Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Stor viden om skattemæssige forhold er et af de statsautoriserede revisorers varemærke. FSR har på den baggrund spurgt Revisorbranchens ekspertpanel om revisors syn på SKAT og skattelovgivningen mere generelt. 27 paneldeltagere fik tilsendt spørgeskemaet om skat. 66 pct. svarede herpå. Panelet vurderer blandt andet om virksomhederne bruger flere ressourcer på at overholde skattelovgivningen end for år siden? Om de nye regler for personalegoder har medført flere administrative byrder? Og om virksomhederne har problemer med selvangivelsen? Virksomhederne allierer sig med revisor, når SKAT kommer på besøg De færreste virksomheder ønsker at deltage i et møde med SKAT, uden deres revisor er med. Tre ud af fire statsautoriserede revisorer (7 pct.) svarer bekræftende på, at de eller deres firma bliver bedt om at assistere virksomhederne ved et servicebesøg fra SKAT jf. figur 1. Revisorerne hjælper både med at sikre et rimeligt beredskab (61 pct.) inden SKAT kommer på besøg. De medvirker under selve servicebesøget (3 pct.) og de hjælper efter servicebesøget med at svare på spørgsmål fra SKAT (69 pct.) jf. figur 2. Figur 1. Tre ud af fire revisorer assisterer ved et servicebesøg fra SKAT % 2% 13% Ja Nej Ved ikke Har ikke 7% Beder virksomhederne om din eller dit firmas assistance i forbindelse med et servicebesøg fra SKAT? 1
Figur 2. Revisor assisterer før, under og efter et servicebesøg pfølgning på servicebesøg, herunder besvarelse af spørgsmål fra SKAT Medvirken til selve servicebesøget: Sikring af et rimeligt beredskab inden et servicebesøg: 2 6 7 8 Hvordan udmønter denne assistance sig? Svært at komme igennem til SKAT 1. juli 2 ændrede SKAT telefonstrategi, så der nu kun er ét nummer, man kan ringe på, hvis man har afklarende spørgsmål om selvangivelsen, multimedieskatten eller andet. Strategien fungerer ifølge revisorerne langt fra tilfredsstillende. Godt syv ud af statsautoriserede revisorer er enten overvejende uenige eller helt uenige i, at strategien fungerer godt jf. figur 3. Seks ud af revisorer (6 pct.) mener, at det tager for lang tid at komme igennem til SKAT. Fire ud af (37 pct.) svarer, at de nogle gange slet ikke kan komme igennem. Fem ud af mener, at det er vanskeligt at få fat i den rigtige medarbejder (1 pct.) jf. figur 4. Figur 3. Syv ud af revisorer mener ikke, at SKAT s telefonstrategi er velfungerende 4 3 2 2 1 Helt enig enig uenig Helt uenig Ved ikke Har ikke Hvor enig eller uenig er du i følgende: SKAT s telefonstrategi, med kun ét telefonnummer som indgang til SKAT, fungerer godt. 2
Figur 4. Halvdelen af revisorerne mener, at det er vanskeligt at få fat i den rigtige medarbejder hos SKAT Andet Jeg får ofte forkerte svar Det er vanskeligt at få fat i den rigtige medarbejder Nogle gange kommer jeg slet ikke igennem Det tager for lang tid at komme igennem 2 6 7 Hvorfor overvejende uenig eller helt uenig i, at SKAT s telefonstrategi, med kun ét telefonnummer som indgang til SKAT, fungerer godt. Virksomhederne bruger mere tid på at overholde skattelovgivningen end for år siden Virksomhederne bruger flere ressourcer på at udfylde selvangivelse, udarbejde skatteregnskab og overholde skatteregler end tidligere. Fire ud af revisorer (41 pct.) mener således, at virksomhederne bruger flere ressourcer på skattemæssige og momsmæssige spørgsmål end for år siden jf. figur. En tilsvarende andel (41 pct.) svarer, at ressourceforbruget er uændret, mens 13 pct. mener, at de bruger færre ressourcer. Figur. Virksomhederne bruger flere ressourcer på at overholde skattelovgivningen 4 3 2 2 1 De bruger flere ressourcer Uændret De bruger færre ressourcer Ved ikke Har ikke Oplever du, at virksomhederne i dag bruger flere eller færre ressourcer på skattemæssige spørgsmål end for år siden? 3
Det er især moms og omstrukturering af virksomheden, der volder virksomhederne problemer jf. figur 6. Sidstnævnte handler om forhold, hvor virksomheden overvejer, om den kan drives bedre med en anden konstruktion, fx som et datterselskab eller om den skal lade to selskaber fusionere. Figur 6. Virksomhederne har især brug for rådgivning om skat og moms Andet Transfer pricing og andre internationale forhold Skattemæssige spørgsmål vedrørende køb af virksomheder, herunder generationsskifte Skattemæssige spørgsmål vedrørende medarbejderforhold Skattemæssige overvejelser ved omstruktureringer af virksomheden Sambeskatning Opgørelse af den skattepligtige indkomst Afgifter Moms Hvis i større omfang, hvilke områder er det indenfor? 1 2 2 3 4 Her er reglerne tilsyneladende blevet så komplekse, at virksomhederne i stigende grad er nødt til at kontakte deres revisor for at få assistance og rådgivning. Fire ud af revisorer (44 pct.) svarer således, at de i større omfang rådgiver deres kunder om skat og moms end for år siden jf. figur 7. 4
Figur 7. Fire ud af revisorer rådgiver i større omfang om skat og moms 4 3 2 2 1 I større omfang Uændret I mindre omfang Ved ikke Har ikke Rådgiver eller assisterer du eller dit firma i dag kunder om eller med skat og moms i større eller mindre omfang end for år siden? Seks ud af revisorer finder fejl i virksomhedernes selvangivelser Næsten samtlige revisorer i undersøgelsen (93 pct.) svarer, at de hjælper virksomhederne med at lave deres selvangivelse eller skatteregnskab jf. figur 8. Det er samtidig størstedelen af revisors kunder, der modtager hjælp. 76 pct. af de revisorer, som hjælp virksomhederne med deres selvangivelse, svarer, at det er mellem 76- pct. af deres kunder, som de assisterer med selvangivelsen. Figur 8. Godt 9 ud af revisorer assisterer virksomhederne med deres selvangivelse 4% 3% Ja Nej Har ikke 93% Assisterer du virksomhederne med deres selvangivelse/skatteregnskab?
Og der er god grund til at virksomhederne får revisor til at kigge selvangivelsen igennem. Flere end seks ud af revisorer svarer (6 pct.), at de næsten hver gang eller ofte finder fejl i virksomhedernes selvangivelse/skatteregnskab jf. figur 9. Figur 9. Seks ud af revisorer finder fejl i virksomhedernes selvangivelse 4 3 2 2 1 Næsten hver gang Ofte Sjældent Aldrig Ved ikke Har ikke Hvor ofte finder du fejl i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedernes selvangivelse/ skatteregnskab? De hyppigst forekommende fejl er, at virksomhederne trækker private eller andre ikkefradragsberettigede udgifter fra på selvangivelsen jf. figur. Dette oplever omkring halvdelen af revisorerne i undersøgelsen. Kun,6 pct. af revisorerne finder ikke fejl i selvangivelsen og skatteregnskabet jf. figur 9. 6
Figur. Fejl med ikke-fradragsberettigede udgifter er ofte forekommende Andet Jeg finder ikke fejl Fejl i periodiseringen af indtægter og udgifter Fejl i bogføringen Regnefejl og overførselsfejl Andre ikke-fradragsberettigede udgifter trukket fra Etableringsudgifter trukket fra Private udgifter trukket fra Afskrivningsfejl 2 6 Hvilke slags fejl finder du i virksomhedernes selvangivelse/skatteregnskab? Virksomhederne har fået flere administrative byrder med de nye regler om personalegoder De nye regler for beskatning af personalegoder, som trådte i kraft 1. januar 2, har givet virksomhederne øgede administrative byrder. Næsten alle statsautoriserede revisorer (9 pct.) er enten helt enige eller overvejende enige i, at de nye regler for beskatning og indberetning af personalegoder har medført øgede administrative byrder for virksomhederne jf. figur 11. 7
Figur 11. Næsten alle revisorer mener, at de nye regler om personalegoder har givet virksomhederne flere administrative byrder 8 7 6 2 Helt enig enig uenig Ved ikke Har ikke Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De nye regler for beskatning og indberetning af personalegoder har medført øgede administrative byrder for virksomhederne. En af årsagerne til at de nye regler bliver oplevet som byrdefulde er, at virksomhederne har svært ved at forstå dem. Det vurderer tre ud af fire adspurgte revisorer (76 pct.) jf. figur 12. Figur 12. Syv ud af revisorer vurderer, at virksomhederne har svært ved at forstå reglerne om personalegoder 4 3 2 2 1 Helt enig enig uenig Helt uenig Ved ikke Har ikke Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Virksomhederne forstår de nye regler for beskatning af personalegoder. Det er specielt reglerne om multimedier, kantineordninger og gaver, som er svære at forstå jf. figur 13. 8
Reglerne for personalegoder blev ændret i forbindelse med Skattereformen i 29. Ændringen betyder, at virksomhederne nu har ansvar for at indberette næsten alle de personalegoder, medarbejderne får. Som noget nyt beskattes multimedier med 3. kr. om året, hvis medarbejderne fx bruger deres arbejdsmobil i fritiden, og det er arbejdsgivernes opgave at indberette det til SKAT. Figur 13. Virksomhederne har specielt svært ved at forstå reglerne om multimedier Gaver Kantineordninger Aktieløn Multimedier 2 6 7 Hvis overvejende uenig eller helt uenig: Hvilke personalegoder forstår de ikke beskatningen af? Virksomhederne har svært ved at forstå de skattemæssige afskrivninger Regler om skattemæssige afskrivninger volder også en del problemer for virksomhederne. Halvdelen af revisorerne (1 pct.) er enten helt enige eller overvejende enige i, at virksomhederne har svært ved at forstå skattereglerne herom jf. figur 14. Skattemæssige afskrivninger drejer sig om, hvordan fx en maskine bliver afskrevet korrekt. Det er fx forkert at afskrive prisen på en maskine med det fulde beløb i anskaffelsesåret, hvis maskinen koster mere end 12. kr. Beløbet skal derimod fordeles over en årrække, så det kun er en del af beløbet, man har fradrag for hvert år. Men også her er der forskellige afskrivningsmuligheder. Bliver maskinen anset som en del af den bygning, den står i, skal den afskrives med fire procent. Den kan også blive vurderet som driftsmiddel, og så er afskrivningsprocenten 2. 9
Figur 14. Halvdelen af revisorerne vurderer, at virksomhederne har svært ved at forstå reglerne om skattemæssige afskrivninger 4 3 2 2 1 Helt enig enig uenig Helt uenig Ved ikke Har ikke Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Virksomhederne har generelt problemer med at forstå de skattemæssige afskrivningsregler. Revisorerne angiver desuden, at det i særlig grad er genvundne afskrivninger og afskrivninger uden for afskrivningsloven, som er svære at forstå jf. figur 1 og 16. Genvundne afskrivninger er, når en virksomhed har nedskrevet fx en bygning over en årrække til fx. kr. Virksomheden vælger nu at sælge bygningen til 1 mio. kr. Virksomheden skal herefter betale skat af forskellen mellem de. kr. og salgsprisen på 1. mio. Figur 1. Halvdelen af revisorerne vurderer, at virksomhederne har særligt svært ved at forstå reglerne om genvundne afskrivninger 6 2 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Har ikke Hvis ja: Hvilke regler har du erfaring for, at virksomhederne har særligt svært ved at forstå
Afskrivninger uden for afskrivningsloven er fx aktiver, som virksomheden ikke ejer, men har betalt til. Det kan fx være anlæg af en gågade. Her har virksomheden ret til at afskrive aktivet, men skal følge andre regler end dem i afskrivningsloven. Figur 16. Fire ud af revisorer vurderer, at virksomhederne har særligt svært ved at forstå reglerne om afskrivninger uden for afskrivningsloven 4 3 2 2 1 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Har ikke Hvis ja: Hvilke regler har du erfaring for, at virksomhederne har særligt svært ved at forstå 11