1.546 1.418 8.845 14 Bevægeapparatslidelser 8.410 7.800 6.765 6.852 7.339 6.308 43.474 15 Sygdomme i urin- og kønsorganer 5 5 3 7 7 8 35 16 Sygd. v. svangerskab, fødsel, barsel 5 3 8 6 2 24 18 Mangelfulde definerede tilstande 99 113 73 99 104 96 584 19 Pludselig tilstødt skade (ej ulykke) 332 249 229 209 95 133 1.247 15.820 14.456 12.635 12.854 13.590 12.566 81.921 NB: Gruppe 17-'Medfødte misdannelser hos børn mv.' indeholder kun bidiagnoser og fremgår derfor ikke af tabellen. Gruppe 20-'Andre lidelser' fremgår ikke af tabellen, da der ikke er foretaget registreringer for de pågældende diagnoser. * Skift i diagnoseklassifikation i 2001 fra ICD8 til ICD10 og omkodning af ICD10-diagnoser til nye diagnosegrupper i 2003 kan give forskydninger i data sammenlignet med tidligere årsopgørelser. ** CNS funktionsnedsættelse omfatter forskellige former for svækkelse af centralnervesystemet (CNS). 17

Tabel 16 angiver incidensen af anmeldte arbejdsbetingede lidelser. Da arbejdsbetingede lidelser har varierende latenstider, kan man ikke sammenholde antallet heraf med beskæftigelsestal fra eksponeringstiden. Det er derfor ikke muligt direkte at angive risikoen for at blive udsat for en arbejdsbetinget lidelse. I stedet er antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser sammenholdt med beskæftigelsen for det år, lidelsen er anmeldt. Det der angives er altså incidensen af anmeldelser om arbejdsbetingede lidelser. Incidenser under én anmeldt arbejdsbetinget lidelse pr. 10.000 beskæftigede pr. år er ikke angivet, da lave tal giver stor usikkerhed på incidensen. Tabel 16: Incidens af anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1997-2002 fordelt på hoveddiagnose (20 grupper) * og registreringsår. Incidensen er angivet som det årlige antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr. 10.000 ansatte **. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Hoveddiagnose Registreringsår 01 Infektionssygdomme 1 1 1 1 1 1 02 Kræftsygdomme og forstadier hertil 1 1 1 1 1 1 03 Blod- og stofskiftesygdomme 04 Psykiske lidelser 3 3 3 3 4 5 05 CNS funktionsnedsættelse *** 1 06 Andre sygdomme i nervesystem 07 Hørenedsættelse 9 8 6 5 6 6 08 Andre sygdomme i sanseorganer 1 1 1 2 1 1 09 Kredsløbssygdomme 1 1 1 1 1 1 10 Luftvejssygdomme, ikke-allergiske 2 2 1 1 1 1 11 Luftvejssygdomme, allergiske 1 1 1 1 1 1 12 Sygdomme i fordøjelsesorganer 13 Hudsygdomme 6 6 5 5 6 5 14 Bevægeapparatslidelser 32 29 25 25 26 23 15 Sygdomme i urin- og kønsorganer 16 Sygd. v. svangerskab, fødsel, barsel 18 Mangelfulde definerede tilstande 19 Pludselig tilstødt skade (ej ulykke) 1 1 1 1 59 54 46 47 49 45 NB: Gruppe 17-'Medfødte misdannelser hos børn mv.' indeholder kun bidiagnoser og fremgår derfor ikke af tabellen. Gruppe 20-'Andre lidelser' fremgår ikke af tabellen, da der ikke er foretaget registreringer for de pågældende diagnoser. * Skift i diagnoseklassifikation i 2001 fra ICD8 til ICD10 og omkodning af ICD10-diagnoser til nye diagnosegrupper i 2003 kan give forskydninger i data sammenlignet med tidligere årsopgørelser. ** Da incidensen er angivet som antal anmeldelser sammenholdt med antallet af beskæftigede på anmeldetidspunktet og ikke med antallet af beskæftigede på eksponeringstidspunktet, kan incidensen ikke bruges som direkte estimat for risikoen for at få en arbejdsbetinget lidelse. Incidenser under 1 er ikke medtaget. *** CNS funktionsnedsættelse omfatter forskellige former for svækkelse af centralnervesystemet (CNS). 18

2.2 Branchefordeling Danske virksomheder kategoriseres som branche og bliver registreret efter brancheklassifikationen Dansk branchekode 1993 (DB93). DB93 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités economiques dans les Communautes Européennes (NACE). I Arbejdstilsynets årsopgørelse opgøres arbejdsskaderne i 49 branchegrupper. Grupperne er udarbejdet af Arbejdstilsynet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og er bl.a. udgangspunkt for Arbejdstilsynets udarbejdelse af arbejdsmiljøvejvisere. Man kan ikke direkte sammenligne skadedata for branchegrupper før og efter den 1. januar 2000. Det skyldes, at Arbejdstilsynet før 2000 benyttede et virksomhedsregister, der var baseret på brancheklassifikationen ISIC. Denne blev så vidt muligt oversat til brancheklassifikationen Dansk branchekode 1993 (DB93). Efter den 1. januar 2000 kodes der direkte i DB93 på baggrund af det centrale virksomhedsregister (CVR). Det betyder, at der kan forekomme fejlrubricerede skader fra før 2000. Tabel 17 viser anmeldte arbejdsbetingede lidelser i årene 1997-2002 fordelt på branchegrupper og registreringsår. Tabel 18 viser incidensen af anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på branchegrupper og registreringsår. Da antallet af arbejdsbetingede lidelser ikke kan sammenholdes med beskæftigelsestal fra eksponeringstiden, er lidelserne i stedet sammenholdt med beskæftigelsen for det år, lidelsen er anmeldt. Det der angives er altså incidensen af anmeldelser om arbejdsbetingede lidelser. Incidensen er angivet som antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr. 10.000 beskæftigede pr. år. Incidenser mindre end én anmeldelse af arbejdsbetinget lidelse pr. 10.000 beskæftigede pr. år er ikke angivet på grund af usikre data. Tabel 19 viser de arbejdsbetingede lidelser i årene 1997-2002 fordelt på branchegrupper og hoveddiagnose (10 grupper). 19

Tabel 17: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1997-2002 fordelt på branche (49 grupper) og registreringsår. Datakilde: Arbejdstilsynet. Branchegruppe Registreringsår 01 Metal-, stålværker og støberier 64 62 61 89 150 105 531 02 Fremstilling af transportmidler 144 137 114 168 130 140 833 03 Skibsværfter 334 238 193 158 169 170 1.262 04 El- og varmeforsyning 87 97 98 62 79 66 489 05 Jern- og metalvareindustri 584 489 422 430 461 420 2.806 06 Maskinindustri 575 533 460 437 448 476 2.929 07 El- og elektronikindustri 240 256 214 208 236 148 1.302 08 Autobranchen 136 116 111 89 108 96 656 09 Jord, beton og belægning 409 369 317 296 334 330 2.055 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 324 308 253 277 299 314 1.775 11 Færdiggørelsesarbejde 118 110 90 124 125 114 681 12 Isolering og installation 229 194 147 185 222 186 1.163 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 176 153 125 124 135 113 826 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 90 108 77 82 82 76 515 15 Engroshandel 461 426 423 461 410 405 2.586 16 Transport af gods 618 586 455 474 527 467 3.127 17 Transport af passagerer 485 489 414 301 311 238 2.238 18 Brandvæsen og redningskorps 34 36 20 22 33 31 176 19 Tekstil, beklædning og læder 244 177 171 146 136 121 995 20 Træ- og møbelindustri 387 378 367 354 337 271 2.094 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 241 211 227 179 220 173 1.251 22 Sten, ler og glas 211 217 187 164 201 168 1.148 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 119 129 117 88 113 87 653 24 Kemisk industri 111 125 96 81 92 96 601 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 63 64 51 58 55 58 349 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 100 109 107 72 67 77 532 27 Kontor og administration 1.470 1.376 1.353 1.409 1.473 1.355 8.436 28 Butikker 230 209 230 218 230 212 1.329 29 Supermarkeder og varehuse 304 272 241 245 299 256 1.617 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 32 32 39 37 33 48 221 31 Personlig pleje og anden service 175 183 152 148 169 149 976 32 Rengøring, vaskerier og renserier 257 242 198 183 247 209 1.336 33 Telekommunikation 101 101 84 108 119 100 613 34 Militær og politi mv. 524 395 327 261 308 313 2.128 35 Hotel og restauration 295 284 213 209 241 223 1.465 36 Kultur mv. 146 156 137 128 137 124 828 37 Svine- og kreaturslagterier 478 426 334 351 347 343 2.279 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 211 184 173 171 182 143 1.064 39 Konserves og drikkevarer mv. 164 141 96 79 126 84 690 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 268 233 169 193 197 187 1.247 41 Mejeriprodukter og margarine 116 103 69 85 67 107 547 42 Landbrug 191 156 159 119 115 127 867 43 Gartneri og skovbrug 177 196 156 130 114 112 885 44 Sygehuse 708 683 563 610 652 594 3.810 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 1.372 1.131 1.035 1.022 1.141 1.220 6.921 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 533 497 379 501 578 539 3.027 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. 215 197 147 146 183 176 1.064 48 Undervisning og forskning 618 607 494 554 595 494 3.362 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 45 62 55 66 74 60 362 99 Uoplyst 606 473 515 752 483 445 3.274 15.820 14.456 12.635 12.854 13.590 12.566 81.921 20

Tabel 18: Incidens af anmeldte arbejdsbetingede lidelser opgjort på hoveddiagnoser og fordelt på branche (49 grupper) og registreringsår. Incidensen er angivet som det årlige antal anmeldte lidelser pr. 10.000 ansatte *. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Branchegruppe Registreringsår 01 Metal-, stålværker og støberier 121 115 81 120 198 163 02 Fremstilling af transportmidler 100 89 74 114 94 102 03 Skibsværfter 348 280 253 270 321 319 04 El- og varmeforsyning 63 71 76 50 70 62 05 Jern- og metalvareindustri 113 93 81 86 93 85 06 Maskinindustri 83 76 65 63 64 65 07 El- og elektronikindustri 73 76 61 60 65 43 08 Autobranchen 59 49 51 42 55 51 09 Jord, beton og belægning 85 75 62 57 60 60 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 73 67 53 57 59 64 11 Færdiggørelsesarbejde 68 62 50 66 66 59 12 Isolering og installation 50 41 30 38 45 37 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 37 32 26 27 30 27 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 87 104 78 84 90 86 15 Engroshandel 29 26 25 27 24 24 16 Transport af gods 58 56 43 44 51 46 17 Transport af passagerer 86 87 73 54 56 45 18 Brandvæsen og redningskorps 44 46 25 27 41 40 19 Tekstil, beklædning og læder 126 99 99 91 89 83 20 Træ- og møbelindustri 95 91 87 89 84 72 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 99 85 88 71 88 71 22 Sten, ler og glas 137 137 111 94 118 121 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 73 77 72 55 69 53 24 Kemisk industri 65 83 65 57 56 69 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 73 74 63 73 70 73 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 92 82 78 56 57 52 27 Kontor og administration 36 34 32 33 33 30 28 Butikker 19 17 19 17 18 17 29 Supermarkeder og varehuse 34 31 26 26 31 27 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 50 48 58 55 49 69 31 Personlig pleje og anden service 78 81 67 63 71 62 32 Rengøring, vaskerier og renserier 64 55 44 37 49 40 33 Telekommunikation 58 55 44 54 55 46 34 Militær og politi mv. 91 68 55 45 58 58 35 Hotel og restauration 40 37 28 26 30 28 36 Kultur mv. 30 32 27 25 26 23 37 Svine- og kreaturslagterier 255 228 178 190 192 188 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 175 162 152 155 147 120 39 Konserves og drikkevarer mv. 122 105 73 63 102 69 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 87 78 58 69 71 66 41 Mejeriprodukter og margarine 95 85 60 76 61 102 42 Landbrug 21 18 19 15 15 17 43 Gartneri og skovbrug 81 90 73 61 54 56 44 Sygehuse 68 67 55 60 63 57 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 84 65 58 57 63 67 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 42 36 26 35 39 36 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. 39 34 24 24 30 28 48 Undervisning og forskning 32 31 24 27 29 24 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 65 95 86 107 119 97 99 Uoplyst 437 405 519 715 390 304 59 54 46 47 49 45 * Da incidensen er angivet som antal anmeldelser sammenholdt med antallet af beskæftigede på anmeldetidspunktet og ikke med antallet af beskæftigede på eksponeringstidspunktet, kan incidensen ikke bruges som direkte estimat for risikoen for at få en arbejdsbetinget lidelse. 21

Tabel 19: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1997-2002 fordelt på branche (49 grupper) og hoveddiagnose (10 grupper). Datakilde: Arbejdstilsynet. Hoveddiagnose (10 grupper) Branchegruppe 01 Kræftsygdomme 02 Psykiske lidelser 03 CNS funktionssvæk 04 Hørenedsættelse 05 Luftvejss. ikke all. 06 Luftvejssygd. all. 07 Hudsygdomme 08 Bevægeapparatslid. 09 Mangelfuldt def. 10 Andre lidelser 01 Metal-, stålværker og støberier 14 9 71 125 33 9 27 181 2 60 531 02 Fremstilling af transportmidler 31 16 12 164 53 15 101 351 4 86 833 03 Skibsværfter 121 7 9 603 157 12 35 241 3 74 1.262 04 El- og varmeforsyning 31 11 192 30 4 17 172 2 30 489 05 Jern- og metalvareindustri 37 32 27 581 135 67 341 1.349 2 235 2.806 06 Maskinindustri 50 55 7 629 98 56 503 1.264 5 262 2.929 07 El- og elektronikindustri 10 27 7 74 29 29 148 893 2 83 1.302 08 Autobranchen 28 8 25 219 41 10 76 167 1 81 656 09 Jord, beton og belægning 47 24 6 515 75 17 111 985 13 262 2.055 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 98 14 10 498 164 25 92 752 2 120 1.775 11 Færdiggørelsesarbejde 18 7 60 45 21 19 76 367 3 65 681 12 Isolering og installation 62 17 4 237 144 22 72 491 2 112 1.163 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 11 38 71 117 15 12 58 466 2 36 826 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 7 10 9 65 7 11 41 340 25 515 15 Engroshandel 31 102 12 279 74 72 212 1.626 9 169 2.586 16 Transport af gods 38 126 8 387 63 25 153 2.107 14 206 3.127 17 Transport af passagerer 35 95 6 422 46 13 91 1.379 7 144 2.238 18 Brandvæsen og redningskorps 2 21 1 32 6 1 10 80 1 22 176 19 Tekstil, beklædning og læder 9 18 4 97 31 31 51 715 39 995 20 Træ- og møbelindustri 32 35 19 308 52 72 175 1.235 5 161 2.094 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 29 22 18 135 39 31 152 715 4 106 1.251 22 Sten, ler og glas 53 13 213 145 21 136 467 1 99 1.148 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 2 13 1 38 9 8 73 444 2 63 653 24 Kemisk industri 16 9 14 91 16 39 117 262 1 36 601 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 11 6 2 118 20 7 20 138 2 25 349 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 4 20 3 18 13 57 58 329 2 28 532 27 Kontor og administration 34 1.209 14 441 105 126 451 5.413 68 575 8.436 28 Butikker 21 86 7 156 29 39 253 604 5 129 1.329 29 Supermarkeder og varehuse 2 89 3 27 6 44 217 1.149 6 74 1.617 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 4 19 43 4 7 13 98 1 32 221 31 Personlig pleje og anden service 11 18 1 20 13 79 364 418 1 51 976 32 Rengøring, vaskerier og renserier 3 29 4 22 28 20 270 874 7 79 1.336 33 Telekommunikation 3 42 1 55 3 6 15 420 7 61 613 34 Militær og politi mv. 26 209 5 1.035 28 15 108 488 10 204 2.128 35 Hotel og restauration 6 66 51 13 35 478 737 8 71 1.465 36 Kultur mv. 2 56 1 58 12 25 53 547 4 70 828 37 Svine- og kreaturslagterier 4 18 183 3 11 175 1.767 2 116 2.279 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 2 16 55 16 65 60 779 1 70 1.064 39 Konserves og drikkevarer mv. 5 14 1 134 14 14 44 428 1 35 690 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 6 32 1 64 25 151 250 562 1 155 1.247 41 Mejeriprodukter og margarine 1 9 97 9 10 47 335 4 35 547 42 Landbrug 4 13 1 333 44 114 98 201 59 867 43 Gartneri og skovbrug 5 18 2 59 5 32 159 507 98 885 44 Sygehuse 13 396 1 40 67 84 915 1.898 47 349 3.810 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 5 1.199 1 51 41 60 1.030 4.085 43 406 6.921 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 5 628 1 153 59 66 138 1.448 76 453 3.027 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. 8 87 56 11 23 250 542 8 79 1.064 48 Undervisning og forskning 23 546 4 171 121 222 267 1.378 180 450 3.362 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 2 4 88 4 4 13 233 14 362 99 Uoplyst 158 119 58 1.140 221 57 231 1.047 13 230 3.274 1.180 5.677 512 10.734 2.397 1.994 8.845 43.474 584 6.524 81.921 22