Sikkerhedsstyrelsens fyrværkeristatistik 2006/07. Dette notat tegner et samlet billede af skader med fyrværkeri med specielt fokus på nytåret.
|
|
- Anton Kristensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 oktober 27 J. nr Sikkerhedsstyrelsens fyrværkeristatistik 26/7 Dette notat tegner et samlet billede af skader med fyrværkeri med specielt fokus på nytåret. Ved nytåret 26/7 blev der totalt i de to nytårsdøgn af Ulykkesanalysegruppen ved Odense Hospital registreret 24 ulykker. Det er en lille stigning i forhold til året før, hvor antallet var 223 ulykker. Set over den seneste 1 års periode er antallet dog lavt. Statistikken viser endvidere, at ulykkerne har spredt sig mere ud over december måned i forhold til året før, hvor ulykkerne var mere koncentreret omkring nytårsdøgnene. Der blev registreret to dødsfald med fyrværkeri i 26 i forbindelse med fremstilling af ulovligt fyrværkeri. Myndighederne har gennemført mange aktioner i året. Det konkrete udbytte af nogle af aktionerne har været begrænset, men reaktioner tyder på, at de er blevet bemærket og derfor har haft en stor præventiv effekt. Statistikken indeholder udelukkende beskrivelse af ulykker med personskade. Statistik over ulykker med personskade Datagrundlag Sikkerhedsstyrelsens statistik over fyrværkeriulykker med personskade tager udgangspunkt i registreringer fra Ulykkesregisteret hos Statens Institut for Folkesundhed, registreringer fra UlykkesAnalyseGruppen ved Odense Universitetshospital samt styrelsens egne registreringer baseret på nyhedsklip fra Observers presseklipstjeneste. Ulykkesregisteret omfatter registreringer af henvendelser til skadestuerne på sygehusene i Glostrup, Frederikssund, Esbjerg og Randers. Registreringerne kommer således til at dække ca. 13 procent af landets befolkning. Registeret anses for at give et repræsentativt billede af Danmarks befolkning for så vidt angår alder og køn. Undersøgelser foretaget af UlykkesAnalyseGruppen peger dog på, at registeret ikke er repræsentativt for så vidt angår fyrværkeriulykker, således at skalering til landstal giver forkerte tal. I dette notat anvendes tallene fra Ulykkesregisteret på den måde, at det antages, at de tendenser, der kan ses i tallene, er repræsentative for udviklingen i hele landet. Det skal bemærkes at datagrundlaget for Ulykkesregistrets registreringer tidligere har indeholdt både data fra Herlev og Grenå. Sammenligninger over tid er justeret i dette notat til at afspejle disse ændringer i datagrundlaget.
2 2/15 UlykkesAnalyseGruppen hører under ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital. Gruppen har siden nytåret 1995/96 indsamlet oplysninger fra alle landets skadesstuer og skadesklinikker om fyrværkeriulykker i de to nytårsdøgn (31. december og 1. januar). Antal ulykker Opgørelsen fra UlykkesAnalyseGruppen af skaderne viser en lille stigning i forhold til året før, hvor man registrerede det laveste antal skader i den tid, der har været registreret ulykker. Dette er vist på figur 1. Figur 1: Antallet af ulykker med fyrværkeri i nytårsdøgnet Kilde: UlykkesAnalyseGruppen Alvorlige Øvrige Figuren viser, at der i alt er sket 24 skader, heraf 4 alvorlige skader. Det svarer til en stigning i det totale antal skader på 8 % i forhold til sidste år. Antallet af skader er mere end halveret i forhold til det værste nytår i 1997/98, hvor der registreredes 546 skader. Det skal bemærkes, at UlykkesAnalyseGruppen ved årsskiftet har foretaget en yderligere kvalitetsvurdering af data. Derfor er der sket mindre forskydninger i forhold til tidligere publiceret materiale. Det er derfor kun muligt at sammenligne tal inden for denne rapport og ikke med tidligere. Hvis man kun ser på de alvorligste ulykker, dem der kræver indlæggelse, er nedgangen endnu mere markant figur 2.
3 3/15 Figur 2: Antallet af alvorlige ulykker med fyrværkeri i nytårsdøgnet Kilde: UlykkesAnalyseGruppen Alvorlige Figuren viser, at antallet af alvorlige ulykker er mere end halveret i forhold til de værste nytår (1996/97 og 1997/98). Siden nytåret 21/22 har antallet af ulykker stabiliseret sig på omkring 4 alvorlige ulykker. Det er interessant at se, om der er en sammenhæng mellem salget af fyrværkeri og antallet af ulykker; alt andet lige må antallet af ulykker stige, når salget af fyrværkeri stiger. Det er derfor interessant at se på, hvor store mængder fyrværkeri der sælges (og anvendes) i landet. Sikkerhedsstyrelsen har ikke kunnet fremskaffe tal for salget af fyrværkeri, men i Danmarks Statistiks Statistikbanken kan man finde tal for importen af fyrværkeri. Disse tal antages at være en god tilnærmelse til de anvendte mængder af fyrværkeri, idet der kun fabrikeres og eksporteres beskedne mængder af fyrværkeri i Danmark. Figur 3 viser de importerede mængder fyrværkeri i perioden Figuren viser, at importen af fyrværkeri i 26 er steget med knap 2 % i forhold til 25, men at den dog ligger væsentligt under importen i 24.
4 4/15 Figur 3: Fyrværkeriimporten målt i tons i perioden Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Import tons Det er interessant at bemærke, at antallet af ulykker var betydeligt højere i årene før årtusindskiftet, hvor importen af fyrværkeri var lavere end den er i dag. Faldet i antal af ulykker kan altså konkluderes til ikke at have noget med den udbudte mængde at gøre, der må være andre årsager: Mere sikker anvendelse af fyrværkeri, anvendelse af mindre farlige typer fyrværkeri, den obligatoriske godkendelse af fyrværkeri (som angiveligt har fjernet de farligste typer) osv. Det er ikke muligt at afgøre, hvilken rolle disse årsager spiller for faldet. Ønsker man at få et billede af det samlede antal ulykker for hele året, må man estimere dette ud fra registreringerne i Ulykkesregisteret. Figur 4 viser antallet af registrerede ulykker på de fire skadestuer.
5 5/15 Figur 4: Antal ulykker med fyrværkeri. 2 Antal ulykker / / / / / 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/7 Kilde Ulykkesregisteret En søjle dækker perioden fra 1. februar til 31. januar året efter. Der er databrud mellem 23 og 24, idet registeringerne i 24 blev udvidet med data fra skadestuen i Grenå, for at udgå året efter igen. I 26 faldt registreringerne fra Herlev også væk. Det lave antal ulykker fra året 25/6 er stort set fastholdt. Ser man længere tilbage, kan man se, at antallet af registreringer var næsten tre gange højere i 1999/ end i 26/7. Ønsker man at få et estimat for det samlede antal ulykker på landsplan, skal tallene for 26/7 ganges med 7,69. Det giver et estimat på 446 ulykker for hele 26/7 (1. februar til 31. januar 26). Af figur 5 fremgår, at der var 28 ulykker i nytårsdøgnet, hvilket svarer til 215 ulykker på landsplan. Dette tal skal sammenlignes med de 24 ulykker, som UlykkesAnalyseGruppen har registreret i de to nytårsdøgn. Forskellen afspejler en kendt forskel på ca. 2 % mellem tallene fra de to kilder. Det formodes, at denne forskel er konstant over tid, således at Ulykkesregisterets tal kan bruges til at fortolke tendenser og ændringer i ulykkesmønsteret. Dvs. en ændring i registreringerne fra Ulykkesregisteret formodes at afspejle en tilsvarende ændring i virkeligheden. Derudover anvendes Ulykkesregisterets registreringer i nærværende notat til at fortolke ulykkesmønstre. Det betyder, at man implicit formoder, at fordelingen af registreringer i registeret svarer til fordelingen af hændelser i virkeligheden. Ulykkernes fordeling over året Tallene fra Ulykkesregisteret viser, hvordan ulykkerne er fordelt over året. Dette er vist i figur 5.
6 6/15 Figur 5. Antallet af registreringer på de fire skadestuer fordelt over årets måneder for perioden feb. 26 jan. 27 sammenlignet med perioden feb. 25 jan. 26. Nytårsdøgnet er vist for sig selv /6 26/ feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec nytårsdøgn jan Figuren viser, at det fortsat er i nytårsdøgnet, at de fleste ulykker sker idet 28 af de 59 registreringer har med nytårsdøgnet at gøre. I forhold til året før har ulykkerne dog spredt sig mere over december måned, hvor der er registreret 17 ulykker i forhold til 5 året før. Ændringen fremgår tydeligere af figur 6.
7 7/15 Figur 6. Fordelingen af registreringerne over året fra de fire skadestuer for 25/6 sammenlignet med 26/7. 25/6 26/7 Resten af året 16% Resten af året 24% December 9% Nytårsdøgnet 47% Nytårsdøgnet 75% December 29% Man ser, at der er sket en forskydning i retning af, at der sker færre ulykker i nytårsdøgnet, mens den relative andel i december er steget. Figur 7 viser udvikling i antallet af ulykker med fyrværkeri uden for månederne december og januar baseret på registreringer fra skadestuerne i Ulykkesregisteret. Figur 7: Antallet af registreringer i Ulykkesregisteret i perioden februar til november Kilde Ulykkesregisteret Der er databrud mellem 23 og 24, idet registeringerne i 24 blev udvidet med data fra skadestuen i Grenå for at udgå året efter igen. I 26 faldt registreringerne fra Herlev også væk.
8 8/15 Her tegner sig også billedet af en nedgang i antallet af ulykker, men billedet er anderledes end for det totale antal ulykker. Der er sket over en halvering i forhold til året før og i forhold til 24 er niveauet på en fjerdedel. Fyrværkerilovgivningen blev ændret i november 25 og medførte, at det fremover ikke er tilladt for almindelige forbrugere at affyre fyrværkeri uden for perioden 1. december til 5. januar. Køns- og aldersfordeling for de tilskadekomne Det er hovedsageligt mænd, der kommer til skade med fyrværkeri især helt unge mænd mellem 1 og 19 år. Figur 8 viser kønsfordelingen af de tilskadekomne de seneste syv år. Kønsfordelingen er baseret på registreringer fra Ulykkesregisteret. Figur 8: Kønsfordeling af de tilskadekomne 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Mænd Kvinder 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/7 Der er databrud mellem 23/4 og 24/5, idet registeringerne i 24 blev udvidet med data fra skadestuen i Grenå for at udgå året efter igen. I 26 faldt registreringerne fra Herlev også væk Figuren viser, at mænd står for mere end 8 % af skaderne, og at andelen er nogenlunde konstant. Disse tal understøttes af tallene fra UlykkesAnalyseGruppen, der viser, at tre fjerdedele af de tilskadekomne er mænd. Ulykkesanalysegruppens tal viser også, at mændene tegner sig for 9 % af de alvorlige skader. Aldersfordelingen af de tilskadekomne er vist i figur 9. Figuren er baseret på registreringer fra de fire skadestuer i Ulykkesregisteret.
9 9/15 Figur 9: Aldersfordeling af de tilskadekomne i registreringerne i de fire skadestuer mænd kvinder > Figuren viser, at langt de fleste tilskadekomne er drenge mellem 1 og 19 år. Denne gruppe tegner sig for 4 % af alle ulykkerne. Data fra Ulykkesregisteret muliggør en yderligere underopdeling af gruppen. Den viser, at 21 af de 24 tilskadekomne er i aldersgruppen 1 14 år. Det svarer til mere end en trediedel af alle de tilskadekomne. Man kan også se, at børn og unge (personer under 19 år) står for mere end halvdelen af alle ulykker med fyrværkeri (35 af de registrerede 59 ulykker). Disse tal er markant højere end Ulykkesanalysegruppens tal, hvor 38 % af de tilskadekomne er mellem og 17 år. Dette forhold kunne forklares, hvis der relativt ofte er børn involveret i ulykkerne uden for nytårsdøgnene - en antagelse, der kan begrundes med, at det er typisk børn, der skyder fyrværkeri af umiddelbart op til nytår, og som samler og affyrer forsagere og ubrugt fyrværkeri i dagen efter nytår, mens det især er de voksne, som affyrer fyrværkeri nytårsaften. Da Ulykkesregisteret registrerer ulykker for hele året, mens Ulykkesanalysegruppen fokuserer på de to nytårsdøgn (31.12 og 1.1), ville det kunne give en forskel i resultaterne. Datamaterialet gør det dog ikke muligt at undersøge denne hypotese nøjere. Sikkerhedsstyrelsen har også undersøgt i hvor høj grad, det er tilskuerne der udsættes for ulykkerne. Det er gjort ved at gennemgå beskrivelserne af de enkelte ulykker i Ulykkesregisteret. Beskrivelserne er ikke alle helt præcise, så gennemgangen indeholder et vist skøn, og der er nogle få ulykker, som ikke kan placeres ud fra beskrivelserne. Resultatet er vist i figur 1.
10 1/15 Figur 1: Andelen af de tilskadekomne, der var tilskuere eller selv affyrede fyrværkeriet Ukendt 8% Skadelidte var tilskuer 36% Skadelidte affyrede selv fyrværkeriet 56% Kilde: Ulykkesregistret Grafen viser, at over halvdelen af de tilskadekomne selv affyrede fyrværkeriet.. Tilskuer dækker over personer, der tilfældigvis gik forbi fyrværkeriet og blev skadet af det. Fyrværkeritype De tilskadekomne spørges på skadestuen, hvilken type fyrværkeri der har forårsaget ulykken. Derfor er det muligt at lave en fordeling mellem de forskellige typer. Denne fordeling er sammenlignet for 25/6 og 26/7 i figur 11.
11 11/15 Figur 11. Fordelingen af de typer fyrværkeri der har forårsaget fyrværkeriulykkerne ifølge registreringer på de fire skadestuer i 25/6 sammenlignet med 26/7. 25/6 26/7 Uoplyst 27% Raket 32% Uoplyst 32% Raket 24% Bomberør 2% Hjemmelavet el. ulovligt 8% Batteri 6% Heksehyl 14% Bomberør 2% Romerlys 5% Fontæne 6% Andet 8% Hjemmelavet el. ulovligt 5% Batteri 5% Heksehyl 19% Romerlys 3% Fontæne 2% Det ses, at andelen af ulykker, som er forårsaget af hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri er på samme niveau som sidste år. Hvad angår ulykker, hvor fyrværkeriet ikke er oplyst (hvilket blandt andet kan dække over, at skadelidte ikke ønsker at oplyse, at skaden er forvoldt af ulovligt fyrværkeri) er procentdelen steget. Til gengæld er andelen af ulykker forårsaget af raketter faldet. Sammenhængen ses tydeligere på figur 12.
12 12/15 Figur 12: Antal fyrværkeriulykker for de væsentligste typer fyrværkeri for 25/6 og 26/ ! "#$!% &' () Af figuren fremgår, at antallet af ulykker med raketter er faldet med en trediedel, mens kategorien Uoplyst er steget marginalt. Skader Skaderne beskrives på to måder: Hvilken hændelse eller mekanisme har forårsaget skaden, og hvilken legemsdel påførtes skaden? Ser man på hvilken hændelse, der har forårsaget skaden, er langt den hyppigste mekanisme genstand i bevægelse. Dette dækker over, at skadelidte er blevet ramt af fyrværkeriet typisk fordi nogen har kastet fyrværkeriet, afskudt det vandret, eller fordi fyrværkeriet vælter under affyringen. Andre væsentlige skadesmekanismer er varme genstande og flammer, der typisk dækker over gløder fra fyrværkeriartikler, eller artikler der samles op, inden de er kølet tiltrækkeligt af. Resultatet er vist i figur 13, hvor fordelingen i 26/7 er sammenlignet med fordelingen i 25/6.
13 13/15 Figur 13. Fordelingen af de mekanismer, der har forårsaget skaderne i 25/6 og 26/7. 25/6 26/7 Støj, knald 2% Andet 2% Støj, knald 2% Andet 3% Flammer 19% Flammer 8% Varme genstande 16% Genstand i bevægelse 58% Varme genstande 24% Genstand i bevægelse 44% Fremmedlegeme i øje 3% Fremmedlegeme i øje 19% Det ses, at andelen af skader, der skyldes genstande i bevægelse er faldet fra 25/6 til 26/7 mens skader forårsaget af fremmedlegme i øje er steget kraftigt. Figur 14 viser, hvilken kropsdel der er blevet påført skaden. I figuren er fordelingen for 25/6 sammenlignet med fordelingen for 26/7. Figur 14: Fordelingen af ulykkerne på kropsdel for 25/6 og 26/7. 25/6 26/7 Resten af legemet 22% Øre 5% Øje 16% Resten af legemet 7% Øre 3% Øje 29% Fingre, hånd 39% Resten af hovedet 22% Fingre, hånd 35% Resten af hovedet 22%
14 14/15 Figuren viser, at hovedparten af skaderne rammer fingre eller hånd og skyldes typisk, at fyrværkeri tænder for tidligt, eller skadelidte holder antændt fyrværkeri i hånden. Der sker fortsat en hel del øjenskader; figuren viser, at omkring hver tredje skade rammer øjet. UlykkeAnalysegruppen laver tilsvarende, men knapt så detaljerede registreringer af den skadede legemsdel. Disse registreringer kan til gengæld følges længere tid tilbage, så man kan se udviklingen over de seneste 7 nytår. Det er vist i figur 15. Figur 15: Udviklingen i øjenskader, håndskader, brandskader og høreskader i perioden 2/1 26/7. 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/ Øjenskade Håndskade Brandskade Høreskade Kilde: UlykkesAnalyseGruppen Ud over de på figuren viste skader er der registreret ca. 117 blandede småsår, som ikke indgår i figuren, da det ikke er muligt at skelne om det er brandskade eller høreskade. Figuren viser, at både antallet af hånd- og øjenskader er steget i 26/27. Når UlykkesAnalyseGruppen ikke har angivet nogen høreskader i 26/7, mens Ulykkesregisteret har registreret, at 3 % af skaderne i år har ramt øret, skyldes det formodentligt, at sidstnævnte også omfatter registreringer af skader på det ydre øre såsom sår og forbrændinger. Endelig registrerer Ulykkesregisteret også skadens alvorlighed ved, at man registrerer, hvilken behandling skadelidte har fået. Dette er illustreret i figur 16.
15 15/15 Figur 16: Skadernes alvorlighed nytåret 24/5 til 26/ /5 25/6 26/7 ('%#% ' &*$#* '% +' % &$$,'% -' Tal for 24/5 indeholder kun ulykker for nytårsdøgnene. Tal for 25/6 omfatter ulykker fra og med 3. januar 25 og til og med januar 26. Tallene for 26/7 indeholder tal fra og med 1. februar 26 til og med 31. januar 27. samt Sikkerhedsstyrelsens egne registreringer Figuren viser, at der er blevet færre af de ulykker, hvor hele behandlingen afsluttes på skadestuen. Til gengæld er der blevet flere ulykker, som afsluttes med, at skadelidte henvises til egen læge. Figuren viser, at der er sket en stigning i antallet af de alvorligste ulykker. Der er således sket en fordobling af antallet af ulykker, der medfører indlæggelse. Derudover er der registreret to dødsfald op til nytåret 26/7. Omkomne ved fyrværkeriulykker Sikkerhedsstyrelsen har registreret to dødsfald i forbindelse med fyrværkeri i 26. De to dødsfald indgår ikke i Ulykkesregistrets tal. Begge omkom i samme ulykke i forbindelse med fremstilling af ulovligt fyrværkeri. I 25 og nytåret 25/6 var der ingen omkomne som følge af fyrværkeri. I 24 og nytåret 24/5 omkom i alt fire personer som følge af fyrværkeri. I 23 og nytåret 23/4 omkom i alt tre personer som følge af fyrværkeri.
Erhvervsudvalget B 58 - Offentlig
Erhvervsudvalget B 58 - Offentlig 0 UlykkesAnalyseGruppen Ortopæd kirurgisk afd.o Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29. 5000 Odense C e-mail uag@ouh.fyns-amt.dk UlykkesAnalyseGruppens landsdækkende
Læs mereSikkerhedsstyrelsens fyrværkerirapport 2008/09
sikkerhedsstyrelsen Fyrværkerirapport 2009 11. august 2010 J. nr. 441-33-00006 CKR/DGR Sikkerhedsstyrelsens fyrværkerirapport 2008/09 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Ulykker med personskade... 4
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereKonjunktur - forår 2012
Konjunkturbarometer forår Konjunktur - forår NB Dette konjunkturbarometer er det første fra DANSKE ARK som behandler arkitektbranchen særskilt. Læs mere om baggrund og metode sidst i dette notat. Tabel
Læs mereArbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)
Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereDATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS
DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 5. maj 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling Som følge af flere datamæssige ændringer, der har til formål at forbedre statistikkerne, udkommer data for januar 2010
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs meresikkerhedsstyrelsen fyrværkerirapport 2009/10
sikkerhedsstyrelsen fyrværkerirapport 2009/10 7. januar 2011 J. nr. 441-33-00009 RBL/MKN Sikkerhedsstyrelsens fyrværkerirapport 2009/10 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Ulykker med personskade...
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereElevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne
Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i
Læs mereDEN ØKONOMISKE SITUATION
Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen DEN ØKONOMISKE SITUATION Resumé: Notatet undersøger internationale konjunkturindikatorer, forbrugertillidsindikatoren for husholdningerne, antal nyregistreringer af
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012
Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereTEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009
TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2
Læs mereSkriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik
Skriftlig dansk 2014 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2014 (Ordinær)... 4 28.05.2014 (Ordinær)... 5 22.05.2014 (Netadgang)... 6 28.05.2014
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereRAR-Notat Vestjylland 2015
RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereRegion Midtjylland Det gennemsnitlige antal henvisninger pr. måned til udvidet frit sygehusvalg er ca. fordoblet forhold til samme periode i 2007.
N O T A T Regionernes henvisninger til det udvidede frie sygehusvalg Region Midtjylland Det gennemsnitlige antal henvisninger pr. måned til udvidet frit sygehusvalg er ca. fordoblet forhold til samme periode
Læs mereMARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Kopi til Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget Aarhus Kommune Den 8. maj 2013 Demografisk udvikling i Aarhus, udvikling i antal borgere
Læs mereUndersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber
24. marts 2015 Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber Erhvervsstyrelsen har foretaget en undersøgelse af kønsfordelingen pr. 19. februar 2015 samt pr. 1. januar i de seneste 10
Læs merePædagogisk personale i grundskolen
Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar
Læs mereKøbenhavn, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Læs mereDen grønlandske varmestue Naapiffik Statistik
Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
Læs mereAktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014
Februar 2015 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereVÆKST BAROMETER. Virksomheder i forårsstemning- vækst og. nye jobs. 4. april 2011
VÆKST BAROMETER 4. april 2011 Virksomheder i forårsstemning- vækst og nye jobs Virksomhederne i Region Syddanmark er i regulær forårsstemning. Mere end halvdelen af virksomhederne forventer en større omsætning
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereLederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereDØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereBorgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen
Notat Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Borgerpanelet. 95 procent af respondenterne i Region Syddanmarks Borgerpanel erklærer sig tilfredse med deres tilværelse.
Læs mereUddannelse og beskæftigelse for unge
Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller
Læs mereFORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager - statistik 2015 FORORD Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne
Læs mereDanmark mister 8.000 grønne job
3F, Ledighed, november 2009 Danmark mister 8.000 grønne job Fokus på tab af grønne job i Danmark Salget af energiteknologi og udstyr (f.eks. vindmøller og solanlæg) samt besparelsesteknolog og udstyr (f.eks.
Læs mereAnsøgning. Projektets/aktivitetens titel Kommune. Ansøger type. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Kommune Vælg venligst fra listen. Ansøger type Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Organisationens navn og CVR-nummer Her anføres den ansøgende organisations
Læs mereCITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3
VIBORG KOMMUNE CITY SENSE VIBORG AFRAPPORTERING, EFTERÅR 2015 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-
Læs mereSIKKERHEDSSTYRELSEN FYRVÆRKERIRAPPORT 2010/11
SIKKERHEDSSTYRELSEN FYRVÆRKERIRAPPORT 2010/11 2. december 2011 J. nr. 441-33-00010 RBL/MKN Sikkerhedsstyrelsens fyrværkerirapport 2010/11 Indholdsfortegnelse Sikkerhedsstyrelsens fyrværkerirapport 2010/11...
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere
Læs mereKommunenotat. Aalborg
Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereHvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse
N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereMISDANNELSESREGISTERET 2000-2005*
MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereÅrsrapport 2015. Kontinensklinikken
Årsrapport 2015 Årsrapport 2015 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Målgruppe... 5 2.3 s arbejde... 6 3 Resultater... 7 4 Egne erfaringer... 10 2 Årsrapport 2015 Det starter måske
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereTabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009. Fravær pr ansat i Dagsværk
Louise Kryspin Sørensen Maj 2011 Langtidssygefravær i 2007 og 2009 Langtidssygefraværet (over 28 dage) opgjort i dagsværk er faldet med 15,4 % fra 2007 til 2009. Faldet i langtidssygefraværet er sket både
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 2004
Information fra Århus Kommunes Budgetkontor Okt. ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL Århus Kommune har fra og med februar fejlagtigt indberettet for mange ikke-forsikrede ledige i størrelsesordenen
Læs mereFORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør
FORORD I 2011 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 5.247 erstatningssager, hvilket er 17 procent flere sager, end der blev oprettet. Næsten hver tredje sag handlede
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014 Samlet tilfredshed med tandplejen Samlet tilfredshed - Hvor tilfreds er du med Tandplejen alt i alt? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. November 2009
OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereVentetiden på apoteket halveret siden 2009
Danmarks Apotekerforening Analyse 9. december 2015 Ventetiden på apoteket halveret siden 2009 Siden 2009 er den gennemsnitlige ventetid på apoteket mere end halveret. I gennemsnit bliver apotekernes kunder
Læs mereFølgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand.
1. ÅRGANG AUGUST 2006 NR. 1 Børn og brandulykker Redningsberedskabet (brandvæsenet) bliver i gennemsnit alarmeret til 17.0 brande om året. I 2005 blev de alarmeret til 16.551 brande. De kommunale redningsberedskaber
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013 2. maj 2014 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der betalte efterlønsbidrag
Læs mereMedlemsudvikling i a kasserne
Medlemsudvikling i a kasserne 4. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a kasserne. I december 2015 var der ca. 2.037.000 dagpengeforsikrede
Læs mereNøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016
Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et
Læs mereKommunenotat. Ringkøbing-Skjern
Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereJobmobilitet Lederne Maj 2015
Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis
Læs mereMonitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013
Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereDen nuværende udbygning bør altså bibeholdes på 0 5 årsområdet da:
Behovsprognose 2014 på 0 5 års området I 2013 fremgik det, at Børne og Ungdomsforvaltningens sprognose, at der var for 81 børnegrupper frem til 2017. Med en udbygning til 90 % af spidsbelastningset, så
Læs mereArbejdspapir om bopælsregioner
1 Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i
Læs mere