MIKROORGANISMER SOM SYGDOMS- FREMKALDERE
|
|
- Rebecca Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 6 MIKROORGANISMER SOM SYGDOMS- FREMKALDERE VÆKSTKRAV OG VÆKSTBETINGELSER 79
2 ET UDBRUD AF EN STAFYLOKOK FØDEVAREFORGIFTNING Den 31/ blev en fødevareregion kontaktet på grund af mistanke om en fødevarebåren stafylokokforgiftning hos 4 personer indlagt på et sygehus. Fødevareregionen kontaktede i den anledning sygehuset for at indhente information om sygdomsudviklingen og for at etablere mulighed for at afhente evt. madrester fra det mistænkte måltid hos den sygdomsramte familie. Familien blev udskrevet den efterfølgende dag, hvor også fødevareregionen besøgte familien. Under dette besøg blev sygdomsforløbet klarlagt. Alle fire familiemedlemmer blev hurtigt syge efter at have spist biksemad med spejlæg, som udgjorde hele måltidet. Biksemaden var indkøbt den 31/ kl i et supermarkeds delikatesseafdeling. Maden blev uden yderligere tilberedning spist ca. kl og ca. kl registreredes de første symptomer i form af opkastning hos familiens to børn. Kl begyndte symptomerne hos begge forældre og natlægen blev tilkaldt. Ved natlægens ankomst ca. kl. 21 havde hele familien symptomer som opkastning, hjertebanken, udpræget mathed og ukontrollable diaréer, og de måtte bæres ud i ambulancen. Efter indlæggelsen på sygehuset aftrappedes symptomerne i løbet af natten, og familien blev udskrevet den efterfølgende dag. De fødevarerester, som fødevareregionen havde udtaget på den sygdomsramte families bopæl, blev undersøgt på fødevareregionens mikrobiologiske laboratorium. De mikrobiologiske analyser viste, at biksemaden langt overvejende indeholdt Staphylococcus aureus i en koncentration på mere end bakterier pr. gram biksemad. Ved en efterfølgende kontrol i delikatesseafdelingen blev det konstateret, at biksemaden var blevet behandlet og opbevaret ved forhold, der gav mulighed for opformering af St. aureus. HVAD GØR MIKROORGANISMER SYGDOMS- FREMKALDENDE I dag er det alment accepteret, at mange sygdomme skyldes mikroorganismer. Tidligere mente man, at sygdomme var Guds straf over syndere, og desuden blev sygdomsepidemier kædet sammen med vejrfænomener og naturkatastrofer. Man mente, at man blev smittet på grund af dårlige uddunstninger fra de syge eller af dårlig luft i visse områder. Især to forhold er af betydning for en mikroorganismes evne til at fremkalde sygdom (patogeniteten ): evnen til at etablere sig i værtsorganismen og evnen til at producere giftstoffer. 80 KAPITEL 6
3 PATOGENITETSFAKTORER Det drejer sig om: Faktorer der fremmer kolonisering af værtsorganismen, indtrængning i cellerne og spredning, herunder evnen til at undgå eller overvinde værtens forsvar. Faktorer der ødelægger eller inaktiverer værtens celler. Clostridium tetani (kan forårsage stivkrampe) er ikke særlig effektiv til at trænge ind i organismen, men den producerer stoffer, der er effektive til at inaktivere nerveceller. Streptococcus pneumonia (kan give anledning lungebetændelse) er god til at invadere celler, men ikke særlig toksisk Disse to egenskaber kan være udviklet i forskellig grad. I visse fødevarerelaterede sygdomsudbrud skelner man undertiden mellem en fødevareforgiftning og en fødevareinfektion. Ved førstnævnte sygdom har bakterien formeret sig i fødevaren og har her produceret et giftstof, som efterfølgende giver anledning til et sygdomsudbrud. Bakterien behøver derfor ikke nødvendigvis at etablere sig i den sygdomsramte persons mavetarmkanal. Ved en fødevareinfektion har mikroorganismen ligeledes oprindelig været til stede i fødevaren, men har efterfølgende været i stand til at formere sig i mave-tarmkanalen og herved givet anledning til udvikling af sygdommen. MIKROORGANISMER SOM SYGDOMSFREMKALDERE 81
4 Fødevare Bakterie overføres Forurening af fødevaren Opformering i fødevaren Evt. opformering i fødevaren Højt bakterieantal og toksindannelse Indtagelse af bakterier i fødevaren Indtagelse af fødevaren Opformering i tarmen Dannelse af toksiner Toksinet angriber tarmvæggen Bakterier invaderer tarmvæg og evt. videre til blodbanen Toksiner påvirker tarmvæggen og føres evt. videre til blodbanen Fødevareinfektion Fødevareforgiftning INFEKTIONER Infektioner er ikke kun tilstande, hvor en sygdomsfremkaldende mikroorganisme forekommer i mave-tarm systemet, men gælder alle situationer, hvor en sygdomsfremkaldende mikroorganisme trænger ind i en værtsorganisme, formerer sig og udøver en skadelige virkning. Mange mikroorganismer er kun i stand til at fremkalde sygdomme hos mennesker, mens andre kun kan optræde som dyrepatogener. Nogle mi- 82 KAPITEL 6
5 kroorganismer kan forårsage sygdomme hos både mennesker og dyr. Det er af stor vigtighed, at man kender til disse forhold, når man skal vurdere en eventuel smitte- og infektionsrisiko. For bakterier som fx Campylobacter og musetyfusbakterien Salmonella overføres smitten især gennem kontakt med dyr. Bakterier, der overfører sygdomme fra dyr til mennesker, kaldes zoonotiske. Også virus og eukaryote parasitter kan optræde som zoonotiske. I særlige tilfælde kan mikroorganismer, der normalt ikke inficerer mennesker, udvikle sig til en zoonotisk mikroorganisme og forårsage infektioner hos mennesker (fx fugleinfluenza). HVOR MANGE BAKTERIER SKAL DER TIL FOR AT GØRE DIG SYG? Det er ikke let at bestemme infektionsdosis for patogene bakterier. Det skyldes, at det er vanskeligt at udføre et egentlig kontrolleret forsøg på mennesker. Enkelte selvbestaltede forsøg er dog foretaget. Fx anføres ofte, at infektionsdosis for Campylobacter er 500 bakterier. Dette tal bygger på et forsøg udført i 1981 af en person, der foretog en undersøgelse på sig selv. Efter en let morgenmad, tømte han et glas mælk med 500 bakterier med det resultat, at han efterfølgende blev syg. Nedenfor er angivet eksempler på formodede infektionsdoser og forgiftningsmængder for en række patogene bakterier: Bakterie: Infektionsdoser: Shigella dysenteriae (bakteriedysenteri) bakterier Salmonella typhi (tyfus) bakterier Salmonella Typhimurium (musetyfus) bakterier Vibrio cholerae (kolera) bakterier E. coli O157:H7 Få hundrede bakterier Campylobacter Listeria monocytogenes Forgiftningsmængde: Staphylococcus aureus Clostridium botulinum bakterier lav* ca. 1 µg toksin < 1 µg toksin kan være dødelig * hos risikogrupper, fx immunsvækkede personer MIKROORGANISMER SOM SYGDOMSFREMKALDERE 83
6 INVASION AF MIKROORGANISMER I VÆRTS- ORGANISMEN Kolonisation Forudsætningen for, at en infektion finder sted, er, at der foregår en kolonisering af værtsorganismen. Koloniseringen sikres ved, at mikroorganismen er i stand at hæfte sig til en celleoverflade hos værtsorganismen. Binding til værtscellerne kan foregå på forskellige måder. Pilus, som er en rørlignende strukturer (se fig. 2.7), der stikker ud fra bakteriecellens overflade, kan benyttes til at skabe kontakt mellem væv og bakterie. Kontakten mellem pilus og værtscellen etableres vha. receptorer på værtscellens overflade. Nogle bakterier er i stand til at binde sig til værtcellen vha. særlige typer af proteiner, der sikrer, at bakteriecellen bindes til cellens overflade. Bakterierne er ofte vævsspecifikke ved deres binding til cellers overflade. Salmonella er kun i stand til at binde sig til overfladen af tarmceller og Neisseria gonorrhoeae kan kun koloniserer urinvejen. Kolonisering giver ikke sygdom i sig selv. Om sygdommen udvikles eller ej, afhænger af antallet af bakterier, bakteriens evne til at formere sig, den fysiske tilstand og immunforsvaret hos den angrebne person. Bakterier kan trænge ind i eukaryote celler Nogle bakterier har udviklet egenskaber, som gør dem i stand til at blive optaget af værtsorganismes celler. Disse bakterier har desuden udviklet mekanismer, der sikrer, at de ikke bliver nedbrudt inde i cellen. Fordelen ved at etablere sig inde i en celle er adgang til let tilgængelig næring og bedre beskyttelse mod organismens immunforsvar. Bakterier som fx Listeria, Legionella og Clamydia, har på forskellig måde udviklet evnen til at overleve inden i eukaryote celler. 84 KAPITEL 6
7 FAKTORER DER BESKADIGER VÆRTEN Exotoksiner Når en bakterie er trængt ind i værtsorganismen afgøres infektionens videre forløb af bakteriens evne til at formere sig. Derfor må bakterier kunne modstå værtsorganismens naturlige forsvar. Dette kan fx gøres ved at beskadige og svække værtsorganismen. Dette kan opnås ved, at bakterien udskiller giftstoffer (exotoksin er), som påvirker funktioner inde i organismens celler. Koleratoksinet, der dannes af bakterien Vibrio cholerae, binder sig til slimhinden i tarmkanalen og efterfølgende aktiverer processer i slimhindecellerne. Resultatet at denne aktivering er, at store mængder vand trækkes ud af slimhindecellerne og ud i tarmkanalen. En kolera infektion kan resultere i, at der udskilles op til liter væske pr. dag (diarré). Ved en ubehandlet infektion kan dødeligheden være op til 60 %. Figur 6.1: Virkningsmekanismen for koleratoksin. Toksinet binder sig til membranerne i tarmcellerne. Dette får koncentrationen af camp inde i cellerne til at stige, idet toksinet fremmer omdannelse af ATP til camp. camp er et stof, der har indflydelse på en lang række processer, bl.a. blokeres transporten af Na + ind i cellerne og transport af Cl - ud af cellerne aktiveres. Denne effekt på ionbalancen medfører en kraftig transport af vand ud af cellerne pga. den osmotiske effekt (diarré). MIKROORGANISMER SOM SYGDOMSFREMKALDERE 85
8 Exotoksiner er ofte i stand til at påvirke cellerne selv i meget lave koncentrationer. Toksinerne har ofte enzymkarakterer, men kan også have andre egenskaber som fx evnen til at danne huller i værtscellernes membraner. Nogle exotoksiner udøver deres virkning lokalt, fx danner St. aureus enzymer, der får blodet til at koagulere lige omkring infektionsstedet. Dette kan hindrer blodtilførsel til de nærved liggende celler således, at de dør. Bakterien Cl. perfringens udskiller enzymer, der nedbryder vævsproteiner på infektionsstedet. Andre bakterier producerer exotoksiner, der kan overføres til blodet og derved føres rundt i organismen. Cl. tetani producerer et toksin, der med blodet føres frem til nervecellerne. Toksinet lammer her nervecellernes evne til at overføre impulser til muskelcellerne (fig. 6.2). Symptomerne er i første omgang stivhed i ansigts- og nakkemuskler, men det kan udvikle sig til, at åndedrætsfunktionen også påvirkes. Bakterier som St. aureus og B. cereus, kan i forbindelse med vækst og opformering i en fødevare danne toksiner. Disse toksiner virker kraftigt på tarmslimhinderne (benævnes derfor enterotoksiner) når toksinet i forbindelse med indtagelse når frem til tarmen. Figur 6.2: Virkning af toksin fra Cl. tetani. Aminosyren glycin produceres og udskilles af nerveceller og medvirker til at koordinere og regulere muskelsammentrækning og muskelafslapning. Toksinet, som Cl. tetani danner, blokerer nervecellernes evne til at frigive glycin med det resultat, at musklerne konstant er sammentrukket (stivkrampe ). 86 KAPITEL 6
9 Evnen til at producerer exotoksiner Generne for toksinproduktion kan være placeret på bakteriens kromosom (ex. koleratoksin), men ofte er toksingenerne placeret på plasmider (dette gælder for toksiner dannet af sygdomsfremkaldende E. coli ). De kan også være tilført bakterien som del af en bakteriofag (virus DNA) indsat i bakteriens kromosom. Det er tilfældet for botulinumtoksingenet hos Cl. botulinum og difteritoksingenet hos bakterien Corynebacterium diphteriae. Placeringen af generne på plasmider og i bakteriofager kan øge risikoen for, at disse egenskaber kan overføres og spredes til ikke sygdomsfremkaldende bakterier. Den gule stafylokok St. aureus er en patogen bakterie, der især forekommer på huden og på slimhinder. St. aureus er den hyppigste årsag til sårinfektioner. Det formodes, at ca. halvdelen af alle raske mennesker bærer St. aureus. Bakterien kan producere et enzym, der kaldes koagulase. Når bakterien udskiller dette enzym vil det få blodet til at koagulere omkring bakterien. Denne egenskab gør det vanskeligere for organismen at bekæmpe bakterien. Koagulaseaktiviteten er en af grundene til, at sårhelingen kan forsinkes, og den forøger risikoen for, at infektionen forværres og spredes til andre væv. Udover at forekomme som en infektionsbakterie kan St. aureus også give anledning til fødevareforgiftning. Dette skyldes, at bakterie også producerer forskellige typer af exotoksiner. Toksiner kan dannes, hvis bakterien tilføres en fødevare i større mængder og her har haft mulighed for at udvikle sig. Denne situation kan opstå, når en person, der har været beskæftiget med at fremstille fødevaren, har haft en sårinfektion med St. aureus på sine hænder. Hvis fødevaren efterfølgende har været opbevaret uhensigtsmæssigt (dvs. ved stuetemperatur), får bakterien mulighed for at formere sig og danne toksiner. Selv om man efterfølgende opvarmer maden, og bakterien dræbes, bliver toksinet ikke nedbrudt. Når fødevaren indtages vil toksinet kunne give anledning til en forgiftning. Reaktionen opstår akut 1 6 timer efter indtagelsen og viser sig bl.a. ved voldsomme opkastninger, mavekramper og evt. diarre. I de fleste tilfælde er forgiftningen dog hurtigt overstået, og allerede efter et døgns tid vil personen være rask igen. MIKROORGANISMER SOM SYGDOMSFREMKALDERE 87
10 Endotoksiner Endotoksiner er stoffer, som findes i bakteriecellen og udgør en del af den. De forekommer hovedsagelig i Gram-negative bakterier. Lipopolysaccharider (LPS), som indgår som en del af den ydre membran hos de Gram-negative bakterier, er stoffer, der kan optræde som endotoksin. LPS har vist sig at være i stand til at stimulere en række alarmreaktioner hos mennesker og dyr, hvis stofferne overføres til blodbanen. Selv små mængder (0,1μg LPS ~ 10 7 bakterier) kan udløse en kraftig reaktion i form af feber og blodkarudvidelse. Blodkarudvidelsen kan resultere i blodtryksfald og manglende blodtilførsel til vigtige organer. Ved større mængder af endotoksiner kan disse reaktioner resultere i organsvigt og død. Forekomst Exotoksiner Hovedsagelig hos Gram-positive bakterier Endotoksiner Hovedsagelig hos Gram-negative bakterier Forekomst i bakteriecellen Cytoplasma Cellevæggen Kemisk sammensætning Protein Lipopolysaccharider eller peptider Fremmer antistofdannelse Ja Nej Frigørelse af toksin fra bakterien Ved vækst af bakterien Ved baktericelledød (nedbrydning af cellevæggen) Ødelægges ved kogning Ja Nej Eksempler på virkninger hos mennesker og dyr Impulsoverførsel i nerveceller Hæmmer proteinsyntese i celler Øger væskeudskillelsen fra cellerne Øger kropstemperaturen Giver blodtryksfald Opkast, diarré Tabel 6.1: Sammenligning af endotoksiner og exotoksiner. 88 KAPITEL 6
11 ORGANISMENS FORSVAR MOD MIKROORGA- NISMER Menneskers og dyrs evne til at hindre mikroorganismer i at forårsage sygdomme skyldes udvikling af en række forsvarsmekanismer, som vi har udviklet mod disse mikroorganismer. Vi udsættes konstant for mikroorganismer gennem den luft vi indånder, gennem det vi spiser og gennem de omgivelser, vi er i kontakt med. Partikler større end 0,3 µm frigjort pr. minut fra ånde, tøj m.m. Stående eller siddende Langsomt gående Hurtigt gående Man antager, at ca. 10 % af alle partikler indeholder eller bærer på mikroorganismer I de fleste tilfælde vil vi ikke få symptomer af mødet med disse mikroorganismer. Et sygdomsforløb afhænger udover den enkelte mikroorganismes patogenitet også af værtsorganismens (værtens) fysiske tilstand og immunforsvar. Man kan inddele vores forsvar mod mikroorganismer i et uspecifikt og et specifikt forsvar. Det uspecifikke forsvar omfatter bl.a. de fysiske barrierer, som huden og slimhinderne udgør. Huden og slimhinderne er normalt uigennemtrængelige for mikroorganismer samtidig med, at der her findes svedkirtler og talgkirtler, som udskiller sekreter og stoffer, der hæmmer mikroorganismernes evne til at overleve. Svedkirtler, talgkirtler og hårsække kan dog på den anden side være indgangsveje for infektion med bakterier (fx St. aureus, der kan give anledning til byldedannelse, og Propionibacterium acnes, der kan forårsage dannelse af bumser). Derudover skal mikroorganismerne konkurrere med de bakterier, som forekommer på huden og på slimhinderne og som er tilpasset det pågældende miljø. På slimhinderne, men også andre steder i organismen, findes der yderligere en række andre uspecifikke måder, hvorpå en organisme forsvarer sig mod indtrængende mikroorganismer. MIKROORGANISMER SOM SYGDOMSFREMKALDERE 89
12 EKSEMPLER PÅ HVAD MIKROORGANISMERNE ER OPPE IMOD 1. Lysozymer: Lysozy m er et enzym, der kan nedbryde bakteriernes cellevæg og findes bl.a. i tårevæsken og i spyt. 2. Cilier: Cilie r er udposninger på celler i luftrøret. Cilierne kan ved bølgebevægelser transportere fremmedlegemer væk fra luftrøret. 3. Jernbindende proteiner: Proteiner der binder jern så effektivt, at det bliver utilgængeligt for bakterier. Bakterier kræver i lighed med alle organismer tilstedeværelse af jern i nogle vigtige proteiner og enzymer. 4. Fagocytter: Fagocy tter er celler, som er specielt tilpasset til at opspore og nedbryde fremmedlegemer som fx bakterier. 5. Komplement: Komplement er et system af enzymer, der aktiveres ved kontakt med bakterier og andre mikroorganismer. Ved aktiveringsprocessen tiltrækkes fagocytter og komplement enzymerne er derudover selv i stand til at nedbryde cellevæggen på bakterier. Det specifikke forsvar Allerede i de tidligste kulturer i Egypten og Grækenland vidste man, at der er individuelle forskelle på, hvor modtagelig man er for sygdom. Man vidste bl. a. at små børn er lettere modtagelige for sygdomme end voksne mennesker. Samtidig vidste man, at visse sygdomme, som fx mæslinger, kopper og skoldkopper, får man kun én gang. Man er blevet immun overfor den pågældende sygdom, men ikke overfor andre sygdomme. Immuniteten er specifik. Denne såkaldte specifikke og erhvervede immunitet skyldes, at nogle celler i organismen har lært at genkende en bestemt mikroorganisme eller dele heraf. Hvis vi udsættes for den samme mikroorganisme igen, vil disse celler straks reagere og sikre, at mikroorganismen ikke når at udvikle sig til en infektion, der kan skade organismen BAKTERIER KAN LEGE BLINDEBUK Nogle sygdomsfremkaldende bakterier har udviklet metoder til at undgå immunsystemet. En metode er at omslutte sig med værtens proteiner og på denne måde skjule sig for værtsorganismens fagocytter og andre af organismen angrebsceller. St. aureus benytter sig af denne taktik. Bakterien skjuler sig således bag et lag af værtsproteiner. Dette gælder fx også for bakterier som Haemophilus influenzae og Neisseria meningococcus 90 KAPITEL 6
13 OPPORTUNISTISKE PATOGENER Nogle bakterier vil altid optræde som patogene, mens andre normalt ikke er i stand til at forårsage sygdom hos raske mennesker og dyr. Visse mikroorganismer er imidlertid i særlige tilfælde i stand til at inficere mennesker, som på den ene eller anden måde er svækkede. Pseudomonas aeruginosa er en aerob bakterie, der forekommer i vand og jord. Men bakterien er dog i stand til at kolonisere hud, luftveje og andre slimhinder hos mennesker. Infektioner med P. aeruginosa er særligt almindelige hos mennesker med cystisk fibrose. Denne genetisk betingede sygdom giver sig bl.a. udtryk i produktion af en særlig tyk slim i lungerne. Sejheden af denne slim gør det vanskeligt af få fjernet bakterier fra lungerne. Dette forhold har vist sig at give særlige muligheder for, at P. aeruginosa kan etablere sig i lungerne. Stort set alle cystisk fibrose patienter vil på et eller andet tidspunkt udvikle en infektion med P. aeruginosa. Infektionen kan behandles med antibiotika, men er alligevel den hyppigste dødsårsag for patienter med cystisk fibrose. PATIENTER DER GLØDER I MØRKET P. aeruginosa er en hyppig infektionskilde hos mennesker med alvorlige læsioner og brandsår. En særegen egenskab ved mange arter af Pseudomonas arter inkl. P. aeruginosa er deres evne til at producere fluorescerende farvepigmenter. Hos mennesker med læsioner og brandsår, der er kraftigt inficeret med P. aeruginosa, vil man ofte kunne se, at de har pusdannelse i sårene med et blågrønt skær. Farven skyldes de fluorescerende farvepigmenter, der særligt tydeligt kan ses, når såret belyses med ultraviolet lys i et mørkelagt lokale. SPREDNING OG SMITTEVEJE Mikroorganismer kan overføres til dyr og mennesker på mange forskellige måder. Man taler om forskellige smitteveje. Den hyppigste smitteform er ved kontaktsmitte og ved luftbåren smitte. Ved kontaktsmitte overføres mikroorganismer ved fysisk kontakt mellem personer. Dette kan foregå ved håndtryk, ved kys eller ved seksuel aktivitet. Syfilisbakterien (Treponema palidum) og gonorrebakterien (Neisseria gonorrhoeae) overføres næsten udelukkende ved direkte seksuel kontakt som fx samleje. MIKROORGANISMER SOM SYGDOMSFREMKALDERE 91
14 Ved dårlig hygiejne kan sygdomme overføres ved fx at benytte spiseredskaber, som smittede personer har anvendt. I sådanne tilfælde taler man om indirekte kontaktsmitte. Stafylokokker kan overføres ved at berøre dørhåndtag, håndklæder og lignende, der er benyttet af smittede personer. Ved luftbåren smitte overføres mikroorganismer i små væskedråber eller bundet til støvpartikler. Smitte kan overføres bundet til små vanddråber, når en smittet person nyser, hoster eller bare taler. Meningitis, kighoste, mæslinger og influenza kan overføres på denne måde. En hyppig smittekilde er overførsel via fødevarer eller vand. MONTEZUMAS HÆVN Fødevarer, der ikke er blevet serveret rygende varmt, kan i princippet indeholde levende sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Fødevaren kan derfor indebære en risiko for en fødevareinfektion eller en fødevareforgiftning. Visse typer af fødevarer kan være forbundet med særlige ricisi, ikke mindst hvis man rejser til områder med mangelfuld hygiejne. Rejsediarré har fået mange humoristiske navne fx Montezumas hæ vn (Aztekernes sidste hersker), Mexican two-step og Greek galop. Når vi rejser, forlader vi vores eget mikrobielle miljø, og udsætter os derfor for mikroorganismer, der ikke findes i hjemlandet. En række af fødevarer kan udgøre en særlig risiko for en infektion eller en forgiftning: fjerkræ, æg og kød der ikke er gennemstegt eller gennemkogt upasteuriseret mælk og produkter heraf salater og rå grøntsager vand, isterninger og juice fortyndet med lokalt vand Drikkevand forurenet med menneskelig afføring kan indeholde bakterier og virus, der kan forårsage tyfus (Salmonella tyhpi), dysenteri (Shigella), kolera (Vibrio cholera) og leverbetændelse (Hepatitis virus). Sygdomme kan overføres fra person til person eller fra dyr til person via blodsugende dyr typisk et insekt. Myg kan sprede malaria og gul feber. Skovflåt kan overføre Borrelia og tsetsefluen Trypanosoma gambiense (sovesyge). Næste side: Science Photo Library. VOLKER STEGER 92 KAPITEL 6
Biologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereBasal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereMikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail
Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og
Læs mereBakterier og virus i fisk og skaldyr
Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereGravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum
Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning
Læs mereMEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del
Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?
Læs mereIndhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15
Indhold 1 Indledning 11 2 Jordens alder, det første liv 15 Isukasia, verdens ældste klipper 15 Bakterier er små, og der er mange af dem 17 Kvælstofkredsløbet Bakterier holder naturen i gang 18 Der er bakterier
Læs mereFødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland
Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle
Læs mereDyrk bakterier fra dine omgivelser. Social- og sundhedsuddannelserne. Fagretning - eksempel Pædagogik og sundhed - at arbejde med mennesker
Fagretning - eksempel Pædagogik og sundhed - at arbejde med mennesker Fag Biologi Klassetrin 7. - 9. klasse Varighed 3-4 lektioner Jobmuligheder Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent
Læs mereVaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Læs mereHygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010
Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereHygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring
Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne
Læs mereHvorfor skal hunden. vaccineres?
Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et
Læs mereGenerelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper
. Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for
Læs mereHYGIEJNE OG MADLAVNING
HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed
Læs mereMikroorganismer og hygiejne
Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med
Læs mereVejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme
Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereved inflammatorisk tarmsygdom
BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling
Læs mereSygepolitik for Børnehaven Spiren
Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereÅrsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?
Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister
Læs mereVi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereHvornår er en varmebehandling sikker?
Hvornår er en varmebehandling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, Hvad skal vi vide? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente varmebehandlinger Sikker varmebehandling? Eksempler
Læs merePjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark
Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereKort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har
Læs mereMikrobiologi Hånden på hjertet
Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz
Læs mereVelkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane
Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU
Læs mereMULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut
MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs mereLuftvejslidelser, hoste og nedsat præstation
Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereUndersøgelse af patogen-forekomst i regnvand. Karsten Arnbjerg-Nielsen
Undersøgelse af patogen-forekomst i regnvand Karsten Arnbjerg-Nielsen Disposition De to synspunkter Hvor kommer patogenerne fra? Hvor mange er der? Sammenligning med andre smitteveje Opsamling 2 DTU Miljø,
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet
Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde
Læs mereHVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?
42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen
Læs mereVÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme
VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme 3... 29. november 2018 2016 Grise og organer (obduktion) 4.265 USK, udvidet sundhedskontrol (maver, lunger og reproduktionsorganer)
Læs mereOvervågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004
Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs mereMøllevang januar Sygdomsfolder
Sygdomsfolder Møllevang januar 2018 Folderen er udarbejdet efter ønske fra forældre og personale i Møllevang og godkendt af Børnehuset Møllevangs forældrebestyrelse januar 2018. Vi ønsker et opslagsværk
Læs mereParasitter og sygdomme i fisk
Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.
Læs mereTEAM LONGWOOD ROBOTECH
TEAM LONGWOOD ROBOTECH V i er et top-motiveret, arbejdsomt og dygtigt valgfagshold på Langeskov Skole, der for andet år i træk arbejder med naturvidenskab og robotter. Vores mission er at deltage i konkurrencen
Læs mereProbiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom
Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles
Læs mereSydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter
Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og
Læs mereVed du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereGrundlæggende. rengøringshygiejne. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
Grundlæggende rengøringshygiejne SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Jette Nissen Januar 2014 Undervisningsministeriet (januar 2014). Materialet er udviklet af Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
Læs mereTi myter om influenza og forkølelse
Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.
Læs mereInfluenza A - fakta og orientering
Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt
Læs mereOpgaver til Mikrobiologi teori og praksis
Opgaver til Mikrobiologi teori og praksis Forord Opgaverne er dels baseret på oplysninger i det konkrete kapitel, dels baseret på søgning af informationer andre steder. Der forekommer tre hovedtyper af
Læs mereMRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen
MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereBehandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom
Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereHygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.
Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU
Læs mereOfte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.
Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,
Læs mereSådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan
Læs mereForm Betragtet i mikroskop ser bakterier meget forskellige ud. Efter form kan de inddeles i følgende:
Mikrobiologi Revideret uddrag af Andersen SS, Pertersen G, Sedum-Larsen I. Farmaci. 3. Udgave. Hillerød: Pharmakon; 2006. 3. udgave, revideret af Sandie Olesen Mikroorganismer er organismer, der er så
Læs mereBakterier Struktur og funktion F25
Bakterier Struktur og funktion F25 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Prokaryote celle Eukaryote celle Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Gram-negativ bakterie
Læs mereColostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum
Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereHygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereRegion Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika
Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereBørnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme
i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom
Læs mereAstma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.
Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle
Læs mereOm sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer
Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere
Læs mereF22 Bakterier struktur og funktion
F22 Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen INSTITUT FOR BIOMEDICIN Dias 1 Disposition Forskelle mellem bakterier og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning, farvning og identifikation
Læs mereMOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI
AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus
Læs merePatientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs mereHuskeregler for god køkkenhygiejne
Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt
Læs mereKan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?
Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle
Læs mereImmunologi- det store overblik
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet
Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2018 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 11. udgave Sundhedsstyrelsen, november 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereFaktaark til pressen HSMR og Operation Life
N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal
Læs mereBakterier struktur og funktion
Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen Dias 1 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Inddeling af bakterier (taksonomi)
Læs mereJULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende
JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom
Læs mere