11 Veje til vækst gennem. sygehusbyggerierne

11 Veje til vækst gennem sygehusbyggerierne

11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne I de kommende år gennemføres historisk store investeringer i det danske sundhedsvæsen. Med de planlagte byggerier investeres i om- og nybygninger i hospitalssektoren for 41,4 mia. kr. Disse investeringer gennemføres i en tid, hvor de offentlige budgetter er under pres. Aldrende befolkning, flere kronisk syge og en teknologisk udvikling, der hele tiden udvider paletten af behandlingstilbud, driver sundhedsudgifterne i vejret. Der er imidlertid ikke plads til udgiftsstigninger i de offentlige budgetter, og det politiske fokus bør konstant være på at vende underskud til overskud. Der er med andre ord brug for at modernisere sundhedsvæsenet og overveje brugen af teknologi og nye arbejdsgange, hvis der i fremtiden skal være råd til et sundhedstilbud af høj kvalitet finansieret via skatterne. Som følge af den økonomiske udvikling er det altafgørende, at økonomien i de kommende sygehusbyggerier følges nøje, samt at byggerierne koordineres, så vi får mest mulig ud af de milliarder, der er afsat. Samtidig er det også oplagt at bruge sygehusbyggerierne som anledning til at igangsætte denne moderniseringsproces og det gøres bedst gennem inddragelse af erhvervslivet. Med denne publikation sætter DI fokus på, hvordan inddragelse af erhvervslivet kan skabe økonomisk vækst, samtidig med at man får et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen. Publikationen indeholder 11 politiske anbefalinger og en række gode eksempler på, hvordan man kan skabe en bedre offentlig service ved at inddrage private virksomheder i opgaveløsningen. Det er forhåbningen, at disse eksempler kan inspirere regeringen og regionerne til at skabe bedre vilkår for inddragelse af erhvervslivet i sygehusbyggerierne og kan give gode idéer til nye samarbejdsprojekter mellem virksomheder og regioner. God læselyst! Karsten Dybvad Adm. direktør

Udgivet af DI Redaktion: Mille Keller Holst Tryk: Kailow Graphic ISBN 978-87-7353-941-5 1000.02.12

Indhold 4 11 veje til vækst og bedre sundhedsvæsen 7 Koordinering mellem regionerne om syge husbyggerierne 11 Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af sygehusbyggerierne 13 Klimaforbedrende tiltag 17 Klare mål for anvendelsen af it, telemedicin og velfærdsteknologi 23 Anvendelse af nye udbudsformer 27 OPP skal bruges på delprojekter 31 Regionerne skal udbyde alle ikke-patientnære opgaver til den bedste leverandør 39 Virksomheder skal arbejde side om side med hospitalets personale 45 Kliniske forskningsenheder på universitets hospitalerne 49 Private Wings på offentlige sygehuse 51 Etablering af virksomheds netværk 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne 3

11 veje til vækst og bedre sundhedsvæsen Denne pjece indeholder DI s anbefalinger til fremtidens sygehusbyggeri. Anbefalingerne er ikke kun målrettet de 16 sygehuse, der bygges i regi af kvalitetsfonden, men også byggeri og renovering af eksisterende sygehuse. De fleste af de 11 anbefalinger er fulgt op af en eller flere cases fra sundhedsvæsnet eller andre brancher, der beskriver, hvordan anbefalingerne helt konkret kan anvendes. Anbefalingerne er: 1 I økonomiaftalerne mellem regeringen og regionerne skal der stilles krav om fælles koordinering af projekter især på innovationsområdet i forhold til sygehusbyggerierne. 2 Regeringen skal give regionerne mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af sygehusbyggeriernes udformning, så længe budgetterne overholdes. 3 Sygehusbyggerierne bør indtænkes i den samlede indsats for energi renovenring af offentlige bygninger, således at klimaforbedrende tiltag kan gennemføres der, hvor de gør mest gavn. 4 Staten og regionerne skal i fællesskab opstille klare mål for, hvordan it, telemedicin og velfærdsteknologi kan effektivisere sundhedsvæsenet. 5 Regionerne skal sikre, at sygehusene bliver udstyret med morgendagens teknologi, for eksempel ved at anvende nye udbudsformer. 4 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne

6 Regionerne skal bruge OPP på delprojekter ved opførelse af de nye sygehuse. 7 Regionerne skal udbyde alle servicefunktioner og andre ikke-patientnære opgaver samt involvere private leverandører i udviklingen af nye koncepter for drift, logistik og service på sygehusene. 8 Regionerne skal skabe fysiske rammer, der sikrer, at virksomheder kan arbejde side om side med hospitalets personale om udviklingsprojekter. 9 Etablering af kliniske forskningsenheder på universitetshospitalerne skal skabe optimale rammer for afprøvning af nye lægemidler. ) Regionerne skal etablere Private Wings på hospitalerne til udførelse af planlagte behandlinger. Regionerne skal sørge for tidlig inddragelse af erhvervslivet i projekteringen af de nye sygehuse gennem etablering af virksomhedsnetværk i tilknytning til hvert byggeri. 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne 5

1

Koordinering mellem regionerne om sygehusbyggerierne De 16 sygehusbyggerier gennemføres over en periode på 10 år. I betragtning af byggeriets omfang er det en relativt kort periode, hvilket stiller store krav til videndeling og koordinering mellem de fem regioner, hvis man vil sikre effektiv ressourceudnyttelse og udveksling af de innovative idéer, der udvikles i relation til sygehusbyggerierne. En lang række virksomheder deltager allerede i udviklingsprojekter i forbindelse med planlægning af sygehusbyggerier i hele landet. Det har virksomheder og regioner stor gavn af. Der er dog en bekymring om, hvorvidt der skabes en tilstrækkelig videndeling mellem de forskellige projekter især på innovationsområdet. En videndeling, der sikre at produkter, løsninger og arbejdsgange, der udvikles i samarbejde med én region, kan udbredes i andre regioner, så regionerne ikke udvikler samme løsninger flere gange. DI anerkender, at regionerne i forbindelse med sygehusbyggerierne har etableret de såkaldte pejlemærker og fokusområder for sygehusbyggerierne. Det ændrer dog ikke på behovet for en mere formel koordination af aktiviteterne i regionerne. Som det beskrives i casen, er der allerede eksempler på koordinerede indsatser på f.eks. innovationsområdet. Disse kan man efter DI s opfattelse tage udgangspunkt i og styrke. > i økonomiaftalerne mellem regeringen og regionerne skal der stilles krav om fælles koordinering af projekter især på innovations området i forhold til sygehusbyggerierne. Dette skal sikre synergi og erfaringsudveks ling mellem regionernes byggeprojekter. 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne 7

Case OPI-Lab Et godt eksempel på tværregional innovation OPI-Lab, "Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi", er et tværregionalt projekt, der inkluderer landets fem regioner, Servicestyrelsen og en lang række kommuner, vidensinstitutioner og private virksomheder. Projektet ledes af Region Syddanmark og er en del af regionens samlede satsning på velfærdsteknologi. Der er i første omgang tale om et treårigt samarbejde, som består af en Task force samt fem forskellige demonstrationsprojekter, som hver især skal udvikle velfærdsteknologi og arbejde med udfordringer på OPI-området, herunder juridiske udfordringer, videndeling, udvikling af guidelines og business cases. De fem demonstrationsprojekter spænder fra det intelligente badeværelse, over patienternes hus til et living lab, som tager udgangspunkt i etableringen af et botilbud til meget svært senhjerneskadede borgere. Endvidere er der et demonstrationsprojekt om, hvordan man kommer fra ide til værdi samt et projekt om innovation i tværsektorielle patientforløb. Den omtalte Task force har deltagelse fra regionale innovationsenheder og Servicestyrelsen. Task forcen skal i samarbejde med kommuner, regioner og offentlige institutioner afdække områder, hvor offentlig-privat innovationssamarbejde og velfærdsteknologi kan skabe en økonomisk og velfærdsmæssig gevinst for borgere og ansatte. Endvidere vil Task forcen i løbet af projektet udvikle en drejebog, som kommuner og regioner kan anvende i forbindelse med fremtidige OPI-projekter. 8 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne

2

Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af sygehusbyggerierne Regionerne har tilkendegivet, at de ønsker at anvende sygehusbyggerierne som løftestang for erhvervsudvikling. Hvis sygehusbyggerierne skal give et kvalitetsløft og erhvervsudvikling, kræver det fleksibilitet, nytænkning, nye samarbejdsformer og nye arbejdsgange. Dette står dog i nogen grad i kontrast til de relativt stramme krav til kvadratmeterantal og kvadratmeterpriser mv., som staten benytter i byggestyringen. Risikoen er, at regioner, der ønsker at introducere nye, anderledes løsninger, bliver bremset af disse krav. DI støtter en stram økonomisk styring af sygehusbyggerierne. Budgetterne skal overholdes, men der skal være mere fleksibilitet til at tilrettelægge, hvordan bygningerne skal udformes. Regeringens byggestyring bør fokusere på overholdelse af de økonomiske rammer samt sikring af, at de kommende sygehuse kan løfte den sundhedsfaglige opgave, de er sat i verden til at løfte. > regeringen skal give regionerne mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af sygehusbyggeriernes udformning, så længe budgetterne overholdes. 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne 11

3

Klimaforbedrende tiltag Energirenoveringer i den offentlige bygningsmasse skal påbegyndes der, hvor man opnår den største effekt for pengene. Dette gælder også for sygehusområdet, og derfor bør sygehusbyggerierne tænkes ind i regeringens samlede politik for energirenovering af offentlige bygninger. Der har i forbindelse med sygehusbyggerierne været debat om, hvorvidt den stramme adskillelse af økonomien for kvalitetsfondsprojekterne og regionernes øvrige anlægsøkonomi forringer mulighederne for at lave klimaforbedrende tiltag. Det bør ikke være afgørende, om et sygehus ombygges med støtte fra den statslige kvalitetsfond, eller om der er tale om et ombygningsprojekt, som regionen finansierer for egne anlægsmidler. Det grundlæggende princip må være, at energiforbedrende tiltag gennemføres inden for de eksisterende anlægsrammer, og der hvor de har størst effekt. Kan regionerne dokumentere over for staten, at de kan skabe de bedste totaløkonomiske løsninger på energiområdet ved at flytte midler fra den almindelige anlægsramme over på kvalitetsfondsbyggerierne, bør de derfor have mulighed for det. Der er gode muligheder for at igangsætte energirenoveringerne i de offentlige bygninger allerede. Det illustreres blandt andet af casen, der viser hvordan man i Middelfart Kommune kan tjene sin investering hjem over 10 11 år og reducere energiforbruget med 21 pct. > Sygehusbyggerierne bør indtænkes i den samlede indsats for energirenovering af offentlige bygninger, således at klimaforbedrende tiltag kan gennemføres der, hvor de gør mest gavn. 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne 13

Case Schneider Electric ESCO samarbejde bærer frugt i Middelfart kommune Her er et af mange eksempler på, hvad der kan opnås i offentligt byggeri, herunder sygehusbyggeri. Middelfart besluttede i 2006 at få kortlagt energiforbruget i alle kommunens 97 bygninger. Kortlægningen understregede behovet for at lægge en samlet plan for hele bygningsmassen frem for at fortsætte med enkeltstående renoveringer af de enkelte bygninger. Middelfart kommune valgte at indgå et formaliseret ESCO partnerskab med Schneider Electric Buildings Denmark A/S. ESCOs er virksomheder eller konsortier, som er specialiserede i at effektivisere energiforbrug i bygninger og processer. Det unikke ved ESCO konceptet er, at ESCO virksomheder tilbyder at finansiere renoveringen og på forhånd stiller garanti for besparelsen. Energibesparelsen finansierer udgiften til at gennemføre hele energirenoveringen. Med partnerskabet ønskede man en plan for, hvordan man kunne:»» Nedbringe energiforbruget og reducere miljøbelastningen»» Fjerne det stigende efterslæb i vedligeholdelse af kommunens ejendomme»» Forbedre indeklima, hvor det er muligt, at opnå varige driftsfordele gennem central styring af ejendomsmassen»» Gennemføre et større energi- og ejendomsprojekt uden at belaste kommunens drift 14 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne

En vigtig del af projektet var at modernisere bygningernes tekniske anlæg, f.eks. med it-baseret styring af varme, ventilation og belysning. Derudover er der udskiftet og renoveret ældre ventilationsanlæg, klimaskærme, varmekedler og lyskilder samt installeret vandsparende foranstaltninger og renoveret toiletforhold mv. Sidst men ikke mindst gennemføres der uddannelse for driftsansvarlige og involvering af relevante personalegrupper i forbindelse med projektopfølgning og adfærdsprogram, som varigt nedbringer energiforbruget og effektiviserer bygningsdriften. Middelfart Kommune har samlet investeret 44 millioner kr. i langsigtede energibesparende tiltag, og vil fra og med 2010 reducere kommunens samlede energiforbrug i bygningsmassen med 21 pct. Det udløser en anslået besparelse på minimum 4 millioner kr., som gør, at investeringen er tilbagebetalt inden for 10 11 år. Såfremt den garanterede besparelse på 4 mio. kr. ikke nås, går ESCO partneren Schneider Electric ind og betaler differencen. 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne 15

> staten og regionerne skal i fællesskab opstille klare mål for, hvordan it, telemedicin og velfærdsteknologi kan effektivisere sundhedsvæsenet og i stigende grad erstatte kontakter mellem læge og patient i fremtidens sundhedsvæsen. Byggeriet af de nye sygehuse skal tilrettelægges herefter. 4

Klare mål for anvendelsen af it, telemedicin og velfærdsteknologi Antallet af kroniske patienter forventes at stige i de kommende år, hvilket vil lægge pres på ressourcerne i sundhedsvæsenet. Fremover er det derfor vigtig at have fokus på, hvordan man kan nedbringe antallet af sengedage, ambulante besøg og kontroller pr. kronisk patient, og hvordan man bedst muligt inddrager patientens egne ressourcer i behandlingen. Velfærds- og sundhedsteknologi forventes at kunne give en del af svaret på disse udfordringer. De seneste år har budt på en række udviklingsprojekter, der har digitaliseret arbejdsgangene på sygehusene og gjort borgeren i stand til selv at tage vare på flere af opgaverne i behandlingsforløbet. De mange forsøg har været positive og sat skub i udviklingen af velfærdsteknologi i Danmark. Nu er tiden imidlertid inde til at sætte flere af de mange løsninger i drift og gøre it-løsninger, herunder sundheds-it og telemedicin til en integreret del af sundhedsvæsenet. I regeringsgrundlaget er der lagt op til, at der skal etableres målsætninger for udbredelse af telemedicin og velfærdsteknologiske løsninger. DI støtter ambitionen, men det er centralt, at man finder løsninger, hvor teknologi i stigende grad overflødiggør konsultationer hos lægen, eller hvor telemedicin i højere grad kan erstatte fysisk kontakt mellem læge og patient. Teknologien skal ikke blive et ekstra tilbud til dem, som ønsker det. Teknologien skal bidrage til at skabe et mere effektivt sundhedsvæsen. De følgende cases viser, at teknologi kan bidrage til at skabe bedre arbejdsgange med mere effektive og sammenhængende behandlingsforløb. Det er den slags eksempler, som skal udbredes for at sikre den bedst mulige behandling. 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne 17

Case Medical Insight A/S Fra Nordjylland til Cleveland Det gamle Aalborg Amt gennemførte fra 2001 2004 et digitalt fyrtårnsprojekt ( Det Digitale Nordjylland ), hvor virksomheder og forskningsinstitutioner kunne søge om midler til nye it-udviklingsprojekter. Medical Insight s nye innovative teknologi til distribution af billeddiagnostiske undersøgelser og beskrivelser er et resultat af dette fyrtårnsprojekt. Projektet blev gennemført i samarbejde mellem Medical Insight, Aalborg Sygehus og Aalborg Universitet. Den udviklede streamingteknologi giver mulighed for, at radiologer og andet sundhedsfagligt personale kan få adgang til billeder genereret fra eksempelvis CT- og MR-scannere, uanset hvor de befinder sig. Når billederne bliver allestedsnærværende frem for at være bundet til en enkelt diagnostisk arbejdsstation, opnås en række unikke fordele:»» Økonomiske fordele gennem effektivisering af arbejdsgange»» Forbedring af kommunikationen mellem læger og patienter»» Adgang til eksperthjælp i forbindelse med diagnostik også fra andre regioner»» Mulighed for afholdelse af virtuelle møder, hvor sundhedsfagligt personale fra forskellige discipliner gennemgår særligt vanskelige patientsager, såkaldte MDT møder I 2004 udsendte det daværende Nordjyllands Amt et EU-udbud om et regionalt RIS/PACS system, der blev vundet af Medical Insight. Dette medførte, at virksomhedens software til billeddiagnostik, billeddistribution og arkivering blev udrullet i hele regionen. En godkendelse hos det amerikanske Food and Drug Administration (FDA) banede i 2007 vej for, at Medical Insight kunne introducere Easy- Viz Enterprise på det nordamerikanske marked. Således har virksomheden i dag en række referencekunder i Nordamerika herunder Childrens Hospital of Philadelphia, Rush University Medical Center, Chicago, William Beaumont Hospitals, Detroit og ikke mindst Cleveland Clinic, der rangerer som 4. bedste hospitalscenter i USA. I sit udviklingsarbejde har Medical Insight fokus på at udvikle en løsning, som kan muliggøre billedudveksling mellem samtlige sygehuse i Danmark ved udgangen af 2012. 18 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne

Case IBM Elektronisk vandrejournal til diabetesbehandling I takt med at antallet af diabetespatienter vokser i det meste af verden, oplever sundhedssektoren et stigende behov for mere effektive forebyggelses- og behandlingsmetoder, bedre monitorering af patienterne og øget viden omkring sygdommens komplekse forløb. Samtidig stiller mange patienter i højere grad krav til information om deres behandling og sygdomstilstand. Aktiv involvering øger ikke alene patienternes livskvalitet og giver dem større frihed. Det er også med til at forbedre forebyggelses- og behandlingsindsatsen. For at imødekomme disse tendenser har de sundhedsprofessionelle brug for værktøjer, der kan understøtte og effektivisere det kliniske arbejde og bidrage til øget videnopsamling og -deling på tværs af behandlere og imellem behandlere og patient. DiaLog Shared Care er en tværfaglig, tværsektoriel webbaseret diabetesjournal, der bygger bro mellem journalsystemerne hos de enkelte læger og samtidig opsamler kliniske kvalitetsdata. Formålet med journalen er at understøtte det tværgående samarbejde mellem klinikere og give alle, inklusiv patienten selv, adgang til de samme, opdaterede oplysninger. Ét samlet oversigtsbillede giver hurtigt overblik over den enkelte patients aktuelle situation samt status over foretagne undersøgelser og behandlinger hos alle behandlere. Derudover er der mulighed for at dykke dybere ned i de enkelte oplysninger f.eks. medicinforbrug. DiaLog indeholder således oplysninger om:»» laboratorieresultater»» behandlinger»» insulinforbrug»» øjenstatus»» fodstatus»» egenomsorg»» seneste kontakter»» eventuelle komplikationer 20 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne

Data kan registreres direkte i journalen, når de er til rådighed, f.eks. i forbindelse med patientbesøget, og historik for hele patientforløbet følges gennem oversigtstabeller og grafer for udvalgte parametre. DiaLog yder beslutningsstøtte til klinikere i form af automatisk markering af mangler i forhold til vedtagne undersøgelses- og registreringspraksis. Risikogrupper kan identificeres ud fra selvvalgte kriterier med henblik på nærmere vurdering/opfølgning, og patienten kan følge med i sin egen behandling og dens resultater i forhold til individuelt opstillede mål. Patienten får samtidig mulighed for at beskrive sin egen profil som grundlag for en mere individualiseret rådgivning og behandling. DiaLog er skabt med fokus på brugervenlighed og relevans. Løsningen er udviklet blandt praktikere og med deltagelse af de klinikere, der er brugere af løsningen. De brugervendte funktioner er designet og testet for brugervenlighed i samarbejde med diabetesambulatorier og almen praksis, så de fleksibelt understøtter den daglige kliniske proces. Data er nøje udvalgt ud fra størst relevans, så overlap og dobbeltindtastning minimeres. Opsamling af data fra eksterne systemer sker automatisk. DiaLog er udviklet som en webbaseret service, der stiller minimale krav til brugernes lokale infrastruktur og til IT-support. Integration til PAS, laboratorie- praksissystemer og andre EPJ-systemer sker via brug af standard web-links og fælles MedCom standarder. DiaLog Shared Care imødekommer alle myndighedskrav til persondatabeskyttelse og patientrettigheder. 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne 21

5

Anvendelse af nye udbudsformer De nye sygehuse skal give et markant løft til såvel behandlingskvalitet som driftsøkonomi i sygehusvæsenet. Økonomien i de forestående sygehusbyggerier er baseret på en forudsætning om, at sengearealet skal reduceres med 17 pct., samt at sygehusenes produktivitet skal forbedres med 8 pct. Det kræver en målrettet indsats for at ibrugtage ny teknologi og nye servicekoncepter. Når offentlige myndigheder gennemfører udbud, er de ofte ledsaget af lange kravspecifikationer, der tager udgangspunkt i kendte, velafprøvede produkter og teknologier. De lange kravspecifikationer betyder ikke alene, at udbuddene bliver ressourcekrævende at gennemføre. Det betyder også, at virksomhederne ofte har svært ved at byde ind med nye innovative løsninger og produkter, fordi disse ikke matcher de specifikke kravspecifikationer. Dermed bremses kvalitets- og effektivitetsudviklingen i den offentlige sektor. Nye udbudsformer som offentlig-privat innovationspartnerskab eller funktionsudbud er eksempler på udbudsformer, der kan virke innovationsfremmende. Ved anvendelse af funktionsudbud opstiller opdragsgiveren en række funktionelle krav frem for konkrete aktivitetskrav eller et konkret produkt. Det betyder i praksis, at virksomheden der byder på opgaven, får ansvaret for, hvordan opgaven løses. Som det vil fremgå af casen, kan funktionsudbud ikke alene føre til bedre kvalitet i opgaveløsningen det kan også føre til lavere priser. > regionerne skal sikre, at sygehusene bliver udstyret med morgendagens teknologi, for eksempel ved at anvende nye udbudsformer. 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne 23

Case Funktionsudbud sikrer store besparelser på teknisk ejendomsdrift Ejendomsadministrationsselskabet DATEA har netop for DADES udbudt den tekniske drift for 70.000 kvadratmeter erhvervsareal i det nordlige København. Som noget nyt valgte man at udbyde driften som et funktionsudbud. I modsætning til et traditionelt udbud, hvor der ofte opstilles en række aktivitetskrav til, hvor ofte forskellige ydelser skal leveres, opstillede man i dette udbud en række funktionskrav f.eks. vedrørende oppetid på køleanlæg og ventilation, rumtemperaturer, responstid i forbindelse med nedbrud mv. Til gengæld overlader man til den kommende leverandør, hvordan disse funktionskrav skal indfries. Da tilbuddene blev modtaget kunne man konstatere, at fire af de seks tilbudsgivere kunne honorere funktionskravene til en pris, der lå lavere end den pris, man hidtil havde betalt. To af de seks tilbudsgivere havde sågar en pris, der lå på halvdelen af den tidligere pris. Årsagen til den store effektiviseringsgevinst skyldes især, at man får samlet en række funktioner ved den samme leverandør. Inden funktionsudbuddet havde DATEA årligt haft kontakt med ca. 50 forskellige leverandører for det pågældende areal. Disse leverandører omfattede små håndværksmestre, teknikere mv., som blev ansat til at løse enkeltopgaver inden for reparation, vedligehold og drift. Med den nye funktionskontrakt skal én leverandør levere samtlige tekniske ydelser. Det betyder, at leverandøren får bedre mulighed for at tilrettelægge sin tid, og at leverandøren kan håndtere flere forskellige problemer i sammenhæng. Endvidere får leverandøren et incitament til løbende at optimere og innovere arbejdsgangene, så de kan nedbringe tidsforbruget på de enkelte opgaver. 24 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne

Monitoreringen af kontrakten foregår som hidtil. DATEA ejendomsinspektører har deres løbende gang i arealerne og sikrer, at funktionskravene indfris af leverandørerne. Dermed sikres også en løbende dialog mellem leverandør og opdragsgiver om løsning og udvikling af opgaverne. 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne 25

6

OPP skal bruges på delprojekter Erfaringerne med OPP-byggeri i Danmark er relativt begrænsede, men på en lang række områder vil det være en oplagt mulighed for at anvende OPP i relation til sygehusbyggerierne. Det gælder for eksempel i forhold til parkeringsanlæg, patienthoteller, genoptræningsfaciliteter, lagre, vaskerier eller lignende investeringstunge serviceopgaver, hvor byggerierne får en størrelse, som gør OPP rentabelt. Denne mulighed bør anvendes til at få nogle flere danske erfaringer med OPP, og der er gode erfaringer at skele til fra udlandet. Som det fremgår af casen, er det muligt at opnå driftsbesparelser og bedre kvalitet ved at gøre det. > regionerne skal bruge OPP på delprojekter ved opførelse af de nye sygehuse. 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne 27

Case Coor Service Management OPS kontrakt om facility management på Nya Karolinska Solna I Stockholm er man i øjeblikket ved at bygge nordens største sygehus, Nya Karolinska Solna (NKS). Når hospitalet står færdigt, vil det være 320.000 kvadratmeter fordelt på mere end 8.000 rum og 11 etager. Danmarks snart største hospital, Det nye Universitetshospital i Århus (DNU), som står færdigt i 2018, vil til sammenligning være 223.000 kvadratmeter. NKS opføres som et OPP-projekt, og konsortiet har indgået kontrakt med Stockholms Len frem til 2040. Konsortiet består af det britiske investeringsselskab Innisfree, Skanska og Coor Service Management, som er facility management partner. Konsortiet skal både designe, opføre og drive NKS. Coor Service Management er helhedsleverandør for Facility Managementydelser. Det betyder, at de er ansvarlige for at drive og udvikle samtlige ikke-patientnære servicefunktioner. Dette omfatter både:»» Teknisk bygningsdrift, herunder tekniske installationer, helikopterlandingsplads mv.»» Arbejdspladsservice som rengøring, drikkevareautomater, patienthotel og reception»» Logistik herunder posthåndtering, tøjvask, affaldshåndtering, lagerstyring, servering af måltider mv.»» Drift af kommercielle arealer som cafe- og kioskområder Med en sådan totalløsning skabes en række synergier mellem de forskellige serviceområder. Dette bidrager til at skabe bedre driftsøkonomi og bedre kvalitet i opgaveløsningen. Coor Service Management opretter endvidere en helpdesk og beredskabscentral på NKS, så de hurtigt kan rykke ud, hvis der skulle opstå driftsproblemer på hospitalet. 28 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne

Som partner i konsortiet bidrager Coor Service Management også som videnrådgiver i forhold til at optimere byggeriet. Man designer hospitalet ud fra et "Design for Maintenance" og livscyklus perspektiv, hvilket blandt andet omfatter, at Coor Service Management rådgiver om materialevalg samt optimering af arealer, så de bedst muligt understøtter udførelse af de interne services. Kontrakten er baseret på en række fastlagte funktionskrav frem for aktivitetskrav. Det betyder, at Coor Service Management får frihed til at tilrettelægge arbejdet og høste synergier mellem de forskellige serviceområder. 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne 29

7

Regionerne skal udbyde alle ikkepatientnære opgaver til den bedste leverandør Mere effektiv bygningsdrift, logistik og service er en afgørende del af løsningen, hvis fremtidens sundhedsvæsen skal være mere omkostningseffektivt end i dag. I Danmark findes en række virksomheder, som - i modsætning til hospitalerne har facility management, driftoptimering og lignende serviceopgaver, som deres kerneforretning. Det betyder, at disse virksomheder løbende udvikler og innoverer nye serviceopgaver til gavn for brugerne. Virksomhederne står allerede klar med moderne logistik- og servicekoncepter. Derfor skal alle ikke-patientnære serviceopgaver og lignende sendes i udbud, så det sikres, at sundhedssystemet får de bedste og mest omkostningseffektive løsninger. Regionerne skal derfor som udgangspunkt konkurrenceudsætte funktioner som vaskeri, sterilcentral, laboratorium, storkøkken og lignende. På den måde undgår regionerne at bruge anlægsmidler til tekniske faciliteter, som lige så vel kan varetages af operatører uden for hospitalsområdet. Mange servicevirksomheder besidder stor viden om muligheden for at udvikle nye logistisk-, drift- og servicekoncepter. Derfor bør regionerne også inddrage virksomhederne som videnrådgivere i forbindelse med planlægningen af de nye sygehuse, som det bl.a. er tilfældet i Sverige (se case s. 28 ) > regionerne skal udbyde alle service funktioner og andre ikke-patientnære opgaver samt involvere private leverandører i udviklingen af nye koncepter for drift, logostik og service på sygehusene 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne 31

Case DSV Solutions Effektiv hospitalslogistik i Nederlandene DSV Solutions har hospitalslogistik blandt et af sine mange forretningsområder, og gennem en årrække har DSV Solutions leveret en totalløsning inden for logistik til tre hospitaler og en række plejehjem i det sydlige Holland. Omdrejningspunktet for løsningen er et 3.800 kvadratmeter stort distributionscenter i Maastricht. Fra dette center forsyner DSV Solutions de tre hospitaler og plejehjemmene med næsten alle produkter, som anvendes i den daglige drift, herunder lægemidler, medicinsk udstyr, dagligvarer (eksklusiv ferskvarer), kontorforsyning mv. DSV Solutions leverer både til hospitalernes centrale modtagelser og direkte til de enkelte afdelinger. DSV Solutions forestår endvidere den interne varetransport på de tre hospitaler. Foruden selve forsyningsopgaven omfatter logistikløsningen også indkøb, varemodtagelse samt oplagring og transport af de mange forskellige produkter, som er omfattet af ordningen. Håndtering og oplagring af sterile produkter og farligt gods samt håndtering af varer, som skal opbevares og transporteres i temperaturkontrollerede miljøer, er også en del af løsningen. Hele opgaven er IT-understøttet ligesom alle varer er sporbare gennem hele processen. Gevinsterne for kunden har været mærkbare både for driftsøkonomi og patientsikkerhed. Siden løsningen blev sat i drift har kunden oplevet:»» 30 pct. reduktion af driftskapitalen»» 90 pct. reduktion i antallet af hasteordrer»» 40 pct. reduktion af medarbejdere i logistikken»» 70 pct. reduktion af medarbejdere i indkøb»» Leveringspræcision på 99,95 pct.»» Lagerpræcision på 99,98 pct.»» 4 timers ekstra tid til sygepleje pr. sygeplejerske pr. uge 32 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne