Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Relaterede dokumenter
Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for ny oliekedelcentral. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Varmeplanlægning - etablering af ny halmfyret kedelcentral, Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Ejsing Fjernvarmeforsyning A.m.b.a.

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A M 2 SOLVARME

Fredericia Fjervarme A.m.b.a.

Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for ny fliskedel. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

DECEMBER 2013 LØJT KIRKEBY FJERNVARMESELSKAB A.m.b.a. PROJEKTFORSLAG FOR UDSKIFTNING AF EKSISTE- RENDE HALMANLÆG MED ET NYT HALMANLÆG PÅ 5,5 MW

Tønder Fjernvarme a.m.b.a.

Uldum Varmeværk A.m.b.A.

AK Fjernvarme. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen. Januar Industriområde

Projektforslag Metso m.fl.

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG M3 VARMELAGER

Ry Varmeværk. Projektforslag for nedlæggelse af solvarmeanlæg. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Udvidelse af forsyningsområde i den nordvestlige del af Løgumkloster

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Troldhede Kraftvarmeværk

Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral

forsyning & Service A/S

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE TIL FJERNVARMEFORSYNING AF FLÅDESTATIONEN

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

Ringkøbing Fjernvarmeværk A.m.b.a.

LANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG

- - Varmeværkerne er karakteriseret ved ren varmeproduktion på biomassekedler.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG

Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé

PROJEKTFORSLAG M 2 SOLVARME

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Skjern Papirfabrik A/S

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej Karup Sendt til

KONVERTERING AF 46 HUSE VED SKJOLDVEJ OG SKJALM HVIDESVEJ

Bilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater

Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6

Poul Erik Asmussen COWI A/S

[ HØRINGS BESVARELSE ]

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Ringe Fjernvarmeselskab a.m.b.a.

Hals Fjernvarme A.m.b.a.

3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

PROJEKTFORSLAG LANGÅ VARMEVÆRK M2 SOLVARME- ANLÆG

Fjernvarmeforsyning af Ørskovbækvej (forslag til LP ) i Hovedgård

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

HASLEV FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Helsinge Fjernvarme. Udvidelse af forsyningsområde og ændring af områdeafgrænsningen mellem fjernvarme og naturgas - Vestergade 101, Helsinge

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

Holbæk Sportsby. Projektforslag for ny 1 MW varmecentral. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Fordele og ulemper ved frit brændselsvalg

Vinderup Varmeværk A.m.b.a.

GENEREL INDDATA

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Ekstraordinære Generalforsamling April 2016

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a.

Center for Plan & Miljø

PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Egtved Varmeværk. Etablering af kombinations løsning med varmepumpeanlæg og biomassekedelanlæg hos Egtved Varmeværk

Ry Varmeværk A.m.b.a.

Fjernvarmeforsyning af Spedsbjerg

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

FREDERIKSHAVN AFFALD PROJEKTFORSLAG FOR SKAGEN FORBRÆNDING

FJERNVARME I HVIDOVRE MIDT

Fjernvarmeforsyning af Skallebølle

Fjernvarmeforsyning af industriområdet i Hadsten Vest

Sammenstilling af resultater. Samfundsøkonomiske beregninger. 1 Nye samfundsøkonomiske forudsætninger

Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Ringe Fjernvarmeselskab

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

Skjern Fjernvarme. Udvidelse af forsyningsområde - Ganeråparken. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Skjern Fjernvarme A.m.b.a.

Nyt boligområde på Benediktevej i Asminderød

Assens Fjernvarme A.m.b.a. Etablering af fjernvarme i Ebberup. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Ringe Fjernvarmeselskab

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej Helsingør

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a.

MIDTLANGELAND FJERNVARME A.m.b.a.

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Projektforslag Ny træpillekedel

Resultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.

Miljømæssig sammenligning af spidslastkedler fyret med biobrændsel eller naturgas. Notat Marts 2005

Outrup Varmeværk. Projektforslag for etablering af varmepumpeanlæg. August 2018

Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk

Godkendelse af varmeprojektforslag for nyt 1,5 MW halmanlæg i Ørnhøj

Forslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet.

Transkript:

Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. for nyt 1 MW biomassefyret halmanlæg. iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Juni 2012

Projektansvarlig Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. er ansvarlig for projektet. Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. c/o Karsten Jensen & Svend Erik Pedersen Snedkervej 6 9560 Hadsund Telefor: 98 58 81 50 Mobil: 21 25 48 02 Fax: 98 58 71 70 E-mail e-mail@oester-hurup-varmevaerk.com I planlægningsfasen bistås Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. af Dansk Fjernvarmes Projektselskab A.m.b.a. v/ direktør Per Hougaard Nærværende projektforslag er udarbejdet af Dansk Fjernvarmes Projektselskab A.m.b.a. v/ civilingeniør Christian Pedersen Telefon: 76 30 80 10 Mobil: 28 72 48 73 E-mail: christian.pedersen@dfp.dk Dansk Fjernvarmes Projektselskab A.m.b.a. Merkurvej 7 6000 Kolding www.dfp.dk Telefon: 76 30 80 00 Fax: 75 56 66 17 E-mail: dfp@dfp.dk Side 2

Indholdsfortegnelse 1 REDEGØRELSE FOR PROJEKTET... 5 1.1 INDLEDNING... 5 1.2 FORMÅL... 5 1.3 INDSTILLING... 5 1.4 BAGGRUND... 6 1.5 OMFANG... 6 1.6 ORGANISATION... 6 1.7 PROJEKTETS GENNEMFØRELSE... 6 2 FORHOLD TIL LOVGIVNING OG PLANLÆGNING... 7 2.1 FYSISK PLANLÆGNING... 7 2.2 VARMEPLANLÆGNING... 7 2.3 FORBRUGERTILSLUTNING... 7 2.4 MILJØFORHOLD... 8 3 ANDRE FORHOLD... 9 3.1 FORHANDLING MED BERØRTE PARTER... 9 3.2 JORDBUNDSUNDERSØGELSER... 9 3.3 AREALAFSTÅELSER OG SERVITUTPÅLÆG... 9 3.4 STYRINGSMIDLER... 9 3.5 TILKNYTTEDE PROJEKTER... 9 3.6 NORMER OG STANDARDER M.V... 9 4 BESKRIVELSE AF PROJEKTET... 10 4.1 HOVEDDISPOSITION... 10 4.2 TEKNISKE SPECIFIKATIONER... 10 4.3 DRIFTSFORHOLD... 10 4.4 OVERSLAG OVER ANLÆGSUDGIFTER... 11 5 KONSEKVENSBEREGNINGER... 12 5.1 BEREGNINGSMETODE... 12 5.2 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER... 12 5.3 SELSKABSØKONOMI... 12 5.4 SAMFUNDSØKONOMI... 13 5.5 ENERGI OG MILJØ... 13 5.6 BEREGNINGSRESULTATER... 14 5.7 FØLSOMHEDSANALYSE... 14 6 KONKLUSION... 15 Side 3

Bilag: 1. Oversigtskort 2. Matrikelkort 3. Selskabsøkonomi 4. Samfundsøkonomisk beregning af brændsels-, investerings- og driftsudgift 5. Samfundsøkonomisk beregning af afgiftsprovenu 6. Samfundsøkonomisk beregning af emissioner Side 4

1 Redegørelse for projektet 1.1 Indledning I Energiaftalen af 22. marts 2012 gives der mulighed for, at udvalgte barmarksværker der kæmper med høje varmepriser, kan få tilladelse til etablering af et 1 MW biomasseanlæg. I udkast til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven (udkast 14042012), er anført en liste over de 35 dyreste barmarksværker i Danmark. De 35 værker der får tilladelse til etablering af et 1 MW biomasseanlæg. Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. på listen over de 35 dyreste værker i landet, hvor der gives tilladelse til etablering af et 1 MW biomasseanlæg (angivet i bemærkningerne til lovforslaget). Ændringen af varmeforsyningsloven blev vedtaget i Folketinget ved 3. behandling den 8. juni 2012 (2011/1 LSV 183). På baggrund af ovenstående, ansøger Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. om projektgodkendelse til etablering af et 1 MW biomasseanlæg. 1.2 Formål et belyser konsekvenserne ved etablering af et 1 MW biomaseanlæg, der hermed skal danner grundlag for myndighedernes behandling og godkendelse af projektet. et er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 1295 af 13. december 2005, under henvisning til, at ændringen af varmeforsyningsloven dispenserer fra projektbekendtgørelsens 15 vedrørende valg af brændsel til varmeproduktionsanlægget. Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. fremsender projektforslaget, hvis formål er at opnå projektgodkendelse til, at aftage varme fra et biomassefyret varmeanlæg som supplement til den nuværende produktionsform med naturgasfyrede motorgeneratorer som kraftvarmeproduktion og et naturgasfyret kedelanlæg som spids- og reservelast til varmeproduktion. Projektet vil forbedre selskabsøkonomien, herunder brugerøkonomien i det nødlidende barmarksværk, der har fare for massiv udmelding af brugere, når bindingsperioden ophører. et fremsendes til Mariagerfjord Kommune med henblik på godkendelse efter Lov om varmeforsyning med ændringer 8. juni 2012 (2011/1 LVS 183). 1.3 Indstilling Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. ønsker at opføre et 1 MW biomassefyret kedelanlæg og ansøger herved Mariagerfjord Kommune om godkendelse af vedlagte projektforslag. Side 5

1.4 Baggrund Med ændringen af varmeforsyningsloven, hvor der gives tilladelse til opførelse af et 1 MW biomasseanlæg ved Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a., bliver det nu muligt, at tilbyde brugerne af fjernvarme i Øster Hurup et økonomisk attraktivt produkt, der kan give et incitament til at forblive tilsluttet den kollektive varmeforsyning. 1.5 Omfang Projektet omhandler installation af et biomassefyret halmkedelanlæg på 1 MW. 1.6 Organisation I projektfasen bistås Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. af Dansk Fjernvarmes Projektselskab A.m.b.a. 1.7 Projektets gennemførelse En tidsmæssig vurdering af projektets realisering, er angivet nedenstående. et fremsendes til kommunen, juni 2012. Projektet myndighedsbehandles i august 2012. Projektet godkendes endeligt af kommunen efter afholdt høringsfrist på 4 uger. Endelig godkendelse forventes at foreligge september 2012. Bygge- anlægsarbejdet starter september 2012. Kommerciel drift november 2012. Side 6

2 Forhold til lovgivning og planlægning Energiaftalen af 22. marts 2012 gives mulighed for de udvalgte fjernvarmenet at få dispensation, til opførelse af maksimalt 1 MW biomasseanlæg. Med ændring af 5 stk. 2 i Lov om varmeforsyning, der blev vedtaget i Folketinget ved 3. behandling den 8. juni 2012 (2011/1 LSV 183), gives der tilladelse til, at de 35 navngivne værker får tilladelse til opførelse af 1 MW biomasseanlæg. En ny projektbekendtgørelse er endnu ikke udfærdiget, og forventes først publiceret i efteråret 2012. Med ændringen af varmeforsyningsloven har de 35 navngivne værker således en dispensation fra projektbekendtgørelsens 15 vedrørende brændselsvalg. Det er ligeledes ikke vigtigt for projektet, at det udviser en positiv samfundsøkonomi, men at der inddrages overordnede samfundsmæssige hensyn, herunder hensyn til brugerøkonomi. Ændringen af brændsel vil betyde en markant forbedring af selskabs- og brugerøkonomien hos Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Nærværende projekt kræver ikke lokalplanændringer. 2.1 Fysisk planlægning Anlægget placeres på en grund nær eksisterende værk, matrikel nr. 4ch Sdr. Hurup By, Als. Grunden er ejet af Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Placering er vist bilag 1. Matrikelkort bilag 2. 2.2 Varmeplanlægning Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. er beliggende i et naturgasområde og forsynes for nuværende udelukkende fra et naturgasfyret decentralt kraftvarmeværk. Nærværende projekt kan godkendes iht. Energiforliget af 22. marts 2012, samt vedtagelsen af ændringen af varmeforsyningsloven. 2.3 Forbrugertilslutning Inden for den eksisterende bebyggelse i det nuværende forsyningsområde er ledningsnettet fuldt udbygget til at kunne forsyne samtlige potentielle forbrugere. Der er 280 brugere tilsluttet fjernvarmenettet samt ca. 150 potentielle brugere i Øster Hurup. Inden for nyudstykninger etableres ledningsnettet i forbindelse med byggemodning. Side 7

2.4 Miljøforhold I forhold til at anvende fossilt brændsel som naturgas, er der en reduktion af CO 2 ved at anvende biomasse produkter som brændsel, da dette brændsel er CO 2 neutralt. Asken som fremkommer ved varmeproduktion på biomasserestprodukter forudsættes deponeret på godkendt losseplads eller tilbageført til jordforbedring i overensstemmelse med gældende Bioaskebekendtgørelse - Miljøstyrelsens Bekendtgørelse nr. 818 af 21. juli 2008 om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål. Side 8

3 Andre forhold 3.1 Forhandling med berørte parter I forbindelse med udarbejdelsen af projektet, vil der blive udvekslet de nødvendige informationer og data mellem Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. og Mariagerfjord Kommune, Teknik og Byg m.fl.. 3.2 Jordbundsundersøgelser De nødvendige jordbundsundersøgelser udføres i forbindelse med detailprojekteringen. 3.3 Arealafståelser og servitutpålæg Der skal ikke ske arealafståelser eller pålægges servitutter som følge af etablering af kraftvarmeanlægget. 3.4 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 3.5 Tilknyttede projekter Der er ikke planlagt tilknyttet andre projekter end beskrevet i dette projektforslag. 3.6 Normer og standarder m.v. Ved projekteringen og udførelsen af varmeproduktionsanlægget skal alle relevante, gældende danske normer, standarder, reglementer m.v. udarbejdet af Ingeniørforening i Danmark (IDA), Dansk Standardiseringsråd (DS) m.fl. overholdes. Side 9

4 Beskrivelse af projektet 4.1 Hoveddisposition 4.2 Tekniske specifikationer Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. s nuværende bestykning med produktionsenheder er angivet i nedenstående tabel: Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Enhed Type Indfyret effekt Varme-effekt (kw) (kw) El-effekt (kw) 1 Gasmotor 1.937 1.050 736 2 Gasmotor 1.937 1.050 736 3 Gaskedel 3.317 3.450 0 Samlet effekt 7.191 5.550 1.472 Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. s samlede varmeproduktionskapacitet, som fremgår af skemaet udgør 5,55 MW. Naturgaskedlen kan ikke køre samtidig motoranlæggene, hvorfor den maksimale varmeproduktionskapacitet er 3 MW. Elproduktionskapaciteten udgør 1,47 MW. Motoranlæggene nærmer sig et bekosteligt hovedeftersyn eller udskiftning. Motoranlæggene benyttes derfor kun til opregulering på regulerkraftmarkedet. Motorerne aktiveres kun 150 200 timer årligt med en årlig varmeproduktion på ca. 200 MWh. Den resterende del af varmen produceres på naturgaskedlen. Værket er bestykket med 2x300 m 3 akkumuleringstanke med et varmeindhold på 27 28 MWh. 4.3 Driftsforhold Kraftvarmeværket er bygget under forudsætning af at kraftvarmeproduktionen skulle køre mest muligt og derfor være 1. prioritet ved valg af produktionsenhed. Efter ophævelsen af samproduktionskravet og efter indførelsen af det frie elmarked, som for Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. er frivilligt, er situationen ændret så det ikke er ønskeligt at køre med kraftvarmeanlægget. Kraftvarmeanlægget nærmer sig en bekostelig hovedrenovation som Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. ikke ønsker at foretage, idet tilskuddene til elproduktion forventes at bortfalde i 2019. Kraftvarmeanlægget aktiveres således kun når elpriserne er større end 700 kr./mwh, hvor det er økonomisk fordelagtigt at køre med anlægget. Der produceres ca. 200 MWh varme på kraftvarmeanlægget årligt. Den resterende del af varmen produceres på naturgas kedelanlæg. Kedlen producerer ca. 7.500 MWh årligt. Side 10

4.4 Overslag over anlægsudgifter I projektet regnes der på to biomassekedelscenarier. Scenario 1, der etableres et halmkedelanlæg på 1 MW og scenario 2, der etableres et træpillekedelanlæg. Scenario 1: Der er indhentet tilbud på et komplet halmanlæg. Tilbuddet indeholder 1 MW halmkedel, halmoprive, transportbånd, styring inklusiv halmlager til 4.500.000 kr. Investeringerne i anlægsudvidelsen inklusiv bygning, skorsten og tilslutning til eksisterende anlæg, ud fra ovenstående tilbud, udgør 5,0 mio. kr. Scenario 2: Der er indhentet tilbud på et komplet træpillekedelanlæg. Tilbuddet indeholder 1 MW træpillekedel, pillesilo, styring inklusiv bygning til 3.000.000 kr. Investeringerne i anlægsudvidelsen inklusiv bygning, skorsten og tilslutning til eksisterende anlæg, ud fra ovenstående tilbud, udgør 3,5 mio. kr. I referencen ved fortsat drift på naturgas kedel og motoranlæg, er der påregnet en reinvestering i eksisterende anlæg på 2,5 mio. kr. til servicering/hovedrenovering af motor- og kedelanlæg. Side 11

5 Konsekvensberegninger 5.1 Beregningsmetode Der er udført overslagsmæssige beregninger på konsekvenserne af projektet for samfundsøkonomi og miljø. De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget over en 19-årig betragtningsperiode i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Der er valgt en betragtningsperiode fra 2012 2030. Der er foretaget en såkaldt marginalbetragtning, hvor der fokuseres på de forhold, der ændres som følge af den planlagte udvidelse af produktionsanlægget. Kraftvarmeproduktionen på motoranlægget forventes uændret, idet driften på motoranlægget styres af elpriserne og elmarkedet. Denne del er ikke medtaget i beregningerne. Forhold, der ikke påvirkes som følge af projektet, indgår ikke i beregningerne. Eksempelvis drift af ledningsnet og administration, samt renter og afdrag på eksisterende lån. I projektet regnes der således kun på den del af varmeproduktionen der i dag produceres på naturgaskedlen ca. 7.500 MWh årligt. Investeringerne indgår i beregningerne med de værdier, der er aktuel for den anvendte brændselstype. Resultatet udgøres af forskellen mellem beregningerne i de to scenarier og referencen. Resultatet viser således i hvilket omfang, der opstår ændringer i udgifterne, samt i energi- og miljøforhold ved gennemførelse af projektet. Resultaterne kan kun anvendes til at sammenligne økonomien i anlæggene. 5.2 Beregningsforudsætninger Beregningerne er alle udført i faste priser 2012-niveau ekskl. moms. 5.3 Selskabsøkonomi Der er foretaget en simpel selskabsøkonomisk beregning bilag 3. I selskabsøkonomien er der regner på en varmeproduktion på 7.500 MWh, fordelt på 4.200 MWh varme salg og ledningstab på 3.300 MWh. I referencen produceres varmen på eksisterende naturgaskedel. Varmeproduktionsprisen på naturgaskedlen 550 kr. /MWh produceret varme inklusiv drift og vedligeholdelse. I scenario 1 produceres varmen på halmkedelanlæg med varmevirkningsgrad 91 %. Varmeproduktionsprisen 138 kr./mwh iht. Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatistik 165. Produktionsprisen tillægges 50 kr./mwh til driftsog vedligeholdelse. Side 12

I scenario 2 produceres varmen på træpillekedel med varmevirkningsgrad 91 %. Varmeproduktionsprisen 257 kr./mwh iht. Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatistik 165. Produktionsprisen tillægges 40 kr./mwh til driftsog vedligeholdelse. Selskabsøkonomien er beregnet på bilag 3. Halm- og træpillekedel anlæggene afskrives over 20 år, med en forrentning på 3 %. Selskabsøkonomien er beregnet over en 10-årig periode. Resultatet af selskabsøkonomien ses i nedenstående tabel. Resulterende selskabsøkonomi over 10 år. Reference -7.650.000 Scenario1 halmanlæg 15.912.500 Scenario1 træpilleanlæg 8.240.000 Resultatet af selskabsøkonomien viser en stor økonomisk gevinst ved etablering af en biomassekedel. Gevinsten er størst ved etablering af et halmanlæg. Den årlige besparelse er ca. 2,4 mio. kr. årligt ved etablering af halmanlægget i forhold til varmeproduktion på eksisterende naturgaskedel. I referencen er der ikke indregnet service/hovedrenovering af eksisterende produktionsanlæg. I Scenarierne for biomassekedelanlæg er der indregnet afskrivninger af anlægsinvestering over 20 år. 5.4 Samfundsøkonomi Samfundsøkonomien er opgjort efter Energistyrelsens retningslinjer for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Der er anvendt brændselspriser ifølge Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, Energistyrelsen april 2012. Der er i beregningen benyttet en årsproduktion på 7.500 MWh varme, svarende til den mængde varme naturgaskedlen producerer årligt. 5.5 Energi og miljø Vurderingen på de energi- og miljømæssige konsekvenser er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens retningslinjer for evaluering af varmeforsyningsprojekter. I bilag 9 er vist emissioner ved varmeproduktion over den 19-årige beregningsperiode med henholdsvis halm og naturgas. Idet skadevirkningen på miljøet er afspejlet i den samfundsmæssige omkostning, vil en løsning med halmfyring være den samfundsmæssige mest attraktive løsning. Side 13

5.6 Beregningsresultater Som det fremgår af bilagene 4-6 og følgende skema, viser den samfundsøkonomiske analyse ud fra Energistyrelsens forudsætninger en fordel for etablering af nyt biomasseanlæg. Fordelen er størst i scenario 1, ved etablering af et halmanlæg. Brændsel Drift og vedligehold Emissioner Afgiftsprovenu (20 % modregnes) I alt Reference (kr.) 33.130.44937.811.614 5.087.158 Scenario 1 17.618.58836.038.656 11.968.194 4.176.467 22.912.297 6.711.599 1.298.621 Scenario 2 34.966.90547.837.517 8.989.555 4.176.467 1.477.046 5.7 Følsomhedsanalyse I en vurdering af den samfundsmæssige omkostning ved et projekt skal indgå en følsomhedsanalyse, der viser projektets følsomhed overfor ændringer i de givne forudsætninger. I den efterfølgende figur er vist projektets følsomhed overfor en stigende naturgaspris, og figuren viser en stigende fordel for halm når naturgasprisen stiger i forhold til Energistyrelsens forudsætninger. Følsomhedsanalyse (med udgangspunkt i Energistyrelsens forudsætninger) 60 Samfundsmæssig omkostning (mio kr.) 50 40 30 20-30 -20-10 0 10 20 30 40 50 Ved ændring i brændselspris (%) Scenario 1 Reference Anvendes en kalkulationsrente på 3 %, er den samfundsøkonomiske fordel for halmanlæg på 2,9 mio. kr. svarende til ca. 7 %. Ved 25 % stigning i anlægsomkostningen er referencen og halmanlægget ligeværdige. Side 14

6 Konklusion Den samfundsøkonomiske analyse viser en fordel ved scenario 1 med varmeproduktion på halmanlæg. Den samfundsøkonomiske fordel ved etablering af et nyt halmanlæg er ca. 5 %. Under henvisning til pkt. 2, er ikke vigtigt for projektet, at det udviser en positiv samfundsøkonomi, men at der inddrages overordnede samfundsmæssige hensyn, herunder hensyn til brugerøkonomi, ved godkendelsen af projektet. Der er beregnet en øget selskabsøkonomisk gevinst på ca. 2,4 mio. kr. årligt ved etablering af et halmanlæg. Dette vil betyde en væsentlig årlig reduktion i varmeprisen for de 282 brugere. Ved etablering af et 1 MW halmanlæg er det således muligt at forbedre driften af det nødlidende barmarksværk i Øster Hurup. Projektet medfører en CO 2 -reduktion på 1.486 tons CO 2 årligt. Både selskabsøkonomien og den samfundsøkonomiske analyse viser, at Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. skal vælge halm som brændsel på biomassekedlen fremfor træpiller. Side 15

Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Oversigtskort Bilag 1

Matrikelkort Baggrundskort KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige eller kommercielle sammenhænge. Ortofotos (DDO land) COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehandling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Målforhold 1:2000 Dato 12/6-2012 Â Kort & Matrikelstyrelsen Signaturforklaring Bilag 2

Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Øster Hurup KVV Reference Varmeproduktionspris n-gaskedel, kr. /MWh 550 MWh Salgspris 800 (alle priser er eksklusiv moms) Selskabsøkonomi År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 År 9 År 10 Samlet anlægsinvestering 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Varmesalg (MWh) 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 Varmetab forsyningsnet (MWh) 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 Varmeproduktion ab værk (MWh) 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 Varmeproduktion (kr.) 4.125.000 4.125.000 4.125.000 4.125.000 4.125.000 4.125.000 4.125.000 4.125.000 4.125.000 4.125.000 Aafskrivning over 20 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Gæld 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Forrentning, kr. (3%) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Årlige udgifter i alt (kr.) 4.125.000 4.125.000 4.125.000 4.125.000 4.125.000 4.125.000 4.125.000 4.125.000 4.125.000 4.125.000 Årlige driftsindtægter i alt (kr.) 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 Akkumuleret resultat til værket (kr.) -765.000-1.530.000-2.295.000-3.060.000-3.825.000-4.590.000-5.355.000-6.120.000-6.885.000-7.650.000 Scenario 1 halmanlæg Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh. 188 MWh Salgspris 800 (alle priser er eksklusiv moms) Selskabsøkonomi År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 År 9 År 10 Samlet anlægsinvestering 5.000.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Varmesalg (MWh) 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 Varmetab forsyningsnet (MWh) 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 Varmeproduktion ab værk (MWh) 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 Varmeproduktion, kr. 1.410.000 1.410.000 1.410.000 1.410.000 1.410.000 1.410.000 1.410.000 1.410.000 1.410.000 1.410.000 Afskrivning over 20 år 250.000 250.000 250.000 250.000 250.000 250.000 250.000 250.000 250.000 250.000 Gæld 4.750.000 4.500.000 4.250.000 4.000.000 3.750.000 3.500.000 3.250.000 3.000.000 2.750.000 2.500.000 Forrentning, kr. (3%) 142.500 135.000 127.500 120.000 112.500 105.000 97.500 90.000 82.500 75.000 Årlige udgifter i alt 1.802.500 1.795.000 1.787.500 1.780.000 1.772.500 1.765.000 1.757.500 1.750.000 1.742.500 1.735.000 Årlige driftsindtægter i alt 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 Akkumuleret resultat til værket, kr. 1.557.500 3.122.500 4.695.000 6.275.000 7.862.500 9.457.500 11.060.000 12.670.000 14.287.500 15.912.500 Brændselspris iht. Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatistik nr. 165, 138 kr./mwh tillagt 50 kr. til drifts- og vedligeholdelse. Scenario 2 træpilleanlæg Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh. 297 MWh Salgspris 800 (alle priser er eksklusiv moms) Selskabsøkonomi År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 År 9 År 10 Samlet anlægsinvestering 3.500.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Varmesalg (MWh) 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 4.200 Varmetab forsyningsnet (MWh) 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 Varmeproduktion ab værk (MWh) 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 Varmeproduktion, kr. 2.227.500 2.227.500 2.227.500 2.227.500 2.227.500 2.227.500 2.227.500 2.227.500 2.227.500 2.227.500 Afskrivning over 20 år 175.000 250.000 250.000 250.000 250.000 250.000 250.000 250.000 250.000 250.000 Gæld 3.325.000 3.075.000 2.825.000 2.575.000 2.325.000 2.075.000 1.825.000 1.575.000 1.325.000 1.075.000 Forrentning, kr. (3%) 99.750 92.250 84.750 77.250 69.750 62.250 54.750 47.250 39.750 32.250 Årlige udgifter i alt 2.502.250 2.569.750 2.562.250 2.554.750 2.547.250 2.539.750 2.532.250 2.524.750 2.517.250 2.509.750 Årlige driftsindtægter i alt 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 3.360.000 Akkumuleret resultat til værket, kr. 857.750 1.648.000 2.445.750 3.251.000 4.063.750 4.884.000 5.711.750 6.547.000 7.389.750 8.240.000 Brændselspris iht. Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatistik nr. 165, 257 kr./mwh tillagt 40 kr. til drifts- og vedligeholdelse. Bilag 3 Selskabsøkonomi juni 2012

Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Brændsels-, investerings- og driftsudgift Beregningsforudsætninger Antal MWh 7.500 pr. år 0% Antal GJ 27.000 pr. år Rente 5% pr. år Virkningsgrad naturgas kedel 103% Virkningsgrad halmkedel 91% Virkningsgrad træpillekedel 91% Inflation prisniveau 2012 1,061 Nettoafgiftsfaktor 1,17 Brændselspris (kr./gj) Året 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Naturgas an værk (kr./gj) 63,1 67,1 72,2 77,4 78,6 79,8 81,0 82,1 83,3 84,1 84,9 85,8 86,6 87,4 88,1 88,8 89,5 90,2 90,9 Halm an værk (kr./gj) 35,5 35,8 36,1 36,4 36,6 36,9 37,2 37,5 37,8 38,1 38,4 38,7 39,0 39,3 39,6 39,9 40,2 40,5 40,8 Træpiller an værk (kr./gj) 71,0 71,5 72,0 72,5 73,0 73,5 74,0 74,5 75,0 75,5 76,1 76,6 77,1 77,6 78,1 78,6 79,1 79,6 80,1 *Naturgasforbrug (200.000-1.000.000m 3 ) svarende til naturgaspriser an forbruger jf. forudsætningsskrivelsen Brændselspris pr. år (inklusiv nettoafgiftsfaktor) Året 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Reference (kr.) 2.053.322 2.183.485 2.349.443 2.518.655 2.557.704 2.596.753 2.635.802 2.671.597 2.710.646 2.736.679 2.762.711 2.791.998 2.818.030 2.844.063 2.866.842 2.889.620 2.912.399 2.935.177 2.957.956 Scenario 1 halmanlæg (kr.) 1.307.531 1.318.580 1.329.630 1.340.680 1.348.046 1.359.096 1.370.145 1.381.195 1.392.244 1.403.294 1.414.343 1.425.393 1.436.442 1.447.492 1.458.542 1.469.591 1.480.641 1.491.690 1.502.740 Scenario 2 træpilleanlæg (kr.) 2.615.062 2.633.478 2.651.894 2.670.310 2.688.726 2.707.142 2.725.557 2.743.973 2.762.389 2.780.805 2.802.904 2.821.320 2.839.736 2.858.152 2.876.568 2.894.984 2.913.400 2.931.816 2.950.232 Investerings- og driftsudgift Reference Scenario 1 Scenario 2 Investeringspris (kr.) 2.500.000 5.000.000 3.500.000 Levetid (år) 20 20 20 Vedligehold naturgas kedel (kr.) 6 6 6 Vedligehold halmanlæg (kr.) 14 14 14 Vedligehold træpilleanlæg (kr.) 11 11 11 Investerings- og driftsudgift pr. år (inklusiv nettoafgiftsfaktor) Året 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Reference (kr.) 3.095.388 170.388 170.388 170.388 170.388 170.388 170.388 170.388 170.388 170.388 170.388 170.388 170.388 170.388 170.388 170.388 170.388 170.388 170.388 Scenario 1 halmanlæg (kr.) 6.332.143 482.143 482.143 482.143 482.143 482.143 482.143 482.143 482.143 482.143 482.143 482.143 482.143 482.143 482.143 482.143 482.143 482.143 482.143 Scenario 2 træpilleanlæg (kr.) 4.480.714 385.714 385.714 385.714 385.714 385.714 385.714 385.714 385.714 385.714 385.714 385.714 385.714 385.714 385.714 385.714 385.714 385.714 385.714 Nutidsværdi af brændsels-, investerings- og driftsudgifter over 20 år Brændsel Invest. og drift I alt Reference (kr.) Scenario 1 halmanlæg (kr.) Scenario 2 træpilleanlæg (kr.) 33.130.449 17.618.588 34.966.905 5.087.158 11.968.194 8.989.555 38.217.607 29.586.781 43.956.460 Beregningen bygger på tal fra Energistyrelsen: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2012. Bilag 4 Samfundsøkonomisk brændsels-, investerings- og driftsudgift juni 2012

Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Afgiftsprovenu Beregningsforudsætninger Antal MWh 7.500 pr. år Antal GJ 27.000 pr. år Rente 5% pr. år Virkningsgrad naturgas kedel 103% Virkningsgrad halmkedel 91% Virkningsgrad træpillekedel 91% Naturgas MJ/Normal m 3 39,6 Halm MJ/kg 14,8 Træpiller MJ/kg 17,64 Beregning afgifter, naturgaskedel Naturgaskedel 2012 2013 2014 2015 Energiafgift 235,3 239,5 243,8 248,2 øre/n m3 CO 2 36,4 37,0 37,7 38,4 øre/n m3 NO X 4,0 4,0 4,5 4,5 øre/n m3 Afgiftsprovenu 69,62 70,83 72,22 73,51 kr./gj Beregning afgifter, halm Halm 2012 2013 2014 2015 Svovl, afgift (kr./ton) 25,1 25,6 26,1 26,6 kr./ton Svovl, refusion (kr./ton) 8,8 8,9 9,1 9,2 kr./ton NO X, afgift (kr./ton) 35,0 35,5 36,0 37,0 kr./ton Afgiftsprovenu (kr./gj) 3,48 3,54 3,59 3,69 kr./gj Beregning afgifter, træpiller Halm 2012 2013 2014 2015 Svovl, afgift (kr./ton) 43,7 44,5 45,3 46,1 kr./ton Svovl, refusion (kr./ton) 8,8 8,9 9,1 9,2 kr./ton NO X, afgift (kr./ton) 35,0 35,5 36,0 37,0 kr./ton Afgiftsprovenu (kr./gj) 3,96 4,03 4,09 4,19 kr./gj Afgiftsprovenu fastpris 2012 (kr./gj) Året 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Naturgas kedel (kr./gj) 69,62 69,46 69,22 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 Halm (kr./gj) 3,48 3,47 3,44 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 Naturgas motor (kr./gj) 3,96 3,95 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 Inflation 1,061 1,082 1,107 1,135 Afgiftsprovenu (kr./år) Året 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Referece (kr.) 1.825.022 1.820.758 1.814.534 1.801.329 1.801.329 1.801.329 1.801.329 1.801.329 1.801.329 1.801.329 1.801.329 1.801.329 1.801.329 1.801.329 1.801.329 1.801.329 1.801.329 1.801.329 1.801.329 Scenario 1 halmanlæg (kr.) 103.122 102.895 102.113 102.224 102.224 102.224 102.224 102.224 102.224 102.224 102.224 102.224 102.224 102.224 102.224 102.224 102.224 102.224 102.224 Scenario 2 træpilleanlæg (kr.) 117.571 117.269 116.394 116.195 116.195 116.195 116.195 116.195 116.195 116.195 116.195 116.195 116.195 116.195 116.195 116.195 116.195 116.195 116.195 Nutidsværdi over 20 år Reference (kr.) 22.912.297 Scenario 1 halmanlæg (kr.) 1.298.621 Scenario 2 træpilleanlæg (kr.) 1.477.046 Eventuel mistet afgiftsprovenu tillægges de samfundsmæssige udgifter ganget en faktor 0,2 (20 %). Beregningen bygger på tal fra Energistyrelsens forudsætninger april 2012 Bilag 5 Beregning af afgiftsprovenu juni 2012

Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Emissioner ved varmeproduktion Beregningsforudsætninger Antal MWh 7.500 pr. år Antal GJ 27.000 pr. år Rente 5% pr. år Virkningsgrad naturgas kedel 103% Virkningsgrad halmkedel 91% Virkningsgrad træpillekedel 91% Inflation prisniveau 2012 1,061 Nettoafgiftsfaktor 1,17 Emissioner (pr. GJ) CO 2 (kg/gj) CH 4 (g/gj) N 2O (g/gj) SO 2 (g/gj) NO x (g/gj) PM 2,5 (g/gj) Naturgaskedel 56,7 0,1 0,1 0,3 42,0 0,1 Halm 0,0 30,0 4,0 130,0 90,0 12,0 Træpiller 0,0 30,0 4,0 25,0 90,0 10,0 Emissioner Reference CO 2 (tons) CH 4 (kg) N 2O (kg) SO 2 (kg) NO x (kg) PM 2,5 (g/gj) Naturgaskedel 1.486 3 3 8 1.101 3 Sum 1.486 3 3 8 1.101 3 Scenario 1 CO 2 (tons) CH 4 (kg) N 2O (kg) SO 2 (kg) NO x (kg) PM 2,5 (g/gj) Halmkedel 0 890 119 3.857 2.670 356 Sum 0 890 119 3.857 2.670 356 Scenario 2 CO 2 (tons) CH 4 (kg) N 2O (kg) SO 2 (kg) NO x (kg) PM 2,5 (g/gj) Træpillekedel 0 890 119 742 2.670 297 Sum 0 890 119 742 2.670 297 Værdi af emissioner (kr./enhed) Året 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 CO 2 (kr./tons) 126,3 139,3 155,4 172,1 180,2 188,4 196,5 204,7 212,8 217,3 221,8 226,2 230,7 235,2 239,7 244,2 248,6 253,1 257,6 CH 4 (kr./kg) 2,65 2,93 3,26 3,61 3,78 3,96 4,13 4,30 4,47 4,56 4,66 4,75 4,84 4,94 5,03 5,13 5,22 5,32 5,41 N 2O (kr./kg) 39,15 43,18 48,17 53,35 55,86 58,40 60,92 63,46 65,97 67,36 68,76 70,12 71,52 72,91 74,31 75,70 77,07 78,46 79,86 SO 2 (kr./kg)* 89 89 89 89 89 89 89 89 89 89 89 89 89 89 89 89 89 89 89 NO x (kr./kg)* 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 PM 2,5 (kr./kg)* 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 *Værdi af skadesomkostningerne for NO X og SO 2 regnes som land Værdi af emissioner (kr./år) Året 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Reference (kr.) 229.222 247.343 269.785 293.064 304.355 315.785 327.076 338.506 349.797 356.070 362.343 368.476 374.749 381.021 387.294 393.567 399.700 405.973 412.245 Scenario 1 halmanlæg (kr.) 525.179 525.855 526.692 527.561 527.982 528.408 528.830 529.256 529.677 529.911 530.145 530.374 530.608 530.842 531.076 531.310 531.539 531.773 532.007 Scenario 2 træpilleanlæg (kr.) 233.174 233.850 234.687 235.556 235.977 236.403 236.825 237.251 237.672 237.906 238.140 238.369 238.603 238.837 239.071 239.305 239.534 239.768 240.002 Skadesomkostningerne for CO 2, CH 4 og N 2O multipliceres med nettoafgiftsfaktoren Nutidsværdi over 20 år Reference (kr.) Scenario 1 halmanlæg (kr.) Scenario 2 træpilleanlæg (kr.) 4.176.467 6.711.599 3.006.176 Beregningen bygger på tal fra Energistyrelsen: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2012 med tillæg 2. september 2012. Bilag 6 Beregning af emissioner juni 2012