Kompendie til kompetencefag

Relaterede dokumenter
Rammer til udvikling hjælp til forandring

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i klasse

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Identitet og autenticitet

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Go On! 7. til 9. klasse

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

Kreativitet. Velkommen. Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var..

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

INDBLIK I BRUGERBEHOV

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

i Akutmodtagelsen på AAUH

Flemming Jensen. Parforhold

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

Fakta om Kvindehjemmet

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Sognepræst Eva Tøjner Götke Prædiken Anden Påskedag: Emmaus. Påskedag og i dag: anden påskedag er en hjertestarter.

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Victor, Sofia og alle de andre

Overvåget samvær. En pjece til forældre

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Er du mand for dit helbred?

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

1. Overordnede rammer Levering af madservice til borgere i eget hjem 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83,stk. 1 nr. 3.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

UNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg

Indhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice

Hvad lærer børn når de fortæller?

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Pædagogiske læreplaner

2 KONG 4,8-17; PROFETER OG KONGER, S En baby dreng. Huskevers: Vær gode mod hinanden. 1 TESS 5,15. Budskabet: Vi kan hjælpe andre.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Praktisk hjælp til indkøb

Information om afløsning i eget hjem

Genoptræning og vedligeholdende træning

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Prædiken til pinsedag 2014 kl

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

Vore oldeforældre var tilfredse bare de overlevede. Vore forældre bare de fik fjernsyn. Men vi vil have mere!

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Delpolitik Introduktion af nye medarbejdere

Behandling og træning, når knæskallen er gået af led

Har du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre.

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Sammenhængende børnepolitik

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Kontaktlærerordningen : Kontaktlærerrollen : Rammer for kontaktlærerfunktionen. Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fastholdelsestiltag Jan.

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1

Transkript:

Kompendie til kompetencefag - om de 4 dimensioner og ressourcer og belastninger Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 IDENTITET... 2 DE 4 DIMENSIONER... 3 RESSOURCER OG BELASTNINGER... 6 1

Identitet Vær dig selv, lyder det muligvis fra alle sider, når du er i tvivl om, hvordan du skal være. Det er ofte nemmere sagt end gjort! Den unges arbejde med at udvikle sin identitet, ønske om at vide, hvem man er, og hvad man vil, er benhårdt. For at finde ud af hvem man er, er man dybt afhængig af de andre mennesker omkring sig og deres reaktioner på ens handlinger, på ens udseende, på ens meninger og ens valg. Andres reaktioner på dig, og dine reaktioner på andre, er en del af det materiale, du skal bruge, for at finde ud af, hvem du er. I øvrigt finder man nok aldrig helt ud af det. Nye situationer i livet gør altid, at man må se på sig selv med nye øjne. Selvopfattelse Andres opfattelse af mig Der skal søges balance mellem disse to billeder Identitet er noget mennesker søger eller stræber efter og det tager tid at blive klar over hvem man selv er. Der skal også dannes en balance mellem vores indre og ydre opfattelse af os selv (identiteten) og mellem fortid og fremtid: Indre At være sig selv Selvstændig og selvsikker Ydre At være som andre Fællesskabsfølelsen Fortid At være den samme som man altid har været Fremtid At blive den, som man er ved at blive eller ønsker at blive Grundforløb, Munksgaard, 2005 2

De 4 dimensioner Ethvert menneske er enestående og består, ifølge skolens overbevisning, af en fysisk, en psykisk, en social og en åndelig/kulturel dimension. Ændringerne i en dimension påvirker helheden, da de er indbyrdes afhængige. Derfor kaldes teorien om de 4 dimensioner også ofte for Helhedssynet af et menneske. Det skal forstås sådan, at når man møder et andet menneske så har man først været hele vejen rundt når man har spurgt ind til alle 4 dimensioner. Først da kan man sige, at man har været hele vejen rundt om personen. Helhedssynet eller de 4 dimensioner bliver ofte brugt inden for plejesektoren, hvor det kan være meget nyttigt, at kende noget til fx borgerens sociale liv (netværk), hvis man skal støtte ham/hende i at få mest mulig livskvalitet i hverdagen. Hvad indeholder de forskellige dimensioner? Den fysiske dimension Højde, vægt, hårfarve, øjenfarve Kroppens organer og hvordan de virker på hinanden Det, man kan se Første indtryk af hinanden Forskellige fysiske begrænsninger Sygdomme o Lammet i den en side o Gigt i led o Ondt i maven, hovedet Alder, mobilitet, balance, koordination, kondition Den psykiske dimension Vores følelser og forstand og vores forskellige reaktionsmønstre Hvordan har vi det i dag Hvordan havde I det, første gang I gik gennem skolens dør Hvordan klarer I udfordringer 3

Glad, ked af det, bedrøvet, deprimeret, overstadig Pessimistisk /optimistisk livssyn Hukommelses og koncentrationsevne Hvordan føler I fysisk smerte, når I er kede af det Den sociale dimension Vores tilhørsforhold - hvilke grupper er du en del af o Familie o Naboer o Venner o Sportsklub o Med andre ord vores netværk Vores samspil med omgivelserne o Hvordan har vi det i klassen o Hvorfor fungerer nogle grupper godt - andre dårligt Har betydning for vores følelse af veltilpashed Den åndelige / kulturelle dimension Vores livssyn udspringer af den enkelte kultur, som er bestemt af historie, vaner, traditioner, normer, kundskaber og erfaringer. o Traditioner og normer Hvad er rigtigt og forkert Hvorfor må vi ikke stjæle fra hinanden Hvorfor må man ikke mobbe hinanden Hvorfor skal man ikke slås At komme i foreninger At være aktiv i samfundet At kunne klarer sig selv og være ansvarlig for sig selv 4

o Religion At gå i kirke / moské At bede At tro Psykisk fysisk Åndeligt / kulturelt socialt 5

Ressourcer og belastninger Du er på vej ind i et fag, hvor du på den ene eller den anden måde, skal hjælpe andre mennesker unge eller gamle. Når du skal hjælpe et andet menneske i hverdagen, vil formålet med hjælpen altid være at opnå den bedst mulige livskvalitet. For at kunne få et overblik over hvad borgeren / barnet har behov for kan det være en fordel at finde ud af hvilke ressourcer og belastninger personen har. Ressourcer er det man kan, både fysisk, psykisk, socialt og åndeligt/kulturelt. Det kan være de færdigheder man har, evnen til at træffe afgørelser her og nu - men også for fremtiden. Og det kan være selve handlingen til at tage vare på sig selv. Belastninger er det man ikke kan, eller det man ikke kan endnu pga. alder og udviklingstrin. Det kan også være de krav, livet stiller til os fx ved lammelse, der gør, at personen ikke kan gå, spise, tage tøj på eller anden sygdom. Igen skal der tænkes hele vejen rundt om personen dvs. fysisk, psykisk, socialt og åndeligt/kulturelt. Du kan lave en T-model, hvor du sætter ressourcer og belastninger på hver sin side. Det giver et overblik over, om der fx er mange beslutninger i forhold til ressourcer og hvor der kan være mest behov for din støtte og hjælp. T-model: Ressourcer og begrundelser Belastninger og begrundelser Fysisk: Psykisk: Socialt: Åndeligt / kulturelt: Grundforløbet, Gads Forlag, 2009 6