LOKALPLAN NR.286 FOR KARREEN NØRREGADE,ØSTERGADE, NORGESGADE OG ENGLANDSGADE. KARRE NR. 1142 ESBJERG KOMMUNE 1990
HVAD ER EN LOKALPLAN En lokalpian er den type plan, byrådet kan anvende til at fastlægge bestemmelse om den enkelte ejendoms anvendelse og bebyggelse. Byrådet udarbejder en lokaiplan f.eks. * før der igangsættes større bygge og anlægsarbejder, * hvis et bestemt bymiljø Ønskes skabt eller fastholdt, * hvis et areal Ønskes overført til byformål eller til sommerhus område, * hvis et område Ønskes erhvervet til offentlige formål, eller * hvis bygge og anvendelsesmulighederne iøvrigt ønskes skærpet eller lempet væsentligt i forhold til gældende bestemmelser. En lokalplan skal overholde kommuneplanen, men lokalplanen kan indskrænke de muligheder for anvendelse og bebyggelse, som kommu neplanen angiver. En lokalplan tinglyses på de ejendomme den omfatter. Denne lokalpian har været fremlagt til høring fra den 7. august til og med den 2. oktober 1990.
INDHOLDS FØRTE GNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING: FORORD..... BAGGRUND FOR LOKALPLANEN LOKALPLANENS INDHOLD EKSISTERENDE FORHOLD 1 1 2 3 LOKALPLAN NR. 286: 1. Lokaiplanens formål... 2. Områdetsafgrænsning 3. Områdets anvendelse 4. Veje og parkering. 5. Bebyggelsens omfang og placering 6. Bebyggelsens ydre fremtræden 7. Ubebyggede arealer. 8. Forudsætninger for ibrugtagelse af ny bebyggelse... 9. Dispensationer og tilladelser fra andre myndigheder... 10. Vedtagelsespåtegning 5 5 5 6 7 8 9 9 9 10 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING: Lokaiplanens forhold til den kommunale planlægning 11 RETSVIRKNINGER: Lokalplanensretsvirkninger. 12 VEDHÆFTET KORT: Lokaiplankort, tegn.nr. 286 1 90 af 28.03.90.
INDLEDNING B FORORD Dette hæfte indeholder lokalplan nr. 286 for karreen Nørregade, Østergade, Norgesgade og Englands gade. Karreen er vist på tegning nr. 1. BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Der har gennem den senere tid været Ønske om at opførte nyt byggeri i karreen. Denne plan fortæller, hvordan nyt byggeri skal opføres, og hvad det kan anvendes til. Her følger et kort sammendrag af lokaiplanens bestemmelser (de gule sider). Tegning r.r. 1. Eksisterende forhold es sec LokalplanOltlrådet
. 2. INDLEDNING LOKALPLANENS INDHOLD Fortsat boliger og erhverv Blandingen af boliger og erhverv Ønskes bibeholdt. Stueetagen kan anvendes til beboelse, butikker og kontorer. 1. sal kan anvendes til beboelse. Dog kan byrådet tillade kontorer og lignende. De Øvrige etager skal anvendes til beboelse. Sikring af bevaringsværdige huse Planen indeholder en bestemmelse, der sikrer, at de bevaringsværdige huse i karreen ikke nedrives. Karreformen fastholdes Nye huse Ønskes opført ud mod gaderne i lighed med de eksisterende huse. Derfor viser planen felter, hvor nye huse skal ligge. Tegning nr. 2. Bygningshøjder 3 i i /4 etage 3 2 2 /4 etage 3 3 3/4 etage Eli 3 4 4 /4 etage Lokaiplangrænse.
. INDLEDNING 3.. Husene skal opføres i 2 eller 3 etager, eventuelt med udnyttet tagetage og kælder. Der er også bestemmelser om hus dybder, materialer, taghældninger m.v. Dette skal sikre en sammenhæng med de nuværende huse. FORBEDP ING AF FRIAREALERNE Planen giver mulighed for at forbedre friarealerne i karreen. Udformningen af friarealerne skal godkendes af byrådet, hvorved der kan sikres en samlet planlægning af forholdene. Ved etablering af større belagte arealer kan der stilles krav om forsinkelse af overfladevandsafløb på egen grund. Ud over beboelse er der en række butikker og kontorer i karreen, og en stor del af baghusene anvendes til erhvervs formål. Dårlige opholdsarealer Karreens friar-ealer anvendes i dag overvejende til adgangsareal og parkering og er belagt med cement og asfalt. Til en stor del af ejendommene findes således ikke egnede opholdsarea ler. Det gælder dog ikke en række af de mindre huse i Norgesgade og Eng landsgade, hvor de små private haver giver gode muligheder for ophold. EKSISTERENDE FORHOLD Varieret bebyggelse Karreen indeholder huse i forskellig størrelse. Der findes en del lave huse i 1 etage mod Englands gade, mens der mod de Øvrige gader især er tale om større huse i 2 og 3 etager.
LOKALPLANEN 5. LOKALPLAN NR. 286 Lokalplan nr. 286 for karreen Nørregade, Østergade, Norgesgade og Englandsgade. I lokalplan nr. 286 fastsættes følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1. nævnte område: 1) 1.0. LOKALPLANENS FORMÅL 1.2. at sikre, at ny bebyggelse opføres efter retningslinier, så den eksisterende karreform bevares, og at ny bebyggelse harmonerer bedst muligt med den eksisterende bebyggelse, 1.3. at sikre, at bevaringsværdige huse bevares, 1.4. at sikre, at karreens fria realer indrettes efter fælles retningslinier. 2.0. OMRÅDETS AFGRÆNSNING 1.1. at sikre karreen anvendt til boliger og til erhvervsformål, 2.1. Lokalplanen omfatter, som vist på vedhæftede lokalplankort (tegning nr. 286 1 1990) følgende matr.nr.e: 354, 355, 356, 357a, 358, 396, 397a, 397b, 397c, 397d, 929, 930, 931a og 935, alle Esbjerg bygrunde. 3.0. OMRADETS ANVENDELSE 3.1. Området må kun anvendes til bolig og erhvervsformål. 1> Lokalplanen er udarbejdet efter kommuneplanloven, lov nr. 287 af 26. juni 1975, med senere ændringer.
6. LOKALPLANEN 3.2. Stueetagen må kun anvendes til beboelse, butikker, kontorer, klinikker og lignende. 1. sal må kun anvendes til beboelse, men byrådet kan dog tillade kontorer, klinikker og lignende. De Øvrige etager må kun anvendes til boligformål. Restaurationer kan indrettes i bebyggelsens stueetage med byrådets særlige godkendelse. 4.0. VEJE OG PARKERING 4.1. Ved ny bebyggelse eller ændret anvendelse skal der sikres parkeringspladser svarende til: en parkeringsbås for hver 33 1/3 ni 2 etageareal til butikker og restau rationer, ~n parkeringsbås for hver 50 etageareal til kontorer, klinikker eller andre liberale erhverv, 6n parkeringsbås for hver 100 ifl2 etageareal til boliger. Byrådet kan kræve, at parkering, der ikke kan etableres som overfladeparkering, udføres som underjordisk parkering 2> 4.2. Parkeringsbåse i forbindelse med boliger tillades kun anlagt på den enkelte ejendom efter en vurdering af op hcldsarealerne, jfr. afsnit 7.1. 2) De parkeringsbåse, der ikke kan etableres på bebyggelsens grundareal, kan med byrådets tilladelse erhverves i den kommunale parke ringsordning.
LOKALPLANEN 7. 4.3. I forbindelse med nybyggeri skal der i fornødent omfang sikres brandveje og brandred ningsarealer for fremføring af brandvæsenets køretøjer og materiel til ejendommens ubebyggede arealer. 5.0. BEBYG~ELSENS OMFANG OG PLACE-ET1 RING 5.1. Nye randhuse skal opføres som sluttet bebyggelse inden for de krydsskraverede byggefel ter med facade i vejskel (se lokalplankortet). Randhuse skal opføres i 2 eller 3 etager, eventuelt med udnyttet tagetage og kælder. 5.2. Husdybden på nye randhuse må maksimalt være 10 ni. Mindre bygningsfremspring ud over denne husdybde, såsom karnap per, kan tillades efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. 5.3. Der kan opføres baghuse, svarende til maksimalt 1/lo af det ikke randbebyggede grundareal, heri er eksisterende baghuse medregnet. Nye baghuse må kun opføres i 1 etage efter byrådets nærmere godkendelse. En forudsætning herfor er, at kravene til opholdsareal til boligfcrmål, jfr. afsnit 7.1., er opfyldt. 3-, Som konsekvens af afsnit 5.1., 5.2., 5.3. og 6.4. vil bebyggel sesprocenten ikke overstige 210 for karreen som helhed.
8. LOKALPLANEN 6.0. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 6.1. Tagene på nye randhuse skal udformes som symmetriske sadeltage med en taghældning mellem 400 og 500 og dækkes med teglsten eller skifer eller lignende materialer. 6.2. Ydervæggene på nye randhuse skal fremtræde som murværk af teglsten, evt, pudset eller vandskuret efter byrådets nærmere godkendelse. Facadepartier kan dog tilla des udført af andre materialer, for så vidt den arkitek toniske helhed ikke forringes herved. 6.3. Nye facader skal fagopdeles, således at formater og proportioner ligesom bygningskroppene svarer til de eksisterende bygninger i området. Nye facader skal i Øvrigt udformes, så de harmonerer bedst muligt med den eksisterende bebyggelse og skal godkendes af byrådet. 6.4. Bygninger af bevaringsinter esse, som vist med indramning på lokalplankortet, må ikke nedrives. 6.5. Ændringer i facaderne skal godkendes af byrådet i hvert enkelt tilfælde. 6.6. skiltning og reklamering må kun finde sted med byrådets tilladelse i hvert enkelt t i 1fælde. 6.7. Der må ikke opsættes synlige antenner for modtagelse af radio og TV.
LOKALP LANEN 9. 7.0. UBEBYGGEDE AREALER 7.1. I forbindelse med ny bebyggelse eller ændret anvendelse skal der etableres et op holdsareal på den enkelte ejendom, svarende til mindst 25% af etagearealet til boliger og 15% af etagearealet til erhverv. Opholdsarea ler kan etableres som fælles arealer i karreen efter byrådets nærmere godkendelse. 7.2. Friarealer skal anlægges efter en plan, godkendt af byrådet. 8.0. FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTA-ET1 w314 GELSE AF NY BEBYGGELSE 8.1. Før ny bebyggelse tages i brug, skal de i afsnit 4.1. nævnte parkeringsbåse være sikret og de i afsnit 7.1. nævnte opholdsarealer være etableret. 8.2. Før ny bebyggelse tages i brug, skal den være tilsluttet det offentlige el, vand kloak og fjernvarmenet. 9.0. DISPENSATIONER OG TILLADELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER 9.1. Uanset foranstående bestemmelser må matr.nr.e 397a og 397b Esbjerg bygrunde ikke bebygges, overgå til anden anvendelse eller terrænregu Ileres, før der er opnået tilladelse hertil fra amtsrådet, eller før tinglysnin gen af affaldsdepot på de pågældende matr.nr.e er afmeldt i henhold til lov nr. 420 af 13.06.90 om affaldsdepoter.
O s 10 0. VEDTAGELSESPÅTEGNING Således vedtaget af Esbjerg byråd den 25. juni 1990. Flemming Bay Jensen Poul Pedersen juridisk chef I henhold til 27 i lov om kommu neplanlægning vedtages foranstå ende lokalplan endeligt. Esbjerg byråd, den 26. november 1990. Flemming Bay Jensen I Poul Pedersen juridisk chef
LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 11. LOKALPLANENS FORHOLD TIL DEN KOMMUNALE PLANLÆGNING En lokalplan skal tilvejebringes, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og den må ikke indeholde bestemmelser i strid med kommuneplanens ramme bestemmelser. I en lokalplan kan de bebyggelsesregulerende bestemmelser skærpes i forhold til rammerne, men ikke lempes. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen 1988-1996.
12. LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER (Retsvirkningerne gælder lokal planbestemmelserne, der er beskrevet på de gule sider, samt lokalplankortet bagest i lokalplanen). Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, jfr. kommuneplanlovens 31 kun bebygges eller i Øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokalplan. Lokalplanen indeholder i afsnit 6, stk. 4, bestemmelse om, at de bevaringsværdige huse inden for lokalplanområdet ikke må nedrives. Ejeren kan efter kommuneplanlovens 33 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af komiriunen mod erstatning. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen.