MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 6
Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISNN: 1901-2535 Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Forsidefoto: Med tilladelse fra NRK. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 10. Nr. 6, april 2006 1
Misdannelsesregisteret, perioden 2000 2005* Statistik for perioden 2000 til 2005, hvor tallene for 2005 er foreløbige Hermed præsenterer Sundhedsstyrelsen en opgørelse over fund af misdannelser hos nyfødte. Statistikken medtager de misdannelser fundet på barnet i dets første leveår, hvilket betyder, at en misdannelse fundet eventuelt senere efter det første leveår ved indlæggelse eller ambulant besøg på sygehuset ikke er medtaget. Perioden der dækkes er fra år 2000 til år 2005, hvor tallene for år 2005 er foreløbige, hvilket også er grunden til der ikke er særlige kommentarer knyttet til disse tal. Opgørelsen for den pågældende periode er baseret på udtræk om levendefødte indberettet til Landspatientregisteret. Det er også fra Landspatientregisteret oplysninger om eventuelle misdannelser er indhentet. Som før nævnt, er børn født med misdannelser i år 2005 ikke fuldstændig opgjort, hvilket heller ikke gør sig gældende for opgørelsen over levendefødte i samme periode. Derfor angives frekvenser ikke for 2005 og der kan i en senere opgørelse forekomme andre tal for det pågældende år. Udgivelser fra tidligere år er ikke direkte sammenlignelige da indberetningen i de senere år er blevet langt mere omfattende. Det er hensigten, at de historiske tal skal gøres kompatible på sigt. Endvidere er fund af misdannelse på fosteret ved ultralyd og efterfølgende abort ikke medtaget, og derfor indgår disse observationer ikke i statistikken. Tabel 1 Antal levendefødte med misdannelser i perioden 2000 2005*, antal pr. 1.000 levendefødte I alt Fødte med to misdannelser og derover 1 092 16,5 1 118 17,4 1 119 17,8 1 211 19,1 1 158 18,2 901 Fødte med én misdannelse 2 268 34,3 2 188 34,0 2 559 40,7 2 579 40,6 2 830 44,5 2 479 Fødte i alt med misdannelser 3 360 50,8 3 306 51,4 3 678 58,5 3 790 59,7 3 988 62,7 3 380 Stigning i antallet af børn født med misdannelser i den observerede periode Tabel 1. viser antal børn observeret med misdannelser og deres forekomst pr. 1.000 levendefødte børn. I perioden år 2000 til 2004 ses en stigning i antal levendefødte børn med misdannelser. Sammenholdes denne stigning med antallet af levendefødte ser vi også en klar stigning. I år 2000 var der godt 51 børn født med misdannelser for hver 1.000 levendefødt børn, i år 2004 var det samme tal på knap 63, hvilket giver en stigning på knap 24 procent i perioden. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 10. Nr. 6, april 2006 2
For hvert af de fem år ses det, at der er flest børn med én misdannelse og antallet af børn født med mere end én misdannelse udgør omkring 1/3 af det samlede antal misdannede børn. Den største stigning har været at finde i antal børn med én misdannelse. Ser vi på forekomsten pr. 1.000 levendefødte, så er frekvensen steget med godt ti fra år 2000 til 2004 for børn med én misdannelse, mens det samme tal for børn med to misdannelser og derover er steget med knap 2 i samme periode. Grunden til tallene for år 2005 er mindre set i forhold til de andre år der sammenlignes med, er at alle observationer endnu ikke er indberettet til Landspatientregisteret. Tabel 2 Antal børn med misdannelser fordelt på køn, antal pr. 1.000 levendefødte drenge- og pigebørn Køn I alt Drenge 1 867 54,1 1 793 53,5 1 972 59,8 2 080 62,7 2 116 63,8 1 849 Piger 1 493 45,7 1 513 47,3 1 706 54,8 1 710 54,3 1 872 59,4 1 531 Flere drengebørn født med misdannelser set i forhold til piger Tabel 2 viser, at antallet af drengebørn med misdannelser blandt levendefødte er større end for pigebørn. Endvidere ses der både blandt piger og drenge en stigning i antallet af levendefødte med misdannelser hvert år. Der fødes flest drenge med misdannelser og forskellen imellem antallet af piger og drenge er omkring 300 hvert år antallet af levendefødte drengebørn med misdannelser er cirka 20 procent højere end for pigebørns vedkommende. Endvidere ses det, at pr. 1.000 levendefødte er der også en forskel imellem drenge og piger. 1.000 levendefødte drengebørn er der flere med misdannelser end blandt piger. Den procentuelle forskel svinger imellem 8 og 17 pct. i perioden år 2000 og år 2004. Den største forskel er at finde i år 2000. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 10. Nr. 6, april 2006 3
Tabel 3 Antal registrerede misdannelser fordelt på overordnet misdannelseskategorier og køn Drenge Køn Piger nervesystemet 113 95 92 83 134 72 85 86 95 78 113 73 øje, øre, ansigt og på hals 84 86 98 93 98 89 81 75 88 78 96 83 kredsløbsorganer 684 633 649 662 579 544 627 610 524 615 638 515 åndedrætsorganer 85 73 92 93 105 88 49 69 59 61 56 77 Ganespalte og læbespalte 176 205 184 235 143 143 141 118 128 73 105 72 Andre medfødte misdannelser i fordøjelsesorganer 197 197 199 217 219 210 126 98 125 100 138 175 kønsorganer 355 374 374 401 406 307 27 14 17 13 17 11 urinveje 208 171 143 168 174 188 96 82 85 79 118 57 knogler og muskler 926 894 1 029 1 132 1 187 941 930 988 1 241 1 263 1 317 1 016 Andre medfødte misdannelser 148 140 152 154 137 120 137 147 154 129 114 100 Kromosomanomalier ikke klassificeret andetsteds 53 59 51 68 65 42 70 79 65 67 81 26 Alle misdannelser 3 029 2 927 3 063 3 306 3 247 2 744 2 369 2 366 2 581 2 556 2 793 2 205 Som det ses af ovenstående tabel, så er der flest tilfælde af misdannelser at finde i kategorien for medfødte misdannelser i kredsløbsorganer, knogler og muskler både for drenge og piger. En væsentlig forklarende faktor for forskellen imellem antal misdannelser hos drenge- og pigebørn, er misdannelser i kønsorganer og urinveje. Observationer for misdannede kønsorganer er langt højere blandt drenge end for piger. Også antal drengebørn med misdannede urinveje er højere. I andre kategorier er der også forskelle at observere, men ikke i samme grad som de nævnte to kategorier. Den større andel drenge med misdannelser i kønsorganer og urinveje forklares til tider med østrogenpåvirkning fra miljøet Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 10. Nr. 6, april 2006 4
Tabel 4 Samlet antal registrerede misdannelser fordelt på overordnede misdannelseskategorier Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. i nervesystemet 198 3,7 181 3,4 187 3,3 161 2,7 247 4,1 145 2,9 i øje, øre, ansigt og på hals 165 3,1 161 3,0 186 3,3 171 2,9 194 3,2 172 3,5 i kredsløbsorganer 1 311 24,3 1 243 23,5 1 173 20,8 1 277 21,8 1 217 20,1 1 059 21,4 i åndedrætsorganer 134 2,5 142 2,7 151 2,7 154 2,6 161 2,7 165 3,3 Ganespalte og læbespalte 317 5,9 323 6,1 312 5,5 308 5,3 248 4,1 215 4,3 Andre medfødte misdannelser i fordøjelsesorganer 323 6,0 295 5,6 324 5,7 317 5,4 357 5,9 385 7,8 i kønsorganer 382 7,1 388 7,3 391 6,9 414 7,1 423 7,0 318 6,4 i urinveje 304 5,6 253 4,8 228 4,0 247 4,2 292 4,8 245 5,0 i knogler og muskler 1 856 34,4 1 882 35,6 2 270 40,2 2 395 40,9 2 504 41,5 1 957 39,5 Andre medfødte misdannelser 285 5,3 287 5,4 306 5,4 283 4,8 251 4,2 220 4,4 Kromosomanomalier ikke klassificeret andetsteds 123 2,3 138 2,6 116 2,1 135 2,3 146 2,4 68 1,4 Alle misdannelser 5 398 100,0 5 293 100,0 5 644 100,0 5 862 100,0 6 040 100,0 4 949 100,0 Hyppigst forekommende misdannelser er i knogler, muskler og kredsløbsorganer I tabel 4 ovenfor vises alle registrerede misdannelser fordelt på hovedgrupper. af misdannelseskategorier. Et barn født med to misdannelser tæller med to gange i denne tabel, hvilket betyder, at en akkumulation af de enkelte års observationer ikke angiver unikke personer, men det samlede antal observerede misdannelser på levendefødte. Endvidere er andelen indenfor hver kategori ud af det samlet antal fund af misdannelser angivet. Som det ses af tabellen er langt de fleste misdannelser at finde i kategorien for knogler, muskler og kredsløbsorganer. Det totale antal observerede misdannelser har været stigende hvert år, på nær år 2001. I kategorien misdannelser i kredsløbsorganer ses det, at andelen har været faldende ud af det samlede antal observerede misdannelser. Ser vi på tendensen i kategorien for misdannelser i knogler og muskler har andelen været stigende i perioden frem til år 2004. Niveauet for år 2005 ventes at være det samme som i år 2004 når den fuldstændige opgørelse er tilgængelig. Andelen af børn født med kromosomanomalier er nogenlunde konstant på 2,4 procent blandt alle børn med misdannelser. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 10. Nr. 6, april 2006 5
Tabel 5 Hjertemisdannelser fordelt på hovedgrupper af aorta- og mitralklapper. (DQ23) 41 54 34 54 32 34 af hjertekamre (DQ20) 102 69 73 79 65 91 af hjerteskillevæg (DQ21) 504 460 472 524 500 404 af pulmonal- og trikuspidalklap (DQ22) 63 78 65 63 59 73 hjerte, andre (DQ24) 303 295 211 226 243 161 kredsløbsorganer, andre (DQ28) 19 20 16 12 17 14 perifere kar, andre (DQ27) 8 11 6 9 13 5 store arterier (DQ25) 257 238 276 287 280 268 store vener (DQ26) 14 18 20 23 8 9 Alle misdannelser 1 311 1 243 1 173 1 277 1 217 1 059 Antallet af hjertemisdannelser i alt i perioden 2000 til 2004 ligger gennemsnitligt på godt 1.250 tilfælde om året I tabel 5 ses der udelukkende på misdannelser i kredsløbsorganer fordelt på ni hovedgrupper. De ni hovedgrupper er yderligere underopdelt på specifikke diagnoser, men dog ikke medtaget i denne opgørelse. Som det ses ligger tallet for misdannelser i denne kategori i gennemsnit på omkring 1.250 tilfælde i de første fem år. De fleste observationer er at finde i kategorien for misdannelser i hjerteskillevæg, hvilket gør sig gældende i hele perioden. I den observerede periode har der både været stigninger og fald at se indenfor de forskellige hjertemisdannelses kategorier. En anden kategori der udgør en betydelig del af de samlede antal misdannelser, er medfødte misdannelser i knogler og muskler. I tabellen nedenfor er udviklingen over tid for disse angivet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 10. Nr. 6, april 2006 6
Tabel 6 Misdannelser i knogler og muskler fordelt på hovedgrupper Mangelfuld udvikling af ekstremitet uden specifikation (DQ73) 2 1 2 3 1 1 Mangelfuld udvikling af overekstremitet (DQ71) 31 33 28 33 27 14 Mangelfuld udvikling af underekstremitet (DQ72) 18 25 35 36 35 12 Mangelfuld vækst af knogle og brusk i rørknogle og rygsøjle (DQ77) 10 2 1 3 9 3 Mangelfuld vækst af knogle og brusk, anden form(dq78) 9 5 2 3 8 3 knogle og muskel i hud ansigt rygsøjle bryst (DQ67) 177 130 146 214 234 199 muskler og knogler ikke klassificeret andetsteds (DQ79) 50 42 60 64 51 55 af arme og ben, andre (DQ74) 148 138 169 167 164 161 af knogler i kranie og ansigt, andre (DQ75) 163 135 168 184 167 113 fod (DQ66) 352 434 387 405 410 392 hofte (DQ65) 561 601 950 924 1041 711 muskler og knogler, andre (DQ68) 179 195 193 187 188 129 rygsøjle og brystskelet (DQ76) 12 13 7 8 11 12 Overtallige fingre og tæer (DQ69) 45 52 40 78 53 48 Sammenvoksning af fingre og tæer (DQ70) 76 48 60 63 73 70 Alle misdannelser 1 833 1 854 2 248 2 372 2 472 1 923 Misdannelser i knogler og muskler har været stigende i de første fem år Tabel 6 viser misdannelser i knogler og muskler, og antallet af børn i denne kategori har være stigende i den observerede periode. De fleste børn er at finde i kategorien for misdannelser i hofte og fod. Tilsammen udgør disse to undergrupper omkring halvdelen af det samlet antal observationer i denne hovedgruppe. Antallet af børn med misdannelser i hofte er næsten fordoblet i perioden for de første fem år. Netop stigningen i hoftekategorien er en af de væsentligste faktorer bag stigningen i den observerede periode. Hvad angår springet i niveauet for det samlet antal børn med misdannelser i knogler og muskler, ses den samme markante ændring i kategorien for misdannelser i hofte. Hvad der umiddelbart skyldes denne markante ændring imellem år 2001 og 2002 vides ikke. Tabel 7 Kromosomanomalier Downs syndrom/trisomi 21 84 85 75 78 84 40 Trisomi 13 3 3 5 1 9 5 Trisomi 18 7 13 5 13 6 3 Øvrige kromosomafvigelser 26 32 26 40 47 17 Alle kromosomanomalier 120 133 111 132 146 65 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 10. Nr. 6, april 2006 7
Samlet antal børn født med kromosomanomalier har ikke vist de store ændringer i den givne periode Tabel 7 viser antallet af børn født med kromosomanomalier. Som det ses ud af tabellen har der ikke været tale om nogle særlige fluktuationer. Dog har der været en stigning i kategorien øvrige kromosomanomalier, hvilket også slår igennem når der ses på summen af kromosomanomalier. Tabel 8 Samlet antal kromosomanomalier fordelt på alder og andel af antal levendefødte i de pågældende aldersgrupper Alders- gruppe. I alt Frekvens I alt Frekvens I alt Frekvens I alt Frekvens I alt Frekvens I alt 15-19 - 4 0,4 3 0,3 1 0,1 5 0,6-20-24 11 0,1 14 0,2 8 0,1 15 0,2 5 0,1 2 25-29 39 0,2 36 0,2 31 0,1 39 0,2 42 0,2 10 30-34 44 0,2 52 0,2 40 0,2 43 0,2 49 0,2 13 35-39 20 0,2 22 0,2 29 0,3 23 0,2 37 0,4 3 40-49 8 0,6 8 0,6 5 0,4 14 0,9 7 0,5 1 Flest børn med kromosomanomalier at finde blandt de ældre fødende kvinder Tabel 8 viser det samlede antal børn med kromosomanomalier fordelt på forskellige aldersgrupper. for de fødende mødre. Endvidere er andelen af tilfælde med kromosomanomalier ud af samlet antal levendefødte i de forskellige aldersgrupper. gengivet. Tallene for levendefødte i år 2004 og 2005 er foreløbige, hvilket betyder at der kan forventes ændringer i frekvensen i år 2004. Frekvensen for år 2005 er ikke angivet, da tallene for observerede kromosomanomalier også er foreløbige. Ud fra tabellen ses det, at andelen af levendefødte børn med kromosomanomalier er højere blandt de ældre fødende kvinder end kvinder i de yngre aldersgrupper. De største frekvenser er at finde i aldersgruppen 40-49. Henvendelse: Zubair Butt Hussain, Tlf 7222 7535, e-mail zbh@sst.dk Næste offentliggørelse: Misdannelsesregisteret 2005 forventes offentliggjort december 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 10. Nr. 6, april 2006 8