NCP WORKSHOP -DIN DAGLIGE PRAKSIS KLINISK DIÆTIST SOFIE WENDELBOE

Relaterede dokumenter
Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

APV og trivsel APV og trivsel

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Kvalme og opkastning. SIG til!

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Spørgeskema til dig som vægtstopper

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Energi balance formel

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.

Vægttab, kost og fysik aktivitet

Intro - Std.Arb. Version:

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

Fagprofil social- og sundhedshjælper.

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Mad og måltider på plejecenter

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Således inddeles gruppeundersøgelser i:

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

FUNKTIONEL ANKELINSTABILITET

Foreningen af Kliniske Diætister for alle ernæringsprofessionelle. Ernæring Diætbehandling Praksis Forebyggelse. For alle ernæringsprofessionelle

PreviaSundhed PowerPoint præsentation. - template til præsentationer

EVIDENSSTRATEGI - FORSLAG TIL MODEL. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

Familiefokuseret sygepleje og Implementering af Familiefokuserede sygeplejesamtaler

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

Variabel- sammenhænge

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Anerkendende Metode En måde at tænke på

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Fra evidens til anbefalinger

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Reagér på bivirkninger

ERNÆRINGSDRIKKE. Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Pixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Hjernetræthed håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G

Lov om Social Service 85

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Daghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven.

Kompendie til kompetencefag

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Den koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson

LÆRINGS-AFTALER NAVN: HOLD: SKOLEPERIODE:

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Strategi for Mad og Måltider, Odense Kommune

1. Hospitalsenheden Vest

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

1) Gennemgang af elektronisk dokumentation i KMD Care Modul hjemmehjælp Plejens dokumenter Livshistorie Dag Aften Nat Praktisk hjælp Årlig helhe

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Transkript:

NCP WORKSHOP -DIN DAGLIGE PRAKSIS

DAGENS PROGRAM * 9.30-10.00 Ankomst og kaffe * 10.00-10.30 Intro til modellen * 10.30-12.00 Trin 1 + 4 * 12.00-12.45 Trin 3 * 12.45-13.30 Frokost * 13.30-14.30 Trin 2 * 14.30-15.00 Intro til NCP rammeplan * 15.00-15.30 Opsamling på dagen og det videre arbejde OUH 21. MAJ 2014

NUTRITION CARE PROCESS & MODEL (NCP) * Udviklet af American Nutrition & Dietetic Association (AND) * Systematisk tilgang til diætbehandling af høj kvalitet * NCP udvikles løbende * Udgivelser: 2003 ADA adopts road map to quality care and outcome management 2007 IDNT 1. udgave 2008 Nutrition Care Process & Model 2008 update Part I og II 2009-2013 IDNT 2. + 3. + 4. udgave 2014 Elektroniske version

BAGGRUND FOR NCP * Øge behov for og brug af ernæringsprofessionelle * Skabe fælles terminologi * Skabe en ramme for diætbehandling * Skabe evidensbaseret diætbehandling frem for erfaringsbaseret

SÅDAN KAN NCP BRUGES * Samme terminologi for alle kliniske diætister * Sammenligne forløb * Kvalitetsudvikling * Forskning * Internationalt samarbejde * Dokumentation af den kliniske diætists arbejde

Model og metode ved individualiseret diætbehandling Saaek A, Søndergaard K, Winther E (1989). En model for individualiseret diætbehandling. Näringsforskning s. 54-56 Diætbehandlingsforløbet omfatter følgende: 1. Dataindsamling 2. Analyse 3. Planlægning 4. Handling 5. Evaluering

FORSKELLE OG LIGHEDER * Begge modeller er cirkulære * Begge modeller består af flere trin * Begge modeller har fokus på en fælles terminologi * Det er nyt at der er en terminologi til hvert enkelt trin * Ernæringsdiagnosen er ny Trin 1: Ernæringsvurdering (= Dataindsamling og analyse) Trin 2: Ernæringsdiagnose (= NYT) Trin 3: Ernæringsintervention (= Planlægning og Handling) Trin 4: Ernæringsmonitorering og evaluering (= Evaluering)

Trin 1: Ernæringsvurdering Trin 2: Ernæringsdiagnose Trin 3: Ernæringsintervention Trin 4: Ernæringsmonitorering og -evaluering Fremgangsmåde: Kort beskrivelse: Indsamling og analyse af data: 1) Kostanamnese Indtag af mad og medicin, viden og overbevisninger ifht ernæring, fys.akt. 2) Biokemiske data, undersøgelser Lab.data, medicinske undersøgelser 3) Antropometriske målinger Højde, vægt, BMI, vægtudvikling 4) Ernæringsrelaterede fysiske fund Fysisk fremtoning, muskel-/fedttab, synkefunktion 5) Klientanamnese Personlig beretning Problem - Årsag - Symptom/tegn Inden for følgende kategorier: 1) Indtag Excessivt, insufficient, uhensigtsmæssigt indtag ifht behov (risiko for ) 2) Klinisk Problemer relateret til medicinske/ fysiske tilstande 3) Adfærd/Miljø Viden, indstilling og holdning, adfærd, miljø Planlægge og implementere indenfor: 1) Ernæringsanbefaling Næringsstofanbefaling 2) Ernæringsundervisning Undervise i færdighed og formidle viden 3) Ernæringsvejledning Støttende proces i samarbejde med P/B/K 4) Koordinering af Nutrition Care Samråd med andre der er ansvarlige for implementering af intervention Effekt målt i data fra: 1) Kostanamnese Indtag af mad og medicin, viden og overbevisninger ifht ernæring, fys.akt. 2) Biokemiske data, undersøgelser Lab.data, medicinske undersøgelser 3) Antropometriske målinger Højde, vægt, BMI, vægtudvikling 4) Ernæringsrelaterede fysiske fund Fysisk fremtoning, muskel-/fedttab, synkefunktion

FORDELE VED NCP * Dokumenterer effekten og øger synlighed af vores arbejde * Udvikler vores profession * Kan øge det tværfaglige samarbejde * Standardiseret proces (ikke standardiseret vejledningsforløb) * Fremmer individuelt tilrettelagt vejledningsforløb og kvaliteten i ernæringsbehandlingen * Fremmer internationalt samarbejde (samme sprog) * Hjælper novicen og den studerende med struktur i diætbehandlingen * Giver større muligheder for kvalitetssikring, udvikling, forskning

GRUPPER * Onkologi * Diabetes * Gastroenterologi (inkl. cøliaki) * Ernæringsterapi * Adipositas OUH 21. MAJ 2014

NCP KURSUS FORÅR 2014 TRIN 1+4

TRIN 1 ERNÆRINGSVURDERING * Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data * Afgøre arten af + årsagen til ernæringsrelaterede problemstillinger * Fortsat og dynamisk proces * Både initialt og ved opfølgninger * Analyse af pt.s status i relation til specifikke kriterier og mål

TRIN 1 ERNÆRINGSVURDERING * Datakilder Afhænger af modtager (individuelt forløb, gruppeundervisning, befolkningsgruppe) Ernæringsscreening eller henvisning Patienten og evt. pårørende, omsorgspersoner, behandlere Journalen Studier, optegnelser, tidligere dataindsamling

TRIN 1 ERNÆRINGSVURDERING * Dataindsamling Interview med klient og klientanamnese Kostanamnese (eller kostregistrering, kostdagbog eller lignende) Antropometriske målinger Biokemiske data & medicinske undersøgelser Ernæringsrelaterede fysiske fund * HUSK: Alle data bør findes i terminologilisten

TRIN 1 ERNÆRINGSVURDERING Kostanamnese Indtag af mad og næringsstoffer, lægemidler og madens tilgængelighed. Klientens viden, holdning og indstilling. Fysisk aktivitet og funktionsniveau. Biokemiske data og medicinske undersøgelser Biokemiske data (f.eks. HbA1c, elektrolytter) Medicinske undersøgelser (f.eks. glukosebelastningstest, biopsi) Antropometriske målinger Højde, vægt, BMI, vækstkurve, vægtudvikling Ernæringsrelaterede fysiske fund Fysisk fremtoning, muskel- og fedttab, synkefunktion, appetit m.m. Klient anamnese Personlig beretning. Medicinsk/ sundhedsanamnese. Behandlinger og terapi. Social anamnese og hverdagsliv.

OPGAVE * Hvor er dit fokus i kostanamnesen? (Indtag af mad og næringsstoffer, lægemidler og madens tilgængelighed. Klientens viden, holdning og indstilling. Fysisk aktivitet og funktionsniveau) * Hvilke blodprøver og undersøgelser er det relevante at kende svaret på? * Er det relevant med antropometriske målinger? (Højde, vægt, BMI, vækstkurve, vægtudvikling) * Hvilke ernæringsrelaterede fysiske fund er ofte tilstede? * Hvad er det vigtigt at vide om klienten? (Personlig beretning. Medicinsk/ sundheds- anamnese. Behandlinger og terapi. Social anamnese og hverdagsliv) OUH 21. MAJ 2014

OPGAVE * Metode Hvordan skal dataindsamling foregå? * Retningslinjer Hvilke retningslinjer skal data vurderes i forhold til?

TRIN 1 ERNÆRINGSVURDERING * Faglig refleksion Vurdere hvilke data der er relevante Vurdere om der er behov for yderligere information Udvælge metoder til vurdering af data Anvende metoder på en valid og reproducerbar måde Skelne relevant fra irrelevant data Validere data

TRIN 4 ERNÆRINGSMONITORERING OG - EVALUERING DEFINITION OG FORMÅL * Identificere hvordan implementeringen af ernæringsinterventionen er forløbet * Dokumentere i hvilken grad der er sket ændringer * Vurdere om mål med ernæringsinterventionen er nået.

TRIN 4 ERNÆRINGSMONITORERING OG EVALUERING Udvælge indikatorer og succeskriterier * Indikatorer = data fra trin 4 som udvælges til at monitorere ernæringsdiagnosens udvikling Hvilke data skal monitoreres og hvordan skal det måles? * Succeskriterier = målsætning ifht hver enkelt indikator Hvilke værdier skal data sammenlignes med? Hvornår er mål opnået?

TRIN 4 ERNÆRINGSMONITORERING OG - EVALUERING * 3 delelementer: 1) Monitorere ernæringsdiagnosens udvikling 2) Måle effekt af ernæringsintervention Ved hjælp af INDIKATORER 3) Evaluere effekt af ernæringsintervention Ved hjælp af SUCCESKRITERIER

TRIN 4 ERNÆRINGSMONITORERING OG - EVALUERING 1) Monitorere ernæringsdiagnosens udvikling Tjekke patientens forståelse for, evne til og parathed til at implementere ernæringsinterventionen Vurdere i hvilken grad ernæringsinterventionen er implementeret Undersøge i hvilken grad ernæringsinterventionen ændrer patientens ernæringsdiagnose og påvirker patientens hverdag Identificere positive og negative resultater Samle information med henblik på at finde mulige årsager til manglende effekt Relatere konklusioner til evidens

TRIN 4 ERNÆRINGSMONITORERING OG - EVALUERING 2) Måle effekt af ernæringsintervention * Udvælge INDIKATORER * Indikatorer skal være relevante for: Ernæringsdiagnosen Formål Medicinsk diagnose Kvalitetsmæssige mål

TRIN 4 ERNÆRINGSMONITORERING OG - EVALUERING 3) Evaluere effekt af ernæringsintervention * Udvælge SUCCESKRITERIER * Sammenligne aktuelle fund (INDIKATORER) med: Tidligere status Målsætning Referenceværdier

TRIN 4 ERNÆRINGSMONITORERING OG - EVALUERING Data findes i terminologi for trin 4 Kostanamnese Indtag af mad og næringsstoffer, lægemidler og madens tilgængelighed. Klientens viden, holdning og indstilling. Fysisk aktivitet og funktionsniveau. Biokemiske data og medicinske undersøgelser Biokemiske data (f.eks. HbA1c, elektrolytter) Medicinske undersøgelser (f.eks. glukose-belastningstest, biopsi) Antropometriske målinger Højde, vægt, BMI, vækstkurve, vægtudvikling Ernæringsrelaterede fysiske fund Fysisk fremtoning, muskel- og fedttab, synkefunktion, appetit m.m.

OPGAVE * INDIKATORER: Hvilke data (fra trin 1) er relevante at bruge som indikatorer? * SUCCESKRITERIER: Hvilken metode vil du bruge når der skal måles på indikatorerne? Hvilke kriterier skal være opfyldt for at behandlingen en succes? OUH 21. MAJ 2014

NCP KURSUS FORÅR 2014 TRIN 3

TRIN 3 ERNÆRINGSINTERVENTION DEFINITION: * Målrettede handlinger * Formålet at ændre: Et ernæringsrelateret problem Den ernæringsrelaterede adfærd Risikofaktorer generelt Patientens ernærings- eller sundhedstilstand Og styrke motivationen for disse ændringer

TRIN 3 ERNÆRINGSINTERVENTION * Ernæringsinterventionen styres af ernæringsdiagnosen Behandler ÅRSAG til ernæringsproblem Eller lindrer SYMPTOMER på ernæringsproblem

TRIN 3 ERNÆRINGSINTERVENTION * Består af planlægning og implementering: * Planlægning: Udvælgelse og prioritering af mulige handlinger, herunder sundhedspædagogiske overvejelser og planlægning af selve implementeringen * Implementering: Ernæringsinterventionens udførelse i praksis

TRIN 3 ERNÆRINGSINTERVENTION * Planlægning: Prioritering af ernæringsdiagnoser Ernæringsanbefaling Målsætning Teori & strategi Opfølgning

TRIN 3 ERNÆRINGSINTERVENTION * Implementering: Samarbejde med patienten (og evt. pårørende, omsorgspersoner, behandlere) Dokumentation af ernæringsinterventionen Opfølgning på ernæringsinterventionen Justering af ernæringsintervention ved behov Revidere strategi afhængig af effekt

TRIN 3 ERNÆRINGSINTERVENTION TERMINOLOGI TRIN 3 Kategorier: * Ernæringsanbefaling * Ernæringsundervisning * Ernæringsvejledning * Koordinering HUSK: Terminologien i trin 3 kan bruges som idé-katalog

ERNÆRINGSANBEFALING * Individualiseret anbefaling for indtag af mad og måltider, herunder mikro- og makronæringsstoffer, enteral- og parenteral ernæring, ernæringstilskud,. * Skal måltidet være modificeret ifht et bestemt mikro- og/ eller makronæringsstof eller konsistens? * Er det ofte nødvendigt med enteral- og/ eller parenteral ernæring? * Kan der med fordel suppleres med ernæringstilskud? * Er der særlige omstændigheder som det kan være vigtigt at tage hensyn til i måltidssituationen? OUH 21. MAJ 2014

ERNÆRINGSUNDERVISNING * Hvilke emner underviser du ofte dine patienter i? * Hvad er formålet med diætbehandling/ ernæringsvejledning? * Indenfor hvilke områder skal klienten anvende sin viden i praksis? OUH 21. MAJ 2014

ERNÆRINGSVEJLEDNING * En støttende proces karakteriseret ved et forhold hvor den ernæringsprofessionelle og klienten samarbejder om at prioritere, fastsætte mål og udarbejde individuelle ernæringsplaner der anerkender og fremmer ansvar for egenomsorg i ernæringsbehandling * Hvilken teori er relevant for dine patienter? * Hvilke strategier bruger du? OUH 21. MAJ 2014

KOORDINERING * Hvem vil du typisk samarbejde med for denne type af klienter? * Er der nogen henviser til? * Hvor følges klienten efter afslutning fra ernæringsprofessionel? OUH 21. MAJ 2014

TRIN 3 ERNÆRINGSINTERVENTION * Faglig refleksion Målsætning Prioritering af ernæringsdiagnoser Ernæringsanbefaling Tværfagligt samarbejde Igangsætte ernæringsintervention Udvælge metode til ernæringsintervention baseret på klientens behov, værdier og ernæringsdiagnose Specificere tid og hyppighed for opfølgning

NCP KURSUS FORÅR 2014 TRIN 2

TRIN 2 ERNÆRINGSDIAGNOSEN * Formål og definition: Identificere og beskrive et eller flere specifikke ernæringsrelaterede problemer, som kan afhjælpes eller bedres gennem ernæringsintervention * Datakilder Der bruges data indsamlet i trin 1 * Metode Data fra trin 1 sammenlignes med karakteristika ved hver enkelt ernæringsdiagnose Data fra trin 1 sammenlignes med relevante retningslinjer Data fra trin 1 bruges til at identificere ernæringsdiagnosen

TRIN 2 ERNÆRINGSDIAGNOSEN * Redegørelse for ernæringsdiagnosen, PES: P Problem (1 problem) E Etiologi/ årsag (1 årsag = det vi behandler) S Symptom/ tegn (data fra trin 1) relateret til dokumenteret ved

TRIN 2 ERNÆRINGSDIAGNOSEN En redegørelse for ernæringsdiagnosen er: * Klar og præcis * Specifik for den enkelte patient * Begrænset til et enkelt ernæringsproblem * Relateret til en enkelt ætiologi (med mulighed for årsagens årsag) * Baseret på tegn og symptomer fra data fra trin 1

HVORFOR ER ERNÆRINGSDIAGNOSEN VIGTIG? * Bindeled mellem vurdering, handling og evaluering * Er en beskrivelse af vores intuitive diætistarbejde * Essensen beskrevet i én sætning

ERNÆRINGSDIAGNOSEN * Ernæringsdiagnosen = P (i PES) * Findes ofte i kostanamnesen og i klientanamnesen * Terminologien skal bruges præcis som den står i terminologi for trin 2 * Der kan altid stå risiko for foran hver diagnose * Skriv alle de ernæringsdiagnoser der kunne passe på patienten på et ark

MULIGE ÅRSAGER * Mulige årsager/ Etiologi = E (i PES) * Find den mest grundlæggende årsag til at ernæringsdiagnosen eksisterer (HVORFOR x 5) * Typiske årsager findes i referenceark (ANDs hjemmeside via fakd.dk) * F.eks. Viden, Holdning & Indstilling, Kulturelt, Funktionsniveau, Fysisk/ Metabolisk, Psykologisk, Social, Personlig, Behandling, Adgang, Adfærd * Findes ofte i klientanamnesen (og i kostanamnesen)

TEGN OG SYMPTOMER * Tegn = din objektive vurdering * Data fra terminologi trin 1+4 * Indikatorer for at vurdere fremgang og om målsætning er opnået * Det er ofte i antropometriske målinger, biokemiske data og medicinske undersøgelser og i fysiske fund at du finder TEGN på ernæringsrelateret problem * Symptomer = patientens subjektive oplevelse * Data fra terminologi trin 1+4 * Indikatorer for at vurdere fremgang og om målsætning er opnået * Det er ofte i kostanamnesen, fysiske fund og klientanamnesen at du finder SYMPTOMER på ernæringsrelateret problem

TRIN 2 ERNÆRINGSDIAGNOSEN TERMINOLOGIEN FOR TRIN 2 * Beskriver ændringer: Excessivt, Insufficient, Uhensigtsmæssigt eller Risiko for indenfor flg. Kategorier: * Indtag Energi, Næringsstoffer, Væske, Bioaktive stoffer * Klinisk Funktionelle-, Biokemiske-, Vægtmæssige ernæringsproblemer * Adfærd/ Miljø Viden, Holdning & Indstilling, Fysisk aktivitet & Funktionsniveau, Tilgængelighed

OPGAVE * Hvilke problemer er typiske for din gruppe af klienter som relaterer sig til indtag? * Er der typisk vægtproblemer og hvilke? * Er der noget funktionelt eller biokemisk som påvirker klientens ernæringsstatus? * Er det ernæringsrelaterede problem ofte et spørgsmål om viden? Og hvilken viden har klienten behov for? * Oplever du ofte en bestemt holdning eller indstilling fra klienten? * Er der ofte fysiske begrænsninger eller et funktionsniveau der skal tages hensyn til? * Er mad, drikke og ernæringstilskud tilgængeligt? OUH 21. MAJ 2014

OPGAVER * Hvilke årsager er der typisk til at dine klienter har et ernæringsmæssigt problem? Giver gerne eksempler indenfor: Holdning/ indstilling, Kulturelt, Viden, Funktionsniveau, Fysisk/metabolisk, Psykologisk, Social/personlig, Behandling, Adgang, Adfærd OUH 21. MAJ 2014

SKEMA TIL ERNÆRINGSDIAGNOSEN PROBLEM R e l a t e r e t t i l ÅRSAG D o k u m e n t e r e t v e d SYMPTOM/TEGN

P PROBLEM E ÅRSAG/ ETIOLOGI S SYMPTOM/ TEGN Terminologi fra trin 2. Problemet skal findes i listen. Ikke den medicinske årsag, men problemet i forhold til ernæring. Relateret til Årsag til at ernæringsdiagnosen eksisterer, fundet ved samtale med patient. Indenfor følgende områder: Holdning/ indstilling, Kulturelt, Viden, Funktionsniveau, Fysisk/metabolisk, Psykologisk, Dokumenteret ved Data indsamlet i ernæringsvurdering og det der dokumenterer at ernæringsdiagnosen eksisterer. Data findes i terminologien for Social/personlig, Behandling, Adgang, Adfærd trin 1+4. Der kan sagtens være flere problemer, men det vigtigste Det er årsagen der primært interveneres på. Dog Symptomer er patientens udvælges. Hvis flere problemer kan det indimellem være målet at subjektive oplevelse. er lige vigtige, vælges problemet symptombehandle. Tegn er den kliniske diætists under overskriften indtag Interventionen findes i trin 3. observationer, herunder også biokemiske værdier.

TRIN 2 ERNÆRINGSDIAGNOSEN Faglig refleksion * Ernæringsproblem Kan den kliniske diætist afhjælpe eller bedre ernæringsdiagnosen for denne patient? * Årsag Er årsagen den mest grundlæggende årsag som den ernæringsprofessionelle kan løse ved hjælp af ernæringsintervention? Hvis den ernæringsprofessionelle ikke kan afhjælpe ernæringsproblemet, kan tegn og symptomer i stedet bedres? * Symptom/ Tegn Vil dokumentation af tegn og symptomer indikere hvis ernæringsproblem er bedret/ afhjulpet? * PES Støtter data fra trin 1 et bestemt ernæringsproblem med en typisk årsag, tegn og symptomer?

BONUS INFO * Der kan sagtens være én langsigtet ernæringsdiagnose, f.eks. Adipositas eller Undervægt PLUS flere kortsigtede ernæringsdiagnoser, f.eks. Excessivt/ Insufficient indtag af * Der findes ikke rigtig og forkerte ernæringsdiagnose, men graden af hvor stærke de er varierer * Jo mere specifik du er, jo stærkere er ernæringsdiagnosen (og jo lettere er det at vurdere effekten af ernæringsinterventionen)

NCP KURSUS FORÅR 2014 SPØRGSMÅL

Relateret til Dokumenteret ved PROBLEM ÅRSAG TEGN/ SYMPTOM OPGAVE * Nu skal du selv prøve at konstruere en ernæringsdiagnose, PES: * Problem relateret til årsag dokumenteret ved tegn/ symptomer * Brug ernæringsproblemerne fra terminologi trin 2 * Start med at skrive alle de mulige ernæringsdiagnoser ned på hver sin linje * Skriv de tegn og symptomer der passer med hver ernæringsdiagnose * Derefter kan årsagen findes * Når du har fundet årsagen, spørg 5 x hvorfor

NCP KURSUS FORÅR 2014 JOURNALFØRING

JOURNALFØRING * Narrativ Ingen overskrifter, men notatet som en fortælling, hvor NCP termer bruges. * SOAP S: Subjektiv (trin 1, Ernæringsvurdering, egen indsamling af data inkl. mad- og ernæringsrelateret anamnese og pt.s egen fortælling) O: Objektiv (trin 1, Ernæringsvurdering, indsamlet data fra journalen (f.eks. biokemiske data og medicinske undersøgelser), andre optegnelser) A: Assessment (trin 2, Ernæringsdiagnosen, PES) P: Plan (trin 3, Ernæringsintervention + trin 4, ernæringsmonitorering- og evaluering) OUH 21. MAJ 2014

JOURNALFØRING * PIE Starter med ernæringsdiagnosen (problemet), her er data som ligger til grund for vurderingen andre steder i journalen, eller det kan beskrives først og derefter fortsætte med PIE. P: Problem (trin 2, Ernæringsdiagnosen, PES) I: Intervention (trin 3, Ernæringsintervention. Ernæringsordination, interventioner og målbar effekt) E: Evaluering (trin 4, Ernæringsmonitorering- og evaluering. Indikatorer og evalueringsparametre udvælges og bruges ved opfølgning mhp. at vurdere effekt af ernæringsinterventionen) OUH 21. MAJ 2014

JOURNALFØRING * ADIME A Assessment Trin 1, Ernæringsvurdering D Diagnose Trin 2, Ernæringsdiagnosen I Intervention Trin 3, Ernæringsintervention M Monitorering Trin 4, Ernæringsmonitorering E Evaluering Trin 4, Ernæringsevaluering Noter til opfølgning OUH 21. MAJ 2014

DOKUMENTATION AF NCP INITIAL ERNÆRINGSVEJLEDNING/ DIÆTBEHANDLING(NY ERNÆRINGSDIAGNOSE): Initial diætvejledning ved Ernæringsvurdering Data Ernæringsdiagnose Problem relateret til.. Årsag.. Dokumenteret ved.. Symptom/ Tegn Ernæringsintervention Prioritering: Ernæringsordination: Målsætning: Vejledt i: Vi aftaler: Ernæringsmonitorering og -evaluering Indikatorer og succeskriterier:

DOKUMENTATION AF NCP OPFØLGENDE ERNÆRINGSVEJLEDNING: Opfølgende diætvejledning ved Ernæringsdiagnose Problem (ikke årsag og symptom/ tegn) Ernæringsvurdering Data (indikatorer) Siden sidst: Evaluering: Ernæringsintervention Justering: (Ernæringsmonitorering og evaluering)

DOKUMENTATION AF NCP ERNÆRINGSVEJLEDNING/ DIÆTBEHANDLING(NY ERNÆRINGSDIAGNOSE): Opfølgende diætvejledning ved Ernæringsdiagnose Problem (ikke årsag og symptom/ tegn) Ernæringsvurdering Data (indikatorer) Siden sidst: Evaluering: ernæringsdiagnose er udbedret Ny ernæringsdiagnose Problem relateret til.. Årsag.. Dokumenteret ved.. Symptom/ Tegn Ernæringsintervention Prioritering: Ernæringsordination: Målsætning: Vejledt i: Vi aftaler: Ernæringsmonitorering og -evaluering Indikatorer og succeskriterier: Eller afsluttes!

TRIN 1 ERNÆRINGSVURDERING DOKUMENTATION AF TRIN 1 * Tid og dato * Relevante data Kostanamnese Antropometriske målinger Biokemiske data og medicinske undersøgelser Ernæringsrelaterede fysiske fund Klientanamnese * Videreførelse af processen Eller afslutning på forløb

TRIN 1 ERNÆRINGSVURDERING DOKUMENTATION AF TRIN 1 * Tid og dato: 13. maj 2014 kl. 13.20 * Relevante data Kostanamnesen viser et måltidsmønster med 2 store måltider og ingen mellemmåltider. Indtag lever ikke op til anbefalingen for indtag af frugt, grønt, fuldkorn. Vælger primært fedtfattigt og indtager den anbefalede mængde af fisk. Drikke dgl. 3-4 l, primært vand, derudover saft uden sukker og 1-2 øl. Antropometri: Vægt: 92 kg, Højde: 187 cm Biokemiske data og medicinske undersøgelser: ingen målt Fysiske fund: oplever stor tørstfølelse. Har stor muskelmasse og er i god fysisk i god form. Klientanamnese: pt. oplever, at

TRIN 2 ERNÆRINGSDIAGNOSEN DOKUMENTATION AF TRIN 2 * P Ernæringsproblem/ ernæringsdiagnose relateret til * E Ætiologi (Mulige årsager) dokumenteret ved * S Tegn/ Symptom * Det er P der er ERNÆRINGSDIAGNOSEN

TRIN 2 ERNÆRINGSDIAGNOSEN EKSEMPEL PÅ ERNÆRINGSDIAGNOSER * Insufficient energiindtag, relateret til nedsat funktionsniveau ifht til tilberedning af mad, dokumenteret ved vægttab på 5% over 3 uger, og klientens egne oplysninger om at hun bliver svimmel når hun står og derfor ikke selv kan tilberede sin mad som vanligt * Behov for viden om mad og ernæring, relateret til nyligt konstateret cøliaki, dokumenteret ved at klienten giver udtryk for ikke at kende til diæt ved cøliaki og kostanamnesen viser at klienten spiser en gennemsnitlig dansk kost * Excessivt indtag af kulhydrat, relateret til manglende viden om hvor kulhydrater findes, dokumenteret ved hyperglykæmi og et oplyst indtag på 1-3 glas juice og ½- 1½ l sodavand dgl.

TRIN 3 ERNÆRINGSINTERVENTION DOKUMENTATION AF TRIN 3 * Prioritering * Ernæringsanbefaling * Målsætning * Vejledt i * Aftaler * Samarbejde (og accept) * Opfølgning * Justering (afhængig af respons)

TRIN 3 ERNÆRINGSINTERVENTION EKSEMPEL PÅ DOKUMENTATION * Prioritering: pt. vil gerne opnå vægttab, men pga. høje BS-værdier fokuseres først på dette og derefter vejledes omkring diæt mhp. vægttab. * Ernæringsanbefaling: energireduceret diabetesdiæt på 7000 kj * Målsætning: opnå viden om diabetesdiæt og handlekompetence ifht hertil, langsigtet mål er et vægttab på 10% (9 kg). * Vejledt i: kulhydraters indvirken på BS, diætprincipper ved diabetes, madens betydning ved diabetes * Aftaler: vælge fiberholdige fødevarer til alle måltider, undgå sodavand med sukker og reducere indtag af mælk til 3 x 1 glas dagligt * Samarbejde (og accept): pt. accepterer plan * Opfølgning: om 1 måned

TRIN 4 ERNÆRINGSMONITORERING OG - EVALUERING EKSEMPEL PÅ DOKUMENTATION * Indikatorer Indtag af mælk Indtag af sodavand med sukker Indtag af fiberholdige fødevarer * Succeskriterier Max. 3 glas mælk dagligt Ingen sodavand med sukker Fiberholdige fødevarer til alle måltider Indikatorer og succeskriterier: Monitorering af indtag af mælk, sodavand med sukker og fiberholdige fødevarer med henblik på at der indtages max. 3 glas mælk dgl., ingen sodavand med sukker og fiberholdige fødevarer til alle måltider Indikatorer og succeskriterier: Monitorering af indtag af mælk (max. 3 glas pr. dag), sodavand med sukker (undgås) og fiberholdige fødevarer (til alle måltider.

NCP KURSUS FORÅR 2014 NCP RAMMEPLAN

NCP KURSUS FORÅR 2014 SPØRGSMÅL

I GANG MED NCP! * Tag beslutningen om at det er en bestemt dato at NCP opstartes (Allerede nu vil I tænke NCP i de næste mange patientsamtaler) * Start med at udarbejde ernæringsdiagnoser på alle nyhenviste patienter og brug NCP når du har disse patienter til opfølgning * Brug en notatskabelon som tvinger dig til at udfylde overskifterne fra NCP * Når du synes, at det er lettere at udarbejde ernæringsdiagnoser og er mere tryg ved overskrifterne, så brug det ved gamle klienter der kommer til opfølgning