Bakterier struktur og funktion

Relaterede dokumenter
Bakterier Struktur og funktion F25

F22 Bakterier struktur og funktion

Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

Mi-F1 Bakterier overordnet Modul b10 E08

1.1. Historisk oversigt Inddeling af de levende organismer... 19

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

Validering af gramfarvning af bakterier

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin

Form Betragtet i mikroskop ser bakterier meget forskellige ud. Efter form kan de inddeles i følgende:

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS

Mikroorganismers patogene egenskaber

5 Fre F Aud.4 Oral Mikrobiologi, M&M Mette Rylev. 6 Tir F Aud.4 Oral Mikrobiologi, M&M Mette Rylev

Grundlæggende. rengøringshygiejne. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15

Plantecellen. Plantecellen

MIKROORGANISMER SOM SYGDOMS- FREMKALDERE

Undervisningsbeskrivelse

Mixed Oxidants. Salt Vand Elektricitet

Mikroorganismers patogene egenskaber

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

Menneskets væskefaser

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

Multiresistente bakterier

Er der flere farver i sort?

Undervisningsbeskrivelse

Mikroorganismers patogene egenskaber

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Cellers grundstruktur

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Agenda. Præsentation af Xellia Risikovurdering af mikrobielle kontaminanter Mikrobiologisk database

FLEXICULT SSI-URINKIT

BD CLED Agar / MacConkey II Agar (Biplate)

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

Diagnostik af urinvejsinfektioner

Mikrobiologiske processer og sundhed

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

fx når der ikke er mere næring tilbage.

MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme Modul b10

Undervisningsbeskrivelse

Opgaver til Mikrobiologi teori og praksis

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1

6.6. Substratoversigt

Læringsmål Medicinsk mikrobiologi (5.1)

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

BIOLOGI OLYMPIADE 2006

CYTOLOGISK TEKNIK. Sebastian Frische, Anatomisk Institut

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

PRODUKTRESUMÉ. for. Therios, tabletter

Udbytteberegning ved fermentering

Studiespørgsmål til celler og væv

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Eksamensopgaver i Mikrobiologi Januar Ny ordning

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

F i g h t i n g b a c t e r i a w i t h s i l v e r - n a n o p a r t i c l e s

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).

160 Nanoteknologiske Horisonter

ARNE BJERRUM ELISABETH DANNESBOE FINN SANDBY HANSEN MOGENS RIIS

Undervisningsbeskrivelse

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

PRODUKTRESUMÉ. for. Karidox, oral opløsning til brug i drikkevand. Aktivt stof: 100 mg doxycyclin (som doxycyclinhyclat) Hjælpestoffer op til 1 ml.

TEMA-rapport fra DMU. De gode, de onde og de grusomme bakterier. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser

Infektion og immunitet

Undervisningsbeskrivelse

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner

BD Columbia CNA Agar with 5% Sheep Blood, Improved II

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Titel 1 Celler opbygning og funktion 15. Titel 2 Genetik livets kode 16. Titel 3 Gæring 11. Titel 4 Sundhed og kost 18

Rendyrkning og identifikation af bakterier

Transkript:

Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen Dias 1

Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Inddeling af bakterier (taksonomi) Bakteriers ultrastruktur Gram-positive Gram-negative Andre Dias 2

Prokaryote celle Eukaryote celle Gram-negativ bakterie Dias 3

Forskelle mellem pro- og eukaryote celler Prokaryote DNA frit DNA -> RNA -> Protein koblet 70S (16S/23S) ribosomer Ingen organeller i cytoplasma, enzymer i plasma-membran Oftes en cellevæg af peptidoglycan Eukaryote DNA i kerne DNA -> RNA processering -> translation ikke koblet 80S (40S/60S) ribosomer Organeller med membraner f.eks. lyzosomer, mitochondrier m.m. Ingen cellevæg eller kitin, cellulose m.v.

Den prokaryote celle Plasmamembran Cellevæg Ribosomer (50S/30S) Plasmid (ekstra kormosomalt DNA) Haploid celle, kun et enkelt kromosom Flageller Kapsel Pili Overfladeproteiner Ekstracellulært polysakkarid, enzymer, toksiner m.v. Dias 5

Hovedtræk for bakterier Encellede prokaryote organismer Haploide celler (et enkelt cirkelformet kromosom) Vegetativ formering (ukønnet, ved simpel tværdeling) Størrelse ofte 1 2 µ (max ca. 6 µm) Celler som regel med cellevæg Bevægelige eller ubevægelige Vokser med eller uden ilt (aerob / anaerob vækst) Dias 6

Bakteriologisk karakterisering Dyrkningsforhold og kolonimorfologi m.v. Farvning og mikroskopi (farvbarhed, form og lejring) Biokemisk karakterisering m.v. Dias 7

Dyrkning på blodplader Blandingskultur Renkultur Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 8

Bakteriers vækst 1 Antal bakterier 1000000000 Døds-fasen 100000000 10000000 1000000 100000 10000 Stationære fase 1000 100 Lag-fasen 10 1 Log-fasen 0 5 10 15 20 Timer Dias 9

Bakteriologisk karakterisering Dyrkningsforhold og kolonimorfologi m.v. Farvning og mikroskopi (farvbarhed, form og lejring) Biokemisk karakterisering m.v. Dias 10

Farvning af bakterier 1. Udstrygning på objektgkas 2. Tørring 3. Flammefiksering 4. Farvning f.eks. med Gram-farve 5. Mikroskopi 100X objektiv (olie), forstørrelse 1000 x Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 11

Gramfarvning af bakterier Hans Christian Joachim Gram (1853 1938) Gram udviklede sin teknik med henblik på forbedret farvning af bakterier i væv bl.a. ved lungeinfektioner. Gram bemærkede at tyfusbakterier og visse andre bakterier ikke farves. Dias 12

Gram-farvning Dias 13

Bakteriemorfologi Gram-positiv Gram-negativ Form og farvbarhed Kok Stav Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 14

Bakteriologisk karakterisering Dyrkningsforhold og kolonimorfologi m.v. Farvning og mikroskopi (farvbarhed, form og lejring) Biokemisk karakterisering m.v. (eller identifikation på anden måde) Dias 15

Energiomsætning hos bakterier Typer Vokser med ilt Vokser uden ilt Obligat aerob Obligat anaerob Fakultativ anaerob Ja Nej Ja Nej Aerobt stofskifte: Ilt reduceres og et organisk stof oxideres. Slutprodukt vand og CO 2 Anaerobt stofskifte: Fermentering (gæring) Nedbrydning af et organisk molekyle uden brug af ilt. Slutproduktet er bl.a. alkohol, en organisk syre eller en blanding. Ja Ja

Energiomsætning hos bakterier Typer Vokser med ilt Vokser uden ilt Obligat aerob Obligat anaerob Fakultativ anaerob Ja Nej Ja Nej Aerobt stofskifte: Ilt reduceres og et organisk stof oxideres. Slutprodukt vand og CO 2 Anaerobt stofskifte: Fermentering (forgæring) Nedbrydning af et organisk molekyle uden brug af ilt. Slutproduktet er bl.a. alkohol, en organisk syre eller en blanding. Ja Ja

Energiomsætning hos bakterier Typer Vokser med ilt Vokser uden ilt Obligat aerob Obligat anaerob Fakultativ anaerob Ja Nej Ja Nej Aerobt stofskifte: Ilt reduceres og et organisk stof oxideres. Slutprodukt vand og CO 2 Anaerobt stofskifte: Fermentering (forgæring) Nedbrydning af et organisk molekyle uden brug af ilt. Slutproduktet er bl.a. alkohol, en organisk syre eller en blanding. Ja Ja

Biokemisk identifikation Sukkerarter Inkuberes 18 timer ved 36 o C fermentering ph fald Andre biokemiske reaktioner Andre metoder: Sekventering af 16S ribosomalt RNA Proteinprofiler m.v. Dias 19

Taksonomi Familie (family): Slægt (genus): Art (specie): Enterobacteriaceae Escherichia coli Escherichia coli Evt. supplerende undersøgelser: Serotypning (f.eks. O-, K- og H-antigener) Resistensbestemmelse Gener der koder for toksin dannelse (PCR) Evt. DNA fingerprinting Dias 20

Bakteriologisk karakterisering Dyrkningsforhold og kolonimorfologi m.v. Farvning og mikroskopi (farvbarhed, form og lejring) Biokemisk karakterisering og forhold til ilt Evt. serologisk typning med antisera (f.eks. salmonella og streptokokker) Dias 21

Serotypning Påvisning af antigen ved hjælp af specifikke antisera. Antigenerne er ofte polysakkarider Eksempler: Latex Agglutination Dias 22

Udvalgte eksempler på serotyper blandt bakterier Gruppe A streptokokker, Streptococcus pyogenes Inddeling af Salmonella enterica S. enterica Typhimurium Streptococcus pneumoniae, 91 serotyper Haemophilus influenzae type b Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 23

Den Gram-positive bakteriecelles opbygning Staphylococcus aureus Bacillus cereus Dias 24

Staphylococcus aureus Gram-positiv kok, der ligger i klaser ca. 1 µ store Dias 25

Stafylokokker i deling 1. delingsplan 2. delingsplan Dias 26

Staphylococcus aureus i deling ny cellevæg cellevæg plasmamembran overfladeproteiner kromosom Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 27

Cellevæggen hos den Gram-positive bakterie Greenwood, Fig. 2.6 a Strukturelle proteiner og enzymer Dias 28

Polysaccharides 6 1 Streptococcus agalactiae serotype 3 Dias 29

Ribitol teichoic acid of Staphylococcus sp. Phosphate N-acetyl-D- glycosamine Alanin

Syntese af peptidoglycan

Syntese af peptidoglycan

Peptidoglycan Greenwood fig. 2.8 Dias 33

Peptidoglycan Netværk Peptidbroer Glycan (kæder af monosakkarider) Dias 34

Peptidoglycan Penicillin Immunoaktive fragmenter Netværk (binder bl.a. til TLR2) Peptidbroer Lysozym Glycan (kæder af monosakkarider) Dias 35

Elektronmikroskopi af streptokokker Størrelse ca. 1µ Kugleformede kædedannende Streptococcus sp. Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 36

Streptococcus pyogenes, gruppe A streptokok Gruppe A-antigen (polysakkarid) M-protein Kokker i kæder kromosom Cellevæg

Den Gram-negative bakteriecelles opbygning Escherichia coli Dias 38

Escherichia coli elektronmikroskopiske billeder Kromosom Cellevæg 1µ 1µ Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 39

Cellevæggen hos Gram-negative bakterier Escherichia coli Lag af peptidoglycan Plasmamembran Ydre membran 100 nm Beveridge, T.J. 1999. J. Bacteriol. 181,16: 4725-4733

Cellevæggen hos den Gram-negative bakterie Greenwood fig. 2.6 b

Lipid A LPS = lipopolysakkarid = endotoxin Lipo-polysakkarid Immunoreaktiv, binder bl.a. til TLR4 og CD14 Dias 42

Andre Gram-negative bakterier Vibrio cholera Campylobacter jejuni Neisseria gonorrhoeae Dias 43

Andre bakterieformer Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 44

plasmamembran Mycoplasma sp. Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 45

Chlamydia sp. intracellulært inklusionslegme retikulærlegmer Dobbeltmembran Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 46

Mycobacterium tuberculosis Syrefaste bakterier Cellevæg Hong, X. and A.J. Hopfinger. Biomacromolecules 2004, 5, 1052-1065 Dias 47

Spirokæter. Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 48

Særlige strukturer hos bakterier Kapsler Flageller Pili Sporer Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 49

Kapsler hos Streptococcus pneumoniae kapsulær 1µ kapsel af polysakkarid kapselløs cellevæg Dias 50

Kapsler hos Klebsiella pneumoniae

Flageller og pili Escherichia coli pili flageller Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 52

Adhesion Pili Escherichia coli Neisseria gonorrhoeae Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 53

Konjugation Sexpilus Plasmid Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 54

Pili hos bakterier, dannelse af biofilm Telford et al. Nature Reviews Microbiology 4, 509 519 (July 2006) 3

Type IV pili hos Gram-negative bakterier Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 56

Bakteriesporer Sporer dannes af visse Gram-positive bakterier Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 57

Sporer Clostridium tetani Bacillus sp. Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet Dias 58