Kandidatuddannelsen i Fysioterapi (cand. scient. i fysioterapi, CSF)

Relaterede dokumenter
2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Samling af SDU s regler om studiefremdrift

Syddansk Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studienævn for Kandidatuddannelsen i Fysioterapi

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylær medicin science.au.dk

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studiefremdriftsreformen

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylærbiologi science.au.dk

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I medicinalkemi science.au.dk

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

UDKAST af 16. december 2014

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt

Master i Idræt og Velfærd 2016

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep.

Referat af møde i Det psykologiske Studienævn torsdag den 17. marts 2005, kl i mødelokale 424, bygning 1481

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse (FMOL)

Pædagogisk psykologisk intervention

Eksamensformer på EBUSS

Pædagogfaglige teorier og begreber

Studieguide for speciale. (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Revideret August 2009

Studieordning for Masteruddannelse i klinisk sygepleje (2010)

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsens 5. semester gældende fra 1. februar 2014

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Master i Projektledelse

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Intern teoretisk prøve Modul 5. Tværprofessionel virksomhed

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 6. semester

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I FYSIK VED

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Pædagogisk udviklingsarbejde

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Eksamensreglement HG Underviser og censor

Eksamensreglement for

Kollegial vejledning og supervision

Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester. Indledning

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Vejledning med medier og it

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab, Scient.pol. BA

Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur.

Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus

Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse

Global Refugee Studies

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for bacheloruddannelsen i sociologi

Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Lovtidende A Udgivet den 28. juni Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser

Evalueringsplan for HHX

Transkript:

Syddansk Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævn for Kandidatuddannelsen i Fysioterapi Kandidatuddannelsen i Fysioterapi (cand. scient. i fysioterapi, CSF) Campus Odense Årgang CSF11 1

Indholdsfortegnelse 1 Beskrivelse af uddannelsen... 4 1.1 Normering i ECTS... 4 1.2 Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer... 4 1.3 Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag... 4 1.4 Kompetencebeskrivelser... 5 2 Indskrivning... 6 2.1 Adgangskrav... 6 3. Strukturel beskrivelse... 7 3.1 Opbygning og struktur i semestre, moduler, fagelementer, valgfag mv... 7 3.2 Skematisk oversigt... 7 4 Beskrivelse af fag/moduler/semestre... 7 1. SEMESTER... 7 4.1 Modul 1 Fysioterapiens teorigrundlag og historie. Videnskabsteori og metode. Test & måling... 7 4.2 Modul 2 Evidensbaseret praksis. Den fysioterapeutiske undersøgelse, intervention og effektvurdering kritisk belyst... 8 2. semester... 10 4.3 Modul 3 Kvalitetsudvikling og projektledelse... 10 Kompetencemål:... 10 4.4 Modul 4 Evidensbaseret praksis modul 2 og Videnskabelig Metode 2... 11 3. semester... 12 4.5 Valgfri moduler... 12 4. semester... 13 4.6 Kandidatspecialet... 13 5 Generelle bestemmelser... 14 5.1 Merit og internationalisering... 14 5.2 Eksamens tilmelding og -afmelding... 14 5.3 Syge- og omprøve... 15 5.4 Stave- og formuleringsevne ved større opgaver... 15 5.5 Antal tilmeldte eksamensforsøg... 16 5.6 Intern eller ekstern censur... 16 5.7 Karakter eller Bestået/ikke bestået... 16 5.8 Andre bestemmelser... 16 5.9 Krav om studieaktivitet... 17 6 Dispensation og klagemuligheder... 18 6.1 Dispensation fra regler fastsat af universitetet... 18 6.2 Klage over eksamen... 18 6.3 Klage over universitetets afgørelser... 18 7 Uddannelsens forankring... 19 7.1 Relevante bekendtgørelser... 19 7.2 Uddannelsens betegnelse/titel... 19 7.3 Ansvarligt studienævn... 19 7.4 Ansvarligt censorkorps... 19 7.5 Studieordningens ikrafttræden... 19 7.6 Dato for godkendelse i studienævnet... 19 7.7 Dato for Dekanens godkendelse... 20 7.8 Studieordningens historik... 20 7.9 Overgangsordninger... 20 2

BILAG... 21 Ændringer i studieordningen 22 3

1 Beskrivelse af uddannelsen 1.1 Normering i ECTS Kandidatuddannelsen i fysioterapi er normeret til 120 ECTS, dvs. 2 års fuldtidsstudie. 1.2 Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer Formålet med kandidatuddannelsen i fysioterapi er at kvalificere den studerende til, på et forskningsbaseret grundlag, at evaluere, kvalitetsudvikle og evidensbasere klinisk praksis indenfor de fysioterapifaglige specialer, samt fungere som projektleder på evaluerings- og udviklingsprojekter. Det er således formålet at den studerende på et akademisk grundlag, udbygger sin faglige viden og kunnen og øger de teoretiske og metodiske kvalifikationer, samt selvstændigheden i forhold til professionsbachelorniveauet. Kandidatuddannelsen i fysioterapi vil gennem videnskabelig og faglig fordybelse i de fysioterapifaglige specialer, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode kvalificere den studerende til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner, samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde. Uddannelsen vil desuden kvalificere den studerende til, på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for fysioterapi, at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for de fysioterapifaglige specialer i offentlige og private institutioner og virksomheder, samt i selvstændig praksis. Efter afsluttet uddannelse har kandidaten i fysioterapi udviklet viden, færdigheder og kompetencer, der på et videnskabeligt grundlag vil kvalificere til beskæftigelse inden for alle fysioterapirelaterede områder. Størstedelen af de uddannede kandidater forventes at finde ansættelse indenfor hospitalsvæsenet, kommuner og den private sektor. Derudover vil de kunne finde ansættelse som undervisere i uddannelsessektoren (som kliniske undervisere, lektorer i fysioterapi eller lign.), samt som konsulenter i den offentlige sektor, i interesseorganisationer og private firmaer med behov for ekspertise indenfor fysioterapirelevante områder. Endelig vil kandidater i fysioterapi være kvalificerede til at kunne påbegynde en forskeruddannelse (Ph.d.). 1.3 Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag Det er uddannelsens mål at den studerende via kundskab og erfaring med videnskabelige teorier og metoder kan medvirke til forbedret kvalitet af den fysioterapeutiske praksis. Den studerende prøves derfor i viden om og færdigheder i at anvende kvalitetsudviklingsredskaber. Således skal den studerende udarbejde praksisbeskrivelser med udgangspunkt i specifikke reelle cases fra den fysioterapeutiske praksis (Case rapporter), rapporter over et evidensbaseret forløb (CAT; critical appraised topics) og synopser for kvalitetsudviklingsforløb og deciderede videnskabelige undersøgelser. Disse dokumenter udarbejdes undervejs i løbet af hele uddannelsesforløbet og samles i en portefølje. Porteføljen skal også indeholde den studerendes indsamling af noter, referencer, illustrationer, erfaringer osv. i løbet af uddannelsen. Efter 2. semester skal den studerende som en del af læringsprøverne gøre rede for planerne for udnyttelse af 2. studieår. Dette sker i form af dels en synopsis for valg af emner for modul 4

5 og 6 og valg af emne for kandidatspecialet og dels i form af detaljerede overvejelser og noter i porteføljen. For at sikre at den studerende i uddannelsesforløbet selv er aktiv medvirkende til sin egen læring og afprøver konsekvenserne af egen planlægning er planlægningen af andet studieår en del af læringsprøverne i første studieår. Koblingen mellem den fysioterapeutiske praksis og kandidatuddannelsen i fysioterapi er et vigtigt mål og skal ske på flere niveauer. Den studerende skal i en case rapport tage udgangspunkt i en reel case fra praksis. Den studerende skal begrunde emnevalg i de forskellige CATs ud fra reelle kliniske problemstillinger som enten de selv eller kolleger har. Det valgte emne for en synopsis for kvalitetsudviklingsprojektet skal ligeledes tage udgangspunkt i et reelt behov fra den fysioterapeutiske praksis. 1.4 Kompetencebeskrivelser Dimittender med en kandidatuddannelse i fysioterapi vil besidde følgende slutkompetencer indenfor kategorierne viden og forståelse, færdigheder og kompetencer: Viden: 1. Viden om sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskabelige metoder for kritisk at kunne implementere ny viden fra videnskabelige artikler i klinisk praksis, dvs. evidensbaseret praksis og for at kunne deltage i forskningsprojekter. 2. Viden om kvalitetsudviklingsredskaber til selvstændigt at kunne iværksætte, lede og afrapportere kvalitetsudviklingsprojekter. 3. Viden om metoder til kritisk at kvalitetsudvikle alle aspekter af den fysioterapeutiske arbejdsproces baseret på nyeste internationale forskning. 4. Viden om processen fra problemstilling til videnskabeligt spørgsmål for at kunne formulere videnskabelige problemstillinger relevant for fysioterapeutisk praksis. Færdigheder: 1. Mestrer videnskabelige metoder og redskaber relevante for fysioterapeutisk praksis. 2. Kan vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder relevante for fysioterapeutisk praksis, samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller indenfor fysioterapi. 3. Kan diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister med henblik på kvalitetsudvikling af fysioterapeutisk praksis. 4. Kan sikre at egen og kollegaers fysioterapeutiske praksis er evidensbaseret og lever op til nationale og internationale kliniske retningslinjer baseret på nyeste internationale forskning. 5. Kan formidle forskningsbaseret viden relevant for fysioterapi. Kompetencer: 1. Kan kritisk evaluere og identificere kompetenceudviklingsbehov og tilrettelægge og gennemføre kompetenceudviklingsforløb målrettet kvalitetsudvikling/evidensbasering af klinisk praksis. 2. Kan kritisk evaluere aktuel klinisk praksis og på den baggrund iværksætte udviklingsprojekter målrettet kvalitetsudvikling og evidensbasering af praksis. 3. Kan designe og styre arbejds-, evaluerings- og udviklingsprocesser indenfor fysioterapeutisk praksis, der er komplekse, uforudsigelige og som forudsætter nye løsningsmodeller. 5

4. Kan udarbejde entydige, klare og brugbare rapporter efter et evaluerings- og/eller kvalitetsudviklingsprojekt og formidle projektets resultater. 2 Indskrivning 2.1 Adgangskrav (Jf Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 338 af 06/05/2004 jf. 9, stk. 2, og 12, stk. 2.) Adgangskravene for uddannelsen er fastlagt i henhold til Bekendtgørelse nr. 338 af 06/05/2004, 9 samt 12 (uddannelsesbekendtgørelsen). Adgangsberettiget til kandidatuddannelsen i fysioterapi er studerende, der har gennemført en professionsbacheloruddannelse i fysioterapi (uddannet efter 1. september 2001) eller øvrige fysioterapeuter suppleret med en suppleringsuddannelse på 15 ECTS. Stk. 2. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver. Adgangsgivende efter individuel vurdering er endvidere udenlandske studerende, der har en bacheloruddannelse i fysioterapi. Stk. 3. I universitetets vurdering af ansøgerne efter stk. 2 kan der efter ministeriets godkendelse indgå optagelsesprøver, samtaler m.v. Stk. 4. Kan universitetet af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere på kandidatuddannelsen i fysioterapi, skal udvælgelse ske efter kriterier, der på forhånd er fastsat af universitetet (jf dog Adgangsbekendtgørelsen, BEK nr. 52 af 28/01/2009 14, stk. 1, og 30). Adgangsbegrænsningen skal være offentliggjort på universitetets hjemmeside mindst 1 år, før begrænsningen får virkning. Udvælgelseskriterierne ved mere end 25 ansøgere vil for professionsbachelorer i fysioterapi uddannet efter 1. september 2001 være gennemsnitskarakteren for fysioterapiuddannelsen og karakteren på bachelorprojektet. For alle ansøgere vil der desuden, ud fra et point system, blive taget hensyn til hvorvidt ansøgerne har gennemført kurser indenfor videnskabelig teori og metode, er ansat i specialiserede erhvervsfunktioner med ansvar for et fagligt speciale og/eller ansvar for evaluering og kvalitetsudvikling i deres praksis, kan dokumentere erfaring med evidensbaseret praksis, kan dokumentere erfaring med evaluering og kvalitetsarbejde eller kan dokumentere erfaring med videnskabelige projekter. Stk. 5. Universitetet må alene anvende faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Universitetet må ikke anvende køn, alder og lodtrækning som udvælgelseskriterier. Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på universitetets hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af adgangsbegrænsningen. 6

3. Strukturel beskrivelse 3.1 Opbygning og struktur i semestre, moduler, fagelementer, valgfag mv Uddannelsen er opdelt i fire moduler, to valgfri moduler og et kandidatspecialeforløb. Hvert modul omfatter 8 ugers undervisning, er normeret til 15 ECTS og afsluttes med en modulprøve. 3.2 Skematisk oversigt Skematisk ser uddannelsen således ud: 4. semester Kandidatspecialet (Ekstern censur) Gruppevejledning 3. semester Valgfrit modul Valgfrit modul (Intern censur) 2. semester Modul 3 Kvalitetsudvikling og projektledelse (Intern censur). 1. semester Modul 1 Fysioterapiens teorigrundlag og historie Videnskabsteori og metode (I). Test & måling (Ekstern censur). Valgfrit modul Valgfrit modul (Intern censur) Modul 4 Videnskabelig metode (II) (Ekstern censur). Modul 2 Evidensbaseret praksis Den fysioterapeutiske undersøgelse, intervention og effektvurdering kritisk belyst (Intern censur). ECTS 15 15 4 Beskrivelse af fag/moduler/semestre 1. SEMESTER 4.1 Modul 1 Fysioterapiens teorigrundlag og historie. Videnskabsteori og metode. Test & måling Kompetencemål: 1. Den studerende har viden og forståelse for de forskellige videnskabsteoretiske retninger, der har betydning for den fysioterapeutiske fagudøvelse. 2. Den studerende har viden og forståelse for forskellige videnskabelige metoder indenfor natur-, human- og samfundsvidenskab, og kan forholde sig kritisk til videnskabelige publikationer, hvori disse har været anvendt. 3. Den studerende har viden og forståelse for anvendelse af test og målemetoder relevant for fysioterapeutisk praksis, samt kan udvælge og kritisk analysere anvendelse af test og målemetoder i evaluerings-, forsknings- og kvalitetssikringsprojekter. 4. Den studerende har viden om fysioterapiens historie og udviklingstendenser i fysioterapifaget, samt kender og kan forholde sig kritisk til det teoretiske grundlag for fysioterapi. 7

Omfang: 15 ECTS Undervisning og arbejdsformer: Undervisningen består hovedsagligt af forelæsninger, hvor centrale temaer i de enkelte temaer bearbejdes yderligere ved diskussion i klassen og gruppearbejde. Der anvendes "blended learning" dvs. en kombination af fysisk tilstedeværelse i klasserummet og virtuel undervisning. Tidsmæssig placering: 1. semester Forudsætninger for deltagelse: Opfyldelse af optagelseskrav for kandidatuddannelsen i fysioterapi Evalueringsform: Læringsprøver I løbet af modulet skal den studerende aflevere to læringsprøver. Ved den ene skal den studerende beskrive fra et til fire af begreberne inden for videnskabsteori og metode (svarende til udarbejdelse af et Wikipedia opslag). Ved den anden læringsprøve skal den studerende udarbejde første udkast til en studieplan for 2. studieår. Den afsluttende prøve er et essay, hvor den studerende diskuterer 3 af de tidligere afleverede beskrivelser af et af begreberne inden for videnskabsteori og metode. Prøven bedømmes efter 7-trins skalaen og med ekstern censur. 4.2 Modul 2 Evidensbaseret praksis. Den fysioterapeutiske undersøgelse, intervention og effektvurdering kritisk belyst Kompetencemål: Viden og forståelse 1. forstå og forklare grundlæggende metoder til udøvelse af evidensbaseret praksis, herunder litteratursøgning, litteraturudvælgelse, kritisk vurdering, anvendelighed i praktiske kliniske problemstillinger 2. beskrive evidensbaserede undersøgelses- og interventionsprincipper til sygdomme og skader indenfor det fysioterapeutiske felt 3. beskrive opbygning og indhold i en case rapport 4. beskrive opbygning og indhold i et Critical Appraised Topic (CAT) Færdigheder 1. gennemføre en fysioterapeutisk undersøgelse, diagnostik/klassifikation, intervention og effektvurdering med angivelse af evidensniveau for de anvendte metoder 2. finde og udvælge relevant videnskabelig litteratur omkring en specifik fysioterapeutisk undersøgelse eller intervention 8

3. udføre en kritisk vurdering af specifikke fysioterapeutiske undersøgelsesmetoder til diagnostik eller klassifikation 4. udføre en kritisk vurdering af specifikke fysioterapeutiske interventioner 5. udføre en kritisk vurdering af fysioterapeutisk målemetoder 6. udarbejde en Critical Appraised Topic - rapport (CAT) 7. udarbejde en case rapport Kompetencer 1. evaluere en aktuel klinisk praksis kritisk og på den baggrund iværksætte målrettet kvalitetsudvikling og evidensbasering indenfor et givet fysioterapeutiske felt 2. forstå, anvende og implementere videnskabelige metoder i relation til fysioterapeutiske problemstillinger i klinisk praksis 3. sikre at egen og kollegaers fysioterapeutiske praksis er evidensbaseret og lever op til nationale og internationale kliniske retningslinjer baseret på højeste internationale forskning Omfang: 15 ECTS Undervisning og arbejdsformer: Teoriundervisning: Undervisningen består hovedsagligt af forelæsninger, hvor centrale temaer i de enkelte temaer bearbejdes yderligere ved diskussion i klassen. Tidsmæssig placering: 1. semester Forudsætninger for deltagelse: Opfyldelse af optagelseskrav for kandidatuddannelsen i fysioterapi Evalueringsform: Modulet består af 3 læringsprøver og en afsluttende prøve med intern censur. Læringsprøver Den studerende udarbejder 2 CATs i løbet af dette modul. Den første i 3. uge, den anden i 5. uge. CAT 1 skal omhandle svaret på et specifikt spørgsmål relateret til evidensbaseret fysioterapeutisk undersøgelse / klassificering af en case. CAT 2 skal omhandle svaret på et specifikt årsagsspørgsmål relateret til en fysioterapeutisk intervention/effekt evaluering. Endelig skal den studerende udarbejde anden version af deres studieplan for 2. studieår (jf læringsprøve for modul 1). Afsluttende prøve Den studerende identificerer en case i en klinisk praksis og gennemfører en fysioterapeutisk undersøgelse, intervention og efterfølgende evaluering og dokumenterer dette forløb i en case rapport. Forløbet kan indeholde CAT 1 og 2. Prøven bedømmes som bestået/ikke-bestået og med intern censur. 9

2. semester 4.3 Modul 3 Kvalitetsudvikling og projektledelse Kompetencemål: Modulet giver den studerende følgende kompetencer: De studerende har viden om og forståelse for: 1. grundlæggende begreber indenfor kvalitet og sikkerhed i sundhedsvæsenet så de kritisk kan vurdere videnskabelig litteratur på området så vel som de redegørelser ledelser modtager som led i ledelsesinformationssystemet indenfor kvalitet og patientsikkerhed 2. centrale begreber indenfor klinisk epidemiologi så de kan forstå denne metodemæssige tilgang som fundament for monitorering og evaluering af kvalitet og patientsikkerhed 3. anvendelsen af systematiske styringsprocesser og styringsinstrumenter i forbindelse med gennemførelse af systematiske evalueringer af kliniske og organisatoriske tiltag til styrkelse af kvalitet og patientsikkerhed De studerende har færdigheder til: 1. at læse og vurdere forskellige typer af videnskabelige artikler indenfor området kvalitet og patientsikkerhed, herunder forholde sig kritisk til de anvendte forskningsmetoders relevans og anvendelighed, forskningsresultater og mulige fejlkilder 2. at tolke og anvende rapporter om kvalitet og patientsikkerhed og at designe lokale evalueringsprojekter baseret på dette grundlag gennem identifikation af relevante forskningsspørgsmål der kan analyseres videnskabeligt, samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller De studerende har kompetencer til: 1. at formulere afgrænsede og præcise forskningsspørgsmål, 2. at deltage i og tage initiativ til studier indenfor kvalitet og patientsikkerhed 3. at designe studier til evaluering af behandlingsmetoders betydning i forhold til behandlingskvalitet og patientsikkerhed Omfang: 15 ECTS Undervisning og arbejdsformer: Undervisningen gennemføres i form af forelæsninger kombineret med indlagte øvelser og en mindre opgave. Tidsmæssig placering: 2. semester Forudsætninger for deltagelse: Opfyldelse af optagelseskrav for kandidatuddannelsen i fysioterapi 10

Evalueringsform: Læringsprøve: Afsluttende prøve De studerende udarbejder en projektplan/synopsis for deres andet studieår. Eksamen bedømmes efter 7-skalaen med intern censur. 4.4 Modul 4 Evidensbaseret praksis modul 2 og Videnskabelig Metode 2 Kompetencemål 1. At de studerende i forhold til modul 1 erhverver sig yderligere viden om og forståelse for videnskabelige metoder indenfor såvel natur-, human- som samfundsvidenskab for at kunne forholde sig kritisk til videnskabelige publikationer hvori disse har været anvendt. 2. At de studerende i forhold til modul 1 erhverver sig yderligere viden om, forståelse for og kritisk kan analysere anvendelse af test og måling relevant for fysioterapeutisk praksis, samt kunne udvælge og anvende test og målemetoder i evaluerings-, forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter. 3. At de studerende forstår, kan anvende og analysere videnskabelige problemstillinger i relation til fysioterapeutiske problemstillinger i klinikken. 4. At de studerende kan sikre at egen og kollegaers fysioterapeutiske praksis er evidensbaseret og lever op til nationale og internationale kliniske retningslinjer baseret på højeste internationale forskning Omfang: 15 ECTS Undervisning og arbejdsformer: Undervisningen består hovedsagligt af forelæsninger og laboratorieeksperimenter hvor centrale temaer i de enkelte emner bearbejdes yderligere ved diskussion i klassen og gruppearbejde. Tidsmæssig placering: 2. semester Forudsætninger for deltagelse: Opfyldelse af optagelseskrav for kandidatuddannelsen i fysioterapi Evalueringsform: Modulet evalueres via to læringsprøver og en afsluttende summativ prøve. Læringsprøve Som læringsprøve skal den studerende kunne beskrive relevante bias i forbindelse med anvendelse af en standardiseret målemetode og mulige løsninger på disse bias. 11

Afsluttende prøve Som afsluttende prøve skal den studerende udarbejde en projektbeskrivelse (protokol) for et givent forskningsprojekt med angivelse af relevant problemstilling og deraf følgende valg af metoder og analyser, samt forslag til realistisk tidsplan for gennemførelse af projektet. Den afsluttende prøve bedømmes på 7 trins skalaen og med ekstern censur og har fokus på at teste den studerendes viden om videnskabelige metoder. 3. semester 4.5 Valgfri moduler Den studerende skal i løbet af den 2-årige kandidatuddannelse dokumentere valgfag svarende til maksimalt 30 ECTS-points. Valgfag skal ligge inden for uddannelsens formål og kompetenceprofil. Valgfri moduler er planlagt til at afvikles på 3. semester, men den studerende kan frit vælge på hvilket semester/hvilke semestre valgfag tages, blot skal de(t) være tilendebragt inden kandidatspecialet indleveres til bedømmelse og det må ikke være hæmmende for den studerendes deltagelse i anden obligatorisk undervisning. Mål: At den studerende kan fordybe sig i et specialefelt relateret til fysioterapi efter eget valg. Omfang: Hvert modul på 15 ECTS, maksimalt op til 30 ECTS. Undervisning og arbejdsformer: Undervisningen bestemmes af de/t valgte emner. Tidsmæssig placering: Primært 3. semester Forudsætninger for deltagelse: Opfyldelse af optagelseskrav for kandidatuddannelsen i fysioterapi Evalueringsform: Afhænger af valgfaget/ene. Intern censur. Stk 2. Bachelorkurser. Det er muligt at tage bachelorkurser, såfremt det vurderes, at der er tale om såvel faglig som personlig progression. Desuden kan bachelorkurser som udgangspunkt kun godkendes, hvis der er tale om redskabskurser fra et andet fagområde end uddannelsens centrale fag og/eller de udgør en forudsætning for specialearbejdet. Omfanget af bachelorkurser på kandidatuddannelsen må højst udgøre 15 ECTS-point. Godkendelse af bachelorkurser gives af studienævnet efter ansøgning fra den studerende vedlagt eventuel anbefaling fra specialevejleder. 12

4. semester 4.6 Kandidatspecialet Kandidatspecialet skal være på mindst 30 ECTS, men kan udvides op til 60 ECTS, hvor de yderligere ECTS erstatter de valgfri moduler. Dette kræver dog at kandidatspecialet er af eksperimentel karakter (Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 19 stk. 3). Indeholder kandidatspecialet indsamling af empiriske data skal specialet være på mindst 45 ECTS. Mål: 1. At de studerende kvalificeret kan udvælge, anvende og kritisk vurdere videnskabelig litteratur som baggrund for en vurdering af relevansen og betydningen af en valgt fysioterapeutisk problemstilling 2. At de studerende anvender relevante videnskabelige teorier og metoder til undersøgelse af fysioterapeutisk problemstilling 3. At de studerende kan vælge velegnet metode til analyse af egne undersøgelsesresultater og selvstændigt gennemføre denne analyse 4. At de studerende kan forholde sig kritisk til de anvendte videnskabelige teorier og metoder med henblik på en diskussion af disse teorier og metoders relevans og brugbarhed for den undersøgte problemstilling 5. At de studerende kan uddrage og sammenfatte deres undersøgelsesresultat samt vurdere stærke og svage sider i deres undersøgelse og betydningen af dette for deres konklusion 6. At de studerende kan formidle resultatet af egen og andres undersøgelser på en systematisk og klar måde, skriftligt såvel som mundtligt 7. At de studerende erhverver sig teoretiske og praktiske kompetencer i at kunne evaluere, kvalitetssikre og kvalitetsudvikle den fysioterapeutiske praksis Omfang: 30 ECTS Tidsmæssig placering: 4. semester Forudsætninger for deltagelse: Opfyldelse af optagelseskrav for kandidatuddannelsen i fysioterapi. For at kunne aflevere kandidatspecialet til forsvar skal alle obligatoriske og valgfri moduler være bestået. Vejledning Studieledelsen udpeger en vejleder ansat på Syddansk Universitet (SDU) og med akademisk kompetence svarende til ph.d.-studerende eller højere. Det er muligt at inddrage eksterne konsulenter til kandidatspecialet, men disse kan højest stå for op til 40% af den samlede vejledningstid. SDU s vejleder fører den studerende til eksamen. Evalueringsform 13

Kandidatspecialet afleveres i form af en videnskabelig artikel. Artiklen er disponeret ud fra den manuskriptvejledning som den studerende har valgt at artiklen evt. kunne fremsendes til. Manuskriptvejledningen skal vedlægges artiklen. Skulle der være særlige grunde til det (afgøres af modulansvarlig og vejleder i fællesskab) kan kandidatspecialet afleveres som en rapport. Mundtligt forsvar af kandidatspecialet. Eksamen bedømmes efter 7-trins skalaen ved ekstern censur. 5 Generelle bestemmelser 5.1 Merit og internationalisering Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer på kandidatuddannelsen i fysioterapi. Afgørelser træffes på grundlag af en faglig vurdering. Stk. 2. Der kan ikke gives merit for kandidatspecialet udført på en anden kandidatuddannelse. Stk. 3. Valgfri moduler på 3. semester kan, udover de valgfri moduler som kandidatuddannelsen i fysioterapi evt. tilbyder, gennemføres på andre kandidatuddannelser enten på Syddansk Universitet, andre danske universiteter eller et udenlandsk universitet. 5.2 Eksamens tilmelding og -afmelding Ved tilmelding til et modul, hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven (ændring i Eksamensbekendtgørelse nr. 865 af 05/07/2007). Stk. 2. Undervisningstilmelding foregår via student-selvbetjening og tidsfristerne for undervisningstilmelding fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside. Stk. 3. For eksamen/prøve, hvor der ikke er tilknyttet undervisningstilmelding, f.eks. ved 2. og 3. prøveforsøg, skal eksamenstilmelding foregå indenfor de tidsfrister, der fremgår af uddannelsens hjemmeside. Stk. 4. Ved elektronisk tilmelding er den studerende selv ansvarlig for at sikre sig kvittering på at eksamenstilmelding har fundet sted. Stk. 5. En studerende kan afmelde sin eksamensdeltagelse. Afmelding skal ske via selvbetjening eller skriftligt og senest ugedagen før eksamensdagen. Ikke-rettidig afmelding (efter afmeldingsfrist) medfører, at eksamen tæller som et eksamensforsøg. 14

5.3 Syge- og omprøve I denne studieordning skelnes mellem sygdom og udeblivelse. stk. 2. Ved prøver med eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. Ved prøver hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Stk. 3. Stk. 2 gælder også hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. stk. 4. Hvis en studerende ikke kan levere det skriftlige prøvesvar til en prøve, kan den studerende anmode om udsættelse af prøven. Dette skal ske senest 8 dage inden ordinære afleveringsfrist. Ved en sådan udsættelse kan den studerende gennemføre prøven på det fastsatte tidspunkt for omprøve i relation til den aktuelle prøve. Hvis den studerende ikke består denne prøve, kan omprøve først finde sted ved næste ordinære prøve. stk. 5. Hvis en studerende udebliver fra en prøve/ikke afleverer til ordinær afleveringsfrist opfattes det som udeblivelse. Den studerende har derfor ikke bestået prøven og kan først tage omprøve ved næste ordinære prøve, dvs. reglerne beskrevet i stk. 2 bortfalder ved udeblivelse. Stk. 6. Hvis den studerende ikke afleverer til tiden eller ikke møder op til prøve på aftalt tidspunkt på grund af sygdom tildeles den studerende omprøve jvf stk. 2 såfremt der senest 3 dage efter eksamensdato afleveres en lægeerklæring til Eksamenskontoret. Dette gælder også for sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt, sygdom opstået under prøven eller sygdom konstateret umiddelbart (samme dag) efter prøven og hvor det skønnes, at sygdommen har haft indflydelse på præstationen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes egen praktiserende læge og være Eksamenskontoret i hænde senest 3 dage efter eksamenstidspunktet. Ved manglende lægeerklæring opfattes den ikke-beståede prøve som udeblivelse og omprøve kan først finde sted ved næste ordinære prøve. Stk. 7. En bestået prøve kan ikke tages om. 5.4 Stave- og formuleringsevne ved større opgaver Stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen. Stk. 2. Prøver kan aflægges/skrives på dansk, svensk, norsk eller engelsk. I alle tilfælde gælder stk. 1. 15

5.5 Antal tilmeldte eksamensforsøg En studerende har højst 3 eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade et fjerde og femte prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Stk. 2. Studienævnet kan undtagelsesvist give tilladelse til mere end 5 prøveforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at gennemføre uddannelsen. 5.6 Intern eller ekstern censur Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen), Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, nr. 890 af 22. november 1995, Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, nr. 513 af 22. juni 1995 samt Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, nr. 332 af 25. maj 1993. Stk. 2. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. Mindst 1/3 af en uddannelses samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. For kandidatuddannelsen i fysioterapi betyder det at mindst 40 ECTS skal dokumenteres ved ekstern censur. Konkret betyder det at modul 1 (15 ECTS). modul 4 (15 ECTS) og kandidatspecialet (30 ECTS) bedømmes med ekstern censur. 5.7 Karakter eller Bestået/ikke bestået Eksamen bedømmes efter 7-trins skalaen eller som bestået/ikke-bestået som anført for det enkelte modul (karakterbekendtgørelsen 2). Stk. 2. For prøver, der bedømmes efter karakterskala, gives karakteren 12 for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få væsentlige mangler (Karakterbekendtgørelsen 3). Stk. 3. For prøver, der bedømmes efter karakterskala, gives karakteren 02 for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af modulets mål (karakterbekendtgørelsen 7). Stk. 4. For prøver, der bedømmes som bestået eller ikke-bestået, gives bedømmelsen bestået for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af modulets mål. 5.8 Andre bestemmelser Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Hver enkelt karakter indgår med vægten 1. I beregningen indgår alene fag, hvori der indgår en talkarakter. Stk. 2. Alle uddannelsens moduler skal bestås for at kandidatuddannelsen er gennemført. 16

Stk. 3. Alle krav i et modul skal være godkendt eller bestået for at modulet er bestået. Stk. 4. Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler medmindre andet er specifikt anført. Stk. 5. Der gives ikke på uddannelsen mulighed for brug af egen computer ved eksamen. Stk. 6. Studienævnet kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold som f.eks. fysiske handicaps, give tilladelse til brug af computer ved en eller flere eksamener. Stk. 7. Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Orientering herom skal ske til institutionen senest ved tilmeldingen til eksamen. Den studerende skal selv medbringe det fornødne udstyr og det er en forudsætning at lydoptagelsen ikke er til gene under eksamensforløbet. Stk. 8. Der henvises til Syddansk Universitets regelsæt om eksaminer samt eksamensbekendtgørelsen ved tilfælde af eksamenssnyd. Stk. 9. Eksamen aflægges på dansk, medmindre andet er fastsat i studieordningen. Studerende, der har svensk, norsk eller engelsk som modersmål, kan aflægge eksamen på dette sprog. Stk. 10. Studienævnet kan ved skriftlige eksamener efter ansøgning give en studerende 25 % forlænget tid til besvarelse i følgende tilfælde: 1. ved ordblindhed, når denne er dokumenteret fra relevant myndighed 2. ved graviditet i graviditetens første to trimestre, når særlige graviditetsgener er dokumenteret ved lægeerklæring 3. når den studerende skal amme et barn som er under 6 måneder gammelt 4. i andre tilfælde, hvor behov for ekstra tid er dokumenteret ved relevant erklæring Stk. 11. Studerende som er i gravide i tredje trimester kan få forlænget tid uden ansøgning ved forevisning af vandrejournal til eksamenskontoret samtidig med tilmelding til eksamen. Stk. 12. Forlænget tid kan kun meddeles hvis eksamensvarighed er mindst 2 1/2 time. 5.9 Krav om studieaktivitet Den studerende skal deltage i mindst en prøve hvert studieår, og skal bestå mindst en prøve hvert andet studieår. Stk. 2. Studerende der ikke har været studieaktive i 1 år tilbydes vejledning. Stk. 3. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 2 år. (Adgangsbekendtgørelsens 34 stk. 1). Stk. 4. Studienævnet kan dispensere fra kravene i stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. (Adgangsbekendtgørelsens 34 stk. 3). Stk. 5. Indskrivningen bringes til ophør, når den studerende: 17

1. har gennemført uddannelsen til kandidat i fysioterapi 2. er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af at den studerende har opbrugt sine eksamensforsøg 3. er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af overskridelse af tidsfrister ( 4 stk. 4) 4. eller på grund af aktivitetskrav ( 5) 5. melder sig ud af uddannelsen 6. er varigt bortvist fra universitetet Stk. 6. Den studerende kan søge orlov fra kandidatuddannelsen i fysioterapi i henhold til Regler om orlov for studerende ved Syddansk Universitet. Stk. 7. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført første studieår og har bestået de prøver, der er placeret i uddannelsens første studieår medmindre den ansøgte orlov er begrundet i barsel, adoption eller værnepligtstjeneste. Stk. 8. Universitetet kan dispensere fra stk. 7 såfremt der foreligger usædvanlige forhold. 6 Dispensation og klagemuligheder 6.1 Dispensation fra regler fastsat af universitetet Eksamensreglement for Syddansk Universitet er gældende for forhold, der ikke er nævnt i eksamensbekendtgørelsen. Stk. 2. Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 6.2 Klage over eksamen Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende, og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk. 2. En studerende kan klage over: 1. eksaminationsgrundlaget 2. eksamensforløbet eller 3. bedømmelsen Stk. 3. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan dispensere fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til eksamensbekendtgørelsens kapitel 8. 6.3 Klage over universitetets afgørelser Studienævnets afgørelser efter denne studieordning kan indbringes for universitetet. 18

Stk. 2. Klagen kan kun vedrøre retlige forhold og ikke studienævnets faglige skøn. Stk. 3. Klagen skal være begrundet og skal indgives senest to uger efter at studienævnets afgørelse er meddelt den studerende. 7 Uddannelsens forankring 7.1 Relevante bekendtgørelser Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 338 af 06/05/2004 Bekendtgørelse nr. 338 af 06/05/2004 (uddannelsesbekendtgørelsen) Adgangsbekendtgørelsen, BEK nr. 52 af 28/01/2009 Eksamensbekendtgørelse nr. 865 af 05/07/2007 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, nr. 890 af 22. november 1995, Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, nr. 513 af 22. juni 1995 Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, nr. 332 af 25. maj 1993. 7.2 Uddannelsens betegnelse/titel Uddannelsens navne på dansk og engelsk (Jf Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 338 af 05/05/2004 4, stk. 2, 20, og kapitel 6.) Kandidatuddannelsen i Fysioterapi giver ret til betegnelsen cand. scient i fysioterapi (Candidatus scientiarum for mænd og Candidata scientiarum for kvinder). Den engelske betegnelse for uddannelsen er Master of Science in Physiotherapy (MSPT). 7.3 Ansvarligt studienævn Studienævnet for kandidatuddannelsen i fysioterapi 7.4 Ansvarligt censorkorps Censorkorpset for Uddannelser i Folkesundhedsvidenskab i Danmark 7.5 Studieordningens ikrafttræden Den 1. september 2011 7.6 Dato for godkendelse i studienævnet Godkendt af studienævnet den 3. juni 2011 19

7.7 Dato for Dekanens godkendelse Godkendt af dekanen den 1. juli 2011 7.8 Studieordningens historik Akkrediteringsrådet godkendte første udgave i oktober 2010 7.9 Overgangsordninger Ingen overgangsordninger er iværksat 20

BILAG Bilag 1 Katalog over prøveformer 1. Mundtlig prøve 2. Skriftlig prøve 3. Kombination af mundtlig og skriftlig prøve 21

Ændringer i studieordningen Ændringer foretaget i studieordningen pr. 22. februar 2012. 4.6 ændret til: Kandidatspecialet skal være på mindst 30 ECTS, men kan udvides op til 60 ECTS, hvor de yderligere ECTS erstatter de valgfri moduler. Dette kræver dog at kandidatspecialet er af eksperimentel karakter (Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 19 stk. 3). Indeholder kandidatspecialet indsamling af empiriske data skal specialet være på mindst 45 ECTS. Ændringer foretaget i studieordningen pr. 29. maj 2012. 4.5, stk. 2 er tilføjet: Bachelorkurser. Det er muligt at tage bachelorkurser, såfremt det vurderes, at der er tale om såvel faglig som personlig progression. Desuden kan bachelorkurser som udgangspunkt kun godkendes, hvis der er tale om redskabskurser fra et andet fagområde end uddannelsens centrale fag og/eller de udgør en forudsætning for specialearbejdet. Omfanget af bachelorkurser på kandidatuddannelsen må højst udgøre 15 ECTS-point. Godkendelse af bachelorkurser gives af studienævnet efter ansøgning fra den studerende vedlagt eventuel anbefaling fra specialevejleder. 22